KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK
MAJ/JUNI 2016
ARRANGEMENTER
K Ø B E N H AV N S H O V E D B I B L I O T E K • K R Y S TA L G A D E 1 5 • 1 1 7 2 K B H K
ET FORÅR MED LYD, DEBAT OG STORE PERSONLIGHEDER De kommende måneder byder på mange lyde. Lær at lave din egen podcast eller lydkunst, og oplev 11 bands på én aften, når vi får besøg af Aarhus’ boblende scene for undergrundsmusik. På debatfronten fortæller Pia Fris Laneth om dengang kvinder og tyende fik stemmeret, og blandt andre Özlem Cekic og Nazila Kivi diskuterer fremtidens feminisme(r). Vi sætter også fokus på ytringsfriheden i Egypten og dagligdagen for helt almindelige mennesker i Palæstina. Endelig får vi besøg af en række store kulturelle personligheder, levende såvel som historiske: King Diamond, Kjeld Holm, Marcel de Sade, Samuel Beckett, Georges Bataille og Johannes Sløk er nogle af navnene i den farverige flok. Vel mødt.
FOKUS PÅ AFRIKA
BILLY KAHORA OG DET LITTERÆRE MAGASIN: KWANI? TIRSDAG 3. MAJ KL. 17 Den kenyanske forfatter Billy Kahora gæster Danmark og giver os et indblik i både egne værker og i den kenyanske og afrikanske litteraturscene, som den ser ud lige nu. Billy Kahora er ud over forfattergerningen også chefredaktør for det nyskabende litterære magasin: Kwani? Ordet ”kwani” er kiswahili-slang og kan løst oversættes til “What’s up”. Magasinet udgiver primært kenyanske forfattere, men også en række forfattere fra resten af det afrikanske kontinent. Kwani? blev startet af bl.a. forfatteren Binyavanga Wainaina for at skabe et forum og fællesskab for forfatterne, et effektivt distributionssystem for deres udgivelser og ikke mindst at få organiseret støtte til forfatterne. Billy Kahora er uddannet i Kenya, Sydafrika og Skotland. Flere af hans noveller har været nominerede til den prestigiøse afrikanske Caine Prize. Han er desuden redaktør på og bidragsyder til The Chimurenga Chronic. Billy Kahora bliver interviewet af Trine Andersen, som er forfatter og medstifter af det malawiske forlag Panafrican Publishers. Arrangementet foregår på engelsk.
SIDE 2 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
COLLISION WITH AN INSIGNIFICANT CITY 11 AARHUS BANDS LIVE LØRDAG 7. MAJ KL. 19.30
Oplev 11 af artisterne fra projektet “Collision With An Insignificant City”. Projektet er en hyldest til og et tidsbillede af den undergrundsscene, som gør Aarhus til en signifikant by på det musikalske landkort. “Collision With An Insignificant City” blev til under festivalen Pop Revo 2015, hvor 13 aarhusianske artister samledes til en fælles koncert. Den 90 minutter lange koncert blev optaget og er nu klar til udgivelse på dobbelt vinyl via Shordwood Records i et oplag på 350 eksemplarer. Pladen kan selvfølgelig købes på dagen. Husk kontanter.
I 2013 fangede vi her på Københavns Hovedbibliotek med pladen DOKUMENT#1 et øjebliksbillede af en del af den københavnske scene på spillestedet Mayhem – og dette bliver lige så fantastisk. Vi kører tre bands i timen med indlagt pause. Oplev Narcosatanicos, Bad Stroke, Fright Eye, Ærkenbrand, Urr, Blod, Tears, Fossils, Tile Breaker, Happy Hookers For Jesus og Snaredrum! Jan Sneum indleder og sætter udgivelsen ind i et større perspektiv.
Entré 100 kr. Forsalg her: newhovedbiblioteket.billetexpressen.dk/ KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 3
MÅNEDENS BOG - SØREN ULRIK THOMSEN:
EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET TIRSDAG 10. MAJ KL. 17 Søren Ulrik Thomsens nye bog, EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, består af korte tekster om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover. Tekster fulde af sansninger, stemninger og iagttagelser. Fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Fra det rå til det rørende. Godt hundrede noter fra eftertiden om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden og samtidig insistere på sin principielle optimisme. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny. Søren Ulrik Thomsen er født i 1956 i Kalundborg. Han debuterede med digtsamlingen CITY SLANG i 1981 og har siden udgivet et rigt og vægtigt udvalg af digtsamlinger, poetikker og essays.
SIDE 4 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
GEETI AMIRI
ÖZLEM CEKIC
TALK TOWN PRÆSENTERER: FREMTIDENS FEMINISMER ONSDAG 11. MAJ KL. 17 En samtale om forskellighed, privilegier og nye alliancer I dag kan man ikke længere tale om feminismen i ental, for der er i virkeligheden tale om en mangfoldighed af feminismer. De fokuserer på forskellige kampe – det kan fx være klasse, etnicitet, retssikkerhed på nettet, økonomisk ligestilling eller reproduktive rettigheder. Men hvordan kan man udvise solidaritet med hinanden, når man kæmper forskellige kampe? Findes der egentlig en fælles kamp mod et fælles mål eller kun en kamp mellem de forskellige moderne feminismer? Og hvordan skaber vi inkluderende rum, hvor vi møder hinanden, menneske til menneske, og hvor vi kan diskutere og lære af hinanden - også uden for avisspalter og Facebook? Det er nogle de spørgsmål, vi vil udforske, når Özlem Cekic, Nazila Kivi og Geeti Amiri mødes til debat om fremtidens feminismer med Farhiya Khalid som moderator. Debatten er en opvarmning til Talk Town, en samtaleby med over 50 arrangementer om køn, ligestilling og feminisme, der indtager Den Grå Kødby den 18.- 20. maj. Talk Town er et samarbejde mellem Kvinderådet og Kulturproduktionskollektivet Indgreb.
