Hovedbibliotekets arrangementsprogram marts-april 2017

Page 1

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK

PROGRAM MARTS/APRIL 2017

Inkl. Kbh Læser 2017 Eksistensfilosofisk Akademi Madame Nielsen og mange flere...

K Ø B E N H AV N S H O V E D B I B L I O T E K • K R Y S TA L G A D E 1 5 • 1 1 7 2 K B H K


FORÅRSPROGRAMMET 2017 Årets tema for litteraturfestivalen Kbh Læser er ’Vækst’. Hvis I ikke allerede har læst festivalens flotte avis, så snup den på nærmeste bibliotek eller boghandel og bliv inspireret til at deltage i et af festivalens mange arrangementer, eller ganske simpelt til at læse.

POLITIKERE, LITTERATUR OG METZ

Vækst er et forkætret ord, der på godt og ondt fylder i den offentlige debat. Når Hovedbiblioteket tager livtag med begrebet, nøjes vi ikke med at fokusere på økonomisk vækst. Under festivalen bliver vi ”overtaget” af tidsskriftet Marronage, der dagligt byder på en række kritiske ”modlæsninger” af historien, litteraturen og vækstbegrebet. Vi kigger også på klassikere, ghettoer og landbruget blandt meget andet.

Den2radio starter under Kbh Læser en temaserie, hvor radioen inviterer en række politikere ind for at tale om litteratur, der betyder noget for dem, i samtale med Georg Metz.

Festivalen udfolder sig over blot ti intense dage, men temaet ’vækst’ er faktisk en meget passende fællesnævner for mange af forårets arrangementer. På debatsiden tager vi blandt andet et kig på overklassens forgreninger og økonomiske magt. På musikfronten lancerer vi arrangementsrækken ’Nye danske’, der prøver at give et overblik over det evigt knopskydende vækstlag. Til marts er Torben Munksgaard månedens forfatter. I hans nye roman får hovedpersonen nok af omverdenen og bygger en mur rundt om sit parcelhus. Der kan man da tale om grænser for vækst.

Georg Metz har inviteret overborgmester Frank Jensen til en snak om litteratur. Frank Jensen har selv valgt et værk, der betyder meget for ham: Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren.

FREDAG 24. FEBRUAR KL. 14.30:

FREDAG 3. MARTS KL. 15: Georg Metz har inviteret folketingsmedlem Martin Lidegaard ind til en snak om litteratur. Martin Lidegaard har selv valgt et værk, der betyder meget for ham: "100 års ensomhed" Af Gabriel García Márquez.

FOTO: MARIE HALD

Velkommen til Hovedbibliotekets forårsprogram. Vi lover, at det spirer.

SIDE 2 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


MARTIN LIDEGAARD / FOTO: STEEN BROGAARD

VÆKST I DE LITTERÆRE KLASSIKERE FREDAG 24. FEBRUAR KL. 16

FRANK JENSEN

De Litterære Selskaber giver 5 skarpe foredrag om klassikere

ISK AKADEMI

EKSISTENSFILOSOF

VÆKST – BATAILLE OG DEN GENERELLE ØKONOMI VED ASGER SØRENSEN MANDAG 27. FEBRUAR KL. 17 Vækst vil alle have nu om dage. Og det selvom alle ved, at der er grænser for vækst. Ingen kan i dag være i tvivl om, at hverken menneskeheden eller kloden i længden kan holde til den kapitalistiske markedsøkonomi drevet af vækstlokomotiver. I den anledning er det værd at se lidt nærmere på to af nutidens vigtigste ideologiske figurer, nemlig økonomi og arbejde. Den gængse opfattelse af økonomi kan ifølge Georges Bataille betragtes som en blot begrænset økonomi. I stedet forslår han en generel økonomi, hvor økonomien ikke blot betragtes som en del af menneskets sociale liv, men også af naturen og universet. I en sådan økonomi leverer arbejdet stadig den nødvendige produktion, men Bataille fremhæver især det grænseoverskridende og suveræne forbrug, der gør livet værd at leve.

16 -16.15: KORT INTRODUKTION V/JOHAN ROSDAHL OG FÆLLESSANG 16.15 -16.30 JAMES JOYCE Hovedværket ULYSSES er portalen til den moderne roman, en kultklassiker, der fik gang i væksten i den litterære modernisme. 16.30 -16.45 EDGAR ALLAN POE Fortællingen om hofnarren og krøblingen HOP FROG er fortælling om misvækst, hån og triumferende hævn. Den finder sted i et kongeslot i et imaginært europæisk land og for at mystificere det yderligere, stammer hovedpersonerne fra uciviliserede egne ”- langt fra vor konges hof”. Eventyret ender i et rædselscrescendo, da Hop Frog hævner et hånende overgreb på ham. Fortællingen udkom få måneder før Poes død i 1849 og nogle opfattede beretningen som Poes hævn mod en samtid, som ikke forstod hans digtning. Andre så den som en litterær hævn mod en bestemt kvinde og hendes sladrende omgangskreds. 16.45-17 HENRIK PONTOPPIDAN Fra udviklingsroman til afviklingsroman? Pontoppidan overlader meget til læseren, og slutningen på hovedværket LYKKE-PER diskuteres stadig: Hvor lykkelig blev Lykke-Per? Er hans udvikling vækst eller misvækst? 17-17.15 JOHANNES JØRGENSEN Johannes Jørgensen havde en vane med at opdele sit liv i epoker alt efter hvilken holdning han for tiden hyldede og som fik afgørende indflydelse på hans åndelige og eksistentielle udvikling. Fra barndommens enkle tro til en voksende gudserkendelse, som brat endte i nihilistisk fornægtelse af enhver ydre styrelse. Langsomt spirede imidlertid en ny åndelig trang i ham, der først førte ham frem til en diffus, panteistisk åndelighed for endelig at føre ham over i katolicismen. 17.15- 17.30 H.C. ANDERSEN Vi kommer ikke uden om DEN GRIMME ÆLLING. Den står for mange som selve sindbilledet på, hvordan man kan vokse ud af andegården. Blot man har ligget i et svaneæg. - Grantræet vokser i skoven. Dets liv er længsel efter noget større, noget ubestemt stort. Som bekendt glemmer det at glæde sig; Hørren er derimod en lykkelig vækst, som glædes over den udvikling, som sker med den.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 3


GIN & GENDER LØRDAG 25. FEBRUAR KL. 20 Selskab for Ligestilling og Dansk Kvindesamfund er igen gået sammen om et event med to yndlingsting som omdrejningspunkt: drinks og litteratur. Med fokus på køn, ligestilling, kønsroller, feminisme, sexisme, kønsidentitet og denne gang med fokus på VÆKST. En håndfuld skarpe, kyndige, inspirerende kvinder har udvalgt og vil læse tekster skrevet om VÆKST. Bidragsyderne afsløres i bedste suspense-

SIDE 4 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

stil løbende i arrangementets facebookevent - så følg med ved at erklære dig "interesseret"! Eller stol blindt på os, ryd kalenderen, tryk "deltager" og glæd dig til en inspirerende lørdag aften, der kan fylde og mætte dig med indtryk, så du må tulle hjem og fordøje, eller være springbræt til en aften, hvor køn og kultur diskuteres passioneret til ud på de små timer. Vi lægger bøger, bibliotek og billig bar til (HUSK KONTANTER!) - hvor I bærer det hen, er op til jer.


DEN RØDE SOFA TORSDAG 2. MARTS KL. 17 Med romanen HJEM blev Sara Linderoth Bouchet vinder af den romankonkurrence, som Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening og forlaget Tiderne Skifter udskrev i 2015. Opfordringen var at skrive en roman med temaet flygtninge. HJEM, som blev valgt som vinderroman af en enig jury og udgivet i december 2016, er en fortælling om en syrisk flygtningefamilie, som efter en dramatisk flugt fra krig og død i deres hjemland er havnet i et ghettolignende boligkompleks i en unavngiven by i den danske provins. I en samtale med Tiderne Skifters forlægger Claus Clausen fortæller Sara om sin roman og dens vigtigste temaer – om frygt og flugt, om hjem og rodløshed, om drømmen om at høre til, og om litteraturens potentiale og rolle i forhold til nogle af vor tids vigtige emner.

HVAD SKAL VI MED LANDBRUGET? ONSDAG 1. MARTS KL. 17 Hver eneste dag lukker danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om ca. et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark. Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Jørgen Steen Nielsen, Kim Qvist og Hans Otto Jørgensen vil diskutere alternativer. Nøgleordene er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer og nye samtaler mellem land og by.

Sara Linderoth Bouchet er fransk-dansk. Hun er kandidat i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med en master i kulturel identitet fra The University of St. Andrews, Skotland. Hun har arbejdet med kommunikation i politiet og som professionel danser og underviser i USA. I dag er hun leder af Johannes V. Jensen Museet. Claus Clausen er grundlægger af forlaget Tiderne Skifter, hvor han siden 1973 har stået som udgiver af oversat og dansk litteratur indenfor alle genrer – kulturkritik, politik, romaner og noveller. Han var medlem af den jury, der valgte HJEM som vinderroman og derpå dens forlagsredaktør og udgiver. I samarbejde med Dansk Forfatterforening

Jørgen Steen Nielsen er biolog, forfatter og journalist ved Dagbladet Information. Forfatter til bl.a. Den store omstilling (2012) og På den anden side (2015). Kim Qvist er tidligere forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, nu økolandmand med Topkær Økologi, der også har en social dimension. Samtidig er han en af kræfterne bag Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der går i luften i foråret Hans Otto Jørgensen er forfatter, tidligere rektor på Forfatterskolen og stifter af Forlaget Gladiator hvor han er redaktør og underviser. I samarbejde med Information/ Moderne Idéer

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 5


KAN VI PLANLÆGGE DET

GODE LIV I UDSATTE BOLIGOMRÅDER? TORSDAG 2. MARTS KL. 20 - 22 Kan man planlægge sig til det gode liv, eller skal det vokse nedefra? Det er et af de spørgsmål, vi stiller, når vi sætter fokus på to almene boligområder: Gellerupparken i Aarhus og Urbanplanen i København. Begge områder er de seneste år blevet sat på det litterære landkort, blandt andet med værker af forfatterne Hanne Højgaard Viemose og Morten Pape. Til dette arrangement vil Hanne Højgaard Viemose og Ahmad Mahmoud, der har skrevet om sin barndom og ungdom i ghettomiljøet i Hundige-bydelen Askerød, læse op af deres værker og tage en debat med Henning Winther og Mikkel Warming, der er ledere af boligområderne Gellerup og Urbanplanens helhedsplaner. For hvad sker der, når byplanlægning og helhedsplaner konfronteres med litteraturens stemmer? Debatten vil fokusere på forholdet mellem arkitektur, byplanlægning og livet i de udsatte boligområder, der skildres i litteraturen. Arrangementet rammesættes af ph.d. Elisabeth Skou Pedersen, der er ekspert i litteraturens steder.

