Historiske Dage (annonceindstik til Information / marts 2020)

MØD HISTORIEN ØKSNEHALLEN 21.-22. MARTS

ISTORISKEDAGE #MØDHISTORIEN

4 SCENER, 65 UDSTILLERE, 130 EVENTS

BILLETSALG: HISTORISKEDAGE.DK

Besøg det nye

Københavns Museum Oplev Københavns historie Fra de første spor af byen fra vikingetiden over byggeboom, pest og brande til nutidens Christiania Og fra før København blev København Fornem byens puls på den interaktive bymodel Åbent hver dag kl. 9–18 Stormgade 18 1555 København V

copenhagen.dk #kobenhavnsmuseum

FORTIDEN KOMMER IGEN HELT TÆT PÅ, NÅR HISTORISKE DAGE SÆTTER FARVER, LYDE, BEVÆGELSER OG ORD PÅ, HVORDAN DET EN GANG HAR VÆRET. PÅ STANDE OG SCENER FORTÆLLER MUSEER, ARKIVER, FORENINGER OG SELSKABER, REENACTERE, FORLAG OG MEDIER NYE, GAMLE OG GLEMTE HISTORIER. HISTORISKE DAGE ER DANSKE OG INTERNATIONALE PROFILER OG TOPUNDERHOLDNING MED STÆRKE SAGER FOR ØJNE OG ØRER, NÆSE OG MUND. VELKOMMEN OG GOD FORNØJELSE.

Ansvarshavende redaktør: Henrik Thorvald Rasmussen. Idé og tilrettelæggelse: Henrik Thorvald Rasmussen. Layout: Andreas Kjærgaard / A. Tryk: Stibo Complete. Oplag: 230.000. Forside, montage og farvelægning: Andreas Kjærgaard / A. Persongalleri: Jeanne d’Arc, Prins Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm, senere Christian 10., Thomas More, Prinsesse Marie Sophie Frederikke Dagmar, senere Kejserinde Maria Fjodorovna, Nelson Rolihlahla Mandela, Karen Christentze Blixen-Finecke, Valentina Teresjkova, Iron Tail, Hedy Lamarr, Prins Felipe Próspero, rumhundene Strelka og Belka. Historiske Dage arrangeres af Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Partnere: Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Ellehammerfonden, Københavns Kommune, Alsang 2020, Politiken, DR, FDB Møbler, CPH:DOX, Copenhagen Volunteers.

100 ÅR MED DANMARK

– SØNDERJYLLAND SIDEN GENFORENINGEN

NY STOR UDSTILLING PÅ SØNDERBORG SLOT – fra 18. januar 2020

Udstillingen er muliggjort med støtte fra A.P. Møller Fonden

6: OVERSETE BEDRIFTER 8: EN MELLEMØSTLIG LEGENDE 10: STORE NORDISKE KOMPLOT 12: ENGLAND HAR ALTID VÆRET SPLITTET 14: DET’ FOR BØRN! 16: KLEMT OG GLEMT 18: EN BID AF HISTORIEN 20: TRIUMF OG TRAGEDIE 22: BADEHOTELLERNES RENÆSSANCE 24: STALIN ER DØD 26: KØBENHAVN 1958 28: HVOR VAR DU? 30: FRIHEDENS DYBE VAND 32: MAN MUSS DIE BARRISON SEHEN! 34: KAMPEN OM EUROPA 36: SCEPTRE OG SANDSYNLIGHED 38: AFSTÅELSE, DELING, GENFORENING 40: SANGE FRA SYD 42: PROGRAM 50: PRAKTISK INFORMATION

6

HISTORISKE DAGE 2020

OVERSETE BEDRIFTER Af Lærke Sofie Glerup Astrofysikere, forfattere, sportsudøvere og aktivister. Billeder af en stribe toneangivende kvinder fylder Instagramprofilen Kvinde Kend Din Historie. Historiker Gry Jexen arbejder for at skrive kvinderne ind i historien på en positiv og moderne måde.

Det var egentlig først efter endt uddannelse, at Gry Jexen under et arbejde som tv-tilrettelægger blev opmærksom på en række historiske kvinder, som hun aldrig havde hørt om under sit studie. Og da hun efterfølgende gravede sig ned i sine noter, viste det sig, at bare tre timer ud af fem års studie havde haft fokus på kvinder i historien. Den overraskende opdagelse gjorde, at Gry Jexen tog sagen i egen hånd og i 2018 oprettede Instagram-profilen Kvinde Kend Din Historie: ”Jeg mærkede, at jeg som historiker har et medansvar for, at vi får givet kvinderne den plads i historien, de fortjener, og gør dem og deres bedrifter alment kendte,” forklarer hun.

Fokus på bedrifter Det er kvindernes bedrifter, som er i centrum på Kvinde Kend Din Historie. Derfor vil man meget sjældent kunne læse om deres privatliv, og hvor gode eller dårlige mødre de var. ”Det at blive mor er et livsvilkår for de fleste kvinder, så det er ikke relevant her. Jeg vil også meget gerne undgå sætninger som ’Hun valgte karrieren frem for familien’ eller ’Hun var en dygtig forsker, men en elendig mor’. Den information er sådan set ligegyldig.”

For Gry Jexen er det dog også vigtigt, at kvinderne ikke fremstilles som enten ofre eller heltinder: ”Jeg vil gerne vise et nuanceret billede af kvinderne. Historien er fuld af kvindeundertrykkelse – det vil jeg ikke negligere – men der bliver ofte tegnet et billede af, at kvinderne kæmpede sig vej til historiebøgerne på trods af love eller regler, og at de kvinder, der derfor er blevet bemærket, kunne noget helt usædvanligt eller var særligt rebelske. Jeg vil gerne fremstille kvinderne på en måde, så især unge piger kan bruge dem som forbilleder. Derfor har jeg ikke noget imod at præsentere dem som almindelige mennesker, der også kan begå fejl.”

I fremtiden håber hun, at det bliver nemmere for kvinderne at komme i historiebøgerne, men ifølge Gry Jexen kommer det til at kræve en del af især den unge generation, som må gøre op med den gængse måde at fortælle historien på. ”Jeg får tit spørgsmål fra unge kvinder om, hvordan de selv kan bidrage til mere ligestilling i Danmark. Mit svar til dem er, at de skal få drengene til at forstå og føle, at det er lige så meget deres kamp. Det er ikke en kamp mellem mænd og kvinder, men mod nogle oldgamle diskurser, som vi alle reproducerer.” ”Jeg håber virkelig, at mere viden om vores historiske ophav kan give en følelse af, at vi står på skuldrene af andre, gøre os mere modige og samtidig øge forståelsen af de ligestillingsproblemer, vi har i dag. Jeg håber, at ved at brede interessen for historie ud, vil kvinder få mere mod og selvtillid til at gå ud og gøre det, de gerne vil i verden,” slutter Gry Jexen.

Tekst forkortes 1/3 Illustrationer fra Instagram: Collage?

Mylder?

ERINDRINGER, KØN OG MAGT RITT BJERREGAARD OG BIRGITTE POSSING LØRDAG KL. 14.30 KVINDE KEND DIN HISTORIE GRY JEXEN OG ANDERS OLLING LØRDAG KL. 16.40

BLIV ENDNU KLOGERE PÅ FORTIDEN Mød Gyldendals forfattere på Historiske Dage Fra befrielse til forpligtelse

Københavns røde underverden

Blixens afrikanske eventyr

Fiktive vikinger

Besættelsen set gennem pigeøjne

Historiker Kåre Lauring i samtale med Dorthe Chakravarty

Morten Møller interviewes af Simon Ankjærgaard

Historiker og forfatter Tom BukSwienty fortæller til Birgithe Kosovic

Maria Helleberg interviewer Susanne Clod, Lasse Holm og Lone Mikkelsen

Maria Helleberg folder fortællingen om Søstrene fra Thy ud

Den gode forræder

Vikingernes verden

Den klemte kronprins – den glemte konge

Fra virkelighed til roman

Erna i krig.

Fra roman til film

Mød historiker Bo Lidegaard og filminstruktør Christina Rosendahl

Arkæolog, forfatter og museumsinspektør Jeanette Varberg i samtale med designer, forfatter og iværksætter Jim Lyngvild

Journalist og forfatter Poul Smidt interviewes af antikvar og boghistoriker Christian Kaaber

Kom med ind i forfatterens værksted.

Samtale mellem Susanne Clod, Arne Herløv Petersen og Maria Helleberg

Mød bogens forfatter, Erling Jepsen, og filmens manuskriptforfatter, Bo Hr. Hansen

8

HISTORISKE DAGE 2020

EN MELLEMØSTLIG LEGENDE Af Niels Fessel Juul Saladin var korstogenes store modstander og Richard Løvehjertes jævnbyrdige fjende. Jonathan Phillips kaster et anderledes lys på den store muslimske hærfører og prøver at se ham fra muslimsk side.

Kong Richard Løvehjerte var blevet syg. Han lå i sin krigslejr i Jaffa og havde ikke styrke til at lede sine tropper mod muslimernes berømte hærfører Saladin. Desuden var den politiske situation i de lande, han havde forladt for at generobre Jerusalem under det tredje korstog, blevet ustabil. Han måtte tilbage.

Derfor sluttede Richard Løvehjerte fred med Saladin. Men han understregede, at freden kun skulle forstås som tre års våbenhvile. Derefter ville han vende tilbage og vriste Jerusalem ud af Saladins greb. Saladin svarede: ”... at han ved den almægtige Gud og den hellige lov besad så stor agtelse for Richards integritet, stolthed og fortræffelighed, at hvis han i sin levetid nogensinde skulle miste sit land, så ville han hellere have, at det blev taget af en sådan ​​ magt og et sådant mod, end af nogen anden fyrste, han nogensinde havde mødt.”

Sådan lyder den sidste del af historien om Richard Løvehjerte og hans modstander, den ædle og dygtige sultan Saladin.

Nådig over for fjender ”Det er egentlig generobringen af Jerusalem, der er Saladins største bedrift. Men for at kunne udføre den, måtte han først trække en skrøbelig koalition sammen af hære fra Egypten, Syrien og det moderne Irak. Og at holde den svære religiøse, kulturelle og historiske balance mellem alle disse mennesker, det er en bemærkelsesværdig bedrift. Jeg tror, han lykkedes med det på grund af sin personlige styrke, og fordi folk beundrede hans dedikation for sagen,” fortæller professor i historie ved University of London Jonathan Phillips.

Det tog da også Saladin hele 13 år at nå i mål med opgaven. Men anstrengelserne bar frugt, og snart tilføjede Saladin og hans koalition af muslimer korsfarerne et knusende nederlag i slaget ved Hattin. I 1187 kunne den muslimske hær endelig slå en ring om Jerusalem og tvinge byen til overgivelse. Men i stedet for at dræbe indbyggerne i byen – det havde korsfarerne gjort med muslimerne i 1099 – lod han alle de europæiske indbyggere få frit lejde. Den praksis, sammen med hans sejre, vandt ham et ry for både at være en dygtig hærfører og nådig over for sine fjender.

Middelmådig general At se Saladin som en dygtig general er dog ikke nødvendigvis hele sandheden om ham. For da det tredje korstog, med Richard Løvehjerte i spidsen, ankom, vendte hans held. ”Jeg synes ærlig talt ikke, Saladin var en specielt dygtig general,” fortæller Jonathan Phillips. ”Richard Løvehjerte var en klart bedre hærfører end Saladin, og han besejrede jo også Saladin i en række slag. På den anden side kunne Saladin, da han døde, sige: Vesten sendte Richard Løvehjerte, Filip 2. August af Frank-

Maleri af Cristofano dell'Altissimo (cirka 1525-1605). rig og kejser Frederik Barbarossa imod mig. Alle de bedste fra Europa kom for at tage Jerusalem fra mig, og jeg står her stadig.

Jeg holder stadig Jerusalem for islam, og det er, hvad det hele handler om.”

Det er nok også derfor, at Saladin efter sin død i 1193 er blevet en udødelig helteskikkelse i Mellemøsten. Ikke blot beskrives han som en dygtig general, men også som generøs, ærefuld, smuk og en elsker af kultur og poesi. Der fortælles historier om, at han hjalp sine fjender med at finde bortblevne spædbørn eller frikøbte fjendtlige soldater fra slaveri. ”I Mellemøsten er han en dyb del af selve kulturen. Der er teaterstykker om ham, tv-programmer og så videre. Han er en mand, der bliver beundret for det, han har opnået,” slutter Jonathan Phillips.

SULTAN SALADIN. EN MELLEMØSTLIG LEGENDE JONATHAN PHILLIPS OG ADAM HOLM LØRDAG KL. 15.00

OPDAG DANMARK MED TRAP

TRAP DANMARK bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik 7.s kabinetssekretær Jens Peter Trap stod i 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark. Den seneste 5. udgave udkom i 1953-72.

I 2015-21 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind, 98 kommunebøger og som et digitalt univers.

Værket dækker hver kommunes natur og landskab, historie, byer, kultur samt samfunds- og erhvervsforhold. Bøgerne kan købes hos din lokale boghandler eller din boghandler på nettet. Se alle udgivelser på trap.dk og besøg os på Historiske Dage i Øksnehallen i København.

Er udkommet Udkommer i 2020 Udkommer i 2021

VORES PROGRAM PÅ HISTORISKE DAGE LØRDAG 21. MARTS 13.50 GRØN SCENE FREDERICIA – EN BY SKABT TIL KAMP

SØNDAG 22. MARTS 14.10 RØD SCENE DANMARK I TYSKERNES ATLANTVOLD

Frederik 3. etablerede i 1650 den tids stærkeste og mest moderne fæstning for at sikre landet mod fjender sydfra. Bliv klogere på det omfangsrige fæstningssystem og hør, hvordan det jog slesvig-holstenerne på flugt i 1849. Voldanlægget er i dag et kulturhistorisk minde og en af landets største byparker med mange monumenter, bl.a. Den danske landsoldat. Mød Karsten Merrald Sørensen, museumsleder på Fredericia Museum, og Trap-fagredaktør for historie, Merete Harding.

Liv Thomsen er moderator.

Langs den jyske vestkyst ligger tusindvis af tyske betonbunkere fra 2. verdenskrig. De indgik som del af et samlet invasionsforsvar langs den europæiske Atlanterhavskyst i tyskernes Atlantvold. Mød forsvarshistoriker Thomas Tram Pedersen i samtale med Trap-fagredaktør for historie, Anna Katrine Bønnelycke, og bliv klogere på de store jyske anlæg i fx Hovvig, Hanstholm og Hirtshals. Atlantvoldens omfang og betydning er dækket i flere bind i Trap Danmark 6. udgave.

Liv Thomsen er moderator.

LØRDAG 21. MARTS 15.10 RØD SCENE HVAD ER NORDSLESVIG? (med Museum Sønderjylland)

BESØG OS PÅ STANDEN

Museumsinspektør, dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen fra Museum Sønderjylland i samtale med fagredaktør Anna Katrine Bønnelycke fra Trap Danmark.

• • • • •

Kig i alle de udkomne bøger Køb bøger med rabat Prøv det nye digitale opslagsværk trap.lex.dk Deltag i konkurrence og vind bøger Mød andre topografisk og historisk interesserede på standen

10 HISTORISKE DAGE 2020

Peter Wessel i rødt skåler med fjendens kaptajn, der hæver sit glas. Udsnit af maleriet 'Paa Kanoner og Pokaler', Christian Mølsted, 1919.

STORE NORDISKE KOMPLOT Af Niels Fessel Juul Under den store nordiske krig spillede efterretninger en vigtig rolle for krigsførelsen, og Tordenskjold var en ivrig spion.

Føler du dig overvåget? Har du dækket dit kamera på din laptop med elefantsnot, og er du forsigtig med, hvad du poster på Facebook? Så er du en del af en trend, der har varet i århundreder. I den store nordiske krig 1700-21 var spionage en vigtig del af krigsførelsen, og man udførte den ifølge forfatter og ph.d. i historie Dan H. Andersen kreativt.

En af dem, som spionagen gik særligt hårdt ud over, var den svenske feltmarskal Magnus Stenbock, som havde besejret danske hære under kampene i Skåne og Nordtyskland, men i 1713 måtte overgive sig med hele sin hær i Tønning i Slesvig. Via sin tilfangetagelse krydsede hans liv veje med den danske spionmester Christian Erlund. ”Erlund var et rigtigt dumt svin, som den danske konge havde noget på,” fortæller Dan H. Andersen. Erlund var dømt for mord, men Frederik 4. havde opdaget hans talenter for at fifle med breve og benådede ham. Herefter var Erlund kongens spionmester med stort talent for at åbne breve, kopiere segl,

bryde koder og forfalske håndskrift. ”Erlund åbnede Stenbocks breve og kopierede eller forfalskede dem. Han efterlignede simpelthen Stenbocks håndskrift. Med falske breve kontaktede han Stenbocks venner og fandt beviser på, at den gottorpske fyrste i Slesvig-Holsten stod i forbindel-

TORDENSKJOLDS BJØRN BLEV KONGENS AFTENSMAD MORTEN LANDER ANDERSEN OG ANDERS DALSAGER LØRDAG KL. 14.30 SPIONAGE, KODER OG OVERVÅGNING DAN H. ANDERSEN OG ANDREAS MARKLUND SØNDAG KL. 11.50 SEX, KONGER OG KRISER DAN H. ANDERSEN OG SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN SØNDAG KL. 13.20

HISTORISKE DAGE 2020 se med Sverige,” fortæller Dan H. Andersen. Det var afgørende oplysninger. På den måde kunne Danmark bevise over for de europæiske magter, at Gottorp støttede Sverige, hvilket den gottorpske fyrste ellers havde lovet ikke at gøre. Det var med til, at Danmark med stormagtsstøtte kunne forlange at få hele Slesvig, da det blev tid til at forhandle fred i den store nordiske krig.

Tordenskjolds menneskefiskeri En noget mere synlig form for efterretningsvirksomhed var den danske flådes menneskefiskeri. Det foregik på den måde, at flådens skibe lagde til ved den svenske kyst og udspurgte eller endog kidnappede folk, som kunne levere gode efterretninger.

Danmarks største krigshelt, Peter Wessel Tordenskjold, var meget aktiv i denne form for menneskefiskeri. ”Tordenskjold gik selv i land for at skaffe oplysninger, også da han var kommet højt på strå som admiral. Det var usædvanligt, at en mand af hans rang gjorde det, og det var også farligt. Hvis han var blevet fanget, ville det have været et scoop for svenskerne,” fortæller Dan H. Andersen.

Men Tordenskjold blev ikke fanget. Det blev til gengæld en præst og hans kone. En aften i januar 1719 bankede det hårdt på deres dør. Da præsten spurgte, hvem det var, blev det oplyst, at en mand i landsbyen lå for døden og skulle have den sidste olie.

Så lukkede præsten døren op: ”Men en flok soldater brasede ind. Og en meget stærk og lavstammet fyr, Tordenskjold, var forrest,” fortæller Dan H. Andersen, der videre kan berette, at soldaterne tog præsten med til København, hvor han blev indlogeret på en kro og jævnligt forhørt om, hvad der foregik på deres egn. Præsten fik først lov til at komme hjem igen, da Frederik 4. selv havde haft mulighed for at udspørge ham om situationen i Sverige.

Bjørnen der blev spist At Tordenskjold gik i land for at spionere, var noget, den kendte søhelt havde gjort helt fra sin karrieres begyndelse. ”Det er faktisk noget af det allerførste, han gjorde – helt tilbage til før han blev indrulleret i hæren,” fortæller Morten Lander Andersen, som er historiker, forfatter og byvandrer med tur i Tordenskjolds København.

Da Tordenskjold havde fået at vide, at han var blevet optaget som søkadet, tog han straks fra Norge til København. ”Han sejlede på et engelsk skib, der skulle den vej. Da skibet lagde til i Sverige for at proviantere, agerede han engelsk sømand og kunne rende rundt og lave sine første spionager, som han fremlagde for kongen, da han nåede til København,” fortæller Morten Lander Andersen.

At Tordenskjold i det hele taget har irriteret svenskerne, viser den svenske konge, Karl 12., i en besynderlig historie, hvor han spiste Tordenskjolds bjørn, som ellers gik for at være ganske tam og venlig. Det skete, da Tordenskjold med alle sine private ting gik på grund nær Lund. Selv slap han væk, men det gjorde bjørnen ikke, og den endte som Karl 12.’s aftensmad. ”Der findes en menu fra Lund over, hvad Karl 12. har spist.

En svensk historiker har undret sig over, at der var bjørnesteg på menuen, for bjørne var ikke almindelige i Skåne,” fortæller Morten Lander Andersen, der er sikker på, at Karl den 12. har været helt klar over, at bjørnen tilhørte en af svenskernes mest frygtede og hadede fjender og ville drille ham ved at spise hans bjørn.

11

ÅRETS HISTORISKE BØGER AFHOPPERNE

af Jesper Clemmensen En utrolig historie om at overleve nazisternes uhyrligheder, blive fanget bag Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark.

REJSEN MOD SYD

af Søren Flott Den første samlede fortællingen om den danske udvandring til Sydamerika.

GENFORENINGEN 1920 af Simon Ankjærgaard “Forrygende godt”

BERLINGSKE

BOMBEMÅL SHELLHUSET

af Christian Aagaard Stort billedværk om en af Anden Verdenskrigs mest skelsættende dage.

DEN YDERSTE GRÆNSE af Mikkel Kirkebæk

“En enorm viden og en fremragende pen”

BERLINGSKE

DE FORBUDTE BILLEDER af Frederik Strand

“Præget af gedigen faglighed og høj æstetisk wowfaktor”

POLITIKEN

SINDBERG

af Peter Harmsen “Redningsmanden, der blev kendt som den danske Schindler (…) Bogen er god og skal læses”

KRISTELIGT DAGBLAD

I KØKKENET MED KAREN BLIXEN

af Signe Wulff “En engagerende, morsom, varm og klog historie” WEEKENDAVISEN

KORTLÆGNINGEN AF DANMARK af Peder Dam

“En imponerende udgivelse”

POLITIKEN

DANMARKS OLDTID

af Marianne R. Lindegaard

“Ny bog inviterer i tekst og smukke billeder på en tur rundt i den danske fortid” FYENS STIFTSTIDENDE

LINDHARDT OG RINGHOF

12 HISTORISKE DAGE 2020

Peterloo-massakren, Manchester 1819. Tegning af George Cruikshank, Wikimedia.

ENGLAND HAR ALTID VÆRET SPLITTET Af Joakim Quorp Matthiesen Englands historie handler om splittelse. Og de afgørende skillelinjer er blot blevet cementeret med Brexit. Ifølge James Hawes, der forudså bruddet med EU allerede i 2005, er Englands historie på vej ind i en afgørende fase – opløsningen af Det Forenede Kongerige.

Kan man skrive en bog på 250 sider om Englands historie og få det hele med? Det mener forfatter James Hawes, der er aktuel med ’Den korte historie om England’, hvis ambition er at være en kort, underholdende, skarp og velunderbygget englandshistorie.

Skillelinjerne Hans grundlæggende pointe er, at der er nogle historiske skillelinjer i England, som er blevet cementeret i de seneste års altoverskyggende Brexit-debat, men som går over 1000 år tilbage: ”Hvis man kigger på floden Trent, så udgør den en kulturel skillelinje, der allerede blev bemærket af Englands første historiker, Beda den Ærværdige, i år 731. Og Labours vælgere består traditionelt set af hjertelandet nord for floden og liberale byboere i London. Syd for Trent har Det Konservative Parti domineret. Det nordlige England er historisk og aktuelt fattigere og med en stor arbejderklasse. Det er dog mere et spørgsmål om kultur end klasse. Labour og Det Konservative Parti kunne i en historisk kontekst lige så godt hedde Nordens Parti og Sydens Parti. Hele Brexit-spektaklet var oprindeligt en strate-

gi fra Det Konservative Parti for at vinde fodfæste mod nord.

Det er essentielt for at forstå Brexit. Og Englands historie i det hele taget.”

Vi skal spole tiden tilbage til den 14. oktober 1066 for at finde en del af forklaringen. Her vinder normanneren Vilhelm Erobreren over saksiske kong Harald Godwinson i det berømte slag ved Hastings. Slaget var starten på den normanniske magtovertagelse af England. Og på elitens distancering fra folket: ”Hele magteliten i England brugte fransk som det primære sprog efter dette. I 300 år! Og næsten helt op til i dag er det forventeligt, at medlemmer af overklassen behersker det franske sprog. Det har skabt afstand. Og manifesterer sig på mange måder. I 2013 blev der lavet et studie, der viste, at studerende med normanniske navne – det kunne være Devereux, Beaufort og Neville – i dag er lige så overrepræsenterede på eliteuniversiteter i England som i det 13. århundrede. Det er ganske enkelt umuligt at overvurdere betydningen af dette. Det er et tydeligt tegn på splittelsen mellem eliten og folket, der generation efter generation er fortsat og har rodfæstet sig i bevidstheden hos den almin-

ENGLAND – DET MEST SPLITTEDE LAND I EUROPA? JAMES HAWES OG CLEMENT KJERSGAARD SØNDAG KL. 15.30

HISTORISKE DAGE 2020 13 delige englænder,” beretter James Hawes. Dette har forplantet sig i mange sammenhænge. Ikke mindst i den politiske debat, hvor det har påvirket den i en meget populistisk retning, og hvor sprogbrugen i høj grad spejler denne historiske arv. Ifølge James Hawes kommer det også til udtryk i for eksempel filmens verden: ”I alle Hollywoodfilm taler skurkene, om de så er robotter, et komplekst engelsk, hvor de bruger både franske og latinske ord. Men heltene taler altid jordnært engelsk. I 'Star Trek' siger skurkene ”Resistance is futile, you will be assimilated”, hvilket grundlæggende er fransk, mens heltene svarer ”Shields up, hard a-starboard, open fire”, hvilket en angelsakser i år 1000 også ville forstå. Dette er et godt eksempel fra populærkulturen på, hvor dyb splittelsen mellem eliten og folket er.”

Fri bane for nationalismen England er udgangspunktet for Det Forenede Kongerige. Det er herfra skotterne, waliserne og nordirerne blev undertvunget. Af den simple årsag har det ikke været tolereret eller taktisk særligt smart at promovere en særlig form for engelsk nationalisme, da det har stået i modsætning til Det Forenede Kongerige. Det har i højere grad været patriotisme for kongehuset og imperiet, der har været det naturlige udgangspunkt for især de konservative.

Men meget har forandret sig, siden David Cameron i 2013 annoncerede, at der skulle afholdes en folkeafstemning om EU-medlemskabet, siger James Hawes: ”I de seneste 5-6 år har Det Konservative Parti ændret sig markant. Imperiet er borte, og Det Forenede Kongerige er tæt på sin

udløbsdato. Så nu kan de konservative frit blive, hvad de, rent logisk, altid har skullet være: Englands nationalistiske parti.”

Noget af det bunder ifølge James Hawes i en ikke helt korrekt fortælling om englændernes rolle i 2. verdenskrig. Om hvordan englænderne alene vandt krigen. Og hvor et stort nederlag som for eksempel slaget ved Dunkirk bliver opfattet som en sejr: ”Englænderne har aldrig vænnet sig til forskellen mellem at vinde krigen og være på den vindende side. På den måde minder englænderne mig alarmerende meget om russerne. De har denne opfattelse af, at de helt naturligt er en stormagt. Og nu er fortællingen, at et sammenrend af udlændinge er ved at tage denne særlige plads i verden fra dem. Dette sammenrend er EU,” fortæller James Hawes.

Hvis man tager udgangspunkt i den analyse, så er der meget, der peger mod en ny epoke i engelsk historie. Den historiske splittelse mellem nord og syd, elite og folk, har aldrig været tydeligere. Landet er på vej til at forlade det europæiske samarbejde i EU. Og hvis man skal se de konservatives omfavnelse af engelsk nationalisme som et udtryk for noget, så kunne det tyde på, at de i hvert fald ikke satser på Det Forenede Kongeriges overlevelse på sigt. James Hawes er ret klar i mælet: ”Hvis du ser ned på England fra Mars, så ville du sige, at dette land er fuldstændigt på spanden. Skotland forlader England inden for de næste fem år. Det Forenede Kongerige er forvist til historiebøgerne. Det er 1000 år siden, at England var et selvstændigt land, der blev regeret af sin egen elite og ikke regerede nogen andre. Hvad der sker med England, når det bliver overladt til sig selv, må guderne vide.”

Tag med på historiske rejser rundt i Europa med bladtegner Erik Petri og historikerne Andreas Bonde Hansen og David Høyer.

Sammen trækker de lange linjer fra Karl den Store til Europa-Parlamentets første valgte formand Simone Veil og den tyske genforeningskansler Helmut Kohl.

Dyk ned i det europæiske samarbejdes farverige forhistorie på Europa-Parlamentets stand på Historiske Dage. Der er fortællinger for både børn og voksne.

14 HISTORISKE DAGE 2020

HISTORISKE DAGE ER GRATIS FOR ALLE BØRN OG UNGE 0-17 ÅR

DET´ FOR BØRN! Af Vibe Termansen Historiske Dage skruer op for børneindsatsen. Hvorfor? Fordi børn er fremtiden. Derfor skal de selvfølgelig kende fortiden.

Det er faktisk let nok: Voksne vil gerne underholdes, oplyses, udfordres, stimuleres og tages alvorligt intellektuelt. Det vil børn også.

I år topper Historiske Dage derfor udbuddet af børneaktiviteter med et område specielt for børn. I hjørnet op ad Øksnehallens cafe bliver der smæk på historiefortællingerne med en lang række aktiviteter for alle skostørrelser. Her er de blot kendetegnet ved at være ekstra levende, ekstra inddragende, ekstra farverige og, forhåbentlig, ekstra sjove.

Her må spørges. Her må røres. Hvis der opstår akut behov, må der endda grines.

Men nu er børn jo ikke bare børn, de har forskellige interesser og forskellige forudsætninger. Ligesom voksne. Derfor skal der selvfølgelig ske mange forskellige ting. Prøv bare at se her: Man kan for eksempel komme og høre en klassisk whodunnit-fortælling om Cæsars død. Attentat! Sammensværgelse! 23 knivstik! Men det er ikke bare en saftig mordgåde, det er også en fortælling om magt, magtmisbrug og magtmisundelse. Og det kender vi jo alle, helt ned i maven, helt siden sandkassen.

Nu vi er ved magt, kan man møde en hofnar og en hofmesterinde, der vil fortælle om de mere glamourøse sider af livet ved hoffet, nemlig kongens fester, og lære publikum – Danmarks modigste dansere – at danse renæssancedans.

Er man nysgerrig efter, hvad der er under yderskørtet (dog i en anden tidsperiode), undersøger vi det til en påklædning, fra inderst til yderst, af en empire-model, med forklaringer på,

hvorfor kvinder dengang havde de forskellige beklædningsgenstande på, hvor indviklede de var at fremstille, tage på og bevæge sig i. Bagefter kan man selv prøve noget af tøjet.

Ingen fancy påklædning er komplet uden den helt rigtige frisure. Dygtige frisører (og meget tålmodige modeller) kommer og demonstrerer, hvad man vist godt kan betegne højt hår. Når det hele sidder, som det skal, går modellerne rundt i hallen og snakker med folk. Men tilbyd dem endelig ikke noget at drikke! For man kan ikke komme på toilettet i de kjoler, og man kan ikke tage kjolen af uden at ødelægge håret.

Så er der paradoksalt nok mere bevægelsesfrihed i en fangedragt. Nogle gange mere end tilsigtet. Lillejuleaften 1949 brød ind(og ud-)brudstyven Carl August Lorenzen ud fra celle 7 i det stærkt bevogtede statsfængsel i Horsens, blandt andet ved hjælp af en teske, en stoppenål og et sæt nøgler, fremstillet af skeer. Det lyder som noget fra en Olsen Banden-film, men det er ganske vist.

Den 18 meter lange tunnel, han gravede, gik under fængslets forhave og fængselsinspektørens kartoffelkælder. ”Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej!” skrev han kækt, og så var han smuttet. Han fik kun seks dage i frihed, men nåede dog, temmelig flabet, at sende fængselsinspektøren et julekort.

Arkæologer har nu udgravet hans tunnel, og på Historiske Dage kan man ved hjælp af VR-briller selv prøve turen.

Og en fangedragt. Vand og brød må man selv sørge for.

Man kan også prøve politiuniformer, fra panserbasser over besættelsestiden, hvor det blev ekstra farligt at være politibetjent, til nutiden. Og så kan man få taget sine fingeraftryk, fremkalde fingeraftryk ved hjælp af pensling og gelatinehinde og høre

HISTORISKE DAGE 2020 15

mere om politiets sporarbejde, kriminalteknik og så videre. Bliver man grebet af det der med uniformer, var det måske også noget at prøve soldater-eksercits som den, de danske soldater i Sikringsstyrken øvede under 1. verdenskrig, så de kunne være klar, parat! til at forsvare Danmark, skulle krigen komme.

Tovtrækning og bajonetfægtning klarer vi indendørs, men håndgranatkast, hurtigløb og fodbold tager vi på forpladsen.

Og så skal EU's historie tegnes og fortælles, den danske videnskabsmand Ole Rømers vigtige opdagelse af lysets tøven forklares gennem laserforsøg med lysets hastighed, der skal slås guldgubber ligesom dem, arkæologer har fundet på jernalderbopladser, og så skal vi have opklaret, hvad en slat-

tenlangpat egentlig er. Derudover kan man møde udklædte soldater fra både det ene og det andet århundrede, flotte garderhusarer, endnu flottere heste, cirkusartister, der lærer folk at jonglere og gå på line; man kan få sig en amagermad og bygge med LEGO fra dengang, mor var dreng. Eller hvad med et løb for tidsrejseagenter, inklusive agentpas, opgaver og license til at gå på opdagelse i Hovedkontoret, hvor der opbevares bunker af kostumer og rekvisitter?

Man må jo ikke bortføre nogen. Så prøv, om du på lovlig vis kan skaffe et barn, du kan tage med på Historiske Dage. Det bliver sjovt. Og der er gratis adgang for børn.

PanzerMuseum East Fladholtevej 18 4200 Slagelse Tlf. 2025 9048 www.panzermuseumeast.dk

ET SPÆNDENDE MUSEUM FOR HELE FAMILIEN 4500 m2. haller med hjulkøretøjer, kampvogne, kanoner, store helikoptere, missiler, radarer, motorcykler, kommunikationsudstyr, stort mobilt hospital og bageri, teknik, uniformer og medaljer, og blandt meget mere også den 30 m. høje originale DDR radio/udkigsmast, alt sammen levendegjort med mere end 100 dukker og en masse film. 17 ha. med søer, picnicområder og en sej FUT bane.

Tidstypisk cafe og stor souvenirbutik, med mulighed for overnatning i den unikke rørbunker.

Hver weekend og hele sommerferien køres der sjov truck-safari i den store Polske 6x6 lastbil.

16 HISTORISKE DAGE 2020

KLEMT OG GLEMT Af Noa Kjærsgaard Hansen Klemt inde mellem Christian 9.’s knap 43 år og Christian 10.’s prangende 35 år ved kongemagten, finder man Frederik 8.’s næsten ubemærkede 6 år som regent fra 1906-1912. Mest kendt blev han da også for sin anonyme død i Hamborg. Men hvem var Frederik 8., og hvilken tid var han en del af?

I begyndelsen af farens regeringstid, nærmere betegnet i 1864, gik den unge 20-årige kronprins Frederik i krig for konge og fædreland. Kronprinsen var en del af den klogt førte 4. divisions tilbagetog op gennem Jylland med de østrigske styrker i hælene. Østrigerne så dog aldrig Frederik, men blot røven af 4. division.

Breve mellem Frederik i felten og forældrene på slottet kaster nyt lys på den politiske situation omkring det danske nederlag. Kongefamiliens åbenhjertige kritik af den daværende politiske ledelse er helt nyt stof til forståelse af krig og nederlag.

Når det er væsentligt at udfolde fortællingen om Frederik 8. som den glemte konge, er det da også for at anskueliggøre det politiske landskab omkring århundredeskiftet, snarere end det er endnu et bidrag til kongehusets historie. Det forklarer Poul Smidt, journalist og forfatter til ny bog om Frederik 8.: ”Bogen kaster et nyt lys på kongehuset i samspil og modspil med tidens store politiske personligheder fra de nationalliberale C.C. Hall og Orla Lehmann over den socialdemokratiske partistifter Louis Pio, den stridbare konseilspræsident J.B.S. Estrup og frem til venstrefolkene med magtmennesket J.C. Christensen i spidsen.”

Nye politiske vinde Som regent uden krige, uden nederlag og uden sejre blev Frederik 8. – eller Fredy, som han hed i familien – klemt inde mellem sin forgænger, faderen Christian 9., og sin efterfølger, sønnen Christian 10. Derfor er det også det indenrigspolitiske, der gør fortællingen om Fredy og hans regentperiode interessant; han stod ikke kun i skyggen af to stærke regenter, men blev også klemt mellem nye politiske strømme og systemer.

Parlamentarismen gjorde for alvor sit indtog i begyndelsen af det 20. århundrede, få år før Fredy efterfulgte sin far på tronen – og når tiden omkring en regent er interessant, må selve regenten og hans re(a)geren naturligvis også være det. Fredy var passioneret omkring politik og var i modsætning til sin far tilhænger af folkestyre gennem Folketingets flertal. Men han havde ganske svært ved at få parlamentarismen til at fungere: ”I flere omgange var han tæt på at kuppe folkestyret,” siger Poul Smidt og fortæller videre om arbejdet med at skrive bogen: ”Her gik jeg og troede, at Danmark gik gennem en ædel udvikling på demokratiområdet, og så var systemskiftet også studehandel, kvindelist og en affældig konge.”

Lig nr. 1653 De politiske vinde og Frederik 8.s håndtering af dem er ofte blevet overhalet af historien om hans anonyme død. Den 14. maj 1912 faldt den danske konge om på gaden i Hamborg og anbragt som lig nr. 1653 på Havnesygehuset. Poul Smidt fremlægger i bogen

Frederik 8. i 1885. Udsnit, xylografi af Richard Brend’amour. SMK. om Fredy nyt materiale om kongehusets reaktion på begivenhederne i Hamborg og rygterne om, at den 68-årige konge i virkeligheden skulle være død på et bordel.

På kongehusets hjemmeside står der, at kongens død tæt på Hamborgs forlystelseskvarter ”gav anledning til rygter, som gav ham et ufortjent blakket eftermæle”. Lige netop dette har også været en af Poul Smidts primære grunde til at fortælle historien om Fredy: ”Jeg fik lyst til at efterprøve, om man kunne gøre ham så levende i hans egen tid, at hans liv og virke blev hovedhistorien,” siger han.

DEN KLEMTE KRONPRINS – DEN GLEMTE KONGE POUL SMIDT OG CHRISTIAN KAABER LØRDAG KL. 13.40

157,5 mm

36 mm

157,5 mm

HISTORISKE DAGE 2020 17

MARTIN LUND

lykke og fromme rejste til USA, arbejdede sig op fra bunden og steg helt til tops i den amerikanske bilindustri, men fordi den handler om en dansker, der i sit andet hjemland anerkendes som helt

Speed-Up King Knudsen eller Big Bill, som amerikanerne yndede at kalde ham, betragtede hele livet sig selv som håndværker. Han færdedes på direktørgangene hos Ford og General Motors, han blev som den eneste civile amerikaner nogensinde udnævnt til trestjernet general, han modtog flere hædersbevisninger både i USA og i Danmark, og han krævede lige så meget af sine omgivelser, som han selv ydede. Men han glemte aldrig sin håndværksmæssige baggrund, og det gjorde ham til en vellidt leder, der fik ting til at lykkes i de enorme organisationer, han stod i spidsen for.

