[ 1. juni 2014 - 31. maj 2015 - 18. regnskabsår ]
Grønt regnskab
2014 ⎮ 2015
Introduktion Selskabet
Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr. 64 54 46 16 . P-nr. 1003156630 Selskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 61 medlemmer valgt af forbrugerne for en 4-årig periode. Blandt repræsentantskabsmedlemmerne er valgt 7 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt for en 4-årig periode.
Bestyrelsen er sammensat som følger:
GRØNT REGNSKAB > 2
Formand
Flemming Simonsen
Valgt af forbrugerne
Næstformand
Jens Møller Lee
Valgt af storforbrugerne
Bestyrelsesmedlem - - - -
Willy Bjerregaard Kurt Poulsen Helmuth Zickert Leo Jensen Mariann Solholt Kristensen
Valgt af forbrugerne Valgt af almene boligorganisationer -
Tilsynsmyndigheder
Hjørring Kommune Team Erhverv Springvandspladsen 5 9800 Hjørring
Indholdsfortegnelse Præsentation af Hjørring Varmeforsyning. . . . . . . . . . . . . . Ledelsens årsberetning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Input- og outputopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Energifordelingsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3 4 6 6 7 8
Præsentation af Hjørring Varmeforsyning Hjørring Varmeforsyning er etableret i 1960 som et forbrugerejet andelsselskab. I regnskabsåret 2014/15 er der solgt 231.980 MWh varme til 9.238 forbrugere, og der er solgt 945 MWh el på det frie marked.
central på Sygehus Vendsyssel. Fig. 1 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
Da multi-biomasseværket også i 2014/15 har været under afprøvning, og dermed ikke opnået fuld produktion, har biomasseværket været i brug.
VARMEFORBRUGERE
VARME
VAND
Kedelcentraler Gaskedlerne på de forskellige centraler fungerer udelukkende som spidslastkedler, når kraftvarmeværket ikke har kapacitet nok. På alle centralerne er installeret Dry Low NOx-brændere, som sikrer en ren forbrænding. Kedlerne har sammenlagt en kapacitet på 65 MW. Fig. 2 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
Fig. 2
Beliggenhed af Hjørring Varmeforsynings produktionsanlæg og vekslercentraler:
BRÆNDSEL
Hjørring Kraftvarmeværk Biomasseværk Multi-biomasseværk Kedel- og vekslercentral - - - - Kedelcentral - Vekslercental
ENERGI
MASSEFLOWDIAGRAM FOR SPIDSLASTCENTRAL
SPIDSLASTCENTRAL
VARMEFORBRUGERE
VARME VIRKNINGSGRAD %
KEDELSTENSVÆSKE
EMISSIONER TIL JORD
AFFALD FRA SPIDSLASTCENTRAL
EMISSIONER TIL KLOAK
- Mandøvej 10 - Mandøvej 10 - Sprogøvej 20 - Buen 7 - Gasværksbakken 5 - Åstrupvej 50 - Anemonevej 4 - Vandværksvej 41 - Jeppe Aakjærs Vej 2
STØJ
VIRKNINGSGRAD %
SMØREOLIE KEMIKALIER
Kraftvarmeværket Hjertet i kraftvarmeværket er en gasturbine, som trækker en generator. Forbrændingen foregår med et Dry Low NOx forbrændingssystem, som sikrer en ren forbrænding.
Biomasseværket Biomasseværket har ved fyring med træpiller en effekt på 20 MW. Anlægget kører med træpiller og har indtil nu indgået fast i varmeproduktionen.
Røggas fra forbrændingen føres til en dampkedel, som leve rer damp til en dampturbine, der trækker på den samme generator som gasturbinen. Når dampen har afleveret det meste af energien til dampturbinen, anvendes resten til opvarmning af fjernvarmevand.
Multi-biomasseværket Værket, som er beliggende på Sprogøvej 20, har, ved fyring med biomasse i form af bl.a. skovflis, en effekt på ca. 28 MW. Brændslet bliver primært skovflis, men også andre faste biobrændsler tænkes anvendt. Da værket er forsynet med en absorptionsvarmepumpe, er virkningsgraden meget høj, og derfor er brændselsforbruget i forhold til biomasseværket ca 30% lavere.
