george vinter 2008 - 85. årgang nr. 3

george Forum for frihed og ligeret Festen er forbi

– vi så alle, hvor det bar hen, men gjorde ikke noget effektivt ved det.

v/ Peter Ussing

… læs side 2

85. årg. nr. 3 84. årg.

vinter 2008

Den økonomiske verdenskrise - det er ingen naturlov, at disse kriser kommer jævnligt

v/ Ib Christensen

… læs side 3

De go’ gamle dage

- for 50 år siden blev der skrevet om problemer i trekantregeringen og paven versus Henty George m.m.

v/ Dan Holst Nielsen

… læs side 4

Ejendomsboblen fører til en hård landing

- i Australien ser det om muligt endnu værre ud end andre steder. v/ Bruan Kavanagh, Australien

… læs side 6

Kina overvejer jordreform - bliver det a la Sun Yat-sen eller??

v/ Peter Ussing

… læs side 8

Georgs Corner

- krisen ku´klares relativt enkelt!

v/ M. C. Holst

… læs side 9 Overcheriffen

- krisen ku´klares relativt enkelt!

v/ M. C. Holst

… læs side 11 Annie Fox

- sidste afsnit om den unge George. v/ Svend Tornbjerg … læs side 13

Opfordring til FN

- opfordring tilat skrive under.

… læs side 14

The Earth belongs to everyone

- ny god bog af Alanna Hartzok

… læs side 16

- og meget mere

llustration fra Bryan Kavanaghs artikel i det australske tidsskrift The Age - se s. 6

Så bristede boligboblerne

Verden over var alle vel efterhånden klar over, hvor det bar hen. Det kunne simpelthen ikke blive ved med at gå. Men ingen gjorde noget effektivt for at stoppe op før afgrundens rand. Og selv nu bagefter taler man kun om «hovsaløsninger«. ikke om den egentlige baggrund for krisen - og dermed for løsningen på længere sigt.

Overalt hvor der er menneskelig aktivitet stiger jorden i værdi – ja og naturresurserne i det hele taget. Det er også sket de senere år.

Renterne af denne værdi kommer tilfældige mennesker til gode, og den menneskelige grådighed fik grundejerne til ikke blot at opbruge disse resurser, men yderligere belåne ejendommen på forventet prisstigning. Det er klart, at der i den situation ikke skal meget til, før det går galt. Og det gjorde det. ...se også artiklerne på s. 2,3 og 6 - og kurven for ejendomshandel på side 2. george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

1

Peter Ussing

Festen er forbi!

Vi så, hvor det bar hen, men sagde åbenbart ikke fra tydeligt nok Gamle aviser kan bruges til andet end at pakke fisk ind i – og det gør man vist heller ikke mere.

I Nordjyske Stiftstidende for den 27. januar 2008 er der et interessant interview med cheføkonom hos Spar nord Bank, Jens Nyholm, som er godt at få forstand af netop nu.

Han siger indledningsvis: ”Dansk økonomi har redet på en bølge, men det er slut.

Bølgen har ramt kysten.” Han vurderede dengang, at den ville lande blødt efter ”fire – fem års hæsblæsende bolig og forbrugsfest”.

Boligejerne brugte for meget Han sagde videre: ”Boligejerne oplevede deres formue vokse, og det gav en lyst til at forbruge i en grad uden sidestykke.”

Forbruget blev yderligere stimuleret af voksende lønninger lavere renter og faldende arbejdsløshed.

Hertil kan så tilføjes at indførelsen af de afdragsfrie lån med det samme fik både boligpriserne og hushandlerne til at stige stærkt.

Fordelen ved den nye lånetype blev altså med det samme kapitaliseret til fordel for boligsælgerne. Ikke boligkøberne!

Man ville ikke se faresignalerne Den finanskrise, vi oplever så stærkt nu, har altså været undervejs længe, og der blev udsendt et utal af faresignaler. Den citerede artikel er en af dem. Men man ville ikke se signalerne.

Der tegner sig således et billede af, hvad der er sket, og man kan begynde at lokalisere nogle årsager.

Af mange grunde har vi i nogle år oplevet en voldsom stigning i ejendomspriserne.

Der er foregået en kraftig belåning af de arbejdsfrie, samfundsskabte friværdier, og pengeinstitutterne har lokket med snedigt udtænkte låneformer. Belåningen af friværdierne har ikke været benyttet

Spekulationsmulighederne skal afskaffes Hvis man effektivt vil forhindre fremtidige kriser, er det ikke nok kun at kontrollere spekulationsmulighederne.

De skal afskaffes. Det er heller ikke nok at holde spekulanterne skadesløse på alle andres regning.

Man tror, at man gennem kontrol kan isolere nogle få centrale spekulanter. Det kan man måske også, men det er måske de mange små ejendomsspekulanter, der er den egentlige årsag til krisen, fordi de har udnyttet deres friværdi ansvarsløst.

Derfor bliver det frem over nødvendigt at ramme al ejendomsspekulation gennem en øget ejendomsbeskatning/ grundbeskatning.

Måske gennem skyldig hensyntagen til dem, der har købt eller bygget om de seneste år.

Provenuet skal bruges til sænkning af skatterne, og det giver langt sundere forbrugsmuligheder, end belåningen af friværdierne har givet.

Får vi skovlen under ejendomsspekulationen, får vi også taget luften ud aktiespekulationen, og aktierne kan få den værdi, som de enkelte virksomheders produktion betinger.

Som en fremtrædende socialdemokrat har sagt: Det skader ikke de fattige, at mit hus stiger i værdi!

Hvad så når det falder i værdi?

USA’s boligejere i knæ Lokomotivet for udviklingen har været de amerikanske boligejere, og i en faktakasse med overskriften ”Lån sender USA’s boligejere i knæ” oplyses bl.a.: ”Det er en cocktail af stigende renter og faldende huspriser, der siden efteråret 2006 har sendt rystelser gennem det globale aktiemarked.

Udbredt brug af kreativt konstruerede lån, der lokker med en yderst fordelagtig rente i de første par år af løbetiden, har forstærket effekten af rentestigningerne og truer med at sende hundredtusinder af boliger på tvangsauktion.

Lånene er finansieret af enorme mængder risikovillig kapital via fonde oprettet af store amerikanske og europæiske finanskoncerner.”

2

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

til forbedring af ejendommene, men til forskellige former for forbrug, som igen har været med til at hæve produktion og beskæftigelse.

Pengemarkedet i panik, da boligboblen brast Da boligboblen brister, river tilbageslaget først nogle uforsigtige banker med sig, og panikken breder sig, så aktiemarkedet først krakelerer og derefter truer med at bryde sammen. Og så har vi spillet gående.

Centralbanker og stater mobiliseres.

Hjælpepakker drøftes og vedtages.

Nogle bankdirektører bliver gjort til syndebukke, fordi de har været for grådige med hensyn til egne optioner, men det er jo kun peanuts i den store sammenhæng.

Det er selvfølgelig rigtigt, når EU’s statschefer nu foreslår en øget kontrol med spekulationsmulighederne, men det løser ikke problemerne lige så lidt som diverse hjælpepakker kan gøre det.

Der er handlet ansvarsløst Der er i de senere år handlet ualmindeligt ansvarsløst over for den største del af verdens befolkning – også den danske, af politikere, økonomer, pengeinstitutter, og grådige spekulanter og naive ejendomsbesiddere.

For den sags skyld også af os, der nok så, hvor det bar hen, men ikke sagde fra tydeligt nok.

Men nu er festen forbi. Oprydningen skal i gang.

Som en fremtrædende socialdemokrat har sagt: Det skader ikke de fattige, at mit hus stiger i værdi!

Hvad så når det falder i værdi?

Ib Christensen

Den økonomiske verdenskrise Det er ingen naturlov, at der skal være tilbagevendende dybe finansielle kriser med alt, hvad det medfører af menneskelige og økonomiske omkostninger.

At undgå det er et spørgsmål om politisk vilje

The Economics of Abundance

Lige siden 1700-tallet har der været tilsyneladende uafbrudt stigende jord- og Hvorfor har vi disse tilbagevendende tilbagevendende økonomiske kriser., ejendomsværdier. Særlig markant har økonomiske verdenskriser? oftest med en lille snes års mellemrum. karrusellen kørt i Storbritannien, Irland, Grundlæggende fordi de økonomiske og Årsagerne kan være forskellige, lige Spanien og Danmark, men i virkeligheden teknologiske fremskridt, det voksende fra ”Sydhavsboblen” i begyndelsen af er der tale om et globalt fænomen, der befolkningstal, den voksende produktion, 1700-tallet til it-boblen i begyndelsen også er eksploderet i lande som Kina og samhandel og velstand afstedkommer af indeværende århundrede. Men i Rusland. øgede priser på jord i form af de allerfleste tilfælde er grunden til beliggenhedsværdier og naturressourcer. kriserne blevet lagt Efterspørgslen stiger i oppustede jordefter disse produktio Eftersom udgangspunktet for de økonomiske og ejendomspriser nsforudsætninger og verdenskriser for det meste er spekulation (boligbobler). Det er bosætningsmuligheder, således klart tilfældet men da der er tale i naturressourcerne , er det første fornødne i den nuværende om ureproducerbare at hindre denne spekulation i at opstå. Det efterhånden verdensgoder - der bliver ikke omspændende finanmere af dem, selv om gør man ved at sikre, at naturressourcerne sielle og økonomiske efterspørgslen stiger pålægges udnyttelsesafgifter til samfundet af – får de en merværdi, krise – den værste siden depressionen i et sådant omfang, at spekulation udelukkes i samfundsøkonomien 1930érne. kaldet jordrenten.

På et tidspunkt kan lånerne ikke Når det tillades, at denne jordrente honorere deres forpligtelser, og de gøres til genstand for spekulation, Krisen startede i USA med såkaldte kreditgivende institutioner kommer i vil der opstå prisbobler. Og når ”subprimelån”. Der var blevet udstedt vanskeligheder, der breder sig til hele den jord- og ejendomsspekulation bliver enorme mængder og summer af finansielle sektor. Mistilliden slår igennem, mere profitabel end realøkonomisk lån i fast ejendom i forventning om og det ene pengeinstitut efter det andet foretagsomhed, har vi krisen. fortsat stigende ejendomspriser krakker eller må have hjælp. Regeringer i det uendelige. Disse finansielle og parlamenter vedtager kriseplaner, og Vi har set denne udvikling ske såvel på ”produkter” var så blevet raffineret skatteyderne kommer til at betale for boligområdet som på landbrugsområdet og videresolgt i stadigt nye og de gigantiske fejlslagne spekulationer globalt, uigennemskuelige udgaver, ikke alene ligesom der er sket – foruden de virksomheder, som priseksplosioner, når det gælder olie i USA, men også i mange andre lande. krisen river med i faldet og de hære af og gas, vandressourcer i udviklingslande Men den samme praksis har også arbejdsløse, den skaber. fundet sted i mange andre lande i etc. Udviklingen skaber inflation, form af en løbende gældsætning i den samfundsøkonomien forvrides til fordel for spekulation og til skade for produktion, og vi ser globale kapitaltransaktioner, • 18 years has a good history: US real estate activity, der for 97% vedkommende handler om spekulative bevægelser og ikke om betaling af varer.