SIDE 6 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

Om deltagerne: • Hanne Højgaard Viemose er bl.a. kendt for romanen MADO. I 2015 udgav hun bogen Helhedsplanen, der er en del af serien Små bjerge af beton, der alle omhandler Gellerup i Aarhus, hvor Hanne i en årrække har boet med sine børn. • Ahmad Mahmoud udgav i 2015 bogen ”Sort land”, hvor han beretter om sin barndom og ungdom i ghettomiljøet i Hundige-bydelen Askerød. • Mikkel Warming, Sekretariatsleder for Partnerskabet, den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen (3B). Bor selv alment i Sydhavnen, og er aktiv i beboerdemokratiet i AKB-København. I årene 2006-2013 Socialborgmester i Københavns kommune, valgt for Enhedslisten. • Henning Winther, Boligsocial leder i Brabrand Boligforening. Forhenværende rapper, producer og festivalarrangør, rapskoleleder, ungdomsskoleleder samt medlem af Aarhus Kommunes Kunstråd. Arrangeret af: Kbh Læser og BL - Danmarks Almene Boliger Debatten fortsætter i Århus efter festivalen på Dokk1 21/3.


JENNY ERPENBECK I SAMTALE MED CARSTEN JENSEN FREDAG 3. MARTS KL. 17 Overgange, eller mere præcist sagt, hvordan vækst i form af flygtninge kan forandre et helt samfund og ændre et enkelt menneske, er emnet i den tyske forfatter Jenny Erpenbecks aktuelle roman GÅR, GIK, GÅET. Højaktuel og med stor indlevningsevne skildrer Erpenbeck i denne roman mødet mellem flygtninge og en Berliner-professor, hvis liv i høj grad forandrer sig i mødet med flygtningene og deres livshistorier. ”Det som interesserer mig i litterær forstand,” udtaler Erpenbeck i et interview, ”er overgange på både det private og det politisk-historiske plan. I overgange bliver vækst tydelig, hvis man opfatter forvandlinger som vækst-manifestationer.”

FOTO: KATHARINA BEHLING

Carsten Jensen taler med forfatteren om romanen og hvordan man kan fortælle om de presserende samfundsproblematikker i fiktionens form. I samarbejde med Goethe Institut Dänemark.

BOGBLOGGEREVENT 2017 SØNDAG 5. MARTS KL. 14 -18 Kbh Læser og bogbloggen Mellem Linjerne inviterer til event om krimigenren og samarbejdet mellem bogbloggere og litteraturfestivaler Bogbloggere har skabt et rum på nettet hvor de kan få afløb for deres læseglæde og dele deres begejstring for bøger og diskutere med ligesindede. På den anden side af skærmen sidder læserne, som med bogbloggernes opståen har rig mulighed for at finde nogen de deler smag med, og få inspiration til den næste bog de skal læse. Kbh Læser og bogbloggen Mellem Linjerne er gået sammen om et event for danske bogbloggere, hvor der vil være oplæg af forfattere og succesfulde bloggere. Fokus vil være på krimigenren. Herudover vil der også være en paneldebat om, hvad bogbloggere og litterære festivaler kan bruge hinanden til og lære af hinanden. Kom og diskuter. Mød forfattere, bogbloggere, forlagspersoner og litterære festivaltyper. Lyt og lær, eller byd ind. Der vil være forplejning og en goodiebag til alle fremmødte. Tilmelding er nødvendig til kontakt@mellem-linjerne.dk

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017 SIDE 7


FOTO: CHRISTINE DENCK

MODLÆSNINGER Tidsskriftet Marronage deltager i Kbh Læsers litteraturfestival på Københavns Hovedbibliotek med otte dages kurateret program under titlen »Modlæsninger«. Modlæsninger skal forstås som en kritik af »vækst« og »økonomisk udvikling« som neutrale begreber, der forvrænger, den undertrykkelse og udnyttelse, som ligger bag. I Hovedbibliotekets foyer udstiller Marronage værket »Broken Parliament« af Lorenzo Sandoval og i det et udvalg af bøger. Bøgerne rummer kritiske perspektiver på Vestens og særligt Danmarks historiske fortrængning af kolonitiden. »Broken Parliament« mimer opløsningen af fælles symboler og nationale fortællinger. Bibliotekets besøgende inviteres til gå på opdagelse i værket og i Marronages litteratur. Tidsskriftet Marronage beskæftiger sig med koloniale perspektiver og modfortællinger. Første nummer udkommer den 31. marts, hundredårsdagen for salget af »Dansk Vestindien« til USA. Følg os på facebook.dk/marronagejournal

SIDE 8 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

En række kunstnere, forfattere, aktivister og forskere inviteres til at skabe et rum for samtaler og diskussioner, der har det til fælles, at de stiller spørgsmålstegn ved en vestlig idé om vækst, viden og oplysning.


PROGRAM HVER DAG KL. 9-9.45 I HELE FESTIVALPERIODEN (UNDTAGEN SØNDAGE, HVOR BIBLIOTEKET ER LUKKET) Modlæsninger »The Bridge Radio« Tag morgenkaffen med på Hovedbiblioteket, hvor vi hver morgen spiller podcasts fra radiokollektivet The Bridge Radio, der producerer radio om asyl- og migranterfaring: alt fra virkeligheden i Sandholmlejren til Sjælsmark deportationscenter vil lyde fra midten af Hovedbiblioteket. Oplev radio i et anderledes rum.

FREDAG 24. FEBRUAR 10 - 10.45 Modlæsninger »Er der plads til børn i din revolution, feminist?« Vi vil gerne bede dig tage en pause fra at smadre patriarkatet og lytte til et opråb fra os, som din revolution er i gang med at efterlade i børneværelset, overdænget med skyldfølelse og beskidte bleer. Med Maia Lorentzen og Emma Wandahl fra Killjoy. 13 - 14.30 Modlæsninger »Madprogrammer og gastronationalisme« I dag skal vi på en rejse ind i TV-madens verden. Katrine Meldgaard Kjær, PhD-studerende ved Syddansk Universitet, vil fortælle om rejsemadprogrammer og om, hvordan hun har brugt genren til at undersøge koloniale aftryk i nutidens populærkultur. Jonatan Leer, post doc ved Aarhus Universitet, vil fortælle om sin forskning i gastronationalisme. 15 - 15.45 Modlæsninger »Hvordan bliver viden skabt?« Studenterorganisationen FRONT på rundtur på Hovedbiblioteket i anledning af Marronages overtagelse: FRONT beskæftiger sig med diskrimination på danske uddannelsesinstitutioner; både fysiske rammer og normer for vidensdannelse, så på denne tur ser vi på Hovedbibliotekets rammer for adgang og viden.

LØRDAG 25. FEBRUAR 13 - 14 Modlæsninger »Vi organiserer selv transpolitik, der giver mening« Normalitet kræver altid en Anden, når det kommer til køn, krop, race og seksualitet. Session med Transpolitisk Forum, der kæmper for mere end juridiske rettigheder for en bestemt marginaliseret befolkningsgruppe.

15 - 16 Modlæsninger »Transnational adoption som postkolonialt udtryk« Transnational adoption kan ses som en direkte forlængelse af en kolonial arv. Adoptionspolitisk Forum gennemgår de undertrykkelsesmekanismer transnational adoption bygger på og lægger op til en debat om en familieskabelse, der traditionelt ses som »en god gerning for barnets bedste«. Oplægsholdere: Yong Sun Gullach og Kim Witthoff fra Adoptionspolitisk Forum 17.30 - 19 Modlæsninger »Modernitetens mørke sider: En samtale om identitetspolitik, Oplysning og universalisme« Lige siden Renæssancen har idéen om Europa som centrum for civilisation og rationalisme været dominerende på verdensplan. I denne samtale vil vi se kritisk på begrebet universalisme, og hvordan afkolonisering kræver et brud med idealerne om civilisation, og hvordan modernitet, identitetspolitik og kolonialisme hænger uløseligt sammen. Moderator: Nazila Kivi i samtale med Saer El Jaichi, Katrine Bregengaard og Julia Suárez-Krabbe. MANDAG 27. FEBRUAR 15.15 - 15.45 Modlæsninger »Filmvisning« Instruktøren Masar Sohail og Nawras Film viser deres film The Republic of T.M. fra 2016. I The Republic of T.M. møder vi den unge Taha og hans alter-ego Tony, der ønsker at transformere Tahas følelse af fremmedgørelse, gennem et voldeligt forsøg på at realisere drømmen om et nyt land. I en række dialoger mellem de to, hjælper Tony med at afklare hvad det er Taha har brug for, for at kunne skabe sit land. 16 - 16.45 Modlæsninger »Samtale og oplæsning med forfatter Lone Aburas« Lone Aburas læser op af teksten, Det er jeg der taler (Regnskabets time) som genremæssigt bedst kan karakteriseres som en monolog, en politisk tale, en bevidsthedsstrøm, der handler om jeg’ets erfaringer med racisme, som hun møder den og har mødt den -i sit liv og opvækst. Teksten handler om jeg’ets frustration og ikke mindst desperation over ikke at kunne handle politisk ift. krig, flygtninge/ indvandrer- politik og dansk krigsdeltagelse. I samtale med Laura Na Blankholm.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 9


19.15 - 20.45 Modlæsninger: »Stormøde om aktionsdag på Transfer day 31. marts« Marronage opfordrer til demonstration! Den 31. marts 1917 solgte den danske stat »Dansk Vestindien« til USA uden at forhøre sig hos befolkningen på øerne. Den danske stat har aldrig tilbudt en officiel undskyldning eller anerkendt det kollektive traume som koloniseringen efterlod. »Transfer day« bliver hvert år markeret på US Virgin Islands. Men hvordan viser vi vores solidaritet og forståelse? Marronage inviterer til stormøde om planlægningen af en demonstration i København 31. marts, hundredåret for salget.

