HB arrangementsprogram oktober 2015

Page 1

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK

OKTOBER 2015

ARRANGEMENTER AM

INKLUSIV BØRNEPROGR

K Ø B E N H AV N S H O V E D B I B L I O T E K • K R Y S TA L G A D E 1 5 • 1 1 7 2 K B H K


VELKOMMEN Det er oktober og efteråret melder for alvor sin ankomst. Her på Hovedbiblioteket betyder oktober også Kulturnat. På denne ene aften åbner vi dørene og giver jer adgang til det allerhelligste: Vores kældre og kringelkroge og alt det, som det gamle hus gemmer bag facaden. Temaet er ’Hovedbibliotekets hemmeligheder’, men vi vil da ikke nøjes med vores egne. Vi vil også høre dine. Læs mere i programmet om, hvordan du kan indspille din hemmelighed og dele den anonymt med resten af Hovedbibliotekets brugere. Menneskebiblioteket er tilbage. På mandage har vi, som I måske har bemærket, udvidet åbningstiden til kl. 22 og på månedens sidste mandag er det tid til at møde en fordom i form af en “menneskebog”. Vi byder også på morgensang, Theremin, forskning, foredrag, fantasy og en helt række nye læseklubber. Så, kig ind, mens efterårsmørket sænker sig over byen. Vi glæder os til at se jer!

KORT SAGT TORSDAG 1. OKTOBER KL. 18.30 Kort Sagt er viden, videnskab og inspiration - formidlet kort og underholdende. Vi hylder talen som formidlingsform og garanterer en aften, hvor stemningen er hyggelig, øllerne er billige og talerne er inspirerende! Aftenen byder på i alt syv forskellige talere, der hver får 4-10 min. på scenen til at brænde igennem både verbalt og visuelt - med netop deres tale. Kort Sagt er for alle dem, der har fået sære ideer, skrevet geniale specialer, lavet spændende projekter eller gjort sig værdifulde erfaringer - alle dem, som ikke synes, at netop deres viden kun skal være forbeholdt dem selv. Missionen er helt enkel: At sprede viden og inspiration til så mange som muligt. Se mere på: www.kortsagt.org eller www.facebook.com/KortSagt.nu

MORGENSANG PÅ KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK 28. SEPTEMBER, 30. SEPTEMBER OG 2. OKTOBER. KL. 8.30 Vi fortsætter succesen med morgensang på Københavns Hovedbibliotek. Ved hvert arrangement er en sangvært, der motiverer valget af sange. Der vil blive akkompagneret på klaver. En god start på dagen - kom og syng med! Varighed ca. 20 minutter. Arrangementerne laves i samarbejde med Højskolerne og Københavns Højskoleforening.

SIDE 2 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015


MENNESKET HAR MAGTEN – EN HYLDEST TIL PATTI SMITH

KE NYOVERSÆTTELSER

-NUMRE I DANS ART TALK + PATTI SMITH

FREDAG 2. OKTOBER KL. 19.30 Med sine kraftfulde sange og stærke poesi står Patti Smith som et af de helt store ikoner inden for rockmusikken og litteraturen. Lige siden hun i 1975 som åbning på det legendariske album ‘Horses’, der fylder 40 år i år, proklamerede, at Jesus døde for nogens synder, men ikke hendes, har hun været en kompromisløs pionér og rebel med en særlig sans for sprogets magiske kraft.

Hør om hendes liv fra barndommens oprør mod den begrænsende pigerolle over tiden på the ‘Piss Factory’ og 70’ernes New Yorkerkunstscene til i dag, hvor hun i en alder af 68 stadig fylder spillesteder med sin rå og poetiske power. Og oplev samtidig nogle af hendes stærkeste numre i danske nyoversættelser og anderledes fortolkninger.

MENNESKET HAR MAGTEN - EN HYLDEST TIL PATTI SMITH fejrer hendes fascinerende historie og sprogkunst og inviterer publikum derind fra en anderledes vinkel.

Art talk og oversættelser: Anya Mathilde Poulsen, mangeårig musikjournalist i DR og forfatter til bogen ‘Feminint forstærket’. Musik: Sanger og komponist Kristina Holgersen. Ensemblet: Lydenskab. Elektronisk producer: Søren Lyngsø. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015 SIDE 3


DUGFRISK SAMFUNDSKRITISK BOGRELEASE TORSDAG 8. OKTOBER KL.17

SUCCES MED DIN DEBUTROMAN - også selvom du ikke har skrevet den endnu ONSDAG 7. OKTOBER KL. 16-19 Har du en forfatter i maven? Har du måske endda et halvt eller helt manuskript i skuffen? Den dårlige nyhed er, at der stadig er et stykke vej til udgivelse. Den gode nyhed er, at vi kan hjælpe dig! Vi har indbudt en række eksperter, der tilsammen kommer rundt omkring hele processen og giver dig uvurderlig viden og inspiration. Vi har forfatteren, der debuterede på eget mikroforlag. Vi har den erfarne redaktør, der ved, hvad etablerede forlag kigger på, og hvad der ofte er galt med første manuskripter. Vi har ebogs-eksperten, der ved alt om digital udgivelse, og vi har bibliotekets og eReolens materialevælgere, der kan fortælle dig, hvad bibliotekerne kigger på, når de skal vurdere bogudgivelser. Der er indlagt en god, lang kaffe & kage-pause til at netværke og spørge vores eksperter til råds. Arrangementet retter sig mod alle interesserede og ingen forudsætninger kræves. Er det ikke på tide, at du får skrevet og udgivet den kriminalroman eller bog om fluefiskeri? Overvejer du at udgive den selv? Kom og bliv klogere på svaret! SIDE 4 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015

Siden finanskrisens udbrud er det mere end nogensinde blevet påtrængende at stille spørgsmålstegn ved, hvad kapitalen gør ved kapitalismen – og hvad gør vi ved begge dele? Geografen og marxisten David Harvey har et bud på denne problemstilling i hans seneste bog, 17 MODSÆTNINGER OG KAPITALISMENS ENDELIGT, som netop er blevet oversat til dansk. Som optakt til en samfundsteoretisk læseklub, der afholdes i efteråret på baggrund af bogen, indbyder Hovedbiblioteket og Foreningen Grobund til et fyraftensarrangement, hvor vi får besøg af Steen Folke, tidl. MF for Venstresocialisterne, forlagsredaktør Michael Schoelardt fra forlaget Solidaritet og geograf Rolf Czeskleba-Dupont. Der vil blive serveret forfriskninger og masser af stof til eftertanke og diskussion. Deltag i læseklub om denne bog. Læseklubben bliver ledt af Michael Schoelardt og Rolf Czeskleba-Dupont. Læseklubben er en del af aftenskolen Grobunds efterårsprogram. Tilmelding til litteraturformidler Suzan Erdogan Borglind på z09f@kff.kk.dk


HOVEDBIBLIOTEKETS

HEMMELIGHEDER

KULTURNATTEN 2015 FREDAG 9. OKTOBER KL. 19-24

FOTO: SIMON CECCHIN BIRK

Kom bag facaden og dybt i undergrunden til en række unikke og intime oplevelser med forfattere, iværksættere og ikke mindst hemmeligheder i Hovedbibliotekets kældre og rum.

DEL DIN HEMMELIGHED På Kulturnatten kan du både indspille og lytte til hemmeligheder. Hvis du på forhånd gerne vil dele en hemmelighed, så send den inden 5. oktober på: program@kff.kk.dk – enten som skrift eller som lydfil. Alle bidrag bliver anonyme. Du kan også vælge at møde op torsdag den 1. oktober kl. 16.30-17.30 og indspille din hemmelighed på forhånd. Book din indspilningstid på mail.

Hovedbiblioteket er en gammel bygning med mange kringelkroge og ”hemmelige” små rum. På Kulturnatten får publikum mulighed for at komme bag facaden og få en række helt unikke, intime oplevelser på steder, I normalt ikke har adgang til. Forlaget Gladiator, vores egen Lydavis og koncepterne Kort Sagt og Kælderlæsninger har fået frie hænder til at skabe små, intense oplevelser i hver deres helt specielle rum. Hver event varer max. et kvarter, og vi lukker kun folk ind i små hold ad gangen. På hovedscenen i Centralsalen er der til gengæld plads til mange. Her kan du høre musik hele aftenen, når Ibrahim Electric med gæstestjerner, indie-opkomlingene Jet Flower og den amerikanske undergrunds-r&B diva US Girls vælter huset. Du kan naturligvis også købe dit Kulturpas og program på Hovedbiblioteket. KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015 SIDE 5


PROGRAM PÅ HOVEDSCENEN Kl. 19-21.45: Ibrahim Electric featuring Dawda Jobarteh & Jacob Christoffersen Danmarks skarpeste trio gæster serverer højenergisk jazz med hip til surf, afrobeat, soul og meget mere i tre meget forskellige sæt Kl. 22: Jet Flower Psykedelisk sound, store beats og godt vævede melodier. Forvent en sonisk fest. Kl. 23: US Girls Mød Meg Remy: Avant-pop dekonstruktivist, undergrunds-R&B diva og elektronisk troldkvinde.

