1 minute read
PING PONG
Reumert-nomineret forestilling for unge og voksne
To unge mennesker spiller pingpong. To børn, hvis opvækst har været turbulent og præget af uro. De er begge fjernet fra deres familier, og begge kæmper de med at finde deres plads i livet. To unge mennesker, hvis bedste ven bliver hinanden.
Advertisement
Hvordan skaber man sin egen identitet i overgangen mellem barn og voksen, når man er anbragt? Og hvordan finder man ro i sig selv og i livet?
Forestillingen fokuserer på unge mennesker på kanten af vores samfund. Unge mennesker som udfordrer vores evne til at passe på hinanden.
PING PONG spiller også på turné. Se side 37.
Anmeldelser
”De har gjort det igen. Med ’Ping Pong’ sætter Teatret Fair Play en forestilling og en historie på scenen, der rammer målgruppen af store børn og teenagere lige i øjenhøjde.”
- Randi K. Pedersen, Teateravisen.dk
”Det er et stykke om anbringelser, men også om at søge sin identitet som ung, anbragt, sårbar og udfordret.”
- Margit Pedersen, Nordvestnyt
”Her er ungdomsteater med meget på hjerte i en flot og fængende fortælling.”
- Rie Hammer, Iscene