BROAGER LAND 3.0 NYE BOOG ARBEJDS FÆLLESSKABER
Vi tager skeen i
EGEN
hånd
Vi borgere på Broagerland har sluttet os sammen og vil gå i front for en spændende fremtid på vores halvø. Broagerland har netop det, som mange sætter pris på, og som motiverer folk til at flytte væk fra de store byer: Natur, kultur, nærhed, aktivt miljø, skole, børnepasning, daglig service kort afstand til arbejdspladser og meget mere. IT gør tilmed, at nye erhverv kan slå sig ned og drage fordel af herlighederne og samtidig være tæt på bolig og familie. Vi tror, at nøglen til fremtiden er etablering af nye bo- og arbejdsfællesskaber. Allerede nu er der bofællesskaber rundt om i landet. Faktorer som at få mere tid og sammenhæng i hverdagen, at begrænse stress og undgå ensomhed, at få bedre økonomi og at leve ’tættere’ på jord og natur er typiske årsager. Vores fællesskaber er mere end bofællesskaber. De er også erhvervsfællesskaber med fælles faciliteter som folk fra det øvrige Broagerland kan få glæde af - her er det er os selv, som skaber rammerne og dermed har indflydelse på, hvordan de skal fungere.
Mottoet er:
’En LANDSBY i landsbyen’
Vi har flere steder i kikkerten, f.eks. nedlagte landbrugsejendomme, ældre byhuse, et tomt institutionsmiljø og ’bar mark’. På længere sigt skal der være flere fællesskaber, og de vil blive forskellige afhængige af de enkelte steder. Et af de mulige steder går vi tættere på nedenfor.
Vores nøgleord for et
FÆLLESSKAB er:
• alle generationer kan bo der – både tilflyttere og lokale • boliger og erhverv er ’under samme tag’ • der er fælles faciliteter for både beboere/erhverv, folk i området og gæster udefra • jord og udenoms arealer dyrkes og bruges i fællesskab • man lejer sig ind • Broagerlands borgere ejer og udstikker de generelle rammer for fællesskabet, mens det kan farves af lejerne og har sin egen daglige ledelse
Vores første mulige sted –
en ældre, VELBELIGGENDE landejendom Hvordan kunne vores vision se ud i praksis? Hvordan vil de værdier og funktioner, som skal ligge til grund for fællesskaberne kunne nedfælde sig i bygninger og fællesarealer? Det har vi leget med og brugt en gammel landbrugsejendom, som ligger smukt i udkanten af Broager by, som udgangspunkt. Der er flere hektar jord med, hvoraf tre ligger umiddelbart op til gården omgivet af natur. Det gamle hovedhus egner sig kun delvist til boligformål, derfor skal der bygges nye boliger tæt på gården. Hovedhuset og gårdens længer er derimod ideelle til nye, kreative erhverv og spændende fælles faciliteter.
Boliger til flere GENERATIONER og forskellige typer husstande Vi forestiller os, at der samlet set er 20 boliger i forskellige størrelser: Nogle til børnefamilier, nogle til par uden børn og nogle til enlige. Desuden er der fem mobile småhuse, hvor studerende og andre bor for kortere perioder. De nye, små huse vender mod syd og jordvarme og solceller forsyner dem med varme, varmt vand og strøm. Lejlighederne er indrettet, så lys, varme og skygge udnyttes på den bedst mulige og mest bæredygtige måde. Ligeledes samles regnvandet fra tagene og bruges til tøjvask, toiletskyl og vanding af køkkenhaven.
MIKROERHVERV og fælles
faciliteter
Fem mikroerhverv (det kan være en grafisk designer, freelance journalist, IT-nørd, forfatter og filmproducent, hvoraf de tre også er bosat) har til huse i den ene længe og dele af hovedhuset. I et sidehus har en ny seniorservice etableret sig. De deles om mødefaciliteter, udstyr og bor dør om dør med cafeen og et udstillingslokale. I tilknytning hertil findes arbejdsstationer der bruges af folk på deltid eller timebasis, bl.a. af nogle af beboerne, som ellers har jobs på virksomheder i nærheden. Folk fra Broager og gæster i det hele taget benytter sig ligeledes af faciliteterne. Lokale erhvervsdrivende anvender møderummet til netværksmøder, ligesom kunstnere på egnen og kommunens turistservice anvender det til udstillinger.
Mange andre FÆLLES faciliteter I den anden længe og resten af hovedhuset er der fælles køkken og et stort multilokale, som både bruges til fællesspisning og kulturelle og sociale gøremål. Om eftermiddagen er der fælles børnepasning og aktiviteter for børn, hvor mange dagplejere og ’deres’ børn har stor fornøjelse af deltage sammen med fællesskabets egne. Folk fra Broagerland har i det hele taget deres jævnlige gang her. Hver torsdag formiddag kommer 6. klasse fra Broager Skole f.eks. på besøg i forbindelse med deres timer i natur og kultur. De bruger naturen og køkkenhaven udenfor som minilaboratorium. Hver fredag formiddag er det pensionister fra Broager, som får en god kop kaffe og et spændende indslag, senest f.eks. om et madfællesskab af den seniorservice, som står for ældreomsorg i samarbejde med kommunen, og har sit kontor i det lille sidehus.
