Herregaardsjægeren - Årgang 61 - Oktober 2016

Page 1

Ny hjemmeside Den 7. juni 2016 besluttede bestyrelsen for foreningen danske Herregaardsjægere, under et møde på Julianelyst Gods, at foreningens hjemmeside trængte til en ansigtsløftning. Besøg hjemmesiden og se resultater. 1

herregaardsjaegeren.dk

Årgang 61 — Oktober 2016


Hjortevildt i Danmark Af Kristian Stenkjær

Indhold 

Formanden beretter.

Sønderjyske krybskyttesager

Læresteder 2016

Ny hjemmeside

Der har været hjortevildt i Danmark gennem tiden i større eller mindre grad. Mængden af vildt har i nyere tid været bestemt af enten en kongemagt eller, de sidste 200 år, af vores politiske system. Der hvor det gik bedst i forhold til målsætning, var da man fra politisk hold valgte, at udrydde hjortevildtet i Danmark. Det tog ca. 40 år fra 1810 til 1850. At der stadigvæk er kronvildt i Danmark med aner til bage til istiden, er kun fordi nogle få godsejere på grund af jagt interesse valgte at skåne hjortevildtet enkelte steder på den frie vildtbane i Jylland. Nu er den gal igen! Vores hjortevildt er nu igen repræsenteret næsten overalt i Danmark, nogle steder flere en man syntes om, andre steder med mindre eller ingen bestande, hvor flere kunne ønskes.

Nu er det bare ikke enkle politiske systemer som tilbage i 1800 tallet, som der skal stå for forvaltningen af hjortevildtet i Danmark; det skal nu underlægges den demokratiske proces til mindste detalje. Denne proces har ministeren på området udpeget et råd til: Vildtforvaltningsrådet. Vildtforvaltningsrådet har, med hjælp af styrelsen på området, nedsat en national Hjortevildtgruppe bestående af repræsentanter fra Landbruget, skovbruget, jægerne, naturfredningsfolk og friluftsrådet. Under den nationale gruppe er der nedsat regionale hjortevildtgrupper, som igen er sammensat på samme måde af de forskellige organisationer. Denne struktur har nu fungeret i 10-12 år og noget viden er blevet opbygget her, men der er i høj grad brug for mere viden, hvis vi skal forvalte vores hjortevildt efter moderne bæredygtighedsprincipper. Vi har brug for både biologisk viden, men i høj grad antropologisk viden. Viden om hvordan vi får menneskerne til at gøre det vi ved de skal gøre i praksis. Vildtforvaltningsrådet har for to år siden derfor pålagt os, at komme med forslag til en national hjortevildtforvaltning, der skal medvirke til, at landets hjortevildt kan forvaltes efter biologiske, økonomiske og sociale/etiske principper (bæredygtigt), således at hjortevildtbestandens sammensætning kommer til at fremstå naturligt i forhold til alder, kønssammensætning, antal, adfærd og udbredelse i fremtiden. 2


Billede af Kim Henriksen Photography

Den nationale gruppe har på baggrund af lange onsmuligheder for bestande på øer og gamle og heftige diskussioner udarbejdet et forslag bestande, som har været delvist hegnede i til ministeren. mange år og hvor dåvildtet i høj grad stammer fra på den frie vildtbane i Danmark. Her de grove træk i anbefalingerne: Forvaltningsplanen går ud på en afkortelse af jagtti- Mit hovedbudskab er, at Danmarks hjortevildt i den på voksne hjorte til 6 uger først på jagtdag er ”uforvaltet”. Der kræves en helt ny tilsæsonen og en begrænsning, som ligger op til, gang. Jeg anser ikke Vildtforvaltningsrådets at der altid må skydes én hjort per ejendom forslag som værende vidtrækkende nok, i forplus et arealkrav på 100 ha. for hver voksen hold til at nå den opstillede målsætning, men hjort, der efterfølgende må nedlægges på anbefaler klart, at Herregaardsjægerne støtte jagtreviret. dette politiske første skridt i den rigtige retning. Særligt arealkravet til hjortejagt bør Den Nationale Hjortevildtgruppes anbefaling man holde fast i, men det rigtige virkemiddel er nu behandlet af Vildtforvaltningsrådet og er en national forvaltningsplan udmøntet i en forslaget er forelagt ministeren. Rådets forslag regional organisation, hvor alle samfundsinteer et produkt af en lang proces, der er så deresser tilgodeses og hvor der opstilles klare mokratisk, som det er muligt at opnå. Det er mål for delbestandene og deres udvikling. en meget klar anbefaling og det vil nu vise sig om forslaget vinder frem i den videre politiske Med venlig hilsen proces. Kristian Stenkjær Anbefalingen fra vildtforvaltningsrådet drejer sig i første omgang om kronvildt, men der er lagt op til en lignende plan for dåvildtet efterfølgende. Jeg mener denne kronvildtplan, med begrænset jagttid og arealkrav, vil være et positivt skridt i forhold til forvaltning af dåvildt på den frie vildtbane. Dog mener jeg det er vigtigt at få indarbejdet nogle dispensati3


