1 minute read

Tips & hacks

Next Article
VIND MED IDENYT

VIND MED IDENYT

Fjern den sure lugt

Sure sko stinker. Så her kommer hele to tricks, der fjerner lugten.

Undgå fugleklatter med reflekterende CD’er

Er du den heldige ejer af en altan eller en terrasse, har du sikkert haft den tvivlsomme fornøjelse, at fuglene bruger din afslapnings­ oase som toilet. Med et par gamle CD’er kan du imidlertid nemt lave et fugleskræmsel og få din terrasse for dig selv. Hæng CD’erne op ved hjælp af fiskesnøre, og lad dem dreje i vinden. Skiverne vil reflektere solens stråler, og fuglene vil blive skræmt væk. CD’erne kan også pyntes, så de bliver en dekorativ del af din have.

Dekorativ bordskåner

Ungernes gamle puslespil behøver ikke ende på lossepladsen – brug dem i stedet som dekorative bordskånere. Mal først brikkerne i en farve, der matcher dit interiør, og fastgør dem derefter i puslespils­rammen med lim. Puslespillet skal selvfølgelig være af træ.

Billige planteposer

Hvorfor købe dig fattig i planteposer, når du kan lave dem selv? Tag et par gamle jeans, klip benene af, og sy bunden sammen – eller lad som her benene sidde. Derefter kan du fylde bukserne med jord og plante dine planter i dem. Plants in pants, værsgo!

1 2

Drys bagepulver i skoene, og støvsug det op igen efter cirka 12 timer. Bagepulveret vil absorbere stanken og gøre dine sko vellugtende igen.

Stanken i dine sure sko stammer fra bakterier, som dør ved lave temperaturer. Pak derfor skoene ind i en pose, og stil dem ud i nattefrosten, eller læg dem ned i fryseren.

Perfekte pandekager

Brug en tom ketchupflaske til at lave perfekte pandekager. Fyld flasken med pandekagedej, og pres dejen ud på panden. Med tricket undgår du samtidig det sædvanlige svineri med pandekagedej på køkkenbordet.

This article is from: