Benjamin, den tolvte søn af Jakob og Rachel, familiens baby, bliver filosof og filantrop.
1 Afskrift af Benjamins Ord, som han befalede sine Sønner at holde, efter at han havde levet hundrede og femogtyve Aar.
2 Og han kyssede dem og sagde: Ligesom Isak blev født af Abraham i hans alderdom, således blev jeg også Jakob.
3 Og siden min Moder Rachel døde, da hun fødte mig, havde jeg ingen Mælk; derfor blev jeg diet af Bilha, hendes Tjenerinde.
4 Thi Rakel forblev ufrugtbar i tolv Aar, efter at hun havde født Josef; og hun bad Herren med faste i tolv dage, og hun blev frugtsommelig og fødte mig.
5 Thi min Fader elskede Rakel højt og bad om, at han måtte se to Sønner fødes af hende.
6 Derfor blev jeg kaldt Benjamin, det er en Dages Søn.
7 Og da jeg drog til Ægypten til Josef, og min Broder genkendte mig, sagde han til mig: Hvad sagde de til min Fader, da de solgte mig?
8 Og jeg sagde til ham: De smed din Frakke med Blod og sendte den og sagde: Ved, om dette er din Søns Frakke.
9 Og han sagde til mig: Alligevel, broder, da de havde taget min frakke af mig, gav de mig til ismaelitterne, og de gav mig et lændeklæde og piskede mig og bad mig løbe.
10 Og en af dem, som havde slået mig med en Kæp, mødte ham en Løve og slog ham ihjel.
11 Og derfor blev hans medarbejdere forskrækkede.
12 Elsker I derfor også, mine børn, Herren, himlens og jordens Gud, og hold hans befalinger, idet I følger den gode og hellige mand Josephs eksempel.
13 Og lad jeres sind være til det gode, ligesom I kender mig; thi den, der bader sit Sind ret, ser alt med rette.
14 Frygt Herren og elsk din Næste; og selv om Beliars ånder hævder, at du plager dig med alt ondt, skal de dog ikke herske over dig, ligesom de ikke havde over min bror Josef.
15 Hvor mange Mænd vilde dræbe ham, og Gud beskyttede ham!
16 Thi den, som frygter Gud og elsker sin Næste, kan ikke blive slået af Beliars Aand, idet han er beskyttet af Guds Frygt.
17 Ej heller kan han lade sig herske over af menneskers eller dyrs plan, for han er hjulpet af Herren gennem den kærlighed, han har til sin næste.
18 For Josef bad også vor far om, at han ville bede for sine brødre, så Herren ikke ville tilregne dem som synd, hvad end de havde gjort mod ham.
19 Og saaledes raabte Jakob: Mit gode Barn, du har sejret over din Fader Jakobs Indvolde.
20 Og han omfavnede ham og kyssede ham i to Timer og sagde:
21 I dig skal himlens profeti blive opfyldt om Guds Lam og verdens Frelser, og at en ulastelig skal overgives til lovløse mennesker, og en syndfri skal dø for ugudelige mennesker i pagtens blod , til hedningernes og Israels frelse og skal ødelægge Beliar og hans tjenere.
22 Ser I derfor, mine Børn, det gode Menneskes Ende?
23 Følg derfor hans medfølelse med et godt sind, så også I må bære herlighedskroner.
24 Thi den gode Mand har ikke et mørkt Øje; thi han viser barmhjertighed mod alle mennesker, selv om de er syndere.
25 Og skønt de udtænke med ond Hensigt. angående ham, ved at gøre godt overvinder han
det onde, idet han er beskyttet af Gud; og han elsker den retfærdige som sin egen sjæl.
26 Dersom nogen er herliggjort, misunder han ham ikke; hvis nogen er beriget, er han ikke jaloux; hvis nogen er tapper, han priser ham; den dydige mand roser han; over den fattige forbarmer han sig; over de svage har han medlidenhed; for Gud synger han lovsange.
27 Og den, som har en god Aands Naade, han elsker som sin egen Sjæl.
28 Hvis I derfor også har et godt sind, da vil begge de ugudelige være i fred med jer, og de udsvævende vil ære jer og vende sig til det gode; og de begærlige vil ikke blot ophøre med deres overdrevne begær, men endda give genstandene for deres begærlighed til dem, der er ramt.
29 Dersom I gør godt, skulle også de urene Ånder flygte fra eder; og dyrene vil frygte dig.
30 Thi hvor der er ærefrygt for gode gerninger og lys i sindet, ja, mørke flygter fra ham.
31 Thi dersom nogen volder en hellig Mand, han omvender sig; thi den hellige er barmhjertig mod sin spotter og tier.
32 Og dersom Nogen forraader en retfærdig Mand, da beder den retfærdige; skønt han for en liden Tid ydmyges, dog ikke længe efter viser han sig langt herligere, ligesom Joseph, min Broder.
33 Det gode menneskes tilbøjelighed er ikke i magten af Beliars ånds bedrag, for fredens engel leder hans sjæl.
34 Og han stirrer ikke lidenskabeligt på fordærvelige Ting, og han samler ikke Rigdomme sammen ved Lyst til Lyst.
35 Han fryder sig ikke over fornøjelser, han sørger ikke over sin næste, han sætter sig ikke med luksus, han fejler ikke ved opløftelse af øjnene, thi Herren er hans del.
36 Den gode tilbøjelighed modtager ikke ære eller vanære fra mennesker, og den kender ikke
noget svig eller løgn eller kamp eller hån; thi Herren bor i ham og oplyser hans sjæl, og han glæder sig altid over alle mennesker.
37 Det gode sind har ikke to tunger, velsignelse og forbandelse, overbevisning og ære, sorg og glæde, stilhed og forvirring, hykleri og sandhed, fattigdom og rigdom; men den har én sind, ufordervet og ren, for alle mennesker.
38 Det har ikke dobbelt syn eller dobbelt hørelse; thi i alt, hvad han gør eller taler eller ser, ved han, at Herren ser på hans sjæl.
39 Og han renser sit sind for ikke at blive fordømt af mennesker såvel som af Gud.
40 Og på samme måde er Beliars gerninger dobbelte, og der er ingen enkelthed i dem.
41 Derfor, mine børn, siger jeg jer, fly fra Beliars ondskab; thi han giver Sværd til dem, som adlyder ham.
42 Og Sværdet er Moder til syv Onde. Først bliver sindet undfanget gennem Beliar, og først er der blodsudgydelse; for det andet ruin; for det tredje trængsel; for det fjerde, eksil; for det femte, mangel; for det sjette panik; for det syvende ødelæggelse.
43 Derfor blev Kain også overgivet til syv hævner af Gud, for hvert hundrede år bragte Herren én plage over ham.
44 Og da han var to hundrede år gammel, begyndte han at lide, og i det ni hundrede år blev han tilintetgjort.
45 Thi for hans Broder Abels Skyld blev han dømt med alt det onde, men Lamech med syv og halvfjerdsindstyve Gange.
46 For for evigt skal de, som er som Kain i misundelse og had til brødre, straffes med samme dom.
KAPITEL 2
Vers 3 indeholder et slående eksempel på hjemligheden - men alligevel levende i disse gamle patriarkers talemåder.
1 Og I, mine børn, flygter fra ondskab, misundelse og had til brødre, og hold jer til godhed og kærlighed.
2 Den, som har et rent sind i kærlighed, ser ikke efter en kvinde med henblik på utugt; thi han har ingen Besmittelse i sit Hjerte, fordi Guds Aand hviler over ham.
3 Thi ligesom Solen ikke besmittes ved at skinne over Møg og Dyr, men derimod udtørrer begge og bortdriver den onde Lugt; således renser også det rene sind, skønt det er omfattet af jordens urenheder, dem snarere og er ikke selv besmittet.
4 Og jeg tror, at der også vil være onde gerninger iblandt jer, fra Enoks, den retfærdiges ord: at I skal bedrive utugt med Sodomas utugt og skal omkomme, alle undtagen nogle få, og skal fornye hensynsløse gerninger med kvinder ; og Herrens rige skal ikke være iblandt jer, for straks skal han tage det bort.
5 Ikke desto mindre skal Guds tempel være i din del, og det sidste tempel skal være herligere end det første.
6 Og de tolv Stammer skal samles der, og alle Hedningerne, indtil den Højeste udsender sin Frelse ved besøg af en enbåren Profet.
7 Og han skal gå ind i det første tempel, og der skal Herren blive behandlet med forargelse, og han skal blive løftet op på et træ.
8 Og templets forhæng skal rives i stykker, og Guds Ånd skal gå videre til hedningerne som udgydt ild.
9 Og han skal stige op fra Hades og gå fra jorden til himlen.
10 Og jeg ved, hvor ringe han skal være på jorden, og hvor herlig i himlen.
11 Men da Josef var i Ægypten, længtes jeg efter at se hans skikkelse og skikkelse af hans ansigt; og gennem min far Jakobs bønner så jeg ham, mens han var vågen om dagen, ja, hele hans skikkelse nøjagtig som han var.
12 Og da han havde sagt dette, sagde han til dem: Ved derfor, mine børn, at jeg dør.
13 Tro derfor hver enkelt over for sin næste, og hold Herrens lov og hans befalinger.
14 For disse Ting efterlader jeg dig i Stedet for Arv.
15 Giv derfor også I dem til eders børn til evig ejendom; thi det gjorde baade Abraham og Isak og Jakob.
16 For alt dette gav de os til Arv, idet de sagde: Hold Guds Bud, indtil Herren åbenbarer sin Frelse for alle Hedningerne.
17 Og da skulle I se Enok, Noa og Sem og Abraham og Isak og Jakob rejse sig ved højre hånd i glæde,
18 Da skulle også vi opstå, hver over vor stamme, og tilbede himlens konge, som viste sig på jorden i skikkelse af et menneske i ydmyghed.
19 Og alle, som troe paa ham paa Jorden, skulle glæde sig med ham.
20 Da skulle også alle opstå, nogle til ære og nogle til skam.
21 Og Herren skal først dømme Israel for deres Uretfærdighed; thi da han viste sig som Gud i kødet for at udfri dem, troede de ham ikke.
22 Og da skal han dømme alle Hedningerne, saa mange, som ikke troede ham, da han viste sig paa Jorden.
23 Og han skal overbevise Israel ved de udvalgte af Hedningerne, ligesom han irettesatte Esau ved Midjaniterne, som forførte deres Brødre, så de faldt i Utugt og Afgudsdyrkelse; og de var fremmedgjorte for
Gud og blev derfor børn i den del af dem, som frygter Herren.
24 Hvis I derfor, mine børn, vandrer i hellighed i overensstemmelse med Herrens befalinger, skal I igen bo trygt hos mig, og hele Israel skal samles til Herren.
25 Og jeg skal ikke længere kaldes en glubende ulv på grund af eders hærgen, men en Herrens arbejder, som uddeler mad til dem, som gør det gode.
26 Og i de sidste Dage skal der opstå en elsket af Herren, af Judas og Levi Stamme, en Gør hans velbehag i hans Mund, med ny Kundskab, som oplyser Hedningerne.
27 Indtil Tidens Ende skal han være i Hedningernes Synagoger og iblandt deres Fyrster, som en Musik i alles Mund.
28 Og han skal indskrives i de hellige bøger, både hans gerning og hans ord, og han skal være en udvalgt af Gud til evig tid.
29 Og gennem dem skal han gå frem og tilbage som min Fader Jakob og sige: Han skal fylde det, som mangler af din Stamme.
30 Og da han havde sagt dette, rakte han sine Fødder ud.
31 og døde i en skøn og god søvn.
32 Og hans Sønner gjorde, som han havde pålagt dem, og de tog hans Lig og begravede det i Hebron hos hans Fædre.
33 Og tallet på hans livs dage var hundrede og femogtyve år.