Anlægget har en max. eleffekt på 59 MW. Elproduktionen leveres til Nord Energi’s transformatorstation på Farøvej, som ligger 1/2 km fra kraftvarmeværket. Varmeeffekten er på max. 53 MW. Varmeproduktionen leveres til 4 vekslercentraler fordelt i Hjørring by, samt til veksler-
Værket forventes i det kommende varmeår (2015/16) at opnå stabil fuldlastdrift, og dermed fuldt ud at erstatte biomasseværket.
>
I 2014/15 har Hjørring Varmeforsyning købt 44% af den nødvendige varme fra Affaldssselskabet Vendsyssel Vest I/S og 5% fra to lokale biogasanlæg. Egenproduktionen er sket ved produktion på biomasseværker, kraftvarmeværk og gaskedler med andele på henholdsvis 43%, 0% og 8%.
TRANSFORMATORSTATION
GRØNT REGNSKAB
I foråret 2014 blev et nyt multi-biomasseværk taget i brug. Værket skulle afløse de 30 år gamle kulkedler, som i 2004 blev omstillet til fyring med træpiller. Det nye værk, som i 2013/14 har været under prøvedrift og afprøvning, har en langt højere virkningsgrad end de gamle kulkedler, og kan også levere varme til et eventuelt kommende geotermisk anlæg.
ELENERGI KRAFTVARMEVÆRK
EMISSIONER TIL JORD
Ved årsskiftet 1996-97 blev Hjørring Kraftvarmeværk taget i brug.
ENERGI
EMISSIONER TIL KLOAK
I 1987 kom der naturgas til Hjørring, og alle kedler blev konverteret fra olie til naturgas.
MASSEFLOWDIAGRAM FOR HJØRRING VARMEVÆRK
AFFALD FRA KRAFTVARMEVÆRKET
Igennem årene er nettet løbende blevet udbygget, og i forbindelse med opførelse af et kraftvarmeværk i 1995-96 blev der lagt varmerør i de sidste områder i byen.
BRÆNDSEL
STØJ
I 1985 påbegyndtes en større renovering af ledningsnettet, som nu er reduceret til normalt niveau.
Fig. 1
EMISSIONER TIL LUFT
I december 1984 tog selskabet et nyt kulværk på 24 MW i anvendelse. Det fungerede i 11 år som grundlastenhed. I foråret 2004 er anlægget, som efterfølgende betegnes biomasseværket, blevet justeret til biobrændsel (træpiller).
EMISSIONER TIL LUFT
Der har i året været ansat 21 medarbejdere.
3
Ledelsens årsberetning Dette grønne regnskab, som er det syttende af sin art for sel skabet, er udarbejdet med det formål at give offentligheden, herunder kunder, naboer, leverandører og andre af selskabets interessenter, mulighed for at få indblik i selskabets miljøforhold.
De væsentligste reguleringer er følgende:
Nærværende grønne regnskab omfatter aktiviteterne på alle adresser, og det er selskabets strategi, gennem dette aflagte regnskab, primært at fokusere på de parametre, som ledelsen anser for at være af miljømæssig betydning, og som samtidig er af økonomisk betydning for selskabet. Selskabet har forventninger til, at en forøget indsats på styring af sådanne parametre ikke blot vil medføre miljømæssige forbedringer, men også bi drage positivt til selskabets økonomi.
Miljøindikatorer
Under hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår anser selskabet derfor følgende miljøindikatorer som væsentlige: 1. Energiudnyttelse og -fordeling 2. Luftemissioner 3. Udledning af spildevand 4. Affaldsmængder og -håndtering 5. Støjemission 6. Arbejdsmiljø
1. Energiudnyttelse og -fordeling
Det er valgt at regne udnyttelsen ude hos forbrugerne. Af fig. 3 fremgår årets energiudnyttelse og tab.
120
Selskabet er en listevirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der kræver særlig godkendelse for drift.
100
Kraftvarmeværket er omfattet af 1.1 b) i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 ”Forbrænding af brændsel med en samlet nominel indfyret effekt på 50 MW eller derover, hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion.” De gasfyrede kedelcentraler og det biomassefyrede reserveanlæg er omfattet af listepunkt G201 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 ”Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW.” Hjørring Varmeforsyning har valgt at udarbejde grønt regnskab for hele virksomheden. Kraftvarmeværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodkendelse, der senest er revurderet af Hjørring Kommune 11. august 2015. Herefter skal miljøgodkendelsen revurderes senest i 2025 eller i så god tid, at vilkår, som måtte blive fastsat som resultat af revision af BREF-dokumentet for store fyringsanlæg, kan overholdes senest 4 år efter, at BAT-konklusionen offentliggøres i EU-Tidende. Den revurderede miljøgodkendelse for kraftvarmeværket indeholder også vilkår om spildevand.”
Energiudnyttelse og tab
Fig. 3
Procent
80
19,2%
19,3%
19,3%
0,3%
0,3%
0,4%
80,5%
80,4%
80,3%
2014/15 output
2013/14 output
2012/13 output
Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme
60 40 20 0
År
Af fig. 4 fremgår årets energifordeling.
Energifordeling
Fig. 4 350000
Input Køb af biogasvarme Køb af træpiller Køb af træflis Køb af affaldsvarme i alt Køb af el i alt Køb af naturgas i alt
300000 250000 200000 150000 100000 50000 0
År / in- / output
2012/13 output
Miljøgodkendelser/myndighedskrav
Der er i maj 1999 fremsendt miljøgodkendelse af Hjørring Varmeforsynings spidslastcentraler i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøgodkendelse af bestående listevirksomhed. Miljøgodkendelsen indeholder ikke særlige begræns ninger i driften af anlæggene.
2012/13 input
Årets resultat ses i input- outputopgørelsen. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Hjørring Varmeforsyning har ingen direkte miljøkrav til leverandører.
Multi-biomasseværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodkendelse fra Hjørring Kommune, som er dateret 31. oktober 2012, og som senest skal revurderes i 2020. Tilladelse til udledning af spildevand til offentlig kloak er en del af miljøgodkendelsen.
MWh
GRØNT REGNSKAB > 4
Inden for økonomisk forsvarlige rammer samt de miljømæssige rammer, der er pålagt af myndighederne, skal belastning af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret. Driften af anlæggene skal tilrettelægges på en sådan måde, at energien udnyttes bedst muligt. Forbruget af miljøbelastende stoffer holdes på et minimum. Selskabet skal sikre, at affaldsstoffer, spildolie m.v. bortskaffes på forsvarlig vis.
Udledning af spildevand
2013/14 output
Hjørring Varmeforsyning ønsker at fremstå som en miljøbevidst virksomhed. Selskabet vil åbent og sagligt over for alle interes senter redegøre for sine miljøforhold for at vise, hvorledes selskabet lever op til såvel lokale som globale miljøkrav.
Bortskaffelse af affald
2013/14 input
Selskabets miljøpolitik
2014/15 output
Det er selskabets hovedaktivitet at producere og levere varme til dets forbrugere. Selskabet har ingen væsentlige biaktiviteter.
Emissioner af NOx, CO
Støjemission
2014/15 input
Selskabets hovedaktiviteter
Output Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme
2. Luftemissioner
Der foretages kontinuerlige målinger af luftemissioner på kraftvarmeværket, som gemmes i 5 år. Tilsynsmyndigheden kan se dem på forlangende. Der er ikke konstateret overskridelser af de gældende grænseværdier.
Emissioner til luft fra kraftvarmeværket samt grænseværdierne
mg/Nm3 røggas
250 200
6. Arbejdsmiljø
Håndtering af alle kemikalier på anlæggene sker i h.t. arbejdspladsbrugsanvisninger, der er udarbejdet på basis af leverandørforeskrifter leveret med de pågældende produkter. Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udarbejdet i h.t. vejledning fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med AM-Gruppen. Alle steder, hvor der arbejdes med kemikalier og ætsende væsker, er der ophængt beskyttelsesvejledninger, og der forefindes de nødvendige personlige værnemidler samt brusere og øjenskyllere.
150 100 50 0
Efter støjdæmpning af kedlerne på centralen på Buen i 2011/12, har der ikke været klage fra naboerne. Der er sket en mærkbar reduktion af støjniveauet.
2014/15 CO v. 5% ilt NOx v. 5% ilt CO grænseværdi v. 5% ilt NOx grænseværdi v. 5% ilt
2013/14 År
2012/13
3. Udledning af spildevand Spildevand udgøres af
a. Vand fra processen b. Vand fra vandbehandlingsanlægget c. Spildevand i form af kondensat fra primært multi-biomasseværket d. Sanitært spildevand
Ad. b. Vand fra vandbehandlingsanlægget indeholder restmaterialer fra blødgøringssalt. Ad. c. Spildevandet, i form af primært kondensat, stammer fra nedkøling af røggasserne på multi-biomasseværket.