Journalist og forfatter Martin Lund har arbejdet med denne bog i ti år; han har gennemtrawlet arkiver, besøgt William S. Knudsens tidligere hjem, talt med familiemedlemmer og fået unik indsigt i dette usædvanlige menneskes karakter og rolle, ikke kun som industrimand, men også som søn, ægtemand, far

NU SOM GAVEBOG

– KRISTELIGT DAGBLAD

»Gennemresearchet, har et utal af noter og er solidt skrevet« – WEEKENDAVISEN

Martin Lund

NU 2. OPLAG

BIG BILL

234 mm

afgørende for de allieredes sejr i Anden Verdenskrig, men i Danmark stort set er glemt.

BIG BILL

DETTE ER EN USÆDVANLIG BIOGRAFI. Ikke fordi den beskriver en ung mand, der på

»Velskrevet ...

Knudsens historie er virkelig fantastisk, og den gør læseren i godt humør«

EN BIOGRAFI OM DANSKEREN WILLIAM S. KNUDSEN – produktionsgeniet der satte de allierede i stand til at vinde Anden Verdenskrig

og bedstefar.

W W W. H A A S E . D K

HAASE FORLAG

9 788755 913318

«««««

Af Asser Amdisen »Et forrygende stykke folkeoplysning … en nydelse, at det gøres af en historiker, som mestrer sit stof og tør slå et slag for den store fortælling.« – Politiken

HAASE FORLAG

««««

Af Martin Lund Om en usædvanlig og glemt danskers bedrift under 2. Verdenskrig. »Velskre­ vet … Knudsens historie er virkelig fantastisk, og den gør læseren i godt humør.« – Kristeligt Dagblad

Af Asser Amdisen »Asser Amdisen sætter fingeren på et ekstremt ømt punkt, nemlig om vi er ved at kaste folkestyret over bord og dermed gøre vold på den måde, vi dy­ best set taler sammen på og organise­ rer os sammen på.« – Adam Holm, P1

INTET ER (STORT SET) VIGTIGERE END VORES FÆLLES HISTORIE MØD OS PÅ HISTORISKE DAGE ELLER PÅ HAASE.DK · HAASE FORLAG · EN DEL AF HISTORIEN SIDEN 1877

NYHED UDK. 12.3.

NYHED UDK. 5.3.

«««««

Af Dino Knudsen »… et væld af fantastiske historier, og både mænd og kvinder fortæller løs.

Det er et meget fint og repræsentativt udvalg.« – Berlingske Tidende

Af Asser Amdisen Rapkæftet version af økonomiens historie – fra et sydfynsk jernalder­ marked til velfærdsstatens fald. Læs denne bog før din politiker – så er du klædt på til fremtiden.

Af Hans Henrik Appel Historien om Sisters Barrison – fem danskfødte søstre, der rystede 1890’ernes europæiske storbyer og udfordrede synet på køn, krop og moral.

18 HISTORISKE DAGE 2020

Sent i livet gik rygtet, at Karen Blixen udelukkende levede af østers og champagne. Foto fra bogen 'I køkkenet med Karen Blixen' / Getty Images.

EN BID AF HISTORIEN Af Dorthe Chakravarty Når Historiske Dage fyrer op under fortællingerne om Karen Blixens kulinariske liv og danskernes mad i en sparetid, så smager gamle dage af champagne og kartoffelfrikadeller.

Karen Blixen var, ud over sit forfatterskab og liv som farmer i Kenya, kendt for sin excentriske fremtoning, der blev forstærket

af hendes eget udsagn om, at hun stort set kun levede af østers og champagne.

'Skum' kaldte hun den boblende drik, der fulgte med på safarier og stod klar ved gæstebud, og som hun – på skrømt – indtog i slutningen af sit liv, hvor hun var så syg, at hun næsten ikke kunne indtage fast eller flydende føde. På baggrund af bogen

HISTORISKE DAGE 2020 19 'I køkkenet med Karen Blixen' fortæller Signe Wulff om Blixens kulinariske rejse gennem livet og litteraturen.

Historien om forfatterens glæde ved mad handler ikke kun om østers og champagne, men også om Blixens eget håndelag for madlavning. I en periode i 1920’erne gik hun i kokkelære på en restaurant i København.

Mad appellerer til vores sanser Blixen er ikke det eneste appetitvækkende indslag. Madhistorie er nemlig en god fortælling, siger etnolog Frederikke Heick, der optræder som husholdningslærerinde.

Det gør hun i selskab med forsker Lisbeth Haastrup fra Mosede Fort, og de to sætter smag til fortets forskningsprojekt 'Kampen om maden', der handler om mad under 1. verdenskrig.

Heick og Haastrup vil lave sparemad på Historiske Dage, som anbefalet af datidens ernæringsekspert Mikkel Hindhede, og de vil lave mad på et såkaldt vandrekogebord, som husholdningslærerinder lavede mad på. ”Mange af de sparetanker, der blev gjort dengang, er faktisk direkte applicerbare til nutidens klimakrise. Det overrasker mange,” siger Frederikke Heick og forklarer, hvorfor mad er et godt formidlingsgreb: ”Når du spiser, oplever du historien med sanserne. Du er tvunget til at få kroppen med, og det giver en anden oplevelse. Samtidig kan man få sagt en masse, mens folk står og tygger, det giver en dejlig ro til formidlingen,” siger hun med et grin og anbefaler kartoffelfrikadellerne fra Hindhedes Dyrtidskogebog fra 1915.

Løvindens hummer Kartoffelfrikadeller er næppe en ret, Karen Blixen ville have serveret på sin afrikanske farm. Selv om forfatterens liv ifølge historiker og forfatter Tom Buk-Swienty pendulerede mellem elendig økonomi, dårlig kaffehøst, sygdomme, skilsmisse og kærlighed, oplærte Blixen lokale mænd til at lave mad, så hendes gæster kunne få hummer, fløde, jordbær, artiskokker og hjemmerørt mayonnaise. ”Mit hus er bekendt som godt madsted,” sagde Blixen selv og fik besøg af familien og et stort kulørt persongalleri, der alle gerne lod champagnepropperne springe sammen med den danske kvinde, som hverken sparede på udgifterne eller sig selv i det afrikanske eventyr.

BLIXENS AFRIKANSKE EVENTYR TOM BUK-SWIENTY SØNDAG KL. 10.30 I KØKKENET MED KAREN BLIXEN SIGNE WULFF OG OLE SØNNICHSEN SØNDAG KL. 14.50

SPAREKOST OG MADSPILD FREDERIKKE HEICK OG LISBETH HAASTRUP SØNDAG KL. 16.00

Mød forfatterne til Historiske Dage hos Politikens Forlag og find massevis af gode tilbud på et hav af historiske bøger RITT BJERREGAARD Udenfor

Lørdag kl. 14.30 på DR-scenen ’Erindringer, køn og magt’ Efterfølgende signering på stand 72.

mest værdifulde selskab; mere værdiCarlsberg, Danske Bank, Lundbeck, n! Novo Nordisk har sammen med rt hovedaktionæren, Novo Nordisk lhavende fonde med en formue under arder kroner. Alligevel er historien om e virksomhed aldrig skrevet. Før nu.

m de mennesker, begivenheder og prosk. Fra den spæde start i 1923, da kom hjem fra Canada med opskriften n over brødrene Pedersens start af en o, og de to selskabers rivaliseren gen.

n Mads Øvlisen byggede bro fra den virksomhed, så de humanistiske værhvordan Lars Rebien globaliserede ns værdi og blev udnævnt til verdens Harvard Business Review. Og det er r renfærdighed, der løber som et uudna.

earch samt interview med alle bogens ang række nøglepersoner i og omkring

POLITIKENS FORLAG

HANNE

SINDBÆK

DE RENFÆRDIGE

FÆRDIGE

OM NOVO NORDISK

DE RENFÆRDIGE HANNE SINDBÆK FORTÆLLINGEN OM

”Jeg har været så heldig at bruge 34 år, 11 måneder og 9 dage i Novo Nordisk. For nogen af jer er det næsten en livstid. Det har været givende, og jeg må indrømme indimellem udfordrende, men det har givet mit liv mening.”

De renfærdige – fortællingen om Novo Nordisk

Rebien stod for sidste gang på scenen ved det, der var årets højdepunkt for samtlige ledere i Novo Nordisk: International Management Meeting. Han så ud over de 300 forsamlede ledere fra hele verden. Mange kendte han rigtig godt, få var helt nye, og ingen i firmaet følte han et tættere bånd til end denne forsamling, som han havde været en del af i mere end 25 år.

Lørdag kl. 15.20 på Blå scene ’August og Marie Krogh - et banebrydende ægtepar’ Efterfølgende signering på stand 72.

Nu var han der som gæst et kort øjeblik for at sige pænt farvel, og så var det slut. Lars Fruergaard og hans nye ledelse ville tage over og bruge resten af stormødet på at udstikke linjerne for den fremtidige strategi.

FORTÆLLINGEN OM

NOVO NORDISK

Fra bogen

HANNE SINDBÆK

POLITIKENS FORLAG

DAN H. ANDERSEN Store Nordiske Krig Udkommer i september 2020.

Søndag kl. 11.50 på Rød scene ’Spionage, koder og overvågning’ Søndag kl. 13.20 på Blå scene ’Sex, konger og kriser’

JACOB HOLDT Om at sige ja

Lørdag kl. 10.30 på Rød scene ’Et forsvar for 68’erne’ Efterfølgende signering på stand 72.

POLITIKENS FORLAG

20 HISTORISKE DAGE 2020

Det sønderbombede og udbrændte Shellhuset i sommeren 1945, set fra Kampmannsgade, med ryggen til Sankt Jørgens Sø.

TRIUMF OG TRAGEDIE Af Simon Kratholm Ankjærgaard 21. marts 2020 – midt under Historiske Dage – er det præcis 75 år siden, at Shellhuset blev bombet. Angrebet på det københavnske Gestapo-hovedkvarter var dristigt og minutiøst planlagt – desværre ramte tragedien midt i triumfen; også den franske skole på Frederiksberg blev bombet.

Klokken var 11:45 onsdag den 21. marts 1945, da københavnerne pludselig kunne høre en høj, insisterende snerren ovenfra. Ind over byens tage kom nu den første bølge af engelske bombefly.

Deres mål var Gestapos hovedkvarter tæt på Vesterport Station, hvor det hemmelige tyske politi dels havde en masse centrale modstandsfolk bag tremmer, dels – efter sigende – var tæt på at rulle det illegale netværk op og arrestere endnu flere.

Operation Karthago – det hed den risikable operation – havde været planlagt minutiøst længe. De engelske flyvere havde blandt andet fået fremstillet en tredimensionel model over København, så de kunne visualisere gaderne, indflyvningsruten,

Shellhusets placering og den kurs, de skulle tage ud af København og hjem mod basen.

Militærstrategisk blev angrebet på Shellhuset en succes. I alt tre bølger af bombefly strøg ind over tagene, og bomber fra bølge et og to ramte deres mål helt perfekt. Bomberne skulle lande så tæt på stueetagen som muligt, fordi de danske fanger sad øverst. Samtidig ville bomber i de nederste etager anlægge mest ødelæggelse på hele huset, hvor masser af både danske og tyske medarbejdere var i gang med dagens dont.

Tidspunktet var naturligvis velvalgt; så mange arkivskabe som muligt skulle stå åbne, så skaden på Gestapos efterforsknings-

KATASTROFEN DER RAMTE FREDERIKSBERG TIM OLE SIMONSEN, CHRISTIAN AAGAARD OG SIMON ANKJÆRGAARD LØRDAG KL. 15.20

HISTORISKE DAGE 2020 21 arbejde blev så omfattende som muligt. Desværre blev dagen – og operationen – skæmmet af en helt ufattelig tragedie.

Et fly fra den første bølge ramte en mast nær ved Ingerslevsgade og styrtede ned tæt på den katolske franske skole Institut Jeanne d’Arc på Frederiksberg, hvor over 500 elever og deres lærere var samlet. Bombefly fra især anden bølge tog fejl af røgfanerne – de troede, at røgen fra det nedstyrtede fly kom fra Shellhuset – og smed derfor deres dødbringende last over skolen og det omgivende kvarter. I alt 86 børn, ti katolske søstre, fire civile lærerinder, to brandfolk og to tililende fædre omkom på tragisk vis.

Historikeren Christian Aagaard udkommer forud for Historiske Dage med et nyt stort, rigt illustreret værk om angrebet på Shellhuset og den sideløbende frygtelige bombning af den franske skole. ”21. marts 1945 og angrebet på Shellhuset er en af de begivenheder, som flest mennesker kender til under den tyske besættelse af Danmark – og det er den, dels fordi operationen var så risikabel, dels fordi den også rummer den frygtelige tragedie med den franske skole. Det er begge to skelsættende begivenheder og viser krigen i al sin realisme og al sin gru,” fortæller Christian Aagaard, der til dagligt arbejder som museumsinspektør på Museum Amager.

Kritik af beredskabet Historiker Tim Ole Simonsen fra Brandmuseet har arbejdet indgående med – og holdt utallige foredrag om – beredskabet i forbindelse med bombningen af Institut Jeanne d’Arc. ”Der var stor

kritik af beredskabet efter katastrofen,” fortæller han – og fortsætter: ”Ved luftangreb skulle luftværnet overtage koordineringen og ledelsen, men det kom aldrig op at køre. Alle de planer, man havde lavet, faldt fuldstændig til jorden. Blandt andet måtte redningskorps og brandvæsen ikke køre ud, før luftværnet havde givet grønt lys, men det grønne lys kom aldrig, og der gik dyrebar tid til spilde. Samtidig blev en masse spontan hjælp, blandt andet fra tililende håndværkere og andre, afvist på stedet.”

Kritikken ramte særligt Frederiksberg Brandvæsen hårdt – og kom, efter at to af korpsets brandfolk var omkommet under redningsarbejdet. Det betød blandt andet, at brandfolkene fra Frederiksberg ikke ønskede at medvirke, da katastrofen skulle markeres med kransenedlæggelse på årsdagen i 1946. ”Man følte sig dybt uretfærdigt behandlet. Man havde arbejdet med livet som indsats, og nu fik man ikke andet end kritik. Såret var simpelthen ikke helet nok,” fortæller Tim Ole Simonsen.

Tragedien og triumfen gik på denne måde hånd i hånd denne onsdag i 1945. Det militære mål blev opnået, men prisen var høj. I alt døde 125 civile under murbrokkerne på Frederiksberg og på Vesterbro. 55 tyske soldater og 47 danske medlemmer af Gestapo måtte også lade livet – det samme måtte i alt otte fanger på den øverste etage. Andre fanger slap ud, heriblandt den indflydelsesrige modstandsmand Mogens Fog, og de kunne træde ind igen i det illegale arbejde frem mod den befrielse, der lå blot seks uger ude i fremtiden.

Kommer 17. marts

TANKEVÆKKENDE BØGER

Mød James Hawes, forfatteren til Den korte historie om Tyskland, på Historiske Dage DR-scenen, søndag 22/3 kl. 11.00: Hvorfor er det så svært at skabe ét Tyskland?

DR-scenen, søndag 22/3 kl. 15.30: England – det mest splittede land i Europa? (med Clement Kjersgaard)

“Her er Tyskland som du aldrig har kendt det.

“En af de bedste bøger om geopolitik, man kan forestille sig.

En dristig tese, en autoritativ gennemgang og en fornøjelig læseoplevelse”

Jeg kan ikke komme i tanker om en anden bog, der forklarer situationen i verden så godt”

— Prof. Karen Leeder, Oxford

— Evening Standard

22 HISTORISKE DAGE 2020

Skodsborg Badehotel med terrassen 1914. Foto fra bogen 'Vi har det så dejligt! – Badehotellerne, gæsterne og postkortene, som de sendte'.

BADEHOTELLERNES RENÆSSANCE Af Mette Bentzen Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig var de danske badehoteller et yndet tilflugtssted, når storbyens blege og blodfattige borgerskab trængte til frisk luft og en pause fra dagligdagens besværligheder. Men hvordan var livet på badehotellerne?

Vesterhavets klitter snor sig som bløde dyner ind over landskabet. Det meditative lydbillede byder på bølgeskvulp og lette briser, kun afbrudt af badegæsternes hvin, når de mærker havets kolde gys. Det skulle nemlig være så sundt med et dyp i havet – især hvis temperaturen er lav, saltindholdet højt og bølgebevægelsen stor, lyder det i Nordisk Konversationsleksikon fra 1884.

I en brochure nedfældede Skagen Badehotel i 1912 anvisninger for, hvordan deres gæster skulle bære sig ad med at bade. ”Man skal ikke tage sit første Søbad før på den tredje Dag efter Ankomsten. I den første Uge skal man ikke tage mere end 3 Bade.” Ved hjælp af havets kræfter kunne de sundhedssøgende gæster se frem til at blive helbredt for lidelser som lammelse og åndelig depression.

Badehotellernes takt og tone Badehotellerne bød på mere end havbad og sundhedstrip. De blev et fristed for de velstillede borgere, hvor de kunne slå sig løs med kortspil, musik og dans. Også selv om Emma Gad advarede mod den løsslupne adfærd i sin Takt og Tone fra 1918: ”Vær så lydløs som muligt på Deres værelse i de sene aftentimer og den årle morgen. Husk, at sommerpensionatets bræddevægge lader alt komme de andre beboere til gode.” For det var også en

DA BORGERSKABET TOG PÅ BADEHOTEL LENE NØRGAARD MUNCH OG LIV THOMSEN LØRDAG KL. 16.30 HVORDAN GENSKABER MAN BADEHOTELLET? HANNA LUNDBLAD OG BENNO BLÆSILD LØRDAG KL. 17.00

HISTORISKE DAGE 2020 23 stor del af opholdet på badehotellerne: de andre beboere. Man så på de andre, og man viste sig selv frem. Fra den bedste side naturligvis.

Badehotellerne udgjorde således også rammerne for mange forelskelser. Unge kvinder blev ganske vist holdt i kort snor under ferierne, men livet var alligevel mere frit på hotellerne. Badelivet, sommervarmen og det lavere gear gjorde, at der blev slækket en anelse på det tilknappede ydre, og romancerne og de store følelser fik ifølge forfatter Lene Nørgaard Munch frit løb i de mange postkort, der blev sendt fra badehotellerne. ”Alle reglerne, de skrevne og uskrevne, var vigtige for borgerskabet, fordi man gennem omgangsformerne viste, hvem man var, og hvor man hørte til. Det fortæller, hvor vigtigt det var at være i de rigtige kredse, og det fortæller noget om de store sociale uligheder. Borgerskabet var byens overklasse, og det var dem, der havde penge og fritid nok til at tage ophold på badehotellerne omkring tre til seks uger om sommeren,” fortæller Lene Nørgaard Munch.

Tv-succesen Siden 2013 har danskerne haft mulighed for at følge livet på et ganske særligt nordjysk badehotel. Tv-serien 'Badehotellet', der er skabt og skrevet af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, er blevet set af gennemsnitligt 1,5 millioner seere. ”Serien er overraskende og underholdende. Vi har et ensemble af skønne skuespillere, som publikum møder sæson efter sæson. Og så giver det, at serien udspiller sig i en historisk tid, sikkert også en ekstra fascination,” fortæller seriens ene manuskriptforfatter Hanna Lundblad. ”Her er det både den store og den lille historie, der taler med.

Den store historie er de verdenspolitiske begivenheder fra 1928 til 1940. I de første sæsoner er de langt væk. Omend vores grosserer Madsen går fallit ved krakket på Wall Street, så er det alligevel noget, der kan fortrænges til fordel for dejlige feriedage og fru Andersens skønne mad. I de senere sæsoner er det sværere at lukke øjnene for virkeligheden, som når et jødisk familiemedlem på flugt fra nazisterne nægtes indrejse i Danmark, eller som i den aktuelle sæson, hvor Danmark er besat.”

Rekvisitter og kostumer Men der findes ifølge Hanna Lundblad også masser af historie i seriens rekvisitter, kostumer og tiltaleformer. Det, man kan kalde den lille historie. ”Hver enkelt rekvisit skal være tidsmæssigt korrekt. Hvordan ser et køkken uden elektriske køkkenmaskiner ud? Hvilke retter serveres der? Hvilke biler køres der i – eller ikke, fordi de er klodset op på grund af krig og benzinrationering?” fortsætter manuskriptforfatteren.

Seriens skabere har haft et tæt samarbejde med museumsverdenen, blandt andet Ringsted Radiomuseum, for at sikre sig, at de ikke kommer ud med anakronismer, som forstyrrer publikum. ”Hvis seerne sidder og lader sig distrahere af, hvorvidt den eller den telefon eller kaffekande eller schlager ikke hører tiden til, oplever de jo ikke den fiktive historie, vi gerne vil fortælle,” lyder det fra Hanna Lundblad.

I dag oplever badehotellerne endnu en renæssance. Det enkle ferieliv har vundet danskernes interesse igen, og de gamle hoteller bygges om og åbnes igen for livsnydende badegæster.

”… man kan rose Simms for et forfriskende indspark i Hitler-forskningen.”

Information

 Jyllands-Posten

 Kristeligt Dagblad

Brendan Simms kontroversielle biografi er den første, der fuldt ud forklarer Hitlers verdensopfattelse.

Mød den anerkendte historiker på DR-SCENEN søndag kl. 14.30

Endestation Auschwitz Eddy de Wind En af de væsentligste bøger om Auschwitz lander med 75 års forsinkelse på dansk

Historikeren Melcher de Wind – søn af Eddy de Wind fortæller om Endestation Auschwitz på Historiske Dage søndag d. 22. marts

Et sjæleligt syrebad … den eneste bog skrevet i udryddelseslejren.

Den har universel værdi og er i klasse med Anne Franks dagbøger.

 Jyllands-Posten

”

24 HISTORISKE DAGE 2020

Stalin var selve legemliggørelsen af staten. Hans død var en performance med hele landet som kulisse. Fra filmen ’State Funeral', CPH:DOX.

STALIN ER DØD Af Mads B. Mikkelsen Det tyvende århundredes store totalitære regimer forenede politik og æstetik i eksperimenter, der forførte millioner og tog livet af lige så mange.

Da Josef Stalin døde i marts 1953, blev hans bortgang og bisættelse dokumenteret i enhver detalje af sovjetstyret. Nu er støvet blevet børstet af filmrullerne fra 1953, og utallige timers film er klippet sammen på ny af den ukrainske filmskaber Sergei Loznitsa. Resultatet er den svimlende monumentale film 'State Funeral', der udelukkende består af materiale fra dagene omkring sovjetlederens død, og som kan opleves under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX og på Historiske Dage.

På historisk afstand balancerer optagelserne mellem svulmende patos og grotesk ironi. Fra de første scener, hvor radioanlæg helt ude i de fjerneste afkroge af Sovjetunionen udbasunerer den afdøde leders bortgang, og til den uendelige procession af parader og taler, der følger. Alle aviserne bringer det samme ene billede af Stalin på forsiden, og fra en højtaler lyder det: "Døden er kommet, og vi er alene ... Det er første dag uden Ham." Officiel sorg Der er ingen tvivl om, at proletariatet officielt er i sorg. På fabrikker og skoler har arbejdere og studerende lagt arbejdet fra sig, og overalt har folket forsamlet sig i alvorsfuld tavshed. Man er vidne til et land, der er som lammet af sorg. Når kameraet igen

og igen skuer hen over de forsamlede masser, er det som at betragte det samme udtryksløse ansigt, gentaget i det uendelige, der stirrer tilbage på én fra fortiden.

I 'State Funeral' skaber den historiske afstand og fraværet af kommentarer et tomrum, hvor det enkelte billede bliver sin egen analyse og kritik – og måske sin egen satire. Loznitsa drager blot den logiske konklusion af materialet og fører det ad absurdum.

Mere end ironisk kitch Det betyder dog ikke, at en film som 'State Funeral' blot er et stykke ironisk kitsch skabt på sikker historisk afstand. Nok er det uhyrlige optrin omkring Stalins død og bisættelse i sig selv spektakulært, men filmen bliver først for alvor svimlende, når dens fortsatte relevans går op for én.

Filmmediet – det moderne vidunderbarn af teknikken, videnskaben og kunsten – var længe magthavernes foretrukne talerør og vanitasspejl. 'State Funeral' minder én om både filmmediets forfærdelige, forførende kraft, og om at man selv er medskaber af de historier, der ruller over lærredet.

STALIN ER DØD LEIF DAVIDSEN LØRDAG KL. 12.00

SÆT DIG IND I HISTORIEN HISTORISKE DAGE 2020 25

MED GODE BØGER FRA TURBINE!

349,95 kr.

249,95 kr.

Sænk skibene!

Flådens sænkning den 29. august 1943 / Søren Nørby

299,95 kr.

Magt og Mennesker i Middelalderen: Ny, stor og velfortalt middelalderhistorie / Kaare Johannessen

Vi har det så dejligt!: Badehotellerne, gæsterne og postkortene, som de sendte / Lene Munch

349,95 kr.

349,95 kr.

Skudt ned: Flystyrt i Danmark 1939-45 / Ole Steen Hansen

299,95 kr.

København - 1950’erne: Københavnernes historie fortalt i billeder / red. Lene Floris.

Den Røde Brænding: Danske beretninger fra D-dag og invasionen i Normandiet 1944 / Jakob Kjærsgaard

KØB BØGERNE I BOGHANDLEN ELLER PÅ WWW.TURBINE.DK

26 HISTORISKE DAGE 2020

København 1958: Matroser fra den 2. amerikanske flådes kommandoskib USS Northampton på landlov. Foto: Allan Moe, Ritzau Scanpix.

HISTORISKE DAGE 2020 27

28 HISTORISKE DAGE 2020

HVOR VAR DU? Af Simon Kratholm Ankjærgaard Besættelsen og 2. verdenskrig var en skelsættende begivenhed i det 20. århundrede med enorme konsekvenser for det liv, vi lever i dag, og de mange familier, der degang blev splittet og revet itu.

Kan man bevare et demokrati i et besat land? Det er et af de første spørgsmål, som fabrikanten Karl Skov – spillet af Jesper Christensen – stiller sig selv og sin familie i filmen ’De forbandede år’, der havde premiere i januar, og som er instrueret af Anders Refn. ”Jeg havde i årevis villet lave denne film,” fortæller Anders Refn. ”Jeg ville fortælle tilskueren, hvordan virkeligheden så ud dengang. De år, som filmen skildrer – dem fra 1940 til 1943 – var jo defineret ved, at ingen vidste, hvordan det ville ende. I dag ved vi, hvem der vandt, og hvem der tabte. Det gjorde man jo ikke i samtiden. Det var de valg, der blev foretaget, jo præget af.” ”Historien skal forstås i samtiden og på dens egne præmisser. Ingen af karaktererne er onde. De har alle sammen deres egne motiver for deres beslutninger og handlinger. De navigerer på hver deres måde i dilemmaerne ud fra en overbevisning om, at det, de gør, er rigtigt. Jeg synes, det er på tide, at vi belyser de dilemmaer, som danskerne boksede med under besættelsen. Alle nuancer skal frem – vi kan ikke lægge låg på den diskussion længere. Det skal fortælles, som det var,” siger Anders Refn.

Modstandens mange motiver Det første folketingsvalg efter befrielsen endte med en markant sejr til de historisk store og etablerede partier og nederlag til

modstandsbevægelsen, som blev hældt ned ad brættet som politisk faktor. Ifølge lektor Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet er det netop i mangfoldigheden af modstandens motiver, at man finder forklaringen på, hvorfor det etablerede politiske system endte som sejrherre efter krigen. ”Modstanden som handlemåde havde forskellige motiver.

MODSTAND NIELS WIUM OLESEN OG JARL CORDUA LØRDAG KL. 10.30 LANDSFORRÆDERNES BØRN ANNE-MARIE CHRISTENSEN LØRDAG KL. 11.50 SOMMEREN ’45. FRA OVERMOD TIL MISMOD PER STIG MØLLER OG ADAM HOLM LØRDAG KL. 12.30 NYT LYS PÅ 9. APRIL STEEN ANDERSEN OG PER STIG MØLLER LØRDAG KL. 16.20 HVAD SKAL VI BRUGE BESÆTTELSEN TIL I DAG? ANDERS REFN, FLEMMING QUIST MØLLER OG CLAUS BRYLD LØRDAG KL. 17.30 NYE SPØRGSMÅL TIL 2. VERDENSKRIG OG BESÆTTELSEN CLEMENT KJERSGAARD, BO LIDEGAARD, BIRGITHE KOSOVIC M.FL. LØRDAG KL. 18.00

HISTORISKE DAGE 2020 29 Nogle modstandsfolk var kun optaget af at gøre modstand for deres egen samvittigheds skyld. Denne samvittighed kunne være national(istisk) eller demokratisk-ideologisk,” siger han og fortsætter: ”I første tilfælde at ’smide de fremmede ud af mit land’. I det andet tilfælde at bekæmpe nazismen, internationalt, men konkret her lokalt, som den sot, den var. Formålet for disse ’typer’ var ene og alene Danmarks befrielse og genetablering af situationen før 9. april 1940, måske lige med et lille forandrende tvist i forhold til Danmarks orientering internationalt med synspunktet, at man skulle tage mere ansvar og søge alliancer.” ”Andre ønskede at bruge modstandskampen som radikal samfundsforandrende mulighed. Disse kræfter fandtes især på venstrefløjen i form af Danmarks Kommunistiske Parti, der var dominerende og styrende i modstandskampen 1942-44, og som mistede lidt, men ikke meget terræn i 1945. De ønskede at bruge modstandskampen revolutionært og i sidste ende skabe et proletariatets diktatur.

Vejen dertil skulle imidlertid i et avanceret demokratisk samfund som det danske ikke foregå via en voldelig revolution, men via først en folkefrontsregering bestående af modstandsbevægelsens forskellige grupper, senere en gradvis udrensning af disse for så senere at føre til et kommunistisk magtmonopol. Lidt ligesom det skete i Tjekkoslovakiet 1945-48, i øvrigt,” fortæller han. ”Denne mangfoldighed af motiver i modstandsbevægelsen er blevet undertrykt på grund af den ’nationale fortælling’ om ’den glorværdige modstand’, som angiveligt alle danskere på

den ene eller anden måde var en del af. Men sagen er, at mangfoldigheden, og især de revolutionære tilbøjeligheder i modstanden, var en væsentlig del af begrundelsen for, hvorfor det etablerede politiske system bekæmpede modstanden."

BESÆTTELSESTIDEN SET GENNEM PIGEØJNE MARIA HELLEBERG SØNDAG KL. 11.50 BESÆTTELSEN: HVILKEN SIDE ER DU PÅ?

CAMILLA HJØRNHOLM OLSEN OG TOMMY HEISZ SØNDAG KL. 13.40 DEN GODE FORRÆDER BO LIDEGAARD, CHRISTINA ROSENDAHL OG REIMER BO SØNDAG KL. 15.00 BESÆTTELSEN PÅ MUSEUM SØREN TANGE RASMUSSEN, METTE BORITZ OG STEN TIEDEMANN SØNDAG KL. 15.30 HÆVNENS TIME OLE RETSBO, NILLE WESTH OG HANS ERIK HAVSTEEN SØNDAG KL. 16.30

DET ER OS MED

ORIGINALERNE...

Kom og vær med på Rigsarkivets stand ved Historiske Dage 2020.

Din historie er danmarkshistorie.

30 HISTORISKE DAGE 2020

Mød den 96-årige Jan Rocek, som i 1960 hoppede i Gedser Havn fra en østtysk færge.

FRIHEDENS DYBE VAND Af Simon Kratholm Ankjærgaard I juli 1960 hoppede tjekkoslovakiske Jan Rocek og hans familie ud fra en østtysk færge og ned i Gedser Havn – det var et spring ud i friheden; væk fra totalitær undertrykkelse. Jesper Clemmensen fortæller historien om tjekken, der først overlevede Auschwitz og nazismen og siden undslap Tjekkoslovakiet og kommunismen.

Det er en ret vild historie, som journalist og forfatter Jesper Clemmensen folder ud. Den handler om to familiers dramatiske flugt til Danmark, og en af hovedkaraktererne er nu 96-årige Jan Rocek, der først undslap dødens greb i Auschwitz og siden kommunismens jernnæver i Tjekkoslovakiet.

Jesper Clemmensen har arbejdet meget med østeuropæiske afhoppere til vesten – og det var i forbindelse med det arbejde, at han faldt over historien om de to familier; og om Jan Rocek. ”Jeg gravede i virkeligheden efter nogle andre historier i min flyttekasse med akter og anden research vedrørende flygtninge på

Østersøen. Så dukkede den her op. Jeg kendte den overfladisk, fordi jeg i forbindelse med min første bog, ’Flugtrute: Østersøen’, havde overvejet at skrive den. Dengang lod jeg den ligge, fordi min tidslinje gik fra Murens bygning til dens fald. Og det her skete i 1960 – året før Murens bygning. Men så læste jeg mig lidt ind på historien. Og jeg slap den ikke igen,” fortæller Jesper Clemmensen.

Mistede forældre og søster Jan Rocek voksede op som jøde i Prag. Tjekkoslovakiet blev besat af tyskerne i 1939 og gjort til et tysk protektorat – og allerede dér vidste Jans familie, at de levede som frie borgere på lånt tid. ”Den dag tyskerne marcherede ind i Tjekkoslovakiet, sagde min far, at tyskerne ville tabe krigen, men det ville lykkes dem at slå alle jøderne ihjel,” husker Jan Rocek. Deportationsordren kom 12. maj 1942, og Jan blev adskilt fra resten af sin familie og overlevede krigen i flere forskellige koncentrationslejre, blandt andet Te-

AFHOPPERNE JAN ROCEK, JESPER CLEMMENSEN OG OLE SØNNICHSEN SØNDAG KL. 11.30

HISTORISKE DAGE 2020 31 rezin, Auschwitz og Meuselwitz. Da krigen sluttede, og han vendte hjem til Prag, gik det op for ham, at hans forældre og lillesøster ikke havde overlevet kz-lejrenes helvede. ”Jeg vidste det ikke, før jeg kom hjem – men jeg havde det desværre på fornemmelsen,” fortæller Jan Rocek, der i Terezin havde mødt en ung kvinde, Eva, som han var blevet forelsket i, og som han senere blev gift med.

Sammen fik de sønnerne Martin og Thomas. De havde bosat sig i Tjekkoslovakiet, der nu var solidt placeret på den østlige, kommunistiske side af jerntæppet. Den ene totalitarisme, nazismen, var blevet erstattet af en anden, kommunismen.

nervepirrende timer adskilt – på den samme lokale politistation.

Her bad de om at få asyl. Flugten var lykkedes. De var ude i friheden. Men det havde været en risikabel og livsfarlig tur. På et tidspunkt – i havnebassinet – måtte Jan Rocek svømme på ryggen med en af sønnerne oven på sig, så sønnen ikke druknede. ”Jeg ville simpelthen ikke have, at mine sønner voksede op i et samfund, hvor de blev trænet i at lyve og forestille noget fra den første skoledag. Jeg var så fokuseret på at flygte, at jeg var blind for de risici, der var forbundet med det.”

Universel fortælling Adspurgt, hvad eftertiden kan bruge hans historie til, svarer Jan Rocek kortfattet, at det ikke er op til ham at afgøre. Jesper Clemmensen, derimod, vil gerne svare: ”Det er en universel historie om undertrykkelse og frihed. Jeg synes, at et kig ud over verden er en påmindelse om, at vi igen og igen skal fortælle de her historier. Holde mindet i live. For de generationer, der vokser op nu, virker det måske langt væk, og det er derfor nemt at glemme. Men i en historisk kontekst er det kun et øjeblik siden, at Auschwitz fandtes, og vores naboer måtte sætte livet på spil for de frihedsrettigheder, vi tager for givet,” siger han – og slutter: ”Jeg har et citat hængende på min opslagstavle. En svensk forsker, som siger: ’Demokratiet er nyfødt. Vi bilder os ind, at det er solidt og givet for altid. Men demokratiet er altså kun lige omkring 100 år gammelt. Som historisk foreteelse må vi stadig betragte demokratiet som en skrøbelig sag … Det kan gå frygteligt hurtigt, hvis det først begynder at rulle’."

Fra udryddelsesfare til total kontrol For Jan Rocek er der én markant forskel på at leve under nazismen og kommunismen. ”Som jøde var der jo en helt åbenlys forskel. Nazisterne ville ifølge Nürnberg-lovene udrydde os. Det ville kommunisterne ikke. Der kunne vi leve og overleve, hvis vi vel at mærke accepterede regimet og ikke ydede nogen modstand. Men i begge tilfælde var der ingen ytringsfrihed og ingen retsstat. Men jeg kan ikke svare på, hvad der var værst. Det er det samme som at skulle svare på, hvad der er værst – lungekræft eller leverkræft?”.

Familien Rocek kunne ikke se sig leve deres liv under kommunismens åg i Tjekkoslovakiet. Flugtplanerne tog form, og i juli 1960 lykkedes det Jan, Eva, Evas mor og de to sønner at komme ombord på en østtysk færge.

Da den anløb Gedser, tog de en dyb indånding og hoppede i vandet. De kom væk fra hinanden, men endte – efter mange

Mød vores forfattere 213 mm

46 mm

E N KO L O N I M A G T

Fra 1600-tallet til 1900-tallet var Danmark en kolonimagt. Det meste af tiden bestod riget af Danmark og Norge, Hertugdømmerne og de nordatlantiske øer, og der var også besiddelser i både Indien, Vestafrika og Vestindien.

DANMARK – En kolonimagt fortæller om centralmagtens forhold til

Danmark

Danmark

213 mm

Kinafarerne MELLEM KEJSERENS KINA OG KO N G E N S K Ø B E N H AV N

sine fjerne besiddelser; hvordan Danmark med varierende held forsøgte at styre sit kolonirige, hvordan kolonierne påvirkede moderlan-

ren gennem Danmarks historie som kolonimagt, dels af en tematisk behandling af emner, som giver en større forståelse af forholdet til kolonierne. Der er sjældent skrevet danmarkshistorie med dette sigte – og aldrig i et sådant omfang.

DANMARK – En kolonimagt indgår i det kolonihistoriske standardværk Danmark og kolonierne, der i fem bind behandler Danmarks rolle i den europæiske kolonialisme. Værkets bind supplerer hinanden, men kan også læses hver for sig.

DANMARK OG KOLONIERNE

Bogen består dels af en kronologisk ordnet fortælling, der leder læse-

274 mm

det, og hvilke spor kolonitiden har sat sig i eftertidens Danmark.

ISBN 978-87-12-04954-8

9

Lørdag kl. 11.00 DR-SCENEN

Lørdag kl. 11:50 BLÅ SCENE

788712

049548

Lørdag kl. 14.40 BLÅ SCENE

BENJAMIN ASMUSSEN

Søndag kl. 11.30

Søndag kl. 13.50

GRØN SCENE

RØD SCENE

32 HISTORISKE DAGE 2020

Lona Barrison (1871-1939) var den ældste af de fem søstre. Udsnit af postkort fra bogen 'Barrison-feberen'.

MAN MUSS DIE BARRISON SEHEN! Af Kasper Dam Nielsen I 1894 bliver fem purunge, danskfødte søstre med et slag verdensberømte. Deres optræden på de største varietéer i navnlig Paris og Berlin giver genlyd i hver eneste storby – også i København, hvor politiet skynder sig at meddele de lokale varietédirektører, at de ikke skal ulejlige sig med at hente dem til byen.

Især Berlin er på den anden ende. "Man muss die Barrison sehen!" bekendtgør plakater og annoncer overalt. Og folk kommer.

Og bliver revet med. Ikke bare mænd, der nyder synet af de unge piger, som ofte lader et stykke bart ben ane mellem strømper og skørter. Også kvinder. De fem søstre danner mode. De prostituerede omkring Tiergarten klæder sig à la Barrison. Og det gør uregerlige piger i arbejderklassen også. En Barrison-feber breder sig. Det vælter frem med billeder, plakater, tøj, dukker, sanghæfter – og kopigrupper.

Datidens Beatlemania ”Man kan på mange måder sammenligne Barrison-feberen med Beatlemania i 1960’erne,” forklarer historiker Hans Henrik Appel, som har skrevet bogen om Barrison-feberen. ”Hvor rockmusikken

satte lyd på de voldsomme kulturelle brydninger omkring ungdomsoprøret, satte varietéstjernerne ansigt på tilsvarende voldsomme brydninger i 1890’erne.”

Perioden blev allerede i samtiden ofte kaldt 'fin-de-siècle', en betegnelse, der understregede, at noget nyt var i gære. Storbyernes eksplosive vækst som led i industrialisering og vandring fra land til by satte gamle samfundsmønstre under pres og skabte blandt meget andet grobund for en ny forbrugerkultur. ”Underholdningsindustrien opstår ud af på den ene side et stadig større skel mellem arbejde og fritid og på den anden side den nye

FRÆKKERE END MORALEN TILLOD HANS HENRIK APPEL OG DORTHE CHAKRAVARTY LØRDAG KL. 13.30 DET KROPSLIGT MODERNE GENNEMBRUD HANS BONDE SØNDAG KL. 11.00

HISTORISKE DAGE 2020 33 forbrugerkultur. Den er først med det nyeste nye – elektrisk lys, levende billeder – og den er førende i udnyttelsen af nye teknikker til at trykke plakater og billeder, der skaber en helt ny visuel bevidsthed. Det bliver i høj grad underholdningsindustrien, der skaber en fælles referenceramme i de nye store, uoverskuelige storbyer,” fortsætter Hans Henrik Appel.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for udviklingen. Langtfra. Hvor fin-de-siècle for nogle står for en ny livsstil, frigjort af fortidens snærende bånd og konventioner, står begrebet for andre som udtryk for degeneration og forfald.

Den nye kvinde Barrison-søstrenes optræden begrænser sig som regel til tre sang- og dansenumre på i alt 15 minutter. Og selv om søstrenes påklædning og dans måske hører til i den vovede ende, ligesom deres tvetydige sange svinger mellem den rendyrkede uskyld og det seksuelle, har man både før og siden set ting på varietéscenerne af samme eller endnu mere outreret skuffe. ”I samtiden er man meget fokuseret på deres ensartede udseende og usædvanligt gennemeksercerede og synkroniserede optræden. Der bliver talt om ’mangfoldighedens ynde’.

Men nok mere væsentligt sætter de ansigt på begrebet ’den nye kvinde’, der lige præcis i 1894 bliver taget i brug i den offentlige debat. Den nye kvinde bliver betegnelsen for kvinden, der hverken lader sig definere gennem sin rolle som husmoder eller lader sig fornedre som prostitueret, men vil skabe sit eget liv. Allerede samme år begynder det at vrimle med karikaturtegninger af denne nye kvinde, hvor hun beskrives ved

hjælp af tre ting: cigaret, cykel og cykelbukser.”

Ud over at Barrison-søstrene optræder med cigaretter og ofte ses i gadebilledet på cykel eller ridende overskrævs på en hest (hvad der er værre), giver de et fascinerende bud på en selvstændig kvinde. De er ikke bare unge kvinder – de er højtbetalte stjerner, der ser ud til at gøre, hvad der passer dem. Også seksuelt. De kommer til at symbolisere løssluppenhed. Hvad der i øvrigt også fører til, at der er flere mandlige kopigrupper, der klæder sig ud og optræder som søstrene. Selv i den kejserlige garde i Berlin. Men også i det bedre borgerskab.

Et anarkistisk komplot?

Barrison-søstrenes karriere bliver relativt kort. I 1897 går truppen i opløsning i en strøm af retssager, forbud, politiske indgreb og moralske protester. Men den ældste søster, der er gift med deres impresario, den tidligere dømte danske anarkist William Fleron, prøver at fortsætte karrieren i de følgende ti år. Blandt andet kæmper de to indædt for at få lov at optræde i København. ”Det bliver på et tidspunkt påstået, at varieténummeret er Flerons videreførelse af den anarkistiske kamp for at undergrave det borgerlige samfund med andre midler. Ja, faktisk bliver der i 1908 opført et teaterstykke med dette plot,” siger Hans Henrik Appel og fortsætter: ”Det er måske en overdrivelse, men der løber faktisk en linje fra Flerons anarkistiske ungdom over Barrison-søstrenes storhedstid og den næsten korstogsagtige kamp for at optræde i København til etableringen af et mindelegat for samfundsengagerede skribenter af de sørgelige rester af den formue, som han optjener i søstrenes storhedstid.”

Vil du være med til at fejre 100-året for Genforeningen?

Så bliv gratis medlem af Grænseforeningen i et halvt år og støt arbejdet for Nr. 5 Nr. 4

magasinet om mindretal, sprog og kultur

, 81. st 2019

t om mind

Augu

retal, sprog

t om mind

magasine

det danske mindretal i Sydslesvig og det dansk-tyske grænseland

Oktober 2019, 81. årgang

magasine

årgang

retal, sprog

og kultu

r

r

og kultu

Ge Jub nf ilæ or u en m in su ge dg Dece n av mber 2019 19 e 20 om -2 02 0

Nr. 6

Som medlem af Grænseforeningen modtager du Grænsen, magasinet om mindretal, sprog og kultur, 6 gange årligt

Historiker Axel Johnsen i ny bog:

“Det danske “Jeg håb mindretal hele D er, at fandtes ikke uden anmar k vi s, l fejre Grænseforeningen ikke o for Gen 100-året “Det er flyttet os. forenin gen der har grænsen Det har Stort inte rview med

Dronni

ngen:

Modtag 3 numre gratis

:

det nselan ene i Græ dretall

min

Side 6

Tema: Vildsvinehegnet set fra syd Side 16

Side 4

ngen Dronni vig r Sydsles besøge Side 18

om Ny bog Slesvig dømmet hertug Side 28

Side 6

Ny bog om Dronningen mødte Berlinmurens fald Sydslesvig Hvad bet Side 38 Side 26 yde mødte r Genforenin 10 nken nge dte sva gen?

Dronni Side rer Genfore vig 16, 30 og 40 ningss Sydsles ten unikke i Europa er 26 Side Side 37

Quiz: Har du styr Genfore på ningen ?

Side 29

Bliv medlem på www.graenseforeningen.dk eller ring 3311 3063

Tilbuddet udløber den 31. december 2020. Medlemskabet er uforpligtende og ophører automatisk efter et halvt år. Udbydes af Grænseforeningen, Peder Skrams Gade 5, 2., 1054 København K.

34 HISTORISKE DAGE 2020

Hvis København faldt, skulle landet ledes fra denne atomsikrede bunker. Foto: Lars Horn, fra bogen 'REGAN Vest. Demokratiets sidste bastion'.

KAMPEN OM EUROPA Af Jonna Toft 30.000 a-bomber på hver side af jerntæppet, de allerfleste kraftigere end Hiroshima-bomben. Oprustningen på begge sider af jerntæppet var voldsom under den kolde krig, og den blev holdt i gang unødvendigt længe. ”Det er væsentligt at kende til baggrunden for den absurde overoprustning, for i dag taler man om tendenser til en ny kold krig mellem vestmagterne, Rusland og måske Kina. Og man siger jo, at de, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den,” siger professor i samtidshistorie, dr.phil. Poul Villaume.

I takt med, at især arkiver i Østblokken er blevet åbnet, er en righoldig forskningslitteratur væltet frem. ”Vi kan i dag få et langt mere nuanceret billede af, hvad der foregik, end man kunne for bare 15 år siden. Utroligt spændende for en historiker,” smiler han.

Mistillid satte spiral i gang Den kolde krig har trukket dybe spor: Vi opfatter stadig Rusland som en potentiel fjende, der vil splitte de vestlige demokratier, og i Rusland opfattes NATO fortsat som en potentiel angriber. ”Fjendebillederne er overdrevne, og det var de også under den kolde krig,” siger Poul Villaume. ”Mistilliden har rødder tilbage i 1920’erne og 30’erne. Ganske vist gik Churchill, Roosevelt og Stalin sammen om at slå Hitler under 2. verdenskrig, men straks efter slog mistilliden igen ud i lys lue.”

Både russiske og amerikanske forskere har påvist, at der var

en dyb mistænksomhed mellem øst og vest. Begge parter troede, at de andre lå på lur og ville angribe, så snart der var tegn på svaghed, fortæller han.

Dermed kom parterne ind i det, politologer kalder ’sikkerhedsdilemmaet’: Man opruster for at beskytte sig, men modparten opfatter det som en trussel og opruster. Og så kører spiralen. Alene under Eisenhowers sidste to år som præsident i 1960-61 blev antallet af amerikanske a-bomber øget fra 7.000 til 20.000, selv om USA allerede havde langt flere a-bomber end Sovjetunionen.

Ville beskytte Vesteuropa En gennemgående figur er ifølge Poul Villaume den amerikanske diplomat George F. Kennan, der i 1930’erne og 40’erne arbejdede i Moskva. Han var dybt foruroliget over sine oplevelser, og i 1946 beskrev han i ’det lange telegram’, hvordan Sovjetunionen kunne inddæmmes med en fast og tålmodig vestlig strategi.

Telegrammet fik stor politisk betydning i USA og kom til at danne grundlag for Marshallplanen, der skulle sikre økonomi og vestlige værdier i de vesteuropæiske lande. I 1947-49 var Kennan toprådgiver for den amerikanske udenrigsminister, men han blev derefter en benhård kritiker af atomkapløbet.

MELLEM FRYGT OG HÅB. NYT SYN PÅ DEN KOLDE KRIG POUL VILLAUME OG CHRISTOFFER EMIL BRUUN LØRDAG KL. 14.40 DEMOKRATIETS SIDSTE BASTION ULLA VARNKE EGESKOV, HELLE NØRGAARD OG LARS HORN SØNDAG KL. 13.50

KULTUR- OG HISTORISKE REJSEHISTORISKE DAGE 2020

- du rejser med interesserede deltagere, spiser og bor godt.

35

Militærhistoriske rejser

7. - 25. november 2020

Normandiet D-dag

Påskeøen, Bolivia, Peru og Chile

Sydamerikas forsvundne kulturer - En rejse tæt på fortid og nutid Bolivia, La Paz, Claus Meyer-restauranten Gustu, Tiwanaku, Titicacasøen, sivbådebyggerne på Suriqui-øen, Thor Heyerdahls hjælpere, de flydende sivøer med uroindianerne, Inkariget, Cusco, Den hellige Dal, Machu Picchu, Santiago de Chile og Påskeøen. Ekspertrejseleder cand. mag. Torsten Granov, forfatter til bogen ”Påskeøen”.

Pris: 54.885,-

Pris kr. 9.985,-

5. - 25. november 2020

(1. oktober ved forlængelse til Nordkorea)

Den Transsibiriske Jernbane med forlængelse til Nordkorea - dit livs togrejse

Med tog, fly, båd og bus. Rusland, Moskva, Sibirien, Irkutsk, Bajkalsøen, Mongoliet, Ulan Bator, gerlejr, Beijing. Forlængelse 5 dage til Nordkorea med tog og fly. Aktiv kulturrejse, den ultimative oplevelse og et fantastisk eventyr. Ekspertrejseleder: cand. mag Allan Have Larsen

Vi besøger alle 5 invasionsstrande bl.a. Omaha Beach, og ser Dunkerque, Dieppe, Bayeux, Ste. Mère Église, Arnhem o.m.a.

Ekspertrejselederne fortæller og viser videoer og film i bussen. Du ser de mest spændende museer og steder, hvor kampene forgik.

Afgange: 27. april - 3.maj · 13. - 19 juli · 31. aug. - 6.sept · 7. - 13 sept.

27. april – 3. maj Pris kr. 8.985,-

Østprøjsen

Vi besøger Westerplatte, hvor 2. Verdenskrig begyndte, Ulveskansen, Hitlers hovedkvarter, hvor attentatet fandt sted 20. juli 1944. Danzig, Ridder- og SS-borgen Marienburg og Peenemünde V1- og V2-forsøgsområdet.

Pris: 52.845,- Forlængelse med Nordkorea kr. 12.895,15. - 21. juni 2020

Gotland - Svensk midsommer og vilde orkideer

15. - 22. juni Pris kr. 17.485,-

Stalingrad og Moskva

Vi besøger Kreml, De Væbnede Styrkers Museum og monumenter i Moskva.

I Stalingrad Røde Oktober Fabrikken, Museet, de vigtigste kamppladser i og omkring byen. Paulus´ hovedkvarter og den tyske og russiske kirkegård.

Kom med på en rejse til øen med højt til himlen, tæt på havet og mættet med fortid og traditioner og praktisk nutid. Gotland er allersmukkest ved midsommer, når de mange orkideer blomstrer. Vi bor på 4-stjernet i centrum af middelalderbyen Visby. Ekspertrejseleder cand. mag. Kathrine Bjerregaard. forfatter til bogen: ”En personlig guide til Gotland”.

Pris: 9.745,20. – 25. sept. 2020

Pompeji og Herkulanum Tag med Moesgaard Museum og Cultours til Napoli, Pompeji og Herkulanum.

Med udgangspunkt i den store særudstilling på Moesgaard Museum arrangerer museet og Cultours en rejse til de steder, som er udstillingens tema. Faglig konsulent på udstillingen ph.d. Xenia Pauli Jensen og museumsinspektør Anders Vogt

Pris: 13.845,-

Nazimens rødder 31. aug.-6. sept kr. 9.445,-

Isonzofronten 20.-25. april Kr. 10.945,-

Polen 1939-45 7.-13. sept. kr. 8.945,-

Broen ved Arnhem 17. – 21. sept. kr. 7.735,-

Wien og Hitlers Østrig 14. – 17. maj kr. 8.945,-

Ardenneroffensiven 17. – 21. sept. kr. 6.895,-

Har du spørgsmål?

Send en mail til rejser@cultours.dk eller tlf. 86 10 86 05.

BLIV INSPIRERET til jeres næste kulturhistoriske rejse på Cultours.dk Se det fulde program for alle rejserne på CULTOURS.DK - Få tilsendt trykt program over rejserne

36 HISTORISKE DAGE 2020

Dorothea af Brandenburg (1430-1495) og Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin (1879-1952). Fra bogen 'Danmarks konger og dronninger'.

SCEPTRE OG SANDSYNLIGHED Af Noa Kjærsgaard Hansen Mens beretninger, skrifter, sagaer og folkeviser giver bud på, hvordan de ældste af rigets konger og dronninger levede, kan vi kun gisne om, hvordan de så ud. Det giver i historieformidlingen anledning til både en enorm grad af frihed og en potentielt endnu større grad af usandsynlighed. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe.

Danmark har verdens ældste monarki, og det har altid været forbundet med en vis dygtighed at kunne kongerækken udenad.

Faktisk er lige netop denne kompetence på sin egen måde blevet en slags metafor for at forstå sig på nationens historie. Og det er der god grund til. Vi gør en dyd ud af at forstå monarkiets historie, fordi det er en måde at kortlægge vores eget nationale ophav på.

Men hvordan gør vi os kloge på en historie og nogle mennesker, der rækker meget længere tilbage end noget, vi har mulighed for at berette objektivt og sandfærdigt om? Det gør vi blandt andet ved at bruge fantasien, som Jim Lyngvild har gjort i en bog, hvori samtlige danske regenter portrætteres af modeller, påklædt med, hvad man antager har været tidens trend blandt de royale.

Fakta eller fiktion? ’Antager’ er et vigtigt ord i denne forbindelse, for det er nemlig helt og aldeles definerende for bogen, at den ikke forsøger at gengive noget 1:1. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Derfor har det også været formålet snarere at skulle udnytte den frihed, der ligger i fortidens uvished – og samtidig ramme en vis sandsynlighed, så det appellerer til læseren. Det skriver arkæolog og professor Søren Sindbæk nærmere om i bogens forord: ”Den ældste danmarkshistories konger og dronninger er på én gang den simpleste og mest umulige udfordring i det projekt, der er blevet til bogen her. Enklest, fordi det, vi ved om personerne, i mange tilfælde er så lidt, at man kan vælge næsten frit.

Sværest, fordi det gør det vanskeligt at finde den tråd af sandsynlighed, som kan gøre fortiden udfordrende.”

Ud over at Lyngvilds evner som designer har bidraget til den mere praktiske og æstetiske del af bogen, er det da også denne balance mellem det faktuelle og fiktive, der har drevet værket, fortæller han selv: ”Det er altid interessant at få et nyt billede på historien, et bil-

HISTORISKE DAGE 2020 37 lede, der skabes ind i den tid, hvor billedet er skabt, men som stræber efter at fortælle historien. Det er det, jeg prøver. At skabe en bro mellem det faktuelle og det fiktive, så alle kan forstå, hvad historie er for en størrelse.”

Modeldronning Som et af de sidste fotografier i bogen kan man se vores nuværende dronning Margrethe sidde med siden til i en lyseblå kjole og lange hvide handsker. Det vil sige, man kan se en model, der skal forestille Margrethe 2. Ifølge Sindbæk kan man da også finde svaret på bogens eksistensgrundlag i lige netop dette fotografi. For hvorfor egentlig påklæde en model, når vi har den ægte vare? Fordi det placerer fokus på det, bogen handler om – detaljerne: ”Netop fordi vi kan se, at billedet er designet, bliver detaljerne interessante. Hvad er det for spor, der viser os, at dette skal være et billede af dronning Magrethe 2.? Hvilken dragt, scene, model, udstråling, positur er der valgt for at fortælle om personen?,” skriver Sindbæk.

Museet som døråbner I 2018 blev Jim Lyngvild indbudt til at ruske op i Nationalmuseets vikingetidsrum, hvor han, så at sige, skulle give vikingerne tøj på.

En udstilling, der høstede en del kritik, og som Sindbæk mente var en noget ”historieløs udklædningsleg”. Indgangsvinklen på udstillingen er sammenlignelig med den i bogen, hvor fortiden ’klædes på’, men denne gang har selv samme Sindbæk dog fået lov til at være med som rådgiver, netop for at sikre den faglige

substans. For Lyngvild er museet en oplagt platform til at udforske og udfordre historien: ”Museerne er de officielle døråbnere for historien, og gennem dem og deres dygtige folk – der har helt styr på deres del af arbejdet – kan jeg så fabulere over min viden. Det er dog vigtigt, at fagteknik og kreativitet går hånd i hånd, så det ikke bliver lutter lagkage.”

Silketryk og popkunst Det er ikke kun Lyngvild, der har æstetiseret den danske regent.

Også den amerikanske pop-art-kunstner Andy Warhol lavede i 80’erne en række portrætter af hendes majestæt i forbindelse med en udstilling i Holland, hvor tre andre europæiske regenter ligeledes blev modeller for ikonbilleder i silketryk.

Mens Warhols portrætter har et tydeligt kunstnerisk mærkat, opstår der i Lyngvilds bog et interessant møde mellem det historiske og det æstetiske, som giver et anderledes og fantasifuldt indblik i det danske kongehus’ historie. Eller som museumsdirektør på Nationalmuseet Rane Willerslev skriver det i sit forord til bogen: ”Det bedste ved oplevelsen er, at man efter den frydefulde leg med fantasien får appetit på at vide mere om de virkelige konger og dronninger.”

DANMARKS DRONNINGER JIM LYNGVILD OG EMMA RØNBERG LØRDAG KL. 17.30

Mød forfatterne som har skrevet historie

Per Stig Møller

Lars Christensen

Jonathan Phillips

Torbjørn Færøvik

Med udgangspunkt i sin anmelderroste bog Sommeren ’45 fortæller tidligere minister, dr.phil. Per Stig Møller om den kaotiske efterkrigstid, hvor helte blev til skurke, mens hverdagslivet begyndte at indfinde sig.

Moderator: Adam Holm

Forfatteren bag SVENSKEKRIGENE 1657-60 har skrevet en levende biografi om en af krigens vigtigste aktører: topembedsmanden Hannibal Sehested. Bøgerne lægger op til en samtale om krig, magt og enevælde i 1600-tallet.

Moderator: Per Stig Møller

Den britiske professor Jonathan Phillips regnes for en af verdens førende forskere i korstogstiden og taler med udgangspunkt i sin anmelderroste biografi Sultan Saladin. En mellemøstlig legende.

Moderator: Adam Holm

Den prisvindende norske udlandskorrespondent Torbjørn Færøvik inviterer på en kulturhistorisk rejse på sporet af det legendariske tog Orientekspressen. Turen går fra det tågede London til eksotiske Samarkand.

Moderator: Liv Thomsen

Lørdag, DR-scenen kl. 12.30

Lørdag, Grøn scene kl. 14.10

Lørdag, DR-scenen kl. 15.00

Søndag, Rød scene kl. 11.20

38 HISTORISKE DAGE 2020

130 drenge fra Frederiksberg Sanatorium er i 1920 med til at trække genforeningsstenen fra Høve Strand til Esterhøj i Odsherred.

AFSTÅELSE, DELING, GENFORENING Af Louise Højbjerg Jacobsen Den 10. juli 2020 er det 100 år siden, Christian 10. rider over den gamle Kongeå-grænse og ind i Sønderjylland ved Frederikshøj nord for Christiansfeld, og Sønderjylland dermed bliver en del af Danmark.

Tysklands nederlag i 1. verdenskrig og de efterfølgende fredsforhandlinger indvarsler nye grænser i Europa ud fra den demokratiske idé om ’folkenes selvbestemmelsesret’. Det første trin i genforeningen bliver taget i efteråret 1918. Med H.P. Hanssen i spidsen rejser de dansksindede sønderjyder grænsespørgsmålet.

Med Aabenraa-resolutionen fremsætter de ønske om, hvordan grænsen skal lægges fast efter en folkeafstemning. Resolutionen blev retningsgivende for den danske regering og fredskonferencen i Versailles i 1919, og de danske sønderjyder får dermed stor indflydelse på deres fremtid.

I foråret 1920 bliver der holdt afstemning om grænsedragningen i to zoner. Folkeafstemningerne står som de vigtigste skridt frem mod genforeningen. Den 10. februar stemmer befolkningen i zone 1, der omfatter Nordslesvig. Der stemmes en bloc, hvilket betyder, at det samlede resultat for hele Nordslesvig afgør, om området bliver dansk eller tysk. Den 14. marts er turen kommet

til zone 2, som består af Mellemslesvig inklusive Flensborg. Her holdes kommunevise afstemninger, og det betyder, at der ved grænsedragningen skal tages hensyn til resultaterne i de enkelte kommuner.

I den nordlige afstemningszone er der blandt vælgerne et klart flertal på cirka 75 % for at komme med til Danmark. I den sydlige er der et overbevisende flertal på cirka 80 % for at forblive en del af Tyskland. Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev derefter fastlagt til at være grænsen mellem de to zoner. Vejen mod genforeningen er banet, og 15. juni bliver området nord for den nye grænse overdraget til Danmark.

Genforening eller afståelse?

Når man sætter ord på grænsedragningen i 1920, ligger der et tydeligt valg af perspektiv.

Danskerne og de dansksindede sønderjyder har set grænseændringen som en genforening, hvor den dansksindede del af det gamle hertugdømme Slesvig kom tilbage til Danmark.

Men den tolkning er ikke uden problemer. Det var statsminister Neergaard allerede opmærksom på i sin tale til genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli 1920: ”Vi taler om genforening.

HISTORISKE DAGE 2020 39 Sagen er, at aldrig i vor tusindårige historie har Sønderjylland været et med Danmark. Først nu sker det efter sønderjydernes egen lykkelige vilje.” Før 1864 var Sønderjylland slet ikke en del af kongeriget Danmark, men en del af hertugdømmet Slesvig. Men Neergaards pointe bliver fortiet efter festlighederne. Tyskerne og de tysksindede nordslesvigere ser grænseændringen som Nordslesvigs afståelse til Danmark.

Den gode Neergaard har fat i en anden vigtig pointe – at sammensmeltningen mellem Danmark og Sønderjylland sker, efter befolkningen har bestemt selv. Folkenes selvbestemmelsesret skaber et helt nyt retsgrundlag for at afgøre nationalitetskonflikter. Man kan sige, at genforeningen er et folkeligt begreb, fordi et stort flertal af vælgerne i Sønderjylland føler, at de i 1920 stemmer sig hjem og bliver forenet med Danmark igen.

Genforeningens enestående folkeafstemninger Som sønderjyde er forskningsleder ved Rigsarkivet Hans Schultz Hansen vokset op med genforeningen som en del af familiehistorien, og han ved, hvor stor betydning det har haft, at de dansksindede sønderjyder syd for Kongeå-grænsen kunne stemme sig hjem til Danmark i 1920. ”Min morfar kunne efter tvungen tysk krigstjeneste sammen med sin kæreste, min mormor, med stemmesedlen i hånden selv bestemme fremtiden. Både for nulevende og efterkommere. Det var de danske sønderjyder, som ønskede løsningen og havde gjort det lige siden nederlaget i sommeren 1864.”

I 1920 fører to folkeafstemninger til, at der bliver trukket en ny grænse mellem Danmark og Tyskland. Den måde, grænsen blev fastlagt på, er enestående: en demokratisk afstemning, hvor beslutningen bliver lagt i vælgernes hænder – næsten i hvert fald. Noget lignende skete fem andre steder i Europa efter 1. verdenskrig – i Allenstein og Marienwerder og i Øvre Schlesien mellem Tyskland og Polen, i Saarlandet mellem Tyskland og Frankrig og i Kärnten og Burgenland mellem Østrig og henholdsvis Slovenien og Ungarn – men er kun sket få andre steder i verden.

Løsning på konflikter I dag 100 år efter genforeningen bliver folkeafstemninger stadig bragt op som løsning på nationalitetskonflikter, selv om man blandt de internationale organisationer og stormagterne også er nervøse for at ændre på eksisterende grænser. Vender vi blikket mod genforeningstiden, er der også strid på både dansk og tysk side om, hvordan grænsespørgsmålet skal løses og afstemningen foregå. Eksempelvis udløser konflikten om Flensborgs status påskekrisen i Danmark, en af de mest alvorlige forfatningskriser i nyere tid. Og så sent som i 1947 faldt Knud Kristensens Venstreregering på grund af usikkerhed om dens Sydslesvigpolitik.

Men grænsedragningen har været afgørende for den fredelige udvikling i forholdet mellem dansk og tysk, der er gået fra konflikt til venskab – både i grænselandet og på nationalt plan. Hans Schultz Hansen forklarer: ”I 1920 opstod der to mindretal, et tysk nord for den nye grænse og et dansk syd for.

De var utilfredse, men de nationale mindretal har siden accepteret den nye grænse, der fra 1920 har været grundlaget for nutidens fredelige forhold. Både i grænselandet og mellem Danmark og Tyskland.”

GRÆNSER TIL AFSTEMNING ELSEBETH AASTED SCHANZ LØRDAG KL. 11.00 GRÆNSELAND – GENFORENINGEN DANMARKS RADIO LØRDAG KL. 11.30 DANSKE STATSMINISTRE OG GENFORENINGEN AXEL JOHNSEN, ANDREAS BACH MORTENSEN OG NICOLAI SØNDERGÅRD KJÆR LØRDAG KL. 11.50 DET SØNDERJYSKE PROBLEM CARSTEN PORSKROG RASMUSSEN, HANS SCHULTZ HANSEN OG BERTEL HAARDER LØRDAG KL. 12.30 SØNDERJYSKE PENGE OMKRING GENFORENINGEN PREBEN ERIKSEN LØRDAG KL. 13.10 DANSK KORMUSIKS TYSKE FORBINDELSER + DE DANSKESTE SANGE ARS NOVA COPENHAGEN OG JØRGEN CARLSEN LØRDAG KL. 13.30 + LØRDAG KL. 14.30 HVAD ER NORDSLESVIG? CARSTEN PORSKROG RASMUSSEN OG ANNA KATRINE BØNNELYCKE LØRDAG KL. 15.10 GENFORENINGENS TABERE KRISTIAN BRUHN OG AXEL JOHNSEN LØRDAG KL. 17.10 100 ÅRS HAD OG KÆRLIGHED AXEL JOHNSEN SØNDAG KL. 12.10 GENFORENINGEN SET FRA SYD DETLEF SIEGFRIED, JENS. A. CHRISTIANSEN OG JES FABRICIUS MØLLER SØNDAG KL. 12.30 DRAMAET OM GENFORENINGEN SIMON ANKJÆRGAARD OG JESPER CLEMMENSEN SØNDAG KL. 13.10 GENFORENINGER I GRÆNSELANDE CARSTEN PORSKROG RASMUSSEN SØNDAG KL. 13.20 DANSK-TYSKE FORHOLD MELLEM TO GENFORENINGER KARL CHRISTIAN LAMMERS OG LASSE PETER RODEWALD SØNDAG KL. 14.40

40 HISTORISKE DAGE 2020

Udsnit af maleriet 'En duet' af P.S. Krøyer, 1887. SMK.

SANGE FRA SYD Af Dorthe Chakravarty Både før og efter de slesvigske krige og tabet af Sønderjylland i 1864 hentede danske komponister musikalsk inspiration i Tyskland.

I 1819 blev der udskrevet en konkurrence om at skrive en nationalsang, der udtrykte "Kærlighed til Fædrelandet og Troskab mod Kongen". Vinderen blev Juliane Marie Jessen med sangen 'Dannemark, Dannemark, hellige lyd'. Den sang kender de færreste i dag. Til gengæld kender mange 'Der er et yndigt land'. Den blev skrevet samme år af Adam Oehlenschläger. Han deltog ikke i konkurrencen, men hans tekst endte alligevel i fædrelandssangenes danmarkshistorie.

sig, så de er enormt vigtige i skabelsen af national samhørighed.”

Før 1819 blev der også sunget fædrelandssange, men med de nye tider kom en bølge af sange med nyt indhold. Nu handlede teksterne om folket, landskabet og historien. Mange af de danske komponisters melodier blev sat til digternes fortolkninger af natur og folkesjæl, og sangene gav en fælles og stærk oplevelse af, hvad det vil sige at være dansk.

Sang skaber fællesskab Vokalkoret Ars Nova Copenhagen og gymnasielærer Lars Christiansen og ph.d. i dansk litteratur Jacob Ølgaard Nyboe optræder på Historiske Dage med ord, toner og fællessang, som fortæller den nationale sangs brogede historie. ”Der er ikke noget, der kan skabe samhørighed og feststemning som fædrelandssange sunget i fællesskab,” fortæller Lars Christiansen og fortsætter: ”Sangene aflejrer sproglige billeder i sindet, og jo oftere man synger, jo mere bundfælder billederne

DANSK KORMUSIKS TYSKE FORBINDELSER ARS NOVA COPENHAGEN OG JØRGEN CARLSEN LØRDAG KL. 13.30 DE DANSKESTE SANGE ARS NOVA COPENHAGEN OG JØRGEN CARLSEN LØRDAG KL. 14.30

FÆDRELANDSSANGENS DANMARKSHISTORIE LARS CHRISTIANSEN OG JACOB ØLGAARD NYBOE LØRDAG KL. 12.40

Bliv klogere på

Genforeningen og grænselandet I anledning af 100-året for Genforeningen står Folkeuniversitetet bag en ’forskerturné’, hvor du kan opleve forskere og andre eksperter fortælle om Genforeningen og dansk-tyske relationer på Folkeuniversiteter, biblioteker og andre lokale scener over hele landet i løbet af 2020. Hold øje med foredrag på dit lokale Folkeuniversitet og bibliotek og med kalenderen på genforeningen2020.dk. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Få indblik i Genforeningen på Folkeuniversitetet i Emdrup: Sønderjyllands genforening og folkenes selvbestemmelsesret Holdnummer: 2012-629 / Tid: 18/5, mandag, kl. 19.45-21.30 / Pris: 25 kr.

Underviser: René Karpantschof, cand.mag. i historie og forfatter

Genforeningen 1920 satte punktum for årtiers nationalstrid, da man lod indbyggerne vælge mellem dansk og tysk og følgende delte Slesvig midt over langs nutidens dansk-tyske grænse. Det havde begge sider faktisk foreslået siden 1840’erne, men i stedet endte det i to tragiske krige, der rev familiebånd og venskaber itu. Forelæsningen fortæller delingstankens historie gennem skæbner og storpolitik.

Et nyt europakort. Grænsedragningen efter Første Verdenskrig Holdnummer: 2022-191 / Tid: 15/12, 1 tirsdag, kl. 17.30-21.30 / Pris: 50 kr.

Underviser: Vibe Termansen, cand.mag. i historie og journalist

Alfred V. Jensens maleri 1920-1923 af Christian 10., der rider over grænsen. Kilde: Museum Sønderjylland

Grænsedragningen i Sønderjylland i 1920 var et resultat efter fredelige, demokratiske valg, afholdt i nationalstatsprincippets navn. Sådan gik det ikke alle steder. Med afslutningen på Første Verdenskrig opstod ti nye stater – fra Finland i nord, gennem Europa til Tyrkiet i syd. De nye stater var ikke nødvendigvis enige om grænserne – med hinanden eller med naboerne i de ’gamle’ stater. Denne aften tager vi fat i, hvordan det gik de steder i Europa, hvor folk ikke var lige så heldige som sønderjyderne.

PROGRAM: LØRDAG KLOKKEN 10-14 DR-SCENEN 10:00

10:20 ÅBNING AF HISTORISKE DAGE OG MORGENSANG

Officiel åbning af Historiske Dage 2020 og fælles morgensang, akkompagneret af Højskolehistorisk Forening.

10:30 MODSTAND Niels Wium Olesen. Moderator: Jarl Cordua Samarbejde eller modstand er den klassiske diskussion om 2. verdenskrig. Handlede modstanden også om andet end befrielse?

Rummede den potentiale for samfundsforandring, måske endda en revolutionær omvæltning?

11:00

11:00 GRÆNSER TIL AFSTEMNING Elsebeth Aasted Schanz

Efter 1. verdenskrig var flere af Europas grænser til demokratisk afstemning. Afstemningernes plakater koger mange af de nationale konflikter ind til en historisk maggiterning.

11:30 GRÆNSELAND – GENFORENINGEN Ane Saalbach

DR markerer genforeningsjubilæet med den stort anlagte serie 'Grænseland' om en landsdel og dens folk, som blev kastebold i en kamp om grænser og national identitet.

12:00

12:00 STALIN ER DØD Leif Davidsen

Stalins begravelse i 1953 blev i enhver detalje dokumenteret af sovjetstyret. Hør om Stalins liv og begravelse, og se klip fra den ukrainske filminstruktør Sergei Loznitsas storslåede, skræmmende og groteske dokumentar 'State Funeral', der deltager på CPH:DOX.

12:30 SOMMEREN ’45. FRA OVERMOD TIL MISMOD Per Stig Møller. Moderator: Adam Holm

Befrielsen i maj 1945 udløste lettelse, jubel og håb for fremtiden.

Men store moralske debatter og dilemmaer kom også hurtigt på dagsordenen.

13:00

13:00 ØJENVIDNE TIL TYSKLANDS GENFORENING Markus Meckel. Moderator: Lasse Peter Rodewald

Var Tysklands genforening den 3. oktober 1990 selvskreven efter murens fald, eller kunne historien have taget en anden drejning?

DDR's sidste udenrigsminister, Markus Meckel, var øjenvidne til begivenhederne.

13:30 DANSK KORMUSIKS TYSKE FORBINDELSER Ars Nova Copenhagen. Moderator: Jørgen Carlsen

Vokalgruppen Ars Nova Copenhagen under ledelse af Søren Kinch Hansen synger os igennem den musikalske vekselvirkning mellem Danmark og Tyskland fra starten af 1800-tallet til efter genforeningen.

GRØN SCENE 10:30 OPFANDT DANSKERNE FÆLLESSANG? Dy Plambech

Har fællessang altid været alles sang, hvilken rolle spillede alsangen for danskernes glæde ved fællessang, og hvilke former for fællesskaber er dukket op i kølvandet på vores sangglæde?

10:50 ØRSTEDS STORE OPDAGELSE Andrew Jackson

Da H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, blev han straks berømt i det internationale videnskabelige samfund.

11:10 FRA BEFRIELSE TIL FORPLIGTELSE Kåre Lauring. Moderator: Dorthe Chakravarty

Efter et langt tilløb skiftede Danmark efter befrielsen neutraliteten ud med en vesteuropæisk alliance.

11:30 HVAD FORMER EN NATION? Michael Böss. Moderator: Adam Holm

Når vi dyrker vores nationalitet, er vi præget af elementer fra andre nationaliteter og kulturer.

11:50 LANDSFORRÆDERNES BØRN Anne-Marie Christensen

Slægtskabet med landsforrædere og fordømmelsen har haft langstrakte og alvorlige psykologiske konsekvenser for landsforrædernes børn.

12:10 PÅ VEJ MOD KATASTROFEN – POPEJI OG HERKULANUM Xenia Pauli Jensen

I år 79 gik vulkanen Vesuv i udbrud og pumpede eksplosionsagtige bølger af vulkansk aske og sten ned over Napolibugten.

12:30 DET SØNDERJYSKE PROBLEM Carsten Porskrog Rasmussen, Hans Schultz Hansen og Bertel Haarder

Kom med til det store sønderjyske kaffebord med perspektiver på de mange fejringer og diskussion af, om det nu var en genforening eller afståelse.

13:00 ÅRETS HISTORISKE BOG Lars Bisgaard, René Karpantschof, Lotte Thrane, Mikkel Kirkebæk og Rasmus Chr. Elling. Moderator: Poul Porskær Poulsen Mød de nominerede forfattere til Årets Historiske Bog.

13:30 FRÆKKERE END MORALEN TILLOD Hans Henrik Appel. Moderator: Dorthe Chakravarty

Fem dansk-amerikanske søstre satte i slutningen af 1800-tallet amerikanske og europæiske sind i kog.

13:50 FREDERICIA – EN BY SKABT TIL KAMP Karsten Merrald Sørensen og Merete Harding Moderator: Liv Thomsen

I 1650 etablerede Frederik 3. tidens stærkeste og mest moderne fæstning for at sikre landet mod fjender sydfra.

PROGRAM: LØRDAG KLOKKEN 10-14 BLÅ SCENE

RØD SCENE

10:30 MEDICINSK MUSEION VISER TÆNDER Bente Vinge Pedersen. Moderator: Kristine Snedker

10:30 ET FORSVAR FOR 68’ERNE Jacob Holdt. Moderator: Nils Thorsen

10:00

11:00 DRØMMENES KUPÉ. TOGREJSENS KULTURHISTORIE Ole-Chr. Munk Plum

11:00 DEN YDERSTE GRÆNSE Mikkel Kirkebæk. Moderator: Søren Anker Madsen

11:00

Tandlægernes historie rummer grusomhed og skrækindjagende behandlinger. Men det er også historien om, hvordan en profession udvikler sig fra håndværk til akademisk disciplin.

Togrejsen kan være så meget andet end at komme fra A til B.

11:30 KØBENHAVNS RØDE UNDERVERDEN Morten Møller. Moderator: Simon Ankjærgaard

Tag med kommunistiske spioner og agenter tilbage til 30'ernes hovedstad.

11:50 DE STRIDBARE DANSKERE René Karpantschof. Moderator: Georg Metz

Danmark fik en grundlov, men ikke demokrati i 1848-49.

Hvem var 68’er-generationen? Og hvorfor var den så udskældt?

Kom bag om tiden, miljøet og holdningerne.

Privatfinansierede militærkorps af danske frivillige i de baltiske uafhængighedskrige fra 1918-1929.

11:20 SKANDALE OG KVINDELIST: KLEOPATRA I ROM Tine Bagh og Rune Frederiksen

Det vakte skandale i det konservative Rom, da den ekstravagante Kleopatra besøgte byen.

11:50 DANSKE STATSMINISTRE OG GENFORENINGEN Axel Johnsen. Moderatorer: Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær

Det danske mindretal i Sydslesvig og Danmarks grænse til Tyskland har siden 1920 haft stor politisk betydning.

Middelalderen er på samme tid en sprudlende inspirationskilde og et effektivt middel mod sværmerisk nostalgi.

12:40 FÆDRELANDSSANGENS DANMARKSHISTORIE Lars Christiansen og Jacob Ølgaard Nyboe

Hvordan bearbejdes Sønderjyllandsspørgsmålet i de danske sange, og hvilket danmarksbillede kommer egentlig til udtryk?

12:10 KRISERNES VERDENSHISTORIE MED RÆSON Mikkel Vedby og Lars Struwe Liveudgave af RÆSONs podcastserie 'Krisecast'.

12:00

12:20 MØRK OG MUNTER MIDDELALDER Kåre Johannessen. Moderator: Liv Thomsen

12:30 NÅR FJENDEN FORSVINDER Søren Nørby og Thomas MET Kristensen

Hvordan håndterede det danske flyvevåben udviklingen i årene efter murens fald?

12:50 KORNKAMMER OG KUNSTROV: ROMERNE I EGYPTEN Rune Frederiksen og Tine Bagh

Mange romere var fascinerede af det eksotiske Nillandskab med krokodiller og flodheste.

Hør om den danske læge og anatom Thomas Bartholin, der i 1600-tallet gjorde epokegørende opdagelser ved at åbne og undersøge henrettede forbrydere og ensomme stakler.

13:40 DEN KLEMTE KRONPRINS – DEN GLEMTE KONGE Poul Smidt. Moderator: Christian Kaaber

Frederik 8. er kongen, som er mere kendt for sin akavede død i Hamborg i 1912 end for sit liv.

13:10 SØNDERJYSKE PENGE OMKRING GENFORENINGEN Preben Eriksen

Da metalværdien oversteg småmønternes pålydende, blev skillemønt en mangelvare. Løsningen blev udsendelsen af mange forskellige, og lokale, nødudmøntninger.

13:40 VI ELSKER AT HADE FORSTÆDERNE Poul Sverrild og Mikkel Thelle

Gennem 150 år har forstæderne forandret rammerne om vores liv. Realiteter og myter fra forstædernes hverdagslandskaber.

13:00

13:10 DISSEKTION – UDFORSKNINGER AF KROPPENS INDRE Jesper Brandt Andersen. Moderator: Kristine Snedker

PROGRAM: LØRDAG KLOKKEN 14-18 DR-SCENEN 14:00

14:00 HISTORISKE DAGES FORNYELSESPRIS Mie Ellekilde og Henrik Thorvald Rasmussen

Hvem har i 2019 fornyet måden at formidle historien på?

14:15 ÅRETS HISTORISKE BOG Poul Porskær Poulsen

Hvem har skrevet Årets Historiske Bog 2019? Prisen overrækkes af Poul Porskær Poulsen fra Dansk Historisk Fællesråd.

14:30 ERINDRINGER, KØN OG MAGT Ritt Bjerregaard. Moderator: Birgitte Possing

GRØN SCENE 14:10 KRIG, MAGTKAMP OG ENEVÆLDE I 1600-TALLET Lars Christensen. Moderator: Per Stig Møller

Svenskekrigene vendte op og ned på den gamle samfundsorden. Hannibal Sehested så en opgave i at genrejse Danmark.

14:30 DE DANSKESTE SANGE Ars Nova Copenhagen. Moderator: Jørgen Carlsen

Hvordan er de dansk-tyske relationer afspejlet i den folkelige danske sang? Publikum vil blive indbudt til at synge med.

Hvordan kan erindringer bruges af historikere og interesserede læsere, og hvad betyder det, at erindringerne er skrevet af henholdsvis kvinder og mænd?

15:00

15:00 SULTAN SALADIN. EN MELLEMØSTLIG LEGENDE Jonathan Phillips. Moderator: Adam Holm

Da muslimske styrker under Saladins ledelse i 1187 generobrede Jerusalem, blev årtiers interne muslimske magtkampe mellem fraktioner afgjort.

15:30 DANSK UDENRIGSTJENESTE OG DIPLOMATI I 250 ÅR Ulrik Federspiel, Carsten Staur og Kirsten Biering Moderator: Bo Lidegaard

Nuværende og tidligere ambassadører stiller skarpt på udenrigstjenesten og dansk diplomati i forbindelse med Udenrigsministeriets 250-årsjubilæum.

16:00

16:00 VIKINGERNES VERDEN Jeanette Varberg og Jim Lyngvild

Nordens krigere var ikke kun en bande plyndrende pirater, men frygtede hære fra nord, som aktivt tog del i det voldelige spil om magten i Europa.

16:30 FRU STÆHR OG MYSTERIET OM BABYLIGET PÅ LOFTET Tove Stæhr, Sanne Gottlieb og Jytte Bergmann Moll

I sommeren 2018 finder håndværkerne i en ejendom på Frederiksberg skelettet af et lille barn. Igennem fire programmer har DR afdækket en grum tid i dansk kvindehistorie.

17:00

17:00 HVORDAN GENSKABER MAN BADEHOTELLET? Hanna Lundblad og Benno Blæsild

Hvordan opstod idéen til tv-serien, og hvorfor har forfatterne valgt at lade deres serie udspille sig i en historisk tid?

17:30 DANMARKS DRONNINGER Jim Lyngvild. Moderator: Emma Rønberg

Fantastiske rober og fortællinger om fire dronninger, der satte aftryk i deres samtid.

18:00 – 19:00 NYE SPØRGSMÅL TIL BESÆTTELSEN Clement Kjersgaard, Bo Lidegaard, Birgithe Kosovic m.fl.

Late night special: Hvilke spørgsmål kan og skal historikerne stille til besættelsen? RÆSON inviterer til en times rundbordssamtale.

15:00 DE FØRSTE HØJSKOLER I DANMARK Mikkel Skovgaard

Begyndte den danske højskolehistorie i Rødding eller i Rendsborg, og spillede Grundtvig egentlig nogen særlig rolle?

15:20 KATASTROFEN DER RAMTE FREDERIKSBERG Tim Ole Simonsen og Christian Aagaard Moderator: Simon Ankjærgaard

Hvad gik galt i redningsarbejdet i timerne og dagene efter angrebet på den franske skole?

15:50 DEN GLEMTE INKVISITION Lars Andersen. Moderator: Adam Holm

Med grundloven i 1849 fik vi retssikkerhed med forsvarer og anklager. Eller gjorde vi?

16:20 NYT LYS PÅ 9. APRIL Steen Andersen. Moderator: Per Stig Møller

Hvordan så de danske beslutningstagere på handlemulighederne ved udsigten til et stormagtsopgør? Hvad fik de af informationer, og hvad havde de af forestillinger?

16:40 KVINDE KEND DIN HISTORIE Gry Jexen. Moderator: Anders Olling

Historieformidlingen skal følge med tiden, og kvinderne skal have en naturlig plads. Historieformidling på Instagram.

17:00 DILEMMASPIL – ET HISTORISK VALG Katrine de Waal og Tine Klitgaard Danielsen

Esrum Kloster spiller højt spil og satser hele butikken, når du inviteres til en snak om dilemmabaseret formidling og en spillerunde med dig og alle andre som brikker.

17:30 JAMAICAS HISTORIE PÅ LYDSYSTEM Christian Vollmond og Tormod Holm

Tag på en musikalsk rejse gennem Jamaicas nyere historie fra afkolonisering i 1962 frem til idag.

PROGRAM: LØRDAG KLOKKEN 14-18 BLÅ SCENE Der blev ikke brændt troldfolk i dansk middelalder. Den første troldkvinde blev brændt fire år efter reformationen.

14:20 REJSEN MOD SYD Søren Flott. Moderator: Ole Sønnichsen

15.000 danskere udvandrede i anden halvdel af 1800-tallet til Sydamerika.

14:40 MELLEM FRYGT OG HÅB. NYT SYN PÅ DEN KOLDE KRIG Poul Villaume. Moderator: Christoffer Emil Bruun Én overilet beslutning kunne udløse en 3. verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok.

Står Luther bag den danske velfærdsstat og vores uformelle omgangstone eller bag kvindeundertrykkelse og jødeforfølgelser?

15:20 AUGUST OG MARIE KROGH – ET BANEBRYDENDE PAR Hanne Sindbæk. Moderator: Dorthe Chakravarty Ægteparret Krogh skrev historie, da de for 100 år siden hjembragte opskriften på insulin fra Canada.

15:40 VORES VERDENSHISTORIE Peter Frederiksen

Legen i børns liv, i kulturen og i demokratiet de seneste 450 år.

14:30 TORDENSKJOLDS BJØRN BLEV KONGENS AFTENSMAD Morten Lander Andersen. Moderator: Anders Dalsager Røverhistorier og søforklaringer om den store søhelt.

14:50 FIKTIVE VIKINGER Susanne Clod, Lasse Holm og Lone Mikkelsen Moderator: Maria Helleberg

Hvordan kan tre fremragende forfattere komme med tre forskellige vikingetider?

15:10 HVAD ER NORDSLESVIG? Carsten Porskrog Rasmussen Moderator: Anna Katrine Bønnelycke

Hvordan og hvorfor blev grænsen trukket, som den blev? Og stemte det med resultatet af afstemningerne?

15:00

15:00 DEN DANSKE REFORMATION Morten Fink-Jensen. Moderator: Sørine Gotfredsen

14:10 BØRNS LEGS HISTORIE Søs Bayer

14:00

14:00 MAGI OG TROLDDOM Torben Svendrup

RØD SCENE

15:30 DA VIDENSKABEN OG VERDEN ÅBNEDE SIG Anja Olsen

Matthias Moth var den mest indflydelsesrige og ordentlige embedsmand under Christian 5. I dag er han totalt overset.

Hvordan gør man historiefaget vedkommende for en generation, der er født efter internettet?

Kampenes bitterhed og intensitet nåede et hidtil uhørt niveau i 2. verdenskrigs sidste år.

16:30 DA BORGERSKABET TOG PÅ BADEHOTEL Lene Nørgaard Munch. Moderator: Liv Thomsen

Der var en bunke uskrevne regler, som skulle overholdes, når borgerskabet tog på badehotel.

16:50 DANSKE FRIVILLIGE OG FREMMEDKRIGERE I 100 ÅR Niels Bo Poulsen og Mikkel Kirkebæk

Tusindvis af unge danskere har gennem tiderne ladet sig indrullere under fremmede faner.

For Dannevirkemændene var genforeningen i 1920 et stort nederlag. De havde kæmpet for en historisk grænse ved Dannevirke eller Ejderen.

17:30 HVAD SKAL VI BRUGE BESÆTTELSEN TIL I DAG? Anders Refn, Flemming Quist Møller og Claus Bryld

I Anders Refns storfilm 'De forbandede år' tegnes et dilemmafyldt og alt andet end sort-hvidt billede af Danmark og danskerne under besættelsen.

Mennesker, magtkampe og dagligdag i det ældste København.

16:20 MASŁOCHA – EN DANSK-POLSK KÆRLIGHEDSHISTORIE I KRIGENS SKYGGE Maria Małaśnicka Miedzianogóra

En sand dansk-polsk historie om krig og kærlighed under 2. verdenskrig.

16:40 GENERAL LEVKOVITJS UNIFORMER Jakob Seerup. Moderator: Dorthe Chakravarty

I København findes en af verdens fornemste samlinger af russiske uniformer fra før den russiske revolution.

17:10 SINDBERG – DEN DANSKE SCHINDLER Peter Harmsen. Moderator: Simon Ankjærgaard

Den ukendte historie om danskeren Bernhard Sindberg, der reddede tusindvis af kinesere under Nanjing-massakren i 1937-38.

17:30 BUSSENS KULTURHISTORIE Ole Vang. Moderator: Troels Brandt

Danmarks Busmuseum i Skælskør råder over en samling på 70 rutebiler og busser fra 1925 til i dag – nogle af dem er kørt helt til Historiske Dage.

17:00

17:10 GENFORENINGENS TABERE Kristian Bruhn og Axel Johnsen

16:00 NYE ARKÆOLOGISKE OPDAGELSER FRA KØBENHAVN Hanna Dahlström. Moderator: Camilla Stockmann

16:00

16:00 FRA D-DAG TIL TYSKLANDS KAPITULATION Poul Grooss, Niels Vistisen, Martin Cleemann Rasmussen, Torsten Granov og Peter Præstgaard

PROGRAM: SØNDAG KLOKKEN 10-14 DR-SCENEN

GRØN SCENE

10:00

10:30 BLIXENS AFRIKANSKE EVENTYR Tom Buk-Swienty

10:30 H.C. ANDERSEN PÅ DET KONGELIGE TEATER Henrik Engelbrecht

11:00

11:00 HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT SKABE ÉT TYSKLAND? James Hawes

11:00 DET KROPSLIGT MODERNE GENNEMBRUD Hans Bonde

Karen Blixen ankom i januar 1914 til Afrika med store drømme om et nyt og frit liv. Da hun forlod kontinentet i 1931, var hun ribbet for alt.

Et samlet Tyskland har været en drøm og et mareridt gennem årtusinder, og måske er ideen bare umulig og unaturlig?

I 1819 kommer den 14-årige H.C. Andersen til København.

Drømmen er at blive operasanger – og han opsøger alle og enhver, der måske kan hjælpe ham med at gøre drømmen til virkelighed.

J.P. Müller ville befri kroppen fra snærende bånd, korsetter, hatte og stivede flipper.

11:30 MELLEM KEJSERENS KINA OG KONGENS KØBENHAVN Benjamin Asmussen. Moderator: Søren Mentz 11:30 AFHOPPERNE Jan Rocek og Jesper Clemmensen. Moderator: Ole Sønnichsen I sommeren 1960 sprang to tjekkisk-jødiske familier i vandet i Gedser Havn på flugt fra kommunismen. Jan Rocek overlevede både kz-lejren og kommunistisk undertrykkelse.

12:00

12:00 ZWEIG, ROTH OG BEGYNDELSEN PÅ 2. VERDENSKRIG Volker Weidermann. Moderator: Jørgen Herman Monrad

I sommeren 1936 strømmer jøder, kommunister og dissidenter til den belgiske badeby Oostende for at slippe for undertrykkelse og snarlig undergang.

12:30 FRA GADELEG TIL LEGEPLADSER Benny Schytte

Legepladsens kulturhistorie fra børns leg i gaden til oprettelsen af de første bemandede legepladser.

Lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og fascination af den kinesiske verden i sejlskibenes tid.

11:50 JØDEFEJDEN Bent Blüdnikow. Moderator: Sanne Cigale

Jødepak! Jødefruentimmer! Det handlede om kampen for demokrati – og om retten til at være dansk.

12:10 DET TYSKE KEJSERRIGES FØDSEL Niels Bo Poulsen og Allan Slott Rasmussen Moderator: Anders Lund Madsen

Den fransk-tyske krig blev en demonstration af, hvordan nye teknologier og store værnepligthære forandrede krigsførelsen.

12:40 EN ROMERSK MØNT OG HVAD DERAF FULGTE Asser Amdisen

12:45 SKRAMMELLEGEPLADSENS HISTORIE Ole Schultze Henriksen

En dundertale, der starter i Romerriget og slutter i dag, om den udvikling, økonomi og samfund har gennemgået de seneste 2000 år og til i dag, hvor vi med åbne øjne er ved at kaste velfærdsstaten i afgrunden.

13:00 OPDAG HVEM DU ER MED EN MY HERITAGE DNA-TEST Mia Serra

13:10 DRAMAET OM GENFORENINGEN Simon Ankjærgaard. Moderator: Jesper Clemmensen

13:30 DE FORSVUNDNE ARVINGER Mette Frisk og Adam Jon Kronegh

13:30 HVAD SKAL VI MED MUSEER? Thomas Bloch Ravn. Moderator: Clement Kjersgaard

Den danske skrammellegeplads ses af nogle som det største danske bidrag til verdenspædagogikken siden Kold og Grundtvig.

13:00

Stadigt flere finder deres slægtninge og identitet med et lille mundskrab. Et kig ud i fremtidens slægtsforskning.

Hvem drømmer ikke om at finde en ukendt rig onkel fra Amerika, som de en dag skal arve? Se klip og fraklip fra den populære tv-serie, og hør om næste sæson.

Historien om de dramatiske begivenheder oven på 1. verdenskrig, der førte til, at halvdelen af Slesvig kom tilbage til Danmark.

For 300 år siden fandtes der ingen museer. Hvilken samfundsmæssig rolle skal museerne spille, for at vi også kan have museer om 100 og 200 år?

PROGRAM: SØNDAG KLOKKEN 10-14 BLÅ SCENE

11:00 HVORFOR SKAL DET HELE HANDLE OM GAMLE DAGE? Tina Røssel og Simon Kratholm Ankjærgaard Moderator: Vibe Skytte

11:00

Fortællestafet om gæstgiverkvarterer, H. C. Andersen, bruden, der formørkede solen, natmændenes forbandelser, indlemmede distrikter, vestinderne i Finansministeriet, påskekrisen, yverfrikadeller, hash og pot, blåstrømper, rødstrømper og netstrømper.

10:30 FRA HUSMAND TIL ENERGIMINISTER Jens Bilgrav Nielsen. Moderator: Hans Grishauge

10:00

10:20 BYENS KVARTERER, EKSISTENSER OG HISTORIER Københavns Byvandrerlaug

RØD SCENE Folkehøjskolen var afgørende for fhv. energiminister og bestyrelsesformand for TV 2 Jens Bilgrav Nielsens livsbane.

10:50 FEM FORTÆLLINGER FRA KØBENHAVN Ole Mortensøn

Kanaler, gader, huse, palæer og kirker fra reformationen til vores egen nære fortid.

11:10 DEN DANSKE MODEL Lars K. Christensen. Moderator: Majbrit Berlau

1800-tallets baggrund for de arbejdskampe, der af og til stadig blusser op.

11:30 GYMNASIERNES HISTORIEKONKURRENCE Winnie Færk og Hanne Mortensen

Årets tema er ’Min by’, og førstepræmien er på 10.000 kr.

11:50 BESÆTTELSESTIDEN SET GENNEM PIGEØJNE Maria Helleberg

Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Hvordan formidler man museumsbesøg til små børn? Og overtaler halvdovne teenagere til at tage med på Glyptoteket?

11:20 PÅ SPORET AF ORIENTEKSPRESSEN Torbjørn Færøvik. Moderator: Liv Thomsen

En sansemættet og kulturhistorisk rejse på sporet af legendariske Orientekspressen.

11:50 SPIONAGE, KODER OG OVERVÅGNING Dan H. Andersen og Andreas Marklund

Den raffinerede danske spionagetjeneste under store nordiske krig.

12:10 100 ÅRS HAD OG KÆRLIGHED Axel Johnsen

12:40 ØRSTED OG LYSET Anja C. Andersen

12:30 GENFORENINGEN SET FRA SYD Detlef Siegfried og Jens. A. Christiansen Moderator: Jes Fabricius Møller

Hvert Aar gaar der en Mængde Menneskeliv tabt, som kunne være skaanet, hvis Kendskabet til første Hjælp var mere udbredt.

H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen førte direkte til opdagelsen af, at synligt lys, infrarød og ultraviolet stråling og radiobølger alle er elektromagnetiske bølger med forskellige bølgelængder.

Op- og nedture i et langt og intenst forhold mellem Grænseforeningen og Christiansborg.

12:00

12:10 FØRSTE HJÆLP ER STØRSTE HJÆLP Andelslandsbyen Nyvang

Hvilken rolle har den dansk-tyske grænse spillet politisk og i den almindelige tyskers bevidsthed siden 1920?

12:50 EN BRODER I NØD Hans Christian Bjerg. Moderator: Leif Mortensen

Hvem var de frivillige fra de andre nordiske lande, som deltog på dansk side i de slesvigske krige?

Seksualitet, køn og kærlighed i den danske spillefilms historie.

13:20 SEX, KONGER OG KRISER Dan H. Andersen og Sebastian Olden-Jørgensen

Også konger dyrker sex, ikke sjældent uden for ægteskabet, men hvilken betydning havde det egentlig?

13:40 BESÆTTELSEN: HVILKEN SIDE ER DU PÅ?

Camilla Hjørnholm Olsen. Moderator: Tommy Heisz

Hvad ville du have gjort under besættelsen? Modstandsmand eller medløber, nationens stolthed eller landsforræder?

13:20 GENFORENINGER I GRÆNSELANDE Carsten Porskrog Rasmussen

Folkeafstemninger blev omkring 1920 også brugt andre steder i Europa til at afgøre grænsestridigheder.

13:50 DEMOKRATIETS SIDSTE BASTION Ulla Varnke Egeskov, Helle Nørgaard og Lars Horn

60 meter under Rold Skov ligger den atomsikrede bunker REGAN Vest, som under den kolde krig skulle huse regering, embedsmænd og regenten i tilfælde af krig.

13:00

13:00 DA DYDEN GIK AMOK Søren Birkvad og Peter Schepelern

PROGRAM: SØNDAG KLOKKEN 14-17 GRØN SCENE

DR-SCENEN 14:00

14:00 VINTERREJSE – DJÆVLEPAGTEN MED GOEBBELS Anders Østergaard

I Nazityskland fik jødiske kunstnere mulighed for at fortsætte deres arbejde, hvis det skete i regi af Det Jødiske Kulturforbund – og de udelukkende optrådte for et jødisk publikum.

14:30 TRUSLEN FRA AMERIKA Brendan Simms. Moderator: Henrik Jensen

Adolf Hitlers optagethed af truslen mod Tyskland fra den internationale kapitalisme og Angloamerika har hidtil været overset af historikerne.

14:00 ERNA I KRIG. FRA ROMAN TIL FILM Erling Jepsen og Bo Hr. Hansen

Erling Jepsens roman om Erna bliver nu filmatiseret med Trine Dyrholm i hovedrollen.

14:30 ER MUSEER NOGET FOR FOLKET? Thomas Bloch Ravn og Henrik Zipsane

Kampen om museerne og deres eksistensberettigelse har til tider været hård.

14:50 I KØKKENET MED KAREN BLIXEN Signe Wulff. Moderator: Ole Sønnichsen

For Karen Blixen var gastronomi en kunstart på lige fod med litteratur, musik og maleri.

15:00

15:00 DEN GODE FORRÆDER Bo Lidegaard og Christina Rosendahl. Moderator: Reimer Bo Valg, fravalg og nye erkendelser i forbindelse med produktionen af filmen 'Vores mand i Amerika' om Danmarks tidligere ambassadør i Amerika – Henrik Kauffmann.

15:30 ENGLAND – DET MEST SPLITTEDE LAND I EUROPA? James Hawes. Moderator: Clement Kjersgaard

Gennem århundreder blev Englands splittelse skjult af en fransktalende elite, siden af opfindelsen af Storbritannien og endelig af Det Britiske Imperium.

16:00

16:00 DA KØBENHAVN KÆMPEDE SIG UD AF KRIGENS SKYGGE Lene Floris og Sarah Giersing. Moderator: Ole Sohn Fotografier fortæller levende historie fra 1950’ernes København, der var ved at kæmpe sig ud af krigens skygge.

15:10 'AMAGER 2019'. MALERI AF LOKALIDENTITET Peter Carlsen. Moderator: Søren Mentz

Hvordan kan kunst fastholde en lokalidentitet under forandring?

15:40 STRIKKESALON Marie Koch og Thomas Palmelund Johansen Moderator: Liv Thomsen

Tag dit strikketøj under armen, og hør om strikkekundskabens lange historie.

16:00 SPAREKOST OG MADSPILD Frederikke Heick og Lisbeth Haastrup

Hvordan holdt man i 1917 hus med maden i en krigstid?

Fortællinger og madlavning anno 1917.

16:30 HÆVNENS TIME Ole Retsbo og Nille Westh. Moderator: Hans Erik Havsteen

Genindførelsen af dødsstraffen i 1945 er den måske mest kontroversielle beslutning i dansk retshistorie – og i hvert fald det mest kontroversielle resultat af retsopgøret efter 2. verdenskrig.

Mere viden på Folkeuniversitetet i Emdrup

PROGRAM: SØNDAG KLOKKEN 14-17 BLÅ SCENE Selsø Slot præsenterer mode fra rokokkoen og empiretiden.

14:30 HISTORIE SKÅRET UD AF 'VIRKELIGHED' Susanne Clod og Arne Herløv Petersen Moderator: Maria Helleberg

Er der tale om videnskab eller blind hønes leden, når forfatterens historiske research bliver til prosa?

Den hollandske læge Eddy de Wind har som den eneste skrevet en bog om Auschwitz-Birkenau, mens han sad i udryddelseslejren.

15:30 TUSIND ÅRS TARME Malthe Bjerregård og Adam Bencard

Historisk anekdote-duel om tusind års tarme – fra oldtidens udrensningskure til nutidens fækalietransplantationer.

15:50 FARVEL TIL MØNTERNE? Anders Olling og Hans-Erik Havsteen

Langs den jyske vestkyst ligger tusindvis af tyske betonbunkere, der indgik som del af et samlet invasionsforsvar langs den europæiske Atlanterhavskyst.

14:40 DANSK-TYSKE FORHOLD MELLEM TO GENFORENINGER Karl Christian Lammers. Moderator: Lasse Peter Rodewald Grænsens historie og udviklingen i det dansk-tyske forhold mellem to genforeninger – den danske i 1920 og den tyske i 1990.

15:00 COSMIC TOP SECRET Iben Bjørnsson

Hvad gør man egentlig, når man finder ud af, at ens forældre har arbejdet i efterretningstjenesten under den kolde krig? Man laver da et computerspil om det!

15:00

15:00 ENDESTATION AUSCHWITZ Melcher de Wind

14:10 DANMARK I TYSKERNES ATLANTVOLD Thomas Tram Pedersen og Anna Katrine Bønnelycke Moderator: Liv Thomsen

14:00

14:00 MODE FRA INDERST TIL YDERST Lisa Ørting

RØD SCENE

15:30 BESÆTTELSEN PÅ MUSEUM Søren Tange Rasmussen og Mette Boritz Moderator: Sten Tiedemann

I april og maj genåbner Besættelsesmuseet i Aarhus og Frihedsmuseet i København. Hvad kan vi forvente os?

Pengenes historie fra mønt over veksel, seddel og chip til til vor egen tids utæmmelige hyperkapitalisme.

Hvordan opstår de og bliver udbredt, og hvorfor passer de perfekt ind i vores skabeloner for en god historie?

16:00 SØVÆRNETS TRADITIONER Torben Mikkelsen og Søren Nørby

Hvor kommer søværnets traditioner fra, og hvorfor er det vigtigt at holde dem i hævd?

16:20 DE FORBUDTE BILLEDER Frederik Strand. Moderator: Ole Sønnichsen

Politiets IV. Inspektorat havde til opgave at bekæmpe utugt i Danmark. En forunderlig historie om kampen mellem frisind og censur og den svære balance mellem kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.

Kom et spadestik dybere ned i historien til et væld af forelæsninger på Folkeuniversitetet i Emdrup. Hør fx om Hitlers Berlin, bylivet på Vesterbro og i Istedgade, om opdagelsesrejsende i historien eller katastrofen ingen troede kunne ske – Tjernobyl.

Se det fulde program på fuau.dk

16:00

16:20 DERFOR ELSKER VI EN GOD KONSPIRATIONSTEORI Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen

HERRETOILETTER

DAMETOILETTER

HERULERNE NUMISMATISK FORENING KORSFARERNE VIKTORS FARMOR

CAFÉ

BØRNESPACE

MARIA HELLEBERG SLÆGTSHISTORIE

GARDERHUSAR- BLUE & REGIMENTET GRAY MUSEUM AMAGER

KRIGSHISTORISK DANMARKS FESTIVAL BUSMUSEUM GROTHØSTERGAARD GLYPTOTEKET ANIMATION

GRÆNSEFORENINGEN SSF

SNU DTU

RIGSARKIVET LOUNGE

DANSKE SLÆGTSFORSKERE

TFCVBEREDSKAB

DAGBLADET INFORMATION

RUDERSDAL MUSEER

SLAK

EUROPA-PARLAMENTET

HISTORISK SKALK ATLAS

BALLONPARKEN STEVNSFORT

FRYDENLUND HAASE HØJSKOLEFORLAG HISTORIE

DEN TYSKE AMBASSADE FORLAGET COLUMBUS BILGRAV KLIM

GADS FORLAG

FORSVARSAKADEMIET

DANSK PÆDAGIGISK HISTORISK FORENING

RINGSTED RADIOMUSEUM

ROLLESPILSAKADEMIET

POLITIKEN

SØNDERJYLLAND

BLÅ SCENE

NON NOMEN

ANDELSLANDSBYEN NYVANG

DEN POLSKE AMBASSADE

FORLAGET ÅDALEN

BAG OM BYEN LYDTID / VILD HISTORIE

ROMERNE

RØD SCENE

MEDICINSK MUSEION KØBENHAVNS BYVANDRERLAUG RÆSON INSTITUT KULTUR PÅ SANKT JOSEPH SKINNER TRAP ULFHEDNIR DANMARK

FORSTADS- REGIMENTET MUSEET

BRANDMUSEET

FRILANDSMUSEET DET GAMLE DANMARK

FREIE LINDHART ROSTOCKER & RINGHOF FÄHNLEIN STORYHOUSE WESTFRONT DANMARKSSAMFUNDET 1916

LOUNGE

MOSEDE FORT

TURBINE

DEN GAMLE BY

ETNOVATOR

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

CULTOURS

ESRUM KLOSTER

UDENRIGSMINISTERIET

MY HERITAGE

SIGNERINGSOMRÅDE

KRISTLIGT DAGBLADS FORLAG

GYLDENDAL

SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG CAFÉ

DR-SCENEN

KONTOR

GRØN SCENE

GRATIS BEMANDET GARDEROBE

FORPLADS (PLACERET ANDERLEDES END VIST HER): SØNDERJYLLAND

KØBENHAVNS HISTORISKE FÆGTEKLUB

WW2YANKS

DMKF

TAXIBJARNE

SPORVEJSMUSEET

TIMEWINDER

CIRKUSMUSEET

TFCV BEREDSKAB

PANZERMUSEUM EAST

REGIMENTET

MOSEDE FORT

DANMARKS BUSMUSEUM

ULFHEDNIR

BLUE & GRAY

GARDERHUSARREGIMENTET

PRAKTISK INFORMATION Køb billetter på historiskedage.dk eller ved indgangen. Forsalg: Én dag 120 kr., begge dage 180 kr. I døren (betaling kun med kort og mobil): Én dag 150 kr., begge dage 220 kr. Børn og unge 0-17 år kommer gratis ind. Åbningstider: Lørdag kl. 10-18, søndag kl. 10-17.

Mad og drikke: Øksnehallens café serverer kaffe, kage, lette anretninger og varm mad. Nogle retter er historiske.

Parkering: Af- og påsætning kan ske på pladsen foran Øksnehallen, men parkering er ikke tilladt. Der kan parkeres i området eller i DGI-byens P-hus i Ingerslevsgade.

Kultur på Skinner - en rejse gennem tiden med tog og sporvogn

Mød den levende kulturarv på veteranjernbanerne, Danmarks Jernbanemuseum og Sporvejsmuseet En række veteranjernbaner tilbyder en helt unik rejse med gamle tog og sporvogne i sommeren 2020.

På turen med tog eller sporvogn får I en speciel kulturarvs oplevelse med jer selv som aktører på rejsen tilbage i tiden.

På www.veterantog.dk finder du køreplanerne for de enkelte baner.

Find os på Facebook Kultur på Skinner

Mød os på standen ”Kultur på skinner” l

Danske Veterantog

l

www.veterantog.dk

26/02/2019 11.31

1899

03/06/2019 09.29

100 danmarkshistorier

100 danmarkshistorier Thomas Bloch Ravn

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger. Den lokale konflikt udviklede sig til at handle om retten til at lede og fordele arbejdet og fik arbejdsgiverne til at lockoute 40.000 arbejdere i hele landet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. De 107 dages lockout rystede Danmark, inden arbejdsgivere og lønmodtagere i september 1899 indgik forlig.

Nu skulle den stærkes ret ud, ind skulle medbestemmelse.

Næsten lige siden har vi i skåltaler henført talt om den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel. Men måske er modellen ved at gå op i limningen på grund af Ryanair, Uber og EU.

Museer for folk Aarhus Universitetsforlag

1920

Lars Kjølhede 100 danmarkshistorier Christensen

Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.

September -forliget

15/01/2020 Genforeningen_omslag_aw2.indd 12.15 1

”Aarhus Universitetsforlags blomstrende og velredigerede serie” Weekendavisen

100 danmarkshistorier

100 danmarkshistorier

Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt Universitetsforlag tid. Så kunne deAarhus lære det.

Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.

Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.

Aarhus Universitetsforlag

ISBN 9788771849769 OK 05.08.19

07/11/2019 12.05

100 danmarkshistorier

Hans Schultz Hansen

Genforeningen

100 danmarkshistorier

Lars Andersen

Den glemte inkvisition Aarhus Universitetsforlag

978 87 7184 914 1 OK 2. maj ’19

Den glemte inkvisition_omslag_aw.indd 1

Aarhus Universitetsforlag

Septemberforliget_omslag_aw.indd 1

Lars Kjølhede Christensen, museumsinspektør ved Museerne Helsingør, fortæller om de mange arbejdskampe.

Aarhus Universitetsforlag

Aarhus Universitetsforlag

Museum for folk_omslag_2.korrektur.indd 2

Modstand

Aarhus Universitetsforlag

Tag på guidet rundvisning i museernes historie med Thomas Bloch Ravn, historiker og direktør i Den Gamle By.

Aarhus Universitetsforlag

Niels Wium Olesen

1818

Hans Schultz Hansen Genforeningen – 1920

Endeløse rækker af stenøkser. Montre efter montre. Det var virkeligheden på danske museer omkring år 1900, hvor fokus var på fund, forskning og forhistorie. Men det ville nytænkende museumsfolk lave om på. Nu skulle menneskers liv i centrum, og museer skulle være for nogen. Ikke blot om noget. Derfor så folke- og frilandsmuseer dagens lys, og den fjerne fortidAarhus var ikkeUniversitetsforlag længere vigtigere end den nære tid. Kampen stod også mellem hovedstaden og provinsen.

Mellem Nationalmuseet og de mange nye museer. Men i dag er diskussionen en anden. Danskerne strømmer til de kulturhistoriske museer, og succesen rejser det evigt aktuelle spørgsmål: Hvor skal museerne hen i fremtiden? Så måske kan der anes nye kampe i museumshorisonten.

Den danske reformation Niels Wium Olesen, conet re vent exceptatis dolorpo ribeatium aut am, torro modita consequis eosam, eatemporesci te comnias errovitio.

ISBN 9788772190464 OK 13.01.20

Den danske reformation.indd 1

Lars Kjølhede Christensen Septemberforliget – 1899

Aarhus Universitetsforlag

100 danmarkshistorier

Aarhus Universitetsforlag

Itam cuptas atio omnimporro dissitatur? Ut re, sam exerum fuga. Itatur maio beaquae nonsedi conseriorem nonseriost optat fugia volupiendae volendebit fugia doluptaspe vid modi aperiat iistium quos dolupti voluptur? Entet officimint as eum am, omnimo quia sitaerum faccati istist, odigendam etustoris untia nusdanist aut molo doluptatibus aut aut illa nobitatur aut lignis magnimp orempor roreri simpostrum re in res cust, nonsequ assitasi audame nati con nem rem ercimo illuptasin nus int ommolup tataquo dictus aliciminum aut ut aut molupta quiduci magnihit ius.

Untiusape siminum ea dusantur solectia dem quaepeliquam ent eum facesene odisti dolessinum lant .

Lars Andersen Den glemte inkvisition – 1818

ISBN OK 28.05.19

Bliv døbt i protestantisk vievand, og få konfirmeret din katolske viden af lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Morten Fink-Jensen, der tager dig med på pilgrimsrejse i Danmark og omegn.

Morten 100 danmarkshistorier Fink-Jensen

100 danmarkshistorier

Lars Andersen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, fortæller om 1800-tallets gale og geniale forhørsdommere, der jagtede brutale forbrydere og uskyldige tjenestepiger.

Thomas Bloch Ravn Museer for folk – 1909

Hertugdømmet 1909

Jødefejden

100 danmarkshistorier

Aarhus Universitetsforlag

Carsten Porskrog Rasmussen

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen.

Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket.

Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation.

Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse?

Aarhus Universitetsforlag

Jødefejden_aw.indd 1

100 danmarkshistorier

Bent 100 danmarkshistorier Blüdnikow

1945

Niels Wium Olesen Modstand – 1945

Deltag i den evigt aktuelle fejde om danskhed og mindretal med Bent Blüdnikow, redaktør og anmelder på Berlingske og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet.

100 danmarkshistorier

Morten Fink-Jensen Den danske reformation – 1536

”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.

1536

Aarhus Universitetsforlag

tige

Messepris 1 bog 70 kr.

3 bøger 150 kr.

1819 Normal stykpris 100 danmarkshistorier 100 kr. (vejl.)

Bent Blüdnikow Jødefejden – 1819

vde

Danmarkshistoriens vigtigste begivenheder fortalt af forskere i et lettilgængeligt sprog. 100 bøger a 100 sider på 100 måneder bygger bro mellem fortid og nutid.

Læs mere om serien på 100danmarkshistorier.dk

Carsten Porskrog Rasmussen Hertugdømmet – 1232

g nd

En helt ny danmarkshistorie

07/11/2019 12.19

11/06/2019 10.42

Aarhus Universitetsforlag

Vinder af Historiske Dages Fornyelsespris 2019 28/10/2019 10.36

Mød forfatterne på Historiske Dage den 21.–22. marts 2020 Aarhus Universitetsforlag