[ 1. juni 2012 - 31. maj 2013 - 16. regnskabsår ]
Grønt regnskab
2012 ⎮ 2013
Introduktion Selskabet Hjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr. 64 54 46 16 . P-nr. 1003156630
Selskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 61 medlemmer valgt af forbrugerne for en 4-årig periode. Blandt repræsentantskabsmedlemmerne er valgt 7 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt for en 4-årig periode.
Bestyrelsen er sammensat som følger:
GRØNT REGNSKAB > 2
Formand
Flemming Simonsen
Valgt af forbrugerne
Næstformand
Helmuth Zickert
-
Bestyrelsesmedlem -
Willy Bjerregaard Kurt Poulsen Minna Breuner Eva Lykke Nielsen Jens Møller Lee
Valgt af almene boligorganisationer Valgt af storbrugerne
Tilsynsmyndigheder
Hjørring Kommune Team Erhverv Springvandspladsen 5 9800 Hjørring
Indholdsfortegnelse Præsentation af Hjørring Varmeforsyning . . . . . . . . . . . . . .3 Ledelsens årsberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Input- og outputopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Energifordelingsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Præsentation af Hjørring Varmeforsyning
I december 1984 tog selskabet et nyt kulværk på 24 MW i anvendelse. Det fungerede i 11 år som grundlastenhed. I foråret 2004 er anlægget, som efterfølgende betegnes biomasseværket, blevet justeret til biobrændsel (træpiller). I 1985 påbegyndtes en større renovering af ledningsnettet, som nu er droslet ned på normalt niveau.
Fig. 1 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
Fig. 1
BRÆNDSEL
STØJ
Der har i året været ansat 21 medarbejdere.
Varmeeffekten er på max. 53 MW. Varmeproduktionen leveres til 4 vekslercentraler fordelt i Hjørring by, samt til vekslercentral på Sygehus Vendsyssel.
EMISSIONER TIL LUFT
Hjørring Varmeforsyning er etableret i 1960 som et forbrugerejet andelsselskab. I regnskabsåret 2012/13 er der solgt 269.223 MWh varme til 9.093 forbrugere, og der er solgt 1.309 MWh el på det frie marked.
MASSEFLOWDIAGRAM FOR HJØRRING VARMEVÆRK
ENERGI
ELENERGI
TRANSFORMATORSTATION
KRAFTVARMEVÆRK VIRKNINGSGRAD %
VARMEFORBRUGERE
VARME
EMISSIONER TIL JORD
EMISSIONER TIL KLOAK
Igennem årene er nettet løbende blevet udbygget, og i forbindelse med opførelse af et kraftvarmeværk i 1995-96 blev der lagt varmerør i de sidste områder i byen.
AFFALD FRA KRAFTVARMEVÆRKET
VAND
Ved årsskiftet 1996-97 blev Hjørring Kraftvarmeværk taget i brug.
På alle centralerne er installeret Dry Low NOx-brændere, som sikrer en ren forbrænding.
I 2012/13 har Hjørring Varmeforsyning købt 27% af den nødvendige varme fra Affaldssselskabet Vendsyssel Vest I/S og 9% fra to lokale biogasanlæg. Egenproduktionen er sket ved produktion på biomasseværk, kraftvarmeværk og gaskedler med andele på henholdsvis 46%, 0% og 18%.
Kedlerne har sammenlagt en kapacitet på 65 MW.
- Mandøvej 10 - Mandøvej 10 - Buen 7 - Gasværksbakken 5 - Åstrupvej 50 - Anemonevej 4 - Vandværksvej 41 - Jeppe Aakjærs Vej 2
SPIDSLASTCENTRAL ENERGI
VARMEFORBRUGERE
VARME VIRKNINGSGRAD %
KEDELSTENSVÆSKE
EMISSIONER TIL JORD
Anlægget har en max. eleffekt på 59 MW. Elproduktionen leveres til Elforsyningen Nord-Vendsyssels, nu Nord Energi’s, transformatorstation på Farøvej, som ligger 1/2 km fra kraftvarmeværket.
MASSEFLOWDIAGRAM FOR SPIDSLASTCENTRAL
AFFALD FRA SPIDSLASTCENTRAL
Røggas fra forbrændingen føres til en dampkedel, som leverer damp til en dampturbine, der trækker på den samme generator som gasturbinen. Når dampen har afleveret det meste af energien til dampturbinen, anvendes resten til opvarmning af fjernvarmevand.
BRÆNDSEL
EMISSIONER TIL KLOAK
Kraftvarmeværket Hjertet i kraftvarmeværket er en gasturbine, som trækker en generator. Forbrændingen foregår med et Dry Low NOx forbrændingssystem, som sikrer en ren forbrænding.
Fig. 2
STØJ
Hjørring Kraftvarmeværk Biomasseværk Kedel- og vekslercentral Kedelcentral Vekslercental
EMISSIONER TIL LUFT
Beliggenhed af Hjørring Varmeforsynings produktionsanlæg og vekslercentraler:
Fig. 2 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
Biomasseværket Biomasseværket har ved fyring med træpiller en effekt på 20 MW. Anlægget kører med træpiller og indgår fast i varmeproduktionen.
>
I 1987 kom der naturgas til Hjørring, og alle kedler blev konverteret fra olie til naturgas.
Kedelcentraler Gaskedlerne på de forskellige centraler fungerer udelukkende som spidslastkedler, når kraftvarmeværket ikke har kapacitet nok.
GRØNT REGNSKAB
SMØREOLIE KEMIKALIER
3
Ledelsens årsberetning Dette grønne regnskab, som er det sekstende af sin art for selskabet, er udarbejdet med det formål at give offentligheden, herunder kunder, naboer, leverandører og andre af selskabets interessenter, mulighed for at få indblik i selskabets miljøforhold.
Der er i maj 1999 fremsendt miljøgodkendelse af Hjørring Varmeforsynings spidslastcentraler i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøgodkendelse af bestående listevirksomhed. Miljøgodkendelsen indeholder ikke særlige begrænsninger i driften af anlæggene.
Nærværende grønne regnskab omfatter aktiviteterne på alle adresser, og det er selskabets strategi, gennem dette aflagte regnskab, primært at fokusere på de parametre, som ledelsen anser for at være af miljømæssig betydning, og som samtidig er af økonomisk betydning for selskabet. Selskabet har forventninger til, at en forøget indsats på styring af sådanne parametre ikke blot vil medføre miljømæssige forbedringer, men også bidrage positivt til selskabets økonomi.
Miljøindikatorer Under hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår anser selskabet derfor følgende miljøindikatorer som væsentlige: 1. Energiudnyttelse og -fordeling 2. Luftemissioner 3. Affaldsmængder og -håndtering 4. Støjemission 5. Arbejdsmiljø
Selskabets hovedaktiviteter Det er selskabets hovedaktivitet at producere og levere varme til dets forbrugere. Selskabet har ingen væsentlige biaktiviteter.
1. Energiudnyttelse og -fordeling Det er valgt at regne udnyttelsen ude hos forbrugerne.
Selskabets miljøpolitik Hjørring Varmeforsyning ønsker at fremstå som en miljøbevidst virksomhed. Selskabet vil åbent og sagligt over for alle interessenter redegøre for sine miljøforhold for at vise, hvorledes selskabet lever op til såvel lokale som globale miljøkrav.
Af fig. 3 fremgår årets energiudnyttelse og tab. Fig. 3
Energiudnyttelse og tab 120 100 19,3%
20,0%
20,1%
0,4%
0,6%
8,6%
80,3%
79,4%
71,3%
2012/13 output
2011/12 output
2010/11 output
Procent
80
Årets resultat ses i input- outputopgørelsen. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Hjørring Varmeforsyning har ingen direkte miljøkrav til leverandører.
60
20 0
Miljøgodkendelser/myndighedskrav
År
Selskabet er en listevirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der kræver særlig godkendelse for drift. Kraftvarmeværket er omfattet af bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 punkt G101, “Kraftvarmeværker og varmeproducerende anlæg med indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg”. De gasfyrede kedelcentraler og det kulfyrede reserveanlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 punkt G201, “Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 og 50 MW”, som ikke er omfattet af loven om grønne regnskaber. Hjørring Varmeforsyning har valgt at udarbejde grønt regnskab for hele virksomheden.
Af fig. 4 fremgår årets energifordeling. Fig. 4
Energifordeling
400000 350000
Input Køb af biogasvarme Forbrug af træpiller Køb af affaldsvarme i alt Køb af el i alt Køb af naturgas i alt
300000 250000 200000 150000
Output Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme
100000
De væsentligste reguleringer er følgende: Emissioner af NOx, CO Støjemission Bortskaffelse af affald
2010/11 output
2010/11 input
2011/12 output
2011/12 input
0
2012/13 output
50000 2012/13 input
Kraftvarmeværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodkendelse fra Nordjyllands Amt dateret 06.09.1994, som er godkendt af Miljøstyrelsen d. 01.12.1995. Godkendelsen er revideret 21.12.2004. Hjørring Kommune har den 10. november 2010 godkendt en forøgelse af den indfyrede effekt fra 150 MW til 159,6 MW. Miljøgodkendelsen skal senest revurderes i 2014. Tilladelse til udledning af spildevand til off. kloak er givet d. 29.03.1996.
Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme
40
MWh
GRØNT REGNSKAB > 4
Inden for økonomisk forsvarlige rammer samt de miljømæssige rammer, der er pålagt af myndighederne, skal belastning af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret. Driften af anlæggene skal tilrettelægges på en sådan måde, at energien udnyttes bedst muligt. Forbruget af miljøbelastende stoffer holdes på et minimum. Selskabet skal sikre, at affaldsstoffer, spildolie m.v. bortskaffes på forsvarlig vis.
År / in- / output
2. Luftemissioner Der foretages kontinuerlige målinger af luftemissioner på kraftvarmeværket, som gemmes i 5 år. Tilsynsmyndigheden kan se dem på forlangende. Der er ikke konstateret overskridelser af de gældende grænseværdier.
Ledelsens årsberetning Emissioner til luft fra kraftvarmeværket samt grænseværdierne
mg/Nm3 røggas
250
Der blev i 1999 udarbejdet en beredskabsplan for hele virksomheden, som redegør for hvordan personalet skal reagere ved uheld og sygdom. Virksomheden arbejder med miljøledelse og alle medarbejdere er indraget. Arbejdstilsynet har i 2005 kategoriseret kraftvarmeværket og biomasseværket som en “niveau 2” virksomhed.
200 150
Selskabets forventninger til fremtiden
100
I miljømæssig henseende ser selskabet fortrøstningsfuldt på fremtiden og forventer, at alle vilkår i kommende miljøgodkendelser kan opfyldes mange år frem.
50 0
2012/13
2011/12 År
2010/11
CO v. 5% ilt NOx v. 5% ilt CO grænseværdi v. 5% ilt NOx grænseværdi v. 5% ilt
3. Affaldsmængder og -håndtering Spildevand udgøres af a. Vand fra processen b. Vand fra vandbehandlingsanlægget c. Sanitært spildevand Ad. a. Vand fra processen på kraftvarmeværket er afsaltet og renset vand. Ca. 65 - 67% af procesvandet genanvendes. Ad. b. Vand fra vandbehandlingsanlægget indeholder restmaterialer fra blødgøringssalt. Ad. c. Der er i varmeforsyningen 21 ansatte, fordelt med 12 på Buen og 9 på Mandøvej, som anvender de sanitære installationer. Derudover udledes spildevand fra normal rengøring. Alt spildevand ledes til den kommunale kloak.
Dagrenovationen afhændes via den kommunale affaldsordning.
I efteråret 2012 blev der foretaget seismiske undersøgelser i et større område omkring Hjørring by med henblik på at afgøre, om der er et geotermisk potentiale. Konklusionen er, at der er et ret godt grundlag for at etablere et geotermisk anlæg i Hjørring. Forudsætningen for, at vi vil gå videre med en prøveboring er bl.a., at der findes en forsikrings- eller garantiordning, som kan afdække den økonomiske risiko, hvis der mod alle forventninger skulle vise sig ikke at være egnede lag i undergrunden. På det område er der desværre endnu ikke sket noget.
Ledelsens konklusion Nærværende grønne regnskab for Hjørring Varmeforsyning er aflagt i overensstemmelse med intentionerne i loven om grønne regnskaber, og udarbejdet i samarbejde med medarbejderne. Ledelsen erkender, at det ved opstilling af regnskabet har været nødvendigt at foretage enkelte skøn og vurderinger på grund af manglende måleresultater, men det er vurderet, at måling ikke vil bidrage med væsentlige informationer i forhold til de skønnede værdier. Det er dog ledelsens opfattelse, at nærværende regnskab indeholder oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af alle væsentlige miljømæssige forhold for selskabet. Virksomheden har i indeværende regnskabsår ikke modtaget klager som har nødvendiggjort ændringer i driften.
Olie- og kemikalieaffald afleveres til behandling på den kommunale modtagestation i Hjørring. Aske/slagge transporteres i lukkede containere til AVV’s deponeringspladser.
Hjørring, den 5/9 2013
Kasserede fjernvarmerør afhentes af miljøgodkendt produkthandel.
4. Støjemission Efter støjdæmpning af kedlerne på centralen på Buen i 2011/12, har der ikke været klage fra naboerne. Der er sket en mærkbar reduktion af støjniveauet.
Per Sørensen
Niels Jørgen Bæk
Direktør
Driftsleder
5. Arbejdsmiljø Håndtering af alle kemikalier på anlæggene sker i h.t. arbejdspladsbrugsanvisninger, der er udarbejdet på basis af leverandørforeskrifter leveret med de pågældende produkter. Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udarbejdet i h.t. vejledning fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med AM-Gruppen. Alle steder, hvor der arbejdes med kemikalier og ætsende væsker, er der ophængt beskyttelsesvejledninger, og der forefindes de nødvendige personlige værnemidler samt brusere og øjenskyllere.
Jørgen Mølgaard Regnskabschef
Forelagt bestyrelsen 10/09 2013
Flemming Simonsen
Helmuth Zickert
Formand
Næstformand
>
Affald fra anlæggene omfatter almindelig dagrenovation, aske/ slagger fra biomassekedlerne samt olie- og kemikalieaffald og bortskaffes som:
I februar 2013 startede opførelsen af et nyt multi-biomasseværk på Sprogøvej 20, som idriftsættes i foråret 2014. Værket skal afløse de snart 30 år gamle kulkedler, som i 2004 blev omstillet til fyring med træpiller. Det nye værk, som har en langt højere virkningsgrad end de gamle kulkedler, kan også levere drivvarme til et eventuelt kommende geotermisk anlæg.
GRØNT REGNSKAB
Fig. 5
5
Anvendt regnskabspraksis Generelt Det grønne regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i lov om grønne regnskaber med tilhørende bekendtgørelse og omfatter det væsentlige ressourceforbrug og de forurenende stoffer ved selskabets aktivitet. Regnskabet i dets nuværende form indeholder dog punkter, der ligger ud over lovens krav. På visse områder er mængdeangivelserne baseret på skøn ogberegninger. De væsentligste anvendte regnskabs- og opgørelsesmetoder er:
Energiforbrug Energiforbruget for de anvendte energikilder er opgjort ved forbrugsaflæsning af målere for regnskabsperioden.
Forbrug af hjælpestoffer Forbrug af hjælpestoffer er opgjort ud fra faktisk forbrug i regnskabsperioden. Forbruget af vand er opgjort ved måleraflæsning på forbrugsstedet.
Produktion Produktionsdata er fremkommet ved måleraflæsning.
Opgørelse af udledning
GRØNT REGNSKAB > 6
I henhold til Miljøministeriets regler for rapportering af oplysninger om udledning fra virksomheder, er der ud for de enkelte stoffer i input- og outputopgørelsen anført, om mængden er anslået (A), beregnet (B) eller målt (M), suppleret med oplysning om konkret metode for opgørelse af mængden.