Arbejdstilsynet har i 2005 kategoriseret kraftvarmeværket og biomasseværket som en “niveau 2” virksomhed.
Selskabets forventninger til fremtiden
I miljømæssig henseende ser selskabet fortrøstningsfuldt på fremtiden og forventer, at alle vilkår i kommende miljøgodken delser kan opfyldes mange år frem.
Ledelsens konklusion
Nærværende grønne regnskab for Hjørring Varmeforsyning er aflagt i overensstemmelse med intentionerne i loven om grønne regnskaber, og udarbejdet i samarbejde med medarbejderne. Ledelsen erkender, at det ved opstilling af regnskabet har været nødvendigt at foretage enkelte skøn og vurderinger på grund af manglende måleresultater, men det er vurderet, at måling ikke vil bidrage med væsentlige informationer i forhold til de skønnede værdier. Det er dog ledelsens opfattelse, at nærværende regnskab indeholder oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af alle væsentlige miljømæssige forhold for selskabet. Virksomheden har i indeværende regnskabsår ikke modtaget klager som har nødvendiggjort ændringer i driften.
Ad. d. Der er i varmeforsyningen 21 ansatte, fordelt med 12 på Buen og 9 på Mandøvej, som anvender de sanitære installationer. Derudover udledes spildevand fra normal rengøring. Alt spildevand ledes til den kommunale kloak.
Hjørring, den 3/9 2015
4. Affaldsmængder og håndtering
Affald fra anlæggene omfatter almindelig dagrenovation, aske/ slagger fra biomassekedlerne samt olie- og kemikalieaffald og bortskaffes som:
Per Sørensen
Jesper Stokholm Larsen
Direktør
Driftsleder
Dagrenovationen afhændes via den kommunale affaldsordning. Olie- og kemikalieaffald afleveres til behandling på den kommunale modtagestation i Hjørring.
Jørgen Mølgaard
Aske/slagger transporteres i lukkede containere til henholdsvis AVV’s deponeringspladser og Jørgen Rasmussen Gruppen’s (JRG) miljøgodkendte restproduktplads. JRG’s restproduktplads er miljøgodkendt af Aalborg Kommune og registreret i Affaldsregistret.
Forelagt bestyrelsen 8/9 2015
Kasserede fjernvarmerør afhentes af miljøgodkendt produkt handel.
Regnskabschef
Flemming Simonsen Formand
Jens Møller Lee Næstformand
>
Ad. a. Vand fra processen på kraftvarmeværket er afsaltet og renset vand. Ca. 65 - 67% af procesvandet genanvendes.
Der blev i 1999 udarbejdet en beredskabsplan for hele virksomheden, som redegør for hvordan personalet skal reagere ved uheld og sygdom. Virksomheden arbejder med miljøledelse og alle medarbejdere er indraget.
GRØNT REGNSKAB
Fig. 5
5. Støjemission
5
GRØNT REGNSKAB > 6
Anvendt regnskabspraksis Generelt
Noter
1. Energiforbrug.
Naturgas anvendes som brændstof i turbinen og til gaskedler.
Det grønne regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i lov om grønne regnskaber med tilhørende bekendtgørelse og omfatter det væsentlige ressourceforbrug og de forurenende stoffer ved selskabets aktivitet. Regnskabet i dets nuværende form indeholder dog punkter, der ligger ud over lovens krav.
På biomasseværket anvendes rene træpiller uden bindemiddel.
På visse områder er mængdeangivelserne baseret på skøn ogberegninger.
Den varme, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg producerer, aftages af Hjørring Varmeforsyning og sendes videre til forbrugerne.
De væsentligste anvendte regnskabs- og opgørelsesmetoder er:
Energiforbrug
Energiforbruget for de anvendte energikilder er opgjort ved forbrugsaflæsning af målere for regnskabsperioden.
Forbrug af hjælpestoffer
Forbrug af hjælpestoffer er opgjort ud fra faktisk forbrug i regn skabsperioden. Forbruget af vand er opgjort ved måleraflæs ning på forbrugsstedet.
Produktion
Kraftvarmeværket, kulværket og alle spidslastcentralerne er tilsluttet det offentlige elforsyningsnet og anvender elektricitet til bl.a. drift af pumper og andet udstyr.
2. Hjælpestoffer.
Der er ikke skiftet olie på turbine. Salt anvendes til blødgøring af vand. Lud (natriumhydroxyd) og Hydro-X modvirker tæring af rør.
