”Hands on” bæredygtigt byggeri
Building Green, 10. & 11. oktober 2012
Abelone Køster
”Hands on” – bæredygtigt byggeri
Bæredygtighed er blevet målbart og konkret
Der må skelnes mellem produktniveau og bygningsniveau
3 aspekter skal vægtes ligeligt: - Miljømæssige - Sociale - Økonomiske
Mülbart og konkret – det betyder standarder
Produkt Bygning Bygning Bygning Bygning Produkt Produkt Bygning
Produktniveau og bygningsniveau
Produktstandarder iht iht. CPR
Bygninger: Frivillige certificeringssystemer – indtil videre…
§
3 ligeværdige aspekter – og nogle indikatorer Miljøet
Økonomi
Det sociale
Klimaforandringer
Totaløkonomi
Indeklima
Byggeomk.
Luftkvalitet
Vedligehold
Bruger Brugerindflydelse
Forsuring m.fl. Ressourcer Vand
Driftsomk.
Affald
Fleksibilitet for 3. parts bruger
Livscyklus for byggevarer
Bygningens værdi
Energiforbrug
Komfort Adgangsforhold Arkitektur og kunst
Bæredygtigheden er blevet målbar
Standardisering gør det muligt at måle
Måling å fører til sammenligning, og konkurrence på de målte egenskaber
K k Konkurrence fører f til fforbedringer b d i
Fra lovdrevet (produktstandarder, CE) til markedsdrevet (konkurrence)
§
$
Bæredygtigheden er blevet målbar
Eff kt Effekten aff standardisering t d di i er bl blevett undersøgt d ø t
Sammenhæng mellem standarder og innovation
Produktniveau
Fra Byggevaredirektiv CPD til forordning CPR
Med CPD fik vi CE-mærkning af byggevarer
Med CPR får vi tilføjet Miljøvaredeklarationer
Hvordan:
De 7 væsentlige krav: 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 2. Brandsikring 3. Hygiejne, sundhed og miljø 4. Sikkerhed ved anvendelsen 5. Beskyttelse mod støjgener og energibesparelser 6. Varmeisolering V i l i 7.
Bæredygtighed
Produktniveau – hvornår?
CPR træder endeligt i kraft pr. 1. juli 2013, MEN
Det 7. krav om bæredygtighed indføres i produktstandarderne i takt med at de revideres ca. hvert 5 år
Miljøvaredeklarationer for alle byggevarer vil være fuldt implementeret i løbet af 5-7 år
D t er muligt Det li t att begynde b d nu – standarder t d d er vedtaget dt t
De første MVD’er er udarbejdet
Markedet forventes at drive udviklingen de næste år
Miljøvaredeklaration – hvad er det? Environmental Product Declaration (EPD) ( ) – på dansk: miljøvaredeklaration (MVD) •
•
Verificerbare, p præcise, ikke-misvisende miljøinformationer om et produkt og dets anvendelse MVD indeholder oplysninger om produktets miljøpåvirkninger å
MVD siger ikke noget om produktet er meget eller ll lid lidt miljøbelastende ilj b l d
MVD er ikke en garanti for at produktet e miljøvenligt er miljø enligt
Man kan sammenligne med CE-mærket – det er en deklaration, deklaration ikke et kvalitetsstempel!
Miljøvaredeklaration – De 7 slemme Global opvarmning (CO2 equiv) Kaldes også ”carbon footprint” og måles i CO2-ækvivalent. Den regnes for den primære faktor for klimaforandringer. klimaforandringer Nedbrydelse af ozonlaget (CFC-11 eq) Måles i chlorofluorocarbon chlorofluorocarbon-1111 ævkivalenter, men lattergas samt andre forbindelser indgår også Forsuring (SO2 equiv) Skyldes svovldioxid-udledning til atmosfæren, hvilket øger syreindholdet i fx vand. vand Eutrofiering (PO4 equiv) g algevækst g i søer ø m.m. pga. pg Forårsager biprodukter fra landbrug, industri og husholdning. ”Overgødningen” skyldes især nitrater og fosfater
Fotokemisk ozondannelse (ethen/ethylen equiv) Fotokemisk ozondannelse er en følge af brug af opløsningsmidler og udledninger fra biler og kraftværker. Udtynding af abiotiske (uorganiske) ressourcer (Sb equiv) Ikk f Ikke-fornyelige li ressourcer som metaller, mineraler, sten, grus, jord etc. Sb er et grundstof kaldet antimon eller stibium. Udtynding af fossile brændsler (MJ) Målt som specifik ifik brændværdi. b d di
Hvad kan miljøvaredeklarationer bruges til ? Sammenligne producenters (i samme branche) miljøprofil (h ilk (hvilken teglproducent l d er mest miljøvenlig?) ilj li ?)
Sammenligne produkters miljøprofil ((hvem laver de mest miljøvenlige j g mursten?))
Sammenligne byggevarer med hinanden (Træ, beton, tegl – hvad er bedst?)
Input til beregning af bygværkers bæredygtighed (”mit domicil er ”grønnere” end dit”)
Hvad er MVD baseret på?
Specifikke data
Gennemsnitsdata
Data fra databaser eller opslagsværker
Pas på ved sammenligning: • • •
Funktionel enhed RSL Reference service life Data fra databaser eller p g opslagsværker
Bygningsniveau F i illi Frivillige certificeringsordninger tifi i d i • • • •
Amerikanske Leed Engelske Breeam Franske HQE Tyske DGNB - i Danmark er DGNB etableret, tilpasset danske forhold
Bygningsniveau. DGNB i Danmark
22,5 % til hver af de 3: Miljø, økonomi, social
22,5 % til teknisk kvalitet
10 % til kvalitet i processen
Ekstra kriterium:
Bygningsniveau. DGNB fortsat.
Katalog med klart definerede kriterier inden for hvert område
Kriterierne vægtes iht. vigtighed for den specifikke brugerprofil (bygningstype) og bruges til at designe en bedømmelses matrix
Miljøaspektet: Eksempel fra en bygning i guldklassen
Bygningsniveau. DGNB øvrige kriterier
22,5 %
22,5 %
10 % 22,5 %
22,5 %
Hvordan kobles produktniveau og bygningsniveau
Data fra miljøvaredeklarationer indgår i direkte bygningscertificering, specielt vedr. miljøaspektet
Byggevarers egenskaber påvirker å bygningens ydeevne: • Varmeisolering • Varmeakkumulering • Byggevarens levetid og krav til vedligehold • Vinduer/ruder påvirker varme, køling, dagslys • Fugtakkumulerende, støjabsorberende etc. • Byggevarers B æstetik t tik påvirker å i k arkitektur kit kt og sociale i l faktorer
Bygningscertificering kan laves med specifikke eller generiske data – ligesom MVD
Teknologisk Instituts rolle
Dokumentation. Produktpakke
Miljøvaredeklaration j basis. Vugge gg til p port. Deklarationen baseres på basis-PCR i EN 15804, og på de råvaredata, som findes i GaBi.
Miljøvaredeklaration specifik. Vugge til port. Deklarationen baseres på basis-PCR i EN 15804, samt de specifikke data, som kunden ønsker medtaget.
Product Category Rules (PCR). (PCR) Vugge til grav grav. PCR udarbejdes specifikt for en branche/produktgruppe i samarbejde med en brancheorganisation og 2-3 virksomheder. PCR kvalificeres/verificeres efter de retningslinjer, der findes i ISO 14025.
Miljøvaredeklaration, vugge til grav Tilbydes kun på baggrund af branchespecifik PCR som ovenfor beskrevet,, enten udarbejdet j af Teknologisk g Institut eller andre.
Verifikation af miljøvaredeklaration Instituttet etablerer en verifikationsordning, som sikrer uafhængig verifikation i overensstemmelse med retningslinjerne i ISO 14025, 14025 baseret på eksisterende organisation og ekspertise på Instituttet, for at sikre en konkurrencedygtig ordning.
Udvikling af ny teknologi
Konstruktionsprincipper, indbygning af smarte byggevarer
Dynamiske elementer i klimaskærmen
Tolke effekten af tiltag og ændringer i produkter og bygninger • Hvad betyder det for MVD? • Hvad betyder det for bygningers bæredygtighed?
Optimering vil i de næste år være rettet mod standardernes krav • Det er ekstremt vigtigt at følge med i virkningerne af dette!! • Derfor deltager Instituttet også i standardiseringsaktiviteter
Renovering
Krav forventes, men på et senere tidspunkt end nybyggeri
Eksisterende bygninger fylder meget mere i miljøbelastning, end det nye der bygges
Store samfundsudfordringer med PCB, asbest, radon m.m. i eksisterende bygninger, som skal løses i forbindelse med bæredygtige renoveringer af b bygningsmassen. i
Forurenede materialer: problemerne skal løses, så genbrugsbranchen vil kunne komme tilbage til tidligere tiders succesfulde store genanvendelsesrate.
Nogle eksempler på aktiviteter
’TailorCrete’, FP7, fokuserer på det sociale aspekt af bæredygtighed, nemlig design og æstetik i industrialiserede processer. processer
’Energirenovering af murede facader med tegl’ EUDP renovering af ”70’er EUDP, 70 er huse” huse . Facaderne løftes til BR2015 niveau med nye smukke tegl, uden at klimaskærmen bliver væsentlig tykker.
innovationsnetværket InnoBYG, samler mere end 200 virksomheder og videninstitutioner de st tut o e i byggebranchen
Hvad nu – kan vi ikke bare vente og se?
Af S. Poulsen (Dyrup): ”… På flere markeder ser vi allerede der udvikles EPD og uden en viden omkring et sådant tiltag, vil det være svært for branchen at gå i dialog omkring et sådant emne. Dette er bare et eksempel på, på hvor vigtigt det er vi i Danmark tager alvorligt fat på netop dette emne omkring bæredygtighed og får det konkretiseret og gjort operationelt.”
Af Jacob Ursing CEO (Honeycore): ”De seneste års "drivere" for bæredygtigt byggeri ….viser, at det er myndigheder og IKKE virksomheder, der reelt driver branchens udvikling.…TI’s udvikling af værktøjer til brug for sammenligning af løsningsforslag er derfor vigtige for at sikre, ikke mindst arkitekter, at ”bæredygtighedskvalitet” ikke bliver for tungt at indtænke i skitse- og projekteringsfasen.”
Af Per Thomas Dahl (Branchefællesskabet Danske Byggematerialer): ”…Bæredygtighed er et holistisk begreb som skal brydes ned og forstås ud hos alle byggeriets interessenter...”