BILLEDMAGEREN OG SPROGEKVILIBRISTEN BO REINHOLDT TORSDAG 12. MAJ KL. 17 En udforskning af litteraturens og billedets grænseland Bo Reinholdt er en af dansk litteraturs bedst bevarede hemmeligheder, og krimifablen SALVEREN er hans mesterstykke. Oprindeligt udgivet i 1997, er den netop genudsendt af forlaget Escho. Der er tale om en absolut uomgængelig roman, da Reinholdt er begavet med en synssans og et billedsprog af en anden verden – bogstaveligt talt, idet en kunstmaler og et gammelt kalkmaleri i en kirke spiller hovedrollen i fortællingen. Vi er stolte over at kunne præsentere mesteren selv, som vil læse op denne aften. Desuden gæster forlagsmand og forfatter Anders Jørgen Mogensen og kritiker Lars Bukdahl Salonen til en samtale om Reinholdts forfatterskab. Bo Reinholdt er cand. mag. i dansk og latin og debuterede i 1983 med novellesamlingen AKEFALENS VIDNESBYRD. Han har udgivet en række romaner og fortællinger. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 5
LYD PÅ HOVEDBIBLIOTEKET
EN DAG I LYDENS TEGN I SELSKAB MED DITBIB DO-IT-TOGETHER BIBLIOTEKET FREDAG 13. MAJ Kl. 14-15: DITbib Speaks - Ane Østergaard og Jacob Kirkegaard om brugen af reallydoptagelser I samtalen vil Kirkegaard og Østergaard blandt andet komme ind på, om der er forskel på at lytte med ørerne og gennem mikrofoner, hvordan man lytter til og optager en bygnings lyd, og hvordan kunstnerne går til den abstrakte opgave, det er at optage lyden af et rum. Kræver ikke tilmelding
Kl. 20: DITbib Koncert Forløbet afsluttes med en koncert på Hovedbiblioteket, hvor deltagerne fra DITbib Masterclass fortolker de producerede værker live i biblioteksrummet. Tilmelding foregår på bibliotek.kk.dk eller på facebook: facebook.com/ditbib
Kl. 15-18: DITbib Masterclass DITbib Masterclass er faciliteret af musiker og komponist Henrik Sundh fra Jyderup Højskole. Bevæbnet med en mobil optager får deltagerne adgang til bibliotekernes arkiver, dybe kældre, små hemmelige afkroge og almindelige brugsrum og sendes rundt flere steder for at eksperimentere med rumklang og reallyd. DITbib Masterclass er et kontinuerligt forløb og kræver derfor deltagelse i både Køge og København. Det er en forudsætning for deltagelse, at du medbringer egen computer med lydredigeringsprogram. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Kl. 15-17: DITbib Workshop DITbib Workshop bruger et prisbelønnet kompositionsværktøj – Fonokolab - der er udviklet af komponist Casper Hernández Cordes og designet til, at folk, der ikke nødvendigvis har en musikalsk baggrund, kan samarbejde om at skabe lydkunst i nuet og med de lyde, som omgiver os. I samarbejde med DITbib Masterclass optager vi lyde fra biblioteket, som vi fysisk former og mixer sammen til en kollektiv komposition ved hjælp af stemmen. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
SIDE 6 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
DITbib står for Do-It-Together bibliotek og er musik- og lydkunstworkshops skabt af Københavns Biblioteker og KøgeBibliotekerne med tilskud fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med SNYK, 12byer, Jyderup Electronic og Casper Hernández Cordes. DITbib Speaks og Workshop afvikles første gang d. 15. april på Køge Bibliotek og gentages 13. maj på Københavns Hovedbibliotek. For mere information se facebook.com/ditbib eller bibliotek.kk.dk
KORRESPONDENTERNE FOKUS PÅ EGYPTEN:
NÅR INGEN RIGTIG VED, HVOR DE RØDE LINJER GÅR Se mere på www.korrespondenterne.dk
TIRSDAG 17. MAJ KL. 17 Det er ikke nemt at være kunstner, journalist eller debattør i dagens Egypten. Under Mubarak var der klare røde linjer. Da han blev væltet i 2011, kunne man stort set sige alt. Men under det nuværende regime er forholdene præget af vilkårlighed. Nogle slipper af sted med hård kritik. Andre bliver fængslet for det mindste. Hør hvordan egypterne tackler den vanskelige situation, når korrespondent Rasmus Bøgeskov Larsen, som er bosiddende i Kairo, præsenterer en række eksempler på nogle af de vigtigste spørgsmål, som optager egypterne i 2016, og taler med egyptiske meningsdannere og intellektuelle om de nuværende forhold. KORRESPONDENTERNE er en medieorganisation for udlandsjournalistik, der arbejder for at skabe plads til historier om meget andet end breaking news om krige, kriser og katastrofer. Med 25 danske journalister baseret rundt om i verden kommer Korrespondenterne rundt i alle klodens afkroge og fortæller historier, der giver nye perspektiver på den tid, vi lever i. Korrespondenterne vil i løbet af 2016 i samarbejde med Hovedbiblioteket afholde en serie arrangementer, hvor der reporteres fra hele verden. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 7
FOR
ER
L SKO
MÅNEDENS FORFATTERMØDE
KAROLINE STJERNFELT: I MORGEN BLIVER BEDRE TORSDAG 19. MAJ KL. 10 Mød Karoline Stjernfelt, skaberen af I MORGEN BLIVER BEDRE, som er den dramatiske historie om kong Christian VII, dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee fortalt i tegneseriens levende, visuelle form. En ny og anderledes indgang til et af danmarkshistoriens store dramaer. I denne første del af trilogien – de to næste bind er under udarbejdelse – er det den unge dronning Caroline Mathilde, der har ordet. Dronningen som jeg-fortæller giver historien en personlig vinkel, som gør det royale drama fra det 18. århundrede nutidigt og nærværende. Karoline Stjernfelt fortæller om at planlægge, skrive, tegne og få idéer til en tegneserie. Stjernfelt viser med udgangspunkt i I MORGEN BLIVER BEDRE, hvordan man griber tegneserien an, og hvornår man når frem til at sidde med et færdigt værk. Hun fortæller også om sit arbejde med I MORGEN BLIVER BEDRE, om historisk research og character design. Alder: 6.-7. klasse Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk
Karoline Stjernfelt (f. 1993) er uddannet fra Serieskolan i Malmø og har en fast plads på tegnestuen Kulkælderen i København. Hun har tidligere udgivet tegneserier i en række antologier. I MORGEN BLIVER BEDRE er hendes første værkudgivelse.