TIRSDAG 28. FEBRUAR 13 - 14.30 Modlæsninger: »Danmarks koloniale arv« Idéhistoriker, Astrid Nonbo Andersen, forsker i erindrings- og historiepolitik ved Dansk Institut for Internationale studier. Hendes forskning centrerer sig om Danmark og de tidligere danske kolonier - særligt de Amerikanske Jomfruøer, Grønland og Tranquebar. Astrid Nonbo Andersen vil åbne op for nye perspektiver på Danmarks forhold til sin koloniale arv. 15 - 16.30 Modlæsninger: »Kolonihistorie i folkeskolen« Hvordan kan man arbejde med kolonihistorien i folkeskolen? I forbindelse med 100-året for salget af »De Vestindiske Øer« åbner særophængningen »Ufortalte historier« på Statens Museum for Kunst. I samarbejde med Temi Odomosu fra Living Archives og det Kongelige Bibliotek er Jens Christensen, Michelle EIstrup og Nana Bernhardt i gang med at udarbejde undervisningsmateriale om Danmark som slavenation og kolonimagt. Karen Ravn modererer samtalen om, hvordan vi kan formidle historie i folkeskolen. 18.30-20.30 Modlæsninger »Dem vi taler om- Repræsentation af etniske minoriteter i danske nyhedsmedier « En helt ny undersøgelse lavet i samarbejde mellem Ansvarlig Presse og RUC viser, at etniske minoriteter er voldsomt underrepræsenteret som kilder i danske nyhedsmedier. Der tales meget om etniske minoritetsborgere i den offentlige debat, men der tales sjældent med dem. Og når de kommer til orde er det typisk i historier om kriminalitet, integrationsproblemer og religion. Hvad er konsekvensen af, at en tiendedel af befolkningen er næsten fraværende i den »demokratiske samtale«? Paneldebat med repræsentanter fra Ansvarlig Presse og danske nyhedsmedier.

SIDE 10 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

ONSDAG 1. MARTS 10 - 13 Modlæsninger: »Film som modstand og poesi« Anden visning: Lørdag. 4/3 kl. 10 -13 Hvordan portrætterer filmens poesi mennesker, der oplever undertrykkelse? To dage afholder Marronage filmvisninger. Visningerne spænder over dokumentarer, kunst- og spillefilm, men har det til fælles, at de beskæftiger sig med racistiske strukturer, og hvordan undertrykkelse altid er blevet fulgt af organiseret modstand. 15 - 17 Modlæsninger »Mød tidsskriftet visAvis« »Men hvordan gøre modstand, når xenofobien tager ordene ud af munden på os? Når sproget, vi kan bruge til at yde fælles modstand, også er det sprog, der fjerner os fra hinanden?«, spørger visAvis’ redaktion. Igennem snart et årti har det aktivistdrevede tidsskrift vist, hvordan man kan skabe diskussioner om asyl og migration på andre præmisser end dem, som mainstreammedier sætter. Tidsskriftet, der bruger sproget til aktiv modstand inviterer til samtale. TORSDAG 2. MARTS 15 - 16 Modlæsninger: »The Bridge Radio Live« The Bridge Radio inviterer til en session om at lave radio, uafhængigt af nationalstatens undertrykkende love og logikker. Radiokollektivet startede i 2015 som en protest mod EU’s migrationsregime. Politikere og medier taler om flygtninge- og grænseproblemer, men ofte uden dem, der har oplevet systemet selv. »Vi vil ikke være tavse omkring det, der sker ved EU’s grænser og i asylsystemet. Ved at hæve vores stemmer - kan vi skabe forandring.« Radioen er en platform, hvor folk kan dele deres egne historier og oplevelser. 18.30 - 19.30 Modlæsninger: »Kan kolonialismen spores i dansk film?« I oplægget ser vi uddrag fra Far til Fire og Beyoncés Lemonade og andre forskellige filmklip, på tværs af genrer, grænser og tid. Tess S. Thorsen, forsker i repræsentation i dansk film, viser hvordan kolonialismens strukturer har virket på dansk film..

FREDAG 3. MARTS 15.15 - 16.30 Modlæsninger: De-koloniale døtre: Hvordan ødelægger en kolonialistisk, hvid patriarkalsk herskerstruktur familier? Performancefilm, oplæsning, debat og samtale mellem kunstner og digter Yong Sun Gullach og forfatter Leslie Ann Brown. Arrangementet vil foregå på engelsk.


LØRDAG 4. MARTS 17 - 18 Modlæsninger: »Fireburn Queen« Samtale mellem kunstnerne Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle, der samarbejder om at skabe skulpturen “Queen Mary”, der skal opsættes i 2017 foran det Vestindiske pakhus i Kbh. La Vaughn Belles, der bor og arbejder på Saint Croix, skaber fortællinger, der udfordrer koloniale processer og låner i sine værker fra arkitektur, litteratur, historie, arkæologi og social modstandskultur. Jeannette Ehlers udfolder hun blandt andet emner som de sorte borgerrettighedsbevægelser i USA, trafficking, slaveoprør på Jomfruøerne og Danmark som kolonimagt.

19 - 22 Modlæsninger: »Marronage« Kom med til en aften med grænseløs musik. Efter otte dages overtagelse af Hovedbiblioteket inviterer Marronage til aftenafslutning. Vi bruger det rum, vi har skabt i løbet af Kbh Læser og ser samtidigt frem mod »Tidsskriftet Marronage«, der udkommer den 31. marts 2017.

FOTO: CHRISTINE DENCK

18.30-18.45 Modlæsninger: »Mémoires Perdues« Performance ved danser og kunstner, Julienne Doko. »Mémoires Perdues« sætter spørgsmålstegn ved begreberne kollektiv erindring, traume og fremskridt. Lærer vi virkelig af erfaringen? Forestillingen ‘er en følelsesmæssig reaktion på den tilsyneladende endeløse gentagelse af smerte. Det er et råb til fremtiden om hukommelsens vigtighed. Varighed 15 min.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 11


EKSISTENSFILOSOFISK AKADEMI HVER MANDAG FRA 6. MARTS TIL 29. MAJ KL. 17-19 Eksistensfilosofisk Akademi forsætter den succesfulde forelæsningsrække, der tematiserer eksistens som et allestedsnærværende problem i den filosofiske tradition; som fænomen, problem og vilkår i filosofiens historie. Denne gang går de tematisk til værks, frem for at fokusere på en filosof fra gang til gang. Vi genbesøger således tænkere som Nietzsche, Hegel, Beauvoir og Camus og afsøger nye territorier med Weil, Fichte, Bergson, Wollstonecraft og Unamuno. Arrangementerne er åbne for enhver. Læs mere på www.facebook.com/eksistensfilosofiskakademi

6. marts 13. marts 20. marts 27. marts 3. april 10. april 24. april 1. maj 8. maj 15. maj 22. maj 29. maj

Digtning efter Auschwitz? Vrøvl om erobringer og helte Kunst og oprør Absurditet og litteratur Den anden Mennesket og fællesskabet Latter og vanvid Revolution og revolte Historiefilosofiens forløsning Totem og tabu Køn, krop, magt Er Gud død?

MORGENSANG: KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG ONSDAG 8. MARTS KL. 8.30 Vi kæmper selvfølgelig for ligestilling og kvinders rettigheder hver eneste dag, men den 8. marts markerer vi med ekstra pondus, hvor vigtigt det er at blive ved. Vi får besøg af Danmarks sejeste mandlige feminist, Henrik Marstal, som sammen med Vibe Kathrine FangelHansen fra Højskolerne udfylder værtsrollen på denne alvorlige, men festlige kampdag. Kom ind! Husk at der er morgensang hver onsdag kl. 8.30 året rundt på Hovedbiblioteket. Hold øje med ugens tema og sangvært på facebook og bibliotek.kk.dk.