Sønderjyske krybskyttesa Hidtil har den danske krybskyttelitteratur især handlet om perioden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Men med bogen ”Krybskytter i Sønderjylland” er det muligt at komme et skridt længere tilbage i jagthistorien. Vildtbanerne under landsherrerne, under adelen og under klostrene led alle under krybskytteri, der blev udført i et omfang og med en dristighed, som man næppe kan gøre sig nogen forestilling om. Datidens jagtarealer var så store, at det var vanskeligt at overvåge alle dele af dem effektivt, og landsbyerne lå spredt ud i landskabet og gjorde det let og næsten risikofrit at gå på ulovlig jagt. Sådan sættes scenen for en række autentiske beretninger fra 1700-tallets og begyndelsen af 1800-tallets Sønderjylland i bogen ”Krybskytter i Sønderjylland”.

En krybskytte fra Åbenrå

Skovrider Andreas von Bergen overraskede i 1795 tre bevæbnede mænd i Sønderskoven ved Åbenrå i færd med at aflive et anskudt stykke råvildt. Han var vant til, at hans fremtoning aftvang respekt blandt dem, han mødte, og derfor bekymrede det ham heller ikke at ride frem mod krybskytterne ved rådyret, selv om han var alene og de var tre. Det viste imidlertid sig at være en skæbnesvanger fejlvurdering, fortæller bogen, for en af krybskytterne med tilnavnet Røde Anders skød og dræbte skovrideren. Bogen giver en levende beskrivelse af hændelsen og af den efterfølgende retssag.

Barske straffe

I et andet kapitel fortælles der om husmanden Paul Andersen Dall, der i 1746 blev dømt ved retten i Haderslev for ulovligt at have nedlagt et stykke kronvildt – en spidshjort. Da han ikke var i stand til at betale den foreskrevne takst på 100 rigsdaler – et beløb, der var nærmest umuligt at skrabe sammen for en husmand i datiden – blev han i stedet idømt 10 måneders hårdt Vildtudbyttet fra skovene omkring Åbenrå var strafarbejde. Da han efter at have udstået deneksempelvis vigtige for at forst- og jagtpersonane straf igen begik krybskytteri, blev han idømt let kunne nedlægge og levere vildt til hoffet og livsvarigt tugthus. til forskellige embedsmænd i statens tjeneste, Særligt mild kan denne dom ikke siges at være. som var berettiget til at modtage vildt fra konJagthistorikeren Carl Weismann har ellers fastgens skove som en del af deres aflønning, og slået, at på vildtbanerne under det danske konderfor blev krybskytteri holdt nede med hård gehus forekom krybskytteriet hyppigst omkring hånd. Haderslev fordi vildtbanen her lå i hertugdømmet Slesvig, hvor der var andre og mildere bestemmelser om jagtvæsnet end i Danmark nord for Kongeåen. Sønderjylland var på det tidspunkt den landsdel i det danske rige, hvor krybskytteriet var allermest udbredt, fortæller bogen med baggrund i en række forskellige kilder, og naturligvis rummer bogen også en lang række beskrivelser af datidens krybskytter og deres gerninger.

4


ager De mildere bestemmelser i de slesvigske jagtlove gik imidlertid nærmere på de straffe, som officerer og ansatte skytter blev idømt, hvis de blev antruffet på den forkerte side af revirgrænserne, end det gik på de straffe, som gjaldt for almuens krybskytter. Men selv risikoen for livsvarigt tugthus var altså ikke nok til at holde Paul Andersen Dall og andre af datidens sønderjyske krybskytter på dydens smalle skovsti ...

En farverig epoke Bogen fortæller også om Hertugen af Augustenborgs enorme jagtvæsen, der blandt andet omfattede hele øen Als, og hvor de omkring 25 ansatte skytter og skovfolk lå i stadig kamp med øens krybskyttebander, der var kendt for at være særligt pågående. I kapitlerne om Augustenborg kan man møde nogle af hertugens jægere, og gennem et bevaret lærebrev fra 1840’erne kan man også få indblik i, hvilke færdigheder, der krævedes af en skytte dengang. En meget aktiv krybskytte var Peer Ott, der i begyndelsen af 1800-tallet blandt andet huserede på de vildtrige terræner omkring det historiske Gram Slot. Han skød kronvildt, råvildt, ræve og harer om dagen og grævling, odder, ilder, mår osv. om natten, og i bogen fortælles der detaljeret om disse jagter. Bogen kommer ved hjælp af et meget stort antal kilder, hvoraf flere ikke har været offentliggjort før, helt tæt på krybskytterne og på de skytter og skovfolk, der forsøgte at sætte en stopper for den ulovlige jagt. Dermed tegnes

der et spændende billede, ikke blot af en af de mere farverige epoker i jagthistorien, men også af en række menneskeskæbner på begge sider af jagtloven. ”Krybskytter i Sønderjylland” har undertitlen ”skarpe skud og sære skæbner i kongernes, hertugernes og grevernes skove”, og udkom i slutningen af august. Bogen koster 179,- kr. og kan bestilles på www.bogjagt.dk.

Pressemateriale fra Bogjagt.dk 5


Herregaardsjæger Lærested

Læremester

Adresse

Postnr.

Frijsenborg

Nicholai K. Pedersen

Fuglsangvej 55

8450

Klelund Plantage

Michael Rasmussen

Agerbækvej 4, Klelund Dyrehave

6682

Mattrup

Jesper Petersen

Stidsmøllevej 30

8740

Ormstrup Gods A/S

Troels Kragh Klokker

Frisholtvej 108

8850

Rohden

Aleksander Terkelsen

Strandvejen 118

8721

Ørumgård/ Williamsborg Vildtforvaltningsskolen

Anders L. H-Jørgensen

Juelsmindevej 381

8721

Peter Smærup

Molsvej 34

8410

Pajhede

Jeppe Bundgaard Jensen

Jylland

Fyn

Brahetrolleborg

Søren H. Nielsen

Nybo 4

5600

Faurskov

Claus Hansen

Hylkedamsvej 44

5591

Ravnholt

Peter Skovlund Andreasen Torben Pedersen

Ravnholtvej 57

5853

Holmemarksvej 11

5592

Astrup

Lars Rolsted Nielsen

Lysmosevej 2

4450

Bavelse

Erik Jensen

Skelbyvej 119

4171

Bregentved

Peter Bissø

Moltkesvej 57

4690

Giesegaard

Kim Sørensen

Giesegaardsvej 91

4100

Lystrup

Stig Bay

Klikkenborgvej 4 B

4640

St. Frederikslund

Frank Jacobsen

Stroe Frederikslund 18

4200

St. Svendstrup

Søren Kehling

Borupvej 88

4140

Ålholm

Ole Vennevold

Ålholmpark 16

4800

Søholt

Mads Peter Laursen

Søholtvej 49

4930

Søllestedgaard

Søren Rasmussen

Søllestedgaardvej 28

4920

Wedellsborg Sjælland

6


r læresteder 2016 By

Tlf.

Mobil

E-mail

Hammel

30820915

skytte@frijsenborg.dk

Hovborg

30891725

mvr@klelund.dk

Brædstrup

22732203

Jesper.petersen@mattrup.dk

Bjerringbro

30820915

troelsklokker1@jubii.dk

Daugård

20313477

aleksander@rohdengods.dk

Daugård

25576097

skytten@gumlink.com

Rønde

27802841

psm@jaegerne.dk

22214055

jeppebundgaard@hotmail.com

Fåborg

62651039

22603017

sn@brahetrolleborg.dk

Gelsted

64491918

40161918

skyttecbh@gmail.com

23715755

skytte@ravnholt-gods.dk

40351320

skyttetp.wb@hotmail.com

28920010

lr@astrup.dk

Ørbæk Ejby

64781320

Jyderup Glumsø

57646019

25366019

hikama@live.dk

Haslev

56311211

40457818

pb@bregentved.dk

Ringsted

56879026

20469257

kimsorensen69@yahoo.dk

22955882

Stig.bay@mail.dk

Fakse Slagelse

58290274

40809221

fj@st-frederikslund.com

Borup Sj.

57526132

40106132

sk@svenstrup.dk

Nysted

54871522

25231122

olevennevold@mail.dk

Maribo

61221784

mp@soeholt.nu

Søllested

61397670

sr@sollestedgaard.dk 7


8


Billeder til medlemsbladet Skytter, der tilbringer det meste af deres tid ude i naturen, tager ofte nogle fantastiske billeder. Redaktionen vil gerne opfordre jer til at dele nogle af disse billeder, så vi kan få et endnu bedre medlemsblad. Billederne vil kun blive brugt i medlemsbladet og evt. på hjemmesiden. Hvis du har nogle billeder, som du gerne vil dele med medlemsbladet skal du blot klikke på nedenstående link og

Klik her for at dele billeder med Herregaardsjægeren

9


HERREGAARDSJÆGEREN.DK FÅR Tekst: Nicholai Vigger Knudsen Billede: Manao Software I 2008 blev Herregaardsjaegeren.dk lanceret og efter otte år re-lanceres hjemmesiden nu med et moderne udseende og tidssvarende funktioner.

fra hjemmeside til hjemmeside, men de fleste b af Herregaardsjægeren, er formentlig enige i at trængte til en opdatering.

Den 7. juni 2016 besluttede bestyrelsen for foreningen danske Herregaardsjægere, under et møde på Julianelyst, at foreningens hjemmeside trængte til en ansigtsløftning og satte herefter projektet i gang.

Den nye hjemmeside, der stadig indeholder alle samme information, har nu fået en række bruger features som f.eks.:

Forud for denne beslutning havde bestyrelsen indhentet tilbud fra en række firmaer, der kunne levere netop det, som foreningen ønskede. Af disse tilbud valgtes det dansk ejede firma ManaoSoftware, der har til huse i Chiang Mai, Thailand. Som en tommelfingerregel siger man ofte, at en hjemmeside har en forventet levetid på ca. 5 år, hvis den skal følge med udviklingen. Dette variere naturligvis

10

Da ca. 50% af de besøgende tilgår hjemmesid en mobilenhed (smartphone, tablet el. lign.) siden responsiv, hvilket er er en teknisk løsnin gør at man kan se det samme design optimalt mobile og stationære enheder.

Sociale medier som Twitter, Facebook og Inst er blevet integreret i designet, så forhåbentli nu flere vil bruge vores hjemmeside.


R NYT DESIGN

brugere den

Auktionen, der afholdes af foreningen hvert år, er blevet meget nemmere at bruge og mere overskuelig.

de  rvenlige

Medlems-oprettelse og log ind, samt genskabelse af glemte adgangskoder, er blevet automatisk.

og meget mere... den fra er hele Vi håber i vil syntes om den nye hjemmeside. ng der t på

tagram igt end-

11


Find os på Facebook Er du medlem? ”Husk at Foreningen af Danske Herregårdsjægere har en lukket gruppe på Facebook, hvor nyheder, jobopslag o.l. deles intern medlemmerne imellem. Hvis du ønsker at være en del af gruppen og ikke allerede er blevet spurgt, så find gruppen ”Foreningen af Danske Heregaardsjægere” og anmod om adgang eller kontakt Jacob Larsen fra Julianelyst på samme medie”

12


Husk at give besked til bogholder Paw Helms, hvis du har ændrede kontaktoplysninger, telefon, e-mail eller adresse.

Deadline Sidste frist for indlevering af jeres indlæg til de kommende 3 numre af

HERREGAARDSJÆGEREN Januar 2017……………….. den 15.12.2016 April 2017……………….. den 15.3.2017 Juli 2017……………….den 15.6.2017 Materiale sendes til: Molsvej 34, 8410 Rønde eller e-mail: info@herregaardsjaegeren.dk 13


”Herregaardsjægeren” udgives af foreningen ”Danske Herregaardsjægere” Formand:

Kristian Stenkjær

tlf. 23 93 31 31

E-mail: kst@life.ku.dk Bogholder:

Paw Helms

tlf. 20 25 64 94

E-mail: bogholder@herregaardsjaegeren.dk

Kasserer:

Morten Truelsen

tlf. 22 61 87 45

E-mail: kasserer@herregaardsjaegeren.dk Elevudvalgsformand:

Peter Bissø

tlf. 40 45 78 18

E-mail: pb@bregentved.dk

Følg os på

Kontakt redaktionen Har du ris, ros eller bare kommentarer så kontakt os på: Herregårdsjægeren Molsvej 34, 8410 Rønde


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.