KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK
NOVEMBER/DECEMBER 2015
ARRANGEMENTER AM
INKLUSIV BØRNEPROGR
K Ø B E N H AV N S H O V E D B I B L I O T E K • K R Y S TA L G A D E 1 5 • 1 1 7 2 K B H K
VELKOMMEN I disse måneder bliver det koldt og mørkt udenfor. Men indenfor har Hovedbiblioteket et væld af arrangementer at varme sig på. Vi tager fat i en række navne fra øverste forfatterhylde, når bl.a. Einar Már Guðmundsson, Peter Laugesen og Svend Åge Madsen kigger forbi. Sammen kan vi blive klogere på en række af verdens aktuelle brændpunkter, når vi sætter fokus på bl.a. Iran, Tyrkiet og Bosnien. Og så glemmer vi naturligvis ikke at fejre julen. Vi byder på ”syg jul”, koncerter og julelounge. Og i B&U har vi i hele december et helt særligt julebrevhus med masser af aktiviteter og overraskelser. Kom ind, få varmen og bliv lidt klogere undervejs.
NYT! MORGENSANG HVER ONSDAG KL. 8.30 – ÅRET RUNDT Vi er færdige kl. 8.50 NOVEMBER: 4., 11., 18. OG 25. DECEMBER: 2., 9., 16., 23. OG 30.
Vi synger både nye og gamle klassikere fra Højskolesangbogen. En smuk start på dagen i godt selskab. Arrangementerne bliver til i samarbejde med frivillige, Højskolerne og Københavns Højskoleforening. Meld dig som frivillig sangvært eller akkompagnatør ved at skrive til Lars Kjelfred: larsra@kff.kk.dk
SIDE 2 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
VALG I TYRKIET:
TYRKIET – HVAD NU? TIRSDAG 3. NOVEMBER KL. 17
Vi følger op på valget i Tyrkiet 1. november, udskrevet i utide af præsident Recep Tayyip Erdogan efter valget i juni, hvor Erdogan efterfølgende ikke kunne danne en koalitionsregering. Vi har sat tre af Danmarks førende eksperter på området i stævne til en aktuel debat om Tyrkiet som opfølgning på valgresultatet; en debat der både fokuserer på både på landets indenrigspolitiske spændinger og dets rolle på internationale scene, hvor Tyrkiet i den grad er placeret i en central rolle – i forhold til EU, krisen i Mellemøsten og på mange andre planer. Mød op og deltag i debatten med Pola Rojan Bagger, Daniella Kuzmanovic og Mathias Findalen Bickersteth.
Daniella Kuzmanovic er lektor i moderne Tyrkiets studier ved Københavns Universitet. Hun forsker i politisk kultur i Tyrkiet og underviser i forskellige aspekter af Tyrkiets historie og samfundsforhold. Hun har beskæftiget sig med tyrkiske forhold de seneste mange år og har ved flere lejligheder boet i Tyrkiet i længere perioder. Pola Rojan Bagger er journalist, cand.comm. og tidligere Jyllands-Postens Tyrkiet-korrespondent, i dag ansat på TV 2. Foredragsholder og forfatter til bogen ERGENEKON - TYRKIET BAG FACADEN (2010). Pt ansat som konsulent på Dansk Institut for Internationale Studier.
Mathias Findalen Bickersteth, cand mag i Historie og Mellemøststudier. Har både boet i Tyrkiet over flere gange og har fulgt den yngre generation af tyrkiske og kurdiske politiske aktivister tæt de senere år. Han er tidligere ekstern lektor på Mellemøststudier på Københavns Universitet og har ligeledes arbejdet med det tyrkiske medielandskab for organisationen International Media Support. I dag bruges han som ekspert i Tyrkiske forhold både på Radio 24/7, TV2 news og P1.
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015 SIDE 3
FOKUS PÅ IRAN, DEL 1:
REBELLER I KUNST OG KULTUR ONSDAG 4. NOVEMBER KL. 17 NASIM og Københavns Hovedbibliotek stiller skarpt på moderne iransk kunst og kultur. Med nedslag i litteraturen, filmen og storbyens kulturliv får vi et indblik i en ikke så lidt rebelsk verden af iransk kunst og kultur: Persisk litteratur: Modstridende rebelske strategier i modernismen og avantgarden Persisk litteratur har siden industrialiseringen haft et udpræget fokus på politiske temaer, og litteraturen er blevet betragtet som et kunstnerisk magtmiddel mod det despotiske styre. Men de to nyere litterære strømninger, modernismen og avantgarden, har grebet opgaven helt forskelligt an. Hvordan generobrer man den sproglige og politiske magt, når ens våben er skønlitteratur? Shekufe Tadayoni Heiberg, der har speciale i oversættelse af skønlitteratur fra persisk til dansk, tager udgangspunkt i sin anmelderroste oversættelse af Nader Ebrahimis BYEN JEG ELSKEDE. Iransk film: En voldsomt poetisk og voldsomt politisk instruktør Filminstruktøren Mohsen Makhmalbaf huskes af mange for det anti-fundamentalistiske Afghanistan-billeddigt REJSEN TIL KANDAHAR (2001). Færre ved, at instruktøren begyndte sin karriere som tro ideologisk væbner for Den Islamiske Revolution i krig mod den ’vestligt inficerede film’; han er gået så vidt som til at forsvare et brandattentat mod en fyldt biograf med, at der rent æstetisk var tale om et angreb på den dårlige kunst. Den evigt kontroversielle Makhmalbaf har siden startet sin egen filmskole, er faldet i det iranske filmsystems unåde og er draget i eksil. Men filmene kan ingen stoppe. Med nedslag i filmkarrieren tegner Rasmus Brendstrup et portræt af en mand, der laver voldsomt poetiske og voldsomt politiske film – for folket og om folket. SIDE 4 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
’Fuck it, let’s go to Tehran’ - og andre tegn på et nyt Iran I kølvandet på den islamiske revolution 1978-79 fulgte tre årtier med såkaldt brain drain imens tusindvis af iranere flygtede eller flyttede til især vesten. Men det er som om noget har ændret sig de sidste fem-ti år og særligt siden valget af den relativt moderate Hassan Rowhani til præsidentposten i 2013. Der er en fornyet optimisme i luften. Efter at have været kvæledøden nær under præsident Ahmadinejad blomstrer kulturscenen i Teheran igen. Mange unge, veluddannede iranere vender hjem for at prøve lykken. Rasmus Chr. Elling, ph.d. og adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Københavns Universitet giver os nogle indtryk fra en storby i forandring.
