2 minute read

HER ER DU BLANDT VENNER

DY PLAMBECK (DK), NAJA MARIE AIDT (DK), SEBASTIAN NATHAN (DK) & LINEA MAJA ERNST DK)

Moderator: Marie Carsten Pedersen

17.00-18.00

Venskaberne dukker op alle steder i den nyere, nordiske litteratur. Med hvad er venskabsrelationen for en størrelse? Hvad er det for en type fællesskab? Hvorfor er venskaber så vigtige?

Og er litteraturen egentlig også en ven? Fire af årets mest omtalte forfattere undersøger det hele nærmere. Du kan med fordel dukke op med en ven under armen.

NAJA MARIE AIDT (f. 1963)

Mere kan man ikke forlange af god litteratur, skrev en anmelder, da Naja Marie Aidts Øvelser i mørke udkom tidligere på året.

LINEA MAJA ERNST (f. 1988) vakte opsigt, da hun tidligere på året romandebuterede. Kun til navlen har været en af årets mest omtalte bøger. Det er en moderne skærsommernatsroman om venskaber, længsler, sex og frygten for småborgerlighed.

18.30-20.00

LITTERÆR HØSTMIDDAG

KOM MED OG FEJR HØSTENS KOMME, NÅR VI SPISER SAMMEN PÅ NORD.

En litterær høstmiddag med fokus på sæsonens råvarer. Den anerkendte Jeanne Brammer fra Spisehuset, der laver mad ud fra principperne kvalitet, bæredygtighed og engageret værtskab, har skabt den velsmagende menu med 9 serveringer.

Langbordsmiddagen bliver krydret med litterære indslag. Kulturgeograf og forfatter

Emmy Laura Pérez Fjalland læser bl.a. op fra sin bog Almanak - en bevægelse gennem årets landskaber. Det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige.

Det er muligt at købe billet til middagen, selvom man ikke har billet til festivalen.

DY PLAMBECK (f. 1980) I hendes prisbelønnede forfatterskab foregår der en konstant udvidende undersøgelse af menneskelige fællesskaber. Mod midnatssolen er ingen undtagelse. Venskaber er måske vores tids vigtigste relation, siger Dy Plambeck selv. I Mod midnatssolen spiller tilhørsforhold og venskaber ikke overraskende en væsentlig rolle.

SEBASTIAN NATHAN (f. 1996) debuterede i 2021 med digtsamlingen Honey Moon. Engle (2024) er hans anden digtsamling. Engle kredser bl.a. om psykisk sårbarhed og det at blive båret frem af vennernes fællesskab.

VÆRT PÅ STORE SCENE / FREDAG

SIGNE AMTOFT er uddannet fra DRs talenthold og har en bachelorgrad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har været radiovært på DR P2, P3 og P8 Jazz og tv-vært på eSuperligaen på Canal 9 og Premier League hos TV3 Sport. Hun er forfatter til bogen Noter om angst, som er en samling af fakta, essays og interviews om angst, samt til bogen Det ordner sig – Rejsedagbog fra en islandsk sommer.

This article is from: