Ny chef for Det Bornholmske Hjemmeværn

Det var flot solskinsvejr, da oberstløjtnant Ulrik Skytte fik overdraget kommandoen for Det Bornholmske

Hjemmeværn. Foto: Jacob Kongsmar

Ny militær chef på Bornholm

Oberstløjtnant Ulrik Skytte tiltrådte 1. september som ny chef for Det Bornholmske Hjemmeværn og garnisonskommandant for Almegårds Kaserne.

Ulrik Skytte kommer fra en stilling ved EU’s militære stab i Bruxelles. Han kan trække på en lang erfaring fra både Forsvaret og tidligere stillinger i Hjemmeværnet. Den nye chef er flyttet til Bornholm og glæder sig til at tage fat på opgaverne. ”Det er Bornholm, der fik mig til at søge stillingen. Der ligger mange spændende opgaver i stillingen, og samtidig er vi jo gennem den seneste tid blevet mindet om den nøglerolle, som Bornholm spiller i forsvaret af Danmark, og Danmarks rolle i NATO,” fortæller Ulrik Skytte, der blev udnævnt til oberstløjtnant i forbindelse med tiltrædelsen.

Den 57-årige Ulrik Skytte kommer med erfaring med ledelse af frivillige, idet han tidligere har været distriktschef i Nordsjælland. ”De frivillige vil opleve mig som en chef, der kender de frivilliges vilkår og potentiale. I Hjemmeværnet er der rigtig mange dygtige og kompetente soldater, som både løser opgaver for lokalsamfundet og gavner resten af Forsvaret. Som chef for både de frivillige og ansatte har jeg opgaven i fokus, samtidig med at det er vigtigt, at vi er glade for at deltage i løsningen af opgaverne, både som ansatte og som frivillige,” forklarer Ulrik Skytte.

Chefen for Landsdelsregion Øst i Hjemmeværnet, oberst Peer Sander Rouff, glæder sig til samarbejdet med Ulrik Skytte. ”Ulrik Skytte er kendt som fagligt dygtig og som en dygtig leder. Han har også en rigtig god kombination af operativ erfaring, erfaring med det sikkerhedspolitiske miljø og erfaring fra Hjemmeværnet. Den sikkerhedspolitiske indsigt er vigtig som chef for Det Bornholmske Hjemmeværn. Bornholm er med sin placering i Østersøen helt central. Bornholmerne og resten af Danmark skal kunne være trygge ved en militærchef, som kender forholdene, og det gør Ulrik,” understreger oberst Peer Sander Rouff.

Ulrik Skytte har overtaget chefstillingen fra oberstløjtnant Nicolai Abildgaard, der har fået ansættelse ved Multinational Division North, som er en del af Danmarks NATO-bidrag, og som har et hovedkvarter i Letland.

Minifolkemøde på Bornholm

Covid-19-situationen har i år sat begrænsninger for deltagerantal ved større begivenheder og var derfor årsagen til, at årets Folkemøde på Bornholm var væsentlig mindre, end det plejer at være. På trods af det løste Hjemmeværnet igen i år en række opgaver til stor tilfredshed fra samarbejdspartnerne. ”Der er ikke en finger at sætte på Hjemmeværnets indsats. Det er en stor hjælp, og det hjælper os med at frigøre ressourcer til andre opgaver,” siger Jacob Trøst, som er politikommissær ved Bornholms Politi.

I år var det kun Det Bornholmske Hjemmeværn, som var indsat. Her var det blandt andet opgaver som trafikregulering, diverse bevogtningsopgaver og ellers at være i beredskab, hvis der skulle opstå et behov. Major Lars Lilholm, der er chef for Operationssektionen i Det Bornholmske Hjemmeværn, er tilfreds med de frivilliges indsats, selvom der til tider ikke var så meget at lave. ”Vi har haft mange af de samme opgaver, som vi normalt varetager, men meget nedskaleret personelmæssigt,” forklarer Lars Lilholm.