SIDE 8 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
FOR
DE
MIN
DST
EB
ØRN
FILMFREDAGE FOR DE MINDSTE HVER FREDAG FORMIDDAG FRA KL. 10.15 I MAJ OG JUNI Vi viser film om magi, mægtige maskiner og meget andet. Nogle film vil være mest for de helt små, andre for de lidt større børn. Alderstrinnet fremgår af programmet. Både institutioner og private er velkomne, og I må gerne blive i biblioteket efter filmene og lege, kigge i bøger eller spise frokost. Forestillingerne varer ca. ½ time. Få det det fulde program på biblioteket eller skriv til os og få det tilsendt på mail. Følg også med på www.bibliotek.kk.dk under arrangementer på Hovedbiblioteket. Alder: 2-6 år Tilmelding og program: hbtilmelding@kff.kk.dk
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 9
”Hovedet åbner for Undergrunden” er for de nysgerrige. Dem, der gerne vil have en anderledes oplevelse, og som gerne vil overraskes. Biblioteksrummet bliver omdannet til et stort teater, hvor unge teatertalenter bruger rummet på nye måder, så det kendte bliver ukendt og spændende. Selv jeg kender ikke det endelige program, når scenekunstgrupperne ankommer til Hovedbiblioteket. Det er op til dem at bestemme, hvordan de bruger rummet, og hvordan de vil performe over for folk. Hovedbiblioteket giver en særlig stemning, når medarbejdere og brugere er gået hjem. Da står rummet tomt, stille og stort. Så kommer de unge scenekunstnere med deres kreative og eksperimenterende performances og fylder rummet ud. Man kan næsten sammenligne det med at træde ind i en litteraturverden, hvor bøgerne bliver levende omkring én; ud fra teatertalenternes ideer. Jeg håber, at folk får en god og speciel oplevelse med ”Hovedet åbner for Undergrunden”, både med teateret som kunstart og dets fantasifulde muligheder, men i ligeså høj grad med Hovedbiblioteket. Har man oplevet ”Hovedet åbner for Undergrunden”, vil det måske gøre det næste biblioteksbesøg som låner en smule mere magisk og mystisk. Emil Christiansen, arrangør og afvikler på ”Hovedet åbner for Undergrunden”
SIDE 10 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
FOTO: THOMAS DYRHOLM
INTERVIEW: FORVENT DET UVENTEDE
TEATEREKSPERIMENTER EFTER LUKKETID HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #4:
PUSSY OG HOVEDET LØRDAG 21. MAJ KL. 20 + 22.00 & SØNDAG 22. MAJ KL. 14.00 + 17.00 Når biblioteket er lukket, og stilheden afløser det daglige menneskemylder, åbner vi en gang om måneden for alternative teateroplevelser i det aftentomme bibliotek. De første tre grupper har vist, at mulighederne er mange: PØBELs analoge vandretur igennem de sociale medier, Teater Tilbages kælderfortolkning af bogopsætterens drømme og INSPIRED by BULLSHITs dystre walkie-talkie-teater. Kom og se, hvordan biblioteket kan forvandles af unge talentfulde scenekunstnere. Velkommen indenfor til fjerde omgang af Hovedet åbner for Undergrunden. Teatereksperimentet i maj: Pussy og Hovedet I virkeligheden har vi mistet troen på, at vi kan forandre noget som helst. I tegneserien lever menneskets kampgejst stadig. Superheltinden Pussy tror på, at det gode kan vinde over det onde. Hun er sprunget ud af tegneserieafdelingen på Hovedet - Københavns største samling af viden og fortællinger. Hovedet er et stille og lidt akavet sted. Hovedet kan forsvare alle holdninger, indeholder alle fortællinger og ser tingene fra alle sider. For Pussy er det nemt at se, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Hovedet vokser hele tiden og bliver større, men der er noget galt. Noget er ikke, som det plejer. Oplev Nanna Elisabeth Eide som solo-performer i en eksperimenterende performance af instruktøren Nadezhda Klimenko, der i en alder af 21 år allerede har været på Det Kongelige Teater, Roskilde Festival, Københavns Musikteater, Nationalmuseet m.fl. med sine sprudlende og politisk bevidste iscenesættelser. Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Mød op foran Hovedbibliotekets hovedindgang. Yderligere oplysninger fås ved tilmelding. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 11
MENNESKEBIBLIOTEKET LØRDAG 21. MAJ KL. 12-16 Menneskebiblioteket er et sted hvor du kan udfordre dine fordomme gennem dialog. Et sted hvor du kan låne et menneske, der repræsenterer en gruppe i samfundet, som hyppigt er udsat for fordomme, stigmatisering eller diskrimination på grund af deres overbevisning, livstil, handicap, sociale status, seksualitet, beskæftigelse eller etnisk oprindelse. Menneskebiblioteket arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldigheden i vores samfund, med særligt fokus på de mest udsatte grupper. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville mødes og tale sammen, kan finde plads til en åben, ærlig og oprigtig samtale. Lån bl. a. en hjemløs, en autist, et lesbisk par og en anorektiker. Mød din fordom på Menneskebiblioteket og spørg af hjertets lyst!
