Direktørens klumme: Det, der er svært, skal klares af en lærd......................side

ADVOKATHJÆLP I HJERNESKADESAGER

Det juridiske hjørne

Tekst og foto: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen

- Jeg mener, det vil være relevant med en indledende snak med en advokat. Dét behøver ikke koste noget. Vi kan give et dem et overblik og en afklaring ud fra typen af skade. Og ud fra hvad folk allerede selv har fået gjort, kan vi så råde dem til andre ting. Hvis det for eksempel er en arbejdsskade, er det godt at anmelde det hurtigst muligt. Men arbejdsgiver er også forpligtet til at anmelde det. Hvis man er medlem af en fagforening, vil vi her anbefale, at man kontakter fagforeningen for at få gratis bistand.

Kan man sige, hvornår det kan betale sig at tilknytte en advokat i en sag om hjerneskade? - Det kommer an på, hvad sagen omfatter. Der skal være substans i kravet. For eksempel vil jeg mene, det vil være relevant, hvis man er involveret i en trafikulykke med en modpart, og man får en hjerneskade. Man skal så rejse et krav hos modpartens ansvarsforsikringsselskab, som behandler sagen. En advokat kan sikre, at man får den erstatning og godtgørelse, man er berettiget til. Men forsikringsselskabet skal faktisk oplyse om, at de dækker ’rimelige advokatomkostninger’ til skadelidte, hvilket de gør, hvis der er tale om en alvorligere tilskadekomst. Mange ved ikke, at man helt eller delvist kan få dækket sine advokatudgifter fra ansvarsforsikringsselskabets side.

Vi har talt med advokat og partner Jakob Fink hos Kroer/Fink advokater på Amager om advokathjælp i forbindelse med hjerneskadesager. For hvornår har man brug for en advokat?

Jakob Fink fortæller indledningsvist, at de fører sager inden for erstatningsret og forsikringsret og det samspil, der er imellem. Men ikke socialret. Deres speciale er patientskader.

- Min partner, Søren Kroer, og jeg har begge erfaring fra Patienterstatningen, en offentlig myndighed. - Som regel kommer vi dog først ind, når der er en tvist. For eksempel har vi lige haft en sag for en hjerneskaderamt to år efter en ulykke. Sagerne omkring personens ulykkesforsikringer hos to forsikringsselskaber var afsluttede, og udbetaling sket, men med uens vurdering af skadelidtes ménniveau. Vi fik oplysning om sagen og forelagt den til en uvildig vurdering i Arbejdsmarkedserhvervssikring om varigt mén. Udfaldet blev, at ménniveauet blev vurderet væsentligt højere, også baseret på en nyere udredning af den ramte, og vedkommende fik yderligere 1,4 mio. kroner i forsikringsydelser fra de to selskaber. Baseret på samme ménniveau. Sagen er et eksempel på, at vi med vor ekspertise kan hjælpe. Jakob Fink siger, at det jo ikke er alle, der ved, at de har mulighed for at anfægte afgørelser – og orker at føre en sag. Og stiller sig måske tilfredse.

Hvornår er det nødvendigt med en advokat? - Det er langt fra altid nødvendigt at have tilknyttet en advokat. Det afhænger af, hvilken type sag der er tale om, og ofte også hvilket stadie sagen er på. Det er jo eksempelvis gratis at anmelde en skade til Patienterstatningen, og man kan selv gøre det. Men vi kan være en hjælpende hånd.

- Det er typisk en eller flere pårørende, der står med opgaven omkring den ramtes forsikringer. Vi taler jo med nogle, der siger, ”vi kan ikke overskue det her, vi vil gerne have nogen til at hjælpe”. Så enten magter man det ikke, eller vil ikke prioritere det arbejde nu. Men der kan også senere opstå en tvist, hvor det kan give mening at koble en advokat på. I en situation, hvor alt er kaos, især følelsesmæssigt, og der er der en masse ting at tænke på, ja - livet er vendt helt op og ned. Hvor skal man så starte? - Kunne man have kontaktet os tidligere i sådan en sag, så vi kunne have fulgt den? Nej, nok ikke. I forbindelse med arbejdsskade- og ulykkesforsikringer, siger man som tommelfingerregel, at der skal gå et år, før man kan vurdere om den ramte er stationær, og således kan vurdere, om der er varige men, og hvor store de er. Selvom det kan være meget forskelligt fra person til person. Og hvor i forløbet man er. Heldigvis kan mange genoptrænes til at blive bedre fysisk og kognitivt. Så før læger og andre eksperter kan vurdere skadernes omfang og patientens forbedringspotentiale, vil forsikringsselskaberne typisk ikke gå ind og vurdere og udbetale erstatning.

I næste nummer af Hjerneskadet vil vi følge op med yderligere en artikel ud fra vores samtale med Jakob Fink. ■