[ 1. juni 2009 - 31. maj 2010 - 13. regnskabsår ]
Grønt regnskab
2009 ⎮ 2010
Introduktion
⇪ Selskabet Hjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr. 64 54 46 16 . P-nr. 1003156630
Selskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 61 medlemmer valgt af forbrugerne for en 4-årig periode. Blandt repræsentantskabsmedlemmerne er valgt 7 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt for en 4-årig periode.
Bestyrelsen er sammensat som følger:
GRØNT REGNSKAB > 2
Formand
Flemming Simonsen
Valgt af forbrugerne
Næstformand
Helmuth Zickert
-
Bestyrelsesmedlem -
Willy Bjerregaard Kurt Poulsen Minna Breuner Maja Strandberg Jens Møller Lee
Valgt af almene boligorganisationer Valgt af storbrugerne
Tilsynsmyndigheder
Hjørring Kommune Team Virksomhed J. Fibigersgade 20 9850 Hirtshals
Indholdsfortegnelse Præsentation af Hjørring Varmeforsyning . . . . . . . . . . . . . .3 Ledelsens årsberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Input- og outputopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Energifordelingsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Præsentation af Hjørring Varmeforsyning
⇪
Der har i året været ansat 20 medarbejdere, hvoraf 3 er deltidsansatte. I december 1984 tog selskabet et nyt kulværk på 24 MW i anvendelse. Det fungerede i 11 år som grundlastenhed. I foråret 2004 er anlægget, som efterfølgende betegnes biomasseværket, blevet justeret til biobrændsel (træpiller). I 1985 påbegyndtes en større renovering af ledningsnettet, som nu er droslet ned på normalt niveau.
veres til Elforsyningen Nord-Vendsyssels transformatorstation på Farøvej, som ligger 1/2 km fra kraftvarmeværket. Varmeeffekten er på max. 53 MW. Varmeproduktionen leveres til 4 vekslercentraler fordelt i Hjørring by, samt til vekslercentral på Sygehus Vendsyssel. Gasbrænderne på kedelcentralen Gasværksbakken er udskiftet med nye Dry Low NOx-brændere, som sikrer en ren forbrænding. Over de kommende to år skiftes til Dry Low NOx-brændere på de øvrige centraler. Fig. 1 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
BRÆNDSEL
EMISSIONER TIL LUFT
Fig. 1
STØJ
Hjørring Varmeforsyning er etableret i 1960 som et forbrugerejet andelsselskab. I regnskabsåret 2009/10 er der solgt 262.471 MWh varme til 8.695 forbrugere, og der er solgt 1.369 MWh el, på det frie marked.
MASSEFLOWDIAGRAM FOR HJØRRING VARMEVÆRK
ENERGI
ELENERGI
TRANSFORMATORSTATION
VIRKNINGSGRAD %
SMØREOLIE KEMIKALIER
VAND
Hjørring Kraftvarmeværk Biomasseværk Kedel- og vekslercentral Kedelcentral Vekslercental
- Mandøvej 10 - Mandøvej 10 - Buen 7 - Gasværksbakken 5 - Åstrupvej 50 - Anemonevej 4 - Vandværksvej 41 - Jeppe Aakjærs Vej 2
BRÆNDSEL
MASSEFLOWDIAGRAM FOR SPIDSLASTCENTRAL
SPIDSLASTCENTRAL ENERGI
VARMEFORBRUGERE
VARME VIRKNINGSGRAD %
KEDELSTENSVÆSKE
EMISSIONER TIL JORD
Anlægget har en max. eleffekt på 59 MW. Elproduktionen le-
Fig. 2
AFFALD FRA SPIDSLASTCENTRAL
Røggas fra forbrændingen føres til en dampkedel, som leverer damp til en dampturbine, der trækker på den samme generator som gasturbinen. Når dampen har afleveret det meste af energien til dampturbinen, anvendes resten til opvarmning af fjernvarmevand.
Fig. 2 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
EMISSIONER TIL KLOAK
Kraftvarmeværket Hjertet i kraftvarmeværket er en gasturbine, som trækker en generator. Forbrændingen foregår med et Dry Low NOx forbrændingssystem, som sikrer en ren forbrænding.
Kedlerne har sammenlagt en kapacitet på 65 MW.
STØJ
Beliggenhed af Hjørring Varmeforsynings produktionsanlæg og vekslercentraler:
Kedelcentraler Gaskedlerne på de forskellige centraler fungerer udelukkende som spidslastkedler, når kraftvarmeværket ikke har kapacitet nok.
EMISSIONER TIL LUFT
I 2009/10 har Hjørring Varmeforsyning købt 44% af den nødvendige varme fra Affaldsselskabet AVV I/S og 7% fra to lokale biogasanlæg. Der er produceret 36% på træpiller og 12% på gaskedler. Kun 1% er produceret på kraftvarmeværket, hvilket er et udtryk for høje gaspriser.
>
Ved årsskiftet 1996-97 blev Hjørring Kraftvarmeværk taget i brug.
EMISSIONER TIL JORD
EMISSIONER TIL KLOAK
I 1987 kom der naturgas til Hjørring, og alle kedler blev konverteret fra olie til naturgas.
AFFALD FRA KRAFTVARMEVÆRKET
Igennem årene er nettet løbende blevet udbygget, og i forbindelse med opførelse af et kraftvarmeværk i 1995-96 blev der lagt varmerør i de sidste områder i byen.
VARMEFORBRUGERE
VARME
GRØNT REGNSKAB
KRAFTVARMEVÆRK
Biomasseværket Biomasseværket har ved fyring med træpiller en effekt på 20 MW. Anlægget kører med træpiller. Indgår fast i varmeproduktionen.
3
Ledelsens årsberetning
⇪ Dette grønne regnskab, som er det trettende af sin art for selskabet, er udarbejdet med det formål at give offentligheden, herunder kunder, naboer, leverandører og andre af selskabets interessenter, mulighed for at få indblik i selskabets miljøforhold. Nærværende grønne regnskab omfatter aktiviteterne på alle adresser, og det er selskabets strategi, gennem dette aflagte regnskab, primært at fokusere på de parametre, som ledelsen anser for at være af miljømæssig betydning, og som samtidig er af økonomisk betydning for selskabet. Selskabet har forventninger til, at en forøget indsats på styring af sådanne parametre ikke blot vil medføre miljømæssige forbedringer, men også bidrage positivt til selskabets økonomi.
Selskabets hovedaktiviteter Det er selskabets hovedaktivitet at producere og levere varme til dets forbrugere. Selskabet har ingen væsentlige biaktiviteter.
Selskabets miljøpolitik
Inden for økonomisk forsvarlige rammer samt de miljømæssige rammer, der er pålagt af myndighederne, skal belastning af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret. Driften af anlæggene skal tilrettelægges på en sådan måde, at energien udnyttes bedst muligt. Forbruget af miljøbelastende stoffer holdes på et minimum. Selskabet skal sikre, at affaldsstoffer, spildolie m.v. bortskaffes på forsvarlig vis.
Emissioner af NOx, CO Støjemission Bortskaffelse af affald Der er i maj 1999 fremsendt miljøgodkendelse af Hjørring Varmeforsynings spidslastcentraler i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøgodkendelse af bestående listevirksomhed. Miljøgodkendelsen indeholder ikke særlige begrænsninger i driften af anlæggene. Der er foretaget en akkrediteret måling af intern støj fra det interne varmeanlæg hos en forbruger på Bæktoften foranlediget af en klage fra forbrugeren. Målingen viser, at Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt.
Miljøindikatorer Under hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår anser selskabet derfor følgende miljøindikatorer som væsentlige: 1. Energiudnyttelse og -fordeling 2. Luftemissioner 3. Affaldsmængder og -håndtering 4. Støjemission 5. Arbejdsmiljø
1. Energiudnyttelse og -fordeling Det er valgt at regne udnyttelsen ude hos forbrugerne. Af fig. 3 fremgår årets energiudnyttelse og tab. Fig. 3
Årets resultat ses i input- outputopgørelsen. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Hjørring Varmeforsyning har ingen direkte miljøkrav til leverandører.
Energiudnyttelse og tab 120 100 20,0%
22,5%
21,3%
2,2%
1,0%
79,6%
75,3%
77,7%
2009/10 output
2008/09 output
2007/08 output
80 Procent
Miljøgodkendelser/myndighedskrav Selskabet er en listevirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der kræver særlig godkendelse for drift.
0,4%
Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme
60 40
Kraftvarmeværket er omfattet af bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 punkt G101, “Kraftvarmeværker og varmeproducerende anlæg med indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg”. De gasfyrede kedelcentraler og det kulfyrede reserveanlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 punkt G201, “Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 og 50 MW”, som ikke er omfattet af loven om grønne regnskaber.
20 0
År
Af fig. 4 fremgår årets energifordeling. Fig. 4
Energifordeling
350000
Hjørring Varmeforsyning har valgt at udarbejde grønt regnskab for hele virksomheden.