70

Krisernes fantatiske regelmæssighed

Denne kurve viser aktiviteten inden for ejendomshandel i USA, hvilket vel er en meget god indikation Source: Cycles, 1970, page 343 for den økonomiske situation. Kurver over andre aktiviteter viser i øvrigt det stort set det samme. Selv om tallene her ikke er påført de seneste 60 år, vises der med usvigelig sikkerhed lav aktivitet i 2008 - og dermed mulighed for økonomisk krise. Derfor må man også kunne gå endnu længere frem med skridt på godt 18 år. Man kommer så til, at den næste krise indtræffer i 2026. Med mindre man hurtigst muligt tager sig alvorligt sammen og indretter samfundene mere fornuftigt.

Når sammenbruddet kommer, følger arbejdsløsheden med. Det tager år, før konjunkturerne vender, og det igen bliver lønsomt at sætte produktion i gang. I mellemtiden er hundreder af millioner mennesker blevet ramt som boligejere, som lønmodtagere og som skatteydere.

Er der tale om en naturlov?

Nej, det er der ikke. Eftersom udgangspunktet for de økonomiske

fortsættes næste side

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

3

fortsat fra side 3 verdenskriser for det meste er spekulation i naturressourcerne samt jord og fast ejendom, er det første fornødne at hindre denne spekulation i at opstå. Det gør man ved at sikre, at naturressourcerne (energiressourcer, vand, jord, havets ressourcer) pålægges udnyttelsesafgifter til samfundet af et sådant omfang, at private kapitalinteressers spekulation udelukkes.

Mange lande har udnyttelsesafgifter, når det drejer sig om energiressourcerne, men afgifterne er som oftest alt for beskedne og bør derfor sættes i vejret, så de indbringer hele udnyttelsesværdien til samfundet, og olie- og gasselskaberne kun aflønnes for deres produktionsindsats.

Naturressourcen vand bør naturligvis heller ikke gøres til et spekulationsobjekt, men være til rådighed for alle mennesker.

Havets ressourcer i form af fisk bør fordeles efter et licenssystem, så monopoler udelukkes, og landbrugsjorden bør friholdes fra spekulation ved at den stilles til landbrugernes rådighed mod at de betaler jordrenten til samfundet.

Den altdominerende årsag til den aktuelle økonomiske verdenskrise er imidlertid oppustningen af priserne på

et sted at bo. Det handler reelt ikke om mursten, men om beliggenhedsværdier.

Det er her de enorme prisstigninger har fundet sted overalt i verden, det er her, den private kapitalisering af den stigende efterspørgsel af bosætningsmuligheder er sket, og det er her, at gældsætning i mammutformat er foretaget. Det er her, det største problem findes.

Hvis man på globalt plan når til en situation, hvor der ingen privatøkonomisk profit ligger i passivt at besidde jord og andre naturressourcer, og hvor der kun er privatøkonomisk gevinst at hente ved produktion, så vil man have standset den vigtigste kilde til de tilbagevendende økonomiske kriser. Men det siger sig selv, at selv om man ikke kan forestille sig en sådan utopisk situation, så vil det under Det må derfor være indlysende, at vi må alle omstændigheder være en fordel sætte en stopper for, at den førnævnte for det enkelte land at gennemføre en jordrente går i private lommer. Den må sådan skattepolitik, samfundsøkonomisk, simpelthen inddrages af det samfund, erhvervs- og beskæftigelsesmæssigt såvel der skaber den. Det kan ske gennem en som fordelingspolitisk. årlig, løbende afgift – i Danmark kaldet Det hører med til en sådan politik, at hele grundskyld – på al jord i forhold til provenuet af grundskylden bør bruges til jordens værdi. Og værdifastsættelsen bør nedbringelse af skatten på arbejde. Det vil ske gennem årlige, offentlige vurderinger. yderligere accentuere de gode virkninger af reformen. Det vil også være etisk rigtigt, Det er klart, at jo højere grundskyld, at arbejdsfri, samfundsskabte værdier bør der skal betales, jo lavere bliver tilhøre og tilfalde det samfund, der har jordpriserne. På den måde indsnævrer skabt dem, mens borgerne til gengæld man mulighederne for privat tilegnelse bør have førsteret til udbyttet af deres af den samfundsskabte værdistigning, arbejde. spekulationsmulighederne reduceres.

Da grundskylden hele tiden står i Det er ingen naturlov, at der skal være forhold til jordens aktuelle værdi, er den tilbagevendende dybe finansielle kriser konjunkturreguleret – modsat privat med alt, hvad det medfører af menneskelige gældsætning. Den er derfor til fordel for og økonomiske omkostninger. At undgå alle, der blot ønsker et sted at bo og ikke det er et spørgsmål om politisk vilje. har interesse i spekulation.

Dan Holst Nielsen

De go’e gamle dage I efteråret 1958 handlede Grundskyld mest om folkestyre, om den besværlige grundskyld når »man« er i regering, om staten skal spekulere på børsen og endelig opfriskes historien om kontroversen mellem paven og Henry George Helge Madsen in memoriam Oktober 1958-nummeret af Grundskyld bragte en mindeartikel om Helge Madsen, som døde midt under det store arbejde som både sekretær for retsforbundet og folketingsmedlem. ”Der kan ikke være tvivl om, at han var en idealist, der var grebet af de ideer, som retsforbundet blev stiftet for at gennemføre”, skriver redaktøren P.C.Pedersen. Han nævner også, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Helge Madsen, men som den strengt ”ortodokse” georgeist har var, kunne han ikke dy sig for at blande lidt malurt i bægeret. ”Det måtte vel skrives på partisystemets regning, at han i den sidste tid måtte gå med til ting, som han ikke var glad for, og som kun en alt for god vilje til at tjene partiet kunne

4

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

få ham til at forsvare.”

interesseret, og som ung blev grebet af Henry Georges tanker om årsagen til ”Partistyre modsat Folkestyre” fattigdom. Kort efter blev han bekendt Det var bestemt ikke P.C.Pedersens kop med Severin Christensens tanker om te - dette med det praktiske politiske en naturlig retsorden. ”Der fandt jeg et arbejde f.eks. med at finde kompromiser rygstød, som gjorde det let for mig at tage sammen med andre parti ikke med eller partier. Og netop mod et politisk dette problem parti, men for får ham til at ideen om lige ret lave en længere for alle.” artikel i samme Han meldte nummer med titlen sig så ind i ”Partistyre modsat retsdemokratisk Folkestyre”. Her forbund, som fortæller han først bl.a. stilede efter om sig selv, der Her på Christiansborg skal der praktiseres at danne et parti, helt fra barneårene folkestyre og ikke partistyre. (illustration fra retsdemokratiet. var politisk Grundskyld i 1958) Det fik aldrig den

helt store tilslutning, og da retsforbundet blev dannet og også senere opstillede som parti, bakkede han op. Han var dog stærkt kritisk overfor meget af det, som enkeltmedlemmer af partiet sagde og gjorde. Han betragtede han dog ikke disse uoverensstemmelser som en ulempe.Tværtimod burde det være sådan i alle partier. Men det kan naturligvis blive for meget. ”Da jeg blev klar over, hvad retsforbundets folk gik ind for i Grundskyldskommissionen meldte jeg mig ud”. Kort sagt: Peder C. Pedersen gik ind for folkestyre, men ikke partistyre.

Delte meninger om grundskyld Den trekantede regering, som redaktøren kalder den, er efter nogles mening knyttet sammen af et fælles ønske om grundskyld. Men der er stor uenighed om dette spørgsmål – og den er dyb og principiel. Den socialistiske opfattelse synes at være den dominerende. Den går ud på, at staten har ejendomsret til jorden, og derfor mener at kunne foreskrive menneskene betingelser for at få adgang til at udnytte jorden. Og så er der den georgeistiske opfattelse, der bygger på alle menneskers ligeret til liv og frihed og derfor hævder, at alle mennesker må have lige og fri adgang til jorden og dens rigdomskilder, mod til gengæld at betale grundrenten.

til slut ekskommunikeret. Den katolske ærkebiskop i New York gik så vidt, at han nægtede gode katolikker begravelse på sin kirkegård, fordi de gik til fader McGlynns møder. Det kom endda så vidt, at pave Leo XIII i 1891 udsender et hyrdebrev, Rerum Nova-rum, hvori han bl.a. fordømmer flere sider af georgeismen.

Det fik Henry George til at sende et ”åbent brev” til paven. Han påviser her, at hans ideer så langt fra er i strid med kristendommen. De fortjener tværtimod pavens støtte. Det er det brev, vi kender som bogen, Arbejdets Kår. Find den og

Er det at give folket »Brød og Skuespil«, når de kongelige besøger Folketinget? læs den på hjemmesiden.

Den afsluttende sløjfe på historien må også med. En pavelig udsending kommer til USA med ordre om at undersøge sagen.

McGlynn skriver nu en redegørelse for sit standpunkt, som forelægges en komite af

Statslig børsspekulation – nej!

Skal finansministeren være børsspekulant for statens regning?

Under denne overskrift viser P.C.Pedersen, at han også er meget kritisk overfor et forslag fra regeringen om, at staten skal til at købe og sælge obligationer. Han fremfører bl.a., at ”I stedet for at stabilisere markedet, som nok var hensigten, gør det markedet ustabilt”. Og en udtalelse fra nationalbanken siger bl.a.: ”Erfaringerne viser utvetydigt, at en politik gående ud på at fastholde et lavt renteniveau ikke er gennemførlig”.

Henry George versus paven Fra det norske tidsskrift, Farmand har man hentet en interessant artikel, som handler om Henry Georges kontrovers med den katolske pave. Det er for så vidt ikke nogen nyhed hverken dengang eller nu, men så interessant, at den godt kan tåle en kort genopfriskning.

Fader Edward McGlynn, en fremtrædende katolsk gejstlig i USA, blev så optaget af Georges ideer, at han gjorde alt for udbrede budskabet. Det medførte, at han først blev suspenderet, senere afsat og

fremtrædende teologer. Den erklærer, at intet i georgeismen strider mod den katolske lære. I 1893 bliver fader McGlynn så modtaget i Rom og får pavens velsignelse – og efterfølgende bliver han genindsat i sit embede. Han sikrer sig dog først, at han fortsat kan sprede budskabet om den økonomiske lære, han fandt rigtig.