US GIRLS

JET FLOWER

SIDE 6 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015

IBRAHIM ELECTRIC


HOVEDBIBLIOTEKETS HEMMELIGHEDER RUM 1 Forlaget Gladiator præsenterer: Turbooplæsninger fra litterært sladderblad Hvad har sladderblade og dugfrisk litteratur med hinanden at gøre? Svaret er Texas Longhorn, et vildt litteraturtidsskrift med ny litteratur, trykt i 4 farver på glitret papir. Kom indenfor til 9 turbooplæsninger med de vigtigste talenter i dansk litteratur lige nu. RUM 2 Kælderlæsninger præsenterer: Undergrundskonceptet Kælderlæsninger åbner de underjordiske biblioteksmagasiner op for folket. Vi kommer ind i de gemte, uformelle rum, hvor nye indtryk inden for lyd og litteratur venter. På Kulturnatten installerer Kælderlæsninger sig under Hovedbiblioteket, hvor forfatter Anders Jørgen Mogensen m.fl. vil tage publikum med på en anderledes intim og dynamisk litteraturoplevelse. RUM 3 Indspil din hemmelighed! Under Kulturnatten kan du prøve at indspille i Lydavisens optagerum; hvis du altså har mod til at dele ud af en af dine hemmeligheder! Den må være kort, lang, sjov, grum – det er helt op til dig. Du forbliver anonym, men selve lydklippet indgår i lytterummet og bliver brugt til et senere podcast. Så prøv hvordan det er at sidde helt alene i indspilleboksen. RUM 4 Kort Sagt præsenterer: Bliv inspireret og klogere på 15 minutter. Kort Sagt er viden, videnskab og inspiration - formidlet kort og underholdende. Kort Sagt er for alle dem der har fået geniale idéer, lavet spændende projekter eller gjort sig værdifulde erfaringer – og dig, som vil blive lidt klogere på kort tid.

RUM 5 Lyt til hemmeligheder: Læn dig tilbage i mørket, luk øjnene og slå ørerne ud. Så bliver du præsenteret for alskens hemmeligheder. Måske er det hemmeligheder, der netop er blevet indspillet i Lydavisens studier, måske er det hemmeligheder fra litteraturens verden, måske er det helt almindelige danskeres hemmeligheder, der er blevet indsamlet af DR. Nyd sammenblandingen af fiktion, løgn & latin og vaskeægte hemmeligheder, der ellers ikke ser dagens lys.

OBS Der er meget begrænsede pladser til hvert rum. Reservér plads via mail: program@kff.kk.dk eller tilmeld dig på aftenen ved at kontakte personalet ved hovedindgangen. Mød op i god tid. Der er afgang til rum 1,2, 4 og 5 kl. 19, 19.30, 20, 20.30, 21, 21.30, 22, 22.30 og 23. Adgang til at indspille sin hemmelighed kan bookes aftenen igennem hos personalet ved hovedindgangen.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015 SIDE 7


Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke; tit hjertet må sig tavst og strengt tillukke. Tit harmes jeg, og dog jeg smile må; thi det er dårer, som jeg harmes på

Jeg har længtes mod Skibskatastrofer og mod Hærværk og pludselig Død

Jeg vil gerne være et foto af en højtidelig og simpel popsang i din bankende brystlomme mellem bolsjer og smøger

Mit liv det har ingen destination. Jeg stopper ik’, jeg snakker ik’ med nogen.

Tekster af Tom Kristensen, B.S. Ingemann, Michael Strunge og Ulige Numre

Del din hemmelighed - skriv til program@kff.kk.dk SIDE 8 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015


ad Corrie

Ch ARTIST TALK with

DOBBELT-RELEASE MED BRAZIERLIGHTS IN THE WINDOW & YESTERDAY’S BREED FREDAG 16. OKTOBER KL. 18.30

RETURN OF THE WIZARD KING FREDAG 16. OKTOBER KL. 17 Gladiatoren har solgt sin sjæl for hævn. Ridderen er religiøs fanatiker. Dværgen tænker kun på at genvinde sin ære. Troldkvinden er mere bogorm end godt er. Alle er de blevet hyret af en blind seer til at hente en skjult skat i en fjern jungle. Hurtigt ind. Hurtigt ud. En nem opgave ... tror de i hvert fald. I stedet kommer de ud på et farligt eventyr, fuldt af blodtørstige fjender og mørke kræfter, der truer både dem selv og deres verden med udslettelse. Første bind i trilogien, PORTALEN TIL AFGRUNDEN, udkommer på nu dansk på forlaget Tellerup, og i den forbindelse besøger Chad Corrie Herlufsholm Fantasy Bogmesse 17. og 18. oktober. Men inden da lægger han vejen forbi Hovedbiblioteket til en snak om bogens tilblivelse og om at opfinde fantastiske universer. Der er tale om klassisk, eskapistisk fantasy action-adventure a lá DRAGON LANCE og en sjælden mulighed for at møde den amerikanske forfatter.

The Brazierlights In The Window er Anton Rank og Perry MacLeod Jensens fælles musikalske jagt efter hverdagsglæde, eufori og kontakten til egne følelser i en på alle måder overvældende storby. Jagten formidles igennem en kærlighed til musikalske forbilleder som The Flaming Lips, Slowdive, Deerhunter, Pink Floyd, Animal Collective, My Bloody Valentine og Beck, der har hver deres tydelige plads i duoens musik. Bandet spiller på aftenen hele albummet FALL FALL FALL LIVE. Yesterday’s Breed! Glem alt om pseudo-garagen med bands såsom Strokes og White Stripes. Respekt for dem, bevares, men når to-mandsbandet Yesterday’s Breed udsender deres debutplade, er der andre kødboller på suppen! Bandets to medlemmer Sigurd Djurhuus og Claus Rosenblad er nemlig på en mission; de vil søge tilbage til kilderne - til de gamle støvede singler fra Guds eget land i de brølende midt-60’ere. Bandet spiller et par numre fra pladen i selskab med guitarist Morten Aron (Spids Nøgenhat, On Trial, Quiet Spring). Biblioteket byder på en øl og begge plader kan købes til fordelagtige priser. Husk kontanter.

Samtalen vil foregå på engelsk.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015

SIDE 9


AN EVENING WITH

THEREMIN & PAMELIA STICKNEY + THEREMIN FILM DOKU LØRDAG 17. OKTOBER KL. 19.30 Kulturforeningen TAMOTUA og Københavns Hovedbibliotek inviterer til en aften om et af verdens første elektroniske instrumenter og dens opfinder. Aftenen byder på demonstration af instrumentet og koncert med Pamelia Stickney samt en prisvindende dokumentarfilm om Theremin. I 1920’erne skabte den russiske opfinder professor Léon Theremin verdens første masseproducerede elektroniske musikinstrument. Thereminen, som instrumentet blev navngivet, er helt unikt, da det spilles på det uden at musikeren er i berøring med det. Mange vil i dag forbinde thereminens karakteristiske lyd med ufoer og uhygge, da instrumentet blev brugt som fast indslag på lydsiden af 50’ernes science fiction og spændingsfilm. Amerikanske Pamelia Stickney er en af verdens bedste thereminmusikere. Hun demonstrerer instrumentet og giver en lille koncert. Forvent en oplevelse ud over det sædvanlige! Pamelia Stickney har spillet sammen med en perlerække af internationale kunstnere, såsom David Byrne (Talking Heads), Antony Hegarty (Antony & The Johnsons) og Yoko Ono. Vi viser også den Sundance-prisvindende dokumentarfilm THEREMIN: AN ELECTRIC ODYSSEY fra 1994, hvor Stickney medvirker. Filmen fortæller historien om professor Theremins liv og arbejde med den banebrydende teknologi bag thereminen og de konsekvenser, det fik. En utrolig historie om bohemeliv i ’20’ernes New York og indespærring i Sovjets Gulag, hvor Theremin blev tvunget til at udvikle aflytningsudstyr for KGB. Billetter koster 65 kroner i forsalg og kan købes på Billetexpressen. SIDE 10 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015


DEL 2

ONSDAG 21. OKTOBER KL. 17

I juni 2015 introducerede Ditte Marie Munch-Jurisic (ekstern lektor ved Minoritetsstudier på Københavns Universitet) os til afsky i alle mulige former under overskriften AFSKYENS POLITIK: FRA AVERSION TIL DEHUMANISERING. Vi følger nu op med del 2, hvor vi ser på en lang række konkrete eksempler, hvor afsky er i spil. 5 studerende præsenterer hver det område, de har forsket i: Afskyens rolle i incestlovgivningen / Lise Mathiasen Incest er et tabubelagt emne, og incestuøse forhold er kriminaliseret i langt de fleste kulturer – men hvorfor egentlig det? Hvorfor må man ikke gifte sig med farmand, når nu han er så rar? Afskyen for Dracula / Benedicte Seit K Jespersen Afsky er en central del af vampyr-legenden, og dette skinner igennem i Bram Stokers roman Dracula (1897). Denne roman er ikke blot grundstenen for den klassiske vampyrfigur, men ved at analysere hovedpersonernes afskyfølelse over for vampyren giver romanen et unikt indblik i den moralske virkelighed for datidens briter.

Brug af afsky i Ruslands nye homofobiske love / Jakob Stefan Jensen Nutidens Rusland er mærket af konservative idéer og antivestlige politiske tiltag, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem den omtalte lov fra 2013, der forbyder promoveringen af ”ikke-traditionelle seksuelle orienteringer over for mindreårige". Hvilke kulturspecifikke forhold ligger til grund for realiseringen af en sådan lov og hvilken rolle afsky spiller i dette? Er folk syge, fordi de føler afsky for sex? / Astrid Eriksen Der bliver ofte talt om seksuelle behov, ligesom sex i høj grad knyttes til trivsel, sundhed og gode parforhold. Det er imidlertid ikke alle, der har sex, og nogle afstår fra det med henvisning til, at de følger afsky ved det. En aversion over for sex bliver i psykiatrien betragtet som en lidelse, men hvordan kan vi egentlig forstå sygeliggørelse af seksuel aversion, og hvad fortæller det om vores forståelse af sex og af os selv? Stigmatisering (vha afsky) i anti-rygekampagner / Emil Christiansen KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015

SIDE 11


MÅNEDENS BOG: STIG DALAGER:

REJSE UDEN ENDE FREDAG 23. OKTOBER KL. 17 REJSE UDEN ENDE er en stort anlagt roman om den svenske diplomat Raoul Wallenberg og hans formidable indsats under Anden Verdens-krig og efterfølgende tragiske skæbne i Gulag-systemet i Sovjetunion. I sommeren 1944 ankommer Wallenberg som 31-årig med sin nyvundne diplomatstatus ved Den svenske legation til Budapest for at ”redde så mange jøder som muligt”. Men det, der var tænkt som en to-måneders ”mission” med det mål muligvis at kunne redde nogle hundrede jøder fra deportation, udvikler sig under krigens optrapning til at blive en enestående redningsaktion for titusinder af liv. I Budapest oplever han også sit livs kærlighed. Det er en roman om en ung mand, der i et fikspunkt i historien – på trods af angst og kriser undervejs og med livet som indsats – gør sin empati med nødstedte til noget håndgribeligt. Wallenberg er en praktisk, eventyrlysten idealist, der aldrig – selv under sin livslange fængsling – opgiver sine drømme. I romanen lever de fortsat.

Stig Dalager er har udgivet over 50 værker inden for alle litterære genrer, fortrinsvis romaner og skuespil. Hans romaner og dramatik er udgivet i 26 lande. De seneste år har han skrevet en række stærke biografiske romaner om store personligheder som H.C. Andersen, Marie Curie og Søren Kierkegaard.

SIDE 12 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015


LÆSEKLUBBER James Joyce FINNEGANS WAKE Læseklub ved Det Danske James Joyce Selskab DEN FØRSTE MANDAG I MÅNEDEN FRA KL. 19-22 START 5. OKTOBER / STED: SALONEN Det danske Joyce Selskab er fra 1962, og vi er 95 medlemmer i hele landet. James Joyces bøger egner sig specielt godt til læsning i læsegrupper. Vi morer os, hører en del musik og sange, som omtales i FINNEGANS WAKE. Læsegruppen er oprettet i Joyce-selskabets regi, Men alle er velkomne til at deltage. Vi er nået til side 225 linje 9. Man kan begynde hvor som helst i bogen, for den sidste sætning i bogen fortsættes på side 1, man kører i en cirkel. Læs mere på vores hjemmeside www.james-joyce.dk De opdagelsesrejsendes læseklub De opdagelsesrejsende er en nyoprettet læseklub for de, der ønsker at stifte bekendtskab med en bred vifte af litteratur, dvs. både skønog faglitteratur på dansk og engelsk, efterfulgt af åbne dialoger, der er med til at udvide vores horisont. Grundidéen med læseklubben er at blive klogere på os selv og den verden, vi lever i eller ikke lever i. Derfor vil vi ”rejse tilbage i tiden” for at genopdage konventionelle og ukonventionelle værker, ligesom vi vil arbejde med lignende værker, der kaster et blik på fremtiden. Vi ser gerne en så stor diversitet i gruppen som muligt, så tør du blive udfordret og udfordre andre, og kan du lide en god diskussion, som du sent vil glemme, er du meget velkommen i De opdagelsesrejsendes læseklub. Værk nr. 1: Alvin Toffler, The Third Wave, 1980.

Tilmelding: Skriv til litteraturformidler Suzan Erdogan Borglind på adressen z09f@kff.kk.dk

Læseklubben: Nobelpristagere – et udvalg 3. TORSDAG I MÅNEDEN FRA KL. 17-18.30 START TORSDAG 22.OKTOBER / STED: SALONEN Vi læser bøger af forfattere, som har modtaget verdens mest prestigefyldte litteraturpris: Nobelprisen i litteratur. Vi koncentrerer os om bøger og nobelpristagere efter 1950, og der vil ikke være gengangere fra tidligere nobelpris-læseklubber. Læseliste: Ernest Hemingway: Farvel til våbnene, José Saramago: Alle navnene, , Günter Grass: Mørkekammerhistorier: boxapparatet, Imre Kertész: De skæbneløse, Elfriede Jelinek: Spillelærerinden, Orhan Pamuk: Det nye liv, Patrick Modiano: Et forbasket forår & Smertepunktet og vi læser årets modtager af Nobelprisen.

Klassisk lytteklub på Hovedbiblioteket 3 gange i løbet af det næste halve år Er du interesseret i klassisk musik? Tror du, man skal vide en masse for at forstå musikken? Er du nysgerrig, men ved ikke rigtig, hvordan du kommer i gang? Har du lyst til at lytte sammen med andre og dele den musikalske oplevelse? På Hovedbiblioteket vil vi gerne være med til at åbne dørene til oplevelse af klassisk musik. Derfor er vi gået med i et samarbejde mellem DR og en række andre danske folkebiblioteker. I en lytteklub på Hovedbiblioteket kan du tre gange i løbet af hvert halvår møde værker, som senere bliver transmitteret af DR. Lytteklubben mødes en uges tid før den dag, hvor det pågældende værk bliver transmitteret på P2. Tilmelding til Helle N. Pedersen på lytteklub1@gmail.com

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015 SIDE 13


PÅ HOVEDBIBLIOTEKET MANDAG 26. OKTOBER KL. 17 -21 I Menneskebiblioteket kan du låne et menneske, der repræsenterer en gruppe i samfundet, som hyppigt er udsat for fordomme, stigmatisering eller diskrimination på grund af deres overbevisning, livstil, handicap, sociale status, seksualitet, beskæftigelse eller etnisk oprindelse. Menneskebiblioteket arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldigheden i vores samfund. Det gøres ved at skabe et dialogrum, hvor mennesker der ellers aldrig ville mødes og tale sammen, kan finde plads til en åben, ærlig og oprigtig samtale. Et rum, hvor svære emner og spørgsmål kan behandles uden fordømmelse.

SIDE 14 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015

FOTO: MORTEN BENGTSSON

Så mød op og lån en levende bog og spørg af hjertets lyst!


TO AF BØGERNE DU KAN LÅNE Stina – en bog i to bind: overvægtig og skizofren Stina har haft en barndom og ungdom med meget mobning, grundet en svær overvægt. Som ungt menneske tog Stina en kamp mod fedmen og tabte sig mere end halvfjerds kilo. Det var en stor personlig sejr, men samtidig krakelerede alt omkring Stina, da hendes familie kæmpede deres egne interne kampe, der endte med, at Stina gik psykisk og socialt ned og måtte indlægges på psykiatrisk afdeling. Her fik hun stillet diagnosen ’skizofren’. Efter gentagne indlæggelser, en kraftig medicinering og en deraf tilkommen hormonsygdom tog Stina sin svære overvægt på igen. Det er fire år siden, at Stina sidst var indlagt men Stina skal stadig håndtere en hverdag, hvor hun direkte og indirekte konfronteres med folks fordomme, hvad enten det er som overvægtig eller skizofren. ”Grundet min overvægt er det svært at undgå folks blikke, og folk er ikke blege for at vende øjne eller pege fingre, hvis jeg fx køber en is i byen. Jeg oplever, at mange ser mig som svag og ikke kan tage mig sammen. De tror, at jeg er en stor ’over-eater’. Jeg indrømmer, at jeg ikke kun spiser salat, men jeg har fået hormonsygdommen ’PCOS’, grundet min medicin. Den sygdom binder fedtvæv til kroppen, og derfor har jeg den størrelse jeg har”, siger Stina. Som skizofren oplever Stina først folks fordomme når hun indgår i relationer med dem: ”Det kan jo ikke ses på mig, så der går lidt tid inden jeg fortæller det til folk. Her oplever jeg typisk, at folk møder min skizofreni med frygt og uvidenhed, og måske derfor forsøger at undgå mig. Hvis man er skizofren, er man typisk ikke personlighedsspaltet, men lider af psykoser, der gør, at sanseindtryk, som lyd og syn, til tider opleves anderledes. Jeg er ikke farlig og skifter ikke personlighed, men det kan være svært at overbevise folk om første gang de hører om min sygdom.” Stina kan lånes som enten ’overvægtig’ eller ’skizofren’ menneskebog.

Kim, naturist med kroppen som statement Naturist, nudist eller bare nøgen? Kim valgte for knap 15 år siden at smide tøjet og blive naturist sammen med sin familie. Kims hustru var på det tidspunkt højgravid med deres andet barn, og de var bevidste om, at deres valg også var i en erkendelse af, at de synes, at der i samfundet er for meget fokus på kropskritik og en stræben efter umulige kropsidealer. Siden da har Kim været meget aktiv i interesseforeningen og har et godt kendskab til det brede naturistmiljø. ”Der er behov for at afdramatisere folks forhold til kroppe, både til deres egen og til alle andres. Vi kommer i alle former og størrelser, og hvis vi alle bare kunne acceptere, at alle ser forskellige ud og at det er i orden, så ville folk få det bedre med sig selv, i stedet for at plage sig selv med mindreværdskomplekser over deres krop”, siger Kim. Kim er som naturist ikke nøgen hele tiden, men som naturist bruger han de muligheder, der er. Det indebærer f.eks. nøgensvømning og nøgenwellness i Frederiksberg Svømmehal i vinterhalvåret og nøgenferie og strandliv om sommeren, hvor han føler han har friheden til at være dén, han er. Kim oplever dog ikke, at det er meget svært at skulle forklare andre, at han er naturist: ”Som naturist møder jeg faktisk ikke mange fordomme, men oftest nysgerrighed fra folk, der gerne vil vide, hvordan vi udlever naturisme og opfører os sammen. Folk kan faktisk godt være lidt misundelige på den afslappethed, som vi naturister har til os selv og hinanden, og den udramatiske tilgang vi har til at skulle være til.” For Kim er naturisme ikke bare en måde at føle sig fri på, men især et udtryk for tolerance: ”Jeg vil gerne gøre op med, at det skal være legitimt at kritisere andre folks udseende. Naturisme er et udtryk for den rummelighed, som jeg mener vi bør have. Vi bør være ligeglade med, om folk har tøj på når de er på stranden eller om de har for meget tøj på når de er der. Vi skal kunne rumme hinanden, uanset hvordan vi ser ud. Det gælder i naturisme, men også i mange andre af livets forhold.” Kim er menneskebogen ’naturist’.

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015 SIDE 15


BØRNEPROGRAM SIDE 16 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015


KOM OG LAV POMPONER

FILM FOR DE SMÅ

SKRIV LØS!

Vi skal lave frugter, grøntsager og figurer af pomponer og så kan du lære at lave din egen skabelon, så du kan lave mange flere, når du kommer hjem. Hvis du er heldig kan du på dagen vinde bogen SABINES POMPONER.

Vi viser tegnefilm med bl.a. en agerndreng og en fløjteløs fugl, og film om virkelighedens maskiner og myrer. Både institutioner og private er velkomne. I kan hente det fulde program på biblioteket eller få det sendt på mail. I er velkomne til at spise i biblioteket efter filmene.

Vær med til en workshop, hvor skriveglæden leges frem med inspiration fra billeder, musik, digtuddrag og genstande. I workshoppen indgår masser af små øvelser, hvor børnene forvandler konkrete sanseoplevelser til ord – og ord til små tekststykker. Det hele er baseret på leg, intuition og association. Forældre må gerne være med, men det er ikke en betingelse.

Alder: 5-12 år Tilmelding ikke nødvendig B&U på 2. sal

Alder: 2-6 år Forestillingerne varer ca. ½ time. Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk B&U på 2. sal

LØRDAG 3 OKTOBER FRA KL.11-13 TORSDAG 8. OKTOBER KL. 10 TIRSDAG 13. OKTOBER KL. 10 TIRSDAG 20. OKTOBER KL. 10 TIRSDAG 27. OKTOBER KL. 10

Alder: 8-13 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk B&U på 2. sal ONSDAG 14. OKTOBER TORSDAG 15. OKTOBER KL. 10-11.30 FOR 8-10 ÅR KL. 12.30-14 FOR 11-13 ÅR

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015

SIDE 17


HØJTLÆSNING OM ELEFANTER Hør eventyret om elefantens snabel og andre gode elefanthistorier, og se billeder fra elefanternes liv. Arrangementet blander sjov, fantasi og fakta med plads til snak med børnene. Alder: 4-6 år Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dkB&U på 2. sal

ONSDAG 21. OKTOBER KL. 10-10.45

LÆSEKLUBBER FOR BØRN OG UNGE

På Hovedbiblioteket har vi flere læseklubber for børn og unge. Vi taler om bøger, vi har læst, og anbefaler gode bøger til hinanden. Der er masser af plads til diskussion i klubberne - også omkring, hvad vi hver især har lyst til at læse og tale om. Så er du vild med bøger, og har du lyst til at dele dine læseoplevelser med andre, så er en af læseklubberne måske noget for dig. Vi mødes én gang om måneden til hygge og masser af snak om bøger og meget andet. Læseklub for de 8-9-årige Vi mødes første tirsdag i måneden kl. 15-16 Læseklub for de 10-12-årige Du kan vælge imellem to dage: Første mandag i måneden kl. 15.30-16.30 Første torsdag i måneden kl. 15-16 Læseklub for de unge (13+) Vi mødes sidste onsdag i måneden kl. 15.30-16.30 Tilmelding på: hbtilmelding@kff.kk.dk

SIDE 18 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015


MÅNEDENS FORFATTERMØDE

LOUIS ARMSTÆRK En medrivende magisk-realistisk fortælling af Camilla Hübbe ONSDAG 21. OKTOBER KL. 10 Forfatteren til den prisbelønnede roman ”Tavs” er aktuel med en ny fantastisk fortælling – også denne gang rigt illustreret af Rasmus Meisler. Louis Armstærks trompetspillende far er forsvundet i en orkan i New Orleans, mens han ledte efter jazzens rødder. Alle tror, han er død. Men 12-årige Louis ved bedre, og hun drager af sted på en eventyrlig rejse, hvor hun både må flygte fra politiet og en gådefuld fremmed. Til gengæld får hun hjælp fra Mama T og hendes skildpaddeslæng, der er noget ud over det sædvanlige.

Velkendte problematikker om familie, venskab og det være hård uden på, men blød inden i, krydres med sansemættede skildringer, prøvelser og magiske elementer. En moderne og medrivende fortolkning af det klassiske hjem-ud-hjem narrativ. Camilla Hübbe (f.1963) er forfatter, manuskriptforfatter og dramaturg. Alder: 3.-5. klasse Tilmelding: hbtilmelding@kff.kk.dk Salonen i stueetagen

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK PROGRAM OKTOBER 2015

SIDE 19


OVERSIGT

OVER ARRANGEMENTER I OKTOBER

1.

KL. 19

KORT SAGT

2.

KL. 8.30

MORGENSANG PÅ HOVEDBIBLIOTEKET

2. KL. 19.30

MENNESKET HAR MAGTEN – EN HYLDEST TIL PATTI SMITH

3.

KL. 11-13

7. 8.

21. KL. 10

MÅNEDENS FORFATTERMØDE: CAMILLA HÜBBE: LOUIS ARMSTÆRK

21.

AFSKY DEL 2

KL. 17

MÅNEDENS BOG: STIG DALAGER: REJSE UDEN ENDE

KL. 16-19

SUCCES MED DIN DEBUTROMAN

26.

KL. 17-21

MENNESKEBIBLIOTEKET

KL. 10

FILM FOR DE SMÅ

27.

KL. 10

FILM FOR DE SMÅ

8. KL. 17

DUGFRISK SAMFUNDSKRITISK BOGRELEASE

9. KL. 19-24

KULTURNATTEN – HOVEDBIBLIOTEKETS HEMMELIGHEDER

13.

KL. 10

FILM FOR DE SMÅ

14.

KL. 10-11.30 SKRIV LØS! SKRIVEWORKSHOP FOR BØRN

14.

KL. 12.30-14 SKRIV LØS! SKRIVEWORKSHOP FOR BØRN

15.

KL. 10-11.30 SKRIV LØS! SKRIVEWORKSHOP FOR BØRN

15.

KL. 12.30-14 SKRIV LØS! SKRIVEWORKSHOP FOR BØRN

16.

KL. 17

FOTO: SIMON CECCHIN BIRK

KOM OG LAV POMPONER

23. KL. 17

ARTIST TALK WITH CHAD CORRIE

16. KL. 18.30

DOBBELTRELEASE: BRAZIERLIGHTS IN THE WINDOW & YESTERDAY’S BREED

17. KL. 19.30

AN EVENING WITH THEREMIN & PAMELIA STICKNEY

20.

KL. 10

FILM FOR DE SMÅ

21.

KL. 10

HØJTLÆSNING OM ELEFANTER

KULTURNATTEN Del din hemmelighed - skriv til program@kff.kk.dk

• FOR VOKSNE • FOR BØRN KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK KRYSTALGADE 15 1172 KBH K TLF. 33 66 60 60

Følg med i arrangementerne på

bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket www.facebook.com/kbhhb


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.