KLI-FI: KLIMAFORANDRINGER I LITTERATUREN MANDAG 23. MAJ KL. 17 Så længe der er is, er der håb Har skønlitteratur potentiale til at ændre menneskets destruktive adfærd og forhindre yderligere temperaturstigninger? Flere og flere forfattere gør i hvert fald forsøget på gennem fortællinger at forstå og fremskrive klimaforandringernes konsekvenser for jorden. Vi har indbudt to aktuelle forfattere til en samtale om, hvordan de ser fremtiden og det enkelte menneskes mulighed for at påvirke naturen og historiens gang. Maja Lundes BIERNES HISTORIE er en global roman om biernes død – om en verden, hvor klimaet ændrer sig, om menneskets sårbarhed og om forældre og børn. Om menneskenes første spæde forsøg på at holde bier, over dagens industrielle landbrug og til en fremtid, hvor bierne er forsvundet. Charlotte Weitzes DEN AFSKYELIGE udspiller sig i Norden i nær fremtid, hvor klimaforandringerne er slået igennem. En vild og vidtforgrenet fortælling om fanatisme og stor kærlighed. Og en økopolitisk satire om det umulige CO2 regnskab og det enkelte menneskes ansvar for at gøre noget. Maja Lunde (f. 1975) er forfatter og manuskriptforfatter. Hun er født og opvokset i Oslo. Maja Lunde har skrevet fire børne- og ungdomsbøger, og hun har desuden skrevet manuskript til en række populære tv-serier. BIERNES HISTORIE er Maja Lundes romandebut som voksenskønlitterær forfatter. Charlotte Weitze (f. 1974) har skrevet fire samlinger af fortællinger, fire romaner og to radiospil og har modtaget en række priser og legater, blandt andet Bogforums debutantpris og Kunstfondens treårige arbejdsstipendium.
SIDE 12 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
FOR
R AVE H E RN
BØ
En podcastworkshop for de 4-6-årige
VIL VENSTREFLØJEN HAVE EN ENDE PÅ KAPITALISMEN?
TIRSDAG 24. MAJ KL. 10-11.30 & ONSDAG 25. MAJ KL. 10-11.30
TIRSDAG 24. MAJ KL. 17-19
LYDUNIVERS: ”DER VAR ENGANG…”
Vi slipper fantasien løs og finder på vores helt egne fortællinger og eventyr, som vi indspiller og laver lyde til. Gennem lege og lyde lader vi os inspirere til at skabe vores egne historier, hvor alt er tilladt, og hvor alt kan ske. For at bringe historien til live skal vi finde, lave og optage lyde, som kan illustrere det, vi finder på – et voldsomt regnvejr, hestens galop, prinsessens fodtrin osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det hele sørger vi efterfølgende for bliver klippet sammen til jeres helt egen eventyrpodcast. Når vi er færdige med at indspille historier og lyde, er I meget velkomne til at spise frokost i biblioteket. Alder: 4-6 Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk
David Harveys bog 17 MODSÆTNINGER OG ENDEN PÅ KAPITALISME (Forlaget Solidaritet 2016) giver et røntgenbillede af kapitalens modsætninger. Ifølge Harvey ”viser det behovet for og fremmer antikapitalistisk politik”. Men man behøver ikke at læse bogen for at rejse spørgsmålet: Hvordan kommer vi fra systemkritik til praktisk-politisk forandring? Panel og debat med: Jørgen Petersen, fmd. Kommunistisk Parti Karen Helveg Petersen, ansvarshavende red. Det Ny Clarté Lisbeth Poulsen, MF Socialistisk Folkeparti Maria Reumert Gjerding, MF Enhedslisten Arrangører: David Harvey-læseklubben på Københavns Hovedbibliotek og Aftenskolen Grobund KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 13
HYLDEST TIL LEDIGGANG
70) var en soffer i det s fagfilosoden for n han er i endt som . Det var rev sine er er altid et let anslag ingsevne. m, at han lle en rolle kristiserede ben og delse med ndelse med tnamkrigen.