3. Forurenende stoffer i processen.
Ammoniak modvirker tæring af dampkedel.
4. Forurenende stoffer i udledning til luft.
Produktionsdata er fremkommet ved måleraflæsning.
De forurenende stoffer til luft er primært forbrændingsgasserne fra turbinen.
Opgørelse af udledning
5. Forurenende stoffer i udledning til kloak.
I henhold til Miljøministeriets regler for rapportering af oplysninger om udledning fra virksomheder, er der ud for de enkelte stoffer i input- og outputopgørelsen anført, om mængden er anslået (A), beregnet (B) eller målt (M), suppleret med oplysning om konkret metode for opgørelse af mængden.
Rensevæske til gasturbine er en godkendt sæbe, som må ledes direkte i kloak. Den totale udledning af spildevand er ca 4.000 m3.
6. Forurenende stoffer i udledning til jord.
Fjernvarmevand som undslipper ved udskiftning af rør og ved utætheder, indeholder natriumhydroxyd og Hydro-X i meget små koncentrationer.
7. Forurenende stoffer i affald.
Slagger fra træpiller går gennem vandbad og udgør ca. 1,1% af den forbrændte vægt.
Input- og outputopgørelse 01.06.2010 - 31.05.2015 Enhed
Mængder 2014/15
Mængder 2013/14
Mængder 2012/13
Mængder 2011/12
Mængder 2010/11
1 Energiforbrug Naturgas (samlet gasforbrug) . . . . . . . . . . . . Elektricitet (samlet køb af alle lokaliteter) . . . Varme (køb fra AVV I/S). . . . . . . . . . . . . . . . . Forbrug af træpiller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbrug af biomasse (træflis) . . . . . . . . . . . . Køb af varme fra biogasanlæg . . . . . . . . . . .
Nm3 MWh MWh Ton MWh MWh
2.203.271 4.674 124.673 4.679 33.610 15.413
1.473.666 3.817 131.850 19.327 7.846 19.587
5.630.303 4.107 88.467 31.594 29.153
3.652.471 3.424 103.335 26.323 30.002
10.681.510 3.648 107.240 25.521 27.217
2 Forbrug af hjælpestoffer Gasturbinekompressor, rensevæske. . . . . . . Olie til hovedmaskineanlæg . . . . . . . . . . . . .
ltr. kg
0 0
0 300
0 300
0 0
20 230
Glucol til komponentkølesysyem . . . . . . . . . Vandforbrug inkl. brugsvand. . . . . . . . . . . . . Kemikalier til vandbehandling: Salt (NaCl). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lud (NaOH). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hydro-X (kedelstensvæske). . . . . . . . . . . . . . Uranin (sporstof). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Produktion/Salg Elenergi leveret til transformatorstation. . . . . Varme leveret hos forbrugerne . . . . . . . . . . .
0 30.631
0 30.389
0 30.124
0 23.763
0 26.457
kg kg kg kg
18.275 732 1.840 10
14.000 9.880 2.340 12
15.000 200 600 3
13.000 200 550 -
14.775 240 640 -
MWh MWh
945 231.980
870 231.848
1.309 269.223
1.811 240.776
32.756 269.420
3 Forurenende stoffer i processen Kedel: Ammoniak (NH3). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kg
2
10
5
5
0
4 Forurenende stoffer i udledning til luft Samlede røggasmængder i kraftvarmeværk. CO kraftvarmeværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CO2 kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NOx kraftvarmeværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . CO2 spidslastcentraler. . . . . . . . . . . . . . . . . .
m3 kg kg kg kg
7.930.000 50 474.000 352 4.490.000
7.560.000 225 483.000 454 2.840.000
9.830.000 314 635.000 628 12.000.000
5 Forurenende stoffer i udledning til kloak Gasturbinekompressor, rensevæske. . . . . . . Salt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kondensat fra biomasseanlæg. . . . . . . . . . .
