Fremtidens kompetencer skal læres i nutiden

FREMTIDENS KOMPETENCER - BLIV KLÆDT PÅ MED MINDSET TRAINERS

Indhold FREMTIDENS KOMPETENCER SKAL LÆRES I NUTIDEN

TEKNOLOGISK INSTITUT SKRIVER MED PÅ DREJEBOGEN FOR INNOVATION I FREMTIDENS UDDANNELSE

SOCIALRÅDGIVERE SKAL KUNNE ARBEJDE MED INNOVATION

SKOLEELEVER BLEV UNDERVISERE I INNOVATION PÅ REKORDTID

SKOLECHEF: 21ST CENTURY SKILLS BLIVER EN DEL AF VORES DANNELSESFUNDAMENT

PÅ RUTSJEBANETUR I EGET MINDSET

MINDSET TRAINERS - FORDI ALLE KAN LÆRE INNOVATION

CENTER FOR IDÉ & VÆKST, TEKNOLOGISK INSTITUT

Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig Institution, der blev etableret i 1906 og er godkendt som GTS-institut af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Teknologisk Instituts samarbejde med erhvervslivet bygger på fortrolighed, tavshedspligt og vores brandpromise. Læs mere på teknologisk.dk og dti.dk

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. er protektor for Teknologisk Institut.

Forsidefoto: Idéudvikling med hænderne på pretotype-stadie.

Fremtidens kompetencer skal læres i nutiden De teknologiske muligheder og hastigt skiftende markedsvilkår forandrer konstant arbejdsmarkedet. Der opstår flere og flere jobs, som vi ikke kendte for bare 10 år siden. Det betyder, at danske børn ikke blot skal uddanne sig til at udfylde jobs som sygeplejerske, skolelærer og tømrer. En voksende del af vores børn skal uddanne sig til jobs, som vi endnu ikke kender til – og de skal uddanne sig til at skabe jobs. Derfor er spørgsmålet om, hvilke kompetencer der nu og fremover efterspørges i en globaliseret, gennemdigitaliseret verden et af tidens vigtigste. Svaret er sammenfattet i begrebet 21st century skills – det 21. århundredes kompetencer.

Uddannelsessektoren skal styrkes Hvor folkeskolen og uddannelsesinstitutioner altid har haft fokus på ’just-in-case’-viden, sætter begrebet 21st century skills fokus på ’just-in-time’-læring. Det er med andre ord blevet mere væsentligt at kunne lære ny viden, og ikke mindst aflære den igen, frem for at besidde viden. Kreativitet, samarbejde, kritisk tænkning, evnen til at håndtere uvished og kommunikation er blot nogle af de temaer, der knyttes til 21st century skills.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

Dem, der i det daglige står for transformationen og det store ansvar med at opbygge og styrke elevers og studerendes kompetencer, er lærerne og underviserne i uddannelsessektoren. Derfor er det afgørende at fokusere indsatsen de kommende år på opbygning af deres kompetencer, undervisningsteknikker, læringsstile og procestænkning samt de rum, der undervises i. Det kræver nye rammer at give plads til at samarbejde, udtænke spændende idéer, arbejde projektrelateret og ligeværdigt samt at forstå problemer og løsninger på nye måder.

Mindset Trainers gennem 45 år På Teknologisk Institut har vi i mere end 45 år trænet og uddannet mennesker, organisationer og virksomheder i at tænke og handle på nye måder. Vi har anvendt vores metoder og erfaringer på tværs af grund-, mellem- og videregående uddannelser. Sammen med elever, studerende, lærere og undervisere har vi udforsket og afprøvet nye metoder, læringsstile og tilgange. Resultaterne er begejstrende og understreger, at de 21. århundredes kompetencer er noget, ALLE kan lære. Tænkningen og tilgangen kan bruges i alle fag, på alle niveauer og i alle uddannelsesretninger. Hvordan vi konkret har arbejdet med kompetenceopbygning kan du læse mere om i dette artikelhæfte.

MINDSET TRAINERS

FOLKESKOLE

Teknologisk Institut skriver med på drejebogen for innovation i fremtidens uddannelse

Konsulenter fra Teknologisk Institut var i skoleåret 2017/2018 tilbage på folkeskolebænken. Ikke for at repetere blækregning og tegnsætning, men for selv at undervise og bringe innovation ind i klasselokalet. Skolelærernes arbejde ændrer sig fundamentalt i disse år. Fra at være alvidende ophøjede orakler, som fylder de undrende elever med alskens lærdom, må de i dag acceptere, at der ude i klasserne sidder elever med langt større viden på adskillige emner. Oveni er lærergerningen midt i at transformeres til et arbejde som metodisk facilitator med målet om både at gøre elever og lærere klogere.