HYLDEST TIL LEDIGGANG Bertrand Russell
Bertrand Russell
TÆT PÅ INSTRUMENTET: CELLOEN BACH FOR BØRN ONSDAG 1. JUNI KL. 9.30, 10 OG 10.30 Kom med til klassiske koncerter i miniformat Tag de små med til en helt særlig musikalsk oplevelse. Bach for børn er koncerter, hvor de mindste får mulighed for at komme helt tæt på musiker Samira Dayyanis cello, mens de slænger sig på fåreskind og lytter til dejlige cellostykker af Johann Sebastian Bach. Det bliver både meditativt og dansant, men vigtigst af alt: hyggeligt! En koncert varer ca. 15-20 minutter. Alder: 2-4 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk
Samira Dayyani er uddannet cellist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har i sit musikervirke været vidt omkring - fra symfonisk musik og kammermusik til pop og jazz.
SIDE 14 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
HYLDEST TIL LEDIGGANG
»Det jeg agter at sige er, at troen på dydigheden ved ARBEJDE gør stor skade i den moderne verden, og at vejen til lykke og velstand går via en organiseret reduktion af arbejdsmængden.«
TORSDAG 26. MAJ KL. 17 I anledning af udgivelsen af Bertrand Russells essay HYLDEST TIL LEDIGGANG inviterer magasinet ATLAS til en debat, der sætter spørgsmålstegn ved nogle af vores fundamentale antagelser om tilværelsen: Behøver vi virkelig arbejde så meget, og kan det passe, at djøfferne ved bedre end os selv, hvordan vi skal leve vores liv?
Hyldest til lediggang er Bertrand Russells bidende angreb på arbejdets hellighed fra 1932. Teksten fremstår stadig lysende og aktuel på trods af dens øje alder. For som idéhistoriker Mikkel Thorup skriver i sit efterfølgende essay, er Russells tekst en øvelse i moralsk økonomi. Han siger vi skal forstå det økonomiske moralsk, altså som et middel til et mål udenfor det økonomiske, nemlig et godt menneskeliv. Og mens vores liv bliver bedre af at arbejde mindre, løser vi også problemet med arbejdsløshed.
ATLAS inviterer en lang række gæster til at debattere, hvilke forestillinger om et godt liv, de mener, man skal basere sin tilværelse på. Omslag: Storm P. Gæsterne vil løbende blive annonceret på Facebook – så følg med dér, Tilbage til naturen, 1945 hvis du ikke er for magelig.
FOR
DAG T
ILB
UD
FOR
MÅNEDENS FORFATTERMØDE - HANNE KVIST:
SKO
LER
DYR MED PELS – OG UDEN TORSDAG 2. JUNI KL. 10 Mød Hanne Kvist, forfatter til DYR MED PELS – OG UDEN; en roman med indbygget tegneserie. Bogen lægger ud med at være en roman – men halvvejs inde forvandler den sig til en tegneserie. Det er, når hovedpersonen, Freddy, holder op med at sige noget. Fordi han er så træt af at ... ja, det må man læse bogen for at finde ud af. Og det skal man gøre, hvis man interesserer sig for hamstere, boaslanger og IKEA-trailere. Eller hvis man bare gerne vil læse en god historie, der handler om en rimelig almindelig dreng, som flytter ualmindeligt meget. En forunderlig fortælling om skilsmisse og besværlige familierelationer, skrevet i et lattermildt og virtuost sprog. Og illustreret af forfatteren selv. Til forfattermødet vil Hanne Kvist vise tegninger fra nogle af sine billedbøger, læse op og fortælle om at skrive historier. Kvist viser også billeder fra skitseprocessen til DYR MED PELS – OG UDEN, og måske tegner hun også live undervejs. Der er også god mulighed for, at børnene kan stille spørgsmål. Alder: 1.-3. klasse Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk
Hanne Kvist (1961) har udgivet en lang række værker for både børn og voksne, herunder romaner, billedbøger, noveller og digte. Hun underviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur under Aarhus Universitet og har bl.a. modtaget det treårige legat fra Statens Kunstfond.
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016 SIDE 15
MASTER FATMAN
LOGEN - SORT SNAK - ESCHO FREDAG 3. JUNI KL. 20 Overskridelse og kunst - inspirationen fra Georges Bataille i dansk teater og musik Den form for udskejelser, jeg kender til, besudler ikke blot min krop og mine tanker, men alt, hvad jeg kan tænke på at sætte op imod dem, det vil sige det store, stjernestrøede univers, som kun kommer til at danne en dekorativ ramme om dem. – Georges Bataille
FEJRING AF BIBLO: BIBLIOTEKERNES NYE BØRNESITE FREDAG 3. JUNI KL. 10 - 12 Danmark har fået et nyt onlinefællesskab for de 8-12-årige, og det fejrer vi med en reception på Hovedbiblioteket. Vi serverer lidt godt til ganen, og Master Fatman er garant for en atmosfære af kosmisk positivitet og kærlighed, mens både børn og voksne får præsenteret biblo.dk. Eventen er primært for samarbejdspartnere, men alle er meget velkomne til at kigge forbi. Biblo er folkebibliotekernes nye onlinefællesskab for tweens, hvor børnene kan interagere med hinanden i interessegrupper. På biblo.dk kan børnene tale med hinanden der, hvor litteratur, film, musik og spil er i centrum. Sitet bliver overvåget og modereret af biblioteksmedarbejdere, og børnene vil altid kunne komme i kontakt med en voksen. Sitet erstatter pallesgavebod.dk.
