i2 - Dokumenteret højstyrkebeton

Page 1

i2® (CRC®) Dokumenteret højstyrkebeton


VI KENDER VORES HØJSTYRKEBETON

Højstyrkebeton har et kæmpe potentiale og kan anvendes bredt i mange sammenhænge. Eftersom højstyrkebeton er et forholdsvist nyt materiale, er det vigtigt, at man er på sikker grund i forhold til materialets egenskaber - f.eks. hvis det udsættes for brand. Højstyrkebeton er ikke kun en stærkere form for beton, men en ny og kompleks materialeteknologi, som det kræver erfaring og viden at udnytte. Når du vælger vores beton kan du være sikker på, at materialet er fuldt dokumenteret og testet.

Hvad er højstyrkebeton? Højstyrkebeton er en ny generation af stålfiberarmeret beton, som kan støbes slankt og med meget høje styrker. Der er mange typer af højstyrkebeton på markedet, men beton fra Hi-Con er unik, fordi den er Danmarks mest udviklede og eneste gennemtestede og fuldt dokumenterede højstyrkebeton. I 1986 opfandt man højstyrkebetonen CRC®. Denne type højstyrkebeton er blevet videreudviklet og forbedret af Hi-Con og anvendt i mange forskellige sammenhænge og især i byggebranchen. I dag kalder vi denne beton for i2®.

EGENSKABER: Trykstyrke: Bøjestyrke: Middeldensitet: Holdbarhed:

130-400 MPa 10-20 MPa 2700 kg/m3 +100 år


HVORFOR ER DOKUMENTATION VIGTIG?

Højstyrkebetoner er i kraftig udvikling i disse år og anvendes i stigende grad i diverse konstruktioner verden over. Beregningsreglerne er dog ikke helt fulgt med udviklingen, og derfor er det en god hovedregel at benytte de eksisterende regler for traditionel beton og så sørge for en grundig dokumentation i de tilfælde, hvor det vælges at fravige normerne. Med andre ord kan fravigelser kun forsvares, hvor der foreligger omfattende dokumentation. i2® (CRC®) er fuldt dokumenteret til at kunne fravige fra normerne på følgende områder: Trykstyrke: Jo højere styrke, desto mere dokumentation kræves der for at måtte anvende den fulde styrke. Hi-Con A/S har omfattende dokumentation for sejheden af materialet, og skal derfor ikke anvende reduktionsfaktoren i DS/EN 1992-1-1 afsnit 3.1.7. (Reduktionen er f.eks. 20% for en 90 MPa beton). Holdbarhed: Slanke konstruktioner forudsætter små dæklag. Hi-Con A/S har omfattende dokumentation for korrosionsmodstand i belastet tilstand - Ikke blot alm. kloridindtrængning - og kan derfor sikkert afvige fra værdierne i DS/EN 1992-1-1 afsnit 4.4.1. (Typisk krav for en altan eller altangang er normalt 35 mm dæklag) Brand: Høj styrke er lig høj tæthed, der kan føre til eksplosiv afskalning, bl.a. observeret ved brandene i Storebæltstunnelen og Kanaltunnelen. Hi-Con A/S har grundig dokumentation for, at der ikke forekommer eksplosiv afskalning i den belastede konstruktion og skal derfor ikke anvende den yderligere sikring der er foreskrevet i DS/EN 1992-1- 2 afsnit 6.2 for at sikre bæreevnen af konstruktionen i brand.


OMFATTENDE TEST OG DOKUMENTATION

i2® (CRC®) er Danmarks eneste højstyrkebeton med omfattende dokumentation for styrke, kloridpåvirkning og brand. Derfor kan vi opfylde og dokumentere alle krav til bærende konstruktioner så som altaner og trapper.

KLORIDTEST Ofte vil konstruktioner udsættes for kloridpåvirkning. Det sker f.eks. gennem luftbåren salt fra vejene eller fra havet ved kystnære områder. Derfor er det vigtigt at teste betonstruktioner for langtidspåvirkning af salt. Hvis klorid trænger ind i betonen vil det kunne betyde, at armeringen ruster og svækkes. i2® (CRC®) har gennemgået to markante tests: 1. Bjælker med et dæklag på 10 mm til armeringsjernet blev i en konstant dyppe-tørre cyklus (2 dage i saltvand + 5 dages tørring) testet i en periode på 16 år. Resultatet viste, at bjælkerne ikke viste tegn på korrosion. 2. Betonen fik erstattet sit vandindhold med saltholdigt vand allerede ved støbningen. Resultatet viste, at armeringen ikke viste tegn på korrosion.


TESTET FOR BRANDSIKKERHED

i2® (CRC®) er optimeret i forhold til netop brandsikkerhed. Tests viser, at vores højstyrkebeton performer på højde med almindeligt beton, når den udsættes for brand. Under tests har det vist sig, at temperaturstigningen i højstyrke-betonen på trods af stålfibrene ikke er højere end ved almindeligt beton. OPTIMERET MATERIALE UDEN AFSKALNING Den meget lave porøsitet er en afgørende faktor for højstyrkebetoners styrke, men kan i nogle tilfælde være en ulempe i forhold til brand. Kombinationen af lav porøsitet og det høje vandindhold kan føre til et stort tryk i betonen, når temperaturen pludselig bliver meget høj - som det sker ved brand. Det kan føre til eksplosiv afskalning af betonen. i2® (CRC®) er testet og dokumenteret i forhold til at undgå den eksplosive afskalning. Materialesammensætningen er optimeret, så den kan klare de høje temperaturer uden afskalning.


VI HAR FOKUS PÅ HØJSTYRKEBETON

Hi-Con beskæftiger Danmarks mest erfarne ingeniører og konstruktører inden for højstyrkebeton, både mht. materialet og støbe- og monteringsprocesser. Vi har udelukkende fokus på højstyrkebeton, fordi vi tror på materialets store muligheder. Siden virksomhedens start i 2001 har vi videreudviklet materialet, samlet omfattende erfaring og har været med til at gøre vores kunders drømme om slanke og stærke konstruktioner til virkelighed. UDVIKLINGSPROJEKTER Højstyrkebeton har fundet størst udbredelse i byggebranchen, men har også et stort potentiale i andre brancher: Energi, sikkerhed, infrastruktur mv. Det er vigtigt for os fortsat at udvikle vores viden om materialet, og derfor deltager vi i en del udviklingsprojekter. Her henter vi mere viden om materialet og dets muligheder. INNOVATION OG NYE FORRETNINGSMODELLER Hos Hi-Con vil vi gerne finde nye måder at anvende højstyrkebeton på. Via vores udviklingsprojekter og mange samarbejdspartnere arbejder vi til stadighed på at innovere materialet og dets anvendelsesmuligheder. Vi arbejder målrettet på at udvikle nye forretningsmodeller, der kan udfolde materialets potentiale.


DERFOR KAN DU STOLE PÅ i2®

TESTET OG DOKUMENTERET I FORHOLD TIL • BRAND • TRYKSTYRKE • KLORIDPÅVIRKNING 25 ÅRS DOKUMENTATION, ERFARING OG UDVIKLING 100+ ÅRS HOLDBARHED


De innovative potentialer i high-performance beton er meget store - og i fremtiden vil man se mange nye applikationer udført i dette fantastiske byggemateriale. Men at frigøre potentialerne kræver et åbent og nytænkende samarbejde og n e t v æ r k m e l l e m p a r t e r n e i b y g g e i n d u s t r i e n - p r o j e k t u d v i k l e r e , a r k i t e k t e r, i n g e n i ø r e r, e n t r e p r e n ø r e r, p r o d u c e n t e r, k u n d e r o g s l u t b r u g e r e . Vi inviterer alle til at byde ind i arbejdet med at udforske fremtidens potentialer i high-performance beton.

EXPLORE THE POTENTIAL: ONA/S A/S HH I-ICC ON .. W. ON OM WW WW W. HH I-ICC ON . C. C OM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.