HUNDEDAGE - Einar Már Guðmundsson i samtale med Erik Skyum-Nielsen TORSDAG 5. NOVEMBER KL. 17 I sin nye roman fortæller Einar Már Guðmundsson den fantastiske historie om “hundedagekongen” Jørgen Jürgensen, en dansk kaperkaptajn, der blev Islands første og eneste konge. I HUNDEDAGE spejler Guðmundsson gennem nutidens prisme den dramatiske tid i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800tallet. Det var en brydningstid, der blandt andet bød på den franske revolution og historiens største vulkanudbrud.
DM I SCRABBLE 2015 LØRDAG 7. NOVEMBER KL. 10-17.30 Der er dømt ordekvilibrisme på tid, når Danmarks bedste scrabblespillere krydser klinger i dette års udgave af DM i Scrabble. Bevæbnet med Retskrivningsordbogen og skakur handler det om at vinde, når titlen som Danmarksmester er på spil. Det er fjerde år i træk, at Dansk Scrabbleforening afholder mesterskabet, og tilskuere er mere end velkomne!
Jørgen Jürgensen var en dansk kaperkaptajn og eventyrer, som i 1809 gennemførte et statskup på Island. Han blev ganske vist islændingenes konge, men kun for en kort bemærkning - i hundedagene, den varmeste tid på året, 23. juli til 23. august - før han røg i kachotten. Senere levede han blandt andet som spion i Frankrig og endte sine dage som fordrukken politibetjent på Tasmanien. Jürgensens historie væves i bogen sammen med ”ildpræsten”, Jón Steingrímsson, en islandsk præst, der ifølge overleveringen stoppede det største vulkanudbrud i historien - alene ved sin tro. Vulkanen hed Lakagígar, og den gik i udbrud i 1783, og udbruddet varede næsten et år. Flere historikere vurderer, at det indirekte forårsagede den franske revolution, idet askeskyerne ødelagde høsten, og skabte hungersnød over Europa. Oplev den prisbelønnede islandske forfatter i samtale med litterat, anmelder og oversætter Erik Skyum-Nielsen.
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015 SIDE 5
MÅNEDENS BOG:
IB MICHAEL: EN ANDEN SOL TIRSDAG 10. NOVEMBER KL. 17 Alexander er ansat som forsker ved Københavns Universitet, men da han får en stor og uventet arv, rejser han til Asien, hvor han møder den farlige og mystiske havkvinde Ichi. De forelsker sig i hinanden, og hun fører ham ud på en rejse under havet og ind i en verden, der er lige så spændende, som den er fantastisk: Her kan man kommunikere uden ord, her færdes man på kryds og tværs af køn og anden identitet, her spiller kæmpe¬blæksprutter og en udødelig klassiker en fremtrædende rolle. Han rekrutteres til en hemmelig ubådsmission, hvor man har de mest avancerede teorier om vores trængte klode samt muligheden for dens overlevelse, ender med at flygte over hals og hoved – kun for at ramle ind i endnu flere farefulde oplevelser i andre verdensdele. Ib Michael debuterede i 1970 med romanen EN HIDTIL USET DRØM OM SKIBE og har siden skrevet en lang række romaner og fortællinger med inspiration i sin barndoms Roskilde og sine mange rejser over hele jordkloden. Ib Michael har modtaget en lang række priser og er en af Danmarks mest læste forfattere.
SIDE 6 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
PETER LANGDAL OG SOMMEREN UDEN MÆND 10. NOVEMBER KL. 18 I CAFÉEN Komedie eller tragedie? SOMMEREN UDEN MÆND, baseret på bestsellerforfatteren Siri Hustvedts roman af samme navn, har verdenspremiere på Teater REPUBLIQUE. Hør instruktør Peter Langdal fortælle om at arbejdet med at iscenesætte romanen, hans idéer bag opsættelsen og hele arbejdet med opsætningen. Ulla Henningsen, Tammi Øst og Marie Bach Hansen er på scenen i den humoristiske forestilling, hvor de kaster sig ud i fortællingen om Mia, der bliver forladt af sin mand efter 30 års ægteskab og flygter hjem til sin barndomsby, hvor hun sommeren igennem omgiver sig med kvinder i alle aldre. De tre kvinder spiller alle den midaldrende Mia – både på skift og samtidig. Desuden spiller de også alle de kvinder, som Mia møder i løbet af sommeren. SOMMEREN UDEN MÆND spiller på REPUBLIQUE 31. oktober til 12. december
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015 SIDE 7
FOKUS PÅ BOSNIEN:
BOSNIEN: 20 ÅR EFTER DAYTONAFTALEN DEL 1: ONSDAG 11. NOVEMBER KL. 17 / DEL 2: ONSDAG 9. DECEMBER KL. 17
Birte Weiss der netop nu er aktuel med antologien OG BALKAN KOM TIL DANMARK vil sammen med forfatter Alen Meskovic, der kom til Danmark 1994 fra Bosnien, sammen med udvalgte gæster ad to omgange gennemgå Bosniens moderne historie og se på, hvor Bosnien står i dag. I del 1 ser vi på Daytonaftalen, der blev indgået den 21. november 1995 og danner Bosnien-Hercegovinas forfatning. Vi sætter fokus på konteksten for aftalen, bl.a. den voldsomme opløsning af Jugoslavien, der var den første krig i Europa siden 2. Verdenskrig og hvordan Europa og Balkan agerede før, under og efter aftalen.
Alen Meskovic er født i Bosnien i 1977 og kom til Danmark i 1994 som flygtning. Han debuterede med den anmelderroste digtsamling FØRSTE GANG TILBAGE (Gyldendal, 2009) og brød igennem med romanen UKULELE-JAM (Gyldendal, 2011) om Balkan, krig og rock'n'roll i 1990'erne. Romanen indbragte ham blandt andet det treårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond og blev siden solgt til udgivelse i otte lande. Dens selvstændige fortsættelse om Danmark, flygtningelejre og fred i 1990'erne udkommer i april 2016.
FOTO: CHRISTIAN BICKEL
I del 2 ser vi på, hvor Bosnien står i dag kulturelt, politisk og hvordan de etniske spændinger ser ud i regionen.
Birte Weiss har arbejdet på bl.a. Information og Danmarks Radio og siddet i 25 år i Folketinget for Socialdemokraterne, fire ministerposter, bl.a. indenrigsminister (1993-97). Hun har udgivet to prisbelønnede bøger om Balkan, Vanviddets vidner og Krigens arvinger og nu aktuel med antologien Og Balkan kom til Danmark. Birte er desuden litteraturanmelder ved Weekendavisen.
SIDE 8 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
LÆSEKLUBBER LGBT-LITTERATUR: SYNET PÅ LGBT-PERSONER SET GENNEM LITTERATUREN
HEBRAISK LÆSEKLUB START I UGE 45
TORSDAG 5. NOVEMBER OG 3. DECEMBER KL. 17-18.30 LGBT er en forkortelse for ”Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender”, som er den internationale fællesbetegnelse for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Med denne læseklub ønsker vi at få en forståelse af LGBT-personers selvbilleder og vilkår, som det kommer til udtryk i litteraturen. Gennem udvalgte titler ser vi på, hvordan vi selv og vores omgivelser har set LGBT-personer før i tiden, og hvordan dette syn har ændret sig siden.
Vi læser hebraiske tekster på tværs af genrer og perioder. Der er ingen fastlagt læseliste, da vi fokuserer på skiftende emner. Alle kan være med, og der vil være mulighed for lån af hebraiske bøger. Vi mødes en gang om måneden med start i uge 45. Vi læser hebraisk og diskuterer på hebraisk samt dansk og engelsk. Få mere information og tilmeld dig på: hebraiskcopenhagen@gmail.com
Der er indtil videre planlagt to møder. Til mødet den 5. november læser vi Michael Cunninghams TIMERNE, og til mødet den 3. december læser vi John Irvings I ÉN PERSON.
Læs mere om Hovedbibliotekets mange læseklubber på Bibliotek.kk.dk/hovedbiblioteket
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015 SIDE 9
JAKOB SHEIKH: DANMARKS BØRN I HELLIG KRIG TORSDAG 12. NOVEMBER KL. 17 Hør journalist og forfatter Jakob Sheikh fortælle om sin nye bog DANMARKS BØRN I HELLIG KRIG, hvor han indgående behandler de radikaliserede miljøer og de danske syrienskrigeres historie. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er mindst 130 danskere draget i hellig krig i Syrien. Hvad driver unge mennesker, født og opvokset i velfærdsstatens trygge vugge, ud på ekstremismens overdrev og ind i borgerkrigen, hvor mange mister livet i kamp eller ofrer det som selvmordsbombere? Jakob Sheikh kortlægger de radikaliserede miljøer og fordyber sig i de danske syrienskrigeres historie; de er ikke nødvendigvis ressourcesvage, opvokset på samfundets bund, men taler flydende dansk, navigerer hjemmevant i det danske samfund og er rundet af det danske uddannelsessystem. Med andre ord: De er børn af Danmark. Jakob interviewes af og debatterer med Rasmus Alenius Boserup, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier i København med speciale i arabisk politik og samfund.
Arrangeres i samarbejde med
SIDE 10 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
AT FORTÆLLE MENNESKENE TORSDAG 12. NOVEMBER KL. 19.30 En aften med Svend Åge Madsen Musikken i litteraturen og omvendt. Mød Svend Åge Madsen, Christian Braad Thomsen og Ask Kjærgaard. Svend Åge skrev bogen, Christian instruerede filmen, og Ask indspillede pladen. Det hele hænger sammen. Udvalgte numre fra pladen fremføres live med band. Herefter taler Christian Braad Thomsen og Svend Åge Madsen om musik og litteratur på scenen. Der vil efter samtalen være mulighed for at hilse på Svend Åge Madsen og få signeret bøger. Billetter koster 50 kr. inkl. gebyr. Forsalg: newhovedbiblioteket.billetexpressen.dk
MOTHER LEWINSKY - RELEASEKONCERT FREDAG 13. NOVEMBER KL. 18 Det københavnske barok-pop band Mother Lewinsky er kendt for dets ambitiøse projekter. Bandet formår som få andre at få det bedste fra indie-rocken og den klassiske verden til at mødes. På både Roskilde Festival og SPOT Festival havde de strygeorkestre med på scenen, de har stået i spidsen for et symfoniorkesterprojekt på Nordklang Festival i Schweiz, og deres stryger-videoer med bl.a. Simon Kvamm har givet dem stor opmærksomhed. Det nye album ORATORIUM VOLGARE er bandets til dato mest ambitiøse, hvor det traditionelle rockband akkompagneres af både kirkeorgel, horn og strygere. Til releasekoncerten på Københavns Hovedbibliotek præsenterer Mother Lewinsky numrene fra albummet i deres nye live-opsætning, der i modsætning til indspilningerne er mere nøgen og skrøbelig. Den københavnske sangerinde Mathilde Savery spiller support kl. 18, og Hovedbiblioteket byder på en øl. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