Næste år bliver Folkemødet afholdt i fuld skala, og her bliver der igen brug for en masse frivillige kræfter fra Hjemmeværnet.

Frivillige fra Det Bornholmske Hjemmeværn på motorcykler hjalp til med trafikreguleringen under

dette års Folkemøde i juni. Foto: Jacob Kongsmar

Mange af opgaverne var af adventure racekarakter. Her skal holdet samarbejde om at slæbe en træstamme.

Foto: SSR

SSR med i barsk patruljekonkurrence

Admiral Pitka kan give selv de mest hårdføre soldater sved på panden. Fire nyoptagne soldater fra Hjemmeværnets specialenhed lod sig ikke skræmme og drog mod Estland.

Admiral Pitka Recon Challenge blev i år gennemført 4.-7. august på øen Saaremaa, der ligger 150 sømil øst for Stockholm. Den er kendt som en af verdens hårdeste patruljekonkurrencer, hvor de tilmeldte soldater fra Europa, USA og Canada skulle vandre 68 kilometer i fugleflugtslinje på tre døgn. Reelt måtte holdene dog gå omkring 100 kilometer, da de estiske skove er svært fremkommelige.

Undervejs skulle firemandspatruljerne gennemføre opgaver i militære discipliner som førstehjælp, skydning, forhindringsbaner og ikke mindst en rekognosceringsopgave, der udgjorde 40 procent af det samlede antal mulige point.

Holdene var fredede ved de enkelte checkpoints, men ellers befandt soldaterne sig konstant i et fjendtligt område med omkring 200 mand i fjendestyrken.

Helt i top på cyber

Det danske hold bestod i år af fire spritnye soldater fra Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR), der netop i april 2021 havde gennemført og bestået SSR’s optagelsesforløb.

Holdet scorede rigtig gode point på næsten alle poster, og på den, der omhandlede cyber, blev teamet endda bedst placeret af samtlige hold. Desværre missede holdet at få point for den vigtigste post, rekognosceringsopgaven, da de stødte på fjendestyrken her.

Hjemmeværnet har siden 1991 samarbejdet med de tre baltiske lande og gensidigt udvekslet soldater, der har deltaget i kurser, øvelser og konkurrencer.

AF ORLOGSKAPTAJN TROELS SUNDWALL OG CHRISTINE DAHL

Aftale styrker dansk cyberforsvar

En ny bred aftale styrker Danmarks samlede cyberforsvar – herunder også cyberområdet i Hjemmeværnet.

Danmark har brug for at få styrket sit forsvar mod cyberangreb. Cybertruslen udvikler sig hurtigt i disse år, og derfor blev regeringen og et bredt politisk flertal 24. juni enige om at investere i Danmarks evne til at opdage, advare om og beskytte mod cyberangreb. Med aftalen styrkes Center for Cybersikkerhed, uddannelse, forskning og vidensdeling på cyberområdet. Ordningen med cyberværnepligt bliver permanent, og så indeholder aftalen etableringen af et cyberhjemmeværn. "Det er meget positivt, at Hjemmeværnet er tænkt ind i den politiske aftale om at styrke dansk cyberforsvar. Vi har blandt andet gennem netværk arbejdet med cybersikkerhed, men nu skal vi skridtet videre og etablere en kapacitet, der kan styrke beredskabet yderligere. Det giver en unik mulighed for at nyttiggøre de it- og cybersikkerhedskompetencer, der er blandt vores nuværende hjemmeværnssoldater, og – ikke mindst – at rekruttere nye soldater med de efterspurgte kompetencer,” siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, og fortsætter: "Vi er endnu tidligt i processen. I løbet af den nærmeste fremtid vil vi i samarbejde med blandt andet Forsvaret, Center for Cybersikkerhed og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse analysere, hvordan Hjemmeværnet inden for de givne rammer bedst kan bidrage til det samlede cyberforsvar.”

Aftalen giver samlet Hjemmeværnet fem millioner kroner ud af de i alt 500 millioner kroner, som aftalen omfatter i resten af den nuværende forligsperiode til udviklingen af cyberområdet.