300000
Input Køb af biogasvarme Forbrug af træpiller Køb af affaldsvarme i alt Køb af el i alt Køb af naturgas i alt
250000 200000 150000
Output Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme
100000
År / in- / output
2007/08 output
2007/08 input
2008/09 output
2008/09 input
0
2009/10 output
50000 2009/10 input
Kraftvarmeværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodkendelse fra Nordjyllands Amt dateret 06.09.1994, som er godkendt af Miljøstyrelsen d. 01.12.1995. Godkendelsen er revideret 21.12.2004. Tilladelse til udledning af spildevand til off. kloak er givet d. 29.03.1996.
MWh
GRØNT REGNSKAB > 4
Hjørring Varmeforsyning ønsker at fremstå som en miljøbevidst virksomhed. Selskabet vil åbent og sagligt over for alle interessenter redegøre for sine miljøforhold for at vise, hvorledes selskabet lever op til såvel lokale som globale miljøkrav.
De væsentligste reguleringer er følgende:
Ledelsensens årsberetning
⇪ 2. Luftemissioner
5. Arbejdsmiljø
Der foretages kontinuerlige målinger af luftemissioner på kraftvarmeværket, som gemmes i 5 år. Tilsynsmyndigheden kan se dem på forlangende. Der er ikke konstateret overskridelser af de gældende grænseværdier.
Håndtering af alle kemikalier på anlæggene sker i h.t. arbejdspladsbrugsanvisninger, der er udarbejdet på basis af leverandørforeskrifter leveret med de pågældende produkter. Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udarbejdet i h.t. vejledning fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med AM-Gruppen.
Emissioner til luft fra kraftvarmeværket samt grænseværdierne
mg/Nm3 røggas
250
Alle steder, hvor der arbejdes med kemikalier og ætsende væsker, er der ophængt beskyttelsesvejledninger, og der forefindes de nødvendige personlige værnemidler samt brusere og øjenskyllere.
200
Der blev i 1999 udarbejdet en beredskabsplan for hele virksomheden, som redegør for hvordan personalet skal reagere ved uheld og sygdom. Virksomheden arbejder med miljøledelse og alle medarbejdere er indraget.
150 100 50 0
2009/10
2008/09 År
2007/08
CO v. 5% ilt NOx v. 5% ilt CO grænseværdi v. 5% ilt NOx grænseværdi v. 5% ilt
3. Affaldsmængder og -håndtering Spildevand udgøres af
Ad. a. Vand fra processen på kraftvarmeværket er afsaltet og renset vand. Ad. b. Vand fra vandbehandlingsanlægget indeholder restmaterialer fra blødgøringssalt. Ad. c. Der er i varmeforsyningen 20 ansatte, fordelt med 11 på Buen og 9 på Mandøvej, som anvender de sanitære installationer. Derudover udledes spildevand fra normal rengøring. Alt spildevand ledes til den kommunale kloak.
Selskabets forventninger til fremtiden I miljømæssig henseende ser selskabet fortrøstningsfuldt på fremtiden og forventer, at alle vilkår i kommende miljøgodkendelser kan opfyldes mange år frem.
Ledelsens konklusion Nærværende grønne regnskab for Hjørring Varmeforsyning er aflagt i overensstemmelse med intentionerne i loven om grønne regnskaber, og udarbejdet i samarbejde med medarbejderne. Ledelsen erkender, at det ved opstilling af regnskabet har været nødvendigt at foretage enkelte skøn og vurderinger på grund af manglende måleresultater, men det er vurderet, at måling ikke vil bidrage med væsentlige informationer i forhold til de skønnede værdier. Det er dog ledelsens opfattelse, at nærværende regnskab indeholder oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af alle væsentlige miljømæssige forhold for selskabet. Virksomheden har i indeværende regnskabsår ikke modtaget klager som har nødvendiggjort ændringer i driften. Hjørring, den 10/8 2010
Ad. d. Affald fra anlæggene omfatter almindelig dagrenovation, aske/slagger fra biomassekedlerne samt olie- og kemikalieaffald. Dagrenovationen afhændes via den kommunale affaldsordning.
Per Sørensen
Niels Jørgen Bæk
Direktør
Driftsleder
Olie- og kemikalieaffald afleveres til behandling på den kommunale modtagestation i Hjørring. Aske/slagge transporteres i lukkede containere til AVV’s deponeringspladser.
Jørgen Mølgaard
Kasserede fjernvarmerør afhentes af miljøgodkendt produkthandel.
Forelagt bestyrelsen 7/9 2010
Regnskabschef
4. Støjemission Efter isolering af visse støjkilder, har tilsynsmyndigheden godkendt de eksterne støjemissioner fra kraftvarmeværket. Der er ikke foretaget yderligere beregninger.