ltr. kg m3
0 18.275 23.415
0 14.000 2.740
0 15.000 -
0 13.000 -
20 14.775 -
6 Forurenende stoffer i udledning til jord Hydro-X (kedelstensvæske). . . . . . . . . . . . . . Lud (NaOH). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uranin (sporstof). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kg kg kg
1.840 23.532 10
2.340 9.880 12
600 200 3
550 200 -
640 240 -
7 Forurenende stoffer i affald Affald til håndaflæsning Skumning af OBU OE1, olie emballeret Spildolie, emballeret EE-affald u/billedrør (1330) Håndtering, EE-affald Flasker, behandling (1210)
kg kg kg kg kg kg
0 0 0 180 0 100
0 0 0 200 0 0
0 0 0 280 0 60
0 0 420 0 0 0
190 0 0 150 0 100
Pap, behandling (1320) Blandet papir, behandling (1330) Papir og aviser, behandling (1340) Kobberledning (1595) Erhvervsaffald (2020) Slagger fra bioanlæg (3230) Ren jord Olieforurenet jord 0,05 - 1,0% Kemikalieforurenet jord Kemikalieforurenet jord, kviksølv
kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg
190 250 290 0 0 439.780 0 0 0 0
120 220 280 0 0 389.360 0 0 0 0
165 305 380 60 0 335.500 0 0 0 0
150 540 265 0 276.800 0 0 0 110
200 380 485 75 311.000 0 0 0 1.280
kg
0
0
0
0
0
Let forurenet jord Jord til § 19, direkte Elektronik, batterier
kg kg kg
Olie-/vandudskiller tømt (OBU 376 og 377) Filtermateriale/kviksølv
ltr. kg
Spildolie (fra olieskift)
13.620.000 230.150.000 12 2.800 901.000 15.500.000 588 12.800 8.230.000 8.580.000
0 0 0
500 0
0 0 0
400 0
0 0 0
500 0
0 0 0
0 0
0 0 0
400 0
>
m3 m3
GRØNT REGNSKAB
Note
7
Energifordelingsskema Det samlede energiflow gennem Hjørring Varmeforsyning er vist på nedenstående illustration. 2014/15 SAMLET ENERGIFORBRUG Naturgas: Elenergi: Varme: Biomasse/flis: Træpiller: Biogasvarme:
24.236 MWh. 4.674 MWh. 124.673 MWh. 96.870 MWh. 22.461 MWh. 15.413 MWh.
Ialt:
288.327 MWh.
Elenergi til forbrugerne 945 MWh eller 0,3% af tilført energi Varmeenergi til forbrugerne 231.980 MWh eller 80,5% af tilført energi Lednings- og procestab 54.985 MWh eller 19,2% af tilført energi
2013/14 SAMLET ENERGIFORBRUG Naturgas: Elenergi: Varme: Biomasse/flis: Træpiller: Biogasvarme:
16.211 MWh. 3.818 MWh. 131.850 MWh. 23.967 MWh. 92.770 MWh. 19.587 MWh.
Ialt:
288.203 MWh.
Elenergi til forbrugerne 870 MWh eller 0,3% af tilført energi Varmeenergi til forbrugerne 231.848 MWh eller 80,4% af tilført energi Lednings- og procestab 55.485 MWh eller 19,3% af tilført energi
2012/13 SAMLET ENERGIFORBRUG Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
61.933 MWh. 4.107 MWh. 88.467 MWh. 151.652 MWh. 29.153 MWh.
Ialt:
335.312 MWh.
Elenergi til forbrugerne 1.309 MWh eller 0,4% af tilført energi Varmeenergi til forbrugerne 269.223 MWh eller 80,3% af tilført energi Lednings- og procestab 64.780 MWh eller 19,3% af tilført energi
2011/12 SAMLET ENERGIFORBRUG Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
40.177 MWh. 3.424 MWh. 103.335 MWh. 126.349 MWh. 30.006 MWh.
Ialt:
303.291 MWh.
Elenergi til forbrugerne 1.811 MWh eller 0,6% af tilført energi Varmeenergi til forbrugerne 240.776 MWh eller 79,4% af tilført energi Lednings- og procestab 60.704 MWh eller 20,0% af tilført energi
2010/11 SAMLET ENERGIFORBRUG Naturgas: Elenergi: Varme: Træpiller: Biogasvarme:
117.496 MWh. 3.648 MWh. 107.240 MWh. 122.499 MWh. 27.217 MWh.
Ialt:
378.100 MWh.
Elenergi til forbrugerne 32.756 MWh eller 8,7% af tilført energi Varmeenergi til forbrugerne 269.420 MWh eller 71,3% af tilført energi Lednings- og procestab 75.924 MWh eller 20,1% af tilført energi
Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a. Buen 7, Hjørring by 9800 Hjørring Tlf. 9624 1500 hv@hjvarme.dk www.hjvarme.dk