13052014 bornholms tidende( side 6 391 ord)

Page 1

Side 6 Tirsdag 13. maj 2014

Lokalredaktion

Dodo & The Dodos spiller op

NCC spærrer ringvej

Nørregade 11-19 · 3700 Rønne redaktion@bornholmstidende.dk

Siden midten af 1980’erne har Dodo & The Dodos været et populært navn på den danske musikscene, og lørdag aften er det Musikhuzets scene Dodo Gad og resten af orkestret træder ind på. Billetter kan kun købes via Bornholms Tidenes Læserklub i bladhuset i Nørregade. Dodo & The Dodos lægger vægt på at overholde overenskomsten med sit publikum. Det betyder, at sangerinden og musikerne skal være ydmyge og til stede, og de har for længst indset, at deres sange ikke længere kun er deres. Hvis de prøver at køre den hjem på automatpiloten, kommer folk ikke næste gang. Det er sange som »Vågner I Natten«, »Gi’ Mig Hvad Du Har« og »Sømand Af Verden«, der har givet Dodo & The Dodos en plads i det danske musikleksikon, og halvanden mio. solgte plader siden debuten viser, at bandet også har en særlig plads i publikums hjerter. heni

Onsdag bliver Østre Ringvej fra rundkørslen på Snorrebakken til Kaj Mogensens Vej spærret på grund af maskinudlægning af asfaltbelægning. Det fortæller NCC Roads. Vejen er spærret for gennemkørsel med omkørsel ind gennem Rønne. Den sydlige del af rundkørslen, siden ind mod Rabækken Erhvervspark, vil også blive spærret, og trafikken vil blive afviklet ved lysregulering. Vejarbejdet udføres, hvis vejret tillader det.

Henrik Nielsen 5690 3021 Fax 5690 3091

Redigering & layout: Nanna Krogh 5690 3041

heni

RØNNE

Ny læringsmetode har forbedret gennemsnit

Skoleskibet Fryderyk Chopin var mandag på besøg i Rønne. Foto: Jens-Erik Larsen

Gammel kending på besøg Det polske skoleskib Fryderyk Chopin har i de seneste år været på mange besøg i Rønne Havn, og mandag lå briggen atter ved Kongekajen. Allerede mandag eftermiddag gik turen videre mod Visby på Gotland. Fryderyk Chopin blev søsat i 1992, og skibet er kendt på grund af dets tradition med at tilbyde unge mennesker en maritim uddannelse. I dag bruges skibet primært af unge mennesker, som har valgt at deltage i skibet uddannelsesprogram kaldet Den blå skole. Den blå skole omfatter to måneder om bord, hvor Fryderyk Chopin tager på europæiske og transatlantiske ekspeditioner. På lange rejser modtager de unge undervisning ved siden af de opgaver, de løser som en del af skibets besætning. heni

Frivillige kan hjælpe forsvarsmuseum Støtteforeningen for Bornholms Forsvarsmuseum opfordrer medlemmer, andre frivillige, den bornholmske befolkning og myndigheder til at støtte forsvarsmuseets arbejde med at holde bygninger og museumsgenstande så pæne som muligt. Opfordringen kom fra formand C.U. Essemann-Beck i forbindelse med Kastellets Venners generalforsamling. Det var både tale om en generel og en konkret opfordring. Støtteforeningen vil således forsøge sig med især kalkning af bygningerne med frivillig arbejdskraft. Bygningerne trænger til en nænsom hånd, som formanden udtrykte det. Forsvarsmuseet står på tærsklen til en sæson, som byder på en række ændringer i forhold til sidste år. Den mest markante ændring er, at Klaus Linnert har erstattet Niels Geckler som museumsleder. Niels Geckler vil fortsat være tilknyttet museet som historisk konsulent, og i forbindelse med generalforsamlingen i Kastellets Venner takkede han for opbakningen fra bestyrelse og frivillige hjælpere, samt for den imødekommenhed han havde oplevet hos den bornholmske presse.

