3 mand og en kvinde rundt om Fur og Livø
Ruten rundt Fur og Livø. De 3 sorte prikker er lejrpladser.
4 fra Køge Kano- og Kajak Klub (KKKK) på tur Dorte og Erik klar ved Branden hvor færgerne går over til Stenøre
Til Fur
Søndag den 1 2. august 201 2 Det er dagen hvor vi starter en tur til Fur og Livø, som Dorte har tilrettelagt. Dorte var her sidste år og har derfor kendskab til området, men har til turen gjort noget for at finde ud af hvad der kan være interessant at se. Erik og jeg mødes i Klubben kl. 8. og da kajakkerne er læssede går turen direkte til Branden ved Fur, kun afbrudt af et frokostophold lidt syd for Skive. Turen med frokostpause tager fra 8,30 til 1 3,1 0 altså 4 t 40 m. Dorte, der har overnattet i Stenøre på Fur på den anden side af sundet, er der allerede selv om mødetiden først er kl. 1 4. Kurt dukker op lidt efter, og da kajakkerne er pakkede og bilerne parkerede, starter turen. Vi ror 4,5 km til en plads på Furs sydøst side, hvor lejren kan etableres lige oven for en lille skrænt. Her er
også toiletforhold og rindende vand. På vej dertil kommer vi forbi en, der er ude og stryge rejer. Da vi har spist til aften og skal ud og gå en tur i omegnen, opdager Erik at soveposen ikke er kommet med. Heldigvis er der ikke langt tilbage til billen, så han får en ekstra rotur, medens vi andre går langs kysten op til Engelstør Odde og tilbage i land. Her er et moseområde, hvor vi ser rådyr. Hyggesnak medens mørket falder på. Forsidebillede: Søgning efter aftryk i moleret på Fur Bagsidebillede: Solnedgang over Mors set fra Livø Tekst, billeder og opsætning : Jens Husby Font: Ariel DTP program : Schribus
Kurt Boutrup, Dorte Damgaard, Erik Christiansen og Jens Husby på den første lejrplads på Fur
Til Livø
Mandag den 13. august 2012
Der er sol fra morgenstunden og duggen på teltene tørre hurtigt ud. Kl. 1 0 er der pakket og afgang til Livø. Medens vi ror på stille vand, står de hvide mure på Vitskøl Kloster markant i landskabet mod nordøst. Vi ror vest om Livø Tap, den 3 km lange tange der strækker sig sydøst ud fra øen. Formiddagskaffen indtages ved Hesselbjerg, hvor man kan gå op på en skrænt og få et godt overblik over den sydlige del af øen. Derefter går turen op langs skrænterne på den vestlige side af Livø. Frokost ved 1 3 tiden på den nordvestlige side af øen. Her er skrænter af plastisk ler, der har resulteret i skredterrasser, som det også kan iagttages på Voderup Klint på vestsiden af Ærø. Østsiden med en lille interimistisk lejrplads nås kl. 1 5. Det ser ikke ud som om den har været benyttet for nylig, da græsset står helt uberørt. Der er en god halv kilometer til de bebyggede arealer og toiletforhold. Det bebyggede området er hovedsagelig en gade med et landbrug i den ene ende og en række Modsatte side - øverst: Dådyr på Livø Modsatte side - midt: Vores lejrplads Her under: Erik, Dorte og Kurt på vej til Livø
velbyggede institutions huse bygget omkring 1 91 8, der har huset de åndsvage kriminelle, som indtil 1 974 tilbragte deres tid her. Efter teltet er kommet op og vi har fået et bad, er der gåtur til havnen, der ligger på den sydøstlige side. Et rådyr springer over vejen før jeg når bebyggelsen. Vejene fra bebyggelsen til havnen er afgrænset med hybenroser. På vej derud ser vi over roserne en flok dådyr med hanner, der fremviser store gevirer. Ved 1 8 tiden hentes noget af det lokale øl hos købmanden. Øllet undersøges straks i aftensolen på en bor/bænk overfor. Her afslører Kurt, at han har fødselsdag i morgen, og han inviterer på æblekage på kroen, der ligger lidt længere henne ad gaden. Aftensmad og -snak på teltpladsen i læ af buskene. Vi bliver liggende på skråningen til stjernerne dukker frem, men selv om vi kikker i retningen af Cassiopeia, ser jeg kun et stjerneskud. Der burde have været flere, da det jo i går var Sct. Laurentii Tåre.
Livø
Tirsdag den 1 4. august 201 2 Dagen er bestemt som en overliggerog udforskningsdag på Livø. Ved 1 0 tiden starter en rundtur på den nordlige del af øen. Først til Krumhøgerens Hus, i området tæt på skredskrænterne. Af små stier, somme tider af lavt voksende eg når vi frem til et udsigtspunkt, hvor der fra et højt trætårn er rigtig god udsigt. Tilbage til en lille frokost, da der jo senere skal være plads til en stor portion æblekage med masser af flødeskum, som Kurt har bestilt. Da vi 1 4,30 når frem til kroen er der også lige 85 bankfolk på udflugt der har bestilt kaffe, så der bliver nogen ventetid inden der bliver serveret til os. Vi venter i eftermiddagssolen i kroens lille gård. Da æblekagen i høje glas når frem smager den rigtig godt, men portionerne er nok ikke helt så store som Kurt havde forestillet sig ved bestillingen, så det bliver efterfølgende til yderligere en æbletærte, men så breder mætheden sig også.
Nu går turen så rundt på vestsiden af øen og gennem landbrugets marker, hvor der i forsøg eksperimenteres med en del alternative glutenfri afgrøder som Quinoa, Hirse, Amarant, Linser, Kikært og Boghvede ligesom der dyrkes oprindelige kornarter. På denne tur nås det andet udsigtstårn, der ligger mod vest, og hvorfra der er udsigt til den lange Livø Tap. Efter aftensmad foreslår Dorte, vi skal se solnedgang fra et udsigtspunkt på øens nordvestside ved Louisedal. Det bliver en solnedgang i et orgie af rødt, da der er lidt skyer på himlen. Livø har 3 fastboende familier og tiltrækker omkring 30.000 gæster om året.
Modsatte side - øverst: Udsigtstårnet Modsatte side - nederst: Fødselsdagskage Til højre: Udsigt til Livø Tap Her under: Bygaden på Livø. På bænken Kurt, Erik og Dorte, der tester det lokale øl
Bette Jens’s Hyw, LidtBedre og ud i skoven Onsdag den 1 5. august 201 2
Lejrpladsen set mod øst DMI har varslet op til 1 0 m/s hen mod middag, så vi er af sted allerede 8,45 denne morgen. Nu går turen øst om Livø Tap hvor der ses mange strandfugle. Vi kikker efter sæler, men ser ikke nogen. Hele tiden tror vi der er sæler, men når vi kommer nærmere er det fugle. Da vi drejer rundt om den sydlige spids, tager jeg kameraet frem for at fotografere spidsen, og der lige rundt spidsen ligger et par sæler, der hurtigt plumper i vandet, da de ser mig. En nysgerrig sæl bliver ved med at stikke hovedet op og kikke omkring 50 m væk. En Solnedgang over lejren
gang stikker den hovedet op og opdager at den kun er 1 5 meter væk. Så skynder den sig at gå under vand igen. Fra tappens sydspids er der rygvind til Fur, hvor vi finder en lejrplads ved Rødsten. Vi slår lejr lige oven for skrænten tæt op af en lille trampe sti og Eriks telt ligger så tæt på kanten, at han har en sten hængende ud over for at tøjre den bardun, der holder forenden af teltet. Vi går op gennem molersudgravninger, med flotte skræntprofiler, til Bette Jens’s Hyw, som
ikke er så langt væk, men der er 70 m over havet, så det kan godt mærkes lidt i benene, og da der ikke er en sky på himlen, er det også en varm tur. Fra Hywen kan man se over det meste af Fur. Turen går videre til Debel. Nu har Kurt ikke fået drukket tilstrækkelig med vand, så han begynder at undersøge, hvor det er muligt at få noget at drikke. En mand passerer os i sin lille sportsvogn, og drejer ind til et hus. Han samler avisen op og står lidt og læser til vi når hen til ham for at spørge hvor det er muligt at få vand. Det har han, siger han, og henter straks 4 glas og vand fra køleskabet og Kurt og vi andre er redede. Manden heder Flemming Jensen og arbejder på molersværket Skamol. Vi fortsætter ned af vejen og kommer til en forretning med kunst ting, der har navnet LidtBedre. Her er mange unikke ting, men vi nøjes med at købe det lokale øl og en is. Jeg undre mig lidt over, hvordan man kan leve af sådan en forretning her, og manden fortæller at der kommer 1 80.000 turister til øen om året, så der kommer en del forbi og så er han programmør, så når der ikke er kunder i butikken går han ind på kontoret og arbejder med programmering. En smart kombination på en afsides ø.
Den varme gåtur op til højen
På vej tilbage følger vi en ny rute på kortet. Det lader dog til at vi ikke er så dygtige til at finde vej for vi ender i mark og krat. Selv om vi går lidt rundt i en mark og en have finder vi ikke den angivne vej så vi opgiver og går tilbage. Her møder vi så nogle lokale i en have. De fortæller at de havde set os komme, og regnede med at vi ville være tilbage om 1 0 minutter, for det er flere år siden at vejen blev slettet, men den står altså stadig i de kort som Skov- og Naturstyrelsen udsender, hvor den leder folk ”helt ud i skoven”. De burde sådan set have en dårlig anmeldelse et sted, men på den anden side så laver de nu så mange flotte og interessante foldere, at det vil være lidt uretfærdigt. Det lykkes så alligevel at kommer over de 70 meter igen, men det var dog lidt en sur omvej i et område med stejle veje og på en varm dag.
Vi er kommet til deserten i store frokost på "Herrens Mark" Gården på museet, som indeholder mage ældre redskaber
Gelogi, På Herrens Mark og Fur museum Tosdag den 1 6. august 201 2 Denne dag har Dorte arrangeret et møde med en geolog Rene Sylvester fra Fur Museum. Vi møder ham kl. 1 0 på Bette Jens’s Hyw, hvor han fortæller om landskabet, hvorefter vi går ned i molers -udgravningerne og flækker skiver af moler for at se de 55 millioner år - eller der omkring - gamle aftryk af insekter, fisk mm. Også denne formiddag beriger solen os med sin meget lune tilstedeværelse. Efter et par timer går vi igen op af udgravningen og videre til ”På Herrens Mark”, der er en restaurant, hvor der serveres madpandekager. Hovedrettens pandekager er lavet af boghvedemel, medens dessertpandekagerne er almindelige pandekager. Der er så 6 kombinationer af fyld på hovedretten og 7 på desserten. Et smart koncept. Det er let at lave. De skal ikke stå med en masse forskellige retter og som værten siger,
giver det heller ikke noget spild og så er det fortrinlig mad. Medens vi er her begynder det at regne. Så skal vi jo både have dessert og kaffe, og efterfølgende går vi rundt i Museum for Mænd og deres lille orangeri, medens det regner mest. Ved 1 5 tiden stilner regnen lidt af, og vi går ned til Fur Museum. Det er faktisk et lidt imponerende museum på sådan en lille ø. Der er en stor samling af aftryk af, hvad man har fundet i leret. Der er en lille gammel gård, med maskiner fra begyndelsen af 1 9 tallet, en geologisk park og pædagogiske indretninger for børn og andre for at forstå vand og dets bevægelser. På vej tilbage er der kun lidt regn og middagen indtages på en bord/bænk i begrænset regn men i læ for vinden. Erik og Kurt studerer sunamier
Muslingefiskere høster nogle muslinger for at vise os hvordan det går til Tilberedning af muslinger. Dorte ringer til en ven efter opskrift på muslinger
Knuden, muslinger, Gammel Havn og hjem Fredag den 1 7. august 201 2 Det er noget tåget ved 8 tiden, men solen kommer langsomt igennem og det lykkes at få tørret teltet lidt inden vi pakker sammen og kommer i kajakkerne ved 9,30 tiden. Det går mod vest i stille vejr uden bølger til at begynde med, men snart begynder der at komme lidt krusning på vandet. Det nordvestlige hjørne ”Knuden” nås, hvor der står nogle særdeles markante skrænter stejlt ud til vandet, hvor jordlagene står lodret og et fremspring skær sig ud i vandet. På den anden side af Knuden mærker vi så den vestlige vind, der giver os lidt sidebølger. Et stykke ude i vandet glimter nogle lange linjer i solen, og det ser ud, som om der står et skur derude. Det beslutter vi at undersøge. På nærmere hold viser det sig at være balloner, der er våde og som står på lange rækker, og afmærker området med gule bøjer. Bag de lange linjer kan nu ses, det der lignede et skur på afstand, en fladbundet aluminiums båd, med et par mand i. De arbejder med muslingefarmen fortæller de. De er i gang med at sætte nogle reb ud til næste års høst, men de skal også have nogle med hjem, så de tilbyder os at vise os hvordan det går til og sejler over til ballonerne på rækkerne. Her trækker de snore op der er beklædt med muslinger. Det er de muslinger, de er ude efter, men der hænger også en masse ny yngel, som skal fjernes. Da vi sejler derfra råber de efter os, om vi vil have nogle muslinger med. Dorte takker ja. Vi kan få lige så mange vi vil have, siger de. Dorte får en stor pose med. Næste destination er Gammel Havn, som vi når ved 1 2 tiden. Det er en tidligere havn, der nu er opgivet, hvilket
Gl. Havn med museum der bl.a. viser havnens udvikling fra fiskerihavn til tilsandet indsø
har resulteret i at den er sandet fuldstændig til i havneindløbet, og den fremstår nu som en indsø med cementkant, som har været den gamle mole. På stranden her indtages frokosten. Først vaskes og renses muslingerne og efter kogning er der festmåltid på dem. De smager helt anderledes, end muslinger jeg tidligere har smagt. Der er langt flere end vi kan spise, så Dorte har en større portion med sig. Fra Gammel Havn ved 1 4 tiden til det sydligste punkt Harvarp Odde. Nu er vinden faldet igen, så det er på smult vande og med rygvind. Kurt, Erik og jeg siger farvel til Dorte ved færgelejet i Branden og takker for en fantastisk flot og hyggelig tur. Dorte ror tilbage til havnen på Fur, hvor hun har bilen stående, medens vi læsser kajakker. Lidt efter kl. 1 6 køre Erik og jeg mod Sjælland, medens Kurt tager til venner i Skive for at hænte campingvognen. Det har lige været en tur efter mit humør. Solskin, masser af tid til at gå ture i land og ikke for tidlig op om morgenen, så teltet kan nå at blive tørt før vi pakker sammen.
Bispehuen, - en søjle af moler, der står tilbage efter det omkringliggende er garvet væk Livø til venstre og Rødsten til højre
Knudeklinterne på Furs NVlige hjørne