LÌring og trivsel hos børn og unge
Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer:
Større sammenhæng i børns læring mellem dagtilbud og skole Bæredygtige skoler og børnehuse – økonomisk og fagligt set Større udskolingsafdelinger
Temaerne er belyst på tredje møde i omstillingsgruppen ud fra styrker, svagheder, muligheder og trusler. Der har i processen også været et kontinuerligt fokus på muligheden for at komme med gode nye ideer. Temaerne har potentiale til både at realisere en budgetreduktion på 21 mio. kr. og sikre en faglig kvalitet. Der er derfor ikke noget i omstillingsgruppens arbejde, der indikerer, at opgaven ikke kan løses. Beskrivelserne af de tre temaer er i det følgende inddelt under følgende overskrifter:
Den bærende idé for temaet Hvorledes det økonomiske potentiale kan realiseres Principper for det videre arbejde med temaet Opmærksomhedspunkter i det videre arbejde
2
Tema 1: Større sammenhæng i børns læring mellem dagtilbud og skole
Større sammenhæng skal betyde mulighed for tidligere indsatser til børn med behov for det Det er afgørende for sammenhængen i børns læring, at forældre anerkendes som en ressource
Opmærksomhedspunkter for det videre arbejde At belyse de fysiske muligheder og rammer for at se distriktet som en organisatorisk enhed
Den bærende idé
At se på hvordan den organisatoriske struktur kan tage højde for den forskellighed, der pt. er i forhold til størrelse og beliggenhed
Læringsmiljøer og tidlig indsats i dagtilbud har betydning for børns udbytte af læringsforløb i skolen – særlig for børn i udsatte positioner. Den bærende idé er, at tidlig indsats er en investering, som øger børns læring og trivsel, og som samtidig mindsker udgifter på sigt
At belyse de fysiske rammer og muligheder for før-SFO og/eller rullende skolestart At arbejdet tager højde for, at sammenhæng skal ses på flere planer – organisatorisk, i fysiske rammer, i hverdagslivet, i relationer til voksne og børn, i faglige mål, mv.
Konkrete forslag til større sammenhæng i læringsforløb – fx rullende skolestart eller FørSFO, fælles pædagogisk personale mellem skole og dagtilbud, øget samarbejde på bestyrelsesniveau
At huske de udsatte familier At huske passende udfordringer til børn med særlige forudsætninger
Økonomisk potentiale kan realiseres ved
At perspektiver på den langsigtede bane er vigtige – fx at vi også identificerer hvordan vi vil understøtte inklusionsopgaven
At mindske behovet for specialundervisning i indskolingen
Vi vil fagligheden – vigtigt med debat om hvad, som vi gør
At mindske behovet for sociale indsatser i barnets liv At frigøre kapacitet (pladser) på dagtilbudsområdet ved rullende skolestart At der bliver færre udgifter til drift af dagtilbudspladser
Principper for det videre arbejde med temaet Større sammenhæng i børns læring mellem dagtilbud og skole skal understøttes strukturelt. Distriktet skal være den platform, hvorfra flerfaglige og fælles indsatser koordineres, og hvor alle samarbejder om barnet
3
Tema 2: Bæredygtige skoleafdelinger og børnehuse – økonomisk og fagligt
Forskellighed i løsningsmodeller kan være mange – større enheder og/eller flere funktioner i samme enhed og/eller fx stærk kobling mellem dagtilbud og skole lokalt og fx at mindre børn op til 4. klasse undervises lokalt Der skal arbejdes ud fra en fra langsigtet vision (som rækker ud over de næste fire år)
Opmærksomhedspunkter for det videre arbejde
Den bærende idé
At arbejdet kobles til drøftelsen af, hvad og hvordan det enkelte lokalområde skal udvikle sig (med eller uden en skoleafdeling)
Nuværende skole- og dagtilbudsstruktur tager udgangspunkt i, at der er undervisning og dagtilbud i alle kommunens lokalområder
At se på muligheder på tværs af nuværende distriktsgrænser
Spørgsmålet er, om der er råd til – og om det er fagligt muligt – at opretholde den nuværende struktur, eller om ressourcerne er bedre anvendt ved at have færre steder, hvor der drives skole og dagtilbud
Særlig opmærksomhed på - Øget transporttid er økonomisk og socialt, en særlig udfordring i forhold til de mindre børn - Tænke infrastrukturen ind - det er med til at afskære udviklingen af områder, hvis der fx mangler cykelstier. Man skal kunne færdes frit - Foreningslivet i lokalområderne - Tempoet i en omstilling
Temaet tager afsæt i, at et flertal af byrådet har aftalt, at byrådet vil arbejde for at skabe bæredygtige og robuste enheder
Økonomisk potentiale kan realiseres ved
At erfaringerne fra de tidligere enhedsinstitutioner, hvor dagtilbud og skole er tænkt mere sammen – rent organisatorisk – inddrages
Reduktion af det grundbeløb, som tildeles pr. skoleafdeling/børnehus/distrikt
At der uanset hvilke modeller, der arbejdes med er øje for, at investering i indsatser der styrker læring og trivsel for de mindre børn giver størst faglig og økonomisk effekt på sigt
Færre udgifter til bygningsdrift ved færre fysiske enheder (arealoptimering) Klasseoptimering
Forskellige løsninger
Principper for det videre arbejde
Læring og trivsel for de små og forebyggelse bør gå forrest – helhed i børnenes liv
Løsningsforslag skal betyde, at der anvendes færre ressourcer på drift af bygninger samt ledelse og administration
Tænke på at Holbæk Kommune også er attraktiv om 20 år – ikke affolket
Som udgangspunkt arbejdes der ikke med én model gældende for hele Holbæk Kommune. Forskellige løsninger for antal skoleafdelinger og børnehuse afhængigt af mulighederne i de enkelte lokalområder og skoledistrikter – og afhængigt af land og by
Der er brug for at få udfoldet bæredygtighedsbegrebet i dette tema
4
Tema 3: Større udskolingsafdelinger
Opmærksomhedspunkter for det videre arbejde Særlig opmærksomhed på: Transport
Den bærende idé
Forældrerelationer ved skift
Øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger, der samler 7.-9. klasse på færre adresser
Elever med behov for små miljøer 10. klassecentret og sammenhængen til en ny organisering
Omstillingen skal styrke fagligheden og give endnu bedre mulighed for et øget fokus på sammenhængen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne
At campus skal ikke kun omfatte bygninger – men også andre ting, der understøtter læring
UngHolbæk (ungdomsskole m.m.) vil kunne indgå, som en integreret del af et større udskolingsmiljø, og styrke den faglige bæredygtighed – også i lokalområderne
Bedre forbindelse mellem idrætsliv og skoleliv, fx flere udskolingsmiljøer At tænke i øget samarbejde mellem offentlige og private institutioner
Økonomisk potentiale kan realiseres ved
At inddrage og involvere de unge i forhold til design, indhold og værdier Mentorer som hjælper unge til at gennemføre en uddannelse
Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og bliver selvforsørgende (færre udgifter til kontanthjælp, social indsats)
Udsatte børn, som ikke kommer i skole. Der kommer ukendte børn til fx UngHolbæk. Der mangler samlet overblik over hvor mange børn, det drejer sig om
I det omfang en samling af udskolingsafdelinger betyder færre enheder vil grundbeløb pr. enhed kunne reduceres
Ungdomsliv for specialklassebørn i (men også efter) skolealderen
Evt. klasseoptimering
Principper for det videre arbejde Der skal tænkes i forskellige modeller og implementering for landområder og Holbæk by At arbejdet kobles til drøftelsen af bæredygtige enheder, og hvordan mellemtrin og indskoling tænkes organiseret I Holbæk by arbejdes videre med tanken om en Campusskole fra 7./8 klasse – 10. klasse)
5