Billetsalget flyttet En anden ændring i den kommende sæson er, at billetsalget er flyttet ned i stueetagen. Omkring årsskiftet gav Sparekassen Bornholms Fond en donation, som gjorde det muligt for museet at forfølge et længe næret ønske om at indrette et nyt billetkontor i udstillingsbygningens stueetage. Derudover har stenhugger Kurt Jensen fra Åkirkebyvej overladt museet sin flagstang med en flot granitsokkel. Flagstangen kan nu pryde indgangen til forsvarsmuseet set fra Arsenalvej. Fra C.U. Essemann-Beck lød der ros til en række af frivillige hjælpere, der velvilligt havde støttet museumslederen med forskellige gøremål igennem sæsonen, og han takkede specielt Bornholms Museum for et godt samarbejde. Sidstnævnte er ifølge ham uundværligt, hvilket blev bevist under efterårsstormene, hvor huller i tegltagene hurtigt blev udbedret af Bornholms Museum. I forbindelse med generalforsamlingen trak mangeårigt bestyrelsesmedlem, tidligere formand og æresmedlem H.V. Jørgensen sig fra bestyrelsesarbejdet. Han blev erstattet af den tidligere museumsleder J.C. Skaarup. Formanden C.U. Essemann-Beck takkede H.V. Jørgensen for hans utrolig store og gode virke for museet. Faktisk var han idémanden bag museet ved oprettelsen i slutningen af 1980’erne. Forsamlingen bakkede op om formandens tak til H.V. Jørgensen med en lang applaus. heni

Forstander Margrethe Kjellberg har sammen med resten af Bornholms Efterskole satset på digital undervisning og nye læringsmiljøer. Nu kan skolen registrere en forbedring i elevernes karaktergennemsnit. Arkivfoto: Kim Wendt

SKOLE Af Henrik Nielsen

En fokuseret indsats inden for digital læring, kreative læringsmiljøer og pædagogisk udvikling har skabt resultater på Bornholms Efterskole, hvor elevernes karaktergennemsnit er blevet forbedret med mere end 25 procent. Det fremgår af en pressemeddelelse fra skolen. Tidligere var Bornholms Efterskole en analog skole, som afspejlede industrisamfundet. Den puttede eleverne ind i klasseværelserne, og der skulle de være, indtil det ringede ud om eftermiddagen. Det var lige som på en arbejdsplads. Ud fra en grundtanke om at børn i det 21. århundrede er digitale børn, gik skolen i gang med at omdanne sig til en skole, som i højere grad afspejler videnssamfundet. Skolen har skabt nye læringsmiljøer i samarbejde med designeren Rosan Bosch, og den

❞ Jeg har helt sikkert kunnet mærke en væsentlig forskel med positive og mærkbare resultater hos vores elever og medarbejdere er i gang med et større ombygnings- og moderniseringsprojekt, som skal gøre den førende inden for digital undervisning. Satsning på digitale undervisningsformer og kreative læringsmiljøer begyndte i 2010 i forbindelse med skolens navneskift fra Blykobbe Efterskole til Bornholms Efterskole. Den blev iværksat af forstander Margrethe Kjellberg i samarbejde med skolens lærere og eksterne partnere, og resultatet kan ses på

elevernes karaktergennemsnit, som er forbedret med mere end 25 procent. – Jeg har helt sikkert kunnet mærke en væsentlig forskel med positive og mærkbare resultater hos vores elever og medarbejdere. Energien og lysten til udvikling er højnet, foruden at elevernes karaktergennemsnit i prøvefagene er vokset med 1,26, hvilket svarer til en forbedring på 25 procent, siger Margrethe Kjellberg.

Sidste efterår indviede Bornholms Efterskole et nyt mediehus, som blandt andet indeholder professionelt film-, foto- og lydstudie. Mediehuset indeholder også en biograf, og det er specialt designet til at understøtte den digitale læring, som skolen satser på. Siden har skolen oplevet, at de nye rammer har givet eleverne ny energi og lyst til at gå i skole. – Vi har skabt et innovativt og nutidigt læringsmiljø, som danner rammerne for kreativ udfoldelse. Det, mener vi, er nødvendigt for at fremtidssikre og uddanne de unge til fremtiden, siger udviklingsleder og lærer Mikkel Andersen. Han mener personligt, at det på sigt handler mere om iværksætteri, innovation og kreativitet frem for de traditionelle kundskaber inden for dansk og matematik. – Vi giver de unge redskaberne til at tænke innovativt og motiverer eleverne til at finde løsninger og muligheder frem for begrænsninger. siger Mikkel Andersen i pressemeddelelsen.