Man kan godt undre sig over, hvorfor den katolske modstand var så stor. Det er svært at holde den kætterske tanke

tilbage, om det skulle have noget at gøre med, at den katolske dels selv ejer enorme jordarealer, som den ikke er interesseret i at skulle betale afgifter af, del støttes af storgodsejere, som heller ikke er det! ”Brød og skuespil” Kongeligt besøg i Folketinget var åbenbart ikke en fast tradition i 1958, som det er nu. Fænomenet bliver behandlet med afstandtagen i bladet og med den distance, der ligger i den anvendte talemåde ”Brød og skuespil”. I Grundskyld kan man kun godtage disse besøg ved ganske særlige lejligheder.

Ikke stor stigning af grundstigningsskylden Harald Grønborg har udarbejdet en redegørelse for ”Vore skatter”. Især er det bemærkelsesværdigt, at grund- og grundstigningsskyld ”kun” er steget 311 % de seneste 9 år, mens f.eks. indkomstskatterne er steget 828%.

Dermed imødegår han de mennesker, som klager over specielt grundskatterne.

Han gør også opmærksom på, at over to tredjedele af borgerne er besiddelsesløse, mens over en tredjedel af dem ejer 94% af den samlede formue, ja 3% ejer 41% af den samlede formue. Denne gennemgang af skattesystemet er meget grundig, som har mange andre pointer, som det er uoverkommeligt at komme ind på her.

Boligstøtten tilfalder jordsælgerne Det er naturligvis forståeligt og dejligt at folk nu har både lyst og mulighed for at flytte ud på landet og i villakvarterer med lys og luft. Og politikerne støtter det. MEN! Det giver anledning til en artikel af Aage Christiansen, hvorfra dette citat er hentet: ”Men dernæst har boligstøttelovene tydelig afsløret, at så snart efterspørgslen efter jord til byggepladser stiger, som disse støttelove har bevirket, så stiger også byggegrundenes priser.

Det er det gammelkendte fænomen, at fremskridtets efterspørgsel efter jord nedfælder sig i højere jordværdier. Og den samfundsmæssige fordel, der er tilsigtet med boligstøttelovene og udflytning til villakvarterer, bliver altså indkasseret af jordsælgerne, og de højere jordpriser lægger sig som spærringer for den fattige mand og hans families flytning til sundere boligforhold.”

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

5

Boblen brast over hele jorden – også i Australien.

Her er et uddrag af den fremtrædende georgeist Bryan Kavanaghs kommentar til situationen

Ejendomsboblen fører til en hård landing Af Bryan Kavanagh, Australien Da det kom til stykket, så bestod centralbanken og de finansielle institutioner ikke testen for risikostyring – hverken i USA eller i Australien. Det er fordi ingen af disse institutioner forstår, hvordan ejendomsmarkedet styrer økonomien. Virksomheder og private belåner deres ejendomsværdier. Så når ejendomsboblen brister og banker og långivere afsløres, så skal man høre på ubehjælpelig tom snak fra analytikerne om at ”op- og nedgange i konjunkturerne er naturlige elementer på det finansielle marked”. En anden rygmarvsreaktion er at skyde skylden over på bankerne og lånerne. Hvad som helst kan tilsyneladende bruges frem for at tackle den fundamentale brist i risikostyringen.

Afledningsmanøvrerne vil blot forstærke krisen Det er en uomgængelig sandhed, at et samfund ikke oplever en økonomisk

nedgang uden en forudgående ejendomsboble.

Den amerikanske økonom Homer Hoyt påviste dette tidligt i det 20. århundrede. Gruppen vedrørende jordværdiforskning studerede for nylig effekterne af en ejendomsboble.

Dette studium konkluderer, at den aktuelle boligboble i ekstrem grad har eskaleret siden 1999, og at den nu er bristet på trods af sofistikerede finansielle afledningsmanøvrer, hvis svaghed alle er, at de vil forstærke den kommende krise.

Det er Australiens egen skyld Det er trist at konstatere, at Australiens ejendomsboble er stærkere end USA´s.

Det er derfor uansvarligt og forkert at skyde skylden på en psykologisk påvirkning fra den amerikanske krise.

Sandheden er, at vi har en enorm gældsboble, og at vi lider under nøjagtigt det samme store hul i kreditstyringen, som nu er blevet afsløret i USA.

Vi kan kun løse problemerne ved at erstatte skatterne på sunde aktiviteter – arbejde og investering – med skatter på skadelige aktiviteter som ejendomsspekulation og værdigstigninger på jord. Dette tiltag, og ikke rentestigninger fra Centralbanken, kan fjerne inflationen og standse det vanvid det er at belåne oppustede jordpriser som ”sikkerhed” for lån.

Forholdet mellem jordværdier og BNP har varieret en smule siden 1911, men har almindeligvis været omkring 1 til 1.

Dette forhold steg til 1.56 i tiden op til 1930’ernes depression. Nu er det imidlertid steget til 2,5. Det er stærkt foruroligende. Det samme ser man i andre vestlige lande, undtagen Frankrig, hvor ejendomsspekulation ikke anbringes på en urørlig piedestal, som vi har været tilbøjelige til.

Fasthold ejendomsvurderingerne

skatter forhøjet, ejendomspriserne vil stige og den sociale ulighed forøges.

”…som en konsekvens af det her bliver det svært at genindføre beskatning af den aktuelle ejendomsværdi.

Dermed cementerer vi skattestoppet.”

Det er skatteminister Kristian Jensens ærlige begrundelse for at stoppe de løbende offentlige ejendomsvurderinger.

Det må derfor undre, at det sker med støtte af ikke alene regeringspartierne og DF, men også S og RV.

Skatteministeren vil ikke komme med et bud på, hvordan en fremtidig grundvurdering skal ske. Det må da ellers interessere kommunerne, der har grundskylden som en vigtig indtægtskilde, ca. 30 mia. kr. årligt.

Hvis grundskylden i fremtiden skal udskrives på grundlag af den uigenkaldeligt (?) sidste offentlige vurdering, kommer det til at koste kommunerne kassen, medmindre de hæver indkomstskatten.

Det er helt vanvittigt at afskaffe vurderingerne, som jo stadig skal bruges til grundskylden

Den officielle begrundelse for afskaffelsen af ejendomsvurderingerne er, at ejendomsværdiskatten er fastlåst på 2002-niveauet. Men det er grundskylden ikke, selv om der er lagt et loft over stigningerne. Og der sker jo løbende nybyggeri, der skal vurderes, ligesom andelsboliger skal vurderes.

Skattekommissionen har fået forbud

6

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

mod at røre ejendomsværdiskatten, men ikke mod at foreslå grundskylden bevaret eller udvidet. Men desværre vil den måske opfatte det fælles signal fra regeringen og den såkaldte opposition som et forbud mod at foreslå inddragelse af samfundsskabte værdistigninger til lettelse af skatten på arbejde.

Men det er åbenbart skatteministerens hensigt.

Der går 170 årsværk til Heldigvis vil Socialdemokraterne e j e n d o m s v u rd e r i n g e n . bevare den løbende De er godt anvendt, og Skatteministreren vil afskaffe grundvurdering (Pol. 6/9), selv den eneste fejl er, at vurderingerne om de åbenbart har tilsluttet sig vurderingerne kommer forsinket i forhold til salgspriserne. Det fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. må kunne rettes op. Ejendomsskatter er Hvad med at kræve ejendomsværdiskatten de eneste skatter, folk ikke kan unddrage konverteret til en statsgrundskyld og sig, og fjerner man dem, bliver andre fjerne loftet over grundskylden?

Ib Christensen

Af Peter Ussing

Kina overvejer en jordreform

Spørgsmålet er, om den påtænkte reform blot er en justering af landbrugspolitikken, eller et knæfald for den internationale kapital, eller - hvad man kunne håbe - et forsøg på at modernisere landbruget i den retning, Sun Yat-sen havde forestillet sig Kristeligt Dagblad er en af de aviser, der ikke har berøringsangst over for et så tabubelagt emne som ejendomsretten til jord. Det fremgår bl.a. af en lille artikel lørdag den 11. oktober 2008, hvor Vera Bundgaard skriver fra Kina, at de kinesiske ledere nu overvejer en reform af Kinas landbrug, og det skal bl.a. indebære mulighed for handel med og delvis privatisering af jord.

revolutionen i 1911 brød sammen, og georgeisten Sun Yat-sen for en tid var præsident over den nye republik, var vejen banet for jordreformer. Sun samlede sin politik i de ”tre folkelige principper”: Kina

Behov for modernisering af landbruget Kinas storbyer vokser i disse år eksplosivt, og bybefolkningen bliver rigere, mens landbefolkningen halter bagefter. Som det er nu, kan private ikke eje jord i Kina. Bønderne lejer, Hvordan vil det gå med Kinas jord? ifølge Vera Bundgaard, jorden for 30 år ad gangen, og selv om de har brugsret til jorden, kan lokale ledere skulle være nationalt uafhængigt, Kina konfiskere jorden og tjene penge på skulle være et demokrati, og der skulle at sælge den videre til for eksempel gennemføres sociale reformer først og fremmest en anden jordfordeling, og hertil industriprojekter.

Jorden er delt mellem familier, der hver skulle en jordbeskatning efter georgeistisk kun har en ganske lille jordlod ofte på mønster tjene. Sun blev hurtigt skubbet til størrelse med en dansk parcelhusgrund. side af den konservative Yüan Shï-kai, der Det forlyder, at bønderne ikke er havde vestens støtte og fik et betydeligt interesseret i at investere, når de kun lån til genopbygning. Efter hans død faldt lejer jorden og i øvrigt har svært ved at Kina fra hinanden, men det lykkedes Sun optage lån. Derfor overvejer regeringen at få indflydelse i det sydlige Kina. Hans at udvide brugsretten til 70 år og give forsøgte forgæves at interessere England bønderne ret til at handle med denne og USA for sit program. Derimod fik han nogen støtte fra den unge Sovjetunion. brugsret og til at optage lån i jorden.

På længere sigt kan der blive tale mere I 1923 engagerede han en tysk drastiske ændringer, da der også foregår jordrentespecialist, som tidligere havde en flugt fra land til by. Nogle forudser, planlagt jordbeskatningen i den tyske at det bliver muligt privat at eje jord i koloni Tsing-tau i Kina (1897 – 1917). fremtiden. Så vil store firmaer købe jorden Efter Suns død i 1925 førte hans parti op, og man får større brugsstørrelser og Kuomintang og dets leder, Suns svoger et mere effektivt landbrug – og mere Chiang Kai-shek, reformarbejdet videre.

