Magasinet Hjemløs 2019 by WeShelter

Magasinet

HJEMLØS

29. årgang 2019

Vi glæder os over at antallet af hjemløse er stagneret… Men lad os nu få alle med!

vert andet år tæller Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd hjemløse i Danmark, og for første gang i ti år viser optællingen, at stigningen i antallet af hjemløse er bremset. Det er en fantastisk nyhed, som primært skyldes den store indsats, der er gjort for at sænke antallet af hjemløse unge. Men desværre viser tallene også, at antallet af ældre uden bolig vokser, og et stigende antal hjemløse opholder sig på herberger og sover på gaden. Vi glæder os over, at antallet af hjemløse er stagneret, og at det nytter, når vi sætter målrettet ind for at hjælpe. Men vi er også bekymrede over, at vi som samfund stadig har meget svært ved at give den rette støtte, når problemerne bider sig fast, som det ofte er tilfældet for gruppen af hjemløse ældre. Hvis vi skal bekæmpe hjemløshed, skal vi sikre, at alle, der lever på kanten af samfundet, får den støtte,

HJEMLØS 29. Årgang 2019 OPLAG: 3.700

de har brug for. For hjemløshed handler om meget mere end billige boliger: Hjemløse oplever ofte at stå uden for det samfund, vi andre tager for givet. Mange kæmper med komplekse problemer i form af misbrug eller psykisk og fysisk sygdom, og mange har svært ved at finde fodfæste på et arbejdsmarked, hvor der ikke er plads til dem, der ikke kan præstere 100 procent. For de fleste hjemløse gælder, at den eneste vej ud af hjemløshed er en individuel og specialiseret indsats, der når hele vejen rundt om de problemer, der måtte være, og som følger med, når man flytter tilbage i egen bolig. Men vi skal også huske på, at gruppen af hjemløse ældre og hjemløse på herberg ofte er dem, der er allerlængst væk fra fællesskabet, og hvor der kan være langt mellem succeshistorierne, fordi varig forandring kan være svært, når man kæmper mod problemer i alle dele

INFO

WeShelter

Nanna Bohmann (ansvar),

Magasinet Hjemløs udkommer

Fællessekretariatet

Anna Ahlbom, Stine Troense,

én gang om året. Abonnement er

Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Evelina Gold

gratis. Tilmeld dig på weshelter.dk,

Telefon: 36 16 11 13

så leverer vi Hjemløs direkte i

E-mail: kontakt@weshelter.dk

din postkasse.

www.weshelter.dk

LAYOUT & TRYK

af livet. I WeShelter arbejder vores 125 frivillige dagligt for at skabe fællesskaber for borgere på kanten af samfundet. Det gælder hjemløse på herberg, men også udsatte i egen bolig, der kæmper med ensomhed og isolation. Og selvom vi arbejder for positiv forandring på den lange bane, hvor der for enden kan være et godt liv med – eget – tag over hovedet, handler det også om at give positivt indhold i hverdagen her og nu, der kan øge livskvaliteten dag for dag. Vi hepper på, at den nyeste hjemløsetælling er med til at bane vejen for, at indsatsen blandt hjemløse bredes ud og får det løft, der skal til, hvis vi vil knække hjemløsekurven én gang for alle – og for alle.

REDAKTION

ISSN: 1903-2803 FORSIDEFOTO Gitte Sofie Hansen

Lise Larsen Daglig leder, WeShelter

Spine Studio Hørdum & Engelbreth

»Vi hepper på, at den nyeste hjem løset ælling er med til at bane vejen for, at indsatsen blandt hjemløse bredes ud og får det løft, der skal til, hvis vi vil knække hjemløsekurven én gang for alle«

Foto: Gitte Sofie Hansen

Hjemløsetælling: Færre unge og flere ældre

Antallet af hjemløse er ikke vokset for første gang i ti år, ifølge årets hjemløsetælling. Bag tallene gemmer sig et betydeligt fald i antallet af hjemløse unge, mens gruppen af ældre borgere uden et hjem stadig er stigende.

5 5

Tekst: Stine Troense og Nanna Bohmann Foto: Gitte Sofie Hansen

Flere hjemløse på 50+ På trods af at det samlede antal hjemløse er stagneret, vokser gruppen af midaldrende og ældre uden bolig fortsat. Der er brug for intensiv og langsigtet støtte til alle hjemløse, hvis udviklingen skal vendes, ifølge årets hjemløsetælling.

e sidste ti år er antallet af hjemløse borgere i Danmark vokset og vokset. I år er heldigvis anderledes, da VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der hvert andet år tæller landets hjemløse, har registreret et fald. Faldet er på tre procent sammenlignet med den seneste hjemløsetælling, der har to år på bagen. »Det drejer sig om en forskel på 204 personer. Faldet er dog så lille, at det ligger inden for den almindelige usikkerhed set i lyset af undersøgelsens metode og emnets kompleksitet« forklarer seniorforsker Lars Benjaminsen, der står bag den nationale kortlægning af hjemløse, på vive.dk. Med andre ord kan vi betragte udviklingen i antallet af hjemløse som stagneret. Det er selvfølgelig glædeligt, at der ikke er kommet flere hjemløse de seneste to år. Men det optimale er stadig nul hjemløse, og det er vi med et samlet antal på 6.431 hjemløse borgere stadig et pænt stykke fra. Dykker vi ned i rapporten, er der flere tal, der kalder på ekstra opmærk-

somhed. Hvor antallet af hjemløse unge for første gang i lang tid er faldet, ser det mere sort ud i den anden ende af aldersspektret. I år er der registreret 1.545 hjemløse borgere på 50+. Mere konkret er der nu 1.131 hjemløse borgere mellem 50 og 59 år, mens tallet for denne aldersgruppe var på 1.057 personer i 2017. Der er også sket en stigning i antallet af hjemløse borgere på 60 år og derover – fra 347 personer i 2017 til 414 personer her i 2019. Der er tale om en fortsættelse af en tendens, som er observeret ved de seneste kortlægninger. Flere på herberg, færre på sofaer I hjemløsetællingen fra VIVE bliver hjemløshed defineret på flere måder. Hjemløshed dækker både over den hjemløshed, der er synlig i byen i form af de personer, der overnatter på gaden og de personer, der overnatter på sociale tilbud som herberger og natvarmestuer. Den mere skjulte hjemløshed, som er personer, der overnatter hos familie, venner og bekendte – sofasoverene – tæller også med.

Den største gruppe hjemløse er dem, der overnatter på herberger og forsorgshjem. Det er i alt 2.290 personer, der har overnattet på herberger og forsorgshjem i tælleugen, hvilket er en stigning fra 2.217 personer ved den forrige optælling. Den næststørste gruppe er dem, der har overnattet hos familie og venner, med 1.630 personer. Det er et betydeligt fald siden den forrige optælling, hvor der blev registreret 2.177 personer i denne kategori. Forklaringen på tallene At der nu er flere hjemløse ældre og er færre hjemløse unge kan forklare, hvorfor der er sket en stigning i antallet af hjemløse borgere på herberg, mens der omvendt er sket et fald i antallet af »sofasovere.« »Der er forskel på, hvilke tilbud personer i en hjemløsesituation benytter. For mens mange unge er sofasovere hos venner og bekendte, er ældre uden tag over hovedet mere tilbøjelige til at søge ind på herberger og natvarmestuer,« siger Lars Benjaminsen på vive.dk.

Størst fokus på og hjælp til de unge VIVE’s rapport er først og fremmest en status over området. Men rapporten peger også på, at de seneste års stigning i antallet af hjemløse unge formentlig har betydet, at en del kommuner har sat flere tiltag i gang for at hjælpe netop denne gruppe. De midaldrende og ældre hjemløse borgere har formentlig ikke fået samme form for opmærksomhed, i hvert fald ikke i samme grad som de unge. Mere konkret kan kommunerne, ifølge rapporten, blandt andet have vanskeligt ved at skaffe billige 1og 2-værelseslejligheder. Samtidig har de midaldrende og ældre hjemløse borgere ofte komplekse støttebehov med en høj andel med psykiske lidelser og misbrugsproblemer, og denne gruppe vil derfor typisk også have brug for intensiv social støtte, ifølge rapporten fra VIVE. Det er betragtninger, daglig leder i WeShelter, Lise Larsen, kan genkende. »Det er ikke nyt, at der en gruppe, hvor den politiske bevågenhed

er mindre, og hvor vi endnu ikke formår at give tilstrækkelig støtte. Mennesker berørt af hjemløshed over længere tid har ofte brug for langsigtede indsatser og hjælp på en lang række parametre, og de lider samtidig under manglen på billige boliger«. Brug for hjælp på flere områder For et år siden bragte vi en artikel om udsatte borgeres vilkår her i magasinet. Lars Benjaminsen fremhævede her behovet for at skabe tilstrækkelig sammenhæng og helhed i indsatsen for udsatte borgere. Netop fordi deres problematikker ofte er meget komplekse: »Vi har efterhånden fået et meget specialiseret velfærdssystem, hvor behandlingen for psykisk sygdom foregår ét sted, behandlingen for misbrug et andet sted og jobcentret stiller krav et tredje sted. Det er svært at navigere i for de udsatte borgere, der måske ovenikøbet har svært at fastholde en bolig,« sagde Lars Benjaminsen dengang.

For at imødekomme socialt udsatte borgeres komplekse problematikker, er der brug for hjælp, der kommer hele vejen rundt, ifølge Lars Benjaminsen. Han pegede i den forbindelse på den såkaldte ACT-metode, hvor et tværfagligt indsatsteam med en socialpædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, psykiater og en misbrugsbehandler giver en individuelt tilpasset hjælp til den enkelte borger. »Men igen. Det er én brik blandt mange. Skal vi for alvor hjælpe de udsatte ind i samfundet handler det også om boligpolitik og beskæftigelsespolitik,« fastslog Lars Benjaminsen. Den næste nationale optælling foregår i uge 6 i 2021. Så er det bare at håbe, at det samlede antal af hjemløse borgere i Danmark for alvor er faldet, fordi det er lykkedes at hjælpe alle hjemløse i det omfang og på den måde, de har brug for.

Tekst: Stine Troense og Nanna Bohmann Foto: Brian Berg

Færre hjemløse unge For første gang i tolv år er antallet af hjemløse unge faldet. I runde tal er der nu 350 færre hjemløse unge mellem 18 og 29 år i landet end for to år siden. Da hver tredje af alle hjemløse er under 30 år, er vi langt fra i mål endnu.

»Det kan være svært for en ung, der måske kun er en 18-19 år gammel, at komme ind på et herberg med udsatte voksne. Der har man jo så i enkelte kommuner lavet de her tilbud, der kan være et springbræt for at hjælpe dem videre« Lars Benjaminsen, seniorforsker

er er ved 2019-kortlægningen af landets hjemløse sket et fald i antallet af hjemløse unge. Det betyder, at den kraftigt stigende tendens i antallet af hjemløse under 30 år, der er observeret ved de tidligere kortlægninger, endelig er brudt i år. I år er der registreret 1.023 hjemløse unge mellem 18 og 24 år, hvilket er et fald sammenlignet med 1.278 hjemløse unge i denne aldersgruppe i 2017. Der er også sket et fald i antallet af hjemløse borgere mellem 25 og 29 år fra 1.014 personer i 2017 til 905 personer i denne aldersgruppe i 2019. Flere tiltag rettet mod unge forklarer faldet I september 2018 bragte vi en artikel om udsatte borgeres vilkår her i magasinet. I artiklen fortalte Lars Benjaminsen om de negative konsekvenser, vores opdelte og specialiserede velfærdssystem har for unge på kanten af samfundet. »Vi har en stor udfordring i segmentet af unge, der er uden arbejde og uddannelse og som kun får 5000-6000 kroner om måneden. Den lave ydelse gør det meget svært at finde en bolig, de har råd til. Og så bliver de ekstra udsatte og det er med til at få antallet af hjemløse til at stige. Vi ser også flere unge med psykiske lidelser og flere unge med misbrugsproblemer.« I den nye nationale kortlægning af hjemløse kæder VIVE faldet i antallet af unge hjemløse sammen med en

øget indsats fra samfundets side. Landets kommuner har med andre ord fået øjnene op for de unges behov for billige boliger og mere støtte. Kortlægningen peger her blandt andet på, at der i en del kommuner er sat tiltag i gang for hjemløse unge, for eksempel i forhold til brug af kommunal boliganvisning, adgang til ungdomsboliger og sociale støtteforanstaltninger. Herberg målrettet de unge betyder færre sofasovere I takt med at antallet af hjemløse unge er bragt ned, er antallet af »sofa sovere« også faldet. Det er nemlig typisk de unge, der »vælger« den løsning, hvorimod de ældre oftere sover gaden eller på et herberg eller natvarmestue. Lars Benjaminsen fortæller, at der de senere år også er kommet flere skærmede tilbud til netop de hjemløse unge. »Det kan være svært for en ung, der måske kun er en 18-19 år gammel, at komme ind på et herberg med udsatte voksne. Der har man jo så i enkelte kommuner lavet de her tilbud, der kan være et springbræt for at hjælpe dem videre,« siger Lars Benjaminsen. Han peger også på, at det allerbedste selvfølgelig er at hjælpe de unge ud i egen bolig med social støtte fra kommunen. Selvom antallet af hjemløse unge nu heldigvis er faldet, er det stadig omkring en tredjedel af alle hjemløse borgere, der er under 30 år. Så ja, noget rigtigt er sket, men der er stadig et stykke vej endnu.

OM HJEMLØSETÆLLINGEN Hvert andet år i uge 6 tæller VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) antallet af hjemløse i Danmark. I 2019 blev der registreret i alt 6.431 hjemløse. I 2017 var tallet 6.635. 1.023 hjemløse var i aldersgruppen 18-24 år. I 2017 var antallet 1.278. Blandt 25- og 29-årige er tallet faldet fra 1.014 personer i 2017 til 905 personer i år. I 2017 var der 1.404 hjemløse over 50 år, mens tallet i år er 1.545. I år opholdt 2290 hjemløse sig på herberg, mens 732 overnattede på gaden. Det er det højeste antal herbergsbeboere og gadesovere siden 2011.

Tekst: Evelina Gold Foto: Gitte Sofie Hansen

Den svære overgang fra hjemløs til eget hjem:

»Jeg kunne ikke bare flytte tilbage til herberget«

Da Ole B. Larsen efter 18 år på et af WeShelters herberger flyttede i egen lejlighed, var det fællesskabet, han manglede mest. Det mest afgørende i overgangen til egen bolig er, at man har et menneske, man kan ringe til, hvis det brænder på, mener han. 10

april 2015 fik Ole B. Larsen et brev. Det kom ud til Kollegiet Gl. Køge Landevej – et af WeShelters herberger, ude på Gammel Køge Landevej i Valby, hvor Ole havde boet i næsten to årtier. Brevet var fra Københavns Kommune. Det var et tilbud om en lejlighed. En toværelses i en almennyttig boligforening i Valby. Otte minutter på cykel fra Kollegiet, rent geografisk. Mentalt lå den til gengæld milevidt fra Kollegiets værelser på otte kvadratmeter. Fra forudsigeligheden, fællesskabet, de ugentlige

»Man skulle lige finde ud af, hvad Kollegiet var for et sted. Men det var meget hyggeligt, og jeg fik mit eget værelse og kunne låse min egen dør indefra og sige, at her er jeg nu. Det nød jeg virkelig. Det er ikke almindeligt, at man bor der så længe. Efter reglerne skal man helst i egen lejlighed efter et halvt år. Men jeg var der efter en paragraf, hvor jeg kunne bo der længere. Og det blev så til 18 år,« fortæller Ole. »Jeg havde det godt derude. Der var altid nogen i nærheden, der kunne holde øje med én. Jeg holdt øje med naboerne på gangen, hvor vi var 20. De holdt øje med mig. Vi hjalp hinanden. Jeg var beboerrådsformand flere gange, og jeg gik til alle de begravelser, jeg kunne komme til. Der var en del, der satte træskoene. Og nogle tog deres eget liv. Men der var en masse fællesskab.« gangmøder og beboernes omsorg for hinanden. Ole tog en dyb indånding, men satte med det samme sin underskrift på det vedlagte skema og takkede ja til lejligheden og et liv »i egen bolig«. Svært at slippe fællesskabet Han var ankommet til Kollegiet 18 år tidligere. Ved nitiden om morgenen på en sommerdag. Med en kuffert. Efter noget tids flakken rundt på venners og bekendtes sofaer og to år med overnatninger på herberget Himmelekspressen i udkanten af Sydhavnen.

Nye møbler og nyt netværk Frygten for at stå uden det fællesskab fik Ole til at udsætte livet i egen bolig. Men da Kollegiet skulle renoveres, og antallet af værelser skæres ned fra 150 til 100, kunne han godt læse skriften på væggen og meddelte kommunen, at han var klar til at flytte. Kommunen gav ham et lån på de 10.000 kroner, han skulle betale indskud, og en rekvisition til IKEA. Han købte køleskab, et bordkomfur med ovn, et skab, et bord, fire klapstole, en kommode og en seng. Gennem

»Når man har sagt a, må man også sige b. Jeg kunne ikke bare flytte tilbage til Kollegiet. Jeg tænkte den slags tanker mange gange i starten, men jeg kunne jo ikke lave det om. Det er ikke sjovt ikke at kende nogen. Men i dag har jeg lært folk i min opgang og i området at kende og fået nye netværk og et nyt fællesskab« Ole B. Larsen

Røde Kors fik han en sofa, et sofabord og en lænestol. Møblerne fyldte den tomme toværelses ud. Men ikke mere, end at han den dag i dag stadig kun bruger det ene af værelserne. »Når man kommer fra otte kvadratmeter og får 46, skal man jo nærmest have et kompas for at finde toilettet. Nej, jeg bliver inde i stuen. Der har jeg det godt. Jeg gider heller ikke købe et fjernsyn mere til det andet værelse, og jeg skal altså have et fjernsyn, når jeg vågner om natten«, siger Ole. Den første aften i den nye lejlighed var fjernsynet kærkomment selskab. Det eneste, han havde. Godt nok havde han været ude og se området og lejligheden inden og fået en lille sludder med sin irske nabo. Men ellers kendte han ingen derude. »Når man har sagt a, må man også sige b. Jeg kunne ikke bare flytte tilbage til Kollegiet. Jeg tænkte den slags tanker mange gange i starten, men jeg kunne jo ikke lave det om. Det er ikke sjovt ikke at kende nogen. Men i dag har jeg lært folk i min

opgang og i området at kende og fået nye netværk og et nyt fællesskab,« fortæller Ole og tilføjer: »Men der findes også mange, der synker længere og længere ned, når de flytter i egen bolig. Der var en, der flyttede ud fra Kollegiet lidt før mig, til samme område. Han døde ved juletid. Han havde ingen strøm i lejligheden mere – den var taget, fordi han ikke havde fået betalt regningen. Men man skal jo læse sine aviser om aftenen – og hvad gør man så? Man tænder stearinlysene. De brændte bare helt ned, og han faldt i søvn og døde af kulilteforgiftning. Og der var ingen, der hørte noget, for branden var kun i hans lejlighed.« En tryg barndom og en omflakkende ungdom Bortset fra Kollegiet er der ikke mange steder, Ole har boet ret l ænge ad gangen. Han blev født i Faxe og voksede op i en kernefamilie med en søster, en bror, en far, der var pedel på et plejehjem og sidenhen kirke tjener, og en mor, der altid var hjem-

me og lavede varm mad og hyggede om børnene. En harmonisk opvækst, som Ole husker den. Også selvom de flyttede en del. Efter folkeskolen blev Ole ud dannet bager. Men så tog han til København, gjorde militærtjeneste og blev ansat som togrevisor ved DSB. Han lærte alle zonerne udenad og fandt ud af, at han ikke ville være bager mere. I stedet tog han alle mulige ufaglærte jobs, og efter lidt tid på kontanthjælp flyttede han til Aarhus og blev voksenlærling. I 1978 blev Ole som 27-årig ud lært tjener fra Vejby-Risskov Hallen i Aarhus. Det første tjenerjob lå i Frederikshavn. Derefter flyttede han til Midtjylland. Det var omkring det tidspunkt, det skete. »Den dag var jeg på arbejde i Nordjylland og blev hentet af min overtjener, som sagde, jeg skulle ringe hjem. Det var min mor, der havde fundet ham. Min far havde været i gang med at vaske køkkengulv, men manglede lige det sidste. Og så var

han gået ind og havde hængt sig. Og hvad kan man gøre?« Hjemløs Nogle år senere flyttede Ole til Rønne. Han sejlede frem og tilbage mellem Rønne og Ystad og serverede på Bornholmstrafikken. Han blev på Bornholm i seks år. »Jeg nød virkelig at være på Bornholm, men når jeg ikke var på »trafikken«, så var der ikke noget arbejde. Som reservetjener havde jeg en eller to gange om ugen. Jeg fik heldigvis også noget understøttelse, men når der ikke var arbejde, kom jeg heller ikke ud. Man kunne gå ned på Store Torv i Rønne og se, hvad der skete, og ellers sad man bare derhjemme. Og så gik der for mange bajere i den, simpelthen. Men det var der ikke noget at gøre ved.« Ole ville til København, og i mangel af bedre slog han til, da han fik mulighed for at leje et værelse i Åls gårde i Nordsjælland. Men øllene blev der ikke færre af, og han fik ikke betalt husleje. Det var sådan, han

endte med at bo på sofaer rundt omkring. Og senere på Himmelekspressen. Familien brugte han aldrig i alle de år, han var hjemløs. Indimellem ringede han hjem til sin mor. Men ellers havde de ikke meget kontakt. »Jeg fik weekendarbejde på Orø Kro, så jeg var på Orø fra fredag til søndag og overnattede kun på Himmelekspressen i hverdagene. Det var et dejligt sted, men problemet var, at man skulle være ude fra klokken otte om morgenen til 18 om eftermiddagen. Og det er lidt hårdt at være det. Der er jo bibliotekerne og varme stuerne, men hvis det regner, og man bliver syg, har man ikke noget sted at være. 7-9-13 var jeg heldigvis aldrig syg i de to år.« Skal aldrig ud i hjemløshed igen Nu er det over fire år siden, Ole fik eget tag over hovedet. Og han nyder tilværelsen som folkepensionist, selv om han har mere travlt end nogensinde. Hans lommebog er fyldt op med de aftaler og arrangementer, som hans store engagement

i socialpolitisk arbejde og foreningsarbejde kaster af sig. I de hjemløses landsorganisation SAND, i boligforeningens bestyrelse og i et hav af andre sammenhænge. Men livet som hjemløs har også efterladt sig spor. I juni 2019 kom det pludselig lidt for tæt på. Noget var gået galt i bankens system, og Oles husleje var ikke blevet betalt. Han modtog en rykker dagen før, han skulle af sted til Folkemødet på Bornholm og kunne ikke nå at gøre noget. »Om mandagen fik jeg fat i boligselskabet og aftalte, at jeg ville få banken til at udrede fejlen. Men den dag var bankens it-system nede, så jeg måtte sætte mig til at vente på, at systemet var oppe igen. Det kom det klokken 15:45, og banken lukker klokken 16. Så det var nervepirrende. Jeg var så gal, at det var lige før, jeg slog bankbestyreren ned,« griner Ole. »Men jeg fik betalt den husleje. Og bagefter var jeg meget lettet, for jeg tænkte på, om jeg skulle ud på gaden igen. Jeg kæmpede med mine tanker. Der kommer nogle følelser op, når

Foto: Paul Skovbakke

sådan noget sker. Jeg prøver at holde orden. Jeg har Betalingsservice på nogle ting, og andre ting vil jeg godt lige selv se blive betalt. Jeg skal ikke ud i hjemløshed igen.« Nogen til at holde øje med én Når det kommer til socialpolitiske holdninger, er Ole, der er Social demokrat, ikke i tvivl om, hvad der skal til: flere billigere boliger, flere herbergspladser, en afskaffelse af zoneforbudsloven og mere støtte – særligt til dem, der bor på gaden. Men det er også vigtigt med støtte til dem, der flytter i egen bolig. For overgangen kan godt føles ensom og skræmmende. »Da jeg flyttede ud i min egen lejlighed, havde kommunen lovet mig en støttekontaktperson. Men der gik et halvt år, før jeg fik en. Jeg havde ringet til dem adskillige gange for at høre, hvornår sker der ville ske noget, men fik bare at vide, at de ikke havde nogen folk i øjeblikket. Men så var jeg i en landsdækkende avis med et interview og billeder af mig

og min lejlighed. Og de må åbenbart læse aviser i Københavns Kommune, for dagen efter sendte de en støttekontaktperson. Det var et mærkeligt sammentræf, synes jeg.« Siden har Ole fået en netværksven gennem WeShelter, og det »arrangerede venskab« er vokset og er kommet til at betyde rigtig meget. Og det kan være altafgørende, at man har en, man kan ringe til, når noget brænder på. »Uha, det kan være meget forskelligt, hvad man har brug for støtte til. Hver eneste person har forskellige behov. Har man fået betalt sine regninger? Er der noget, der ligger og flyder? Det kan være 117 ting. Men at man har en, man kan ringe til – at der er nogen, der holder lidt øje med én – det er bare rigtig vigtigt.«

»Når man komm er fra otte kvadrat meter og får 46, skal man jo nærmest have et kompas for at finde toilettet. Nej, jeg bliver inde i stuen. Der har jeg det godt« Ole B. Larsen

Tekst: Evelina Gold Foto: Gitte Sofie Hansen

Den svære overgang fra hjemløs til eget hjem:

»Vi har en fortrolighed sammen«

Ole B. Larsen og Thomas Warburg blev for to år siden matchet som netværksvenner gennem WeShelter. Ole har været hjemløs i over 20 år, mens Thomas har arbejdet i ministerier. Men deres socialpolitiske engagement har været sekundlimen i deres relation. Og ingen af dem er i tvivl om, hvor givende det har været. 16

orgenkaffe, morgen smøger og morgensol. En start på dagen lige efter Ole B. Larsens hjerte. Han har sat sig til rette på Riccos Kaffebar, ved langbordet ud til Valby Langgade, hvorfra han nysgerrigt betragter menneskene, hundene, fortovet og den vildfarne øldåse, der giver en krone. Thomas Warburg er kommet cyklende ind fra Vesterbro, hvor han bor. Han bestiller almindelig sort kaffe, ligesom Ole, og ruller to smøger. En til sig selv og en til Ole. I de par år Ole og Thomas har kendt hinanden, er det blevet til en hel del smøger og kaffe. Og snakke. Og oplevelser. Det begyndte som et »arrangeret venskab«, griner de. De blev matchet som netværksvenner – en ordning, hvor WeShelter sætter en borger, der mangler netværk, og en frivillig sammen ud fra interesser, værdier og behov. Målet er at dæmpe ensomhed blandt udsatte og støtte tidligere hjemløse. Men også at skabe relationer mellem mennesker, der

befinder sig vidt forskellige steder i livet – og samfundet. Ole bor i en toværelses lejlighed et kvarters tid herfra, og der har han boet siden 2015. Men inden han »kom i egen bolig«, som det hedder, boede han i 18 år ude på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. Og inden da overnattede han i to år på herberget Himmelekspressen. Går man endnu længere tilbage, boede Ole i Nordsjælland. Han arbejdede som tjener mange af de pæne steder. Serverede endda for Dronningen og for Prins Henrik. Fyldt lommebog Selvom Ole var glad for at bo på Kollegiet, er det sjældent, han kommer derud nu. Mange af de andre er flyttet, mange er døde, og selv er han videre i livet. Men den første tid i egen bolig var ikke helt nem. »Da jeg flyttede ud i lejligheden, var det både dejligt, men jeg fik også nærmest et chok, når det bankede på døren, for jeg kendte jo ingen derude. Og det er ikke sjovt ikke at

kende nogen. Jeg kunne selvfølgelig bare gå ud på Kollegiet hver dag, men det gider man jo ikke, når man endelig er kommet i lejlighed,« siger Ole. »Heldigvis er du sådan indrettet, at du begynder at blande dig i beboerarbejdet og alt muligt andet. På den måde har du jo lynhurtigt fået dig en ny omgangskreds derude. Men det er jo ikke alle, der har de kræfter og den energi,« siger Thomas. »Ja uha, nu hvor jeg er gået på pension, har jeg fået rigeligt at lave. Jeg må slå op i min lommebog hver dag for at huske alt det, jeg skal. Men det er rigtigt, at der er mange, der synker længere og længere ned, når de flytter i egen bolig,« siger Ole, som både er blevet bestyrelsesmedlem i sin boligafdeling og repræsentant i foreningens administrationsselskab KAB. Og det er blot nogle af de ting, der holder ham travlt beskæftiget. »Jeg har ikke følt mig ensom. Jeg møder så mange forskellige mennesker hele tiden, så jeg skal sgu nok finde nogen at snakke med.

Ensomhed – det ord står ikke i min ordbog,« siger han. Limen er samfundsengagementet Siden 2000, hvor Ole var med til at starte de hjemløses landsorganisation SAND, har han både skrevet debatindlæg og artikler for organisationen og pakket medlemsblade og plakater. Og man kan være ret sikker på, at Ole er på pletten bevæbnet med debatlyst og kampgejst, når det gælder politik på socialområdet. Han har holdt tale på Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania og adskillige nytårstaler på Københavns Rådhus. Alene i maj og juni i år har han både været til Valgfolkemøde i Odense, valgtilforordnet til Europaparlamentsvalget og på Folkemødet på Bornholm med KAB. Lige netop det brændende samfundsengagement er den stærkeste lim i Oles og Thomas’ relation. De mødes cirka en gang om måneden, og tit har det noget med social politik eller foreningsarbejde at gøre. Thomas har været medlem af SF i 28 år og er lokalpolitiker på Vesterbro.

Og det, der har overrasket dem begge mest er, hvor enige de er, når det kommer til socialpolitik og velfærdsstatens udvikling. »Der har WeShelter virkelig fået øje på et match. Politik og foreningsarbejde fylder rigtig meget for os begge to, på hver sin måde. Vi er jo begge to fornuftige mennesker, så vi er sådan set enige om, hvad der er op og ned. Tænk, hvis du havde fået et eller andet borgerligt fjols med slips på,« siger han til Ole. »Så var jeg gået hjemmefra!« udbryder Ole grinende. »Det er det, jeg mener,« griner Thomas. »Vi er jo ikke ens, men vi er gode til at acceptere hinanden og forstår hinanden.« »Ja, der er ikke ret meget, vi er uenige om. Kun lige vores partier. Jeg er Socialdemokrat, og han er SF’er,« siger Ole og peger på Thomas. »Jaja, du kan nå det endnu. Jeg har en indmeldelsesblanket med,« siger Thomas. »Dét kan du godt glemme!« svarer Ole.

Ned fra de høje taburetter Oprindeligt er Thomas uddannet historiker, men han har arbejdet med kommunikation i forskellige ministerier i mange år. Nu er han blevet selvstændig. Men egentlig har han for travlt med alt muligt andet – primært foreningsarbejde og det lokalpolitiske arbejde i Vesterbro Lokaludvalg, hvor han taler de udsattes sag. »Jeg er sådan en working poor med to-tre jobs, fordi alt det, jeg går og laver, enten er dårligt betalt eller slet ikke betalt. Jeg prøver at passe min egen virksomhed om formiddagen, og så har jeg et ufaglært chaufførjob, hvor jeg kører rundt på sådan en fræk lille elscooter og fragter blodprøver fra privatpraktiserende læger i Indre By til Bispebjerg Hospital. Det er fint til at lægge en økonomisk bund, og jeg kan have min P1 i ørene og ryge en smøg undervejs. Og så har jeg politik og andet om aftenen. Og i weekenden laver jeg byvandringer,« fortæller Thomas. Faktisk havde han og Ole deres gang mange af de samme steder,

»Noget af det, jeg har sat mest pris på ved at lære Ole at kende er, at jeg får nogle helt andre impulser end de der overskudsimpulser fra hipster-Vesterbro« Thomas Warburg, netværksven

uden at kende hinanden, inden de mødtes gennem WeShelter. Nu inviterer de hinanden med til alskens arrangementer. De har været til De Hjemløses Nytårskur på Københavns Rådhus, til Brugernes Bazar i Odense og til Kofoed Skoles Sommermarked. »Når man er den slags politiker, som jeg har været, handler det også om at snakke med…« »… andre mennesker,« indskyder Ole, og Thomas nikker: »Ja. Der er dem, der bare sidder inde i deres politiske laboratorium og slår nogle streger på et kort. Men man skal ikke underkende, hvor vigtigt det er for politikere og beslutningstagere, at…« »…at de ved, hvad der sker nede på gulvet,« siger Ole. »Mange af dem, der sidder på de høje taburetter, de aner ikke en skid. De lukker bare ø jnene. Kom dog ud og se samfundet!« Hvor heldig kan man være? For Thomas har relationen til Ole betydet meget, både i politisk sammenhæng og på det personlige plan. »Noget af det, jeg har sat mest pris på ved at lære Ole at kende er, at jeg får nogle helt andre impulser end de der overskudsimpulser fra hipster- Vesterbro. Man færdes jo mest sammen med nogle, der ligner en selv. Og hvis man luller sig ind i en boble, kan verden jo synes god. Men der er mennesker, der kæmper hver dag.

Både med at finde penge til den næste husleje og noget ordentligt at spise, men også på et menneskeligt plan. Jeg får ting at vide af Ole, som jeg ikke selv ville havde tænkt over, og bliver klogere af det,« siger han og tilføjer: »Og så nyder jeg, at Ole ikke er så imponeret af bureaukrati og formaliteter. Han siger lige, hvad der passer ham, og det er faktisk virkelig befriende. Sådan en artigper som mig, der pænt åbner sin e-Boks og udfylder formularer på nettet har godt af at møde en bølle som Ole, der er rebelsk og fandenivoldsk. Det er i det hele taget ret åbenlyst, hvorfor man skal blive netværksvenner. Det giver noget til alle parter. Hvor heldig kan man være?« Ole nikker bekræftende og håber, at flere vil melde sig som frivillige til at støtte socialt udsatte i overgangen til egen bolig. »Jeg fortæller ikke Thomas alt, men mere end jeg fortæller venner og bekendte. Han har tavshedspligt, og jeg har tillid til ham. Vi har en fortrolighed sammen. Jeg kan få et problem om en time eller to, og så skal jeg nok finde ud af det på en eller anden måde. Men at jeg har Thomas, giver en tryghed. Hvis han ikke hører fra mig, så skal han sgu nok ringe.«

Hvad er en netværksven? Netværksvenner skaber relationer mellem en frivillig og en udsat borger. Vores netværksvenner giver mennesker i en udsat livssituation, der kæmper med ensomhed, muligheder for at skabe nye netværk og få nye spændende oplev elser. Vi matcher vores netværks venner efter interesser, værdier og behov – kemien skal være rigtig, hvis venskabet skal lykkes. Når matchet er der, bestemmer netværksvenne-parrene selv, hvordan de vil mødes. WeShelter sørger for billetter til nogle af byens mange aktiviteter, men man kan også sagtens nøjes med at mødes over en kop kaffe og en god snak. Vi har netværksvenner tilknyttet vores herberger og væresteder og i København NV.

185 kroner SĂĽ giver du omsorg videre til en, der virkelig har brug for det.

Hjemløse og socialt udsatte lever ofte isolerede liv, hvor fysisk kontakt og omsorg ikke er en del af hverdagen. Når isolationen griber om sig, kan det være ødelæggende for både krop og sind. Derfor tilbyder vi gratis massage på vores herberger og væresteder. På massagebriksen kan man for en stund slippe alle bekymringer og mærke omsorgen.

For 185 kroner kan vi give 30 minutters massage Send via Mobilepay 69 212 Eller giv på weshelter.dk/massage

Herberg: En fotoudstilling om livet pĂĽ et herberg

Der er mere end 6000 hjemløse i Danmark. Omkring en tredjedel overnatter på et herberg. Et af dem er herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby, der er en del af WeShelter. Her er værelser til lige knap 100 hjemløse, som kæmper for og får støtte til at kunne vende tilbage til et liv i eget hjem. I samarbejde med fotograf Gitte Sofie Hansen og DGI-byen har WeShelter skabt en fotoudstilling, der giver et indblik i livet som hjemløs på herberg. Hjemløs bringer her fem portrætter fra udstillingen, som kan ses i DGI-byen i løbet af vinteren 2019.

»Jeg er lige flyttet ind på et værelse, hvor man kan bo i længere tid. Værelset er større, og jeg får mit eget toilet og bad, så det føles nærmest som et firestjernet hotel, hvis du spørger mig. Jeg laver alt muligt her på Kollegiet. Jeg går til bowling og er med til madklubber og tager med på udflugter. Jeg er også sammen med nogle af de andre, der bor her, selvom mange jo flytter ind og ud, så er vi en lille gruppe, der holder sammen« Steen, beboer i bofællesskabet på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, en del af WeShelter

»Hvis jeg ser fremad, så ønsker jeg mig det samme som alle andre. Mit eget hjem, og et arbejde. Noget at stå op til og tage af sted til hver dag, ligesom almindelige mennesker. Men vi kæmper alle sammen, og lige nu har jeg nok først og fremmest brug for, at troen på, at det nok skal gå, bliver konstant. Det er den ikke. Nogle gange tror jeg på det, andre gange tror jeg næsten ikke på det« - Stefan, beboer på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, en del af WeShelter

»Jeg er udlært elektriker og har altid arbejdet meget. Hjemme i Grønland havde jeg to jobs på én gang som elektriker og taxachauffør. Jeg har også arbejdet som elektriker i Norge og i Danmark. Man vidste, jeg var dygtig, så der var mange, der gerne ville ansætte mig. Nu kan jeg ikke arbejde mere. Min krop er ødelagt efter en ulykke, hvor jeg faldt mange meter ned. Det skete, da jeg var ung, og i dag mærker jeg konsekvenserne. Det er ikke noget at råbe hurra for at bo på herberg, og jeg tager helst væk herfra om dagen, det kan være svært at være her. Jeg er i udredning hos kommunen nu. De er grundige, og min læge har skrevet mange sider om mig, de skal bruge. Jeg håber, det bliver klart, at jeg ikke kan arbejde« Marius, beboer på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, en del af WeShelter

»Jeg er politisk flygtning fra Sudan. Jeg er uddannet journalist og arbejdede mange år i Sudan, resten af Afrika og Mellemøsten. Til sidst måtte jeg flygte, og i midten af 90’erne kom jeg til Danmark, hvor jeg fortsat arbejder for internationale og danske medier. I alle de år har jeg kun været tilbage i Sudan én gang. Det har været for farligt. Folk spørger tit, om jeg drikker eller ryger, når nu jeg bor på herberg. Det gør jeg ikke. Jeg er skrevet op i flere boligselskaber, men ventelisterne er lange. Lige nu er det fint for mig at bo her. Jeg er ved at tage kørekort, så jeg kan tage opgaver for flere medier, og så håber jeg på, at jeg snart finder en lejlighed« Khidir, beboer på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, en del af WeShelter

»Bamsen er en julegave fra min veninde. Jeg fik den, da jeg boede på et andet herberg, før jeg flyttede herud. Den er jeg meget glad for. Lige nu har den en medalje på, som jeg fik, fordi jeg var med ude og heppe, da vores fodboldhold skulle spille med til DM i fodbold for udsatte. Jeg heppede rigtig meget. Jeg har boet på Kollegiet i næsten et år. Det er rart at være her, for her er meget stille og roligt« Batseba, beboer i bofællesskabet på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, en del af WeShelter

En have med plads til alle

Tekst: Anna Ahlbom

Troen på fremtiden vokser frem side om side med smukke blomster og gamle træer i værestedet Offsides Sociale Blomsterhave. Her kan man blive en del af et fællesskab med plads til alle.

ed koncentreret blik og et forsigtigt greb om stilken klipper Hakon Strange den visne blomst af busken og smider den fra sig i spanden. Tre gange om ugen møder den 23-årige københavner op i den Sociale Blomsterhave for at luge, slå græs og få ro i hovedet. Haven er en del af Offside, der er en række væresteder under WeShelter. »Haven har en helende effekt. Den har givet mig bedre styr på mit liv,« fortæller han om, hvad han får ud af at komme i det blomstrende udendørs aktivitets- og samværssted – i daglig tale værested – placeret i en af de smukke gamle haver på Bispebjerg Hospital. Plads til at være Den Sociale Blomsterhave er ikke et helt almindeligt værested. For det første kaldes haven et rummeligt arbejdsfællesskab, og brugerne af haven hjælper med at passe blomster og spirer i det omfang, de kan og har lyst. For det andet skal »udendørs«

tages bogstaveligt. Den eneste mulighed for ly for regn og vind er havens nybyggede dome, der vel mest kan sammenlignes med et stort ovalt orangeri. Dertil kommer, at haven er åben for alle, og at den benyttes flittigt af patienter, hospitalets personale og pårørende, som kommer forbi for at få ro eller blot nyde havens mange smukke blomster. Dette gør haven til en unik oase, hvor mennesker mødes på kryds og tværs. Hakon Strange er en af dem, der får ro i hovedet ved at holde hænderne beskæftiget i haven. Nogle dage rækker overskuddet kun til at drikke en kop kaffe. Andre dage kan han både vande, ordne blomster og tale med dem, der besøger haven. »Jeg føler mig værdsat her, hvor jeg gør noget for en rar tilværelse for de patienter, der besøger haven,« fortæller han. Hakon Strange taler roligt og overvejer nøje, hvilke ord han skal bruge for at beskrive blomsterhaven. I det hele taget tænker han meget over

tingene, hvilket kan gøre det svært at følge med i en verden, hvor folk med Hakon Stranges ord »taler så hurtigt, at de må trække vejret med røven.« »Haven giver mig overskud og glæde. Det ser simpelt ud, men her er plads til det hele. Både det sociale, eller til at finde ro alene på en bænk og der er mulighed for at lave noget meningsfuldt arbejde,« fortæller han. Da Hakon Strange første gang kom i haven, orkede han ikke mere end at slå græsset. Nu nyder han både havearbejdet og kontakten med andre brugere i haven og de mange besøgende, der lægger vejen forbi. Succeserne er vokset i ham, så han nu også har fået modet til at søge ind på en uddannelse. »Men det giver tryghed at vide, at jeg har haven,« siger han. Værested og arbejdsplads Klokken 12 falder regnen tungt, og brugere, praktikanter og havens faste medarbejder, Gerda Grønbæk, trækker sammen i domen for at spise frokost. Det er en del af hverdagen i

haven, at man samles og spiser frokost sammen, ligesom dagen begynder med en kaffe i fællesskab. Og så snakker de som i enhver anden frokoststue om både film, musik og livet. »Det er vigtigt, vi kan mødes i et rum uden at arbejde. Vi skal huske på, at der kommer nogen bare for at være her,« siger Gerda Grønbæk. Snakken går om frokostbordet, der i dag tæller Hakon Strange, Gerda Grønbæk, endnu en bruger og en praktikant fra jobcenteret. Ud over Gerda Grønbæk og det varierende antal brugere, der holder haven, fungerer den Sociale Blomsterhave også som arbejdsplads for to ansatte i flexjob og to praktikanter. »Noget af det unikke for den Sociale Blomsterhave er, at du faktisk laver et stykke arbejde,« forklarer Gerda Grønbæk og fortsætter: »Både brugere og praktikanter gør et nødvendigt stykke arbejde«. Det er Gerda Grønbæk, der har overblikket over opgaverne i haven, som hun uddelegerer med et skarpt blik for dagsformen hos den

enkelte. Ved frokostbordet er der da også enighed om, at det er en tryg arbejdsfordeling. »Det giver struktur på dagen,« forklarer Hakon Strange. Når Gerda Grønbæk sætter ham i gang med at fjerne ukrudt, er det en afgrænset opgave, og det gør det overskueligt. »Det betyder, at jeg glæder mig til at komme afsted om morgenen«, siger han. De andre om bordet nikker. Den Sociale Blomsterhave har vist dem, at det kan være rart at være en del af et arbejdsfællesskab. Højt til loftet og plads til alle Kigger man op fra pladserne omkring domens langbord, er der frit udsyn til himlen. Og det kan meget vel være symbolet på haven, hvor der altid er uendeligt højt til loftet. »Vi skal huske, at selvom man kan lave et stykke arbejde hos os, er vi stadig et værested. Der skal være plads til alle, og man sagtens komme og nyde en kop kaffe og en snak, eller måske

»Jeg føler mig værdsat her, hvor jeg gør noget for en rar tilværelse for de patienter, der besøger haven« Hakon Strange, bruger af den Sociale Blomsterhave

komme for at være i andres selskab i løbet af dagen,« siger Gerda Grønbæk. Nogle kommer som Hakon Strange fast gennem en længere periode. Andre viser sig bare en enkelt gang. Som andre væresteder kan man komme anonymt, og diagnoser og andre udfordringer får kun den plads, brugerne af haven selv giver dem. »De kommer her for at have det rart, ikke for at tale om sygdomme. Men har man brug for at tale om det, der trænger sig på, så gør vi selvfølgelig det,« siger Gerda Grønbæk. Selvom samtalerne fylder i hverdagen på værestedet, er der også plads til dem, der har brug for ro i hovedet, mens hænderne arbejder. Med buske og højbede placeret omkring domen kan man lægge sig på knæ i planterne og vende opmærksomheden væk fra resten af gruppen. »Her er plads til det hele. Jeg kan finde en opgave ovre i den anden afdeling, hvis en har brug for at arbejde alene. Her kan man sagtens trække sig og stadig være en del af fællesskabet,« siger Gerda Grønbæk.

Hvad er et aktivitets- og samværssted? Et aktivitets- og samværssted – hvad der oftest bare kaldes væresteder – er et tilbud til psykisk sårbare mennesker. Værestederne tager mange former og tilbyder mange forskellige aktiviteter, men der vil altid være mulighed for bare at komme og drikke en kop kaffe, mens man læser avisen eller får en snak. Tilbuddene er åbne, så man kan komme fra gaden og være anonym, hvis man ønsker det. WeShelter driver værestederne N.A.B.O Center Amager, P egasus, Projekt Offside (Den Sociale Blomsterhave, Offside Gartneri og Byorganisk) og det brugerstyrede værested, Det Blå Hus.

»Her er plads til det hele. Jeg kan finde en opgave ovre i den anden afdeling, hvis en har brug for at arbejde alene. Her kan man sagtens trække sig og stadig være en del af fællesskabet« Gerda Grønbæk, medarbejder i den Sociale Blomsterhave

Foto: Freja Skov Jensen

»Hvis du har været her og har trukket vejret, så har du lavet yoga« Tekst: Anna Ahlbom Foto: Gitte Sofie Hansen

I en presset hverdag kan en lille times ro gøre en stor forskel. Med blide stræk og dybe vejrtrækninger giver værestedet Pegasus brugerne fysisk og mental velvære, når der én gang om ugen inviteres til yoga.

yden af dybe og langsomme vejrtrækninger fylder stuen. Af og til fletter lyden af næsten lydløse suk sig ind, når kroppene finder helt ud i yogastillingerne. »Vær tilstede her, giv slip på alt,« guider yogainstruktøren Freya Clausen. Det kunne meget vel lyde som et hvilket som helst yogacenter en mandag formiddag i København. Øvelserne er de samme. Roen er den samme. Men den rosamalede stue, der danner rammen om undervisningen, er ikke placeret i et hipt yogacenter, men er en del af værestedet Pegasus i Københavns Sydhavn, og deltagerne på holdet er nogle af områdets psykisk sårbare borgere, der jævnligt kommer forbi til frokost, socialt samvær og et fast holdepunkt i hverdagen. Denne mandag formiddag sidder tre med i cirklen med lukkede øjne og opmærksomheden rettet indad. Mere end bare gymnastik Kurt Rasmussen er en af gengangerne til den ugentlige yoga-time.

Han har smidt skoene og lader Freya Clausens stemme guide sig ind og ud ad de forskellige stræk. Som timen skrider frem, løsner leddene sig op, og holdets deltagere når tilpas langt ud i stillingerne til, at stolene under dem giver en svag knirken fra sig. Undervisningen foregår siddende på stole, så alle kan være med. Fysisk udfoldelse er ikke nyt for Kurt Rasmussen, fortæller han. Normalt er det de hurtige bevægelser om bordtennisbordet, der holder ham i gang. Men med tiden er yoga hos Pegasus blevet en tilbagevendende del af hverdagen. »Jeg bliver bedre til alt,« fortæller han og forklarer videre, hvordan yogaen ikke kun hjælper på balancen: »Mit humør er altid godt, men det her sætter alligevel krydderi på tilværelsen« Fordi yogaen giver velvære både fysisk og psykisk, er det et tilbud, mange af Pegasus’ brugere kan have glæde af, fortæller Tina Grevsen, der er leder af værestedet.

Her er caféen og aktiviteterne åbne for alle, der kommer forbi. Det, Pegasus kan tilbyde, er tryghed, samvær med andre og et godt måltid mad. Det er en kombination mange af dem der kommer, har brug for. »Yoga er en fysisk udfoldelse, der rører ved både krop og sind. Man kan længe negligere, at det gør ondt et sted i kroppen, men i yogaen mærker man det, og det giver mulighed for at ændre nogle mønstre,« forklarer Tina Grevsen. Hvis hverdagen er psykisk hård eller stressende, sætter det sig i kroppen, og her kan yoga gøre en forskel. »Vi er ikke hellige omkring yoga. Men vi håber, at det kan give noget godt til dem, der er til stede,« siger Tina Grevsen. Tryghed og ro Inde i dagligstuen har Freya Clausen og holdet rejst sig fra stolene. Med hænderne støttende på enten ryglæn eller stolesæde strækker deltagerne ryggen i en blid udgave af yoga stillingen »hunden«.

»Vejrtrækning er mere end bare ilt til hjernen, det er ro. Den ro finder mange brugere ikke i det daglige« Tina Grevsen, daglig leder i Pegasus

yogaen også vigtige redskaber, deltagerne kan tage med sig. »Vejrtrækning er mere end bare ilt til hjernen, det er ro. Den ro finder mange brugere ikke i det daglige,« siger Tina Grevsen.

Freya Clausen er uddannet yoga instruktør, og hun underviser frivilligt holdet på Pegasus hver anden uge som en del af WeShelters frivilligindsats. Hun oplever, at selvom mange af deltagerne har fysiske begrænsninger, kommer de med lysten til at udfordre sig selv. Derfor varierer hun stillingerne, så alle kan være med. »I yogaen skal man mærke sig selv, føle sine egne grænser og selv justere stillingerne. Jeg håber, jeg kan give alle deltagerne følelsen af, at de gør det helt rigtige,« siger hun. Giver vigtige redskaber Når deltagerne sætter sig i stolene, og døren ud til larmen fra Pegasus’

café bliver lukket, hjælper Freya Clausen deltagerne til at finde ro. Yoga handler ifølge hende om åndedræt og om at finde ind til sig selv. Og det kan man lige så godt gøre siddende, som hvis man står på hovedet. »Hvis du har været her og har trukket vejret, så har du lavet yoga,« siger Freya Clausen. Spørger man Tina Grevsen er målet med timerne da heller ikke at ændre på, hvor længe en deltager kan holde »krigeren«: »Det simple mål for os er, at folk skal have lyst til at komme igen,« Udover at være et frirum med plads til omsorg for sig selv, giver

En del af et fællesskab Lydene fra køkkenet tager til, som frokosten ude i caféen er ved at være klar. Yogatimen er ovre, og deltagerne kommer småsnakkende på benene og forlader stuen for at slutte sig til de andre i caféen. »At være en del af yoga-holdet giver en plads i et lille fællesskab,« fortæller Tina Grevsen. »Det giver anledning til at spørge ‘kommer du i dag?’, og på den måde får man en rolle i et fællesskab,« siger hun. Under yogatimen er opmærksomheden vendt indad og væk fra omverden. Men både før og efter er Pegasus’ café den sociale ramme, hvor brugerne får en kop kaffe og et stykke smurt brød, inden de dykker ned i yogaen. Efterfølgende står frokosten på bordet. »Det giver et sammenhold, når man bagefter drikker en kop kaffe sammen,« siger Kurt Rasmussen, inden han takker for i dag og sætter retning mod caféen.

Støt WeShelter og få et MiniCruise Sammen med DFDS har vi igen mulighed for at give en rejse med Olso-båden for fire personer som tak, når du støtter vores arbejde med 200 kroner. Bestil på www.weshelter.dk/dfds Hele din donation går ubeskåret til WeShelter! En tur med DFDS for venner og familie På et MiniCruise til Oslo med to overnatninger er der lagt op til afslapning, hygge og skønne middage. Nyd den friske luft på dækket eller besøg skibets restauranter og caféer. I Oslo har I desuden seks timer til at nyde den norske hovedstads mange oplevelser.

Derfor er jeg frivillig

Tekst: Anna Ahlbom

Fra madklubber til yoga. WeShelters frivillige er med til at lirke døren til fællesskabet op for hjemløse og socialt udsatte i København. To frivillige fortæller.

Hvorfor er du frivillig i WeShelter? Jeg vil gøre en forskel for andre i min hverdag. Det er noget, der ligger mit hjerte nært.

Julie Vogelsberger, 44 år, underviser hver anden uge i yoga på værestedet Pegasus.

WeShelter tilbyder gratis yoga på vores herberger og væresteder. WeShelter-yoga er rolig yoga tilpasset de mennesker, der deltager i undervisningen, hvor psykisk eller fysisk sygdom, misbrug og ensomhed ofte er en del af hverdagen. Yogaundervisningen er en rar stund i fællesskab med andre med fokus på nærvær og velvære og at mærke sin krop. Det kan være et skridt på vejen mod større egenomsorg.

Hvad får du ud af at være frivillig i WeShelter? Jeg lærer en masse af det. Jeg har savnet kontakt til »virkeligheden«, når jeg har undervist i almindelig yoga. Det kan lyde meget avanceret, men det betyder bare, at jeg har undervist længe i de pæne yogakredse. For dem handler yoga tit om styrke og smidighed nu og her. I WeShelter er jeg tit lidt nervøs, når jeg kommer til timerne. Jeg ved ikke, hvem der kommer. Jeg ved ikke, hvordan de har det. Det er nogle andre udfordringer, og det ryster op i mine rutiner som lærer, for det kræver, at jeg er fuldt ud til stede. Hvad er for dig den bedste grund til at være frivillig? Det giver mig en anden tilgang til vores menneskelighed. For mange af dem, der bruger tilbuddet om yoga, er det grænseoverskridende at møde op, og når de viser deres sårbarhed over for mig, så skal jeg håndtere den. Det gør, at jeg også mærker min egen sårbarhed. Og så har de en mere umiddelbar og legende tilgang til bevægelserne. De har ingen automatpilot, som dem, der har dyrket yoga i mange år, der for eksempel automatisk går i gang med en bestemt vejrtrækning.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig? Nogle gange er det nogle helt simple oplevelser. Som sidste gang jeg underviste. Der bad jeg dem klappe på hele kroppen, for at vække den. Og så grinede vi alle sammen, fordi alle kunne mærke, at det gør noget godt, og det føles sjovt at klappe på benene og numsen. Og fordi jeg ikke er dansker, så siger jeg nogle gange noget fjollet, som vi også kan grine af. Hvad lærer du af at være frivillig? I WeShelter foregår yoga-træningen på stole, og mange af dem, der kommer til timerne hos WeShelter, har en historie og er ikke vant til at mærke sin egen krop. Nogen vil måske helst undgå at mærke kroppen, hvis de for eksempel har en historie med alkohol. Derfor får jeg som lærer nogle helt umiddelbare reaktioner, som jeg ikke får, når jeg underviser andre hold. Derfor skal jeg være mere opmærksom på, hvor meget jeg kan udfordre dem i undervisningen, for de gør ikke nødvendigvis det, jeg siger. For eksempel når jeg beder dem tage strømperne af, er det ikke sikkert, de gør det, og jeg kan godt lide, at jeg taber lidt kontrol. Rent fagligt giver det mig en idé om, hvor forskellige vi er, og at vores behov er forskellige.

Hvorfor er du frivillig i WeShelter? Mine værdier er at være hjælpsom, glad og gæstfri. Da jeg så, at WeShelter søgte frivillige, tænkte jeg, at dem kan jeg indfri her. Og så elsker jeg mad. Da jeg meldte mig, var mine forventninger, at det ville være sjovt at komme ud af min comfort-zone. Jeg har brug for at komme ud og møde andre slags mennesker, det udvider min verden.

Emmanuel Saakawa, 35 år, er frivillig én aften hver anden uge i en af WeShelters madklubber i Københavns Nordvestkvarter.

WeShelters madklubber mødes hver uge frivillige og udsatte borgere og laver mad – sammen. Her er man fælles om indkøb, madlavning, borddækning og oprydning, og når der skal hakkes og røres og spises og ryddes af, skal der også snakkes. Og over snakken om, hvordan man steger en kylling som i gamle dage, og hvem, der skal tage opvasken denne gang, opstår nye fællesskaber. For mange kan de ugentlige besøg i en madklub være første skridt på vejen ud af ensomhed.

Hvad får du ud af at være frivillig i WeShelter? Jeg bliver glad af at vide, at jeg har gjort en forskel i andres liv. Og den glæde varer mere end de fire timer, jeg bruger på madklubben en torsdag aften. Når alle dem, der kommer i madklubben, siger »tak for en god aften«, så ved jeg, de har haft en god aften. Det har de frivillige også. Og så synes jeg, det er hyggeligt at lave mad og spise sammen med andre, der har oplevet livet på godt og ondt. Hvad er for dig den bedste grund til at være frivillig? Jeg bliver glad af de ting, jeg gør for andre. Hvis jeg kun fokuserer på mig selv, er det en begrænset glæde. Når jeg får en følelse af, at jeg har gjort en forskel for andre ved at gøre deres aften bedre, så giver det mening til mit liv. Og så får jeg også nye venner blandt de andre frivillige.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig? Det var en aften, jeg grinede så meget, at jeg fik ondt i hovedet på den gode måde. Det var ikke kun mig, der grinede uafbrudt i 20 minutter, det var alle. Vi havde det så sjovt, fordi en af dem, der kommer i madklubben, kunne fortælle historier fra sit liv på en så underholdende måde. Det kunne lige så godt være en god aften med mine venner, når jeg griner så meget. Hvad lærer du af at være frivillig? Jeg er blevet bedre til at lytte og til at give omsorg. I forvejen er jeg en meget udadvendt person, der spørger meget, men når jeg laver mad sammen med dem, der kommer i madklubben, er situationen en anden. Jeg bliver bedre til at lytte mere, end jeg taler. Som frivillig lærer jeg også om frivillig ledelse. Det kan jeg bruge i alle jobs.

Vi bekæmper ensomhed. Vil du være med?

Bliv en del af vores frivillige fællesskab i København og vær med til at bryde ensomhed og giv hjemløse og udsatte mennesker gode oplevelser og indhold i hverdagen. Meld dig her: weshelter.dk/bliv-frivillig 44

»Jeg nyder hvert et minut med min netværksven, om vi tager til koncerter, går lange ture eller tager selfies. Vi deler op- og nedture, taler om samfund og politik, bliver uenige om hvad vi skal spise til aftensmad – men mest af alt, så griner vi rigtig meget, når vi er sammen« Katrine, frivillig netværksven i WeShelter

Foto: Kathrine Norsk

Tak Fra WeShelter skal der lyde et kæmpe tak til alle, som støtter os og hjælper os: Frivillige, fonde, samarbejdspartnere, virksomheder, menigheder, private støtter og vores læsere. Vi ville ikke være her uden jer!

Et udpluk af støtten i 2019

Sydafrikas Ambassade i København: Barbecue på Nelson Mandela Day Sydafrikas Ambassade i København valgte i år, at deres frivillige indsats i forbindelse med Nelson Mandela Day den 18. juli, skulle gå til os. Det blev til en forrygende eftermiddag med lækker barbecue og hygge for alle beboere på vores herberg Kollegiet Gl. Køge Landevej. Cityhotel NEBO: Den faste støtte gør forskellen Vi sender som altid et kæmpe tak til Cityhotel NEBO, der igen i år støtter vores arbejde med 400.000 kroner. Bossard: Donation sætter gang i cykelværkstedet og løb for WeShelter Med en donation af spritnyt værktøj har virksomheden Bossard Denmark sørget for en flyvende start til herberget Kollegiets cykelværksted.

DFDS Seaways: 10 års jubilæum! I år fejrer vi 10-året for den første hjemløsejulefrokost på Oslofærgen arrangeret af DFDS’ medarbejdere! Det bliver et brag af en fest, og ligesom tidligere år har DFDS også doneret gavekort til MiniCruises, vi kan give som tak, når man støtter vores arbejde med 200 kroner DGI-byen: Ny strategisk partner Fra 2019 er vi en af DGI-byens CSR-partnere. DGI-byen støtter WeShelter ved at stille faciliteter eller materiel til rådighed ved forskellige lejligheder, ligesom de har doneret 20 hotelsenge, som nu står rundt omkring på WeShelters herberger. Optimal Body Care: Massage udstyr, der gør en forskel Optimal Body Care holder vores frivillige massageordning kørende, når de på 4. år donerer massageolie og –udstyr. Med deres hjælp er vi sikret materialer, så vores frivillige massører har de bedste muligheder for at give en afstressede stund til hjemløse og udsatte.

Hummel: Nye sko til De Skøre Bolde En efterlysning på Facebook efter gode kondisko til vores fodboldspillere »De Skøre Bolde« førte lynhurtigt til en donation af spritnye sneakers takket være hummel. Tak! Kimo Consult: Computere til hjemløse unge Takket være it-virksomheden Kimo Consult har vores ungeherberg, RG60, fået en levering af computere, der kan lette nogle af de unges daglige gøremål. Også et kæmpe TAK til alle jer, der læser med her og støtter vores arbejde Tak til alle jer – læsere, private støtter, fonde og menigheder, som år efter år vælger at støtte os. I er med til at gøre vores arbejde muligt, og I gør en forskel, der kan mærkes, for landets udsatte borgere.

Vi har brug for din støtte WeShelter arbejder blandt Danmarks mest udsatte mennesker. Din støtte gør, at vi kan hjælpe dem, der virkelig har brug for det.

SMS Send WeShelter til 1245 og støt med 50 kroner

MOBILEPAY Send et valgfrit beløb til 69 212