Turné 2022-2023
FAIR PLAY SKABER MAGISKE OPLEVELSER
PÅ TEATRET SAMT I SKOLER, BØRNEHAVER, INSTITUTIONER M.M.
Sjællands Teater Fair Plays mål er at berige børns og unges liv gennem unikke kunstneriske oplevelser, der engagerer, udfordrer og begejstrer. Dette mål arbejder vi for hver dag gennem vores forestillinger (både hjemme og på turné), vores workshops, vores forlag, vores praktiktilbud, Holbæk Drama College og meget mere… Vi er stolte af at præsentere en sæson fyldt med magiske oplevelser.
Kulturrygsækken er et tilbud til skoler og daginstitutioner, og Sjællands Teater Fair Play indgår i Kulturrygsækken med en samlet teateroplevelse – en forestilling og en række workshops – for alle 8. klasser i de kommunale skoler. De elever, der tidligere har deltaget i forløbet, har bl.a. sagt: ”Jeg synes, det var fedt, og det var meget lærerigt at tænke på, at man skal huske at tale med nogen, hvis man har det svært.” ”Man kan bruge forestillingen til at tænke over, hvordan man er over for andre.” ”Jeg synes, jeg forstod nogle af tingene bedre ved at se forestillingen, i stedet for bare at læse.”
Udover elevernes teateroplevelse med tilhørende workshops, er der også workshops for lærerne, så de får et bedre indblik i teaterforestillingen og indblik i den dramabaserede undervisningsmetode.
14 32 TURNE/EGENPRODUKTION
KULTURRYGSÆK PING PONG er en del af Holbæk Kommunes Kulturrygsæk