Men det blev efterhånden umuliggjort af velstillede bønder.

Prisen bliver millioner af jordløse, der krig og uroligheder og ikke mindst af det forhold, at partiet blev mere og mere står uden noget sikkerhedsnet! domineret af velstående konservative kredse, der så jordreformerne som en Sun Yat-sens reformplaner Så vidt Vera Bundgaard, og hertil kan man trussel mod deres egen velstand. så føje, at med disse tiltag vil kommunismen måske endelig være afviklet, og Kina indtrådt i den kapitalistiske - såkaldt frie – verden – med hvad det indebærer af periodiske kriser og ulighed.

Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede rejstes jordformernes fane i Kina, hvor jorden var utroligt ulige fordelt. Da det gamle kejserstyre efter

Jordreformer under kommunismen Efterhånden som de kommunistiske oprørshære under Maos ledelse rykkede frem, blev der hurtigt gennemført jordreformer, og det viser behovet for en ny jordfordeling, at disse jordreformer i høj grad var medvirkende til, at kommunisterne fik tag i landbefolkningen

og i det hele taget så hurtigt kunne skaffe sig herredømmet over hele Kina. Den kortsynede politik under Kuomintang var således en væsentlig årsag til at Kina blev kommunistisk.

De nye reformer var hårdhændede og effektive. Jorden blev taget fra de ringe bønder og godsejere, og der blev gennemført en ny fordeling af jorden.

En yderligere stramning forekom det par årtier senere under forsøget på gennemførelse af folkekommunerne.

Reformerne er i øvrigt beskrevet i min bog ”Jorden och nöden i uländerna, 1961. Den kan formentlig skaffes gennem bibliotekerne.

Ifølge de kinesiske statistikker medførte reformerne en stærk stigning i både høstudbytte og husdyrhold. Reformerne havde ikke bare et formål i at forbedre landbefolkningens vilkår. Den skulle også hurtigt skaffe kapital til opbygningen af en selvstændig industri. Kina var jo i disse år uden for det gode selskab og havde svært ved at skaffe kapital fra udlandet.

*

Siden kommunismens brød sammen i Sovjetunionen, har Kina ført en forsigtig moderniseringspolitik i stadig mere privatkapitalistisk retning. Spørgsmålet er derfor, om den påtænkte reform er mere end en justering af landbrugspolitikken, om den er et knæfald for den internationale kapital, eller - hvad man kunne håbe - et forsøg på at modernisere landbruget i den retning, Sun Yat-sen havde forestillet sig.

Da marxister i praksis har et kapitalistisk syn på jordeje, kan man frygte det værste i Kina. Og da Kina i 2000-tallet bliver en af de stærkeste – måske den stærkeste – økonomier i verden, er det ikke helt ligegyldigt, hvordan man frem over tackler jordejet i Kina. Vil man kunne fastholde den tilstand, som den kinesiske revolution – alle ofre ufortalt – har skabt og dermed sikre et stabilt og rimelig lavt omkostningsniveau. Eller vil man tillade privat jordeje at udvikle sig ukontrolleret med risikoen for store private spekulationsgevinster og internationale finanskriser til følge. Der er grund til at følge udviklingen med stor opmærksomhed.

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

7

Uganda har jordproblemer

Eksplosiv vækst i befolkningstal og økonomi, ikke mindst i middelklassen, giver stor uro i landet

Af Peter Ussing

Buganda var oprindelig den mest udviklede henblik på at beskytte folk, der ikke del af Uganda og her bor den største selv ejer jord, men som kun bor der og etniske gruppe, baganda. Da englænderne dyrker den. De skal nu have et særligt kom til landet, delte de Bugandas 19.000 jordcertifikat, så de kan låne penge i kvadratmiles op, så de selv fik de 9.000 banken. kvadratmiles. Kongen af Buganda fik 350 Det har givet anledning til nogen uro, kvadratmiles jord, og resten blev fordelt og tre buganda-repræsentanter er mellem et antal herremænd, der derefter blevet arresteret, fordi de har kritiseret lejede jorden ud til småbønder. Typisk for lovændringerne. De har hævdet, at regeringen har helt andre hensigter med ejendomsstrukturen i Europa på den tid. loven end at beskytte de Da der ikke blev skabt små bønder, nemlig at regler, der beskyttede rage mere til sig af den småbønderne, opstod rige Bugandajord. der bondeoptøjer, og i 1928 kom der en Hvad der er sandt lov, der regulerede eller usandt, er svært forholdet mellem at se, men det er herremændene og en kendsgerning, at deres forpagtere.

Ugandas jord stiger i Den fungerede værdi.

Middelklassen indtil 1975, da Idi vokser betydeligt, Amin annullerede vækstraten i landets herremændenes ret økonomi er stor, og til jorden sammen indbyggertallet er siden med loven af 1928.

2002 steget fra 25 mio.

Det fik imidlertid til 31 mio. Alt sammen ingen betydning. noget, der hæver jordens Jordbesidderne kom værdi. En betydelig i praksis aldrig til at g r u n d s p e k u lation afgive deres jord.

Ugandisk barnesoldat er derfor i gang. Det Først i 1998 under den naturligt nok stærke nuværende præsident Museveni kom fremkalder der en ny ejendomslov, der regulerer modsætninger, der åbenbart også har forholdet mellem jordbesidderne og etniske undertoner. brugerne.

Kilde: Kronik af Vibeke Quaade i Kristeligt Der er nu lovændringer undervejs med Dagblad 10. okt. 2008.

Udtalelse om finanskrisen Den Danske Henry George Forening udtaler fra sit årsmøde i København den 20. september:

Det må nu stå klart for enhver, at den finanskrise, der i længere tid har hjemsøgt den vestlige verden, uden tvivl har sin oprindelse i spekulation i långivning til oppustede ejendomspriser.

Den Danske Henry George Forening arbejder for at hindre, at fremtidig huspprisbobler opstår. Vi kræver skrappere regler for bankers og kreditinstitutioners udlånsvirksomhed, og foreslår indførelse af en løbende jordværdibeskatning til staten, så kommende boligbobler forhindres.

Den indkomne afgift skal efterfølgende bruges til nedsættelse af skatten på arbejde.

Kun på den måde kan vi sikre et frit samfund, der sætter indtægter ved ærligt arbejde højere end indtægter ved arbejdsfrie gevinster og spekulation.

8

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

goodies

– around the world Hør georgeistisk radio under opvasken Det er nu muligt at podcaste fra verdens eneste georgeistiske radio. Dvs. at du via din PC kan lytte til en australsk udlægning af georgeistiske begivenheder mens du vasker op. De seneste interviews omfatter Frank de Jong og den lokale kunstner David Short med hans indsigtsfulde ”Jord kontrol nu” udstilling.

Find den på earthsharing.org.au – hvor der også er vejledning i brugen af fænomenet – ifølge Karl Fitzgerald.

Friedman Foretrækker jordskatter Efter min mening er den mindst skadelige af alle skatter ejendomsskat på værdien af den uforbedrede jord. Den skat som Henry George foreslog for mange år siden.

Milton Friedman (1912 – 2006) amerikansk økonom, nobelprismodtager, økonomisk rådgiver for præsident Reagan.

Citater fra Sølvkuglen: ... Den uhyggelige fattigdom KAN afskaffes! ... Lad os bare se det i øjnene. Verden er ikke kommet tættere på en afskaffelse af fattigdommen.

Hvorfor findes der stadig fattigdom såvel i det fattige Syden som i baggårdene, slumkvartererne og trailerparkerne i det rige Vesten? De gode hensigter, pengene, de fine taler, medlidenheden, mediernes teatralske indlæg er kun nålestik mod det monster, som hærger rundt om i verden. ... De siger, at der ikke findes nogen sølvkugle, ingen universalløsning på problemet. Hverken Geldof eller Bono har svaret, endsige De Forenede Nationer, eller den kolossale hær af agenter for international nødhjælp og udvikling. ... Når der er så megen rigdom i verden, og når vi vitterligt kan udrydde dette monster, hvorfor er så mange af os da så fattige.? ... Uden jord er det meningsløst at fastslå, at mennesker »er født frie og lige i værdighed og rettigheder«

��� ������ ������ ����������������

������������������������������������

Kommer snart på dansk

Hva´ sa´e vi?

Uden at have været flue på væggen når gamle retsstatsfolk og georgeister indbyrdes drøfter verdens elendighed, tør jeg gætte på at mange ser betydningsfyldt på hinanden og udbryder ”hva´ sa`e vi?”, når den nuværende globale finanskrise skal kommenteres.

Det vil være nærliggende at sammenligne den store krise, der startede med Wall Street- krakket i 1929, med det, der i skrivende stund endnu kan nå at udvikle sig til noget ligeså slemt. I -29 var amerikansk industri og landbrug sundt; der var derimod en moralsk sygdom, hvor almindelig og legitim sund investeringsfornuft havde udartet til syg bjergsomhed og griskhed, bl.a. eksemplificeret i mange ”almindelige” menneskers investering i aktier for lånte penge uden ædruelige overvejelser om, hvorvidt der var et rimeligt forhold mellem chance for gevinst i aktielotteriet og risiko for økonomisk katastrofe.

Ganske tilsvarende begyndte den nuværende krise med boligejernes overvurdering af gevinst overfor risici, hvis/når de nødvendige ejendomsprisstigninger pludselig skulle udeblive. Den økonomiske krise i vort land er en nøje afspejling af forløbet i USA. Den manglende erkendelse heraf i vores hjemlige debat er derfor både tanke- og urovækkende.

Når vi fra helt modsatte fløje i det politiske spektrum, nemlig Anders Fogh på den ene side og Søvndal-Aaen duoen på den modsatte side, hører samme sang: Krisen er primært forårsaget af nogle få lykkeriddere og spekulanter (model ”Roskilde Bank”), mens sandheden er den banale, at de få grimme ka´le kun har kunnet operere på baggrund af de mange boligejeres glade og lalle-optimistiske dans om friværdiguldkalven. Her har såvel borgerlige – som såkaldte ”oppositionspolitikere” vist fatal tavshed ud fra devisen:

Hvis man mener noget for parcelhusfolket upopulært, begår man politisk selvmord; så hellere holde kæft og i uskøn enighed ævle videre om sænkning af vores syge indkomstskattetryk uden at begrunde, at dette kun kan realiseres ved øget ejendomsbeskatning.

Hva´ sa´e vi ikke?

Det virkelig triste er her, hvad gode georgeister ikke sagde, mens tid var. Der har været al for megen velment, halvfilosofisk tungetale. Eksempler på, at nok var man bevidst om at tale fra hjertet, men i et sådant omfang, at ordene ikke altid havde været en tur omkring hjernen også!

beskatning af fast ejendom bliver skattelovgivning med tilbagevirkende kraft, og er derfor, om den ikke indføres over en lang periode, betænkelig.

2.

Derimod er en beskatning på fx 15% (svarende til beskatning af andre arbejdsfrie indtægter som tips og Lotto samt aktiekursgevinster), vel at mærke, når gevinsten konstateres og hjemtages, og således at tab skal kunne modregnes mod gevinst, nøjagtig som ved aktier.

3.

Herved – og kun herved – ville man opnå ”råderum” (dette nuttede VK-ord!) til mærkbart at reducere vores tåbelige indkomstskat og endnu værre moms.

4. Samtidig ville man kunne høvle de værste resultater af vild spekulation på ejendomsmarkedet væk.

Så (relativt) enkelt kunne det have Holst været gjort, om man altså ikke havde leget skabsSF`ere og ævlet rundt i retsmoral, letvandsreaktorer og burhøns.

TANKER TIL TIDEN af M. C.

Ligesom Kristendemokrater får fugtige øjne når plusordene ”kristent livs- og menneskesyn” lyder, så udløste det varm enighed, når fx ordet ”retsmoral” lød blandt georgeister. Der har været alt for mange lange, bange indlæg mod den A-kraft vi (stadig) ikke kommer udenom; med tekniksniksnak om tungtvandskontraletvandsreaktorer, med bekymringer om burhøns og tremmekalve; kort sagt for megen klidmosterromantik.

Hertil en pseudoakademisk snak om hvorvidt den inddragne grundbeskatning skulle udbetales til alle borgere eller hvordan.

Sådan!

Tænk om man havde været mere konkret. Om man, i stedet for at drømme om at ”inddrage alle samfundsskabte værdier” havde holdt benene på jorden og sagt følgende: 1.

En stigende løbende

Hvem tør opponere imod ævlet – som jo bare fortsætter!

Hvorfor så nu, hvor det formelt er for sent, sidde og ”tælle mugpletter på rabarbergrøden”?

Fordi den klassiske cirkusforestilling fortsætter. Fordi vi igen igen skal høre myten om hvordan en fjernelse af topskatten vil være selvfinansierende, samt om hvordan ”grønne afgifter” nok skal klare resten. Vi ved derfor, at forårets snak om skattereform vil blive den samme gamle sang fra de varme lande.

Det kunne vel derfor være en overvejelse værd om der ikke, hist og her skulle være en behjertet gammel georgeist, der tør/gider opponere mod det skatteudenomsævl, vi ved, der venter os til foråret.

Tør du?

Georgs Corner

Det ku´ klares relativt enkelt!

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

9

Liberalismen skal justeres v/ Ib Christensen

En kronik af Gade Jensen, Cepos, korrigeres på flere punkter, og der gives en opskrift på »et ægte liberalt og socialt ejendomsretsbegreb« I kronikken (Pol. 26/10) skriver Henrik Gade Jensen om liberalismens aktualitet, men han er dog ikke selv mere ajour end at han bagatelliserer John Lockes forbehold: Er vi alle stillet lige over for naturens ressourcer?

Ligeledes bortforklarer Gade Jensen JeanJacques Rousseau berømte sætning: ”Den, der hegner sin jord ind og kalder det for sit, er ophav til konflikter og krige.” (Man kan spørge: Hvad handler Israel-Palæstina konflikten om, hvis det ikke er det?).

Også Adam Smith var inde på dette problem, og om forretningsfolks adfærd sagde han, at blot to forretningsfolk er sammen til en frokost, kan man vente en prisaftale. Smiths liberalisme var båret af social indignation, det kan man ikke just

sige om Henrik Gade Jensens og hans arbejdsgiver Cepos´s liberalisme.

Senere liberale samfundsøkonomer og filosoffer som David Ricardo, der udformede læren om jordrenten, altså den merværdi, som jorden som ureproducerbart gode opnår, John Stuart Mill, der gav liberalismen en social profil, og Henry George, der beskrev, hvorledes jordrenten kunne inddrages til samfundet til lettelse af skatten på udbyttet af folks arbejde, nævner Gade Jensen slet ikke.

Man bliver ikke rig af selv den bedste muld i Danmark, skriver han. Men hvad med de enorme formuer, der skabes i disse år ved den private tilegnelse af de samfundsskabte værdistigninger

på jord? Hvor f.eks. parcelhusejere i Hovedstadsområdet årligt ”tjener” mere ved passiv ejendomsbesiddelse end ved at arbejde?

Sagen er den, at ejendomsretsbegrebet bør revideres, således at vi alle, som John Locke sagde, stilles lige over for naturens ressourcer (til dem hører i dag selvsagt de samfundsskabte beliggenhedsværdier, hvis privatkapitalisering i dag gør det stadigt vanskeligere for folk med selv normale indtægter at etablere sig med egen bolig).

Det kan gøres ved at flytte skattebyrden, så den i højere grad lægges på de naturgivne og samfundsskabte værdier og i mindre grad lægges på udbyttet af folks arbejde, som de altså i højere grad bevarer ejendomsretten til. Det er et ægte liberalt og socialt ejendomsretsbegreb, hvor Gade Jensens ejendomsretsbegreb er konservativt-kapitalistisk.

Nye tider på sekretariatet i London sine fødder, og han flyttede skyndsomst til Spanien, hvor han etablerede sig som advokat. Året efter kom militærkuppet i Argentina, som gjorde alle tanker om en jordreform til skamme, og landet blev et meget farligt sted at bo for folk, der arbejdede med sådanne tanker.

Fernando Scornik Gerstein, Spanien/Argentina formand for IU

Fernando Scornik Gerstein, der i 2006 blev valgt som præsident for IU, vores internationale georgeistorganisation. er advokat med kontorer i London, Madrid og Tenerife. Han har desuden gode kontakter i Argentina, hvor han er opvokset og i øvrigt har en meget interessant fortid i georgeistisk henseende. Allerede i 1970 var han en etableret advokat i Argentina, og han blev da udnævnt til rådgiver om jordbeskatning for ministeren for økonomi og landbrug. I 1975 blev han formand for »Den specielle kommission for jordbeskatning«, nedsat af ministeren. Nu følte Scornik imidlertid pludselig jorden blive for varm under

10

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

I Gerstein har vi fået en præsident, der specielt interesserer sig for sekretariatet i London, og det begunstiges jo af, at han har sit advokatkontor i London. Derfor påtog han sig med iver ansvaret for de store forandringer, der skulle ske i IU, dels som følge af nye visioner og af sammenlægning m.m. på sekretariatet og dels som følge af den nye opgave med at forvalte en arv efter Joseph Thomson (ca. 21⁄2 million kr.), der åbnede for aktive georgeisters visioner. Dertil kom de institutionelle forandringer, der måtte til

som følge af ny kommunikationsteknik, og som følge af visse IU-medlemmers ønske om vedtægtsmoderniseringer.

Det er bestemt en fordel, at IU nu har fået en kompetent virksomhedsleder til at stå for IUs forretningsanliggender. Specielt nu hvor der som sagt er en større pose penge at gøre godt med, end tidligere.

Med Fernando Gerstein som præsident har vi måske også fået åbnet et større vindue mod Sydeuropa og Sydamerika.

Den daglige forretningsgang i IUs ledelse lige nu er naturligvis meget præget af den moderne teknik. Styrelsesmøder holdes som oftest som telekonferencer, så deltagerne kan sidde i deres hjem rundt om i verden. Desværre var der nogle indkøringsvanskeligheder med teknikken, men nu kan møderne finde sted i et privat hjem et eller andet sted i London - eller for den sags skyld på jorden.

Teknikken betyder jo også, at sekretæren Peter Gibb udmærket kan sidde i sit hjem i Skotland og udføre det daglige arbejde, mens arbejdet med bøger og mødereferater meget foregår hos f.eks. Ole Lefmann i London.

Dan Holst Nielsen

Peter Gibb, Skotland og Ole Lefmann, Danmark et par vigtige medarbejdere på sekretariatet i London

Oversheriffen

- bør åfskediges for at have haft snabelen for langt nede i fællesskabets pengekasse

Af M.C.Holst Her til lands hedder den øverste politimand ikke over-sherif, men rigspolitichef. Han er en meget fin mand!

At han ikke for længst – jeg springer straks her til konklusionen af mine overvejelser - er blevet fyret, er ikke bare betænkeligt, men direkte skandaløst. Der tænkes naturligvis på, hvad enhver avislæser vil vide: Rigspolitichefens rejselyst, og behov for at stikke snabelen lidt for langt ned i den skatteyderfinansierede diætkasse.

Er det ikke mangel på proportionssans at dyrke et sådant (beskedent) tema i en verden, der står i brand; hvor tusinder dør af sult, i krig og under naturkatastrofer; hvor en global økonomisk recession er ved at udvikle sig til regulær depression?

Jo, såmænd; men det kan vel heller ikke nytte at suspendere al hjemlig debat, også om småting, fordi det er mere nærliggende at sætte sig hjælpeløst ned og græde over verdens elendighed. Og i øvrigt: det ku` jo være at lille, rige Danmark blev bedst muligt i stand til at yde økonomisk og anden hjælp til den globale elendighed, hvis vi holder orden i eget hus, herunder håndhæver de juridiske og moralske færdselsregler således at fred, harmoni og arbejdsmoral bedst muligt bibeholdes.

ud af politikorpset. Men når hans øverste chef roligt og nøgternt bag sit skivebord (han kommer jo nemlig aldrig ud på gaden hvor brostenene flyver) beslutter at ”ta` sig betalt” for sin medrejsende hustrus hotelophold, så klares sagen med en tilbagebetaling ved kasse 1. Smukt og logisk, ikke!?

»Ordener hænger man på idioter« Anden sammenligning: hvis skattemyndighederne kan godtgøre, at samfundsborger Jensen ikke bare har snydt i skat ved uagtsomhed, men med forsæt, så slipper Jensen ikke med efterbetaling ved kasse 1, men får herudover 3 gange det unddragne beløb i bøde. Men landets øverste politichef, vort højeste juridiske og moralske forbillede med snabelen i fællesskabets pengekasse? Vi kender svaret!

Billeder fra Dronningens nytårskur for rigets højeste rangklasser, hvortil naturligvis hører Rigspolitichefen, er meget illustrerende. Hvor vore unge danske soldater efter et halvt år i det Afghanske helvede, med daglig risiko for døden eller det der er værre, belønnes med en lille forkølet orden, så ser vi til sammenligning en Rigspolitichef, Hvorfor den høje løn? der, uden at have lugtet krudtrøg, er Nogle eksempler til illustration af ordensbehængt som havde han personligt rigspolitichef-skandalen: »Fine folk” får vundet et par verdenskrige: Det er som høje lønninger? Gymnasierektoren får taget ud af ”Admiralens vise” i ”Pinafore”. godt det dobbelte i løn af sin Eller om man vil, den smukkest unge adjunkt; biskoppen får 3 tænkelige bekræftelse af – 4 gange den yngste præsts Heibergs ”Ordener hænger løn; overlægen flere gange man på idioter!” yngste kandidat i løn, mens, Vi har oplevet en begavet her aktuelt, den øverste og rutineret journalist politichef får 4 gange yngste som Jens Olav Jersild politibetjents løn. Hvorfor? have Rigspolitichefen i TVFordi den gode løn skal interview. Her fremstod være samfundets betaling den interviewede ikke som for chefens loyalitet, ubestiket menneske med holdning, Rigspolitichef kelighed, samt herudover en moral og karaktér, men som Thorsten Hesselbjerg understregning af embedets et stykke vådt håndsæbe. værdighed og dermed krav om respekt. Vi kunne derfor spørge Rigspolitichefens Hvis den unge politibetjent under sit politiske chef(er): ville I ansætte en dømt arbejde, eksempelvis med at rydde dyremishandler som Zoo-direktør?; ”Ungeren”, og under indtryk af flyvende en dømt pyroman-mordbrænder som benzinflasker og brosten, i berettiget brandinspektør? eller en pædofilidømt vrede over gadens voldsfascister og med børnemisbruger som børnehaveleder? angst for selv at blive invalideret eller Nej vel! Men I har altså ingen problemer vansiret, mister selvkontrollen, bliver med at belønne frækhed, bjergsomhed og der dømt ”politivold”. En sådan sag er kynisme? nu anket til Landsretten. Hvis byrettens Er svaret det enkle og sørgelige, at dom på 3 mdrs. frihedsstraf stadfæstes begrebet ”ansvarlige politikere” stinker af bliver den pågældende politimand smidt ufrivillig komik?

goodies

– around the world Alanna Hartzoks bog: The Earth belongs to everyone (omtalt på s. 16) har fået rosende ord med på vejen af en række vidt forskellige personer. Et par af dem gengives her.

*

I denne artikelsamling viser Alanna Hartzog os, hvordan retfærdig fordeling af jorden kan opbygge en kultur med fred og retfærdighed.

Vi må høre på hende, hvis vi skal undgå yderligere kriser og kaos i vores verden.

(Anna Goeke (de la Bouillerie), meddirektør i Earth Rights Institute, forfatter, koordinator for den internationale grønne bevægelse, international fredsaktivist og politisk aktivist, konsulent for bæredygtigt liv, Santa Monica, Californien)

*

Alanna Hartzoks dybe forståelse for jordspørgsmålet gør virkelig indtryk. En virkelig stor intellektuel nydelse. Jeg har lært så meget af hendes arbejde og skriverier.

Col. Thomas Dempsey, direktør for Afrikastudier ved US Army War College, Carlisle.

Pennsylvanien.

*

Vi hører til jorden, som alt liv gør. Men vi har perverteret os selv og gjort denne skønne jord til vores fjende. Hvordan vi skal skabe harmoni for os selv med naturens gavmildhed er temaet for Alanna Hartzok. Hun er en af de få professionelle økonomiske skribenter, som forstår vor tids kriser og foreslår praktiske løsninger.

Rashmi Mayur, forfatter, direktør for Internatinal Institute for Sustainable Future, (bæredygtig fremtid) Mumbai, Indien.

*

Alanna Hartzok har lavet en dybtgående undersøgelse af skatteproblemer med et skarpt øje for retfærdighed og økologisk bæredygtighed. Denne bog er en skatkiste af klogskab og indsigt på disse og mange andre og bredere emner med relation til økologi i det store globale format.

Hazel Henderson, forfatter, medlem af præsidentens kommission for bæredygtig udvikling.

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

11

Svend Tornbjerg

Annie Fox

- og hvordan Henry »kuppede« sig brylluppet med hende Vi slutter vores serie om den den unge Henry George med denne på en gang dramatiske og rørende historie om, hvordan han fik sin Annie. Det kommer til at handle meget om Annies særprægede baggrund, men siger også meget om de to hovedpersoners væsen og om livet på den tid Annies urolige familieforhold Mange år før Henry George mødte Annie Corsina Fox, den unge pige, han havde tabt sit hjerte til, var der forekommet voldsomme stridigheder i hendes nærmeste familie. Baggrunden for dem skulle findes i et alvorligt modsætningsforhold mellem Annies fader og moder, der til dels udsprang af forskelle i religiøs opfattelse. At de to også var af forskellig nationalitet, gjorde ikke sagen bedre.

Annies fader, John Fox, tilhørte den anglikanske kirke og var af engelsk herkomst. Som officer i den engelske hær kom han til Australien, hvor han giftede sig med den kun 17-årige Elizabeth McCloskey, der var strengt katolsk opdraget og stammede fra Irland.

Moderen dør og søsteren »går i kloster« I 1851 flyttede Elizabeths forældre til Californien, og deres to døtre og to sønner fulgte med. Ægteskabet mellem John Fox og Elizabeth var allerede da blevet opløst. Ingen i familien så mere til John Fox, men stridighederne og opløsningen af ægteskabet havde taget så hårdt på Elizabeth, at hun blev syg og døde i en alder af 29 år.

Det er bemærkelsesværdigt, at Annies tre år ældre søster Terese i en alder af 11 år, da hun sad ved sin moders dødsleje, besluttede at vie sit liv til kærlighedsgerninger. Med sit dybt alvorlige sind fastholdt hun denne beslutning og tilsluttede sig 17 år gammel Charity-søstrene og blev kendt som søster Teresa Fox. Hun døde den 6. januar 1899 efter at have tjent St. Vincent de Pauls ordenssøstre i 40 år på dato.

Mormoderen og senere en tante overtager opfostringen Annies morfar, Henry McCloskey, der var en succesrig forretningsmand, døde i Australien i 1853, hvorefter opdragelsen af børnebørnene helt kom til at hvile på mormoderen Ennis McKloskey, der var en dannet, intellektuel kvinde med en stærk vilje.

12

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

Annie blev allerede som barn anbragt på den katolske skole i Los Angeles og blev på den måde holdt uden for de forandringer, der fulgte efter familiens opløsning. Da hun forlod skolen, fik hun sit hjem hos mormoderen og tanten Mrs. Flintoff i San Francisco. Mormoderen havde da et nedbrudt helbred, men hendes skarpe blik registrerede, at der var optræk til en affære mellem barnebarnet og denne Henry George, der aflagde hyppige besøg i hjemmet. Hun havde forståelse for den unge mands sjælelige kvaliteter, men betragtede han som så fysisk svag, at hun sagde til Annie: ”Denne George er en pæn ung mand, men jeg frygter, at han er svagelig og vil dø af tæring.” Annie lod sig dog ikke påvirke af mormoderens bemærkning, og selv om en anden ung mand med gode muligheder samtidig gjorde sin opvartning, blev hun mere og mere påvirket af Henrys ivrige frieri.

En morbroder bliver formynder Ennis McCloskey døde imidlertid i vinteren 1860/61, hvorefter hendes søn, Annies morbroder, Matthew McCloskey blev Annies formynder. Han var en myndig personlighed, der forstod at udnytte pionertidens muligheder. Hurtigt havde han tilegnet sig en del ejendomme i ”Happy Valley” i den del af San Francisco, hvor han boede. Selv boede han i et præfabrikeret træhus importeret fra Australien. Det var en ret almindelig boligtype i byen på den tid. Mange kom til ham for at få afgjort stridigheder om ejendomme, hellere det end at gå rettens vej. I almindelighed rettede man sig efter McCloskeys afgørelse, for man havde respekt for hans retfærdighedssans.

Det gjaldt også i politiske spørgsmål.

Her gjorde han sin gode dømmekraft gældende i sin brave kamp for, at alle fraktioner i Det demokratiske Parti, som han tilhørte, blev hørt.

Matthew McCloskey gjorde ingen indsigelser mod Henry George` hyppige besøg hos Annie, som nu boede alene sammen med sin tante. Men, som det skulle vise sig, undervurderede han

karakterstyrken hos den unge mand, der så vedvarende bejlede til niecen. Efter at være trådt ud af ”Evening Journal” kom han næsten dagligt, og selv om hans påklædning efterhånden bar præg af slidthed, tog han ingen hensyn til de skæve smil og den panderynken, der mødte ham i kvarteret.

Delte specielt interessen for poesi Annie Fox og Henry George brugte en stor del af den tid, de tilbragte sammen, med at læse litteratur, især poesi. De unge forelskede mennesker læste ivrigt og lærte flere digte udenad, og de diskuterede på livet løs. Henry havde tidligere i perioder beskæftiget sig med poesi og brugt det, han læste, som en vigtig tilgang til livets følelsesmæssige side. Nu delte han disse værdier med Annie.

En dag bragte han Charles Anderson Danas ”Household Book of Poetry” med. Det var en fortræffelig samling af den store amerikanske digters værker, der åbenbart slog igennem på denne tid.

Ellers blev Dana (1819-97) mest kendt som avisudgiver og som krigsminister og en af præsident Lincolns fortrolige under borgerkrigen.

Annie Fox trækkes ud af familien ved et dristigt kup Men så brød uvejret løs. En aften, da de to unge havde været sammen temmelig længe, begav de sig hen til familien Flintoff.

Det var langt hen på aftenen, og da de ankom, var Matthew McCloskey på vej ud. Han havde tilsyneladende overvejet de unge menneskers forhold, for han sagde ligeud til Henry George, at han burde gøre sine besøg mindre hyppige, indtil han kunne opvise mere held med sine gøremål. McCloskey var da klar over, at George var ude af ”Evening Journal” og uden beskæftigelse. Men den unge frier svarede igen, og havde Jannie ikke lagt sig imellem, var de to varmblodige mænd sikkert kommet op at slås. Enden på bataljen blev så, at McCloskey viste George ud af huset, men han glemte, at det ikke var sit eget, men fætterens, de befandt sig i. Og så skulle han i øvrigt ikke

indfinde sig igen, føjede han til.

Frieriet Den næste dag, det var den 3. december 1861, opsøgte George alligevel sin udkårne. Hun, der var fyldt 18 år, gjorde det hurtigt klart for Henry, at hun havde besluttet at tage til Los Angeles for at blive lærerinde ved ”Sisters of Charity” skole.

Hun agtede under ingen omstændigheder at blive hos sine slægtninge i San Francisco.

Den unge George trak da en mønt op af lommen og lagde den på bordet. Derefter sagde han højtideligt: ”Annie, det er det eneste, jeg ejer i verden. Vil du gifte dig med mig?” Hun blev straks noget forvirret. Men svarede: ”Ja, hvis du er villig til at påtage dig ægteskabets ansvar, vil jeg gifte mig med dig.”

Allerede inden dette lykkelige frieri havde Henry George forberedt en ret så dramatisk bortførelse. Nu skulle Annie blot holde sig parat ved mørkets frembrud den samme dag, så ville en vogn komme og hente hende. Kusken ville ankomme til Joseph Flintoffs hus, hvor Annie opholdt sig den dag, og spørge efter Mrs. Brown.

Hun skulle så bare tage med.

Henry George fik herefter travlt med at få hele arrangementet til at hænge sammen. Han inddrog nogle venner i planerne, lånte nogle bedre klæder, opnåede et lån til leje af en bolig i to uger, lånte lidt lommepenge og hyrede endelig en vogn.

Kusken vægrede sig dog ved at møde op ved huset, hvor Annie boede, men ville godt holde et stykke derfra, hvis en anden ville påtage sig selve henvendelsen. Han havde allerede en kugle i det ene ben fra en lignende affære, sagde han. Isaac Trump, en af Georges venner fra Shubrick, påtog sig så opgaven. Med frakkekraven smøget op og en blød filthat trukket godt ned i panden ankom han så til Mr. Flintoffs bolig og spurgte efter ”Fru Brown”. Frk. Fox fulgte straks med bærende på en pakke, der viste sig at indeholde alle de bøger, hun havde fået foræret af Henry.

Kl. 9 samme aften skulle de to unge mennesker giftes. Det skulle foregå i den lille Methodistkirke, som Henry George havde tilsluttet sig året i forvejen. Præsten S.D.Simonds havde indvilget i at foretage vielsen, og han tillempede ceremonien en smule, frisindet, som han var, så selve vielsen kom til at minde om den, der foregår i den anglikanske kirke. Nogle dage senere sikrede Annie Fox sig ved at indhente den katolske kirkes velsignelse.

Det var en lille skare, der overværede vielsen. Fru Simonds, præstens kone, var til stede. Farbroderen James George

kunne ikke komme, men lod familien om uregelmæssigheder med Overland repræsentere ved sin kone Sophie Mail, telegrafen over land. Det gav besvær George, som overbragte de hjerteligste og usikkerhed i typograffaget, skrev han lykønskninger.

Vennen Charles og føjede til, at når telegrafen kom til at Coddington var med, og det var selve fungere regelmæssigt, ville det give øgede bortføreren også. Da Coddington havde muligheder. signeret som vidne, var det Trumps tur. ”I Det nære forhold til Jennie havde Trump,” sagde han til præsten. ”Ja, det ser været en livline til barndomshjemmet i jeg, du gør.” sagde præsten, men hvad er Philadelphia. Derfor ramte det ham meget dit navn?” Der gik nogle minutter, inden hårdt, da han i august 1862 modtog et brev det gik op for Simonds, at vidnet ikke var hjemmefra med det sørgelige budskab, at en spøgefugl, men at dette ”I” stod for Jennie pludselig var død. Han fortalte det Isaac og ikke for jeg. ikke til Annie med det samme, men hun Så var ægteskabet gyldigt indgået, og det lagde mærke til, at hendes mand virkede var på grund af omstændighederne sket i helt forandret. Han var fraværende og den største hast. Nogen bryllupsrejse deprimeret og spiste kun lidt. Hen mod blev der hverken tid eller råd til. aften gik han på arbejde, og da han kom Allerede den følgende hjem ud på morgenen, morgen var Henry spurgte hun, hvad der George på tæerne for var galt. Henry George at søge arbejde. Det svarede så, at Jennie var lykkedes da også at død, hvorefter han brast finde beskæftigelse i gråd. Annie læste så som typograf med brevet, alt imens Henry løs ansættelse ved gik frem og tilbage på forskellige blade. En gulvet helt ude af sig selv. tid efter flyttede Han kunne simpelt hen han til Sacramento, ikke få sig selv til at tro, Californiens hovedstad, at hans kæreste søster hvor han tjente så var død. Som kom han meget, at han ret fra en helt anden verden, hurtigt kunne afbetale udbrød han så med sin gæld. overbevisningens kraft, Efter brylluppet Vi ved desværre ikke, hvordan Annie at der måtte være, skrev de begge til der er et andet liv Fox så ud, men her ses, hvordan moderigtige unge piger var klædt på deres familie, men – at sjælen er udødelig, den tid. brevene til Philadelphia men i virkeligheden nåede på grund af de var hans udbrud mere forstyrrede forhold i landet først frem et udtryk for sorg og bundethed til den efter tre måneders forløb. Det unge døde end egentlig overbevisning eller tro, par kom derfor til at vente i ængstelig skriver Henry George jun. i sit store værk spænding på familiens reaktion, om faderen, og han tilføjer, at men glæden var stor, da i den situation ønskede han svarene med varm tilslutning at tro på udødeligheden, indløb. Ja, moderen og Jennie men begivenheden førte ligefrem tryglede dem om at ham ikke ind i en inderlig tro flytte til Philadelphia og slå på en guddommelig orden. sig ned der.

Her hjalp hans teologiske Båndene mellem Henry lærdomme ham ikke. og Jennie var stadig tætte. ”Det var først flere år I de mange breve, de senere, da han stræbte efter udvekslede, fortalte de alt, at udrede de store sociale hvad de havde på hjerte. spørgsmål, der førte til Gang på gang trak Jennie udgivelsen af ”Fremskridt og barndomsminderne frem, Fattigdom”, at han erkendte Måske lignede Annie fortalte om familien, om hvad snarere disse unge piger. den ”store simpelhed og hun læste og om de venner, de usigelige harmoni i de havde haft sammen. Over for alt dette var universelle love”, disse godgørende og Henry den unge mand, der havde indsigt forstandigt regerende love, som for ham i de begivenheder, der øvede indflydelse trådte i stedet for blinde, klassebestemte på samfundet og på sin egen situation. I kræfter. Troen på fornuft og harmoni i de et brev til søsteren fra juni 1862 fortalte sociale love førte så igen Henry George han således, ikke kun om Sacramento, frem til en fast tro på udødelighed,” hvor det unge par nu borede, men også skriver Henry George jun.

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

13

Underskriftsindsamling - alle bedes skrive under.

Vi opfordrer hermed FN til at forbedre Den Universelle Menneskerettighedserklæring Vi har alle en grundliggende ret til en plads på jorden FNs Universelle Menneskerettighedserklæring svigter det enkelte mennesket - ja den svigter faktisk selve planeten jorden.

Beviserne er overalt: • En milliard mennesker lever og dør for én $ om dagen; • Folk mangler indflydelse på deres eget samfunds resurser; • Terrorisme, krig og uroligheder truer alle; • Planetens fremtid er bragt i fare af en syndflod af ”naturkatastrofer”.

Roden til alle disse problemer er, at der er mulighed for uetiske særrettigheder til vores fælles rigdom. estræbelserne på at værne om ligeretten for os og de kommende generationer, som har ret til at modtage jorden i samme gode stand, som vi overtog den fra vores forgængere, har været en komplet fiasko.

Erklæringen fra 1948 er tavs om dette. Det er tiden nu at tale lige ud af posen. Menneskerettighedserklæringen undlader at beskytte vores mest grundliggende menneskeret – vores ret til at dele jorden – og vores dertil hørende fundamentale pligt – pligten til at kompensere samfundet for det som vi lægger beslag på.

FNs Universelle Menneskerettighedserklæring må nødvendigvis have en tilføjelse for at fastslå alle mænds, kvinders og børns medfødte ret til deres andel af klodens gaver i form af jord og naturresurser. Et verdensborgerskab med en manifestation, som er retfærdig og som gør os alle rigere og sikrere.

��� ������ ������ ����������������

������������������������������������

Jeg _________henstiller til FN at lave en tilføjelse til Den Universelle Menneskerettighedserklæring, som sikrer vores ret til at få del i jordens rigdomme og vores pligt til at yde erstatning til samfundet for det som vi lægger beslag på.

Land: Min email: Mine kommentarer (frivilligt) Hvordan skriver jeg under?

Gå ind på www.UNpetition.net Hvis det kniber med at forstå den engelske tekst, så læs ovenstående, som stort set er en oversættelse af hele forklaringen og vejledningen. Du kan også sende din underskrift via vores hjemmeside www.henrygeorge.dk.

Prøv dernæst at få dine venner og bekendte til gøre det samme.

Kortfilm på Internettet - af og med Fred Harrison

Se og hør en 7 minutters kortfilm, af og med Fred Harrison. Du finder den på denne adresse på Internettet www.youtube.com/ watch?v=6ZkfmY1PMng, Den er virkelig god til at give indsigt i fattigdomsproblemerne.

Desværre er filmen jo på engelsk.

Men superkort fortalt går den ud på følgende (delvis baseret på Ole Lefmanns oversættelse): Hvorfor er levemulighederne for børn i UK ikke bedre i dag end for f.eks. 40 år siden?

Harrison fandt svaret i »Ricardos Lov« ). ‘’ Den forklarer, hvordan skatter på arbejde bliver en hjælp for priviligerede mennesker til at plyndre resten af befolkningen.

Alle demokratiske regeringer har i dag et skattesystem, som malker de fattige for at holde de rige - rige. Ganske vist betaler de rige 5 gange så meget i skatter på arbejde, som de fattige. Og det lyder jo rimeligt.

Men Fred Harrison forklarer, at systemet i virkeligheden er et skalkeskjul for den svindel, der forgriber sig på de

14

george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

mindre indkomster, der typisk er arbejdsindkomster. Folk med små indkomster må, samtidigt med at de betaler for den bolig de har, betale store beløb til dem, der ejer jorden, som boligen står på. Og disse beløb opvejer flere gange de store skatter, som velhavende jordejere betaler af deres store indkomster.

Derved bliver det kun dem, der IKKE ejer efterspurgte jordarealer, der betaler de offentlige udgifter til fælles goder som skoler, hospitaler, veje, jernbaner, offentlig transport, biblioteker. Velhavende ejere af jordejendomme modtager langt større værdier fra dem, der bruger jordejendommene. Familier med de laveste indkomster betaler til familier med de højeste indkomster, hvilket ikke

er fair.

Løsningen på denne svigefulde indretning af samfundet vil være, at vi beder folkene i skatteadministrationen om at holde op med at kræve skat af folks lønindtægter og i stedet for opkræve den skat hos jordejerne, som Winston Churchill og Lloyd George næsten fik gennemført i Underhuset for hundrede år siden, men som blev torpederet af jordejerne i Overhuset. Det var den eneste krig Winston Churchill tabte.

Overhuset måtte afgive visse rettigheder, men ”The People’s Budget” blev ikke gennemført.

I disse år arbejder politikere i partiet Liberal Democrats på at bruge hundredeåret 2009 til opmærksomhed om sagen. De har sat Fred Harrisons ovenfor omtalte kortfilm på projektets website; se den på: www.1909.org.uk/ricardo_ s _ l aw _ g re a t _ t a x _ c l aw b a c k _ s c a m Udgifterne til offentlig administration og service bør betales af de stigende jordværdier i stedet for af arbejdsindkomster. Med sådan en ændring vil svindlen blive ophævet og alle medborgere behandlet ens.

- siger Fred Harrison.

Dan Holst Nielsen

Lidt om os selv lige nu - Hjemmeside, george m.m.

Vi har nu fået hjemmesiden ganske godt op at stå. Hvis du ikke selv har en PC med internetadgang skulle du prøve ved lejlighed hos en nabo eller slægtning at gå ind på www.henrygeorge.dk. Du kunne jo også henvise alle i den omgangskreds til denne adresse, hvor de på en behagelig måde kan få en grundig orientering om georgeismen.

Først og fremmest er der naturligvis en kort omtale af vores grundideer om grundskyld og frihandel. Der er så mulighed for at klikke sig frem til en meget grundigere orientering af emnerne. Og dette er netop grundprincippet på siden: En kort appetitvækker med mulighed for at klikke sig til grundig besked.

Fra forsiden kan du også klikke dig frem til artikler med emner som: Georgeisme, georgeismens historie (nationalt og internationalt), pionererne i Danmark, Der er naturligvis også en præsentation af styrelsen og et sted, hvor man kan komme i forbindelse med foreningen.

Nogle af vore mange internationale forbindelser er der også adresser på og links til. Det bør også fremhæves, at alt på

hjemmesiden er lavet på en måde, så det er nemt at udskrive - i en god kvalitet. På forsiden gøres der også altid opmærksom på de seneste nyheder, som man så kan linke sig til. Lige nu er der bl.a. en omtale af Fred Harrisons bemærkelsesværdige bog, The Silver Bullet, som snart udkommer på dansk med titlen, Sølvkuglen. Den munder ud i en opfordring til at deltage i en opfordring til FN, som du kan læse meget mere om på foregåenden side her i george. Det er altså den moderne form for underskriftindsamling, som du passende kan deltage i, når du nu alligevel besøger din ven med internetforbindelse.

Endelig skal det da nævnes, at hele bladet george også kan læses på hjemmesiden.

Hermed er der så mulighed for en passende overgang til næste emne.

Hvordan skal rollen være mellem de to medier, bladet og hjemmesiden? Tiden er jo langt fra moden til helt at erstatte george med hjemmesiden. Dertil er der alt for mange, der (endnu) ikke er på nettet, og vi er måske endnu flere, som helst vil have et stykke papir i hånden, når vi skal læse længere tekster. En af de

vigtige faktorer i denne sag er økonomien, hvor specielt den efterhånden meget høje porto betyder noget. Spørgsmålet er hele tiden, hvordan vi bedst anvender de begrænsede midler, vi har til at udbrede kendskabet til Henry George og hans ideer, hvilket jo er vores formål. Det er netop økonomien, der er skyld i, at vi i de senere år ikke helt har holdt os til vores gamle målsætning om, at lave 4 udgaver af george om året. Vi har som bekendt været nede på 3 pr. år i nogen tid. Og for at gøre en lang historie kort, så har styrelsen nu besluttet, at vi fra næste år vil lave to udgivelser - efter at der fremkom forslag herom på årsmødet.

Til gengæld vil vi så lægge op til samarbejde mellem de to medier, med mange henvisninger mellem dem. Det kan imidlertid ikke undgås, at artikler må bringes begge steder, fordi ikke alle er på nettet.

Endelig vil styrelsen styrke »Huset«, som vi kalder vores meddelelsesblad til medlemmerne. Det vil stadig udkomme efter behov, men oftere end hidtil, og med særlig hensyntagen til at udfylde ”hullerne” efter de manglende numre af george.

På gensyn næste år i ca. 3. og 9. måned!

God jul og godt nytår til alle vore læsere!

Den Danske Henry George Forening

har til formål at oplyse om den amerikanske filosof Henry Georges ideer, som bl.a. drejer sig om at indføre større frihed og ligeret: Alle mennesker har fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, mens enhver har ejendomsret til udbyttet af sit eget arbejde. Frivillige og ligeværdige sammenslutninger er forudsætningen for kulturelle fremskridt.

Foreningen er en del af The International Union for Land Value Taxation and Free Trade (IU).

Læs mere om vores ideologi på www.grundskyld.dk og www.henrygeorge.dk Kontingent m.v.: Almindeligt årskontingent: 300 kr. Venskabskontingent: 180 kr. Om evt. betaling til IU og diverse blade se hjemmesiden.

Henry George Foreningens Styrelse: Ulf Kobbernagel, Lerås 49, 2670 Greve, Dan Holst Nielsen, Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo Svend Tornbjerg, Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød Finn Mikkelsen,Elsgårdsminde 43, 8370 Hadsten Finn Becker-Christensen, Drosselvej 23, 2000 Fr.berg

tlf. 43 90 67 49 tlf. 65 96 19 31 tlf. 48 26 77 63 tlf. 86 98 13 75 tlf. 38 19 90 85

Henry George Foreningens adresse: Henry George Huset, Lyngbyvej 56 A, 2100 København Ø,

uk@henrygeorge.dk danholst@henrygeorge.dk, svend.tornbjerg@henrygeorge.dk finn.mikkelsen@henrygeorge.dk finn.becker.christensen@henrygeorge.dk

tlf. 39 29 65 33. henrygeorge@henrygeorge.dk

På samme adresse findes: Henry Georgs Forlaget og - Biblioteket (Socialøkonomisk Forskningsbibliotek)

NB! Læs endnu mere om os på:

www.interunion.org.uk (IU – links til andre landes Henry George-organisationer, skoler m.m. ) www.henrygeorge.uk (Henry George bevægelsen i England) www.henrygeorge.org (Henry George bevægelsen i USA) george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

15

Afsender: Tidsskriftet George Lyngbyvej 56 A 2100 København Ø

Returneres ved varig adresseændring

Endnu en bog er udkommet: Alanna Hartzok:

george ISSN nr. 1603-2527 Udgiver: Den Danske Henry Georges Forening Redaktion: Dan Holst Nielsen (ansvarsh.) danholst@munkebo-borger.dk tlf. og fax. 65 96 19 31 Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo * Peter Ussing peter.ussing@mail.dk tlf. og fax. 98 99 18 47 * Kir Klysner (lay-out) kir@klysner.dk Udkommer i 2009 2 gange: i marts og august Næste deadline 20. februar Tryk: One Way Tryk a/s, Industrivej 3a 8660 Skanderborg www.etryk.dk Abonnementspris:

Kr. 50 pr. år

ist

s

u ar o

nd the w o r l d

ge

or g

Copyright: Stof i george må gengives, når kilden angives. Artiklerne udtrykker alene skribenternes holdning, som kan afvige fra såvel redaktionens som udgivernes.

Jo

rd

The Earth Belongs to everyone

– Jorden tilhører alle

Det er jo fantastisk, at der på et år udkommer to fremragende bøger om vores fælles projekt. Og de behandler i og for sig emnet ud fra hver sin meget forskellige vinkel. Herligt, så er der noget for enhver smag. Harrison tager i sin ”Sølvkuglen” fat på de enkelte lande rundt om på jorden og belyser hvorfor deres lovgivning på grund af deres grundlæggende fejl er skyld i at indbyggerne er udsat for fattigdom, korruption, krige og terrorisme, og så anviser han naturligvis, hvordan det kan gøres bedre.

Hartzok derimod lægger megen vægt på at kæde jordproblemerne sammen med menneskerettigheder, fredsbevægelsen, miljø og ”grønne” ideer og bevægelser, samt internationalt samarbejde. Begge har imidlertid både som udgangspunkt og som mål og konklusion de georgeistiske ideer – og FN. Alanna Hartzok har rejst meget rundt i verden i 38 år, startende i 23-års alderen.

Overalt søgt hun efter årsagerne til fattigdom – og kuren imod den. Hun fandt den meget hurtigt i Henry Georges filosofi. Bogen indledes med korte glimt af netop forfatterens fascinerende rejse gennem livet og beskriver så i en samling af uddrag af hendes artikler og essays, hvordan man skaber politisk-økonomiske systemer baseret på menneskerettighederne til planeten jorden som en fødselsret. Hendes hovedargument er, at demokrati baseret på menneskeret til jorden er den essentielle etiske basis, som er nødvendig for at sikre de andre økonomiske menneskerettigheder og for at skabe en verden med fred og velstand for alle. Hun sætter dette hovedformål ind i en ramme som kombinerer det lokale med det globale og afbalancerer nødvendigheden af globalt samarbejde med nødvendigheden af at skabe demilitariserede og bæredygtige decentrale lokalbaserede økonomier.

I The Earth Belongs to everyone lærer man hvordan jordrettighederne etisk kan realiseres gennem grundlæggende reformer af den offentlige finanspolitik ved at forene to idemæssige hovedspor: jordrente til folket, som det er blevet fremført af Tom Paine, Henry George og andre klassiske og nulevende økonomiske tænkere, og nye bevægelser, som arbejder for en type grønne skatter, hvor man bl.a. betaler for den forurening, man er skyld i. Rundt om i bogen finder man eksempler på sådanne succesfuldt gennemførte måder til fremskaffelse af offentlige finanser. Det er altså ikke bare luftkasteller.

Der vises en stor og lovende vifte af muligheder for en effektiv kombination af arbejdet for fred, økonomisk retfærdighed og miljøforbedringer rund om i verden.

Af bogens temaer skal nævnes: Demokrati, Jordrettigheder og den nye økonomi; deling af vores fælles arv; Jorden til folket, Ikke for profittens skyld, kvinder, jorden og den økonomiske magt, genetablering af økonomiske forbindelser, økonomi i krig og fred.

en

16

f o r f o lk et george nr. 3 2008 Forum for Frihed og Ligeret

Det er en fremragende bog, som fortjener stor udbredelse.

Dan Holst Nielsen