Opinionsgenren introduktion genrekort eksempeltekster
opinionsgenren o handler om hvad afsenderen tænker og mener o opinion betyder mening på engelsk o bruger jeg og vi kommentar debatindlæg klumme blog o vigtigt med en fængende overskrift og en god begyndelse
layout: o brug en modeltekst og efterlign layout skrifttype side opsætning billeder
genretræk kommentaren o bringes ofte på debatsiderne i en avis o din kritiske mening om et aktuelt emne o din kritiske kommentar til andres kommentaren o skal have interesse for avisens læser o du skal have en stærk mening o du skal have gode argumenter o beskriver sin holdning, fortæller om personlige erfaringer, beskriver konsekvenser og foreslår en løsning o er skrevet i nutid
genretræk klummen o en kort tekst der går igen i noget den der skriver møder i sin hverdag og undrer sig over o noget som vi som læsere nok selv kan genkende o behandle hverdagens fænomener eller trivielle hændelser o skal sætte tanker i gang hos modtageren o læseren opdager nye ting ved det velkendte o må gerne være lidt skæv og morsom o bruger ofte talesprog
debatindlæg: o bringes på debatsiderne i en avis o skrevet af en læser, måske en ekspert men ikke nødvendigvis o handler om aktuelle emner o præsenterer problemet, fortæller om sit synspunkt, for tæller om sit bud på en løsning o arbejder med påstande, synspunkter og argumenter o forsøger at overbevise om sin påstand vha argumentation o er personligt engageret o du skal overbevise din læserbrev o gerne præcist og lidt skarpt
blog: o o o o
er en dagbog på internettet alle kan læse den tænker højt på nettet handler om aktuelle emner mad rejser interesser o opdateres med kortere eller længere mellemrum o bruger talesprog
Z
opgave: o skriv en kommentar til artiklen ”nydanske forældre er selv skyld i deres sønners deroute” o skriv en klumme om kropsudsmykning som piercing eller tatoveringer o skriv et debatindlæg om sexmobning blandt skoleelever ud fra de informationer du bl.a. kan få fra artiklen o skriv en blog med forskellige indlæg fra Nattour 2017 o eleverne læser hinandens kommentar igenenem o eleverne retter og genskriver efter respons
ArGUmentere
GenrekendeteGn
Opbygning Og kendetegn
kommentAr ål
FOrm sin r entere fo il At argum g t e holdnin personlig emne. et aktuelt • Emnet præsenteres og beskrives.
Holdningen uddybes med: - personlige erfaringer - konsekvenser - argumenter.
• Skribenten giver udtryk for sin oldning. h •
• Afslutning, hvor skribenten gentager sin holdning og evt. kommer med gode råd til læseren.
SprOg • Subjektivt med en tydelig jegfortæller fx Jeg mener … • Skrevet i nutid. • Sproget er personligt. • Tonen må gerne være skarp, humoristisk og provokerende, men rdentlig. o
min hO ldning
er … En komm en skribente tar er en kor t tek st, hvor n f o r h o lder sig k ho ld n in ritisk g e r til et ak tuelt emn til andres skrevet a f e n l æ ser eller e. Den er ofte som giv en e r u d tr y k for sin p fagperson, holdning erson og a rg u m enterer fo lige r den.
© Alinea
© Alinea
Af: Pia Fris Laneth spillede fodbold. Efter skoletid udfoldede mine veninder og jeg trangen til bevægelse nede på gaden med evige tagfatlege, kroneskjul, cykelartisteri og rulleskøjter. Vi drev på opdagelsesrejse i Søndermarken og Frederiksberg Have. Det store nummer var at kravle gennem den gamle hule tjørnehæk på toppen af de stejle bakker foran slottet, med fare for at trille ned ad bakken og blive nappet af en parkbetjent. Fordelingen af skolegården mellem piger og drenge gik godt, indtil kvindesagen på en eller anden måde sneg sig ind i vores søgende forvandling fra børn til pubertetspiger i 6.-7. klasse. Pludselig føltes det uretfærdigt, at kun drengene havde en bold-
Da jeg gik på Rahbekskolen i 60’erne havde drengene fodboldbane på arealet mellem nedgangene til drenge- og pigetoilettet i kælderetagen (det var dengang man skulle i gården, når man skulle – også i snestorm). Rækværket foran trapperne fungerede som mål, og i hvert eneste frikvarter blev der udkæmpet drabelige kampe mellem 1. A og 1. B eller 2. A og 2. B og videre op til realklasserne.
Jo, der var rift om den bane, og derfor et slagsmålsforebyggende skema, som fordelte frikvartererne retfærdigt mellem klasserne. Vi piger sjippede, hinkede, spillede bold op ad væggen, legede sanglege og kædetagfat – det sidste var drengene med til, når de ikke
bane, så pigerne i min klasse meddelte lærerne, at vi ville have banen halvdelen af tiden, så vi kunne spille rundbold og langbold. Drengene blev møgsure. Lærerne gennemtyggede konflikten i nogle dage, hvorpå de meldte tilbage, at banen var en fodboldbane – uanset, at der hverken var mål, sidelinjer eller straffesparksfelt. Som modtræk forlangte vi at være med til at spille fodbold. Smart. Det ønske var der ingen legitime argumenter imod. Så drengene lukkede os modvilligt ind på holdene i næste frikvarter og gav os en lektion i, at man kan spænde ligestillingsbuen for højt: Vi blev bogstaveligt talt tacklet ud af banen, anklerne var spættede af blå mærker i dagene derefter. Drengene gjorde
Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig.
Drenge kan lide konkurrencer, de vil gerne bevæge sig og lave projekter
KOMMENTAR 1:2
© Alinea
Erindringen om håndfast at blive formet til en ’rigtig’ pige af ’rigtige’ drenge og lærere, som havde en rigid opfattelse af køn, har gjort mig agtpågivende over for kønsstereotyper. Som eksempelvis årets skolestartsnyhed fra Silkeborg Kommune som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig: ”Drenge kan lide konkurrencer, fakta, de vil gerne bevæge sig og lave projekter,” fortalte DR’s hjemmeside. På Silkeborg Kommunes hjemmeside forklarer ledende psykolog i kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvorfor mange drenge har vanskeligheder i skolen:
det ikke af ondskab, de forsvarede bare deres hævdvundne ret – og de vandt. Ellers var de såmænd både gode kammerater og interesserede objekter for vores gryende interesse i den forskel, som ofte kaldes ’den lille’. Hallo! Hvor i det billede passer mine steddøtres passion for at vinde i kort- og brætspil? Drenge, som i dagevis forsvinder med Harry Potter i et sofahjørne? De kvindelige sportsfolk, der har kæmpet om olympiske medaljer hen over sommeren? Drenge, som laver lektier uden vrøvl og får gode karakterer? Det stigende antal kvinder i naturfag? Mandlige humanister? Jeg er selvfølgelig tilhænger af, at folkeskolen gør en særlig indsats for børn, der falder bag af dansen. Men jeg er rent ud sagt møgtræt af antikverede opfattelser af køn. Karakteregenskaber har intet køn – de er alle sammen menneskelige. I årtier har forskningen vist, at for-
”Det fællesskab, vi tilbyder i skolen, passer bedst til pigerne (…) pigerne er populært sagt bedre til at sidde stille og koncentrere sig, mens drengene tonser rundt.”
Fra: Information, 27. august 2012
Fastlåste forestillinger om, hvordan piger og drenge er, begrænser alles mulighed for at udvikle deres personlighed. Folkeskolen har en selvransagende og selvudviklende opgave her.
skellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene. Når drengekønnets karakteregenskaber defineres som radikalt forskellige fra pigekønnets, risikerer man at gøre undervisningen uvenlig over for de drenge og piger, som ikke passer ind i stereotyperne. Og det er de fleste!
KOMMENTAR 2:2
ARGUMENTERE
GENREKENdETEGN
Opbygning Og kendetegn
KLUMME
FOrMål At udtrykke sin mening om et emne, der optager skribenten, og få læseren til at tænke over emnet. • Begyndelsen skal fange læserens opmærksomhed. • Klummen tager udgangspunkt i en konkret situation, som skribenten har oplevet. • Emnet præsenteres og beskrives. • Skribenten fremsætter sin holdning og underbygger den med eksempler fra hverdagen. • Skribenten kommenterer eksemplerne og reflekterer over emnet. • Klummen slutter af med at give en løsning på emnet og/eller en konklusion. • En klumme skal sætte tanker og overvejelser i gang hos læseren.
SprOg • Tydelig jegfortæller. • Brug af scener til at anskueliggøre emnet. • Sproget er personligt og ofte talesprogsagtigt. • Tonen må gerne være skarp, humoristisk og provokerende, men ordentlig. • Evt. sproglige billeder og talemåder.
Jeg Mener …
En klumme er en tilbagevendende, kort tekst i en avis eller et magasin, ofte skrevet af den samme skribent. I teksten udtrykker skribenten i en personlig form sin holdning til et emne fra hverdagen.
© Alinea
© Alinea
Facebook overtræder persondataloven. Skoler må lave politik om elevernes brug af Facebook. HK udgiver pjecer om Facebook i arbejdstiden. I går i Esbjerg mødtes idéhistorikere, jurister og andre hjerner sågar til et helt seminar om det, de kaldte Facebooks muligheder, trusler og perspektiver. Læg især mærke til ordet ”trusler”. Jeg kan allerede nu høre den store sang om de onde mænd ovre i Amerika, der for tid og evighed ejer alle de billeder og informationer, som du i et dristigt øjeblik har smidt på Facebook. Jeg kan også gætte mig til panderynkerne, når eksperterne med de nyeste tal har fået at vide, at to millioner danskere er på Facebook, og at hver af os i gennemsnit skulle bruge 10 timer om ugen på det sociale netværk.
og har stadig tid til både børn og søvn.«
Jeg kan ikke sige, jeg ikke blev advaret: ”Velkommen til den største tidsrøver efter børn og søvn”, lød den første hilsen fra en gammel ven for mere end et år siden. Sekundet senere klappede fælden. Jeg var kommet på Facebook. Jeg gjorde det naivt og i al uskyldighed for at holde tråd i gamle venner, kolleger og folk, »Jeg føler mig ikke jeg har krydset vej med. Nu forstår jeg, at Facebook er farlig. truet af Facebook
Af: Lars Daneskov / metroxpress.dk / 9. september 2009
Derfor må jeg desværre skuffe hele bekymringsindustrien: Jeg føler mig ikke truet af Facebook og har stadig tid til både børn og søvn og har også fortsat venner ude i virkeligheden. Det er jo for fanden bare et marsvin.
Må jeg ikke bare et øjeblik slå på glasset og sige rolig nu. Det kan godt være, Facebook for nogle er en sand cyberbandit og tidsrøver, men medmindre du ligefrem har planer om at lave en Facebook-gruppe med navnet ‘Idioter, der har en fest med at afsløre deres kontonumre’, er Facebook for de fleste af os dybest set bare syvkabale med vennerne. Det er en uforpligtende overspringshandling og nostalgisk tidsfordriv at surfe sig vej til gamle venner og deres nye liv. De fleste af os har det med Facebook ligesom et barn, der lige har fået et marsvin og i starten skal hen og se til det hele tiden, tage det op og fodre det med gulerødder, men hvor nyhedens interesse hurtigt stilner af. I barnets tilfælde betyder det, at marsvineburet ender med at lugte af skid og våde aviser. På Facebook betyder det, at mailbakken indimellem har forstoppelse, og at man ikke nødvendigvis opdaterer sin statuslinje, hver gang man skal i Kvickly eller tager en opvask.
Dagens klummeskribent, Lars Daneskov, funderer over Facebook
Marsvin i cyberspace
KLUMME 1:1
ARGUMENTERE
GENREKENDETEGN
FORMÅL • Begyndelsen skal fange læserens pmærksomhed. o
OPBYGNING OG KENDETEGN
Et debatindlæg er en tekst, som bringes i fx en avis, ofte på en særlig debatside. Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe eller eltage i en debat om et aktuelt emne. d
JEG SYNES …
DEBATINDLÆG At starte eller deltage i en debat om et aktuelt emne. • Problemet præsenteres og beskrives. • Afsenderen fremsætter sit synspunkt. • 2-3 argumenter for synspunktet under bygget med eksempler. • Afsenderen kommer med løsningsforslag på problemet. • Særligt vigtige oplysninger gentages. • Sagen ses fra flere sider. • Andres løsningsforslag omtales sagligt. • Slutning med en konklusion og gentagelse af synspunktet.
SPROG • Teksten bliver fortalt af en tydelig jeg fortæller, som argumenterer for sit synspunkt. • Brug af scener til at anskueliggøre problemet. • Sproget er sagligt, konkret og levende. • Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. • Der anvendes ord, som viser argumentation: derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af. • Faste ord og vendinger som: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer.
© Alinea
1:2
Fede mennesker skal betale mere Af Niels-Erik Dalgaard, konsulent Jeg står i lufthavnen ved skranke nr. 28. Foran mig står en nydelig, slank ung dame, som er ved at tjekke ind. Hun har placeret den første af sine to meget store og tunge kufferter på vægten. 35 kg viser displayet og det samme for den næste kuffert. Damen viser en kvittering for, at hun har betalt ekstra for sine tunge kufferter. Den ansatte ved skranken smiler og ønsker den unge dame god rejse. I rækken ved siden af står en meget fed mand. Han skal med samme fly, og han er også ved at tjekke ind. Han har kun én kuffert, som vejer 21 kg. Han skal ikke betale ekstra, for hans kuffert er under vægtgrænsen. Også han bliver mødt med et smil og et ønske om en god rejse. Det, jeg netop har overværet, er helt urimeligt og får mig til endnu en gang at tænke på, at fede mennesker er et problem for samfundet. For eksempel når de skal ud at flyve. Derfor synes jeg, at fede mennesker skal betale mere for deres flybilletter. For det første er det urimeligt, at den fede mand ikke skal betale ekstra for sin billet. Han vejer alene uden kuffert mere, end den slanke dame gør sammen med sine to kufferter. Den fede mands overvægt medfører, at flyets samlede vægt stiger. Vægten koster brændstof, og for flyet er det jo ligegyldigt, om vægten skyldes mennesker eller kufferter. Altså skal den fede mand betale mere for sin billet. For det andet fylder meget fede mennesker mere end ét sæde. Det betyder, at der bliver mindre plads til de passagerer, som er så uheldige at sid-
de ved siden af en overvægtig person. Den uheldige bliver ikke blot klemt, men også generet af at skulle have den fede persons krop presset ind mod sig under hele turen. Så reelt har passageren på nabosædet kun et halvt sæde, selvom han har betalt for et helt. For nylig måtte en amerikansk flypassager således stå op i syv timer på en US Airways-flyvetur. Manden i sædet ved siden af ham var så stor, at begge armlæn måtte op, og hans krop bredte sig ud og dækkede halvdelen af den uheldige passagers sæde. Det var umuligt at spænde sikkerhedsbæltet, fordi den fede mand dækkede lukkeanordningen. Flyet var så fyldt, at det ikke var muligt at flytte den uheldige passager, der dog formåede at mase sig ned i sit sæde under start og landing, men ellers tilbragte hele flyveturen med at gå frem og tilbage ude på midtergangen. For at skabe plads til fede mennesker er nogle flyselskaber begyndt at sætte et antal ekstrabrede sæder i flyene. Her kan fede mennesker reservere plads uden ekstrabetaling. Men de større sæder fylder mere i flyene, og derfor bliver der plads til færre passagerer. Det betyder, at billetpriserne stiger, og derfor kommer alle passagerer til at betale mere for flybilletterne, hvad der er urimeligt. For det tredje er flyenes forbrug af brændstof ikke kun en økonomisk belastning, men også en belastning for miljøet, da der bliver forurenet mere, jo mere brændstof flyene anvender. Set fra den vinkel vil den ekstrabetaling, som fede mennesker skal betale, kunne bruges til miljøbeskyttelse eller forskning i mere brændstoføkonomiske flymotorer og andre forhold, © Alinea
Flight Magazine DEBAT
DEBATINDLÆG
DEBATINDLÆG
som kan mindske brændstofforbruget ved flyvning og dermed gøre det billigere at flyve. På den måde vil passagerer med normal vægt heller ikke komme til at betale mere, fordi nogle passagerer er fede. At dette ikke er et lille problem, viser det australske luftfartsselskab Qantas, som har registreret, at gennemsnitsvægten på deres voksne passagerer er steget med to kg siden år 2000. For et stort fly, som er fyldt med passagerer, betyder det en merudgift til brændstof på ca. 2500 kr. for at flyve fra Sydney til London. Hvis selskabet flyver den rute tre gange dagligt, vil det ekstra forbrug af brændstof på et år koste ca. 5.500.000 kr. – et beløb, som skal fordeles på alle passagerer, tykke som tynde.
2:2
det med, at de bliver transporteret af et fly. Jeg kan nemlig ikke se, hvorfor jeg skal betale for det. At flyve er ikke det samme som at komme på hospitalet, hvor vi traditionelt er fælles om at betale udgifterne. Det er et af goderne i vores velfærdssamfund, men at flyve er ikke et gode, som man skal have ret til uden at betale alle de udgifter, der er forbundet med det. Antallet af fede mennesker stiger voldsomt i disse år, og det sker særligt i de rigeste lande, hvor der også er flest indbyggere, der flyver. Så vi kan kun se frem til, at problemet stiger, og derfor er det nødvendigt at gøre noget ved det nu, og det gør vi ved at lade fede mennesker betale mere for at flyve.
© Alinea
Lad os indføre en vægtgrænse for passagerer. Hvis gennemsnitsvægten på en voksen passager er 80 kg, bør alle, der vejer mere, betale et ekstra gebyr. Tilsvarende skal alle, der vejer mindre, have et nedslag i billetprisen. Hvis fede mennesker finder det belastende at få deres vægt udstillet ved at blive vejet, kan en anden mulighed være at veje hver passager sammen med den bagage, som passageren medbringer. Den samlede vægt skal så bestemme, hvad passageren skal betale for flyveturen. Mange vil sikkert synes, at mit forslag er diskriminerende over for fede mennesker, for mange af dem kan ikke selv gøre for, at de er fede. Fedme kan skyldes en nedsat evne til at forbrænde fedt, siger man. Ja, det er sikkert korrekt, og det er et rimeligt argument, men jeg er heller ikke ude på at straffe eller chikanere fede mennesker. Jeg vil bare have, at de skal betale den reelle udgift, der er forbun-
BERETTE
GENREKENDETEGN
• Skrevet i 1. person.
SPROG
• Personlige kommentarer, tanker, meninger og refleksioner.
• Faktuelle oplysninger om bloggens emne.
• Beskrivelser af fx ting, steder, personer eller oplevelser.
• Opdateres jævnligt med nye indlæg.
• Daterede indlæg.
OPBYGNING OG KENDETEGN
BLOG FORMÅL Formålet med at skrive en blog er at fortælle andre om egne oplevelser, interesser, tanker og r efleksioner.
• Beskrivende og personligt sprog. • Fagspecifikke ord og udtryk.
KÆRE ALLE
En blog er en offentlig dagbog på nettet, som kan læses af alle og enhver. Den handler ofte om ekspeditioner, rejser, særlige oplevelser eller interesser for film, mode, musik eller andet.
© Alinea
BERETTE
1:2
Laura Dekker var 15 år, da hun den 20. januar sejlede fra øen St. Maarten og foretog en jordomsejling helt alene. Hun skrev om sine oplevelser hver dag, til hun nåede tilbage til samme ø den 21. januar 2012. Det første indlæg er fra den 9.6.2011, hvor Laura gør ophold på en ø i Haiti efter at have været undervejs i godt 5 måneder.
9.6.2011 Jeg har igen mødt en masse nye mennesker. En af dem er en strandet sejler, som er nødt til at arbejde for at få råd til at fortsætte sin rejse. Han har været her i 7 måneder, og han kendte til et afsidesliggende vandfald, som det ellers kun er øens lokale beboere, der kender. Vi tog derover i hans bil sammen med nogle andre sejlere. Det var et kæmpemæssigt vandfald, der var omgivet af en bred og meget grøn dal, og der var overhovedet ingen mennesker undtagen os. Det var SÅ smukt, vildt imponerende, og vi svømmede i vandfaldet og spiste kokosnødder. Bilen var virkelig sjov. Den var meget gammel og næsten ved at falde fra hinanden. Den virkede stadig, men man skulle forbinde nogle kabler for at starte motoren. I aften skal der være grillfest på havnen, så jeg vil gå deroverforatmødeflerenyemennesker.Atværepået stedmedenMcDonald’s,landeveje,butikker,trafikkaos og meget mere af den slags, tager lang tid at vænne sig til igen. Men selve øen er virkelig smuk, og vandet er så klart, at jeg kan se mit anker 10 meter (33 fod) undervandoverfladen–ligesåklart,somhvisdetlåpå dækket.
© Alinea
Laura
BERETTE
2:2
Det andet indlæg er fra den 19.1.2012, hvor Laura var tæt på at have fuldført sin jordomsejling.
19.1.2012 Det er en solrig dag i dag med mindre vind end i går, og det gør sejladsen rolig og nem. Men Guppy skyder alligevel så god fart, at vi kan ankomme til St. Maarten den 21. Med kun 280 sømil tilbage regner jeg med at se de første øer i morgen. Det betyder, at det i dag er den sidste af de dage, hvor jeg ikke ser andet end hav fra morgen til aften. Jeg har endnu ikke vænnet mig til tanken om, at jeg om blot to dage vil være den yngste person, der har sejlet rundt om jorden. Men jeg glæder mig til min ankomst. Til at få frisk mad, til at gå en tur og måske endda løbe en lille tur, og jeg glæder mig til at være sammen med min familie igen. Min 33-år gamle Guppy fortjener også et hvil efter to nonstop overfarter på hver 6000 sømil. Hun klarer sig utrolig godt sin alder taget i betragtning, og hun trænger knap nok til vedligeholdelse.
AdressenpåLaurasbloger: http://www.lauradekker.nl/English/News.html
© Alinea
Laura