Noter 1. Energiforbrug. Naturgas anvendes som brændstof i turbinen og til gaskedler. På biomasseværket anvendes rene træpiller uden bindemiddel. Kraftvarmeværket, kulværket og alle spidslastcentralerne er tilsluttet det offentlige elforsyningsnet og anvender elektricitet til bl.a. drift af pumper og andet udstyr. Den varme, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg producerer, aftages af Hjørring Varmeforsyning og sendes videre til forbrugerne.
2. Hjælpestoffer. Der er ikke skiftet olie på turbine. Salt anvendes til blødgøring af vand. Lud (natriumhydroxyd) og Hydro-X modvirker tæring af rør.
3. Forurenende stoffer i processen. Ammoniak modvirker tæring af dampkedel.
4. Forurenende stoffer i udledning til luft. De forurenende stoffer til luft er primært forbrændingsgasserne fra turbinen.
5. Forurenende stoffer i udledning til kloak. Rensevæske til gasturbine er en godkendt sæbe, som må ledes direkte i kloak. Den totale udledning af spildevand er ca 4.000 m3.
6. Forurenende stoffer i udledning til jord. Fjernvarmevand som undslipper ved udskiftning af rør og ved utætheder, indeholder natriumhydroxyd og Hydro-X i meget små koncentrationer.
7. Forurenende stoffer i affald. Slagger fra træpiller går gennem vandbad og udgør ca. 1,1% af den forbrændte vægt.
Input- og outputopgørelse 01.06.2008 - 31.05.2013 Enhed
Mængder 2012/13
Mængder 2011/12
Mængder 2010/11
Mængder 2009/10
Mængder 2008/9
M M M M M
Nm3 MWh MWh Ton MWh
5.630.303 4.107 88.467 31.594 29.153
3.652.471 3.424 103.335 26.323 30.002
10.681.510 3.648 107.240 25.521 27.217
3.868.737 3.621 141.700 24.731 23.188
3.209.186 3.321 142.392 21.311 21.283
2 Forbrug af hjælpestoffer Gasturbinekompressor, rensevæske . . . . . . . Olie til hovedmaskineanlæg . . . . . . . . . . . . .
M M
ltr. kg
0 300
0 0
20 230
0 0
0 500
M M
m3 m3
0 30.124
0 23.763
0 26.457
0 22.893
0 15.657
M M B OTH M
kg kg kg kg
15.000 200 600 3
13.000 200 550 -
14.775 240 640 -
11.500 215 525 -
9.800 125 925 -
M M
MWh MWh
1.309 269.223
1.811 240.776
32.756 269.420
1.393 262.471
6.730 230.965
3 Forurenende stoffer i processen Kedel: Ammoniak (NH3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A
kg
5
5
0
10
5
4 Forurenende stoffer i udledning til luft Samlede røggasmængder i kraftvarmeværk . CO kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CO2 kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NOx kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CO2 spidslastcentraler . . . . . . . . . . . . . . . . . .
M PER M PER M PER M PER B MAB
m3 kg kg kg kg
9.830.000 314 635.000 628 12.000.000
13.620.000 12 901.000 588 8.230.000
230.150.000 2.800 15.500.000 12.800 8.580.000
11.322.101 60 689.000 400 8.020.000
50.267.390 460 3.220.000 1.800 4.010.000
5 Forurenende stoffer i udledning til kloak Gasturbinekompressor, rensevæske . . . . . . . Salt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
B OTH B OTH
ltr. kg
0 15.000
0 13.000
20 14.775
0 11.500
0 9.800
B OTH B OTH
kg kg
600 200 3
550 200 -
640 240 -
525 215 -
925 125 -
M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT
kg kg kg kg kg kg
0 0 0 280 0 60
0 0 420 0 0 0
190 0 0 150 0 100
2.140 0 0 140 0 100
4.470 0 370 110 920 150
Pap, behandling (1320) Blandet papir, behandling (1330) Papir og aviser, behandling (1340) Kobberledning (1595) Erhvervsaffald (2020) Slagger fra bioanlæg (3230) Ren jord Olieforurenet jord 0,05 - 1,0% Kemikalieforurenet jord Kemikalieforurenet jord, kviksølv
M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT M ALT
kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg
165 305 380 60 0 335.500 0 0 0 0
150 540 265 0 276.800 0 0 0 110
200 380 485 75 311.000 0 0 0 1.280
140 585 250 80 285.000 0 0 0 25.340
190 1.060 240 195 246.680 16.000 0 16.460 209.000
Let forurenet jord Jord til § 19, direkte Elektronik, batterier
M ALT M ALT M ALT
kg kg kg
0 0 0
0 0 0
0 0 0
224.040 0 12
0 0
Spildolie (fra olieskift)
M ALT
kg
0
0
0
0
0
Olie-/vandudskiller tømt (OBU 376 og 377) Filtermateriale/kviksølv
A M ALT
ltr. kg
500 0
0 0
400 0
20.000 775
0 -
Glucol til komponentkølesysyem . . . . . . . . . Vandforbrug inkl. brugsvand . . . . . . . . . . . . . Kemikalier til vandbehandling: Salt (NaCl) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lud (NaOH) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hydro-X (kedelstensvæske). . . . . . . . . . . . . . Uranin (sporstof) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Produktion/Salg Elenergi leveret til transformatorstation . . . . . Varme leveret hos forbrugerne . . . . . . . . . . .
6 Forurenende stoffer i udledning til jord Hydro-X (kedelstensvæske). . . . . . . . . . . . . . Lud (NaOH) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uranin (sporstof) 7 Forurenende stoffer i affald Affald til håndaflæsning Skumning af OBU OE1, olie emballeret Spildolie, emballeret EE-affald u/billedrør (1330) Håndtering, EE-affald Flasker, behandling (1210)
>
1 Energiforbrug Naturgas (samlet gasforbrug) . . . . . . . . . . . . Elektricitet (samlet køb af alle lokaliteter) . . . Varme (køb fra AVV I/S) . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbrug af træpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Køb af varme fra biogasanlæg . . . . . . . . . . .
GRØNT REGNSKAB
Note
Opgørelsesmetode f. udledning
7
Energifordelingsskema Det samlede energiflow gennem Hjørring Varmeforsyning er vist på nedenstående illustration. 2012/13 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 1.309 MWh eller 0,4% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
61.933 MWh. 4.107 MWh. 88.467 MWh. 151.652 MWh. 29.153 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 269.223 MWh eller 80,3% af tilført energi
Ialt:
335.312 MWh.
Lednings- og procestab 64.780 MWh eller 19,3% af tilført energi
2011/12 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 1.811 MWh eller 0,6% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
40.177 MWh. 3.424 MWh. 103.335 MWh. 126.349 MWh. 30.006 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 240.776 MWh eller 79,4% af tilført energi
Ialt:
303.291 MWh.
Lednings- og procestab 60.704 MWh eller 20,0% af tilført energi
2010/11 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 32.756 MWh eller 8,7% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
117.496 MWh. 3.648 MWh. 107.240 MWh. 122.499 MWh. 27.217 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 269.420 MWh eller 71,3% af tilført energi
Ialt:
378.100 MWh.
Lednings- og procestab 75.924 MWh eller 20,1% af tilført energi
2009/10 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 1.369 MWh eller 0,4% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
42.556 MWh. 3.621 MWh. 141.700 MWh. 118.711 MWh. 23.188 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 262.471 MWh eller 79,6% af tilført energi
Ialt:
329.776 MWh.
Lednings- og procestab 65.936 MWh eller 20,0% af tilført energi
2008/09 SAMLET ENERGIFORBRUG
Elenergi til forbrugerne 6.628 MWh eller 2,2% af tilført energi
Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
35.301 MWh. 3.252 MWh. 142.392 MWh. 104.424 MWh. 21.283 MWh.
Varmeenergi til forbrugerne 230.965 MWh eller 75,3% af tilført energi
Ialt:
306.652 MWh.
Lednings- og procestab 69.059 MWh eller 22,5% af tilført energi
Buen 7, Hjørring by 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk