MUSIK SPILLER Torsdag 6. okt. kl. 19.30 Fredag 7. okt. kl. 19.30 Holbæk Teater PRIS Voksen 245 kr. Ung (u.25) 115 kr. Senior (60+) 195 kr. Gruppe (6 pers.+) 195 kr. ALDER Voksen VARIGHED 90 min. med pause GENRE Musikforestilling MEDVIRKENDE Trine Pallesen Mathias Grove Madsen Regin Fuhlendorf Kristian Karottki Andreas Hatholt + blæsere FORFATTER Anna Panduro INSTRUKTION Sofie Pallesen PRODUCERET AF Sjællands Teater og Jangmarks Agentur i samarbejde med Trine Pallesen
TA’ MIG SOM JEG ER Et kærligt og sandt portræt af Grethe Ingmann Grethe var ikke bare en af Danmarks absolut største sangerinder gennem tiden, hun var også eminent til at fortolke teksterne troværdigt og inderligt. Hun var sjov og levende og fik datidens populære orkesterledere ud på kanten af stolene, da hun ved et tilfælde allerede som 17-årig hoppede fra strømpefabrikken på Amager og ind på scenen. Grethes hjerte bankede for jazzmusikken og for den levende musik på spillestederne, og hun mestrede genren. Bent Fabricius Bjerre kaldte hende den danske Ella Fitzgerald.
Forestillingen indeholder både den popmusik, som vi allesammen kender, men også den jazzmusik Grethe elskede at synge - altsammen akkompagneret af Mathias Groves seksmandsorkester. En forestilling, der fortæller om Grethes liv på godt og ondt, om turene på landevejen, om kærligheden, om en tid der forandrede sig drastisk i dansk musik og i Grethes liv, om nedturen og om alt for mange bajere, der satte en stopper for det hele. ”Ta’ mig som jeg er” er en forestilling med både musik, humor og eftertanke.
I 2011 spillede jeg Grethe i forestillingen “Et solstrejf i en vandpyt”, og siden har jeg haft lyst til at komme et spadestik dybere og forsøge at forstå nogle af de valg, hun tog i sit liv. - Trine Pallesen, skuespiller og sanger
”
EGENPRODUKTION
9