SIDE 11
DOKUMENTARFILMVISNING OG DEBAT:
ET HJEM I VERDEN
(2015)
Af Andreas Kofoed
19. NOVEMBER KL. 19 I samarbejde med CPH:DOX, Det Danske Filminstitut og Sonntag Pictures viser vi Andreas Koefoeds nye og rørende dokumentarfilm ET HJEM I VERDEN samt livetransmission fra et asylcenter med Q&A med instruktør Andreas Kofoed Tjetjenske Magomed er 10 år gammel og netop ankommet til Danmark, hvor hans familie søger asyl. ET HJEM I VERDEN er et intimt og sårbart portræt af en gruppe børns midlertidige hverdag, og et indblik i deres forsøg på at balancere mellem en fortid fyldt med traumer og en nutid med danske børnesange og fodbold i skolegården. Børn, der ligesom Magomed forsøger at finde ud af, hvornår og hvordan man ved, at man hører hjemme. Debatten om flygtningestrømme og asylregler har længe været på dagsordenen i Danmark, og er lige nu mere aktuel end nogensinde før. Med udgangspunkt i Andreas Koefoeds film er der en mulighed for både at menneskeliggøre flygtningedebatten og i samme omgang overveje, hvad det vil sige at have – og ikke at have – et sted, man kan kalde hjem. Program for visningen og livetransmission: • 19.00: Videointroduktion fra Andreas Koefoed • 19.05: Simultan visning • 20.10: Q&A med Ayse Dudu Tepe, Andreas Koefoed og Dorte Ortved (20 min) • 20.30: Efterfølgende debat på Hovedbiblioteket. Filmen og debatten sendes simultant til en række højskoler og biblioteker rundt omkring i landet. Hovedbiblioteket viser filmen i samarbejde med Suhrs højskole. SIDE 12 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
LITTERATURCIRKLEN Københavns Bibliotekers levende litteraturklub TORSDAG 19. NOVEMBER KL. 17 LitteraturCirklen er et nyt tilbud til alle voksne litteraturelskere. Københavns Biblioteker søsætter en gratis klub, som samler litteraturtilbud på tværs af kommunen. Som medlem af LitteraturCirklen modtager du et månedligt nyhedsbrev. Her får du blandt andet overblik over litterære arrangementer på byens biblioteker, du kan læse litteraturanmeldelser, deltage i konkurrencer og vinde bogpræmier og arrangementsbilletter samt få tilbud om at deltage i særarrangementer. Vi skyder LitteraturCirklen stort i gang i Salonen på Hovedbiblioteket PROGRAM: Kl. 17 Åbning ved Chef for Københavns Hovedbibliotek Jakob Heide Petersen. Kl. 17.15 Forfatter og journalist Gretelise Holm fortæller om sit spændende og engagerede forfatterskab. Gretelise Holm har skrevet krimier med Karin Sommer som de gennemgående figur. Hun har også skreve to stærke erindringsdebatbøger om at vokse op i en såkaldt nomadefamilie og det voksne liv som journalist. Kl. 17.50 Forfatter Erik Valeur. Aktuel med ny anmelderrost samtidsroman LOGBOG FRA ET LIVSFORLIS, der er en fabel, en samtidsfortælling og en thriller på én gang. Den handler om børn, der vokser op med særheder, ingen kan finde ud af at flygte fra. Om ånder og om døden – og Universet – om magtfulde politikere, management-guruer og mediestjerner. Og om de hemmeligheder, alle mennesker forsøger at skjule for sig selv – og hinanden. Erik Valeur har fået adskillige priser for sin debutroman DET SYVENDE BARN, der udkom i 2011. Kl. 18.25 Troels Frost kvartet spiller. Troels Frost kvartet spiller. Bandet består af: Troels Frost, guitar; Sarah Elgeti, Sax; Carsten Svanberg, piano; Peter Williams, bas og Mikkel Find, trommer. Nyd et glas vin, bliv medlem af LitteraturCirklen og tal litteratur med de andre fremmødte, mens den gode musik spiller.
KRIMIFORFATTERE UNDER KNIVEN TIRSDAG 24. NOVEMBER KL. 17-19 Mød Julie Hastrup og Lotte Petri i samtale med en erfaren retsmediciner Hvordan bliver virkelighedens mord til en god krimi? Hvor henter krimiforfattere inspiration fra, og hvordan lyder det færdige resultat? Og holder beskrivelserne i virkeligheden? Retsmediciner og professor Hans Petter Hougen dissekerer mord i Julie Hastrup og Lotte Petris seneste krimier – er de retsmedicinske scener realistiske, og kan det virkelig passe, at nogle mord er så bestialske som i deres romaner? Kom og overvær det spændende møde mellem dødens detektiv og krimiforfatterne. Hør om retsmedicinerens arbejde og forfatternes research, og hvordan det bliver til en spændende roman. Deltagere: Julie Hastrup, Lotte Petri og Hans Petter Hougen, statsobducent og professor i retsmedicin på Retsmedicinsk Institut i København. Ordstyrer: Jannik Lunn, journalist og bestyrer af bogpusheren.dk - arrangeret i samarbejde med Det Danske Kriminalakademi og Dansk Forfatterforening
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
SIDE 13
HA AFRICAN ORCHESTRA
20-ÅRS JUBILÆUMSAFTEN MED PETER LAUGESEN & MINDSPRAY + GÆSTER
ONSDAG 25. NOVEMBER KL. 18
TORSDAG 26. NOVEMBER KL. 19.30
Ha African Orchestra består af musikere fra både Afrika, Skotland og England. Sammen spiller de levende og billedskabende afrikansk verdensmusik, fremført på originale afrikanske instrumenter.
Legendariske Peter Laugesen gæster Hovedbiblioteket. Her i en 20-års jubilæumskontekst sammen med Mindspray. Peter Laugesen i samtale med sanger, sangskriver og forfatter Peter H. Olesen. Skuespillerne Sarah Boberg og Merete Nørgaard læser fra James Joyce-romanen FINNEGANS WAKE, som Peter Laugesen har oversat til dansk.
Orkestret er et samlingspunkt for musik fra forskellige regioner i Afrika. Ledet af den ghanesiske dirigent og komponist Gameli Tordzro vil det store orkester fylde biblioteksrummet med toner fra instrumenter som xylofoner, kora, kalimba, kpanlogo- og ápentematrommer, seprewa, brekete, dondo, kamele ngoni, bolon, axatse, gakogui, atentebenfløjte og meget mere. Få en stor musikalsk oplevelse til denne unikke koncert, hvor Ha African Orchestra spiller med herboende afrikanske musikere.
SIDE 14 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
Og så er der koncert. Mindspray har sin helt egen lyd og umiskendelige tonesprog. Peter Laugesens seje røst og hans knivskarpe lyrik rummer mange stemninger og følelser, som Lars Vissing og Anders-Peter Andreasen understøtter og bygger videre på med en slags musikalsk cut-up teknik. Musikalsk strækker Mindspray sig fra minimalistisk elektronika til jazzet musik kombineret med en samplebaseret og cinematisk lydflade. Billetter koster 40 kr. Forsalg: newhovedbiblioteket.billetexpressen.dk
MÅNEDENS BOG:
ERLING JEPSEN: HJERTETS DANNELSE TIRSDAG 1. DECEMBER KL. 17 I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om. Erling Jepsen, f. 1956, er både dramatiker og forfatter. Han er født i Gram i Sønderjylland, og en stor del af hans forfatterskab tager udgangspunkt i netop denne egn af Danmark. Han fortæller om fortielser, forstillelser og familien, ofte set gennem barnets øjne, som i fx DEN SØNDERJYSKE FARM fra 2013. Jepsen vandt med DEN SØNDERJYSKE FARM Læsernes Bogpris i 2014.
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015 SIDE 15
FOKUS PÅ IRAN, DEL 2
IRAN: FRA PARIASTAT TIL VESTENS ALLIEREDE? ONSDAG 2. DECEMBER KL. 17 NASIM og Københavns Hovedbibliotek stiller skarpt på det moderne, politiske Iran fra flere vinkler: Den islamiske republik i en farlig region Irans forhold til staterne i regionen er præget af flere forskellige dimensioner: Den revolutionære ideologi, som har fulgt den Islamiske Republik Iran siden 1979; det iranske lederskabs vurdering af, hvad der kan være en trussel mod Iran og dets lederskab; de forskellige magtgrupperinger i Irans indbyrdes relationer og opgør. Claus Valling Pedersen, ph.d. og lektor i Iranstudier ved Københavns Universitet, gennemgår Irans forhold til landets nærmeste naboer siden 1979 og op til den nye atomaftale, der måske kan ændre Irans position i regionen fundamentalt. Magtkamp mellem de to kæmper i Golfen De bilaterale forhold mellem Saudi Arabien og Iran har længe været yderst komplicerede og til tider yderst spændte. De to staters officielle udlægning af islam ikke bare adskiller sig, men opfattes af nogle som værende diametrale modsætninger. Tilsat olieinteresser, geopolitiske magtkampe og nationalistisk fjendskab har der været god grobund for konflikter. Men hvad sker der nu hvor det lader til at Iran, med den nye atomaftale, så småt er på vej ind i varmen hos vestlige magter? Hvordan vil USA’s allierede i Saudi Arabien reagere overfor et Iran, der er på vej ud af rollen som pariastat? Jørgen Bæk Simonsen, dr. phil., historiker og professor i Mellemøststudier ved Københavns Universitet, kigger på magtkampen, der bl.a. udspilles i Yemen, Irak og Syrien, hvor både saudierne og iranerne har stedfortrædere. Shiitisk, men frem for alt, iransk Den islamiske republiks magthavere – den Øverste Leder Ayatollah Khamenei, Revolutionsgarden og præsteskabet – forsvarer med næb SIDE 16 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
og klør deres arabiske allierede, herunder Bashar al-Assad i Syrien, Hezbollah i Libanon og de shiitiske partier i Irak. Men hvad mener det iranske folk? Rasmus Chr. Elling, ph.d. og adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Københavns Universitet, argumenterer for at selvom islamisk revolutionsideologi og følelsen af shiitisk broderskab ikke skal undervurderes, så er mange iranere i tvivl om hvorvidt det er deres lands pligt at kæmpe den ene krig efter den anden i regionen.
MENNESKEBIBLIOTEKET MANDAG 7. DECEMBER KL. 17-20 Menneskebiblioteket er et sted hvor du kan udfordre dine fordomme gennem dialog. Et sted hvor du kan låne et menneske, der repræsenterer en gruppe i samfundet, som hyppigt er udsat for fordomme, stigmatisering eller diskrimination på grund af deres overbevisning, livstil, handicap, sociale status, seksualitet, beskæftigelse eller etnisk oprindelse. Menneskebiblioteket arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldigheden i vores samfund, med særligt fokus på de mest udsatte grupper. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville mødes og tale sammen, kan finde plads til en åben, ærlig og oprigtig samtale. Lån bl. a. en hjemløs, en autist, et lesbisk par og en anorektiker. Mød din fordom på Menneskebiblioteket og spørg af hjertets lyst!
SPOKEN WORD VÆRKSTED MANDAG 7. DECEMBER KL. 16-19 Workshop: Skriv dig ud af skuffen - og op på scenen Drømmer du om at dele dine tekster med et lydhørt publikum i stedet for din skrivebordskuffe? Tager du til Poetry slams og spoken word arrangementer rundt om i København? Og har du lyst til at stå der på scenen med dine egne ord? Så kom til skrive-workshoppen SKRIV DIG UD AF SKUFFEN på Københavns Hovedbibliotek. I samarbejde med de to poetry slammere og undervisere Solveig Kolstad og Maj Ørskov tilbyder Hovedbiblioteket det åbne, månedlige skriveværksted Skriv dig ud af skuffen, hvor du arbejder med dine egne tekster og bliver trænet i performance. Alle kan være med – både de scenevante, de sceneforskrækkede, de ordglade, de fåmælte, de sjove, de sure og de søde. Det vigtigste er, at du kan lide at skrive og har lyst til at lege med. Tilmelding er ikke nødvendig. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
SIDE 17
STEMNINGSBILLEDER FRA
KULTURNATTEN 2015
SIDE 18 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
FOTOS: KRISTOFFER POULSEN
FÅ SUCCES MED DIN FAGBOG TIRSDAG 8. DECEMBER KL. 17 Har du en idé til en fagbog? Er du allerede i gang med at skrive? Du har nu mulighed for at komme til snigpremiere på den faglitterære skrivesalon, som Københavns Hovedbiblioteket søsætter i februar 2016. Vi sætter forskellige eksperter stævne for at høre om udviklingen på det faglitterære marked og giver dig viden og inspiration til din egen skriveproces. Der vil også være mulighed for at spørge vores eksperter til råds efter arrangementet. Arrangementet retter sig til alle interesserede og ingen forudsætninger kræves. Er det ikke på tide, du får skrevet og udgivet den bog om slægtsforskning eller mobilvenlige hjemmesider? Kom og blive klogere på hvordan du kommer i gang, og hvad der skal til for at nå i mål!
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
SIDE 19
NOBELPRISEN I LITTERATUR 2015 TORSDAG 10. DECEMBER KL. 17 Tre boghandlere diskuterer Nobelprisen i litteratur og giver deres bud på en personlig favorit til modtager af prisen.
SYG JUL TIRSDAG 8., 15. OG 22. DECEMBER KL. 19.30 Krigsguden og Hr. Bibliotekaren præsenterer Virus Bio I en kold tid præget af julestress kan man trænge til at koble af. Virus Bio inviterer inden for i varmen på Københavns Hovedbibliotek til tre grænseoverskridende tirsdagsaftener i alt andet end julens tegn. Opskrift: 1 featurefilm fra yderste hylde, 1 livemusik performance (se nedenunder), gløgg og småkager. Gratis adgang. Øl og gløgg til rimelige penge. Husk kontanter. Under navnet Santa Muerte Miel (hellige død honning) vil Sufie Elmgreen spille et kort liveset før hver film med henblik på at åbne kanalerne for en maksimal Virus Bio-oplevelse - en præ-horror hypnose. Sufie Elmgreen er billedkunststuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun arbejder galningsk med tekst, video, installation, multimedieoperaer, laver digital musik under forskellige aliasser og er forsanger i det polske hardcore band The Dynks.
SIDE 20 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
Den 10. december modtager hviderussiske Svetlana Alexievich verdens mest prestigefyldte litteraturpris, Nobelprisen i litteratur. Samme dag har vi inviteret tre særdeles kyndige boghandlere fra Ark Books, Møllegades Boghandel og Thiemers Magasin på scenen til at fortælle om deres favoritter til den fornemme litteraturpris – eller hvem de ønsker at får den til næste år. Årets pristager skal selvfølgelig også diskuteres, ligesom selve Nobelprisen og selve formen kommer under kærlig behandling. Der bliver rig mulighed for at diskutere personlige kæpheste, yndlinge – og det modsatte. På scenen er: Ditte Nesdam-Madsen fra Ark Books. Ditte læser litteraturvidenskab med arabisk som tilvalg. Ark Books er Nørrebros internationale, frivilligt drevne boghandel med nøje udvalgt verdenslitteratur. Kaia Lovas, kandidat i Litteraturvidenskab, er daglig leder i Møllegades boghandel, en frivillig drevet boghandel med fokus på smalle udgivelser, oversat verdenslitteratur og små, skandinaviske forlag. Rikke Viemose, BA i litteraturvidenskab og uddannet journalist, er ejer af Thiemers Magasin. Efter fem år som kulturjournalist i USA blev hun så inspireret af de amerikanske indie-bookstores, at hun købte delikatesseboghandlen Thiemers Magasin på Vesterbro. Som de amerikanske forbilleder er den i dag omdrejningspunkt for mange litterære fællesskaber som læseklubber, skrivekurser og forfatterevents.
ÅRET STORE
JULELOUNGE ONSDAG 16. DECEMBER KL. 17 Hella Joof kigger forbi og fortæller om sin seneste bog HELLAS - KUN FOR KØNSMODNE. I 100 året for Halfdan Rasmussen går hun i den elskelige digters fodspor og hylder ham med sin helt egen joofske ABC. Den er ikke for børn, men vil glæde alle voksne sjæle med hang til sexede Sibyller, cikader i cølibat, distræte dæmoner, fransk trikotage, gonokokker, konvertitter, obskøne oligarker og indædte vinterbadere. Man vil kunne købe en signeret bog efter arrangementet. Julemusikken leveres af DAYS OF WINE AND ROSES som er et lounge-band, som spiller musik i ægte Hollywood 50’er/60’er-stil. Orkestret har til dagen sammensat et specialt julerepertoire. Vi byder selvfølgelig på gløgg - så kom forbi og medbring alle dine venner.
RAM
OG EPR
N
BØR
FILMFREDAGE FOR DE MINDSTE
TEATERGRUPPEN BATIDA:
LILLE T OG DE FORBUDTE BAMSER
FØRSTE GANG: 6. NOVEMBER KL. 10
LØRDAG 7. NOVEMBER KL. 11
Vi viser film for de små hver fredag formiddag fra kl. 10 i november og december. Der er film om bamser, mægtige maskiner og meget andet. Nogle film vil være mest for de helt små, andre for de lidt større børn. Alderstrinnet fremgår af programmet. Både institutioner og private er velkomne, og I må gerne blive i biblioteket efter filmene og lege, kigge i bøger eller spise frokost. Forestillingerne varer ca. ½ time. Få det det fulde program på biblioteket eller skriv til os og få det tilsendt på mail. Følg også med på www.bibliotek.kk.dk under arrangementer på Hovedbiblioteket.
I et dejligt land med palmer og dadler kom en lille dreng til verden. Hans ører var store som rabarberblade, og hans far var ved at dø af skam, da han så ham. ”Stakkels mig, med den søn! Åh, hvilken skam”, stønnede han.
Alder: 2-6 år Tilmelding og program: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen
Men Lille T var ligeglad. Han sad bare og lyttede til verden, for drengen opfangede alle de lyde, som ingen andre kunne høre: lyden af en snegl, et jordbær, et stjerneskud. Men en dag hørte han nogle uhyggelige lyde… Musik, humor, poesi! Alder: 4-9 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk B&U på 2. sal
SIDE 22 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
BØR
NEP
ROG
RAM
MÅNEDENS FORFATTERMØDE - SPECIAL
HAMLET 10. OG 11. NOVEMBER KL. 9.30 OG 11.30 + 12. NOVEMBER KL. 9.30 ”To be and how to be” - - et samtaleshow med Prins H. Prins H. står på tærsklen til at blive voksen. Kæresten er lige gået, og en ny stedfar er kommet til. Kroppen er Prins H. ikke helt tilfreds med. Og hvad sker der lige med vennerne? Prins H. har svært ved at finde sit ståsted. Hvad stiller man op med usikkerhed, sorg og vrede? Hvad med kærligheden, seksualiteten – og plastikoperationer? Med et glimt i øjet sætter Prins H. fokus på unges liv, og ud fra egne dilemmaer skaber han rum for samtaler med eleverne omkring svære emner som identitet, eksistens, valg og mening. Der er lærings- og refleksionsmateriale tilknyttet forestillingen. Christian Bergman (f. 1988) er professionel skuespiller og underviser på Skuespillerakademiet. HamletScenen: Hamlet’s Family Universe er et livsalderprojekt, som i 2010 ekspanderede Shakespeare-traditionen på Kronborg Slot med underholdende samtaleshows med fokus på Hamlet-familiens forskellige karakterer og deres respektive livsaldres dilemmaer. www.hamletscenen.dk Alder: 7. klasse Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk - afvikles i Salonen i stueetagen
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
SIDE 23
RAM
OG EPR
N
BØR
HA AFRICAN ORCHESTRA DISSING & LAS KONCERT: MIN MORMORS GEBIS ONSDAG 25. NOVEMBER KL. 10 Kom op oplev en helt særlig koncert, hvor trioen Dissing & Las giver MIN MORMORS GEBIS, den elskede børnebog af Jacob Martin Strid, en musikalsk lydside. Den anmelderroste trio har skabt et helt album med sprælsk musik baseret på Jakob Martin Strids populære bog, og som Jonas Dissing siger: ”Kigger man på bogens tegninger, bliver man let inspireret til at flippe ud i alle mulige retninger. Og vi har ladet os drive med.” Resultatet er et sprudlende og finurligt album, som i sin fortolkning af b ogens anarkistiske og bramfrie stil spænder fra folk og rock over reggae til rendyrket pop. Idéen opstod, da Jakob Martin Strid bad trioen om at sætte musik til GRØNLANDS IS, og alle var så glade for resultatet, at samarbejdet blev udvidet til at omfatte hele den bramfri bog om medisterminister Fister, om et araberkomplot mod en rabarberkompot og om hvaler i Holmens Kanal. Alder: Fra 4 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen SIDE 24 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
LØRDAG 28. NOVEMBER KL. 12 Ha African Orchestra består af musikere fra både Afrika, Skotland og England. Sammen spiller de levende og billedskabende afrikansk verdensmusik, fremført på originale afrikanske instrumenter. Orkestret er et samlingspunkt for musik fra forskellige regioner i Afrika. Ledet af den ghanesiske dirigent og komponist Gameli Tordzro vil det store orkester fylde biblioteksrummet med toner fra instrumenter som xylofoner, kora, kalimba, kpanlogo- og ápentematrommer, seprewa, brekete, dondo, kamele ngoni, bolon, axatse, gakogui, atentebenfløjte og meget mere. Få en stor musikalsk oplevelse til denne unikke koncert, hvor Ha African Orchestra spiller med herboende afrikanske musikere. For hele familien Salonen i stueetagen
BØR
NEP
ROG
RAM
LÆSEKLUBBER FOR BØRN OG UNGE På Hovedbiblioteket har vi flere læseklubber for børn og unge. Vi taler om bøger, vi har læst, og anbefaler gode bøger til hinanden. Der er masser af plads til diskussion i klubberne - også omkring, hvad vi hver især har lyst til at læse og tale om. Vi mødes én gang om måneden til hygge og masser af snak om bøger og meget andet. Læseklub for de 10-12-årige Du kan vælge imellem to dage: Første mandag i måneden kl. 15.30-16.30 / første torsdag i måneden kl. 15-16
DEL DIN JUL! JULEBREVHUS MED POP-UPAKTIVITETER
Læseklub for de unge (13 år+) Sidste onsdag i måneden kl. 15.3016.30
HELE DECEMBER I december måned får børneafdelingen sin egen kreative brevskrivningsstation. Her vil der være mulighed for at lave bl.a. julekort, brevpapir, stempler og frimærker - og at dele dem med hinanden og biblioteket. Vi stiller redskaber, materialer og masser af inspiration til rådighed, så alle kan være med.
Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk
Julebrevhuset danner også rammen om en række spændende pop-up aktiviteter i form af workshops med fx julepynt, kalligrafi og oplæsning. Kom ind og hent det fulde program for julebrevhusets pop-up aktiviteter fra midten af november, og glæd dig til en magisk og fantasifuld jul i børnebiblioteket! For alle aldre B&U på 2. sal Arrangeret i samarbejde med Post og Tele Museum
KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
SIDE 25
RAM
OG EPR
EMIL DE WAAL, JACOB ANDERSKOV OG GUSTAF LJUNGGREN – SPILLER JUL! LØRDAG 5. DECEMBER KL. 12
FOTO: JIM WHITE
Tre eminente musikere skaber en lille juleoase midt i juletravlheden med et musikalsk sammensurium af julenumre, juleindfald i fortolkninger, denne verden endnu ikke har set. Det er for alle aldre og vi garanterer, at vi også kommer rundt i en del forskellige genrer. De tre, der juler, er ingen ringere en Gustaf Ljunggren, kendt som kapelmester i det nye talkshow og som manden, der mestrer alle instrumenter. På trommer o.a. er det Emil de Waal – der har spillet med..ja, hvem har ha ikke spillet med?! Og så Jacob Anderskov: Pianist, orkesterleder og komponist blevet beskrevet som “blandt de mest ekstraordinære kunstnere i nutidig musik”. Så mød med julesanserne pivåbne!