Flemming Simonsen
Helmuth Zickert
Formand
Næstformand
>
a. Vand fra processen b. Vand fra vandbehandlingsanlægget c. Sanitært spildevand d. Affald
Arbejdstilsynet har i 2005 kategoriseret kraftvarmeværket og biomasseværket som en “niveau 2” virksomhed.
GRØNT REGNSKAB
Fig. 5
5
Anvendt regnskabspraksis
⇪ Generelt
Noter
Det grønne regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i lov om grønne regnskaber med tilhørende bekendtgørelse og omfatter det væsentlige ressourceforbrug og de forurenende stoffer ved selskabets aktivitet. Regnskabet i dets nuværende form indeholder dog punkter, der ligger ud over lovens krav.
1. Energiforbrug.
På visse områder er mængdeangivelserne baseret på skøn ogberegninger. De væsentligste anvendte regnskabs- og opgørelsesmetoder er:
Energiforbrug Energiforbruget for de anvendte energikilder er opgjort ved forbrugsaflæsning af målere for regnskabsperioden.
Forbrug af hjælpestoffer Forbrug af hjælpestoffer er opgjort ud fra faktisk forbrug i regnskabsperioden. Forbruget af vand er opgjort ved måleraflæsning på forbrugsstedet.
Produktion GRØNT REGNSKAB > 6
Produktionsdata er fremkommet ved måleraflæsning.
Opgørelse af udledning I henhold til Miljøministeriets regler for rapportering af oplysninger om udledning fra virksomheder, er der ud for de enkelte stoffer i input- og outputopgørelsen anført, om mængden er anslået (A), beregnet (B) eller målt (M), suppleret med oplysning om konkret metode for opgørelse af mængden.
Naturgas anvendes som brændstof i turbinen og til gaskedler. På biomasseværket anvendes rene træpiller uden bindemiddel. Kraftvarmeværket, kulværket og alle spidslastcentralerne er tilsluttet det offentlige elforsyningsnet og anvender elektricitet til bl.a. drift af pumper og andet udstyr. Den varme, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg producerer, aftages af Hjørring Varmeforsyning og sendes videre til forbrugerne.
2. Hjælpestoffer. Der er ikke skiftet olie på turbine. Salt anvendes til blødgøring af vand. Lud (natriumhydroxyd) og Hydro-X modvirker tæring af rør.
3. Forurenende stoffer i processen. Ammoniak modvirker tæring af dampkedel.
4. Forurenende stoffer i udledning til luft. De forurenende stoffer til luft er primært forbrændingsgasserne fra turbinen.
5. Forurenende stoffer i udledning til kloak. Rensevæske til gasturbine er en godkendt sæbe, som må ledes direkte i kloak. Den totale udledning af spildevand er ca 4.000 m3.
6. Forurenende stoffer i udledning til jord. Fjernvarmevand som undslipper ved udskiftning af rør og ved utætheder, indeholder natriumhydroxyd og Hydro-X i meget små koncentrationer.
7. Forurenende stoffer i affald. Slagger fra træpiller går gennem vandbad og udgør ca. 1,2% af den forbrændte vægt.
Input- og outputopgørelse 01.06.2005 - 31.05.2010
Note
Opgørelsesmetode f. udledning Enhed
Mængder 2009/10
Mængder 2008/09
Mængder 2007/08
Mængder 2006/07
Mængder 2005/06
M M M M M
Nm3 MWh MWh Ton MWh
3.868.737 3.621 141.700 24.731 23.188
3.209.186 3.321 142.392 21.311 21.283
2.619.643 3.130 148.258 19.613 16.360
4.879.563 2.827 141.200 15.466 9.352
12.340.451 3.323 116.570 22.982 3.314
2 Forbrug af hjælpestoffer Gasturbinekompressor, rensevæske . . . . . . . Olie til hovedmaskineanlæg . . . . . . . . . . . . . Glucol til komponentkølesystem . . . . . . . . . . Vandforbrug inkl. brugsvand . . . . . . . . . . . . .
M M M M
ltr. ltr. kg m3
0 0 0 22.893
0 500 0 15.657
0 0 0 17.229
0 0 0 18.171
20 0 0 21.040
Kemikalier til vandbehandling: Salt (NaCl) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lud (NaOH) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hydro-X (kedelstensvæske) . . . . . . . . . . . . .
M M M
kg kg kg
11.500 215 525
9.800 125 925
9.375 120 570
9.225 125 725
5.000 100 1.100
Produktion/Salg Elenergi leveret til transformatorstation. . . . . Varme leveret hos forbrugerne . . . . . . . . . . .