Igennem de seneste år har Hjemmeværnet bidraget med en række indsatser inden for cyberområdet, herunder blandt andet etableringen af et cybernetværk. Læs også mere på side 64.

Foto: Jacob Kongsmar

VELUDFØRT OPGAVE:

Hjemmeværnet deltager ikke længere i kontaktopsporingen

Flere og flere er vaccineret, og behovet for kontaktopsporing er derfor faldende. Efter veludført opgave støtter Hjemmeværnet derfor ikke længere Styrelsen for Patientsikkerhed med kontaktopsporingsopgaven.

Siden maj 2020 har Hjemmeværnet støttet Styrelsen for Patientsikkerhed med kontaktopsporing af Covid19-smittede med udgangspunkt i Jonstruplejren ved Ballerup. Men støtten er nu stoppet, fordi flere og flere er blevet vaccineret, og kontaktopsporingen er faldende.

Allerede fredag den 6. marts 2020 trådte Hjemmeværnet til for at støtte med oprettelsen af myndighedernes fælles coronahotline i Jonstruplejren. Med hotlinen har Hjemmeværnet leveret tryghed til borgerne. Opgaven med kontaktopsporing kom til i maj 2020, da Danmark stod i en ekstraordinær situation med et stort antal Covid-19-smittede. Det er udelukkende opgaven med kontaktopsporing, som nu er stoppet. Hjemmeværnet bemander stadig myndighedernes fælles coronahotline.

Tryghed til danskerne

Hjemmeværnet har som en frivillig militær beredskabsorganisation hurtigt kunnet stille med markant hjælp til samfundet i forbindelse med Covid-19. ”Opgaven har ikke været klassisk militær. Alligevel har det været tydeligt, at Hjemmeværnet som militær beredskabsorganisation hurtigt har kunnet stille med markant hjælp til samfundet i forbindelse med Covid-19. Vores soldater har leveret tryghed til danskerne og sikkerhed til Danmark under en verdensomspændende pandemi, siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

Han fortsætter: "Vi har vist, at vi som en frivillig militær beredskabsorganisation lynhurtigt kan omstille os til nye og anderledes opgaver. Det kan vi, fordi vi har nogle superdygtige og indsatsparate soldater, og fordi vi har en kommandostruktur, der kan være med til at sætte rammerne for opgaveløsningen. Vi kan alle være stolte af den indsats, hjemmeværnssoldaterne har ydet og fortsat yder,.”

Hjemmeværnet har med en militær ledelsesstruktur hurtigt fået stablet opgaveløsningen på benene og gennem militære rutiner sikret, at borgerne har fået svar ud fra de gældende vejledninger og retningslinjer, som sundhedsmyndighederne og politiet løbende har udarbejdet under Covid-19.

Hjemmeværnet vil støtte myndighedernes fælles coronahotline, så længe der er behov for det. Soldaterne, som løser opgaven, er ansat på kontrakt.

Frivilligpris for helt særlig indsats

Torben Hermann fra Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn fik et kæmpe skulderklap, da han i juni modtog Frivilligprisen 2020 af forsvarsminister Trine Bramsen.

Torben Hermann fik prisen for sin ekstraordinære indsats med opbygningen og administrationen af myndighedernes fælles Covid-19-callcenter og den efterfølgende karantænefacilitet i Jonstruplejren i Ballerup. ”Coronakrisen har i den grad understreget vigtigheden af Hjemmeværnet for det danske samfund. De frivillige har tilsidesat sig selv for at yde en vigtig indsats for os andre. Det gælder ikke mindst Torben Hermann, som med en professionel, utrættelig og dybt engageret tilgang til opgaverne i den grad er et forbillede og en inspiration – ikke bare for Hjemmeværnets frivillige, men for os alle. Han fortjener den største anerkendelse og respekt, og jeg er glad for at overrække ham prisen i år,” sagde forsvarsminister Trine Bramsen ved prisudddelingen.

Torben Hermann med Frivilligprisen 2020.

Foto: Jacob Kongsmar