Mens den så håndgribelige og umiddelbart letforståelige IT-del, materialiseret i makerspaces, fablabs og en flodbølge af iPads, i stor stil bevæger sig ind i ’skolestuerne’, kan essensen i nogle af de andre temaer være lidt sværere at indkapsle. Ikke mindst når man skal løse problemer med en innovativ tilgang. Det har vi adskillige årtiers erfaring i og er allerede i færd med at hjælpe flere kommuner med at realisere deres visioner på området.

I såvel gymnasie- som folkeskolereformen lægges der op til at bruge 21st century skills som omdrejningspunkt i undervisningen. De 6 tematikker i 21st century skills hedder:

Det fortæller konsulent Carsten Christiansen fra Teknologisk Institut: - Vi har skabt en særlig model til at integrere design thinking i undervisningsregi. Det handler om, at vi sammen med lærerne integrerer innovationsprocesserne i de fag, hvor det giver mening at bruge dem, forklarer han.

• • • • • •

Dette sker blandt andet i samarbejde med Albertslund Kommune, hvor otte lærere i skoleåret 2017/2018 var i tæt kontakt med innovationskonsulenterne Teknologisk Institut.

Kollaboration IT & læring Videnskonstruktion Selvevaluering Kompetent kommunikation Problemløsning og innovation

De seks temaer danner allerede rammen om fremtidens skole i mange kommuner.

Innovation i de fag, hvor det giver mening

- Vi kommer med metoden, og lærerne kommer med faget. Sammen med lærerne laver vi drejebogen for innovation i fremtidens uddannelser.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

”

Vi kommer med metoden, og lærerne kommer med faget. Sammen med lærerne laver vi drejebogen for innovation i fremtidens uddannelser.

Lærerne følges tæt et helt skoleår Rent praktisk vil lærerne, efter en række introducerende workshops i design thinking, have en innovationskonsulent med sig i undervisningen en dag om ugen, over en periode på et halvt år. Herefter står konsulenten til rådighed yderligere et halvt år som en slags livline for lærerne.

- At have styr på de innovative kompetencer: processerne, metoder og tankegangen, er altafgørende for at kunne leve op til 21st century skills. - Teknologierne derimod vil hele tiden ændre sig og blive forældede, slutter han.

Det er Carsten Christiansens overbevisning, at de otte lærere blev så sikre i innovationsprocesserne, at de nu kan arbejde med at lade budskabet og tilgangen sprede ud til deres kolleger i årene frem. Og selvom de nye teknologiske værktøjer umiddelbart har største fascination, er han ikke i tvivl om, hvad den allervigtigste faktor for at transformere fremtidens skoler er:

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

PROFESSIONSHØJSKOLE

Socialrådgivere skal kunne arbejde med innovation

Det siger adjunkt og socialrådgiver Michelle Skovgaard, der står bag et undervisningsmodul i social entreprenørskab på Professionshøjskolen Absalon. Af Martin Kunzendorf, Teknologisk Institut

– Har du en nøgle, så vi kan komme ind, spørger studerende Charlotte Lange mig forgæves, kort efter jeg har fundet det bookede lokale på Professionshøjskolen Absalon, hvor jeg har sat hende og fire andre socialrådgiverstuderende stævne. Alle fem har netop været til eksamen i Socialt entreprenørskab, innovation og frivillighed – eller blot modul 11D – et valgfrit modul, der dukker op på socialrådgiverstudiets fagpalette, få fag inden den afsluttende bacheloropgave skal skrives. Mens vi en smule apatiske står og glor på dørens elektroniske lås, der afvisende lyser rødt, fortæller Charlotte mig, at de i hendes gruppe scorede et 12-tal til eksamen. Og inden en behjertet indehaver af den rigtige magnetiske dims får os låst ind, er vi allerede langt inde i ambitionerne om at få ført opgavens projektidé, et hotel for prostituerede, ud i den virkelige verden. Da Charlotte Langes medstuderende langsomt triller ind til os, glemmer jeg alt om, at vi sidder i et bemærkelsesværdigt underdimensioneret og lysfattigt lokale, for hver eneste person omkring mig lyser af selvtillid, og talelysten er enorm.

- Jeg synes, gaveboden er åben. Og man kan skabe sin egen vej, siger Tom Skinnerlykke, der studiemæssigt er et halvt år foran Charlotte Lange og blot mangler at skrive sin bacheloropgave for at kunne kalde sig færdiguddannet socialrådgiver. Og dermed kraftigt nærmer sig virkeligheden ude på arbejdsmarkedet. - Der er ikke nogen, der siger, at man behøver at sidde på en forvaltning. Så har man en god idé, så søg nogen satspuljemidler eller fonde og stabl noget på benene, siger han og tilføjer: - Måske har du pludselig skabt noget, hvor du har involveret en masse mennesker, og som er noget andet end at sidde på kommunen og vinge af. - Jeg tænker, at der er masser af muligheder, understreger Tom Skinnerlykke.

Socialrådgivere skal være i stand til at flytte sig konstant Det er initiativtager til og underviser på modul 11D, adjunkt Michelle Skovgaard, ikke overraskende, enig i. Hun har igennem sin egen karriere som socialrådgiver konsekvent arbejdet med social innovation og entreprenørskab. - Vi skal som socialrådgivere kunne arbejde med social innovation, fordi der hele tiden opstår nye problematikker og udfordringer, forklarer hun. - Det gælder ikke mindst, i takt med at den politiske på-

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

”

Vi skal som socialrådgivere kunne arbejde med social innovation, fordi der hele tiden opstår nye problematikker og udfordringer

Ændret mindset på få uger

virkning ændrer sig, uddyber hun. - New Public Management fylder meget, men socialrådgivere skal ikke tage sig af det administrative, men af de sociale problemer, siger adjunkten, der forudser, at den særlige bacheloruddannelse i social administration vil ændre arbejdet fra i højere grad at tage sig af det administrative til at koncentrere sig om at løse sociale problemer. - I dag har mange socialrådgivere en tendens til at makke ret, siger hun. Men at være i stand til at spørge sig selv og hinanden, HVORFOR vi gør, som vi gør, er væsentligt. Alligevel var det de færreste socialrådgiverstuderende, der selv havde valgt at deltage i forårets modul 11D. De måtte ”tage til takke” med dette valgfag, da de sideløbende valgmoduler var fyldt op. - Alle de andre valgfag er kendt stof for de studerende, og det her er mindre trygt, forklarer adjunkten.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

Blandt de studerende, som måtte ”nøjes” var Charlotte Lange. - Personligt var det mine egne lave tanker om mig selv, der fik mig til at tænke, at det her var fuldstændig unødvendigt for mig, fortæller hun. - Men det har rykket mig helt vildt fagligt, siger hun med et beslutsomt blik. Og det var ikke så meget 12-tallet, men snarere begrundelserne, der fulgte med under eksaminationen. - De har sat sig tydelige spor i selvtilliden, og man gik ud med en følelse af ”fuck, det her kunne vi godt finde ud af,” fortæller hun.

Alle har medansvar for at præge samfundet positivt - Det er anden gang, jeg møder holdet. Første gang var dagen, hvor modulet blev skudt i gang, fortæller Rune

MINDSET TRAINERS

”

Vores mål i Mindset Trainers er at give de studerende de rette redskaber til at turde forandre verden.

Rex fra Teknologisk Institut.

og tilføjer, at det måske særligt gælder for faglige grupper som socialrådgivere.

Her blev de studerende introduceret til de grundlæggende innovationsværktøjer af konsulenterne Nicklas Skov Lindbæk og Rune Rex fra Teknologisk Instituts uddannelsestjeneste Mindset Trainers. - Helt overordnet er mit mål, at de studerende genfinder deres kreative selvtillid og derigennem få en proaktiv og entreprenøriel tilgang til at arbejde med idéer, forklarer Rune Rex. - Vores mål i Mindset Trainers er at give de studerende de rette redskaber til at turde forandre verden, fortæller han. - Jeg mener, vi alle har et medansvar for at præge samfundet positivt og ikke kun deltage i det, siger Rune Rex

For at realisere den ambition, er man nødt til at få et mindset, hvor man tror på, at man kan forandre verden. - Tror man ikke, man kan forandre verden, kan man i hvert fald IKKE, siger han. Det er svært at måle et ændret mindset, og derfor er det afgørende at give de studerende nogle værktøjer, der er meget praksisnære og håndgribelige. Derigennem erfarer de, at man ret let og hurtigt kan komme langt med en idé. Og at niveauet for ideen hurtig bliver hurtigt højt. Konkret undervises der i workshops, hvor redskaber som

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

PROFESSIONSHØJSKOLE

design thinking-principper og double diamond-metoden giver de studerende en direkte genvej til at kunne teste og validere koncepter. Efterfølgende bidrager Mindset Trainers med en vejledningsdag, der ved hjælp af en række traditionelle coaching-greb udfordrer de studerende på koncepter og idéudvikling. - Vejledningen er meget ansvarspådragende og tvinger de studerende til at tage maksimalt ansvar for deres idé og deres idés udvikling, fortæller Rune Rex.

