Oxfam magasinet #164 by Oxfam IBIS

halvmåner i marken

Klimaforandringerne booster innovation i Burkina Faso

Patenter eller ej

Hvad vil mon være den bedste vej ud af coronakrisen?

Kvinde i sin egen ret I Egypten udspiller sig lige nu en usædvanlig historie. Det hele begyndte med en håndfuld kvinder, der ønskede noget andet for sig selv og deres børn.

OXFAM IBIS’ MEDLEMSBLAD nr. 164, juli 2021

leder

Vi skal have verdens børn tilbage i skole DANMARK: I Danmark er klasselokalerne så småt ved at være fyldte igen. Eleverne er noget blege efter måneder foran computeren og med afsavn af legeaftaler, fodboldtræning og samvær med lærerne. Men de er tilbage, og mit store håb og ønske er, at det også snart bliver virkeligheden for børn i resten af verden. Den globale krise, som er fulgt i pandemiens slipstrøm, har demonstreret og forstærket verdens ulighed. Da skolelukninger var på deres højeste, stod 1,6 milliarder elever over hele verden uden skolegang – den store forskel er, at for nogle varede det uger, mens andre er gået glip af måneder og halve år. Lige nu er mindst 30 millioner børn i fare for aldrig at genoptage deres uddannelse. I mellemtiden er mange piger nemlig blevet gravide eller tidligt gift. I mellemtiden har mange familier fået så presset en økonomi, at de har brug for drengenes arbejdskraft eller mangler penge til skolepenge og bøger. Det er dybt alvorligt. Uddannelse er nemlig meget mere end ’bare’ at lære at læse, skrive og regne. Uddannelse er et af de vigtigste våben i kampen for ligestilling og for økonomisk og social lighed og retfærdighed. For mange børn er skolen desuden det sted, hvor de hver dag får et godt måltid mad, og hvor piger og små børn kan være nogenlunde sikre, imens forældrene arbejder. Det er også ofte i skolen, at unge finder et socialt sammenhold, og det er her, fremtidens borgere lærer om medborgerskab, rettigheder, muligheder og pligter. Lige nu diskuteres det, hvordan vi alle sammen bedst kommer ud af krisen. For Oxfam IBIS er uddannelse en hjørnesten i det genopbygningsarbejde, der venter. Vi arbejder hårdt på at skabe opbakning til en seriøs global satsning på at få alle verdens børn tilbage i skole.

Redaktion Redaktør: Malene Aadal Bo, mab@oxfamibis.dk Ansvarshavende chefredaktør: Louise Balleby, lba@oxfamibis.dk Layout: Not by Gerd - Grafisk Design Korrektur: Marie Lauritzen Dette nummer OXFAM nr. 164, juni 2021 Forsidefoto: BLACD Tryk: CS Grafisk A/S Oplag: 7.500 ISSN: 2446-4155 © OXFAM IBIS 2021 ID-NR.: 46452 Udgives med støtte fra Danida Redaktionens adresse Oxfam IBIS Vesterbrogade 2B, 2. sal 1620 København V Tlf. 35 35 87 88 www.oxfamibis.dk Magasinet er produceret CO2-neutralt. Oxfam IBIS støtter genplantning af skov i Etiopien.

HJÆLP BØRN I SYDSUDAN TRYGT TILBAGE EFTER CORONA

Hans Bach

Tak, fordi du er med

Kristian Weise Generalsekretær, Oxfam IBIS

Giv 100 kroner allerede i dag MobilePay til 47803

Succes

yes! Nu kan børnene lære at leve godt MALENE AADAL BO

SAMOAN EDUCATION COALITION

walter vermeulen, læge og talsperson for Den Nationale Uddannelseskoalition i Samoa Samoa: Uddannelseskoalitionen i Samoa (SEN) har i mange år forsøgt at overbevise Samoas uddannelsesmyndigheder om, at uddannelse ikke alene bør handle om at lære at læse og skrive. Skolen skal lære Samoas børn og unge at leve godt. ”Nu er det lykkedes at få opbakning til, at skolen ikke kun skal fokusere på læsning og matematik, men give eleverne den viden og de værktøjer, de skal bruge til at leve et godt liv – et fredeligt liv, et sundt liv." Det siger Walter Vermeulen, talsperson for (SEN). Lige nu er der især to problemer i Samoa, som der ifølge SEN er brug for, at uddannelsessystemet forholder sig tiI: den alt for høje frekvens af vold i hjemmet og den fedmeepidemi, som betyder, at 80 procent af Samoas voksne befolkning lider af alvorlige livsstilssygdomme.

”Det har været hjerteskærende at se Samoa forkrøble i sygdom og vold, men det er min faste overbevisning, at vi kan ændre på det via den uddannelse, vi giver vores børn, unge og voksne,” siger Walter Vermeulen. Det var derfor en stor glæde for ham, da Samoas myndigheder endelig godkendte koalitionens store indsats, der på en gang skal give alle landets skolebørn et dagligt måltid sund mad og lære dem om sundhed og ernæring. Og en endnu større succes er det, at myndighederne nu har bedt SEN foreslå, hvordan både sundhed og antivold kan blive en fast del af pensum i de samoanske skoler. Den Nationale Uddannelseskoalition i Samoa er støttet af Education Out Loud, som er finansieret af GPE og administreres af Oxfam IBIS.

kort & godt

DERFOR ER JEG

MEDLEM

3 mennesker Lameck Ododo

OMAR GAURU, landsbyleder og primær forsørger af en familie på 15 i Tana River County i Kenya. Sidste år mistede familien deres afgrøder og husdyr i voldsomme oversvømmelser. Kontant nødhjælp fra Oxfam har hjulpet Omar Gauru til at købe nye dyr og såsæd, så familien nu atter har mad i maven og afgrøder på markerne.

"Gennem Oxfam IBIS får jeg viden om Latinamerika og kommer i kontakt med andre, der går op i, hvad der sker i den del af verden. Og så synes jeg, at det er et helt rigtigt fokus, Oxfam IBIS har - nemlig at bekæmpe ulighed." Cristina Nyangai Siiger,

Medlem af Oxfam IBIS og frivillig i Latinamerikagruppen

Adrienne Surprenant

STØT GAZA! MARCELLINE NGOUMBETI, der blev fordrevet fra sit hjem i Bangassoui i Den Centralafrikanske Republik og nu som frivillig gør en vigtig forskel for sin familie og de andre flygtninge, blandt andet ved at vedligeholde den vandforsyning, som er etableret med hjælp fra Oxfam. Valerie Caamaño

OSMAN IZAGUIRRE fra Honduras, som hver dag hjælper småbønder i den tørkeramte del af Honduras med at blive mindre sårbare over for klimaforandringerne. Sammen med Oxfam underviser han i mere robuste landbrugsteknikker, og i hvordan man får mere ud af afgrøderne, så familierne undgår fattigdom.

4 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

Store dele af Gaza ligger stadig - og endnu engang - i ruiner efter sidste måneds voldsomme angreb. Familier står uden hjem, mad og drikke. Mange har set deres kære blive såret eller dø. Mange flere har set deres liv og hverdag smuldre. Familierne i Gaza har brug for din hjælp.

Sms GAZA til 1217, og giv 75 kroner til Oxfams livreddende arbejde.

BAG FORSIDEN Egyptiske Fatma Amalis familie har set hende bryde med de traditionelle kønsroller, som ellers er stærke i Aswan, hvor de bor. Fatmas håb er, at hendes børn vil vokse op med et andet blik på køn og en større chance for selv at bestemme, hvordan de vil leve deres liv, end hun har haft.

Hans Bach

du hjælper, så de kan hjælpe andre

kort & godt

er dét at tage sig af andre en 'kvindelig' evne'? Jeg tror det ikke." Sådan sagde Emilie Rasch, sygeplejerske og

feminist, hvis ”nej tak” til et honninghjerte tidligere på året gik viralt. I maj var hun og den palæstinensiske feminist Asmaa Abu Mezied hovedpersoner ved Oxfam IBIS’ eventrække Feminist Talks om kvinders ulønnede omsorgsarbejde. Hør højdepunkterne på www.oxfamibis.dk/lyt-med, eller scan QR-koden med din smartphone. Eventrækken er støttet af CISU og DAPP.

Ministeren havde fint besøg

Danmark: Som del af den globale aktionsuge for Uddannelse for Alle i juni, mødte fem elever fra sjette klasse på Christianshavns Skole i København udviklingsminister Flemming Møller Mortensen. De talte om, hvordan det har været at gå i skole under coronapandemien i Danmark og om alle de børn i resten af verden, der stadig ikke er i skole, og som risikerer aldrig

at vende tilbage og gøre deres skolegang færdig. Lucas, Karl Gustav, Joachim, Johannes og Storm overrakte ministeren et billede med budskaber fra skoleelever over hele Danmark. Opfordringer til ministeren om at beskytte alle børns ret til at gå i en god skole – både i Danmark og i resten af verden. "Jeg tager opfordringerne til mig, og billedet skal jeg nok

tage med op på kontoret og hænge op,” lovede ministeren, der var helt enig med eleverne i, at kvalitetsuddannelse er afgørende for at skabe sig et godt liv. Da Corona-krisen var på sit højeste i 2020, var ni ud af ti

børn i hele verden ikke i skole. Selv om mange skoler nu åbner igen, ved mange børn ikke, om de nogensinde kommer tilbage – for mange af dem vil muligheden være forpasset for altid. Budskabet fra de danske børn til regeringen er, at den skal gøre alt, hvad den overhovedet kan for at hjælpe alle børn tilbage i skole ”Der er ikke noget bedre for mig som udviklingsminister end at opleve, at børn og unge har så fin forståelse af tingene, og jeg er virkelig imponeret over, hvor dybtgående, de har sat sig ind i, hvordan det hele hænger sammen,” sagde Flemming Møller Mortensen. Også for dagens budbringere havde mødet med ministeren været en god oplevelse: ”Man føler sig helt vigtig,” grinede de efterfølgende.

Kort & godt

Unge kæmper for bedre erhvervsuddannelser MALENE AADAL BO

FOSDA

Ghana: Det er fra mange sider slået fast, at erhvervsfaglige uddannelser er et af de tiltag, der kan hjælpe Ghanas unge ud af den onde cirkel af arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering, som alt for mange af dem er fanget i. Alligevel er de tekniske og erhvervsrettede uddannelser i Ghana for dyre, for dårlige og alt for få. Derfor har en gruppe unge ghanesere sluttet sig sammen i en stor fælles indsats, der skal overbevise beslutningstagere om at sikre erhvervsuddannelser af ordentlig kvalitet. I dag er det officielt 12 procent af en ungdomsårgang, der står uden arbejde, men reelt er langt flere uden stabil indtægt eller fanget i usikre og elendigt betalte job. ”Med gode erhvervsuddannelser, som også bliver tilgængelige for de fattigste, kan vi få en befolkning, som i højere grad kan det, som arbejdsmarkedet efterspørger, og som også langt bedre kan skabe deres egne job som selvstændige og iværksættere. Alligevel er de erhvervsrettede uddannelser år efter år på bunden af politikernes prioritetsliste og kronisk underfinansierede,” siger Wumbei Dokurugu fra Oxfam i Ghana.

NU KOMMER DET FRA DE UNGE SELV Med hjælp fra en af Oxfams lokale partnere – ungdomsorganisationen FOSDA (Foundation for Security and Development in Africa) – har de unge aktivister organiseret sig og sammen udviklet og fremlagt forslag til

6 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

en langt mere fornuftig finansiering af de erhvervsfaglige uddannelser - blandt andet ved brug af indtjeningerne fra Ghanas olieudvinding. De unge er gået i dialog med politikerne om, hvordan man indretter uddannelserne, så de står mål med de unges behov og ønsker. Og så har de ført en omfattende kampagne i medierne og på sociale medier for at skabe opmærksomhed om behovet og påvirke ghanesernes syn på, hvilken type uddannelser der er værd at prioritere. ”For mange er det stadig kun de lange boglige uddannelser, der tæller. Men for et stort flertal af de unge vil en erhvervsuddannelse af god kvalitet faktisk give

dem langt bedre muligheder,” lød det blandt andet fra en af de unge, Solomon Okai, da han var i studiet hos radiostationen PanAfrica News.

med Gode erhvervsuddannelser vil vi i højere grad få en befolkning der kan det, arbejdsmarkedet efterspørger.

kort & godt

SÅDAN BRUGER OXFAM IBIS PENGENE

76 %

PÅ LANGSIGTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER OG STØTTE TIL POLITISK FORANDRING

9 % PÅ AT HJÆLPE MENNESKER I AKUT NØD

6 % PÅ AT REJSE

FLERE PENGE TIL UDVIKLING

PÅ OPLYSNING OM UDVIKLING OG GLOBALE FORHOLD

PÅ AT SIKRE, AT OXFAM IBIS DRIVES SÅ EFFEKTIVT SOM MULIGT

Så mange år vil der gå, før indbyggerne i den fattigste del af verden er vaccineret mod Covid-19. I de rige lande bare seks måneder endnu. Foreløbig har pandemien kostet 4 millioner menneskeliv og kastet 100 millioner ud i fattigdom. Lad os hver dag gøre en forskel - lad os stå sammen om at skabe en mere lige verden.

GENNEMBRUD I KAMPEN MOD SKATTELY EU: Så skete det! I det tidlige forår var der endelig flertal blandt EU’s erhvervsministre for en sag, som Oxfam IBIS sammen med mange dygtige folk har kæmpet for i et helt årti: EU går nu ind for offentlig land for land-rapportering. For det uindviede øre lyder det måske ikke som noget, der får champagnepropperne til at springe. Men det gør det hos Christian Hallum, der er skattespecialist i Oxfam IBIS. ”Det her er ret banebrydende i kampen mod skattely, for det betyder, at de store multinationale virksomheder ikke længere kan holde det hemmeligt, hvor de tjener deres penge - og hvor de betaler deres skat,” forklarer han. Det betyder, at offentligheden for første gang nogensinde vil få indsigt i store selskabers skattekrumspring og dermed også en mulighed for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse. Desværre har de første forhandlinger om de konkrete detaljer i forslaget været nedslående. EU-landene endte med et kompromis, der betyder, at selskaber kun skal offentliggøre oplysninger fra nogle lande og altså ikke alle de lande, de opererer i. Konkret vil selskaber vil være fritaget fra at offentliggøre oplysninger fra 3 ud af 4 lande i verden, herunder en stribe af verdens værste skattely. ”Det endte ikke, som vi håbede, men i det mindste er det ikke længere er et spørgsmål, om hvorvidt der overhovedet skal være åbenhed om skatteforholdene – nu er spørgsmålet kun, hvor vidtrækkende det skal være, og den kamp er vi helt klar til at tage,” fastslår Christian Hallum.

