A4 oekonomichef hv1218

Page 1

Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

December 2018

Stillingsbetegnelse: Økonomichef. Arbejdsgiver:

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 9800 Hjørring.

Refererer til: Direktøren. Ansættelsesforhold:

Der tilbydes løn- og ansættelsesvilkår på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Tidsplan:

Ansøgningsfrist 15. januar 2019

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

Ansøgning sendes til: job@hjvarme.dk Forventet tiltrædelse:

Den 1. marts 2019 - eventuelt 1. april 2019.

Yderligere oplysninger:

Kan fås ved fortrolig henvendelse til: Direktør Per Sørensen Mobil nr.: 4041 6197 E-mail: ps@hjvarme.dk

1/8


Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

Hjørring Varmeforsyning Hjørring Varmeforsyning blev i 1960 stiftet som et forbrugerejet andelsselskab og ejes af de ca. 10.000 varmeforbrugere i Hjørring By. Siden 1996 har vi også leveret fjernvarme til Lønstrup Varmeforsyning a.m.b.a., som har ca. 400 forbrugere. I Danmark er der ca. 430 fjernvarmeselskaber, hvor langt størstedelen er forbrugerejede, og Hjørring Varmeforsyning er det femte største forbrugerejede fjernvarmeselskab i Danmark. Vi har været pionerer inden for levering af bygningskøling, hvor vi tilbage i 2007 opførte et køleanlæg med henblik på levering af køling til indkøbscentret Metropol. Varmeproduktionen sker via produktion på egne produktionsanlæg og ved køb af varme fra det fælleskommunale affaldsselskab AVV og to privatejede biogasanlæg.

0% Varmeproduktionsfordeling

5%

6%

█ Køb af affaldsvarme fra AVV █ Produktion på biomasseanlæg █ Produktion på naturgasfyret kraftvarmeværk █ Produktion på træpilleanlæg

31%

55%

█ Køb af biogasvarme █ Produktion på naturgaskedler

3% Det er Hjørring Varmeforsynings vision at være blandt de bedste målt på leveringssikkerhed og varmepris, samt være en attraktiv samarbejdspartner for lignende virksomheder. 2/8


Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

Forventninger til fremtiden Hjørring Varmeforsyning har i en årrække været igennem en større omstillingsproces. I 1996 blev et naturgasfyret kraftvarmeværk til 347 mio. kr. idriftsat og på daværende tidspunkt udgjorde naturgasforbruget ca. 65 % af den samlede varmeproduktion. Liberaliseringen af el- og naturgasmarkedet gjorde det for dyrt at producere varmen på dette anlæg. Derfor blev to ældre kulkedler i 2004 omstillet til fyring med træpiller med henblik på at erstatte den hidtidige varmeproduktion på det naturgasfyrede kraftvarmeværk. Henover årene steg prisen på træpiller ret markant, og det førte til beslutning om opførelse af et biomassefyret anlæg til ca. 130 mio kr. Anlægget, som primært anvender træflis som brændsel, blev idriftsat i 2014 med henblik på at overtage varmeproduktionen fra træpillekedlerne. Dertil kommer, at vi i 2012 gennemførte seismiske undersøgelser af undergrunden for at afdække potentialet for opførelse af et geotermisk anlæg til produktion af fjernvarme. Eventuel opførelse af et geotermisk anlæg forventes dog ikke at blive aktuel i den nærmeste fremtid, men undersøgelserne viser, at der er gode muligheder for opførelse af et geotermisk anlæg. Hjørring Varmeforsyning har formået at bidrage væsentligt til den grønne omstilling - naturgasforbruget er i de ca. 15 år reduceret betydeligt således at ca. 95 % af varmen nu kommer fra CO2-neutrale brændsler mod tidligere kun ca. 35 %. I omstillingsprocessen har det været muligt at fastholde en stabil lav varmepris for forbrugerne. Det er en klar målsætning, at vi fremover kan fastholde denne position. Derfor har vi bl.a. løbende fokus på alternative udviklingsmuligheder for Hjørring Varmeforsyning med hensyn til de fremtidige produktions- og varmekøbsmuligheder. Forbrugerne er omdrejningspunktet i Hjørring Varmeforsyning, og vi lægger stor vægt på, at de oplever os som en effektiv og forbrugerorienteret virksomhed. I den proces har økonomifunktionen en meget central funktion og kommende lovkrav til benchmarking og indtægtsrammeregulering nødvendiggør skarp fokus på en effektiv økonomistyring og økonomiske analyser, der skal danne grundlag for vigtige beslutninger. Det gælder f.eks. i forbindelse med almindelig daglig drift, men også ved vurdering af fremtidige nye produktionsformer og varmekøbsmuligheder.

3/8


Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

Organisationstruktur I forbindelse med tiltrædelse af ny økonomichef lægges der op til en ændring af organisationsstrukturen som vist her:

Repræsentantskab 56 forbrugervalgte

Bestyrelse

7 valgt af repræsentantskabet

Direktør

Per Sørensen

Forsyning

Forsyningschef Jesper Stokholm Larsen 14 ansatte

Administration Økonomichef 6 ansatte

Produktion

Distribution

Forbrugerservice

4/8


Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

Stillingsbeskrivelse Økonomichefen for Hjørring Varmeforsyning har ansvaret for administrationsafdelingen og refererer jf. organisationsdiagrammet direkte til direktøren. Den nye økonomichef bliver en del af lederteamet og er samtidig leder for de 5 medarbejdere i administrationen. Du vil sammen med direktøren og forsyningschefen skulle forberede og deltage i bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder. Via deltagelse i disse møder kommer du tæt på, hvor der tages beslutning om de overordnede rammer for Hjørring Varmeforsynings drift, investeringer og finansiering. Du får en proaktiv rolle, hvor du deltager i optimering af eksisterende processer samt implementering af nye, kommer med forbedringsforslag og understøtter forretningen med strategisk og økonomisk sparring. Økonomichefen har som leder af administrationen ansvaret for at sætte rammer og understøtte medarbejderne i deres opgaver på en måde, så de trives, motiveres til udvikling og tager initiativer og ansvar. Det er derfor afgørende, at økonomichefen understøtter en kultur, hvor medarbejdere trives med udvikling og forandring, samtidig med at de sikrer, at den daglige drift gennemføres effektivt og med høj kvalitet. Økonomifunktionen er en samlende central funktion i virksomheden, og det er derfor vigtigt, at medarbejderne har overblik over den samlede forretning og kan se, når der er rum for udvikling og forbedring. Økonomichefen skal organisere arbejdet, så der er ressourcer til at bidrage med kort varsel, når der er brug for analyser og beslutningsgrundlag. Det betyder bl.a., at økonomichefen skal kunne delegere arbejdsopgaver til andre, så økonomichefen selv har rum til at arbejde fokuseret og intensivt, når det er påkrævet. Du kommer desuden også til at have indflydelse på udviklingen og indfrielsen af virksomhedens ambitioner. Som økonomichef kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver og vil medvirke i udviklingen og automatiseringen af forretningsgange, interne kontroller og processer samt vedligeholdelse og udvikling af rapporteringssystemer. Du bliver ligeledes ansvarlig for budgetter samt opfølgning af disse.

Økonomichefen får ansvaret for og skal medvirke til: • At udføre finansielle analyser af rentabilitet, likviditet og soliditet i virksomheden • At sikre overholdelse af gældende lovgivning inden for skat, moms og afgifter samt tariffer • At sikre, at valg af regnskabsprincipper understøtter et retvisende billede • At udføre korrekt og rettidig økonomirapportering 5/8


Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

• Ansvarlig for udarbejdelse, opfølgning og sikring af periode- og årsregnskaber • At klargøre virksomhedens årsregnskab til ekstern revision • Etablering og sikring af interne kontroller i selskabets forretningsgange og procedurer i samarbejde med bogholderiet • Indberetning til offentlige myndigheder, herunder energimyndighederne • Udarbejdelse af og opfølgning på budget og likviditetsprognoser • Likviditetsstyring og kreditfaciliteter, herunder varetagelse af den daglige kontakt med banker og finansieringsinstitutter • Skatteforhold, herunder skatteberegninger, selvangivelser m.m. • Forsikringsforhold og kontakt til forsikringsmægler • Ejendomsdrift (kantine, rengøring m.m.).