Social innovation burde være obligatorisk Studerende Lone Ebdrup deltog også i 12-talsgruppen og kommer, som sine medstuderende, ud af projektet med samme nye tro på evnen til at gøre en forskel - Jeg synes, der burde være meget mere af det, siger hun. - Vi er jo ved at vinke farvel til vores velfærdsstat på en eller anden måde. Så det bliver bare enormt vigtigt, at vi tager fat i de her innovative tiltag og sørger for, at de kommer mere på banen. Jeg synes nærmest, faget burde være obligatorisk, siger hun. Det er karakteristisk for de bedste entreprenørskabsstuderende, at de møder op med stor tro på, at deres

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

idé skal testes, undersøges og realiseres, siger Michelle Skovgaard. - Vi ser at de studerende, som kommer med et stort drive og villighed til forandring, ofte er dem, der når længst, fortæller adjunkten, der på tredje år kører modulet. I det lille mørke mødelokale på Professionshøjskolen Absalon glider snakken efterhånden over i den altoverskyggende bacheloropgave, der afslutter socialrådgivernes uddannelse, og Lone Ebdrup kigger lidt søgende på mig og siger så: - Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det, men jeg går faktisk og småglæder mig lidt til at skrive den afsluttende opgave, fordi man bare kan dykke ned i det, man synes er spændende, og man kan bare gøre det. - Vi har lært at tage ejerskab på en idé og føre den ud i livet. Og man har pludselig styr på det. - Pludselig er man som studerende den, der har noget at sige. Og når man så tænker på, hvor meget vi har nået at lave på så relativt kort tid, tænker man jo ”hold kæft noget stort, man kan komme til at lave …”

MINDSET TRAINERS

FOLKESKOLE

Skoleelever blev undervisere i innovation på rekordtid

I en letforståelige proces, kastede overbygningen på en skole i Vanløse sig ud i at drive innovationsworkshops for andre skoleelever. Med blot fire lektioner bag sig, afviklede et hold overbygningselever fra Katrinedals skole i Vanløse i alt seks innovationsworkshops for 150 andre skoleelever under Creative Maker Mindsets læringsfestival i København i begyndelsen af oktober 2018. Med affaldssortering som problemstilling, en populær innovationsmetode som skabelon og et hav af artefakter til at understøtte budskaberne førte Katrinedal-eleverne sikkert deres deltagere igennem en proces, der startede med problemforståelse og bevægede sig hen mod nogle effektive og velkvalificerede løsningsforslag. Katrinedal-eleverne er blandt de første i landet, der prøver kræfter med valgfaget ’Teknologiforståelse’. De har haft Morten Dahl-Hansen og Kristine Tybjerg fra Teknologisk Institut med sig i klassen fra skoleårets begyndelse. Op til læringsfestivalens start var faglærer Kelly Fjelstrup meganervøs, som hun selv udtrykker det: - Heldigvis kunne eleverne stoffet bedre end mig, og alt var tilrettelagt detaljeret, så det var nærmest bare plug’n’play, fortæller hun. Teknologiforståelsesholdet består af 25 elever, der går i 7.-9. klasse. En af dem er Clara Søager Helth.

- Vi fik kun fire gange til at lære, hvad vi skulle fortælle de andre klasser senere, så det, troede vi, ikke kunne lade sig gøre, fortæller hun. - Men det var vildt sjovt, smiler Clara, der går i 7. klasse, og gennem oplevelsen har opdaget glæden ved at skabe sig et overblik og give det videre til andre.

Umiddelbart abstrakt, men en rigtig fin øvelse Innovationsprocesser handler i høj grad om dybt at forstå det problem, man er i færd med at løse, fortæller Morten Dahl-Hansen fra Teknologisk Institut. - Det er en disciplin, der kalder på at skaffe sig mange indsigter fra forskellige interessenter. For at gøre innovationsprocessen praktisk og umiddelbart let at forstå, giver vi eleverne en række forskellige roller, forklarer han. - Blandt andet gøres eleverne til kaptajner, gruppeledere, ja- og nejhatte, fotografer, presse, observatører og flere andre for sammen at kunne løfte problemforståelser til overraskende højder og på meget kort tid. Samtidig arbejder vi meget med en gennemført anerkendende tilgang, der både motiverer og inspirerer, fortæller Morten Dahl-Hansen. Det fører ofte en overraskende sideeffekt med sig: - Vi oplever næsten altid, hvordan eleverne glemmer deres sædvanlige roller i klassen og i stedet fokuserer på sammen at løse opgaven, fortæller han. Pludselig er det helt andre elever, der viser initiativ end i den almindelige undervisning, uddyber han.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

”

Vi fik kun fire gange til at lære, hvad vi skulle fortælle de andre klasser senere, så det troede vi ikke kunne lade sig gøre.

Selvom forløbets struktur i starten virkede abstrakt på Kelly Fjelstrup, der udover at undervise i matematik og geografi også er kandidat i IT, er hun enig: - Det var meget kaotisk, da klassen startede op, men til festivalen fungerede de rigtig fint sammen, fortæller hun. - De arbejdede flot sammen på tværs af de tre årgange, så det har oven i læringen været en meget fin teambuilding-øvelse. Underviserne fra Teknologisk Institut kom med en meget høj energi, fortæller den erfarne lærer. En energi hun selv har lært meget af. - Jeg er ikke vant til, at man giver high fives og klapper af hinanden hele tiden, men det var superfedt, og jeg har prøvet det efterfølgende i min undervisning, fortæller hun.

Lærer det samme som virksomheder og organisationer Undervisningen bygger på Teknologisk Instituts mangeårige erfaring med at løfte virksomheders, organisationers og borgeres evne til praktisk at arbejde med idéer og innovation. Derfor modtog Katrinedals overbygningselever også meget af den samme undervisning, som store virksomheder og organisationer får, afslører Morten Dahl-Hansen. Foruden elevernes nye læring, har lærer Kelly Fjelstrup også fået ny inspiration. - Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er så god til at give slip på mine elever, indrømmer hun.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

- Igennem dette forløb har eleverne fået meget line. Morten og Kristine var gode til at give slip. Og eleverne kan godt. Man skal bare lige stole på det, siger hun. Den erfarne lærer har efter projektets afslutning reflekteret over, at det ikke nødvendigvis er forkert, at eleverne gør tingene på deres egen facon og nogle gange fejler. - Det var meget rart at arbejde med nogen, der troede mere på eleverne, end jeg nogle gange selv gør, siger hun og understreger at det kunne lade sig gøre, fordi underviserne fra Teknologisk Institut mødte op med en velafprøvet struktur og ramme, som eleverne blev sluppet løs inden for. - Der var en struktur, men eleverne fik selv lov til at udfolde den. Og det var det, der var fedt. Kombinationen af strukturen og frihed blev jeg meget inspireret af, siger hun. Kelly Fjelstrup har ivrigt delt sine erfaringer og oplevelser på lærerværelset: - Det her med at klappe ad hinanden og give high fives, skal vi huske. Og så har jeg pralet rigtig meget af elevernes præstation på læringsfestivalen, fortæller teknologiforståelses-underviseren, der har besluttet sig for at inddrage innovationsmodellen i sin kollegiale projektgruppe og i den fremtidige undervisning. Samarbejdet mellem Katrinedals Skole og Teknologisk Institut er blevet til med støtte fra Otto Bruuns Fond.

MINDSET TRAINERS

FOLKESKOLE

Skolechef: 21st century skills bliver en del af vores dannelsesfundament

Teknologisk Institut har over seks måneder undervist en række af Albertslunds folkeskolelærere i at inddrage innovation i undervisningen, samt introduceret en af kommunens 8. klasser i kunsten at drive innovationsworkshops. I Albertslund Kommune er der stor tradition for at prøve nye eksperimenter af. Derfor er det helt naturligt at være blandt de første i landet, der praktisk arbejder med at udfolde 21st Century Skills i folkeskolen. Et arbejde der er igangsat i samarbejde med Teknologisk Institut. Kommunens skolechef Henriette Kragh ser det 21. århundredes kompetencer som et væsentligt bidrag til selve de unges dannelse og som en naturlig måde at imødegå en foranderlig verden på: - Det handler om at kunne samarbejde, om at kunne tænke nyt, om at kunne tænke kritisk og om at bevæge sig ud i noget, man ikke ved, hvad er, forklarer hun. - Eleverne kan ikke kun klare sig med færdighederne, for de bliver mere og mere overtaget af teknologi, siger hun. - Når vi arbejder med elevernes 21. århundredes kompetencer, er det for at klæde eleverne bedre på til fremtiden. Både på arbejdsmarkedet, personligt og som medborgere i et demokrati. Derfor tænker vi kompetencerne som en del af vores dannelsesfundament, forklarer Henriette Kragh.

Nye undervisningsformer tænder eleverne Henriette Kragh understreger, at det kan gøres med en bred pallette af måder til at få for eksempel innovation ind i undervisningen på. Det er selve tænkningen, der skal endnu mere ind i skolerne og de enkelte klasser, siger hun og understreger, at det kan blive en del af mange forskellige fag og ligeså mange forskellige forløb. Samtidig viser den praktiske innovationsundervisning sig som et kærkomment tilbud til de elever, der har et behov for at læring på en anderledes facon, fortæller Albertslunds skolechef. På et skolerådsmøde hørte hun en forælder berette om sin søn, der normalt aldrig fortalte om sin skolegang. Men efter en dag med bygning af prototyper i LEGO havde han pludselig åbnet op og kunne slet ikke lade være med at fortælle, hvor fedt det havde været. - Det kan virkelig meget for mange børn, fortæller Henriette Kragh. Og når lærerne arbejder med det, og forældrene oplever det, bliver der en stolthed og en energi i det, som gør, at man tager nogle flere med sig på vejen mod det 21. århundredes kompetencer.

Men pas på udstyrsfælden I Albertslund kobler man endvidere det 21. århundredes kompetencer sammen med FNs 17 verdensmål. Når vi ser på det 21 århundredes kompetencer udspringer de jo netop af et behov for, at både individet og samfundet,

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

”

Det handler om at kunne samarbejde, om at kunne tænke nyt, om at kunne tænke kritisk og om at bevæge sig ud i noget man ikke ved, hvad er.

rustes bedst muligt til fremtiden. De 17 verdensmål er et udtryk for nogle af de største udfordringer, verden står over for lige nu og er derfor et godt anker for arbejdet med kompetencerne. - Hvis man ikke bare skal ind og få nogle LEGO-klodser til at køre rundt, men hægter undervisningen op på at skabe en bedre verden, bliver det langt stærkere, siger Henriette Kragh. Hun råder andre kommuner til at passe på med udstyrsfælden. Det er ikke nok blot at fylde nogle lokaler med maskiner, selvom den dimension også er fascinerende,

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

forklarer hun. Derimod får man grundlæggende de mest langvarige resultater, ved at man fra start involverer de mennesker, der skal arbejde med at udvikle undervisningen i hverdagen. Både blandt lærerne, i ledelsen og i forvaltningen. Samtidig bør man holde sig for øje, at teknologien er fed, men det er langt vigtigere at stille de gode spørgsmål, lade eleverne prøve kræfter med at løse rigtige problemer og lade dem bruge teknologien i deres løsninger slutter hun.

MINDSET TRAINERS

ERHVERVSAKADEMI

På rutsjebanetur i eget mindset

13 deltagere på KEA og Teknologisk Instituts Mindset Accelerator fik i november helt nye perspektiver på hvordan iværksætterdrømmene realiseres. Deltagerne på udviklingsforløbet Mindset Accelerator mødte op for at styrke deres konkrete produktidéer, men endte i stedet med selv at få en ny tilgang til entreprenørskab. - Det har været grænseoverskridende at skulle inddrage andre i mine tanker. Men i det her forløb bliver man tvunget til det, fordi der sidder en masse mennesker, som gerne vil hjælpe en.

- Vores mål er at styrke mennesker i at bruge innovation, for at udfordre de problemer, vi oplever, så vi kan skabe et ’i morgen’, der er bedre end ’i dag’. Kun ved at blive i stand til at forstå, hvilke reelle problemer mennesker har, kan vi skabe løsninger, som er relevante, og som skaber værdi for andre, siger hun.

Sådan reflekterer designteknolog og teknisk beklædningsdesigner-studerende Søs Hviid Birkelund, der har deltaget i Mindset Accelerator. Et forløb, som Teknologisk Institut og Københavns Erhvervsakademi KEA kører som elite-program for KEAs studerende.

- Vi giver de studerende en række kompetencer, der kan bruges til alt muligt. De får en masse værktøjer, så de kan forandre verden til det bedre på alle mulige planer, siger Line Gram Frøkjær. Både i iværksætterregi, men i særdeleshed også ude i virksomhederne.

Gennem seks onsdage er hun, sammen med 12 andre særligt udvalgte studerende, blevet introduceret til at arbejde med idéer, med udgangspunkt i ’Jobs to be Done’-teorien, design thinking-modeller og andre entreprenørielle metoder og værktøjer. Men først og fremmest har Søs og hendes medstuderende været på rutsjebanetur i egne mindset og måske opnået et dybere kendskab til egne menneskelige ressourcer.

- Og det er der brug for, understreger hun.

Målet er at styrke menneskers evne til at skabe reel værdi - Mindset Acceleratoren handler dybest set om at tur-

de handle på sine idéer, i stedet for at sidde derhjemme bag computeren og overtænke dem, fortæller Line Gram Frøkjær fra Teknologisk Institut, der har har stået i spidsen for undervisningen.

Fuck up minutes - Et af de konkrete værktøjer, som vi arbejder med, er at hylde de fejl, vi alle sammen laver, fortæller Line Gram Frøkjær. - Kun ved at lave fejl, bliver vi klogere på svaghederne i vores idéer, og det er vejen til at gøre dem endnu bedre, fortæller hun. For at illustrere hvilken guldgrube af nye refleksioner og

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

”

At være villig til at begå fejl giver mig mulighed for at ændre og forme min idé løbende og forhåbentlig nå et andet og bedre sted hen i sidste ende.

viden, der ligger i fejl, fik de studerende meget tidligt i forløbet muligheden for at fortælle hinanden om mere eller mindre pinlige fejltagelser gennem livet.

- At være villig til at begå fejl giver mig mulighed for at ændre og forme min idé løbende og forhåbentlig nå et andet og bedre sted hen i sidste ende, konkluderer hun.

Søs Hviid Birkelund delte blandt andet historien om, hvordan en gratis prøveperiode på en digital ydelse pludselig havde kostet hende en mindre formue, da hun havde glemt alt om at framelde den igen.

Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine idéer med andre

- Generelt så jeg tidligere mine fejl som en refleksion af mig selv, fortæller hun. Det fik mig i høj grad til at søge efter perfektion, og jeg havde derfor svært ved at dele mit arbejde med andre, fortsætter designteknologien, der gennem acceleratoren har fået et mere nuanceret forhold til fejl. - Selvom jeg stadig foretrækker ikke at lave for mange fejl, har jeg det langt bedre med dem nu, og jeg ser værdien i den læring der er i at begå fejl. Hvis ikke man begår dem, er det fordi, man ikke har taget chancer eller udfordret sig selv nok. Så fejl er vigtige, understreger Søs Hviid Birkelund.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

Selvom deltagerne inden acceleratorens start blev bedt om at medbringe konkrete idéer til produkter eller serviceydelser, har fokus primært været på deltagernes tilgang til at arbejde som entreprenører. Søs Hviid Birkelund troppede op til forløbet med en gammel ambition om at skabe et bæredygtigt tøjmærke med udgangspunkt i 1930’ernes mode: - Det giver rigtig god mening, at det ikke er så produktorienteret, og at man bare vil prøve at pushe et eller andet ud på et marked, som ikke nødvendigvis er der. Jeg kan godt forstå, at der er mange, der går nedenom og hjem allerede inden de får vakt deres idé til live, fordi der ikke er et marked for det, siger hun.

MINDSET TRAINERS

”

Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine idéer med andre.

Det er til gengæld ikke altid så let som det måske lyder, fortæller Line Gram Frøkjær: Det er en total menneskelig mekanisme, at man vil holde sig på tryg grund, i stedet for at konfrontere virkelighedens ukendthed, siger hun. - Jeg tror vi alle sammen har en indre magnet, der forsøger at trække os tilbage til komfortzonen, men det er ikke der vi rykker os eller bliver klogere på vores idéer, understreger hun.

Hvis jeg kender problematikken allerede, er der jo ingen grund til at spørge Et budskab de studerende både har kæmpet med at acceptere, men alligevel har taget til sig: - Det er nemt at lytte til dem, som tapper ind i det, jeg selv tænker, men at lytte mere til det der går imod, hvad jeg havde tænkt, er straks sværere. Og særligt svært er

det at bruge det til noget konstruktivt, fortæller Søs Hviid Birkelund. Omvendt har forløbet adskillige gange vist designteknologen, at det netop er her, hvor indsigter er fuldstændigt afgørende, hvis man vil opnå succes med sin idé. - Hvis jeg kender til en bestemt problematik i forvejen, er der jo ingen grund til at have andre til at fortælle mig det, smiler hun. At lytte mere til konstruktiv kritik har været med til at drive mit projekt i lidt andre retninger, end jeg selv havde tænkt. Jeg har det med at sidde med tingene oppe i hovedet og ikke lade dem komme videre. Men det har givet mig rigtig meget at få det italesat, fordi det er noget, jeg har været rigtig dårlig til. Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine ideer med andre, slutter Søs Hviid Birkelund.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

Mindset trainers - fordi alle kan lære innovation

I disse år er der et enormt fokus på, at elever og studerende skal lære om og forstå nye teknologier. Men teknologforståelse alene er ikke løsningen på fremtidens udfordringer. Vi tror på, at menneskelig innovationskapacitet, dvs. evnen til at forstå sammenhænge, problemer og behov og omsætte disse til relevante løsninger, er langt vigtigere. Derfor mener vi, at det er vigtigere at arbejde med børn og unges innovative kompetencer før de teknologiske.

Opkvalificering af innovative kompetencer Folkeskoler og uddannelsesinstitutioner er i disse år tvunget ud i at tænke og udvikle nye undervisnings- og organiseringsformer, som fremmer elever og studerendes kreative og innovative kompetencer. Der skal tænkes i helt nye læringsstile, og det er ikke let at få passet ind i en i forvejen travl arbejdsuge. Derfor har vi gennem de sidste 45 år udviklet og forfinet konceptet ”Mindset Trainers”, der integreres i den eksisterende undervisning. Vi mener, det er den optimale måde at forankre ny viden, metoder, kompetencer og processer på. Målsætningen er gennem en struktureret uddannelse at give lærere og undervisere kompetencerne til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning, hvor man anvender praktiske innovationsmetodikker til at inddrage ny viden, samarbejde med eksterne og udforske nye teknologier.

Supplerende læringsstil med fokus på innovation Mindset Trainers tager udgangspunkt i innovationsmeto-

den Design Thinking og fungerer som et supplement til øvrige læringsstile. Mindset Trainers sætter både rammerne for den kreative og eksperimenterende tankegang og giver et indgående kendskab til praktiske værktøjer. Lærere og undervisere bliver med denne tilgang i langt højere grad facilitatorer, der skaber et innovativt læringsmiljø for elever og studerende. Helt konkret giver Mindset Trainers lærerne og underviserne de bedste forudsætninger for at dygtiggøre elever og studerende i at arbejde med en problemstilling, undersøge den, opsøge viden, få gode idéer, lave prototyper samt validere og nyttiggøre løsningen.

Fremtidens værdiskabere Målet er at sikre både teoretiske, faglige og praktiske færdigheder og samtidigt skabe motivation, læring og trivsel. Tilgangen gør også, at eleverne og studerende, uanset niveau, oplever at kunne bidrage, udvikle sig og få succesoplevelser, da kreativitet ikke handler om at være dygtigt til at læse eller regne. Færdighederne gør dem i stand til at arbejde med opgave- og problemløsning på nye måder, der understøtter efterspørgslen på de 21. århundredes kompetencer. På den lange bane bliver de fremtidens værdiskabere, der er med til at skabe udviklende, bæredygtige og konkurrencedygtige virksomheder og organisationer.

For mere info om Mindset Trainers, kontakt: Carsten Christiansen Tlf.: +45 72 20 30 24 E-mail: cc@teknologisk.dk

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS

TEKNOLOGISK INSTITUT

Center for Idé & Vækst Teknologisk Institut

Udvikling af menneskers evne til at nytænke er bærende i vores tilgang til innovation. Mindset, praksis, virkelighed, relationer, viden og bæredygtighed udgør grundstammen i vores innovative DNA.

Mindset. Vi træner og transformerer dit

Viden. Vi benytter søgemetoder, som ind-

kreative mindset, og giver dig evnen til at tænke åbent, så du kan betræde nye, ukendte stier for at finde nye løsninger.

samler viden om teknologi, produkter, processer og anden information, der er relevant for at skabe nye idéer og løsninger.

Praksis. Vores tilgang er praksisbaseret -

Relationer Stærke innovationsprocesser

fra den tidlige idéskabelse til implementering. Vi anvender strukturerede processer og prototypeteknikker. Test, lær, skil det ad. Test igen.

involverer relevante personer, kompetencer og viden. Vi anvender åbne og involverende processer, som skaber relationer, dialog og bringer mennesker sammen.

Virkelighed. Først når vi har forstået

Bæredygtig. Vi hjælper med at designe,

opgaven rigtigt, kan vi skabe de rigtige løsninger. Vores tilgang og metoder fokuserer på at skabe en dyb forståelse og empati for udfordringen, problemet eller behovet.

forandre og forankre processer og kulturer, som understøtter arbejdspladsers evne til at skabe vedvarende, bæredygtige og værdiskabende idéer, koncepter og løsninger.

TEKNOLOGISK INSTITUT

FREMTIDENS KOMPETENCER

MINDSET TRAINERS



Innovationscentret - Teknologisk Institut



Innovationscentret - Teknologisk Institut



@ideogvaekst



www.teknologisk.dk/innovation



innovation@teknologisk.dk



Tilmeld nyhedsbrev på www.teknologisk.dk/27900