Det er vidunderligt at dette her er vores historie Det, du skal læse nu, er en succeshistorie. Om hvordan det lykkedes en gruppe kun bestående af kvinder, endda fra et af de mest konservative områder i Egypten, at stifte et håndværkskooperativ og gøre det til en succes. Og undervejs afsløre den store løgn, de alle var opdraget til at tro på. MALENE AADAL BO

OXFAM OG BETTER LIFE ASSOCIATION FOR COMMUNITY DEVELOPMENT

EGYPTEN: Få gange før havde Rasha Gamal tænkt, at livet måske burde være anderledes. For eksempel føltes det lidt forkert, da hendes mand tidligt overtog ansvaret for sønnernes opdragelse og i overensstemmelse med den lokale skik fjernede dem fra hendes indflydelse for at sikre, at de ville vokse op og blive rigtige mænd. Det føltes også forkert at gå rundt med en uafsluttet grundskoleuddannelse, 8 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

så da hendes børn ikke var babyer mere, købte hun bøger og fandt et sted, hvor hun kunne tage de sidste klassetrin. Men hendes mor brændte hendes bøger, og også hendes mand og hendes far afviste blankt hendes ønske. Rashas eneste ambition burde være at skabe et godt og harmonisk hjem for sin familie. Det ærgrede hende en del, kan hun huske. Så det var sket, at Rasha, der efterhånden var en voksen kvinde, havde

følt en gnavende utilfredshed. Men i det store hele havde hun affundet sig med at lade sit liv cirkle roligt om opfyldelsen af andres forventninger, ønsker og behov. ”Jeg blev gift, fik mine børn. Var derhjemme og gjorde det, som en husmor nu gør. Jeg fulgte traditionen og forestillede mig ikke, at der var et alternativ,” siger Rasha Gamal. Altså lige indtil for tre år siden, hvor hun mødte nogle kvinder, der på en måde

ligestilling Rasha Gamal (nummer tre fra venstre) er en af stifterne af kooperativet, der allerede sidste år havde mere end fordoblet deres overskud. Kvinderne får efteruddannelse gennem Better Lives, som er støttet af Oxfam IBIS under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram www.oxfamibis.dk/dapp

var ligesom hende og alligevel gjorde noget afgørende andet end hun selv.

NOGET BEGYNDTE AT BOBLE

ANTAL MEDLEMMER

INDTÆGTER

20 2

20 1

100

27.392

(kroner)

19.566

7.826

9.783

Det var i 2018, og på det tidspunkt var en anden kvinde, Reham Karam, begyndt at blive et kendt ansigt i lokalområdet. Siden sommer havde hun jævnligt besøgt det lidt afsondrede Aswan som projektleder for den egyptiske organisation Better Life Association (BLCD). Reham havde afholdt workshops håndværkskurser indblandet en masse snak om, hvordan man skaber forandringer i sit lokalsamfund. De havde også talt en del om ligestilling og kvinders rettigheder, og i løbet af efteråret holdt hun flere workshops og præsenterede mange tanker og idéer, der var nye for kvinderne i Aswan, idéer som fik noget til at boble blandt dem, der lyttede med. “Vi talte meget om fattigdom, hvordan fattigdom er andet og mere end blot at mangle penge. Hvordan det at blive krænket, ekskluderet, diskrimineret og nægtet et liv i sin egen ret også er fattigdom, som man bør bekæmpe," siger Reham Karam. Hun elsker Aswan, understreger hun, men det er også et område, hvor kvinder er dybt diskrimineret på grund af deres køn. Familier ønsker sig drengebørn og skuffes, når det er en pige. Piger udsættes for omskæring, tidlige ægteskaber og snævre kønsroller, og hele livet er kvinder forfordelt i forhold til indflydelse, uddannelse, ressourcer og muligheden for at bestemme over deres eget liv. "Alt det talte vi om, og hvordan man både kan forandre sig selv og i samme ombæring skabe en positiv forandring for sin familie og sit lokalsamfund,” siger Reham Karam.

21 20

20 20

19 20

FASCINERENDE KVINDER FRA MINIA En dag var Rasha Gamal en af deltagerne i Rahams workshop. Inviteret af en be-

kendt og nysgerrig efter måske at lære lidt nye teknikker til det kurveflet, hun holdt af at lave derhjemme. Det gjorde hun også, men især lærte hun alt muligt andet - om rettigheder, samfundets opbygning, ligestilling, entreprenørskab og økonomi. Rasha deltog så ofte, hun kunne, og hun var der også den dag, Reham Karam havde inviteret gæster med. En gruppe kvinder fra Minia – et lokalområde i Egypten, som på mange måder minder om Aswan. Kvinderne fra Minia fortalte om en virksomhed, de havde startet. En virksomhed, som de nu selv styrede og bestemte over, og som gav dem et pænt økonomisk overskud. For Rasha var det overraskende at se så meget handlekraft og selvtillid og mod hos kvinder, der på andre måder mindede så meget om hende selv. Fascinerende at se kvinderne med penge, de selv havde tjent på noget, de selv havde skabt. ”På det tidspunkt havde jeg aldrig selv prøvet at tjene penge. Jeg var allerede en voksen kvinde med familie og børn, men pengene i min lomme var altid nogle, som jeg havde fået tildelt, nogle som andre bestemte over. Senere har jeg prøvet at tjene mine egne penge, men ikke dengang," siger Rasha Gamal. Faktisk kan hun tydeligt huske, hvad hun gjorde, den allerførste gang, hun fik en løn. "250 egyptiske pund var det (knap 100 kroner), og jeg brugte dem alle på at købe frugt og små gaver til min familie og folk, jeg kendte. Jeg gik rundt med gaverne, og hver gang, sagde jeg: ”Det er købt for mine egne penge,” griner Rasha Gamal.

ÅH, AT TJENE SINE EGNE PENGE Besøget fra Minia gav Rasha stor lyst til at prøve at tjene sine egne penge. Og kort efter skete en anden ting, som nok var det, der mest konkret fik Aswan-kvindernes boblende ønske om andet og mere til at konkretisere sig i et fælles projekt: Den lokale håndværksvirksomhed, som af praktiske og kulturelle grunde udgjorde den eneste større arbejdsplads for områdets kvinder, lukkede. Dusinvis stod uden job og indtægt. Det var et godt tidspunkt at afprøve, om de kunne gøre det, som kvinderne i Minia 9

ligestilling

Vil du møde Rasha?

Scan koden med din smartphone og se to små film med Rasha Gamal og Fatma Amali fra Aswan kooperativet.

Kvinderne var ret sikre på, at det, de ville lave, var et kooperativ. Et sted, hvor man tjente penge og samtidig hjalp hinanden til selvstændighed og indflydelse. Planen var at samle og træne kvinder i regionens traditionelle håndværk og sammen markedsføre og sælge produkterne på de lokale markeder og måske endda nå de større byer og den købestærke egyptiske overklasse.

”Min mand syntes, det var en elendig idé," mindes Rasha. "Han var sikker på, at det ville blive en ydmygende fiasko. Han truede med skilsmisse, og jeg måtte flytte hjem til mine forældre. Der gik to måneder, og i mellemtiden fik flere af de andre deres families opbakning til projektet. Det hjalp. Til sidst sagde han o.k. til, at jeg blev en del af kooperativet, hvis jeg til gengæld lovede, at familien ikke ville komme til at mærke nogen forskel,” fortæller Rasha Gamal. Ifølge Reham Karam var der mange af kvindernes ægtemænd og familier,

der i første omgang syntes, at det var en elendig idé, kvinderne havde fået. Især da det blev klart, at de ikke ville have mænd med; hverken til at stille garanti eller lægge navn til eller tale for sig eller ordne papirarbejde eller som ledsagere på rejser og til møder. "Det gav dem en masse besvær, at de holdt fast i at ville klare det selv,” siger Reham. Hun lyder stolt. Ifølge egyptisk lov må kvinder gerne åbne en bankkonto. Det sker i praksis bare så sjældent, at kvinderne i første omgang blev afvist af alle banker i Aswan. Det samme skete, da de skulle leje et lokale til deres nye kooperativ. Og i Cairo spærrede man senere øjnene op, da fire kvinder fra landet, ja helt fra Aswan, ankom alene til storbyen for at ordne det nødvendige papirarbejde.

AUGUST 2017

FORÅRET 2018

MARTS 2018

SOMMER 2018

AUGUST 2018

SEPTEMBER 2018

Den egyptiske ngo BLACD afholder sin første workshop i Aswaan – den handler om, hvordan man skaber positiv forandring i sit lokalsamfund.

BLACD afholder flere workshops om menneskerettigheder, ligestilling, entreprenørskab og virksomhedsformer, social-økonomisk uafhængighed og “woman empowerment”.

En gruppe kvinder fra Minia – et område, der minder om Aswan – besøger Aswan og fortæller, hvordan de har brugt støtten fra BLACD og Oxfam til at skabe sig en indtægt og få en stærkere stemme i deres lokalsamfund.

En lokal håndværksvirksomhed lukker, og mange kvinder i Aswan mister deres eneste mulighed for job og indtægt.

I samarbejde med BLACD går en håndfuld kvinder sammen og beslutter at oprette deres eget kooperativ, som på en gang skal være en indtægtskilde for medlemmerne, men også et udgangspunkt for forandring.

Fire af kvinderne tager den 16 timers bustur til Cairo for at ordne papirarbejdet og registrere det nye kooperativ. For flere af dem er det første gang, de rejser. For dem alle er det første gang, de skal klare turen selv.

Rasha (i midten) har gjort sin grundskoleuddannelse færdig nu og har besluttet at bruge en del af sine indtægter fra kooperativet på at læse historie på det lokale universitet. Denne gang spurgte hun ikke familien om lov, men bad om – og fik — deres opbakning til sin beslutning.

havde gjort, nemlig skabe deres egen arbejdsplads.

TRUEDE MED SKILSMISSE

10 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

ligestilling ”Det var der mange, der havde meninger om. Men vi fandt ud af det hele og opdagede jo også, at så er det heller ikke sværere. Vi blev klar over, hvor mange ting vi har fået fortalt, ville være alt for svært og alt for farligt og helt umuligt at klare som kvinde. Vi blev klar over alle de løgne, vi har fået fortalt. Og fortalt hinanden,” siger Rasha Gamal. Hun tilføjer: ”Vi rejste selv til Cairo, og det gik fint. Vi har gjort det hele selv. Kvinder kan sagtens selv. Det har jeg talt meget med mine søstre om, at de skal fortælle deres døtre. Og min yngste søn. Det er for sent med de to ældste, dem har jeg ikke opdraget godt, men den yngste kan jeg måske stadig nå at forme lidt.”

nu var godkendt og registreret - som det første og foreløbig eneste håndværkskooperativ i Egypten, som er stiftet alene af kvinder – i hele Mellemøsten og Nordafrika findes der kun to andre som dem. Det gav lidt ekstra til talerne og lokkede flere medier til, da kooperativet kort før nytår holdt åbningsfest. ”Det var fantastisk. Vi havde vovet at sætte et storslået mål, vi havde kæmpet sammen, og vi var lykkedes," siger Rasha Gamal. På en måde er hun stadig forundret over alt det, der er sket. Mest af alt er hun fascineret og dybt overrasket over, hvor meget ting kan forandre sig. "Jeg troede nok lidt, at vi var færdigDET FØRSTE I HELE EGYPTEN definerede personligheder, mere eller Efter måneders hårdt arbejde fik Rasha mindre låst i vores måde at tænke Gamal og de andre stiftere af og være på. Men folk har Aswaan Handicrafts Producforandret sig. Jeg har tive Cooperative i december forandret mig. Selv min FØLG 2018 den officielle besked mor, som brændte KOOPERATIVET om, at deres kooperativ mine bøger og opdrog

PÅ FACEBOOK facebook.com/ aa.shee2100

mig til at være noget ganske bestemt, ser tingene på en anden måde nu,” siger Rasha Gamal.

VÆRD AT KÆMPE FOR Reham Karam kommer stadig jævnligt i Aswan og følger kooperativet, som nu har 100 medlemmer og sidste år landede et overskud på knap 20.000 danske kroner. Hun er fan af kooperativets kvinder og især deres ambition om, at dette her ikke alene skal være en økonomisk succes. Det er ikke bare en virksomhed, de bygger. De bygger et fællesskab, som styrker de svageste og er med til at gøre Aswan til et sted, hvor piger opdrages til at være hele og ligestillede mennesker med rettigheder og muligheder for at drømme stort. Ligesom Rasha nu gør. ”Før alt dette her var det da sket nogle få gange, at jeg tænkte, at livet burde være anderledes,” siger Rasha Gamal. ”Men jeg vidste ikke, at der var andre veje, jeg kunne gå, og jeg vidste dybest set heller ikke, hvad jeg kunne og ville, eller hvad jeg fandt værd at kæmpe for. Tænk, at jeg skulle blive 40 år, før jeg spurgte mig selv om det." Rasha tilføjer: "Det er vidunderligt, at dette her er min historie. Hvis ikke det var mig, den handlede om, så ville jeg helt sikkert læse den og ønske, at det var mig, Rasha, den handlede om."

NOVEMBER 2018

DECEMBER 2018

2019

2020

2021

Kooperativets medlemmer kæmper med at åbne en bankkonto og leje et sted til deres virksomhed – selv om loven klart giver kvinder ret til begge dele, plejer der i praksis altid at være en mands navn på kontrakterne.

Kooperativet modtager den endelige godkendelse fra myndighederne i Cairo – nu findes Aswaan Handicrafts Productive Cooperative!

Oxfam IBIS samarbejder med BLACD gennem Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram og støtter det nystartede kooperativ med rådgivning og kurser i virksomhedsdrift, social forandring og håndarbejde.

Kooperativet oplever stigende efterspørgsel på deres varer, som har nået et nyt marked i de større byer. De begynder at få en mærkbar indtægt og en stadigt stigende respekt i lokalsamfundet.

Ved årets start har kooperativet 100 medlemmer, som arbejder og tjener penge og samtidig indgår i et vigtigt ligestillings- og forandringsarbejde i Aswan.

halvmåner i marken MALENE AADAL BO

SAMUEL TURPIN

BURKINA FASO: Klimaforandringerne gør det stadig sværere at få den tørre jord i Burkina Faso til at give et udbytte, de hårdtarbejdende bønder kan leve af. Men der er teknikker til at gøre jorden mere frugtbar og andre til at sikre sig, at vandet fra de få, kraftige regnvejr

12 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

ikke bare skyller væk med de gode næringsstoffer. Ouedraogo Aguiratou bor i landsbyen Soubu og takkede ja, da Oxfams partner, A2E, tilbød undervisning i landbrugsteknik og klimatilpasning. ”Jeg har lært, hvordan jeg kan bruge halvmåneteknikken til at holde på

vandet, når det regner, og jeg har lært at dyrke flere forskellige afgrøder og at bruge dyremøg til at gøre jorden mere næringsrig. Det har givet flere afgrøder og betydet, at maden kunne slå til fra den ene høst til den næste,” siger Ouedraogo Aguiratou.

klimatilpasning

SÅDAN LAVER MAN HALVMÅNERNE 1. Find ud af, hvilken retning vandet flyder, når det regner. 2. Tegn en halvmåne – fire meter lang på den lige side. 3. Grav 30 centimeter ned på indersiden af halvmånen. 4. Saml jorden i en vold på halvmånens kurve – forstærk gerne med sten. 5. Saml en bunke gødning og bland den med jorden inde i halvmånen. 6. Plant dine frø, når det har regnet næste gang.

Vil det redde verden fra corona, hvis vi sætter patentet fri? En god og effektiv vaccine er vejen ud af pandemien, så langt er vi enige. Men lige nu mangler der vacciner - særligt i den fattige del af verden, som med det nuværende tempo må vente 57 år på en vaccine. Vaccinerne er lige nu alle beskyttet af patenter - regler, som forhindrer andre virksomheder i at kopiere opskriften og producere vaccinerne selv. Lige nu diskuteres det på allerhøjeste plan, om man midlertidigt skal løfte de regler og give patentet fri. Er det måden, vi kan redde verden på? JOHANNE RICHTER LARSEN

FAKTA • Næsten 4 millioner mennesker er døde, og lande som Brasilien, Indien og Nepal er lige nu tvunget i knæ af Covid-19, mens en tredje bølger fejer ind over det afrikanske kontinent. • Der mangler vacciner – ikke mindst i den fattige del af verden, hvor det stadig kun er 1 ud af 500, der har fået en vaccine (1 ud af 4 i de rige lande). • I maj meddelte præsident Biden sin støtte til en midlertidig ophævelse af patentet på Covid-19vacciner, sådan som Indien og Sydafrika har foreslået i Verdenshandelsorganisationen WTO. • 63 lande er medunderskrivere på forslaget, der især har opbakning fra verdens lav- og mellemindkomstlande. Størstedelen af lande, herunder EU, blokerer i skrivende stund for forslaget. Læs meget mere på www.oxfamibis.dk/vaccine

14 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

debat

NEJ!

JA!

FORDI:

ved Thomas Klit Christensen, Head of Foreign Trade Policy, Lægemiddelindustriforeningen 1. Der produceres allerede Covid-19-vacciner i ekstremt omfang, og der er igangsat og indgået aftaler om opskaleringer, som lægger beslag på de ressourcer, der er afgørende for højkvalitetsvacciner. Med en ophævelse af patenterne

risikerer man, at råmaterialer, der allerede er høj efterspørgsel på, bliver opkøbt af producenter, der ikke har den nødvendige viden og kompetencer til at producere

vacciner på sikker og godkendt vis. Selv dybt professionelle producenter vil på ingen måde være lige så effektive til at anvende de sparsomme råmaterialer som de virksomheder, der allerede er i gang nu. 2. Patenter handler ikke kun om at beskytte profit, men også om helt essentiel udbredelse af viden. Vi risikerer en situ-

ation, hvor virksomheder ser sig nødsaget til at skjule knowhow og videnskabelige og teknologiske gennembrud i stedet for at offentliggøre dem som patenter, som andre kan bygge videre på. I dag kan de begynde fra day one at forberede deres kopiprodukter, fordi ”opskriften” er tilgængelig, selv mens den stadig ikke må bruges kommercielt, og samtidig kan andre virksomheder bruge den viden, patentet dækker, til at udvikle andre, endnu bedre løsninger. 3. Der er ingen dokumen-

tation for, at patenter er eller vil være en hindring for udvikling og produktion af Covid-19-behandlinger og -vacciner.

Tværtimod har et stærkt patentsystem gjort det muligt at udvikle en vaccine og opskalere produktionen ekstremt hurtigt og effektivt.

ved Trine Pertou Mach, Politisk chef i Oxfam IBIS

1. Produktionen af vacciner går åbenlyst for langsomt,

og der ER produktionskapacitet, der ikke bliver udnyttet globalt. Flere lande, blandt andre Israel, Canada, Bangladesh, Sydkorea og Pakistan, melder om uudnyttet kapacitet. Senest har Knowledge Ecology International vist, at der er mindst 144 produktionsfaciliteter i 35 forskellige lande, der potentielt kan producere Covid-19-vacciner. Hvis vaccineopskriften, knowhow og teknologi deles, kan andre dygtige vaccineproducenter hjælpe med at fremstille dem. 2. Der er under normale omstændigheder meget godt at sige om patentsystemet og dets evne til at belønne opfindere og beskytte deres opfindelser mod unfair konkurrence i en begrænset periode. Men lige nu er ikke normale omstæn-

digheder - en pandemi er ikke en konkurrence mellem opfindere eller virksomheder, men et kapløb mellem menneskeheden og virussen. En kamp om liv og død. Om global økonomisk genopretning og ulighed. At ophæve patentrettighederne midlertidigt samt dele knowhow og teknologi er en vigtig del af løsningen. 3. Frivillige licenser og partnerskaber har indtil videre vist sig langt fra at være tilstrækkeligt til at producere vacciner til alle. Desuden er frivillige partnerskaber med til at opretholde de store medicinalvirksomheders monopollignende magt og kontrol over vilkår og betingelser for vaccineleverancer og pris.

Det rammer enormt skævt og forstærker uligheden yderligere.

Sydafrika måtte for eksempel betale to og en halv gang så meget som EU for Oxford-AstraZeneca-vaccinen.

En meget stor del af Liberia er dækket af tropisk regnskov

Botoe Kanneh blev tvunget på flugt i tre dage af magtfulde mænd, der ikke brød sig om, at hun gik efter at blive senator

En gruppe kvinder fra den liberianske kvindebevægelse kastede sig resolut ud i en bil for at finde Botoe Kanneh

Valgsvindel, voldtægt og djævlemasker En uhellig alliance af patriarkalske strukturer, voldskultur og uhyggelige religiøse praksisser har i mange år holdt Liberias kvinder nede. Men kvindebevægelsen har samlet en ny generation af kvinder, der ikke lader sig kue. RIKKE HOVN POULSEN

OXFAM OG PRIVAT

LIBERIA: I to lange døgn flygter 52-årige Botoe Kanneh gennem regnskoven i Liberias afsidesliggende Gbarpoluprovins. Hun har ikke andet valg end at sove blandt de vilde dyr under åben himmel. Men det er ikke leoparder og slanger, hun er mest bange for – det er mændene fra den landsby, hun netop har besøgt.

”De ville slå mig ihjel, hvis de fandt mig,” siger hun vredt. Landsbyens ledere er rasende på den kvindelige senatskandidat Kanneh. Hun insisterer nemlig på at føre valgkamp i deres område. Og det er bestemt ikke noget, der behager de magtfulde mænd på disse kanter.

“Jeg vidste godt, at det ville være farligt for mig som kvinde at stille op til valget. Men jeg valgte at gøre det alligevel. For vi kvinder har så meget at kæmpe med i dette land, og der er brug for kvinder som mig til at tage disse kampe,” forklarer Botoe Kanneh i dag, efter at hun har lagt de frygtelige døgn bag sig.

kvinders rettigheder

Da en gruppe vrede mænd 'anholdt' tre kvinder i Johnny Town for at stå bag mordet på en baby, raserede de samtidig kvindernes hjem og slog deres husdyr ihjel

En gruppe modige kvinder demonstrerer uden for retslokalet, hvor syv mænd er anklaget for massevoldtægt og drab i Johnny Town. Kvindebevægelsens insisteren på at holde offentlighedens fokus på sagen har uden tvivl haft indflydelse på udfaldet

DJÆVLEN SLIPPES FRI I december 2020 stiller Botoe Kanneh op som uafhængig kandidat for Gbarpoluprovinsen til Liberias senat. Hen imod slutningen af valgkampen fører hun med få hundrede stemmer over sin modkandidat, som både er mand og fra det magtfulde regeringsparti. Men der er problemer i en landsby: Det forlyder, at der bliver fusket med stemmerne. Derfor vælger Botoe Kanneh og hendes følge af fortrinsvis kvindelige støtter at rejse derud for at overvære valghandlingen. Da de når frem, bliver de nægtet adgang til landsbyen af de lokale ledere, der efter sigende er i kontakt med magtfulde mænd højere oppe i systemet. Det vil Kannehs følge ikke finde sig i. De sætter sig demonstrativt ned og venter på at få adgang til at overvåge stemmeoptællingen, sådan som det er deres ret.

Efter noget tid mister mændene i landsbyen tålmodigheden. Og det ender voldsomt: Mange af kvinderne bliver tilbageholdt, en del af dem bliver gennembanket, og én bliver voldtaget. Til sidst slippes djævlemasken løs i landsbyen for endegyldigt at få bugt med den nævenyttige kvindelige politiker. Masken er en del af den traditionelle naturreligion, som praktiseres mange steder i Liberia. Når masken er ude, skal alle kvinder blive indendøre, ellers risikerer de en voldsom straf, der i yderste konsekvens kan koste dem livet. Det tror mange på, og det er en ældgammel skik, der ifølge kvindebevægelsen nu om dage også af og til benyttes til at undertrykke kvinder, der insisterer på at gøre brug af deres demokratiske ret. Situationen er dødsensfarlig for Botoe Kanneh, der nu opholder sig i nabo-

Jeg vidste godt, at det ville være farligt for mig som kvinde at stille op til valget. Men jeg gjorde det alligevel

landsbyen. Hun er tvunget til at flygte på cykel, helt alene ud i regnskoven. Først to dage senere møder hun en ældre dame, der heldigvis har en telefon, Kenneh kan låne. Det første, hun gør, er at ringe til sine allierede i Liberias kvindebevægelse.

SMULGES IGENNEM CHECKPOINTS En af dem er Mmonbeydo Joah, der er advokat og direktør for Oxfam IBIS’ partnerorganisation ORWOCH. Sammen med en håndfuld andre aktivister springer hun ud i en bil for at hente Kanneh. Til alt held lykkes det dem at nå frem til Kanneh, før forfølgerne finder hende. ”Vi var nødt til at smugle hende igennem en lang række checkpoints på vejen tilbage til Monrovia (Liberias hovedstad, red.), for vi turde ikke risikere, at nogle af vores modstandere højere oppe i systemet fandt hende. Det var farligt. Men det gik, og vi holdt hende skjult på et hotel i nogle dage, indtil det lykkedes os at skabe international opmærksomhed om sagen. Først da var det sikkert for Botoe Kanneh at vende tilbage til offentlighedens søgelys,” fortæller Mmonbeydo Joah. 17

kvinders rettigheder GLÆDEN BLEV KORT Trods modstanden sker det, som kvinderne har kæmpet for: Botoe Kanneh vinder valget, så der nu sidder kvinder på to ud af senatets i alt 30 pladser. Men de når ikke at glæde sig ret længe, før endnu et vanvittigt benspænd sætter ind. Kannehs modkandidat anklager hende for at stå bag den voldelige episode i landsbyen.

FLOW – ET SUCCESFULDT PROGRAM PROBLEM: Hver tredje kvinde i verden bliver udsat for vold. Det gør vold mod kvinder og piger til den mest udbredte krænkelse af menneskerettigheder i verden. PROGRAM: Sammen med den hollandske ngo, Impunity Watch, har Oxfam IBIS gennem FLOW-programmet fra 2016-2020 støttet en omfattende fortalervirksomhedsindsats i Guatemala, Burundi og Liberia. Fokus har været på bekæmpelse af kønsbaseret vold og fremme af kvinders rettigheder og politiske deltagelse. Mere end 100.000 mennesker har deltaget i programmet. PENGENE: Det hollandske udenrigsministerium var hoveddonor med en bevilling på mere end 75 millioner kroner. PATRIARKALSKE NORMER: Vold mod kvinder betragtes af mange mennesker i disse lande som normal og acceptabel opførsel. Ændring af patriarkalske normer har derfor været et centralt (og vellykket) element. POWER: At sætte kvinder og deres empowerment i centrum har været en hovedstrategi. Vi har hele tiden arbejdet tæt sammen med stærke, lokale kvindeorganisationer. Og derudover er mænd og deres organisationer blevet medspillere i en fælles alliance mod vold.

18 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

En lang og dyr juridisk proces går i gang. Og i mellemtiden må Botoe Kanneh vente med at indtage sit retmæssige sæde i senatet. ”Det var fuldstændig vanvittigt. Hun havde jo vundet – og nu blev resultatet draget i tvivl af den selvsamme kandidat, som ville have nydt godt af det, hvis djævlemasken var lykkedes med sit ærinde,” siger Mmonbeydo Joah. Men så træder Liberias kvindebevægelse endnu en gang sammen. Og nu med en hidtil uset styrke.

EN HISTORIE OM SAMMENHOLD Tilbage i 00’erne var Liberia et af de afrikanske lande, hvor det virkelig rykkede på ligestillingsfronten. I 2005 fik landet den første kvindelige præsident nogensinde på det afrikanske kontinent, Ellen Johnson Sirleaf. Et af hendes valgløfter var at kæmpe for kvinders rettigheder. Men da hun først sad på magten, tog hverdagen over. Og da hun efter 13 år forlod præsidentposten, var der ikke sket mange forbedringer for Liberias kvinder. Vold og voldtægt er stadig en indgroet del af dagligdagen, og kvinderne er stærkt underrepræsenterede i det politiske liv. Derfor indledte Oxfam IBIS i samarbejde med ORWOCH og en række andre stærke liberianske partnere i 2016 FLOW-programmet, hvis formål har været at bekæmpe vold mod kvinder og samtidig skabe mere ligestilling i politik. For de to ting hænger uløseligt sammen: ”Der er brug for at få flere kvinder i de fora, hvor beslutningerne bliver taget. De vil bære de spørgsmål ind, som handler om kvinders liv og rettigheder,” siger Mmonbeydo Joah fra ORWOCH. FLOW-programmet satte ind på mange fronter: fra lokale kvindegrupper i de små samfund dybt inde i regnskoven til efteruddannelse af politifolk og støtte til kvindelige kandidater som Botoe Kanneh. I løbet af de fem år, som programmet varede, skete der noget vildt: Kvinder over hele landet begyndte at sige fra. Man organiserede sig og stod sammen

på et helt nyt niveau. Det blev tydeligt i Botoe Kannehs historie – men allerede tilbage i 2018 viste bevægelsen sit værd, da en grusom historie udspillede sig i den lille by Johnny Town.

MARERIDTET I JOHNNY TOWN En baby er forsvundet, og den lokale heksedoktor har via en ceremoni med grene udpeget tre tilsyneladende tilfældige kvinder til at stå bag. En gruppe vrede mænd påtager sig at udmønte straffen. De flår tøjet af kvinderne og fører dem nøgne gennem landsbyen til spot og spe. Bagefter torturerer og gruppevoldtager de kvinderne. Den ene af kvinderne dør af sine kvæstelser – de andre to ender ilde tilredt på hospitalet. Både på hospitalet og senere hen får kvinderne og deres familier hjælp og støtte af lokale kvindesagsforkæmpere og lokale politifolk, som er en del af FLOW-programmet. Imens arbejder andre dele af kvindebevægelsen for at sikre, at sagen bliver efterforsket og retsforfulgt. Normalt kunne en sag som denne nemt risikere at have fået lov at passere ubemærket hen uden myndighedernes indblanding. Men det vil forkvinden for Johnny Towns lokale kvindegruppe ikke acceptere. Hun er dybt rystet. Hun ringer til sin bekendte i det regionale kvindenetværk, som hun har lært at kende igennem FLOW-programmet. “Vi var rasende over den måde, disse kvinder var blevet behandlet på. Vi vidste, at det var ekstremt farligt at blande os i en sag som denne. Men den træning, vi havde fået igennem programmet, hjalp os,” fortæller Lorraine G. Mennoh, der leder det regionale kvindenetværk. Kvinderne kontakter politiet og domstolene, som de også har lært at kende igennem FLOW-programmet. Og de rækker ud til deres samarbejdspartnere i Monrovia. Sammen lægger de pres på magthaverne i alle de politiske fora, de sidder i. Og efter kort tid beordrer den lokale politimester, at sagen skal undersøges til bunds. 10 mænd bliver anholdt.

tænk, hvis djævlemasken var lykkedes med sit ærinde...

kvinders rettigheder

En del af FLOW-programmets formål har været at oprette safe houses og beskytte og hjælpe ofrene for seksuel vold.

I sager om vold og voldtægt er det alt for ofte gerningsmændene, der trækker det længste strå. Så Liberias kvindebevægelse kæmper videre, mens sagen er for retten. De arrangerer sit down-strejker i to byer, de får journalister til at tage sagen op, og de hyrer juridisk bistand. Sagen ender med, at syv mænd bliver idømt 45 års fængsel hver for groft overfald, mord, gruppevoldtægt og kriminel sammensværgelse. Dommen er en kæmpe bedrift af de lokale kvinder – og for kvindebevægelsen er den et ikonisk vidnesbyrd om, hvor langt sammenholdet kan række. I de senere år har Liberias kvinder oplevet flere store sejre: En lov, der forbyder hustruvold, blev endelig vedtaget i 2019 efter flere års kamp. Og året efter erklærede præsidenten voldtægt som ’national katastrofe’ og lovede at sætte seriøst ind mod seksuel vold.

EN BOD PÅ FISKEMARKEDET Og så er vi tilbage ved Botoe Kannehs valgsejr i december 2020 – og hendes kamp for at få lov at indtage sit sæde i senatet. Som uafhængig kandidat har hun ikke noget partiapparat i ryggen, og derfor er udsigten til en lang og kostbar

Efter at aktivister i flere uger havde protesteret i gaderne mod voldtægt, gik Liberias præsident i medierne med en erklæring om, at han anså voldtægt som 'national katastrofe' og nu ville sætte massivt ind. En stor sejr for kvindebevægelsen!

En lokal kvinde på fiskemarkedet i Monrovia donerer en del af sin løn til Botoe Kannehs retssag

retssag nærmest uoverstigelig. Men heldigvis har hun kvindebevægelsen. ”Vi havde arbejdet sammen med Botoe Kanneh igennem FLOW-programmet, og vi vidste alle sammen, hvor vigtigt det var at få hende ind i senatet. Så vi besluttede os for at rejse pengene til retssagen, hvad end det ville koste os,” fortæller Mmonbeydo Joah fra ORWOCH. Kvinderne stiller en pavillon op ved fiskemarkedet i Monrovia, og de begynder at samle penge ind blandt de handlende. Samtidig kører de en benhård kampagne på de sociale medier under hashtagget #lethertakeherseat. Og donationerne vælter ind – på få dage lykkes det dem at samle flere tusind dollars ind i et af verdens fattigste lande. Samtidig beslutter Mmonbeydo Joah i samråd med kollegaerne at række ud til Oxfam IBIS’ følgere i Danmark. Og i dagene omkring kvindernes internationale kampdag i år samler vi 127.000 kroner

ind til Liberias kvindebevægelse. Det giver dem mulighed for at dække udgifter til retssagen – og derudover oprette en pulje, som de kan bruge i lignende situationer og til at fortsætte arbejdet for at få flere kvinder i politik. Med støtte fra kvindebevægelsen vinder Botoe Kanneh retssagen. Og 22. april i år kan hun endelig sætte sig på sit retmæssige sæde i senatet. ”Min sejr er en sejr for alle kvinder i Liberia,” udtaler hun i den forbindelse – og hun opfordrer mange flere kvinder til at følge hendes eksempel og stille op til politiske embeder. ”Noget af det allerfineste ved hele historien er, at det så tydeligt var kvinder, der stod sammen med andre kvinder. Vi løftede hinanden op,” siger Mmonbeydo Joah. ”Vi kommer uden tvivl til at se flere sager som denne. Men vi står sammen, og vi giver aldrig op,” slutter hun.

det allerfineste ved historien er, at det var kvinder, der stod sammen og løftede hinanden op

Et pigeliv Latinamerika er den eneste region i verden, hvor andelen af teenagemødre stiger. Årsagen er blandt andet, at de unge piger ikke kan forestille sig så mange andre måder at leve livet på. LISE JOSEFSEN HERMANN

SARA ALIAGA TICONA

BOLIVIA: ”Mange af pigerne i min skole er gravide. Ligesom mig. Jeg er glad, jeg glæder mig til at skulle have barnet,” siger Martha Torrez, mens hun kæmper for at holde tårerne tilbage. Den 13-årige pige blev gravid for seks måneder siden. Faderen er hendes daværende kæreste, som hun havde været sammen med i fire måneder. Han forlod hende, da han opdagede, at hun var gravid. Nu sidder hun i sit hjem med sin mor, storesøster og toårige nevø i Riberalta – en lille by i den bolivianske del af Amazonas, nær grænsen til Brasilien. Hun glæder sig, siger hun, men hun er også bekymret. For fødslen, for fremtiden og for den økonomiske klemme, den lille baby bringer familien i. ”Jeg havde lyst til at slå Martha ihjel, da jeg fandt ud af, at hun var blevet gravid. Vi har i forvejen svært ved at overleve,” siger Marthas mor, Liliana Torrez. 20 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

”Jeg var virkeligt vred – og følte mig også skyldig. Jeg er en meget travl mor. Jeg arbejder meget for at tage mig af mine døtre. Men nu er der selvfølgelig ikke andet at gøre end at støtte og hjælpe hende, så godt vi kan.”

GENTAGER DERES MORS HISTORIE I hele Latinamerika går det den gale vej i forhold til at nedbringe antallet af teenagegraviditeter, og især Amazonasområdet ser alt for mange helt unge piger, der bliver mødre. Alene i Bolivia var der sidste år næsten 20.000 piger under 14 år, der kom til firemånedersgraviditetstjek på en lokal sundhedsklinik. Tallet stammer fra det nationale sundhedsinformationssystem og epidemiologisk overvågning (SNIS - VE) og anslås kun at dække toppen af isbjerget. Graviditeter hos mindreårige piger betragtes i Bolivia som et resultat af

seksuel vold, men er alligevel alt for almindelige. Ifølge de bolivianske myndigheder er 11,7 procent af piger mellem 15 og 19 allerede mødre, og i nogle områder er op til en femtedel af alle gravide yngre end 19 år. ”Pigerne, der bliver mødre i en ung alder, gentager meget ofte deres egen mors historie. Som deres mødre er de ofte nødt til at opgive deres skolegang, og tit sker der en opløsning af parforhold og familien,” siger Yolanda Quiñones Ramirez, som er sygeplejerske og medlem af De Enlige Mødres Forening i Riberalta. Det, hun beskriver, ligner til forveksling Martha Torrez’ historie. Hendes mor, Liliana, blev mor som ganske ung, skiltes for mange år siden fra sine børns far på grund af vold og har siden kæmpet for at forsørge familien, der består af Martha, hendes storesøster, Greisy, og lillesøsteren Lilianita.

uddannelse for alle

FAKTA

"MIT LIVSPROJEKT" I hængekøjen ved siden af Liliana pjatter Marthas storesøster, Greisy, med sin lille søn. Også hun blev gravid som ganske ung og var bare 16 år, da hun fik sin søn. At blive mor betød, at Greisy opgav at gøre niende klasse færdig og gik ud af skolen. I dag lever hun af at vaske tøj for andre familier i byen. Det er meget almindeligt, at pigerne opgiver deres skolegang, når de får børn. Alligevel er det mange steder både almindeligt og bredt accepteret, at de helt unge piger bliver gravide, opgiver skolen og finder den første den bedste mulighed for at forsørge sig selv og deres barn. For at inspirere de unge piger til at vælge en anden vej i livet og også give dem en mulighed for at tale om tabubelagte emner som sex, prævention, overgreb og undertrykkelse har Oxfam IBIS’ partner, Fundacion Machaca, udviklet ”Mi proyecto de Vida – mit livsprojekt”.

Det er en app, hvori pigerne på underholdende vis kan identificere deres ønsker til et godt liv og sammensætte det livsforløb, de drømmer om. Den har særligt fokus på vigtigheden af uddannelse som fundament for et godt liv. Og selv om Martha nu er gravid, og det er meget uvist, hvor længe hun kan passe sin skole, så er det en pointe, hun er meget opmærksom på. ”Jeg kommer til at få brug for mange ting, når barnet kommer. Ting, som kræver penge. Men jeg vil også meget gerne fortsætte med at gå i skole. Min drøm er at blive advokat, så jeg kan forsvare piger og støtte dem mod mænd, der krænker og misbruger dem. Så de ikke skal stå i den situation, jeg er i nu,” siger Martha Torrez.

• I RESTEN AF VERDEN falder andelen af teenagemødre, men i Latinamerika er den steget de senere år (UNFPA og Plan International). Ikke mindst i Amazonasområdet er det alt for almindeligt, at helt unge piger bliver gravide. • DE UNGE MØDRE opgiver ofte deres skolegang og lever med fattigdom og diskrimination. • FOR DE UNGE PIGER indebærer graviditet og fødsel en stor risiko, fordi deres kroppe ikke er færdigudviklede og klar til at bære og føde børn. • BLANDT DE PIGER, der får børn i en ung alder, har 42,5 procent højst færdiggjort sjette klasse, 13,6 procent har færdiggjort, hvad der nogenlunde svarer til gymnasiet, og kun 6,8 procent har påbegyndt en videregående uddannelse. De resterende 15,4 procent har slet ikke gået i skole. • OXFAM IBIS arbejder for at sikre alle børn en god uddannelse – en del af arbejdet i Bolivia er finansieret af Hempel Fonden og foregår i samarbejde med Fundacion Machaca.

Det giver mig en følelse af fred Da Antonio Jimeno stadig boede i Colombia, var han for ung og for bange til at gøre noget ved de uretfærdigheder, der blev begået omkring ham. Som aktivist hos Oxfam IBIS er han i fuld gang med at gøre det, han selv synes, han burde have gjort dengang. MALENE AADAL BO

PRIVAT

22 · OXFAM - SAMMEN MOD ULIGHED

NY AKTIVIST: ”Da jeg boede i Colombia, vidste jeg godt, at der foregik ting, men helt ærligt, så tænkte jeg ikke så meget over det. Hvis man i Colombia åbent sympatiserer med de sociale ledere og menneskeretsbevægelserne, vil mange også opfatte dig som uromager og tage afstand fra dig, så det er langt nemmere at blande sig udenom. Da jeg senere via mine

studier lærte og forstod meget mere, fik jeg dårlig samvittighed og følte mig skyldig over ikke at have gjort noget,” siger Antonio Jimeno. Den skyld har han haft svært ved at slippe, og blandt andet derfor betyder det meget for ham at være frivillig hos Oxfam IBIS. Fordi han her føler, at han råder bod på alt det, han bare lod ske omkring sig, da han boede i Colombia.

den dag var jeg ekstra glad, fordi jeg havde gjort noget for at støtte disse her fantastiske mennesker, som jeg beundrer dybt.

frivillig i Oxfam IBIS Latinamerikagruppe, som blandt andet stod bag efterårets Latinamerikafestival i København og de populære debatarrangementer, Latin America Talks. ”Det bedste øjeblik var i vinter, da jeg havde været frivillig et par måneder. Vi afholdt Latin America Talks – om sociale ledere i Guatemala, Mexico og Colombia. Det handlede om den kamp, de kæmper for at forsvare menneskerettighederne

og de oprindelige folk. Jeg kunne så tydeligt mærke, hvor meget det betød for dem at få taletid og blive hørt,” siger han og tilføjer: ”Der er mange skønne ting ved at være frivillig, men den dag i november var jeg ekstra glad, fordi jeg havde gjort noget for at støtte disse her fantastisk modige mennesker, som jeg beundrer dybt.”

SKAL DU VÆRE MED? Som frivillig i Oxfam IBIS er du en del af et fællesskab af mennesker, som står sammen i kampen mod ulighed. Vi har helt sikkert brug for det, du kan. Bliv skattelyaktivist Som skattelyaktivist i Oxfam IBIS kan du være med til at skubbe på for at opnå en global virkelighed, hvor skattely ikke betaler sig. Som frivillig kan du blive en del af kampagnen ”Skattelyfri kommuner” og være med til at arbejde for, at vores skattekroner ikke ender i skattely, når kommunerne skal samarbejde med virksomheder for at levere velfærd.

”Det giver mig en følelse af fred indeni, at jeg herigennem virkelig oplever, at jeg bidrager og gør en forskel. Og faktisk en endnu større forskel, tror jeg, end hvis jeg var tilbage i Colombia, hvor det er sværere at få information om, hvad der sker, og langt sværere at udtrykke sig og handle uden at bringe sig selv i fare,” siger Antonio Jimeno.

DET BEDSTE ØJEBLIK I dag er han bosat i Danmark, hvor han har taget først sin bachelor og siden skrevet speciale om fredsopbygning og konflikthåndtering i Colombia. Siden sidste sommer har Antonio været en fast og aktiv del af Oxfam IBIS’ frivillige

Bliv Latinamerikaaktivist Synliggørelsen af Latinamerika i Danmark er vigtig, især når de danske medier nedprioriterer dækningen af regionen. Aktivisterne i Latinamerikagruppen arrangerer blandt andet en årlig festival, filmaftener og debatmøder og engagerer sig i Oxfam IBIS’ kampagner om eksempelvis fredsopbygning og oprindelige folks rettigheder.

Bliv sprogaktivist Som sprogaktivist hos Oxfam IBIS er du med til at udbrede kendskabet til det spanske sprog og oplyse om politiske, sociale og kulturelle forhold i Latinamerika. Sprogaktivisterne er ansvarlige for Oxfam IBIS' spanskskole, og du er med til at udvikle undervisningsmateriale, invitere spændende oplægsholdere og selv undervise i spansk på let, øvet eller samtaleniveau.

Bliv gender justice-aktivist Kampen imod ulighed handler i høj grad om køn. Rige mænd tjener penge uden at arbejde, mens fattige kvinder arbejder uden at tjene penge. Gender justice-aktivisterne er med til at arrangere Feminist Talks, en feministiske festival indslag og bidrager til kampagner, der har til formål at ændre eksisterende kønnede strukturer.

Kontakt vores frivilligkoordinator, Anja Pedersen, allerede i dag, og hør mere: afp@oxfamibis.dk Læs mere på www.oxfamibis.dk/vaermed

ID-NR. 46452

Del vaccine opskriften Om et halvt år er næsten alle i den rige del af verden vaccineret. I det nuværende tempo vil der gå 57 år, før det også gælder mennesker i den fattigste del af verden. Rige lande har hamstret coronavacciner og beskytter medicinalvirksomhedernes patenter i stedet for at give andre mulighed for at producere de livreddende vacciner. Vi er nødt til at sætte menneskeliv over profit. Vi er nødt til at dele opskriften

VÆR MED

Skriv under på kravet om, at medicinalvirksomheder skal dele opskriften – og at politikerne skal gå forrest og sikre, at det sker. Skriv under allerede i dag www.oxfamibis.dk/ vacciner