Ansvarsområderne indebærer følgende opgaver i økonomichefens daglige arbejde: • Personaleledelse af afdelingens medarbejdere • Deltage i det daglige arbejde i afdelingen • Sikre korrekt og rettidig lønadministration • Etablere og ensrette forretningsgange og procedurer i afdelingen, herunder etablere årshjul for opgaver • Sikre relevant og rettidig ledelsesrapportering • Sparre med forretningen om regnskabsmæssige og økonomistyringsmæssige forhold • Servicere og supportere med udarbejdelse af analyser og præsentationer • Afklare regnskabsmæssige problemstillinger • Varetage den daglige kontakt med selskabets revisor • Udarbejde vurderinger af investeringsplaner, nye initiativer og udarbejde business cases • Deltage i ad hoc projekter. Udover ovenstående må påregnes opgaver, der indebærer sparring og assistance i forbindelse med de i selskabet almindeligt forekomne bogholderi-, regnskabs- og økonomiopgaver.

6/8


Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

Personen Som ny økonomichef i Hjørring Varmeforsyning får du en synlig rolle i virksomheden, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, positiv og god til at skabe tillid og ”ro” i organisationen. Du har en åben og ærlig ledelsesstil, og du er god til at motivere dine medarbejdere. Du trives i en til tider travl hverdag, og du er god til at sikre og medvirke til fremdrift.

Personlige kvalifikationer: • Har gode samarbejdsevner og kan lede og kommunikere med dygtige medarbejdere • Er udviklingsorienteret • Arbejder struktureret og analytisk • Gode kommunikative evner - både mundtligt og skriftligt • Har blik for processer, men samtidigt fokus på resultater • Formår både at igangsætte og afslutte • Er i stand til, i en til tider hektisk hverdag, at bevare overblikket • Har gennemslagskraft til at sikre kvaliteten af opgaverne • Er en konsekvent, motiverende, synlig, involverende og ansvarlig leder.

Faglige kvalifikationer: Der kan være flere veje til at have opnået de fornødne kompetencer i jobbet. Som udgangspunkt forventer vi, at du er uddannet cand.merc.aud. eller lignende. Du kan f.eks. have en baggrund fra revision, hvorfra du har opbygget en bred indsigt i alle økonomi- og regnskabsfunktionens opgaver. Det er vigtigt, at du både kan lede og delegere opgaver til andre, men samtidig også, at du selv har erfaring i udførelsen af de forskellige dele af økonomi- og regnskabsfunktionen, så du også kan være selvproducerende. Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, at du har erfaring fra forsyningsbranchen, men det er vigtigt, at du har lysten og evnen til at sætte dig ind i de lovmæssige, juridiske og økonomiske vilkår, som en fjernvarmeforsyning er underlagt. • Har en relevant uddannelse inden for økonomi og flere års erfaring med økonomi og regnskab • Gode IT-færdigheder og stor erfaring med Excel og resten af Office-pakken 7/8


Stillings- og personprofil

ØKONOMICHEF Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a.

Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7 · 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk

• Har ledelseserfaring og trives i en ledende rolle med stort ansvar, hvor du kan arbejde tæt med forretningen • Erfaring med lovgivning og principper i årsregnskabsloven • Har indgående overblik og kendskab til økonomistyring • Har interesse for komplekse problemstillinger og motiveres af at få et selvstændigt ansvar.

Du tilbydes: Som økonomichef får du en spændende stilling, hvor du får stort ansvar og medbestemmelse. Du får reference til selskabets direktør og kommer derfor tæt på de forretningsmæssige beslutninger i virksomheden. Sammen med selskabets direktør og driftsleder deltager du i bestyrelses- og repræsentantskabsmøder. Du tilbydes en stilling i en virksomhed med højt til loftet og en åben og rummelig kultur. Du får en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor der er stor fleksibilitet og mulighed for at præge din hverdag.

Andet: Ansøgere til stillingen vil ud fra en helhedsbetragtning blive vurderet på de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Kandidater til stillingen skal være indstillet på eventuelt at gennemgå et testforløb.

8/8


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.