MULIGHEDERNES sted Flere fra fællesskabet og fra Broager, har for nyligt oprettet en Repair Cafe og en grejbank i den opvarmede lade. Der er åbent tre gange om ugen i samme tidsrum som cafeen på gården. Er f.eks. støvsugeren eller iPaden gået i stykker, kan man få hjælp, og mangler man f.eks. en symaskine, småværktøj, plæneklipper, hækkesaks haveredskaber eller andet til daglige gøremål, kan det lånes her. De har planer om at lave en tøjbytte-afdeling som det næste. Det er også i laden, at lokale producenter og handlende, inkl. fællesskabet selv med produkter fra køkkenhaven og friskbagt brød, holder marked hver lørdag formiddag. Det har vist sig som et stærkt supplement til de almindelige forretninger på Broagerland. Ovre bagved findes ’transportafdelingen’. Her er der adgang til delebiler, elektriske ladcykler og andre transportmidler. Her kan Lars også reparere cykler, ligesom andre fra den socialøkonomiske virksomhed går til hånde med udlejning og lån af transportmidler sammen med fællesskabets pedel, når de ellers ikke arbejder i frugt- og køkkenhaverne eller i fælleskøkkenet.
14
Jorden, det grønne og
NATUREN omkring
De nye huse og de mobile boliger tager deres del af det areal, som støder op til hovedhuset. Imellem dem er der mange små, grønne områder. Resten er indrettet til store frugt- og køkkenhaver samt en naturlegeplads der er fælles for alle børn i området. Vi har også ladet et hjørne stå som vildnis, fordi børnene elsker det. Der er desuden etableret stier, så man kan komme videre ud i naturen. De store frugt- og køkkenhaver forsyner fællesskabet med frugt og grønt det meste af året, og dyrkes af kyndige folk og alle dem, der har interesse i at lære om og være med i ’fra jord til bord’ projektet. I tilknytning til haverne har vi bistader, og derfor også adgang til honning. Mange pensionister har, ofte sammen med børnene, fingrene i mulden. Der vil være en fast gruppe, som står for forarbejdningen, så produkterne kan indgå i fællesspisningerne og sælges på lørdagsmarkedet. Der er altid lyd på i nærheden! Det skyldes den store naturlegeplads, der bare bliver et trækplaster. I samarbejde med folk i børnepasningsordningen om eftermiddagen vil der også være opsyn, så de allermindste kan være med. Vores plan er, at legepladsen skal udvides med en lille fold med klappedyr, og kan vi få lov, vil vi også have flere dyr, f.eks. grise, og lave en større hønsegård, end den vi har oppe mellem boligerne. Det vil både give oplevelser og samtidig reducere køkkenaffald og ’rester’ fra haverne. Det medfører også flere produkter på hylderne på lørdagsmarkedet.
Økonomi, ORGANISERING og daglig drift Alle boliger og erhverv er lejemål til markedspriser og der tages højde for adgang til fælles faciliteter. Flere af de forskellige tilbud og aktiviteter hviler økonomisk i sig selv, dvs. brugerbetaling, også fra folk udefra. Bliver der overskud, tilfalder en del af det til konsolidering af disse eller til nye initiativer i fællesskabet. Bo- og arbejdsfællesskabet ejes og drives overordnet set af Broagerland-fonden, der er etableret af Broagerlands borgere og godkendt/kontrolleret af Civilstyrelsen. Borgerne på Broagerland har selv bidraget økonomisk men også skaffet ekstern finansiering, så fonden kunne oprettes, nemlig i alt kr. 300.000. Fonden har en bestyrelse og et sekretariat, og den kommer til at stå bag flere bo- og arbejdsfællesskaber i fremtiden. Fundatsen hviler bl.a. på, at der ikke kan trækkes penge ud af enkeltpersoner eller til andre formål end drift og evt. etablering af nye bo- og arbejdsfællesskaber. Fondsbestyrelsen har fundet det meste af finansieringen til etablering af det første bo- og arbejdsfællesskab hos store virksomheder i området og hos nationale fonde. Til alt det daglige og evt. nye initiativer har bo- og arbejdsfællesskabet sin egen ’ledelse”. Der er en pedelfunktion, et idé- og koordineringsudvalg og en række grupper omkring de forskellige fællesaktiviteter.
FAKTA
Broagerland 3.0 – Pilotprojektet som frilandsby udspringer af et initiativ som de fem landsbylaug – Dynt/Skelde/Gammelgab, Busholm/ Iller/Brunsnæs, Vemmingbund, Skodsbøl og Smøl samt Broager Udviklingsforum - har taget i samarbejde med Hanne Tanvig fra Københavns Universitet (faglig leder). Mange frivillige deltager allerede, og der nedsættes løbende forskellige projektgrupper. Projektperioden på to år er finansieret af Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje, mens Sønderborg Kommune bidrager med arbejdskraft.
X Læs mere på
broager.dk
www.