2 Vendsyssel
Hjørring Telefon 99245111 E-mail hjoerring@nordjyske.dk Adresse Frederikshavnsvej 81, 9800 Hjørring
NORDJYSKE Stiftstidende Tirsdag 18. februar 2014
Fødselsdag ¤ Gunnar Burholt Pedersen Ugiltvej 36 Sindal 52 år
Første ild i nyt bioanlæg BIO: Hjørring Varmeforsynings nye biomasseanlæg til 120 millioner kroner skal sikre faste varmepriser i fremtiden Af Allan Vinding Sørensen og Bent Bach (foto) allan.vinding.soerensen@nordjyske.dk
HJØRRING: - Det er det dyreste brændsel, vi nogensinde har købt, siger direktør Pers Sørensen fra Hjørring Varmeforsyning med et smil. Han hentyder til de to dynger birkebrænde, som ligger klar inde i det nye biomasseanlægs brede trappeformede ovn. Birkebrændet bruges denne mandag formiddag til den første optænding i varmeforsyningens nye supereffektive anlæg. Når det nye anlæg kører efter en måneds prøvetid, kan det anvende et meget stort antal biobrændsler. Halm, flis, pil, havreskaller, kaffegrums, ja, stort set alt fra naturen, som kan betale sig at brænde af for at lave varme. Anlægget har kostet 120 millioner kroner og er leveret af Weiss i Hadsund. - Det er et af de meste energieffektive anlæg i verden, siger John Martin Myryp fra Weiss. Energieffektiviteten er så høj, at den røggas, der kommer ud af skorstenen kun er 10 grader varm. Langt størstedelen af den varme, der produceres, kommer altså varmeforbrugerne til gode. Varmen i brændkammeret bliver så høj, at flammerne står 7-8 meter op. Der kan derfor bruges meget fugtigt brændsel. Den damp, der skabes ved afbrænding af det fugtige brændsel, bruges til at drive kølemaskinen, som køler røgen ned, før den kommer ud af skorstenen. - Det er en stor økonomisk fordel for os, at anlægget kan bruge alle typer biobrændsel, forklarer Per Sørensen. - Vi har overskud af flis i Vendsyssel, så vi sparer også på transportudgifterne, fordi brændslet er så tæt på. Det er desuden en fordel i CO2 regnskabet. Anlægget skal sikre en stabil varmepris til forbrugerne i Hjørring og Lønstrup. - Det er med til at sikre, at vi fortsat bevarer en fast lav varmepris, siger bestyrelsesmedlem Jens Møller Lee. - Vi vil ikke se stigninger på 20 procent, som vi har set andre steder. Per Sørensen nikker. - Vi er blandt de otte pro-
Direktør Per Sørensen fra Hjørring Varmeforsyning tændte mandag formiddag biomasseanlæggets første to birkebrændebål. Bålene skal over to døgn fjerne al overskydende fugt i betonen, som på den måde hærdes til at kunne klare varmegraderne, når det virkelig går løs om en måneds tid.
»
Det er en stor økonomisk fordel for os, at anlægget kan bruge alle typer biobrændsel.
PER SØRENSEN, direktør for Hjørring Varmeforsyning
cent billigste varmeforsyninger i landet, siger Per Sørensen. Det nye anlæg kommer til at dække 40 procent af varmeforbruget i Hjørring og Lønstrup forsyningsområde. Det nye biomasseanlægget er desuden forberedt til at arbejde sammen med det anlæg til produktion af geotermisk varme, som Hjørring Varmeforsyning overvejer at etablere i fremtiden. Biomasseanlægget vil kunne levere varmepumperne til et eventuelt geotermisk anlæg. Et af verdens mest effektive biobrændselanlæg fremtidssikrer Hjørring Varmeforsyning.
Et fuldt automatiseret krananlæg griber flis i lastvogne, hejser det op til brug i ovnen eller, som her, dumper flis i det store flislager.
Bagved bålene ses de sprækker, hvor biobrændslet i fremtiden skubbes ind i ovnen. Asken ender nederst i billedet og suges ud.