SIDE 16 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
Forfatteren bag det filosofiske og erotiske mesterværk HISTORIEN OM ØJET, Georges Bataille, øver tilsyneladende en anseelig indflydelse på den danske undergrundsscene. Teatergruppen LOGEN opfører i øjeblikket et eksperimenterende stykke med udgangspunkt heri og indtil flere danske bands har kredset om overskridelsen i musikken med direkte henvisning til Bataille. Eksempelvis Iceage og Synd og Skam, der udgives på det progressive forlag og pladeselskab ESCHO. SORT SNAK byder på en aften, hvor Batailles syn på erotikken, overskridelsen og kunsten præsenteres af filosof Jon Auring Grimm, hvilket lægger op til en paneldebat om overskridelsen i kunsten med scenekunstner Nathalie Mellby fra LOGEN, forfatter, musiker og redaktør Anders Jørgen Mogensen fra ESCHO og skribent, radiovært og ex-kulturforsker Torben Sangild. Undervejs vil der blive præsenteret musikalske og kunstneriske eksempler på indflydelsen, og der vil være lidt udskænkning til de tørstige.
FOR
BØR
N1
0-1
4Å
DEN SANDE MARQUIS – EN AFTEN MED MARCEL DE SADE LØRDAG 4. JUNI KL. 19.30 "Den eneste grænse, jeg endnu ikke har overtrådt, er grænsen mellem liv og død". Citat: Marcel de Sade Marcel de Sade er en mand, der har levet mange liv i ét og på alle tænkelige måder har brudt med normerne og turdet skille sig ud fra mængden. I dag er Marcel de Sade 82 år gammel og kan se tilbage på et liv blottet for jantelov og små tanker. Denne aften vil publikum blive inddraget og få indflydelse på, hvilke emner der skal tales om. Vi skal blandt andet tale om døden, høre Marcels synspunkter om verden i dag samt om hans 30 år i sygeplejen og værdien af at hjælpe andre mennesker.
WORKSHOP FOR BØRN MANDAG 6. JUNI KL. 15.30-17.30
I løbet af sommeren udkommer bogen, DEN SANDE MARQUIS, BRUDSTYKKER FRA ET LIV. HISTORIEN OM MARCEL DE SADE OG MANDEN BAGVED.
LAV DIN EGEN GRAPHIC NOVEL MED HANNE KVIST Kom med til en workshop, hvor du skriver og tegner din egen graphic novel. Vi vil arbejde med at lave en sjov og dramatisk historie ud fra egne og andres oplevelser. Vi finder på gode karakterer og levende dialoger. Samtidig ser vi på perspektiv og komposition, talebobler og ekspressiv brug af skrift. Det er ikke nødvendigt at være dygtig til at tegne for at deltage i kurset, men du skal have lyst til at fortælle en god historie. Vi har papir og tegnegrej, men tag gerne dit eget med, hvis der fx er nogle særlige farver, du godt kan lide at arbejde med.
Entré 100 kr Forsalg her: newhovedbiblioteket.billetexpressen.dk
Alder: 10-14 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk
Det bliver ekstraordinært og unikt, en elegant aften, hvor der kommer gæster og en musikalsk overraskelse. Mød blandt andre Martin Hall.
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 17
R
FOR
KORRESPONDENTERNE: AT (OVER)LEVE HVERDAGEN I PALÆSTINA TIRSDAG 7. JUNI KL. 17 Livet i Palæstina er på alle mulige måder præget af konflikt. Den næsten 50 år lange militære besættelse og modstanden imod den fylder både meget i palæstinensernes tilværelser og i pressens dækning. Men der er også en hverdag, som består af uendelig meget andet, og som vi sjældent hører om. Efter at have boet fem år på Vestbredden fortæller Lena Odgaard med lyd og billeder om, hvordan folk (over)lever, når vold og besættelse er en del af dagligdagen. Journalist Lena Odgaard har været bosat i Ramallah siden 2011 og har dækket Israel-Palæstina konflikten for bl.a. DR, Radio24syv og Information samt internationale medier som Al Jazeera, Radio France International, Monocle24 og FSRN. Korrespondenterne er en medieorganisation for udlandsjournalistik, der arbejder for at skabe plads til historier om meget andet end breaking news om krige, kriser og katastrofer. Med 25 danske journalister baseret rundt om i verden kommer Korrespondenterne rundt i alle klodens afkroge og fortæller historier, der giver nye perspektiver på den tid, vi lever i. Korrespondenterne vil i løbet af 2016 i samarbejde med Hovedbiblioteket afholde en serie arrangementer, hvor der reporteres fra hele verden.
Se mere på www.korrespondenterne.dk SIDE 18 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SKO
LER
SOMMERBOGEN 2016: KICKOFF TIL LÆSELYST ONSDAG 8. JUNI KL. 10 Kom med, når vi skyder den årlige læselystkampagne, Sommerbogen, i gang. Vi får besøg af en hemmelig gæst, som afslører sine yndlingsbørnebøger, måske læser lidt op og i hvert fald sørger for at give børnene en masse inspiration til at holde læselysten ved lige i sommerferien. Det hele handler om at læse bøger og skrive gode anmeldelser. Der er som altid fede præmier på højkant, og børnene kan deltage i konkurrencerne både selv og klassevis. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu – mere information følger på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at skrive til os på hbtilmelding@kff.kk.dk Alder: 4.- 6. klasse Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Sommerbogen er en national læsekonkurrence for de 7-14-årige, hvor børn skal læse og anmelde bøger i løbet af sommerferien. Børnene vælger selv, hvad de vil læse – bare det passer til deres læseniveau. For at deltage i konkurrencerne skal man anmelde minimum tre bøger. Sommerbogen foregår på biblo.dk og på de lokale biblioteker fra 10. juni til 20. august.
SAMUEL BECKETT TORSDAG 9. JUNI KL. 17 COCKTAILS OG KLASSIKERE er arrangementsrækken, som fejrer litteraturens udødelige værker i en eksklusiv atmosfære med hvid dug på bordet og ædle dråber i glasset. Her er fokus på mindre kendte klassikere og sjældne udgivelser præsenteret af forfattere, oversættere og forlagsfolk med et særligt nært forhold til det givne værk eller forfatter. Samuel Beckett (1906-1989) regnes for en af det tyvende århundredes vigtigste dramatikere og forfattere, og han modtog Nobelprisen i 1969. Han er mest kendt for stykker som MENS VI VENTER PÅ GODOT og for romanerne MOLLOY og DEN UNÆVNELIGE. Men forfatterens værker strækker sig langt ud over disse. Mikkel Bruun Zangenberg har skrevet en introduktion til Beckett, der præsenterer alle hans værker fra 1929 til 1989. Denne aften kan du stifte bekendtskab med nye sider af forfatterskabet samtidig med at du nyder en veltilberedt – og billig! – cocktail. Husk venligst at medbringe kontanter.
Mikkel Bruun Zangenberg (født 1968) er en dansk litteraturhistoriker og kritiker og lektor i dansk sprog og kultur ved universitetet i Kent.
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 19
MÅNEDENS BOG - KJELD HOLM
MENNESKET ER EN MISFORSTÅELSE FREDAG 10. JUNI KL. 17 I april 2016 ville Johannes Sløk være blevet 100 år, og i den anledning er netop udgivet en revideret og udvidet udgave af Kjeld Holms bog fra 2007 om tænkeren og teologen Johannes Sløk og et venskab for livet. Johannes Sløk (1916-2001) var en af de fire Aarhus-teologer og betragtes som en af sin generations største intellektuelle. Han var professor i teologi og grundlagde i 1967 Institut for Idehistorie; han var en kras debattør, en blændende underviser og formidler og ikke mindst afholdt mentor for unge studerende som Jan Lindhardt og Kjeld Holm, der senere skulle gøre sig gældende i samfundsdebatten. Kjeld Holm mødte første gang Johannes Sløk i foråret 1966. Snart udviklede den respekterede forsker og den unge student et nært venskab, der skulle vare til Sløks død i 2001. Igennem årene kendte Kjeld Holm den opfarende og evigt fornærmende, skarpe og intelligente professor bedre end de fleste. Sløk bragte teologien i spil med den europæiske filosofi, humanisme og litteratur og forholdt sig ganske kritisk til den danske ”magelige og borgerlige” kristendomsdyrkelse. Kjeld Holm, født 1945, er teolog, idehistoriker og debattør. Indtil 2015 var han biskop over Aarhus Stift.
SIDE 20 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
PIA FRIS LANETH
1915 - DA KVINDER OG TYENDE BLEV BORGERE
Pia Fris Laneth er forfatter, journalist og tidligere redaktør på bl.a. Dagbladet Information. Hendes litterære gennembrud kom i 2006 med LILLYS DANMARKSHISTORIE.
TIRSDAG 14. JUNI KL. 17 Da kong Frederik VII underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, var det en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret. Halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle. Det er denne kolossale holdningsændring, 1915. DA KVINDER OG TYENDE BLEV BORGERE handler om. Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for at gøre Danmark demokratisk. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes styrelse – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt- eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk. Bogens omdrejningspunkt er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling med mænd i lyset af bøndernes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af personligheder: viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder. På forskellig vis banede de vejen for, at danskerne forandrede sig fra at være den enevældige konges undersåtter til at være politiske borgere. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 21
TEATEREKSPERIMENTER EFTER LUKKETID HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #5:
OPERA(TION)SPROG LØRDAG 18. JUNI KL. 19 + 21 & SØNDAG 19. JUNI KL. 17 + 19 OPERA(TION)SPROG er femte forestilling i rækken af teatereksperimenter uden for lukketid på Hovedbiblioteket – og den sidste, inden Hovedet åbner for Undergrunden holder sommerpause. Gå ikke glip af den talentfulde instruktør-duo lundberg x johannesens OPERA(TION) SPROG. Velkommen indenfor til Hovedet åbner for Undergrunden #5. Teatereksperimentet i juni: OPERA(TION)SPROG - seks operasangere, et mørkt bibliotek og 30 [nytilkomne] publikummer Forestil dig at krydse grænsen til et lukket land. Et land, hvor du ikke kender reglerne og ikke forstår sproget. En mand råber til dig. Eller synger han? Velkommen til Danmark. Landet, der flyder med velfærdsgoder og griseeksport. Og så er det bare ærgerligt, hvis du ikke kan lide det. lundberg x johannesen giver dig en hovedkulds indoktrinering i opera, systemer og sprog... Forstår du? lundberg x johannesen består af Kristoffer Lundberg og Sigrid Johannesen. Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Mød op foran Hovedbibliotekets hovedindgang. Yderligere oplysninger fås ved tilmelding.
SIDE 22 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
FOREDRAG OM SEKSUEL VOLD SOM STRATEGISK KRIGSFØRELSE TIRSDAG 21. JUNI KL. 17 Krigsførelse har set en særdeles morbid udvikling gennem de seneste mange år, hvor voldtægt og seksuel krænkelse af primært kvinder og piger bliver brugt mere og mere strategisk. Eksempler stammer helt tilbage fra 2. verdenskrig, over krigene på Balkan, konflikten i Congo og i dag, Syrien. Dette emne er derfor højaktuelt. Seksuel vold og voldtægt bliver brugt som tortur og terror ikke blot for at ramme de kvinder og mænd, det går ud over, men ligeledes hele lokalsamfund.
KING DIAMOND I SAMTALE OG MED GÆSTER LØRDAG 25. JUNI KL. 14
Ahlam Chemlali, programleder hos Dignity, vil hente eksempler fra felten og sætte fokus på de sundhedsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser for ofrene, deres familier og samfundsstrukturen. Arrangeret i samarbejde med Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).
Legendariske King Diamond optræder på dette års Copenhell Festival den 24. juni. Dagen efter kan du møde ham på Københavns Hovedbibliotek. Opvokset i Rødovre, dannede Mercyful Faith – gik senere solo som King Diamond og bor nu i Dallas. Vi kommer til at høre om gamle dage og alt muligt andet, og der sættes tid af til spørgsmål fra publikum. Vært er Steffen Jungersen. Der kommer spændende gæster, og baren er åben. Perfekt som optakt til tredjedagen på Copenhell, hvor Black Sabbath er hovednavnet. Jens Kofoed-Pihl, bibliotekar, selvudnævnt krigsgud og fan, glæder sig og fortæller: ”De tre gange, jeg har været i USA med bands, har jeg altid fået gratis drinks af folk, når jeg udtaler: ”I’m from the land of Mercyful Fate”. King Diamonds gamle band nyder stor respekt verden over, meget mere end den almindelige dansker er klar over. Og med god grund. King Diamond var en af de første ægte satanister i rock, hvor det hele ikke bare var et sejt gimmick. Mange black metal bands skylder også Hvidovredrengen alle deres skolepenge. Hans stemme er også utrolig unik, en slags amokfalset udgave af Rob Halford. Og nu er vores danske metalhelt klar til Copenhell, hvor han opfører hele 1987 mesterværket ABIGAIL. Jeg er der, i forreste række, med djævlehornene i vejret, mens jeg headbanger mit lange garn i stor respekt.” Entré 50 kroner Forsalg her: newhovedbiblioteket.billetexpressen.dk KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MAJ/JUNI 2016
SIDE 23
OVERSIGT
OVER ARRANGEMENTER I MAJ/JUNI
MAJ TIRSDAG LØRDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG TIRSDAG TORSDAG LØRDAG LØRDAG SØNDAG MANDAG TIRSDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG
3. 7. 10. 11. 12. 13. 17. 19. 21. 21. 22. 23. 24. 24. 25. 26.
KL. 17 KL. 19.30 KL. 17 KL. 17 KL. 17 KL. 14-21 KL. 17 KL. 10 KL. 12-16 KL. 20 + 22 KL. 14 + 17 KL. 17 KL. 10 KL. 17 KL. 10 KL. 17
FOKUS PÅ AFRIKA – BILLY KAHORA COLLISION WITH AN INSIGNIFICANT CITY MÅNEDENS BOG: SØREN ULRIK THOMSEN: EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET FREMTIDENS FEMINISMER BO REINHOLDT LYD PÅ HOVEDBIBLIOTEKET KORRESPONDENTERNE: FOKUS PÅ EGYPTEN FORFATTERMØDE : KAROLINE STJERNFELT: I MORGEN BLIVER DET BEDRE MENNESKEBIBLIOTEKET HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #4 HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #4 KLI-FI – KLIMAFORANDRINGER I LITTERATUREN DER VAR ENGANG… PODCASTWORKSHOP FOR BØRN VIL VENSTREFLØJEN HAVE EN ENDE PÅ KAPITALISMEN? DEBAT DER VAR ENGANG… PODCASTWORKSHOP FOR BØRN HYLDEST TIL LEDIGGANG - DEBAT.
JUNI ONSDAG TORSDAG FREDAG FREDAG LØRDAG MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG TIRSDAG LØRDAG SØNDAG TIRSDAG LØRDAG
1. 2. 3. 3. 4. 6. 7. 8. 9. 10. 4. 18. 19. 21. 25.
KL. 9.30-11 KL. 10 KL. 10-12 KL. 20 KL. 19.30 KL. 15.30 KL. 17 KL. 10 KL. 17 KL. 17 KL. 17 KL. 19 + 21 KL. 17 + 19 KL. 17 KL. 14
BACH FOR BØRN – KONCERT FORFATTERMØDE: HANNE KVIST: DYR MED PELS – OG UDEN LANCERING AF BIBLO.DK EN AFTEN OM GEORGES BATAILLE DEN SANDE MARQUIS – EN AFTEN MED MARCEL DE SADE LAV DIN EGEN GRAPHIC NOVEL, WORKSHOP KORRESPONDENTERNE: PALÆSTINA SOMMERBOGEN – KICK OFF COCKTAILS & KLASSIKERE: SAMUEL BECKETT MÅNEDENS BOG: KJELD HOLM: MENNESKET ER EN MISFORSTÅELSE PIA FRIS LANETH HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #5 HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #5 FOREDRAG OM SEKSUEL VOLD SOM STRATEGISK KRIGSFØRELSE KING DIAMOND
• FOR VOKSNE • FOR BØRN Morgensang hver onsdag kl. 8.30 Film for de små hver fredag kl. 10.15
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK KRYSTALGADE 15 1172 KBH K TLF. 33 66 30 00
Følg med i arrangementerne på
bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket www.facebook.com/kbhhb