Kritik af uklart lokalplanforslag Regionskommunen arbejder med en bevarende lokalplan, som blandt andet skal omfatte rækkehuse på Blykobbevej. En borger på vejen mener dog, at forudsætningerne for lokalplanforslaget er forkerte. Arkivfoto: JensErik Larsen

PLANLÆGNING Af Henrik Nielsen

Regionskommunen har udarbejdet et forslag til en bevarende lokalplan for sammenhængende dobbelt- og rækkehuse i Rønne og Nexø. Forslaget omfatter Blykobbevej, hvor en af beboerne opfordrer kommunalbestyrelsen til at genoverveje forslaget, så det ikke gælder for vejen. Det skriver han i en indsigelse, som kommunen modtog umiddelbart inden høringsfristens udløb mandag. Ifølge indsigelsen åbner det fremsatte lokalplanforslag for vilkårlighed i sagsbehandlingen vedrørende husene på vejen, og den kan medføre en væsentlig værdiforringelse af ejendommene. »Ved modernisering af en ejendom giver lokalplanen ingen retningslinjer for, hvilke vinduer og døre der kan forvente at blive godkendt, vilkårlighed i forvaltningen er det eneste sikre. Ved udskiftning af tagbeklædningen på lige numre af Blykobbevej kan det være ønskeligt at montere tagvinduer mod Blykobbevej for at få et bedre lysindfald. Også på det område må den enkelte lodsejer forlige sig med vilkårlighed i forvaltning«, skriver borgeren i sin indsigelse.

Individualisme Noget så grundlæggende som hensigterne med den foreslåede lokalplan er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, skriver borgeren i sin indsigelse. I hensigterne beskrives de omfattede bebyggelser som haven-

de hvide vinduesrammer, hvilket betragtes som en del af en samlende helhed med markante miljømæssige kvaliteter. »Vinduer og døre, der vender ud mod Blykobbevej, har mange forskellige farver; brune, røde og hvide. Vinduer og døre er af forskellig udformning og design. Nogle vinduer har mange sprosser andre få eller ingen. Den samlende helhed med markante miljømæssige kvaliteter kan derfor ikke erkendes. Facaderne mod Blykobbevej er derimod præget af stor individualisme«, skriver vedkommende og tilføjer, at det samme gør sig gældende med hensyn til carporte. Han skriver også, at lokalplanen ikke giver nogen retningslinjer for, hvilke vinduer og døre der kan forventes at blive godkendt ved modernisering. Vilkårlighed i forvaltningen er det eneste sikre. Også ved udskiftning af

tagbeklædningen på lige numre må den enkelte lodsejer forlige sig med vilkårlighed i forvaltning, mener han. Med en ny lokalplan for dobbelt- og rækkehusene vil almindelig vedligeholdelse af vinduer og døre ifølge den utilfredse borger blive et anliggende for kommunalbestyrelsen, som fremover skal give tilladelse til at vinduer og døre males. Installering af solceller på taget vil kræve dispensation fra lokalplanen, og borgeren forudser igen vilkårlighed i forvaltningen, da det ikke er til at vide, om det i givet fald er en dispensation ingen, enkelte eller alle kan forvente at få. Med hensyn til værdiforringelse henviser borgeren til bestemmelsen om, at områderne i den måske kommende lokalplan må anvendes til helårsboligformål.

»Er det en begrænsning af tidligere anvendelsesformål, hvor det, som jeg har forstået, har været muligt at drive liberalt erhverv fra boligen, når det er beboeren, der er den erhvervsdrivende«, spørger han og konkluderer, at forslaget skaber uklarhed om udviklings- og moderniseringsmulighederne for den enkelte ejendom, hvilket medfører, at den enkelte ejendom værdiforringes.

FAKTA Forslaget til Lokalplan nr. 078 – bevarende lokalplan for sammenhængende dobbelt- og rækkehusbebyggelser i Rønne og Nexø blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 27. februar og sendt i offentlig høring i otte uger. Den blev annonceret på kommunens hjemmeside den 12. marts. Fristen for indsigelser eller bemærkninger udløb den 12. maj. Herefter vil kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til planen. Formålet med lokalplanen er at bevare en række bebyggelser med ens dobbelt- eller rækkehuse. En bevarende lokalplan betyder, at der kan dispenseres fra isoleringskravene i bygningsreglementerne, som ellers vil kunne føre til forhøjelse af halvdelen af et sammenhængende tag i forbindelse med udskiftning af tag.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.