SIDE 26 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
FOTO: VICTOR HIDEO
FOTO: JAN GRARUP
N
BØR
BØR
NEP
ROG
MÅNEDENS FORFATTERMØDE
RAM
KIM LEINE: DRENGEN DER DROG NORDPÅ MED SIN FAR FOR AT FINDE JULEMANDEN TIRSDAG 8. DECEMBER KL. 10 Kim Leine, kendt for romaner som KALAK og PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN, er aktuel med en smuk, varm og humoristisk julefortælling for børn. Bogen er illustreret af Peter Bay Alexandersen, og både forfatter og illustrator vil fortælle om deres nye julebog. Drengen Andreas bor i en bygd i Grønland med sin familie, og han elsker jul. Det gør hans far ikke – faktisk afskyr han julen! Så drengen overtaler sin far til at tage med på slædetur gennem det snedækkede landskab. Andreas håber, at han kan finde julemanden til sin far. For så må han da elske julen… De velkendte temaer om jul og familie åbner op for børnenes egne fortolkninger og giver rum til at sammenligne fortællingens temaer med egne oplevelser. De flotte illustrationer giver teksten et yderligere lag og åbner muligheden for at opleve fortællingen på forskellige niveauer. Kim Leine (f.1961) er vokset op i Norge, har boet en årrække i Grønland og er nu bosat i Danmark. Debuterede i 2007 med KALAK. Peter Bay Alexandersen (f. 1955) er illustrator og illustrerer bl.a. skolebøger og billedbøger for børn. Alder: 0.-2. klasse Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM NOVEMBER/DECEMBER 2015
SIDE 27
OVERSIGT
OVER ARRANGEMENTER I NOVEMBER/DECEMBER
NOVEMBER 3. KL. 17
VALG I TYRKIET: TYRKIET – HVAD NU?!
25. KL. 10
DISSING & LAS KONCERT: MIN MORMORS GEBIS
25. KL. 18
HA AFRICAN ORCHESTRA – KONCERT
4. KL. 8.30 MORGENSANG
26. KL. 19.30 PETER LAUGESEN & MINDSPRAY
4. KL. 17
IRAN: REBELLER I KUNST OG KULTUR
28. KL. 12
5. KL. 17
HUNDEDAGE - EINAR MÁR GUÐMUNDSSON
HA AFRICAN ORCHESTRA – KONCERT FOR BØRN
7. KL. 10-18 DM I SCRABBLE
DECEMBER
7. KL. 11
10. KL. 9.30 MÅNEDENS FORFATTERMØDE SPECIAL: HAMLET
1. KL. 17
10. 11.30
MÅNEDENS FORFATTERMØDE SPECIAL: HAMLET
2. KL. 8.30 MORGENSANG
10. KL. 17
MÅNEDENS BOG: IB MICHAEL: EN ANDEN SOL
2. KL. 17
IRAN: FRA PARIASTAT TIL VESTENS ALLIEREDE?
10. KL. 18
PETER LANGDAL OG SOMMEREN UDEN MÆND
5. KL. 12
EMIL DE WAAL, JAKOB ANDERSKOV OG GUSTAF LJUNGGREN SPILLER JUL
LILLE T OG DE FORBUDTE BAMSER - BØRNETEATER
11. KL. 8.30 MORGENSANG 11. KL. 9.30 MÅNEDENS FORFATTERMØDE SPECIAL: HAMLET 11. KL. 11.30 MÅNEDENS FORFATTERMØDE SPECIAL: HAMLET
MÅNEDENS BOG: ERLING JEPSEN: HJERTETS DANNELSE
7. KL. 16-19 SPOKEN WORD VÆRKSTED 7. KL. 17-20 MENNESKEBIBLIOTEKET
12. KL. 9.30 MÅNEDENS FORFATTERMØDE SPECIAL: HAMLET
8. KL. 10
MÅNEDENS FORFATTERMØDE: KIM LEINE: DRENGEN DER DROG NORDPÅ MED SIN FAR FOR AT FINDE JULEMANDEN
12. KL. 17
8. KL. 17
FÅ SUCCES MED DIN FAGBOG
11. KL. 17
FOKUS PÅ BOSNIEN – 20 ÅR EFTER DAYTONAFTALEN JAKOB SHEIKH: DANMARKS BØRN I HELLIG KRIG
12. KL. 19.30 AT FORTÆLLE MENNESKENE - EN AFTEN MED SVEND ÅGE MADSEN
8. KL. 19.30 SYG JUL
13. KL. 18
9. KL. 17
FOKUS PÅ BOSNIEN, DEL 2
18. KL. 8.30 MORGENSANG
10. KL. 17
NOBELPRISEN I LITTERATUR 2015
19. KL.17
LITTERATURCIRKLEN
15. KL. 19.30 SYG JUL
19. KL. 19
ET HJEM I VERDEN - DOKUMENTARFILM & DEBAT
16. KL. 8.30 MORGENSANG
24. KL. 17
KRIMIFORFATTERE UNDER KNIVEN
16. KL. 17
MOTHER LEWINSKY – RELEASEKONCERT
25. KL. 8.30 MORGENSANG
9. KL. 8.30 MORGENSANG
ÅRETS STORE JULELOUNGE
22. KL. 19.30 SYG JUL 23. KL. 8.30 MORGENSANG
• FOR VOKSNE • FOR BØRN KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK KRYSTALGADE 15 1172 KBH K TLF. 33 66 30 00
30. KL. 8.30 MORGENSANG Følg med i arrangementerne på
bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket www.facebook.com/kbhhb