SIDE 12 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


MINORITY TALKS 2

POPKULTURENS SPEJLBILLEDE ONSDAG 8. MARTS KL. 17-20

Mino Danmark, DareGender og Hovedbiblioteket inviterer til debataften i rækken af arrangementer under navnet Minority Talks. Denne aften på Kvindernes Internationale Kampdag fokuserer vi på popkulturens spejlbillede, i form af kønsroller, normer og idealer for minoriteten i populærkultur. DEBATRUNDE 1 – DE UNGE Jens Philip Yazdani blev i 2016 kendt som elevrådsformanden på det omdiskuterede Langkjær Gymnasium. Rafel Shamri vandt som den første europæer nogensinde i 2015 Den Europæiske Borgerpris, for hendes arbejde med antiradikalisering. Nadim Mahmoud er kendt som den yngste bror i tv-succesen ’Familien fra Lærkevej’, hvor minoriteten for alvor blev præsenteret for de danske tv-seere. Sammen skal de unge give os et indblik i deres opfattelse af minoritetsdanskere i popkulturen. DEBATRUNDE 2 – KVINDERNE Jacqueline Friis-Mikkelsen fra Unique Models har en afgørende stemme indenfor skønhedsidealer og mode i Danmark. Khaterah Parwarni har med sit stærke talerør, skabt et nyt narrativ af minoritetskvinder i debatten. Ihan Haydar er trommeslager i bandet LIGA, og har skabt en karriere indenfor et tydeligt, mandsdomineret felt, og fik for alvor sat fokus på, hvad de nye indfødsretsregler kan have af konsekvenser for den enkelte. De fortæller, hvordan de ser pladsen

Minority Talks

2

for minoritetskvinder indenfor hver deres felt, og hvordan de oplever debatten omkring normer og forventninger som både kvinde og som minoritet i offentligheden. DEBATRUNDE 3 – MÆNDENE Den dansk-palæstinensiske rapper, Marwan, har gennem en årrække givet os førstehåndsberetninger om livet fra sin blok. Det er samtidigt Marwans debut på en debatscene. Den dansk-amerikanske sanger og rapper, Shaka Loveless, tager os med på første række, og fortæller om et liv mellem to nationaliteter. Musikproduceren, Reza, der er manden bag S!VAS og grundlæggeren af brandet MUF10, har skabt en karriere på beretninger fra minoriteten. Sammen vil de dele deres erfaringer og tanker om popkulturens rolle i forhold til dét at være rollemodeller. Føler de som mænd (og minoritet) pres for at præstere/performe en bestemt form for maskulinitet, og hvordan kobles maskulinitet og minoritet sammen i deres virke?

Aftenens værter: Journalist Lucia Odoom, der er aktiv indenfor områder som skønhed i minoriteten, #blacklivesmatter og menneskerettigheder for især kvinder og minoriteter. Lucia vil blive akkompagneret af tidligere digital redaktør på Cover og nuværende strategisk rådgiver, Moussa Mchangama, som medvært på aftenens event.

POPKULTURENS SPEJLBILLEDE

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 13


BOLIGER TIL FOLKET UDSTILLING 9.-25. MARTS Fernisering Torsdag 9. marts kl. 17 Udstillingen ’Boliger til folket’ sætter fokus på en overset guldalder i dansk arkitektur- og samfundshistorie: 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser. I dag tænker de færreste på 1940’erne og 1950’ernes etagebygninger som noget særligt. Bygningerne er del af vores velkendte forstadslandskab, og ved første øjekast gør de ikke noget særligt væsen af sig. Men faktisk repræsenterer denne periode en guldalder inden for dansk arkitektur- og samfundshistorie: Grundlæggelsen af den danske velfærdstat. Efter Anden Verdenskrig var Danmark ramt af akut boligmangel, og derfor gik staten, de almene boligorganisationer og arkitekterne sammen om at bygge nye og bedre boliger til folket. Dagsordenen var social: Man ville give den almindelige familie mulighed for at komme ud af byens slum og mørke baggårde, og mange af de nye etagebygninger blev derfor bygget i åbne, grønne omgivelser med plads til fællesskabet. Lejlighederne var lyse og funktionelle, og som noget nyt blev etagebygningerne opført med både

SIDE 14 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

vaskekælder, legeplads og parkering. Det var den moderne drøm om det gode liv. Etagebygningerne blev bygget i enkle, men smukke og holdbare materialer. Håndværket var i top, og arkitekturen udtænkt – eller inspireret af - nogle af de bedste, danske arkitekter. Heriblandt Arne Jacobsen, Kay Fisker, Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekten C.Th. Sørensen. Visionen om at bygge godt til almindelige mennesker er også én af årsagerne til, at danske arkitekter slog igennem i udlandet. Den dag i dag rejser arkitekter, byplanlæggere og kulturinteresserede fra hele verden hertil for at opleve periodens etagebygninger og hente inspiration til, hvordan man kan bygge gode boliger, som alle kan få råd til. 1940’erne og 1950’ernes etagebygninger repræsenterer et vendepunkt i dansk arkitektur og samfundshistorie. De er værd at være stolte af. Pas godt på dem.


MENNESKERETTIGHEDER EFTER DET ARABISKE FORÅR - KONGEDØMMET BAHRAIN TORSDAG 16. MARTS KL. 17 Kom til debat om menneskerettighedssituationen i Kongedømmet Bahrain efter det arabiske forår.

NYE DANSKE #01 - LØD TORSDAG 9. MARTS KL. 19-21 Release: LØD (Part Time Records) Lød er et nyt og ubeskrevet blad i dansk musik. Eneste indspillede bevis på deres eksistens er små hektiske youtube-klip, der som nøglehuller viser glimt af femkløverets musikalske arbejde. Nysgerrige ører har dog kunne opleve Løds repetitive trancepunk live på Stengade, Drone, Bakken, Tape og Christianias Børneteater. Den 9. marts træder Lød for alvor frem i lyset med udgivelsen ’Folder’. En EP på 28 minutter fordelt på fire skæringer. På Folder demonstrerer gruppen sit særlige musikalske udtryk, hvor de tager elementer fra tysk guldalderkraut og canadisk klingende postpunk og sætter sammen med dansksproget lyrik. ’Folder’ udkommer på vinyl via det nyopstartede pladeselskab Part Time Records. Lød fejrer udgivelsen med koncert, gratis håndbajere og selvfølgelig mulighed for at købe et eksemplar af EP’en. Arrangementet foregår i Hovedbibliotekets musikafdeling på 2. sal, hvor der også er rig mulighed for at låne vinyler og andet godt med hjem.

Arrangementet starter med en screening af menneskerettighedsdokumentaren WE ARE THE GIANT, som fortæller historien om borgere, der bliver aktivister og deres kamp for fredeligt at konfrontere uretfærdigheder i deres hjemland og for deres tro på, at menneskerettigheder er universelle. De dansk-bahrainske kvindelige menneskerretighedsforkæmpere Maryam and Zainab Al-Khawaja fortæller om deres erfaringer med at promovere fredelig aktivisme, og de autoritære repressalier mod borgerlige og politiske rettigheder i Kongedømmet Bahrain. Al-Khawaja-søstrene fortæller om de personlige omkostninger som deres arbejde har, og om behovet for at fortsætte med at sige fra når menneskerrettigheder bliver krænket. Efterfølgende vil der blive afholdt en debat, ført an af researchere og professionelle som er engageret i menneskerettighedsarbejde i lande omkring den Persiske Bugt. De vil reflektere over den nuværende tilstand af menneskerettigheder i området. Til at supplere al-Khawajasøstrenes personlige historier, vil socio-politiske faktorer såvel som internationale interesser i regionen blive diskuteret som mulige forklaringer på ikke bare den mislykkede revolution, men også på forringelsen af borgerlige og politiske rettigheder i området, særligt i Bahrain. Debatten vil forsøge at afdække globale perspektiver af menneskerettigheders tilstand, baseret på evigt foranderlige omstændigheder som influerer staters politik og folks opfattelse af menneskerettigheder. Spørgsmålet man må overveje er: Kan man virkelig nyde sine menneskerettigheder til fulde i isolation fra fremmed deltagelse? Arrangeret af Bahrain Center for Human Rights (BCHR)

Denne aften er samtidig den første i rækken af arrangementer, hvor man udover at blive præsenteret for en kunstner og en ny udgivelse, kan få tips til andre nye danske udgivelser fra den frådende danske undergrund – præsenteret af gode folk ude fra. Vi byder velkommen til: Nye Danske. Dette arrangement bliver til i samarbejde med LYDBUTIKKEN.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 15


MENNESKEBIBLIOTEKET LØRDAG 18. MARTS KL. 12-16 Menneskebiblioteket vender tilbage med en bogreol fyldt med levende litteratur. Det er her du som "læser" kan låne mennesker med titler som Anorektiker, Alkoholiker, Autist, Bipolar, Bulimiker, Hivsmittet, Flygtning, Incestoffer, Jøde, Konvertit, Kropsudsmykket, skizofren med mere, til en personlig samtale om emnet. Her kan du udfordre fordomme og få svar på selv meget personlige spørgsmål. Som noget nyt indfører vi en "Boganmelderboks”, så vores læsere kan anmelde deres bog umiddelbart efter læsningen. Alle anmeldere modtager en gratis "Jeg er læser i Menneskebiblioteket" t-shirt, som tak for hjælpen.

BLODSØSTRE – FILMVISNING OG DEBAT MED LISBETH ZORNIG

Udlån er gratis og kan have en varighed af op til 30 minutter. Reglerne er enkle: Læsningen skal foregå i bygningen, bogen skal afleveres tilbage til tiden og i samme stand som ved udleveringen. Lånerkort udleveres ved Menneskebibliotekets skranke, hvor man også kan finde en oversigt over det levende litteratur, som er tilgængelig på dagen. Arrangementet kører fra 12-16.

FREDAG D. 17. MARTS KL. 17 BLODSØSTRE er en prisbelønnet dokumentarfilm om søsterskab. Lisbeth Zornig introducerer filmen og efter visningen er der debat med en af tvillingesøstrene. BLODSØSTRE er en tæt visuel dokumentarfilm, der beskriver det indbyrdes forhold og den ubetingede kærlighed mellem Julia og Johanna to tvillingesøstre fra Malmø. Filmen er historien om en meget stærk søstersymbiose, der uundgåeligt brydes, når voksen-alderen står for døren. Om det svære ved at blive adskilt – om at finde sig selv – om piger fulde af utrolig styrke ... og kærlighed, der aldrig ender. Tvillingerne Julia og Johanna ankommer som små til Malmø i Sverige fra Aserbajdsjan. I bagagen medbringer de en ubeskrivelig følelsesmæssig bagage. De uadskillelige søstre er tæt forbundet i et forsøg på at afværge mareridt efter oplevelser med bortførelse og mishandling. De er overlevende, som har et ubrydeligt bånd, der overskrider traumer, og har en slående gensidigt støttende symbiose. De to søskende lover altid at være der for hinanden, aldrig lade nogen eje dem og får lavet deres hensigts-erklæring som tatoveringer BLODSØSTRE er overordentlig vellykket portræt af søstrenes indre liv, deres intimitet og isolation samt deres styrke. Gennem sublim og intens fotografering kommer publikum helt tæt på tvillingerne. Hvem er de hver især uden den anden? En film om den særlige søstersolidaritet, der er mellem tvillinger. Instruktør: Malin Andersson (60 min.)