M M
MWh MWh
1.393 262.471
6.730 230.965
2.953 227.391
17.090 199.697
50.861 237.151
3 Forurenende stoffer i processen Kedel: Ammoniak (NH3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
M
kg
10
5
0
22
125
4 Forurenende stoffer i udledning til luft Samlede røggasmængder i kraftvarmeværk . CO kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CO2 kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NOx kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CO2 spidslastcentraler. . . . . . . . . . . . . . . . . .
M PER M PER B MAB M PER B MAB
m3 kg kg kg kg
11.322.101 60 689.000 400 8.020.000
50.267.390 460 3.220.000 1.800 4.010.000
22.663.105 60 1.420.000 520 4.430.000
128.751.120 300 8.070.000 3.000 3.040.000
353.700.000 1.000 23.700.000 12.000 4.450.000
5 Forurenende stoffer i udledning til kloak Gasturbinekompressor, rensevæske . . . . . . . Salt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
M M
ltr. kg
0 11.500
0 9.800
0 9.375
0 9.225
20 5000
6 Forurenende stoffer i udledning til jord Hydro-X (kedelstensvæske) . . . . . . . . . . . . . Lud (NaOH) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
M M
kg kg
525 215
925 125
570 120
725 125
1.100 100
7 Forurenende stoffer i affald Affald til håndaflæsning . . . . . . . . . . . . . . . . . Skumning af OBU OE1, tømning olieudskiller Spildolie, emballeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . EE-affald u/billedrør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Håndtering, EE-affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flasker, behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pap, behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Blandet papir, behandling . . . . . . . . . . . . . . . Papir og aviser, behandling . . . . . . . . . . . . . . Kobberledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagger fra bioanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ren jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Olieforurenet jord 0,05 - 1,0%. . . . . . . . . . . . Kemikalieforurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . Kemikalieforurenet jord, kviksølv. . . . . . . . . . Let forurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jord til § 19, direkte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elektronik, batterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Filtermateriale/kviksølv . . . . . . . . . . . . . . . . . Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT
kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg
2.140 20.000 0 140 0 100 140 585 250 80 285.000 0 0 0 25.340 224.040 0 12 775 0
4.470 0 370 110 920 150 190 1.060 240 195 246680 16.000 0 16.460 209.000 0 0 0
3.770 0 87 0 240 755 455 142.000 339.000 0 0 0 0
5.180 380 180 120 300 860 150 132.640 0 109.280 53.320 10 0
204.540 610 6.094
>
1 Energiforbrug Naturgas (samlet gasforbrug ) . . . . . . . . . . . . Elektricitet (samlet køb af alle lokaliteter) . . . Varme (køb fra AVV I/S) . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbrug af træpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Køb af varme fra biogasanlæg . . . . . . . . . . .
GRØNT REGNSKAB
⇪
7
Energifordelingsskema
⇪ Det samlede energiflow gennem Hjørring Varmeforsyning er vist på nedenstående illustration. 2009/10 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 1.369 MWh eller 0,4% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
42.556 MWh. 3.621 MWh. 141.700 MWh. 118.711 MWh. 23.188 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 262.471 MWh eller 79,6% af tilført energi
Ialt:
329.776 MWh.
Lednings- og procestab 65.936 MWh eller 20,0% af tilført energi
2008/09 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 6.628 MWh eller 2,2% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
35.301 MWh. 3.252 MWh. 142.392 MWh. 104.424 MWh. 21.283 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 230.965 MWh eller 75,3% af tilført energi
Ialt:
306.652 MWh.
Lednings- og procestab 69.059 MWh eller 22,5% af tilført energi
2007/08 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 2.923 MWh eller 1% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
28.816 MWh. 3.130 MWh. 148.258 MWh. 96.104 MWh. 16.360 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 227.347 MWh eller 77,7% af tilført energi
Ialt:
292.668 MWh.
Lednings- og procestab 62.398 MWh eller 21,3% af tilført energi
2006/07 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 16.831 MWh eller 6% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
53.674 MWh. 2.827 MWh. 141.200 MWh. 75.783 MWh. 9.352 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 199.697 MWh eller 70,6% af tilført energi
Ialt:
282.836 MWh.
Lednings- og procestab 66.308 MWh eller 23,4% af tilført energi
2005/06 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 49.744 MWh eller 13,4% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
136.215 MWh. 3.323 MWh. 116.570 MWh. 112.611 MWh. 3.314 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 237.151 MWh eller 63,7% af tilført energi
Ialt:
372.033 MWh.
Lednings- og procestab 85.138 MWh eller 22,9% af tilført energi
Buen 7, Hjørring by 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk