Hovedbibliotekets arrangementsprogram januar-februar 2017

Page 1

københavns hovedbibliotek

Foto: Tine Engedal

januar/februar 2017

K Ø B E N H AV N S H O V E D B I B L I O T E K • K R Y S TA L G A D E 1 5 • 1 1 7 2 K B H K


Godt nytår! Vi håber I er klar til det nye år. Vi er glade for at kunne præsentere årets første arrangementsprogram, hvori blandt andre Eksistensfilosofisk Akademi vender tilbage. Vores populære filosofiforelæsningsrække har i år valgt at arbejde tematisk og en af de første omgange handler det om fællesskab og suverænitet. Det fik os til at tænke, at Hovedbibliotekets aktiviteter jo netop knytter an til begge disse begreber. Vi dyrker fællesskabet med ugentlig morgensang - husk det er HVER onsdag kl. 8.30 - fælleslæsning, læseklubber, Syklub fra helvede og åbne debatter, hvor vi i fællesskab taler med og lytter til hinanden. Men vi fokuserer også på suverænitet, forstået som selvstændighed, når vi som Månedens forfattere skal høre om og fra stærke enere som Jakob Ejersbo og Geeti Amiri. National suverænitet er i fokus, når

Litteraturfestivalen Kbh Læser 2017 har temaet VÆKST. Festivalen løber over ti dage 24. februar – 5. marts 2017. Se mere på Kbhlaeser.dk

side 2 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

Korrespondenternes fortæller os om situationen i Ungarn og Ukraine, og mon ikke også vinderen af DM i ordspillet Scrabble kan kalde sig suveræn Danmarksmester? Alle arrangementer falder selvfølgelig ikke i de to kategorier. Det ville da være kedeligt, hvis Hovedbiblioteket blev sådan et sted, der kun rummede fasttømrede koncepter og fastlagte rammer. Vi vokser organisk – i mange retninger. Læs selv nærmere. Apropos VÆKST, så glæder vi os allerede nu til Kbh Læser 2017. Husk at sætte kryds i kalenderen. Velkommen på Hovedbiblioteket i 2017.


En blank og vårfrisk dag

Torsdag 5. januar kl 18

(Finissage på Arbejdermuseets omdiskuterede udstilling) Hovedbiblioteket lægger hus til finissage på Arbejdermuseets komtroversramte udstilling EN BLANK OG VÅRFRISK DAG. Udstillingen stiller spørgsmål til, hvordan vi forstår begreber som frihed, lighed og solidaritet i dag, og om vi stadig kan finde visuelle symboler for disse? Spørgsmålene har fulgt udstillingen fra dens tilblivelse og de vil igen blive berørt til udstillingens afslutning. Hør kunsthistoriker Michael Kjær udfolde et par af udstillingens problematikker, indenfor en kunsthistorisk, teoretisk ramme. Billedkunster Bjørn Nørgaard holder tale om kunst og politik, med en figur som arbejderen og et begreb som solidaritet i fokus. Marie Eline Hansen vil slutte arrangementet af med et stykke musik.

Korrespondenterne: Ukraine efter revolutionen Tirsdag 10. januar kl. 17 Da unge i Ukraine samledes på Maidan-pladsen i november 2013 var det med krav om demokrati og europæiske frihedsværdier. Få måneder senere lykkedes det dem at vælte landets præsident, Viktor Janukovitj, og indsætte proeuropæiske politikere. Men knap tre år senere er landet stadig langt fra de værdier, demonstranterne kæmpede for. Derudover kæmpes en blodig og dyr krig i Østukraine. Omtrent 120 mennesker mistede livet under sammenstød mellem demonstranter og politi på Maidan og cirka 10.000 i Østukraine. Hvordan påvirker revolutionen hverdagen i dag, og føler de unge pro-europæere sig snydt? Korrespondent Ota Tiefenböck har fulgt Central- og Østeuropa i mange år og hyppigt besøgt Ukraine. Han er desuden redaktør på mreast.dk

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

side 3


Eksistensfilosofisk Akademi Hver mandag fra 6. februar til 29. maj kl. 17-19 Eksistensfilosofisk Akademi forsætter den succesfulde forelæsningsrække, der tematiserer eksistens som et allestedsnærværende problem i den filosofiske tradition; som fænomen, problem og vilkår i filosofiens historie. Denne gang går de tematisk til værks, frem for at fokusere på en filosof fra gang til gang. Vi genbesøger således tænkere som Nietzsche, Hegel, Beauvoir og Camus og afsøger nye territorier med Weil, Fichte, Bergson, Wollstonecraft og Unamuno. Arrangementerne er åbne for enhver. Læs mere på www.facebook.com/eksistensfilosofiskakademi 6. februar Gud er død 20. februar Fællesskab og suverænitet 27. februar Kbh Læser: Vækst 6. marts Digtning efter Auschwitz? 13. marts Vrøvl om erobringer og helte 20. marts Kunst og oprør 27. marts Absurditet og litteratur 3. april Den anden 10. april Mennesket og fællesskabet 24. april Latter og vanvid 1. maj Revolution og revolte 8. maj Historiefilosofiens forløsning 15. maj Totem og tabu 22. maj Køn, krop, magt 29. maj Er Gud død?

side 4 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017


Interview

Hvorfor begyndte I Eksistensfilosofisk Akademi? Jon: Det var i bund og grund som en reaktion på og protest imod tendenser i den herskende samfundsoptik og det manglende rum for fordybelse, der følger med. Både hvad angår, hvorledes vi anskuer mennesket i samfundet, vores uddannelsesinstitutioner og kulturen. Stine: Helt konkret var vi frustrerede over at se, hvordan der bliver skåret i økonomien på uddannelsesområdet (faktisk på alle områder, der menneskelig talt har betydning). Der var lige blevet fyret 200 ansatte ved Københavns Universitet, og det var anledningen til, at vi endnu en gang talte om, at der foregår nogle tvivlsomme prioriteringer i samfundet. Det gik op for os, at vi ikke bare kunne tale om det, men at vi måtte tage konsekvensen af vores tanker. Hvis universitetet ikke længere kan være garant for den frie og kritiske tanke, fordi det nu også skal kæmpe på det frie markeds betingelser, så må et sådant rum åbne sig andetsteds. Dermed begyndelsen. Hvad nytter det i det hele taget at snakke om eksistens? Jon: I produktionen af vores verden, den måde vi tager den i besiddelse på, vores samfundsfortællinger og den måde, vi orienterer os på i det hele taget, er der en rest der ikke kan omsættes. Det unyttige. At hengive sig til det, er det der kan give meningsfylde, der ikke skal tjene andre

formål end sit eget. I dag skal du arbejde for at have et værdigt liv, du skal ikke danne dig, men opgradere dig til version 2017. Du skal være et kompetent og livsdueligt menneske, så du kan virke i samfundet (som i dag er en konkurrencestat!). Nuvel, det kan være, vi lige smider lidt mindfullness i din hat, så du ikke glemmer dig selv, og vi ved jo også, at glade arbejdere er effektive arbejdere. Og hvis du vil ændre noget, er det primært gennem forbrug, en art frihed på markedspræmisser. Men hele denne nyttige og funktionalistiske optik, der gennemsyrer vores samfund, er fremmedgørende. Det er det unyttige menneske, det gælder! Men det handler jo ikke blot om vores selvforhold, hvor vi skal huske på, at vi ikke blot er nyttedyr. Vi vurderer også andre mennesker på, hvorvidt de er til nytte for vores samfund. Flygtninge. Kan det betale sig? Arbejdsløse? Har tilsyneladende først et værdigt liv, når de er aktiverede og i arbejde. Hvad er det for et parameter om fortjeneste, der har sneget sig ind, når vi skal tage stilling til, om vi skal hjælpe andre?” Stine: Det korte svar er, at det ikke nytter at tale om eksistens - og det er netop den uindskrænkede værdi. Det nytter ikke, og derfor vender vi bestandigt tilbage til det. Alt, hvad der er stort i og ved tilværelsen nytter ikke en skid, og deri ligger det i sandhed store. Det kommer ikke til os som en handelsvare, men det kommer over os, som en ubønhørlig trang til at forstå, hvad i alverden tilværelsen vil os. Som kærligheden, der overfalder os og sætter alt andet i bero eller parentes. Det kan godt

være, at vi er succesfulde og smarte og velklædte og opstemte i vores almennyttige værdi for alverden - særligt for fremskridtet og vækstkurven og den personlige “likerate”. Ind imellem kan vi blive mindet om, at al denne gøren og laden og succes slet ikke er alvor - eller ikke for alvor giver os den mening, vi i en anden forstand søger. Filosofien giver ikke nogen endegyldige svar i den henseende, naturligvis, men den kan åbne begreberne for os, sætte tingene frem på måder, der gør os i stand til at betragte de grundlæggende vilkår på en anden måde. Filosofien kan give form til vores spørgen. Det er i og for sig nyttigt, men ikke på den måde, vi har lært at tænke nytte. Jon: Det er altså ikke udelukkende ud fra en betragtning om, at vi synes eksistens er spændende, men tillige fordi, at det at tænke herom ufravigeligt vil få os til at stille spørgsmål til, hvorledes vi i det hele taget organiserer vores samfund, vores forhold til hinanden, ”naturen” og andre levende væsner. Man kunne selvfølgelig sige, at vi burde tage specifikke samfundsproblemer op og adressere dem direkte, men der er faktisk en selvstændig pointe i ikke at kvalificere sin optik med henvisning til andet, end at det giver tilværelsen dybde. Og denne dybde kan efterfølgende danne et resonansrum for de aktuelle samfundsproblemer. Hvad nytter det eksempelvis at snakke om arbejdets værdighed (et tilbagevendende tema på tværs af fløjene), hvis vi slet ikke har tænkt over, hvad værdighed i det hele taget er?

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

side 5


Clement Kjersgaard: Verden med Trump Onsdag 11. januar kl. 17 I 2016 blev vestens eliter rystet - først af Brexit, så af Trumps sejr. Hvad sker der nu? Ifølge Clement Kjersgaard har eliterne stadig ikke helt forstået omfanget af de rystelser, der er igang. Clement Kjersgaard (TV-vært, bladmand m.m.) holder foredrag efterfulgt af spørgsmål fra og debat med publikum.

Den Røde Sofa med Siri Nordborg Møller Torsdag 12. januar kl. 17 I aften kan du opleve oversætteren Siri Nordborg Møller fortælle om finsk sprog og litteratur. Hvad er det særegne ved finsk litteratur? Hvordan er det at oversætte fra et sprog, der er så markant anderledes? Og hvordan kommer man overhovedet i gang? Litterær oversætter Siri Nordborg Møller, der bl.a. har modtaget Kjeld Elfelts Mindelegat 2016 for sin fremragende oversætterpraksis, fortæller om at oversætte finsk skønlitteratur til dansk. Siri Nordborg Møller er cand.mag. i finsk og har oversat en lang række finske børne- og ungdomsbøger og i de senere år også grafiske romaner og romaner for voksne, bl.a. Leena Krohn: Bipavillonen, Katri Lipson: Ismanden og Pajtim Statovci: Min kat Jugoslavien. Find Den Røde Sofa i forhallens café, og dediker en aften til det finske sprog- og litteraturområde – nähdään!

side 6 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

Fotograf: H.H. Juhl

Arrangementet er præsenteret i samarbejde med RÆSON, der har særlige tilbud med til tilhørerne.


H. P. LOVECRAFT: CTHULHU KALDER Tirsdag 17. januar kl. 17 COCKTAILS OG KLASSIKERE er arrangementsrækken, som fejrer litteraturens udødelige værker i en eksklusiv atmosfære med hvid dug på bordet og ædle dråber i glasset. Her er fokus på mindre kendte klassikere og sjældne udgivelser præsenteret af forfattere, oversættere og forlagsfolk med et særlig nært forhold til det givne værk eller en forfatter. H. P. Lovecraft (1890-1937) døde så godt som ukendt. Han regnede med, at både han og hans historier ville gå i glemmebogen lige som det pulp-papir, hans noveller var udgivet på. Sjældent har nogen taget så meget fejl. I dag er både Lovecraft og Cthulhu Mythos – baseret på hans idéer – kendt verden om og integreret i populærkulturen. Novellen ’Cthulhu kalder’ fra 1926 markerer et skift i litteraturen fra klassiske gotiske fortællingers temaer og metaforer til ”den kosmiske indifferentisme” – hvilket har fået folk til sidenhen at kalde Lovecraft for litteraturens Kopernikus. Mennesket er ikke længere universets centrum, ej heller i den uhyggelige litteratur. I netop denne novelle stifter man bekendtskab med skiftet fra menneskets irrationelle trosverden til det rationelle og kosmos’ indifferente indstilling til os mennesker, set i et koldt videnskabeligt lys, hvor der ikke længere er plads til mening i antropocentrisk forstand. Det er dér, i det nihilistiske univers, de sande rædsler viser sig. Vi glæder os til et besøg af Henrik Sandbeck Harksen, cand.phil. og Danmarks største Lovecraft-ekspert. Han er passioneret læser og bibliofil og kendt som en gribende formidler af mørk litteratur. Snyd jer endelig ikke for denne mulighed for at stifte bekendtskab med en af den fantastiske litteraturs største forfattere, nyskabere og tænkere. Salonen i stueetagen

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017 side 7


Månedens forfatter:

Rune Skyum-Nielsen: JAKOB VAR HER Torsdag 19. januar kl. 17 Portrætbogen om Jakob Ejersbo, JAKOB VAR HER, har siden udgivelsesdagen toppet boghandlernes bestsellerlister og bibliotekernes udlånslister. Det tog forfatteren bag, Rune SkyumNielsen, seks år at komme til bunds i den afdøde forfatters hemmelighedsfulde liv, hans komplicerede person og forfatterskab, og researchen førte ikke bare den prisvindende journalist omkring i Nordkraft-byen Aalborgs underverden, den har også taget ham til Tanzania – ned i tanzanitminerne, ind storbymørket, ud på savannen og til toppen af kontinentets højeste bjerg, Kilimanjaro. JAKOB VAR HER er skrevet som en rekonstruktion, hvor læseren får fornemmelsen af selv at være til stede, mens handlingen udfolder sig. Portrætbogen baserer sig på flere hundrede interviewsessioner og poser med breve fra perioden 1980-2008 – og den fortælles gennem 33 kronvidner, der skiftevis holder kameraet på hovedpersonen. Hør Rune Skyum-Nielsen fortælle om sin stædige indsats for at blive klog på Ejersbo og de inspirationer, som det succesfulde forfatterskab trak på i ikke mindst Aalborg og Tanzania. Forvent andet end blot oplæsning på scenen Der vil også blive afspillet lydbidder, ligesom der vil blive læst op af udvalgte passager fra den anmelderroste livsfortælling. Endelig vil der blive vist billeder fra Ejersbos ungdom – og af de mennesker, som inspirerede ham til karaktererne i hans bøger. www.jakobvarher.dk

side 8 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017


AKT1 Radiodrama Søndag 29. januar kl. 19-21 (dørene åbner kl. 18) “En gang i mellem rejser jeg mig op og smører en skive franskbrød med smør og nutella. For nu vil jeg være fed, allerhelvedes fed!” For en enkelt søndag aften i januar omdanner AKT1 Radiodrama foyeren og etagerne på Københavns Hovedbibliotek til et kæmpemæssigt lydstudie og optager den nyeste danske og nordiske radiodramatik med dig som publikum. Vær med og levér levende dåselatter, klapsalver og snøft til optagelsen af hele fire nyskrevne hørespilspodcasts af debuterende radiodramatikere, som iradiosættes af Danmarks bedste skuespillere, instruktører og lydscenografer: • Tag med til den italienske provinsby Terracina, hvor redningen af en ildestedt kat i en kloak danner udgangspunkt for en teoretisk samtale om empati i indspilningen af den norske digter Ingvild Lothes tekst.

• Lyt med, når den unge, succesfulde Jacobs aften ændrer sig fatalt efter fire telefonopkald fra sine nærmeste og et snit i fingeren i William Halkens køkkenvaskdrama - 20 MINUTTER. • Oplev Signe Krærup Hjort male med Nutella og cola i fedmefarcen BRUNT, hvor Birthe beslutter sig for at drukne sine sorger i brune kalorier. • Mærk frygten krible i dig og kløjes i lattersudbrud, når samlingen af Rigspolitiets arkivs trusselsbreve JEG ER BEVÆBNET OG HAR TØMMERMÆND bliver gjort levende som hørespil. Foran mikrofonerne denne aften står bl.a. skuespillerne Johannes Lilleøre, Julie Zangenberg, Andreas Jessen, Tina Gylling, Anne Vester Høyer og Lærke Schjærff Engelbrecht, som bliver instrueret af Kitt Maiken Mortensen, Sigrid Johannessen og Emil Rostrup. Theis Vesterløkke, Sanne Dasseville, Rasmus Juncker og Marc Breidfjord leverer effektfulde lydscenografier til hørespillene.

Billetter koster 50 kroner og er til salg via billetto.dk fra 19. december 2016. Tjek også facebook.com/akt1radiodrama

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017 side 9


KORT SAGT #20 Torsdag 2. februar kl. 20 Kort Sagt er tilbage med sit første arrangement i 2017. Kort Sagt er for alle dem som ikke synes at netop deres viden kun skal være forbeholdt dem selv - og målet er at sprede viden og inspiration til så mange som muligt. Aftenen byder på i alt syv forskellige talere der hver får 5-10 minutter på scenen til, at brænde igennem både verbalt og visuelt med netop deres tale. Kort Sagt er for alle dem der har fået sære idéer, skrevet geniale specialer, lavet spændende projekter eller gjort sig værdifulde erfaringer som de gerne vil dele. Vi hylder talen som formidlingsform, og vi garanterer en aften hvor stemningen er hyggelig, øllerne er billige og talerne er inspirerende.

side 10 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017


Nye konstellationer – En aften med Øverste Kirurgiske Fredag 3. februar kl. 20 Øverste Kirurgiske, foretagendet der forvandlede dystre digtoplæsninger til flerfarvet fest, lukkede og slukkede festen i form af de faste månedlige oplæsningsarrangementer forrige år. Nu er de tilbage med nye konstellationer. Kig forbi til en aften med fire fremragende musikalsk-litterære performances. Sternberg

Oplev: Lone Hørslev og bandet UHØRT, som består af musikerne Jesper Mechlenburg, Rolf Hansen, og Henriette Groth.

Thomas Krogsbøl og musikeren/forfatteren Pal el Son. Følg med på bibliotek.kk.dk og facebook, hvor vi annoncerer yderligere planer for aftenen.

Peter-Clement Woetmann

Sternberg og musikeren Mads Egetoft.

Thomas Krogsbøl

Peter-Clement Woetmann og danseren Snorre Jeppe Hansen.

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

side 11


DM I SCRABBLE 2017 Lørdag 4. februar kl.9.45-18.15 Der er dømt ordkamp på tid, når Danmarks bedste scrabblespillere krydser klinger i dette års udgave af DM i Scrabble. Bevæbnet med Retskrivningsordbogen og skakur handler det om at stave hurtigt og kreativt, når titlen som Danmarksmester er på spil. Det er femte gang, at Dansk Scrabbleforening afholder mesterskabet, og tilskuere er mere end velkomne! Er du selv ord-ekvilibrist og kunne du tænke dig at stille op til DM, så se mere på: facebook.com/danskscrabbleforening

Månedens forfatter:

Geeti Amiri: Glansbilleder

side 12 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017


Korrespondenterne: Ungarn - Kan ‘godt humør’ stoppe fremmedhad og nationalisme? Tirsdag 21. februar kl. 17 I Ungarn har det såkaldte ‘To-halede hundeparti’ opnået stor popularitet ved at gøre grin med den migrantfjendtlige højrefløj, der sidder tungt på magten. »I Ungarn er der nærmest kun had og korruption tilbage. Ved at sprede godt humør kan vi nuancere den offentlige debat,« siger Gergely Kovács, partiets leder. ’Hundepartiet’ startede som en joke blandt en flok aktivister og gadekunstnere, men det har haft så stor gennemslagskraft, at gruppen nu betragtes som den eneste effektive opposition i landet. Derfor annoncerede partiets ledere for nylig, at de stiller op til det kommende parlamentsvalg. Nu er det op til partiet at bevise, om ’godt humør’ kan bruges til at skabe reel politisk forandring. Ungarn-korrespondent Lasse Skytt introducerer os til det karismatiske parti og fortæller, hvordan den ’to-halede’ satire bliver modtaget af landets befolkning og politikere.

Torsdag 9. februar kl. 17

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen. Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.

Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul. Kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Voksede op i København. Debattør og blogger på DR2, Berlingske og Ekstra Bladet.

Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017 side 13


Vidste du, at du ikke blot kan genhøre mange af Hovedbibliotekets arrangementer, men også finde podcasts om historie, litteratur, København og meget andet på bibliotek.kk.dk/podcast Her er et par eksempler: Bag om København Podcastserien ’Bag om København’ fortæller historier om spændende begivenheder og interessante personligheder, ofte set fra bagsiden af det historiske København - og omegn. Du kan høre om gangstere på 1970’ernes Vesterbro, om mennesker i bure i 1880’ernes Zoologisk Have, besøge 1800-tallets fattiggårde og opleve Danmarks 175 år som slavenation. Podcasten udkommer én gang om måneden. Dødsskibet – en digtsejlads ind i den græske underverden I det antikke Grækenlands underverden strømmede fem floder, som de døde måtte besejle for at nå til dødsriget Hades. Dødsskibet er en podcast, hvor vi i fem

afsnit, flod for flod, udforsker følelser forbundet med døden gennem lyrik og mytologi. I podcasten er de bedste digte fundet frem om sorg, had, raseri, jammer og glemsel. Du vil blive præsenteret for digte af blandt andet Pablo Neruda, Dylan Thomas, Morten Nielsen og ikke mindst D.H Lawrence, hvis fantastiske digt Dødsskibet, har inspireret til det hele. Lyt til podcasten: doedsskibet.wordpress.com/ Månedens forfatter: Peter Øvig Hver måned sætter vi særligt fokus på en forfatter med udstillinger, anbefalinger og naurligvis podcast. I november 2016 var Peter Øvig månedens forfatter. Peter Øvig havde med ’BZ’ skrevet årets mest omtalte dokumentariske bog. I podcasten kan du opleve Peter Øvig sammen med de to tidligere BZ’ere René Karpantschof og Eva Lykke – og et spørgelystent publikum – i debat om BZ-bogen og - bevægelsen. Find vores podcasts her: bibliotek.kk.dk/podcast eller via feedburner, iTunes eller din foretrukne podcast app.

side 14 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

podcast

LYT TIL HOVEDBIBLIOTEKET


LÆSEKLUBBEr COCKTAILS OG KLASSIKERE - LÆSEKLUBBEN Vi læser et eklektisk udvalg af ældre litteratur, som har betydet meget i litteraturhistorien men som sjældent læses i dag. Det er slet ikke så kedeligt, som det lyder. F.eks. hores og festes der i lange baner i en af de bøger, vi tidligere har læst, Petronius’ SATYRICON. Og vikingerne er langt værre end deres rygte, når man går sagaerne på klingen. Det er en åben og meget afslappet læseklub, hvor du kan komme, når du har lyst. Hvis du ikke lige har nået at læse hele bogen, gør det ikke noget – bare kom alligevel. Vi læser for det meste relativt korte tekster og uddrag, så det er ikke så slemt som det måske kan lyde! Læseklubben vil desuden komme omkring nogle af de titler, der er på programmet i arrangementsrækken COCKTAILS OG KLASSIKERE. Vi mødes på Hovedbiblioteket kl. 17. Tilmeld dig hos Suzan på mailadressen z09f@kff.kk.dk

FÆLLESLÆSNING I klubben Fælleslæsning læser vi noveller og digte af danske og udenlandske forfattere. Deltagerne i læseklubben får udleveret tekster i kopi. Biblioteket sørger for en tovholder, der læser højt som indledning til samtalen om fælleslæsningen. Metoden Shared Reading er udviklet i England og handler om fornøjelse ved at læse i fællesskab. På Hovedbiblioteket er konceptet tilpasset brugerne af biblioteket. Forskellige oplevelser og læsninger bliver bragt sammen og udvidet. Prosa og poesi kombineres for at udvikle læseoplevelsen. Du får en personlig og social oplevelse, og du kan forvente at komme omkring fx Søren Ulrik Thomsen og Virginia Woolf. Vi mødes hver torsdag kl. 13 på Hovedbiblioteket. Tilmeld dig på hblaeseklubber@kff.kk.dk

NYE SKRIVEKLUBBER

PRIMERAS DAMAS READING CLUB

Åbent skrivetilbud Dette tilbud appellerer til dig, der gerne vil skrive men har svært ved at afsætte timerne til det i en travl hverdag. Her åbner vi dørene på et specifikt tidspunkt om aftenen hver anden uge. Vi tilbyder rammerne og roen, så du kan afsætte tiden til at skrive. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

We are a sociable and friendly book club formed in 2014 in Buenos Aires, Argentina. The magic of travelling and nomad friendship have expanded the book club to Copenhagen, Warsaw and Barcelona. Every month we read the same book in all the cities.

Skriveklub med fokus på skriveprocessen Hvis du er i gang med eller har lyst til at skrive og godt kunne tænke dig et forum, hvor du kan sparre med andre, er dette skrivegruppen for dig. Her taler vi både om ideer og skriveproces, men der udveksles ikke nødvendigvis tekster til gennemlæsning. Mødefrekvensen er ca. 1 gang om måneden. Skriveklub med fokus på feedback Denne gruppe er for dem, der er i gang med at skrive, og som gerne vil have konkret feedback på ideer og tekster. I denne gruppe forventes det, at man læser hinandens materiale inden mødet og giver feedback på mødet. Mødefrekvensen er ca. 1 gang om måneden.

We welcome readers of all ages, both men and women, who are interested in reading, discussing good books, meeting new people, and chatting over a glass of wine or a cup of coffee. If you are an avid reader or if you would like to read more, this is the perfect book club for you. Our website: http://primerasdamas.org/ Our facebook fanpage: https://www.facebook.com/primerasdamasba/

Hovedbibliotekets læseklubber kan også ses på vores hjemmeside på adressen: bibliotek.kk.dk/tags/laeseklubber-paa-hovedbiblioteket

Tilmelding til Rie Bojer Kooistra: fb4x@kff.kk.dk

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

side 15


t ke orma s i if ss Kla i min ter cer

on

TÆT PÅ INSTRUMENTET: FLØJTEN Torsdag 19. januar 9.30, 10 og 10.30 Tag de små med til en meget særlig musikalsk oplevelse, hvor de kommer helt tæt på Helene Simonsens udlægning af Bach og Carl Nielsen for fløjte, mens de slænger sig på fåreskind. Det bliver både meditativt og dansant, men vigtigst af alt: hyggeligt! En koncert varer ca. 20 minutter. Helene Simonsen er uddannet fløjtenist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og spiller i mange forskellige sammenhænge, både i kammermusikensembler og i symfoniorkestre herhjemme og i udlandet. Alder: 2-4 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

KLASSISKE MINIKONCERTER (OGSÅ) FOR DE SMÅ Helene Simonsen og Mads Vinding spiller bach Lørdag 21. januar 10, 10.30 og 11 Tag gerne både små og større børn med til denne intime musikalske oplevelse, hvor Helene Simonsen og Mads Vinding spiller værker af Bach for fløjte og bas blandet med svensk og irsk folkemusik. Koncerterne foregår på lammeskind i en afkrog af børnebiblioteket og varer ca. 20 minutter hver. Den verdensberømte jazzbassist Mads Vinding og den klassisk uddannede fløjtenist Helene Simonsen har spillet sammen siden 2008 og i mange sammenhænge - for børn og voksne, på festivaler, turnéer og i musikforeninger herhjemme og i udlandet. Alder: Fra 0 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk B&U på 2. sal

side 16 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017


for

bør

n

Månedens forfattermøde Nanna Gyldenkærne

Håbet er som en muskelhund Tirsdag 24. januar Kl. 10 HÅBET ER SOM EN MUSKELHUND er et stærkt bud på en ungdomsbog i paranormal-genren. Mød forfatteren bag på Hovedbiblioteket. Bogen fortæller intenst og tankevækkende om et fremtidssamfund gennemsyret af frygt for det anderledes, og om en ung drengs håb og længsel efter frihed og kamp for basale menneskelige værdier i en forandret og kynisk verden. Janus bor sammen med andre børn og unge i en indhegnet lejr langt inde i skoven, væk fra andre mennesker. De unge får at vide, at det er for deres eget bedste. I lejren er de beskyttet mod omverden. Men Janus har et håb om et andet liv i frihed, og det flår og slider i ham for at finde en vej ud af lejren. Stærke drivkræfter og store følelser er i konflikt med hinanden. Måske håbet er større end både venskab og kærlighed …? Når man bliver kaldt et monster, er man nødt til at prøve at opføre sig som et menneske. Alder: 7., 8. og 9. klasser Tilmelding nødvendig på: hbtilmelding@kff.kk.dk

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

side 17


Månedens forfattermøde

Cecilie Eken

V

Torsdag 2. februar kl.10 Den vitterligt vidtfavnende og vanvittigt velskrivende børne- og ungdomsforfatter Cecilie Eken har skrevet et smukt og helstøbt værk, fuld af poesi. V er en historie fortalt på rimede vers. Den handler om sorg, savn, smerte og håb. Hovedpersonen får revet sin familie i stykker, da faren forlader familien, og hun ønsker inderligt at få ham tilbage igen, så da skyggedrengen V en nat dukker op ved hendes seng og vil have hende med ud af lede, tager hun gerne med. Sammen rejser de gennem drømmeagtige landskaber, hvor strenge grænsevogtere alle kræver en pris for at lade pigen passere. Spørgsmålet er, hvor meget hun er villig til at ofre for at nå sit mål og finde sin far igen. Det smukke langdigt er en fortælling der handler om hvad der sker når ens familie går i stykker: Jeg mødte ham V engang i maj – den aften min far var gået sin vej. Jeg lå i min seng sådan helt som normalt men ku ikke sove for alt føltes galt. Dér sad han i månens sært sølvklare strøm: en dreng uden skygge, en dreng fra en drøm helt snavset og tynd, og han kiggede rundt med øjne så grå at mit hjerte gjorde ondt. Bogen anbefales til undervisningen i dansk på mellemtrinnet. Alder: 5.og 6. klasser Tilmelding nødvendig på hbtilmelding@kff.kk.dk

side 18 Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017


Drawing sessions and FILMS IN DIFFERENT LANGUAGES

FILMFREDAGE FOR DE MINDSTE Hver fredag formiddag fra kl. 10.15 i januar og februar.

Our library invites you to join film screenings in different languages where both adults and children can meet and participate. After the film, there will be collaborative drawing sessions in the childrens library on the second floor. To join, all you have to do is show up at the library and contact a member of staff. Bring your children to draw together and watch films in different languages these following Saturdays:

Vi viser film om magi, mægtige maskiner og meget andet. Nogle film vil være mest for de helt små, andre for de lidt større børn. Alderstrinnet fremgår af programmet. Både institutioner og private er velkomne, og I må gerne blive i biblioteket efter filmene og lege, kigge i bøger eller spise frokost.

4th of February at 3 p.m. - in English 11th of February at 3 p.m. - in German 18th of February at 3 p.m. - in Spanish 25th of February at 3 p.m. - in French

Få det det fulde program på biblioteket eller skriv til os og få det tilsendt på mail. Følg også med på www.bibliotek.kk.dk under arrangementer på Hovedbiblioteket.

We are looking for volunteers to make the offer permanent. If you are interested, please write Laila Heskjær Myrwick at zr7f@kff.kk.dk

Forestillingerne varer ca. ½ time. Alder: 1,5-6 år Tilmelding og program: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

Ages: 2+ Registration: hbtilmelding@kff.kk.dk The Salon on the ground floor

LITTERÆRE LYDBILLEDER En heldagsworkshop i kreativ lydproduktion med Rikke Houd

30. januar- 3. februar Ligesom lyrik har radiomediet billedskabende og poetiske egenskaber. I denne intense 1-dagsworkshop undersøger og afprøver vi - med afsæt i udvalgte digte fra bibliotekets hylder - nogle af disse egenskaber. Eleverne får indblik i tilblivelsesprocessen i en kreativ lydproduktion, og de får mulighed for at arbejde i et professionelt lydstudie her på Hovedbiblioteket.

fra Københavns Universitet med MA i Radio fra Goldsmiths College, radiomontagetilrettelægger fra DR’s Montage samt skribent fra Nordens Forfatterskole. Hun er selvstændig radioproducent, underviser, formidler og projektleder, og producerer bl.a. for BBC/Falling Tree, Third Ear, In the dark, ABC Australia, DR, 24syv, NRK, SR, BBC, RÚV, KNR.

Workshoppen ledes af radiodokumentarist Rikke Houd, der siden 1998 har arbejdet med gestaltende og dokumentarisk radio. Rikke Houd er uddannet retoriker

Alder: 7.-10. klasse. En skoleklasse pr. dag Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

Københavns hovedbibliotek program januar / februar 2017

side 19


oversigt

Januar Torsdag 5. Kl. 18

En blank og vårfrisk dag

Tirsdag 10. Kl. 17

Korrespondenterne: Ukraine

Onsdag 11. Kl. 17

Clement Kjersgaard: Verden med Trump

Torsdag 12. Kl. 17

Den røde sofa: Siri Nordborg Møller

Tirsdag 17. Kl. 17

Cocktails og klassikere: H.P. Lovecraft

Torsdag 19. Kl. 9.30+10+10.30 Tæt på instrumentet: Fløjten Torsdag 19. Kl. 17

Månedens forfatter: Rune Skyum-Nielsen: Jakob var her

Lørdag 21. Kl. 10+10.30+11

Klassisk minikoncert (også) for de små

Tirsdag 24. Kl. 10

Forfattermøde: Nanna Gyldenkærne

Søndag 29. Kl. 19-21

Akt 1 - Radiodrama

februar Torsdag 2. Kl. 10

Forfattermøde: Cecilie Eken

Torsdag 2. Kl. 20

Kort sagt

Fredag 3. Kl. 20 Øverste Kirurgiske Lørdag 4. Kl. 9.45-18.15

DM i Scrabble

Lørdag 4. Kl. 15 films in English Torsdag 9. Kl. 17

Månedens forfatter: Geeti Amiri: Glansbilleder

Lørdag 11. Kl. 15 films in German Lørdag 18. Kl. 15 film in Spanish Mandag 20. Kl. 17

Eksistensfilosofisk Akademi: Fællesskab og suverænitet

Tirsdag 21. Kl. 17

Korrespondenterne: Ungarn

Lørdag 25. Kl. 15 film in French Mandag 27. Kl. 17 for voksne

Eksistensfilosofisk Akademi: Vækst

for børn

Morgensang hver onsdag kl. 8.30 Fælleslæsning hver torsdag kl. 13 Film for de små hver fredag kl. 10.15

Københavns Hovedbibliotek Krystalgade 15 1172 Kbh K Tlf. 33 66 30 00

Følg med i arrangementerne på

bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket www.facebook.com/kbhhb - Instagram: hovedbiblioteket_kbh


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.