SIDE 16 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


MÅNEDENS FORFATTER: TORBEN MUNKSGAARD:

MUREN TORSDAG 23. MARTS KL. 17 Torben Munksgaard kan i 2017 fejre 10 års forfatterjubilæum, og det gør han ved at vende tilbage til parcelhuskvarteret, som han også tog under særdeles kærlig og kritisk behandling i sin anmelderroste debutroman RETROGRAD. Da den midaldrende forretningsmand Bjørn Thomsen bliver forladt af sin kone, beslutter han sig for at vende verden ryggen og mure sig inde. Bogstavelig talt: Han bygger en høj mur hele vejen rundt om sit hus for at være i fred for resten af verden. Sådan noget gør man ikke uhindret i det parcelhuskvarter, hvor Bjørn bor. Naboerne vil ikke finde sig i, at han bare sådan melder sig ud og bryder de uskrevne regler for fællesskabet, og snart begynder en indædt nabokrig med muren som centrum. Striden eskalerer hurtigt til uanede højder med anklager om indbrud, tyveri, hærværk og vold. MUREN er en dyster komedie om personlig frihed, ensomhed, tilgivelse og verdens tomhed, efter at man har mistet den, man elsker – og samtidig en satirisk kommentar til en tid, hvor vi opfører mure og hegn som aldrig før. Torben Munksgaard (f. 1975) debuterede i 2007 med RETROGRAD, der blev oversat til svensk, norsk og finsk. Siden har han udgivet DEN PERFEKTE MAND, EN SELVBIOGRAFI (2009), SORT HUND (2012) og I VIRKELIGHEDEN (2014). I 2013 modtog Torben Munksgaard Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. MUREN udkommer 7. marts

Månedens forfatter er ikke kun et arrangement. Forfatteren vil også være til stede resten af måneden i form af anbefalinger, der er forfatterens helt personlige bud på værker, man bør stikke næsten i. Følg med på bibliotek. kk.dk, facebook, instagram og biblioteksrummet til december, når vi viser Torben Munksgaards anbefalinger.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017 SIDE 17


TEATEREKSPERIMENTER EFTER LUKKETID

HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #7:

GO WEST

TIRSDAG 28. MARTS – TORSDAG 30. MARTS KL. 21.30

Et helt år er gået siden teatergruppen PØBEL, som den første, udnyttede det store biblioteksrum efter lukketid og dermed lancerede vores eksperimenterende teaterkoncept Hovedet åbner for Undergrunden. Fem andre grupper med opfindsomme forestillinger og en særudgave under Kulturnatten har siden været igennem konceptet med gode erfaringer og betagede publikummer som følge. Derfor er vi nu, i fuldt vigør, klar til 2017’s fantasifulde, eftertænksomme og spændende teatereksperimenter! Og som konceptet hidtil har vist, synes inspirationen for scenekunsttalenterne uophørlig, hvorfor vi alene fra marts-juli har fem vidt forskellige grupper, der går til scenekunstnerisk biblioteksangreb. Velkommen indenfor til 7. omgang af Hovedet åbner for Undergrunden. Teatereksperimentet i marts: Go West I år 2029 befandt verdenen sig i en ny, større og dybere depression, end den der havde forgået 100 år tidligere. Verdens borgere kunne ikke motiveres til at arbejde eller sågar til at engagere sig i politik eller sociale fællesskaber af nogen art. Troen på de styrende magter og bedre tider havde siden 2017, stille og roligt forladt folks bevidsthed – gnisten havde simpelthen langsomt slukkedes i menneskets øjne og verdens nationer så småt segnet hen i stilhed og forfald. Hvordan kunne verdensborgernes tillid vindes tilbage, hvordan kunne gnisten

SIDE 18 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

hos mennesket gentændes? ”Paradiset” Go West var en forførende og propagandistisk kulisse, der skabtes for at overbevise om og motivere til at et bedre, fantastisk og idyllisk sted fandtes, hvis bare man arbejdede og tjente penge nok – for penge, de er vejen dertil! Oplev teatergruppen X-AKTs anti-utopiske danseforestilling, der tager en svingom med tidens samfundstendenser. Med inspiration fra internationale stilikoner inden for teater som Hotel Pro Forma og Robert Wilson er der lagt i ovnen til en Fagre Nye-Verden-associerende koreografisk oplevelse udover det sædvanlige. X-AKT ledes af instruktøren Azadeh Ghavamrad, der har en baggrund i dramaturgi og filosofi fra Aarhus Universitet og som sidste år blev udvalgt af det Kgl. Teater og teaterfestivalen Vildskud til at spille sin forestilling Meditationer – Krigere uden våben i Skuespilhuset. X-AKT består derudover af danserne: Mathilde Mensink, Clara Josephine Manley, Beatrice Eriksson, Sara Brendstrup, Pernille Schmidt Hansen, Nuno Catharina Pedersen, trommeslager, Mattias Søndergaard og digter, Rasmus Varnich Blumensaat. Tilmelding: f06u@kff.kk.dk Danseforestilling i centralsalen. Yderligere oplysninger fås ved tilmelding.


KORRESPONDENTERNE: DE FATTIGE TYSKERE TORSDAG 30. MARTS KL. 17 Tyskerne? De kører jo i BMW og på økonomisk frihjul i euro-zonen! Det tror mange europæere i hvert fald. Men det er absolut sandheder med modifikationer - ikke mindst for de mange millioner tyskere, der med en officiel mindsteløn på ca. 63 kroner knapt nok kan leve af deres elendigt betalte fuldtidsjobs. Netop dem og deres forhold vil Tyskland-korrespondent Mathias Irminger Sonne fokusere på i dette foredrag. “Der findes stort set ikke noget udviklet industriland, hvor der er så stor ulighed - både i forhold til indkomst, formue og chancer,” påstår lederen af det anerkendte økonomiske institut DIW, Marcel Fratzscher, i sin nyeste bog FORDELINGSKAMPEN – HVORFOR TYSKLAND BLIVER STADIG MERE ULIGE. Passer det? Og hvilke konsekvenser har det i så fald - både for det politiske landskab og i Tyskland og for Tysklands økonomiske position i Europa og verden? Uanset konsekvenserne vil uligheden blive et stort emne for især socialdemokratiske SPD i årets spændende tyske valgkamp. Tyskland-korrespondent Mathias Irminger Sonne gør os klogere på ”de fattige tyskere”.

DEN RØDE SOFA: PROVINSEN TJEKKER IND – LITTERATUR TUR-RETUR MED KRIMIFORFATTER LOTTE PETRI TORSDAG 30. MARTS KL. 17

Fotokredit: Hanne Fuglbjerg

”At skrive er at rejse.” Hør om krimiforfatter Lotte Petris rejser rundt om i landet på jagt efter gode gys. Rejsen går blandt andet til Sikringen, Nykøbing Sjælland, hvor hendes krimi HVIDT SNIT foregår. Hun vil også fortælle om, hvordan den danske ulv i Thy fik en stor plads i hendes plot, og hvor hun har hentet inspiration til hendes nye krimi DJÆVLENS VÆRK, som handler om eksorcisme og det onde. Hun interviewes af krimiforfatter Jakob Melander, som er aktuel med den religiøse thriller ELEKTRA. Lotte Petri (f. 1968) er født i Roskilde, og som barn boede hun med sin familie i en embedsbolig tilknyttet Avnstrup Plejehospital, et psykiatrisk hospital under Sct. Hans, nær Hvalsø, hvor hendes far var overlæge. Hende opvækst i dette miljø har inspireret til HVIDT SNIT.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017 SIDE 19


MAGTENS KØBMÆND – EN DEBATAFTEN OM ERHVERVSELITEN OG DEMOKRATIET TIRSDAG 4. APRIL KL. 17 60 af de eksisterende milliardformuer i Danmark er skabt i løbet af blot én generation. Uanset om du har fået dig et nyt kontaktfrit dankort, står du i kontant forbindelse med den danske overklasse. Du ved det måske ikke, men det er nærmest ikke til at undgå. For ikke bare landets godser, men også supermarkeder, bilimportører, tøjmærker, økologisk såvel som ikke-økologisk landbrug – i alle facetter af dagligdagens økonomiske liv har overklassen en finger med i spillet. En fjerdedel af alle danske arbejdspladser er i selskaber ejet og/eller styret af overklassen. Den omfattende danske søtransport er et væsentligt overklasseforetagende. Den stærkt kontroversielle forening Bæredygtigt Landbrug er en overklasseopfindelse. I kulturlivet styrer overklassen så mange fonde, at de årlige donationer kan sammenlignes med Kulturministeriets budget. Denne aften undersøger vi og diskuterer, hvordan økonomisk magt påvirker samfundet i dagens Danmark. Investerer virksomhederne nok i deres ansatte og i en langsigtet, bæredygtig vision for fremtiden? Hvor langt er vi fra horderne med høtyve og mord i øjnene? Og hvad skal der til – om noget – for at dæmme op for formuekoncentrationen? Program 17-17.30 Kortlægning af danske overklasse Søren Jakobsen, Cavling-belønnet journalist og dokumentarforfatter, aktuel med bogen OVERKLASSEMAGT – PÅ STREJFTOG I DE ØVERSTE DANSKE MAGTCIRKLER (2016), har foretaget et omfattende og systematisk gravearbejde for at samle de væsentligste fakta og historier om erhvervseliten. I dette foredrag får du et koncentrat af hans resultater. 17.30-18 Alliancer i magteliten med særligt henblik på fagbevægelsen Foreningen for Elite- og Magtstudier ved Cristoph Ellersgaard fortæller om den fælles magtalliance mellem erhvervslivet, staten, fagforeningerne og forskningslivet. Der er udgivet 2 bøger i foreningens regi MAGTELITEN – HVORDAN 423 DANSKERE STYRER LANDET (2015) og MAGTENS ATLAS (2016). 18-19 Paneldiskussion og offentlig debat Udover foredragsholderne består panelet af Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank og forbundsformand i Dansk Metal og formand for CO-Industri.

SIDE 20 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


BUSTUR TIL PARADIS VOL 1 EN ANALOG DANNELSESREJSE FOR RIGTIGE MENNESKER ONSDAG 5. APRIL KL. 19-21 I december 2016 tog Hovedbibliotekets egen ”Hr Bibliotekaren” og en heldig gruppe deltagere bussen rundt i København, legede musikturister og oplevede byen på en ny måde. I et historisk perspektiv og i et nutidigt. Optagelserne fra dagen er blevet til en lille film. Den skal vi se. Optagelserne fra STC Studierne er blevet til en vinyl - på Nordsø Records og den er analog fra ende til anden. EP’en kan købes på dagen og First Flush, Nanna og Valentin-brødrene gør det, som de gjorde så fantastisk hos STC under busturen - LIVE - på Københavns Hovedbibliotek. Der er øl til en 20’er og Jan Sneum fortæller om mulige busture i fremtiden. Du er også velkommen til at komme med indspark og ønsker.

Pernille Frydensbjerg

Pernille Frydensbjerg

BOGRECEPTION: MARQUIS MARCEL DE SADE – GLIMT BAG MASKEN FREDAG 7. APRIL KL. 16-19 Som en lille prik over i’et til sidste års udsolgte arrangement med Marcel de Sade, lægger vi hus til receptionen på Pernille Frydensbjergs nye bog. Bogen er en personlig beretning bag myten om den danske Marquis, Marcel de Sade. Bogen afslører nogle sandheder om en særpræget mand, der har levet et dramatisk liv fyldt med både glimmer, glamour samt mange vel skjulte smertefulde stunder. Marcel de Sade kreerede, for mere end 50 år siden, sin egen forunderlige verden. Allerede som ganske ung brød han med alle normer og mange rejser bragte ham næsten jorden rundt. Kendte mennesker fra specielt Frankrig og USA, flokkedes dengang om den elegant klædte mand, der så tydeligt skilte sig ud fra mængden. Også i Danmark var Marquien´s ekstravagante fester og interessante persona, et stort samtaleemne i de år. Han bliver kendt som Danmarks første celebrity. Domstole og den danske presse gav ingen nåde til Marquien. Trods dette, kan han alligevel se tilbage på et liv blottet for jantelov og små tanker. “Den eneste grænse jeg endnu ikke har overskredet, er grænsen mellem liv og død”. Citat: Marcel de Sade Mød Marcel de Sade og Pernille Frydensbjerg og - køb og få bogen signeret. Der vil være lidt gyldne dråber til ganen.

www.historia.dk

HISTORIA

Glimt bag masken

OBS: Marcel de Sade er vært ved Morgensangen onsdag den 5. april kl. 8.30

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 21


MÅNEDENS FORFATTER:

MADAME NIELSEN: DET HØJESTE VÆSEN TIRSDAG 6. APRIL KL. 17 DET HØJESTE VÆSEN er historien om kærligheden mellem fortælleren, det ganske almindelige menneske, og en gådefuld skønhed, et væsen fra en anden verden, der viser sig at være diktatoren Ceausescus Rumænien. Ud af forelskelsens rus kommer pigens livshistorie langsomt til syne: hendes opvækst som et af Ceausescus særligt udvalgte balletbørn ved den rumænske statsballet, der en skønne dag, som bare syttenårig uskyldig ballerina under en turné til Italien nærmest ved et tilfælde kommer til at hoppe af og må begynde et helt nyt liv, alene i et fremmed sprog, men stadig og uanset, hvor hun bevæger sig, med Ham, diktatoren, som sin skygge, faderskikkelsen, den hemmelige elsker. Parallelt med historien om den store kærlighed, ”der flår menneskene ud af tiden, ud i en gudernes mytiske verden, som de ikke er skabt til at overleve”, får vi historien om Nicolae Ceausescu og det Rumænien, der i en vis forstand var Hans værk, og hvor Han var overalt, ikke bare i det offentlige rum, men også i hjemmene som ”medlem af hver eneste rumænske familie, også hendes, på lige linje med den hellige jomfru og Jesusbarnet ved hendes bryst.” Med DET HØJESTE VÆSEN har Madame Nielsen skrevet en roman, der er som et stykke musik, en forførelse, der griber den uforberedte læser allerede ved første blik, i den første sætning, og ikke slipper sit tag, før historien, kærligheden og dermed livet, er forbi. DET HØJESTE VÆSEN udkommer 27/3 Madame Nielsen, født 1963, fik sit internationale gennembrud med DEN ENDELØSE SOMMER (2014), der er solgt til udgivelse i bl.a. Tyskland, Frankrig, Spanien og USA. Madame Nielsens seneste udgivelse er dannelsesromanen INVASIONEN – EN FREMMED I FLYGTNINGESTRØMMEN fra 2016.

SIDE 22 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


KORRESPONDENTERNE: TAG MED DANIEL RYE TIL MALAWI TIRSDAG 18. APRIL KL. 17 Mr. Mkundiza og hans familie i Malawi må dagligt leve med og tilpasse sig de ændringer i vejret, som følger med klimaforandringer. Korrespondenternes fotograf Daniel Rye har boet hos familien gennem en længere periode og har dokumenteret hverdagens udfordringer. Hvordan er dagligdagen med hungersnød i Malawi og kampen for at få mad på bordet. Og hvad betyder den nødhjælp, som Vesten sender dertil? Rejs med til Malawi, når Daniel Rye fortæller om at bo, spise og leve side om side med en udsat afrikansk familie. Foredraget vil også indeholde unikke billeder fra Daniels projekt om klimaforandringer i Malawi. Korrespondent: Daniel Rye.

ARBEJDSTIDSPOLITIK, PREKARISERING OG KAPITALFRAKTIONER Offentligt møde som afslutning på læseklubben om David Harveys bog '17 modsætninger og enden på kapitalismen' ONSDAG 19. APRIL KL.17-19 Arbejdstidsnedsættelse. Enhedslistens udspil v/ MF Finn Sørensen, Enhedslisten Finn forklarer de økonomiske og politiske muligheder i EL-udspillet for at nå ned til 30 timer ugentligt i en overskuelig årrække. Arbejdstidspolitik. Erfaringer fra den offentlige sektor v/ Thora S. Petersen, fhv. fmd. for HK Stat Thora vurderer udspillet ud fra erfaringen som faglig ansvarlig i den offentlige sektor.

fastansatte.- Karl Marx' definition af arbejderklassens politiske økonomi gik på 'indsigt og forsigtighed', eksemplificeret ved kampen om normalarbejdsdagen - i dag ligeså aktuelt som i 1864. Sålænge arbejderklassen er spredt for alle fire vinde, anbefales det tilsvarende at se på 'Kapitalfraktioner' og deres indbyrdes modsætninger, så de kan udspilles mod hinanden. Arrangeret af Aftenskolen Grobund i samarbejde med Københavns Hovedbibliotek.

ROLF CZESKLEBA-DUPONT

Prekarisering og kapital-akkumulation v/ prof. Birger Steen Nielsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Birger beretter fra et forskningsprojekt vedrørende akademikerne ud fra en historisk forståelse for arbejdstids-og livstidsproblematikken siden 80'ernes kampe om arbejdstiden. Disse blev uddybet i Oskar Negts 'Det levende arbejde-den stjålne tid' (dengang Bikuben beskyldte os for at være tidsrøvere...). Prekarisering og kapitalfraktioner v/ Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D., tidligere RUCs Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Rolf beretter kort om fire tidligere deltidsansatte på RUC, der med Akademikernes støtte klager mod diskriminering i forhold til

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 23


Fotokredit: Peder Henriksen

DEN RØDE SOFA: PROVINSEN TJEKKER IND – LITTERATUR TUR-RETUR MED OVERSÆTTER NANNA KALKAR TORSDAG 20. APRIL KL. 17 Provinsen i litteraturen: Islands udkant Litterær oversætter Nanna Kalkar taler i aften med Juliane Wammen om oversættelse, Island og islandsk sprog med udgangspunkt i Guðrún Eva Mínervudóttirs fabulerende roman YOSOY - skrækteatret ved verdens ende. Romanen foregår blandt marginaliserede, skæve eksistenser, der lever i udkanten af samfundet. Her har de fundet sammen i et fællesskab, hvor alle bærer rundt på en smerte over at være en freak i andres øjne, men samtidig er det smerten, der menneskeliggør dem og får dem til at række ud efter hinanden. Nanna Kalkar oversætter islandsk og svensk prosa, børnelitteratur og dramatik til dansk, bl.a. Felicia Welander, Andri Snær Magnason, Yrsa Sigurðardóttir, Kristín Marja Baldursdóttir og Eiríkur Örn Norðdal, og er bosat i Esbjerg. Aftenens interviewer, Juliane Wammen, oversætter fra engelsk, både klassikere som Virginia Woolf og Henry James og moderne romanforfattere som Marilynne Robinson og Adelle Waldman, og er desuden redaktør af oversættertidsskriftet Babelfisken.

SIDE 24 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

NYE DANSKE #02 MARTIN HALL – RANDOM HOLD TORSDAG 20. APRIL KL. 19-21 For første gang siden udgivelsen i 1996 udkommer Martin Halls RANDOM HOLD nu på vinyl. Det sker i forbindelse med Record Store Day den 22. april, men ganske eksklusivt kan du faktisk købe og få signeret pladen af Martin Hall selv, når han denne aften i musikafdelingen på 2. sal deltager i en samtale med P6 Beats Anders Bøtter. RANDOM HOLD blev ved sin oprindelige udgivelse for 21 år siden udråbt som Halls vigtigste plade nogensinde af et enstemmigt anmelderkorps og har gennem årene vundet sig flere og flere internationale lyttere. Historien om pladen er dog mindst lige så fascinerende som musikken selv. Hør den fra hestens mund. Denne aften er den anden i rækken af arrangementer, hvor man udover at blive præsenteret for en kunstner og en ny udgivelse, kan få tips til andre nye danske udgivelser fra den frådende danske musikverden – præsenteret af gode folk ude fra. I dag byder vi velkommen til indkøbschef i pladebutikken BEAT! på Vesterbro, Stefan G Sørensen. Dette arrangement bliver til i samarbejde med Lydbutikken.


TEATEREKSPERIMENTER EFTER LUKKETID

HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #8:

ANONYME INDBUDTE – ANONYMT UDBYTTE

MANDAG 24. APRIL – TORSDAG 27. APRIL KL. 21.30

Hvis det endnu ikke er gået op for dig, at Hovedbiblioteket hyppigt mystificeres, får et andet liv og scenekunstnerisk fortæres, når det lukker kl. 21, er det i allerhøjeste grad på tide. For i bedste eksperiment-stil byder Hovedet åbner for Undergrunden i april på et rendyrket og underfundigt teaterforsøg. Mangt og meget har været igennem vores lukketids-teaterplatform i løbet af dets første leveår, lige fra walkie-talkie-teater til fiktivt velgørenhedsoperashow. Denne omgang er dog på ingen måde som nogle af de tidligere, for vi ved simpelthen ikke, hvem der kommer eller hvad de har i sinde at iscenesætte – det eneste vi kender til på forhånd er, at ”nogle” kommer og skaber ”noget”, når biblioteket har lukket ud fra to specielle dogmer dogmer: anonymitet og ”10-4”. Velkommen indenfor, uden for åbningstiden, til 8., og besynderlige, omgang af Hovedet åbner for Undergrunden. Teatereksperimentet i april: Anonyme Indbudte anonymt udbytte. Klokken er 21.30 i slutningen af april. Du er på Københavns Hovedbibliotek uden for den normale åbningstid. I er ikke ret mange mennesker. I ved egentlig ikke, hvorfor I er der. I ved bare, at noget vil ske. I kan alle mærke det. Du kan ikke bestemme stemningen – skal du være frygtsom og bange eller skal du være optimistisk og tillidsfuld? Er du blevet lokket i en fælde eller vil du overraskes af en balstyrisk og underholdende glædesrus? Uanset hvad opfordres du til at være modig og satse på håbet. Kom med når ukendte scenekunsttalenter i april indlemmer dig i en hovedkulds og besynderlig forestillings-anonymitet. Information og tilmelding: f06u@kff.kk.dk eller https://www.facebook.com/HovedetaabnerforUndergrunden/

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 25


IBEN MONDRUP

MAJA LUCAS

VELKOMMEN TIL LITTERATURKRITIKERNES LAVS PRISOVERRÆKKELSE FOR ÅRET 2016

RASMUS NIKOLAJSEN

ONSDAG 26. APRIL KL. 17 Vi skal overrække Kritikerprisen og Georg Brandes-prisen. Begge priser er på 75.000 kr. og er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. Til Kritikerprisen er der tre nominerede: MAJA LUCAS for romanen “Mor – en historie om blodet” (C&K Forlag) IBEN MONDRUP for romanen “Karensminde” (Gyldendal) RASMUS NIKOLAJSEN for digtsamlingen “Tilbage til unaturen” (Samleren) Prismodtageren afgøres ved afstemning blandt Lavets medlemmer og vil blive offentliggjort senere. Georg Brandes-prisen, som er den faglitterære pris, går til Ivar Gjørup for Platons gåde (Gyldendal) Begge valg vil blive motiveret ved medlemmer af Litteraturkritikernes Lav Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

SIDE 26 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


FOR

BØR

N

FORFATTERMØDE MED MARIA RØRBYE:

ORDTROLDEN MANDAG 13. MARTS KL. 10

Har du nogensinde hørt om ordtrolden? Det er et mærkeligt væsen, der stikker med sin hale, så folk gentager bestemte slags ord. Da Anton bliver ramt, siger han ’marsvin, marsvin,’ ’gange, gange’ og ’både, både’ – og så må Anton, Anna og farfar finde ud af, hvad det er for en slags ord, han gentager. Ellers kan de ikke få fat i den rigtige modgift. Kom og hør den sjove og spændende historie, når forfatter Maria Rørbæk læser højt og viser billeder på storskærm.

Der bliver også ord-sange og sprogmysterier, hvor børnene selv skal regne ud, hvad ordtrolden har sat i gang. ORDTROLDEN er en selvstændig fortsættelse til BOGSTAVTYVEN. Om forfatteren: Maria Rørbye (f.1973) er uddannet journalist. Debuterede som forfatter i 2012 med FARVEK SUT, SAGDE KROKODILLEBARNET og har siden udgivet en lang række bøger for børn.

Alder: 0. og 1. klasse Tilmelding nødvendig på hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 27


SWAGGER

ALL THIS PANIC

SIDE 28 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


FOR

UNG

E

FILMLØRDAGE I SAMARBEJDE MED

CPH:DOX

18. MARTS KL. 14: SWAGGER / 25. MARTS KL. 14: ALL THIS PANIC To lørdage i marts, ruller biblioteket lærredet frem, i samarbejde med CPH: DOX. Vi gi’r en god kop kaffe og en endnu bedre film. 18.marts viser vi Swagger: ”Jeg kender ikke nogen, der er af fransk oprindelse. Hvad vil det sige?” Ordene kommer fra Astan, en fransk teenager med senegalesiske rødder, der bor i et af Frankrigs fattigste kvarterer. Ikke desto mindre har hun og hendes klassekammerater drømme, ambitioner og håb for fremtiden, og nu er det dem, der tager ordet! ‘Swagger’ er et levende og farverigt ungdomsportræt, hvor de unge er medskabere af filmens fortællinger. Ingen stereotyper her - det er ægte mennesker, der træder frem i ‘Swagger’. Instruktør: Olivier Babinet - Original Titel: Swagger - År: 2016 Dialog: fransk Producer Alexandre Perrier, Marine Dorfmann 25.marts viser vi All This Panic I teenage-årene forandrer det meste sig i en rasende fart. Fremtidsdrømme, forelskelser, venskaber - you name it. Det gælder også de to selvbevidste, sårbare og speed-snakkende søstre Ginger og Dusty og deres gruppe af nære veninder, som bor dør om dør i Brooklyn. High school-årene er ved at være forbi - og hvad sker der så? Venskaberne kommer på prøve, mens nye følelser og interesser viser sig og pigerne prøver at finde ud af sammen og hver for sig - hvem de er, og ikke mindst hvem de gerne vil være. En film med al den ungdommelige energi og vitalitet, man kan ønske sig. Instruktør: Jenny Gage - Original Titel: All This Panic - År: 2016 For unge / Tilmelding ikke nødvendig / Filmene vises i Salonen

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 29


FORFATTERMØDE MED MARTHA FLYVHOLM TODE:

PÅ BORNHOLM MÅ MAN GRÆDE OVERALT

ONSDAG 29. MARTS KL. 10 Mød debutanten Martha Flyvholm Tode, der har skrevet en lille klog roman om følelser og om hvordan man kan komme igennem sorgen, når man føler sig helt fortabt. PÅ BORNHOLM MÅ MAN GRÆDE OVERALT er en minimalistisk og stilistisk kortroman om sorg og fiskefrikadeller. Maria går på gymnasiet og har været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der føler alt og intet på samme tid. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny. Om forfatteren: Martha Flyvholm Tode (f. 1993) har skrevet lige siden, hun begyndte i skole. Det at skrive og læse har altid været en stor del af hendes liv. Hun debuterede i januar 2017 med kortromanen PÅ BORNHOLM MÅ MAN GRÆDE OVERALT for unge og voksne. Til dagligt læser hun arabisk på Københavns Universitet. Hun har førhen lavet lidt af hvert så som at rejse verden rundt, arbejde på cafeer og gjort, hvad man nu gør, når man skal finde sin plads her i livet. Alder: 7., 8. og 9. klasse Tilmelding nødvendig på: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

TÆT PÅ INSTRUMENTET: VIOLINEN KLASSISKE KONCERTER I MINIFORMAT TORSDAG 30. MARTS KL. 9.30, 10 OG 10.30 Tag de næstmindste lyttere med til denne intime musikalske oplevelse, hvor violinist Bettina Marie Ezaki fra kvartetten LiveStrings spiller værker af Mozart, Vivaldi og Bach blandet med folketoner og kendte børnesange. Koncerterne foregår med levende lys og på lammeskind og varer ca. 20 minutter hver. Alder: 2-4 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

SIDE 30 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017


DET KOSMISKE ÆG – WORKSHOP OG HØJTLÆSNING LØRDAG 8. APRIL KL. 10-12 OG TIRSDAG 11. APRIL KL. 10-11 Vi fejrer påsken som en kosmisk fest, der knytter verdensrummet uden for jorden til sig: Som foroven således også forneden, som i det store således også i det små. I egyptisk mytologi blev Solen, Ra, udruget af nilgåsens kosmiske æg, i hinduismen blev Brahma udklækket af verdensægget, der blev lagt af en fugl på urvandene, og også i kinesiske, polynesiske og finske skabelsesberetninger er verden opstået af et uræg, hvor æggets to dele dannede himlen og Jorden. Til denne workshop leger vi med æggets symbolik i forskellige materialer og udformninger: dekoration, illustration, pap maché og tegning. Workshoppen er ledsaget af højtlæsning af skabelsesberetningen fra det finske epos Kalevala, det norske folkeeventyr Mumle Gåseæg og andre fortællinger. Alder: Fra 4 år B&U på 2. sal

KLASSISKE MINIKONCERTER FOR SMÅ LYTTERE LØRDAG 1. APRIL KL. 10, 10.30 OG 11 Tag gerne både små og større børn med til denne intime musikalske oplevelse, hvor cellist Live Johansson og violinist Bettina Marie Ezaki, begge fra kvartetten LiveStrings, spiller værker af Mozart, Vivaldi og Bach blandet med folketoner og kendte børnesange. Koncerterne foregår med levende lys og på lammeskind og varer ca. 20 minutter hver. Om LiveStrings: LiveStrings blev dannet i 2011 og har siden spillet koncerter, indspillet plader og samarbejdet med kunstnere som Rasmus Seebach, Lukas Graham, Christopher, L.O.C, MØ, Agnes Obel, Stine Bramsen og mange, mange flere. Kvartetten er klassisk uddannet og spiller især kammer- og orkestermusik men har også bred erfaring inden for pop, rock, soul, rap, improvisation, folk og klezmer. Foruden turnéer og koncerter spiller ensemblet ofte til TV-produktioner og indspiller musik til både artister og film. Alder: Fra 0 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk

FILMFREDAGE FOR DE MINDSTE HVER FREDAG FORMIDDAG FRA KL. 10.10 I MARTS OG APRIL Vi viser film for de små om magi, mægtige maskiner og meget andet. Nogle film vil være mest for de helt små, andre for de lidt større børn. Alderstrinnet fremgår af programmet. Både institutioner og private er velkomne, og I må gerne blive i biblioteket efter filmene og lege, kigge i bøger eller spise frokost. Forestillingerne varer mellem 20-35 min. Få det det fulde program på biblioteket eller skriv til os og få det tilsendt på mail. Følg også med på www.bibliotek.kk.dk under arrangementer på Hovedbiblioteket. Alder: 1-6 år Tilmelding og program: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

Salonen i stueetagen

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM MARTS / APRIL 2017

SIDE 31


OVERSIGT

LØRDAG 4. LØRDAG 4.

FEBRUAR FREDAG 24. 9-9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO FREDAG 24. 10-10.45 MODLÆSNINGER: ER DER PLADS TIL BØRN I DIN REVOLUTION, FEMINIST? FREDAG 24. 13 - 14.30 MODLÆSNINGER: MADPROGRAMMER OG GASTRONATIONALISME FREDAG 24. 15 - 15.30 MODLÆSNINGER: HVORDAN BLIVER VIDEN SKABT? FREDAG 24. 16 - 19 DE LITTERÆRE SELSKABER OM KLASSIKERE LØRDAG 25. 9 - 9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO LØRDAG 25. 13- 14 MODLÆSNINGER: VI ORGANISERER SELV TRANSPOLITIK, DER GIVER MENING LØRDAG 25. 15 - 16 MODLÆSNINGER: TRANSNATIONAL ADOPTION SOM POSTKOLONIALT UDTRYK LØRDAG 25. 17.30 - 19 MODLÆSNINGER: MODERNITETENS MØRKE SIDER: EN SAMTALE OM IDENTITETSPOLITIK, OPLYSNING OG UNIVERSALISME LØRDAG 25. 20 - 23 GIN & GENDER MANDAG 27. 9 - 9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO MANDAG 27. 15.15 - 15.45 MODLÆSNINGER: FILMVISNING MANDAG 27. 16 - 16.45 MODLÆSNINGER: SAMTALE OG OPLÆSNING MED FORFATTER LONE ABURAS MANDAG 27. 17 - 19 EKSISTENSFILOSOFISK AKADEMI: VÆKST MANDAG 27. 19.15 - 20.45 MODLÆSNINGER: STORMØDE OM AKTIONSDAG PÅ TRANSFER DAY 31. MARTS TIRSDAG 28. 9 - 9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO TIRSDAG 28. 13 - 14.30 MODLÆSNINGER: DANMARKS KOLONIALE ARV TIRSDAG 28. 15 - 16.30 MODLÆSNINGER: KOLONIHISTORIE I FOLKESKOLEN TIRSDAG 28. 18.30 - 20.30 MODLÆSNINGER: DEM VI TALER OM REPRÆSENTATION AF ETNISKE MINORITETER I DANSKE NYHEDSMEDIER MARTS ONSDAG 1. ONSDAG 1. ONSDAG ONSDAG TORSDAG TORSDAG TORSDAG

1. 1. 2. 2. 2.

TORSDAG 2. TORSDAG 2. FREDAG 3. FREDAG 3.

FREDAG 3. FREDAG 3.

9 - 9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO 10 - 13 MODLÆSNINGER: FILM SOM MODSTAND OG POESI 15 - 17 MODLÆSNINGER: MØD TIDSSKRIFTET VISAVIS 17 - 19 HVAD SKAL VI MED LANDBRUGET? 9 - 9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO 15 - 16 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO LIVE 17 - 18 DEN RØDE SOFA: SARA LINDEROTH BOUCHET OG CLAUS CLAUSEN 18.30 - 19.30 MODLÆSNINGER: KAN KOLONIALISMEN SPORES I DANSK FILM? 20 - 22 KAN VI PLANLÆGGE DET GODE LIV I UDSATTE BOLIGOMRÅDER? 9 - 9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO 15.15 - 16.30 MODLÆSNINGER: DE-KOLONIALE DØTRE: HVORDAN ØDELÆGGER EN KOLONIALISTISK, HVID PATRIARKALSK HERSKERSTRUKTUR FAMILIER? 15 - 16 DEN2RADIO: GEORG METZ OG MARTIN LIDEGAARD 17 - 19 JENNY ERPENBECK OG CARSTEN JENSEN

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK KRYSTALGADE 15 1172 KBH K TLF. 33 66 30 00

LØRDAG LØRDAG LØRDAG SØNDAG MANDAG ONSDAG ONSDAG TORSDAG T ORSDAG MANDAG

4. 4. 4. 5. 6. 8. 8. 9. 9. 13.

TORSDAG

16.

FREDAG LØRDAG LØRDAG TORSDAG

17. 18. 18. 23.

LØRDAG 25. 28.-30. ONSDAG 29. TORSDAG 30. TORSDAG 30.

TORSDAG 30.

9 - 9.45 MODLÆSNINGER: THE BRIDGE RADIO 10 - 13 MODLÆSNINGER: FILM SOM MODSTAND OG POESI 17 - 18 MODLÆSNINGER: FIREBURN QUEEN 18.30 - 18.45 MODLÆSNINGER: MÉMOIRES PERDUES 19 - 22 MODLÆSNINGER: MARRONAGE 14 - 18.30 BOGBLOGGEREVENT 2017 17 EKSISTENSFILOSOFISK AKADEMI 8.30 MORGENSANG: KVINDERNES KAMPDAG 17-20 MINORITY TALKS #2 17 BOLIGER TIL FOLKET - FERNISERING 19-21 NYE DANSKE #01 10 FORFATTERMØDE: MARIA RØRBYE: ORDTROLDEN 17 MENNESKERETTIGHEDER EFTER DET ARABISKE FORÅR - KONGEDØMMET BAHRAIN 17 FILMVISNING OG DEBAT: BLODSØSTRE 12-16 MENNESKEBIBLIOTEKET 14 CPH DOX: SWAGGER 17 MÅNEDENS FORFATTER: TORBEN MUNKSGAARD: MUREN 14 CPH DOX: ALL THIS PANIC 21.30 HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #7: GO WEST 10 FORFATTERMØDE MARTHA FLYVHOLM TODE: PÅ BORNHOLM MÅ MAN GRÆDE OVERALT 17 KORRESPONDENTERNE: DE FATTIGE TYSKERE 17 DEN RØDE SOFA: PROVINSEN TJEKKER IND – LITTERATUR TUR-RETUR MED KRIMIFORFATTER LOTTE PETRI 9.30/10/10.30 TÆT PÅ INSTRUMENTET: VIOLINEN

APRIL LØRDAG 1. TIRSDAG 4

10/10.30/11 KLASSISKE MINIKONCERT FOR SMÅ LYTTERE 17 MAGTENS KØBMÆND – EN DEBATAFTEN OM ERHVERVSELITEN OG DEMOKRATIET ONSDAG 5. 19-21 BUSTUR TIL PARADIS - FILMVISNING TORSDAG 6. 17 MÅNEDENS FORFATTER: MADAME NIELSEN: DET HØJESTE VÆSEN FREDAG 7. 16-19 MARQUIS MARCEL DE SADE – GLIMT BAG MASKEN LØRDAG 8. 10-12 DET KOSMISKE ÆG – WORKSHOP OG HØJTLÆSNING TIRSDAG 11. 10-11 DET KOSMISKE ÆG – WORKSHOP OG HØJTLÆSNING TIRSDAG 18. 17 KORRESPONDENTERNE: TAG MED DANIEL RYE TIL MALAWI ONSDAG 19. 17 DEBAT: ARBEJDSTIDSPOLITIK, PREKARISERING OG KAPITALFRAKTIONER TORSDAG 20. 17 DEN RØDE SOFA: PROVINSEN TJEKKER IND – NANNA KALKAR OM ISLAND TORSDAG 20 19-21 NYE DANSKE #02: MARTIN HALL 24.-27. 21.30 HOVEDET ÅBNER FOR UNDERGRUNDEN #8: ANONYME INDBUDTE – ANONYMT UDBYTTE ONSDAG 26. 17 KRITIKERPRISEN

Morgensang hver onsdag kl. 8.30 Film for de små hver fredag kl. 10.15 Følg med i arrangementerne på

bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket www.facebook.com/kbhhb - Instagram: hovedbiblioteket_kbh


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.