1 minute read

Haven lige nu

Next Article
VIND MED IDENYT

VIND MED IDENYT

Af hortonom og haveekspert Lotte Bjarke

Nellikerod med peach melba-farver

Rød nellikerod er en yndefuld forårsstaude, der blomstrer allerede fra maj med skyer af små blomster, der ligner miniatureroser. Den nye sort ‘Pretticoats® Peach’ har det fineste farvespil i hindbær- og ferskenfarvede nuancer og udmærker sig ved en meget smuk og langvarig blomstring.

Prisvindende dansk rose

Den nye rose ‘Royal Estelle’ i Plant’n’Relax-serien fra danske Roses Forever er opkaldt efter den svenske prinsesse Estelle, der er datter af kronprinsesse Victoria. Det er en blomsterrig buketrose, der blomstrer længe med store, smukke, duftende roser i en delikat lys abrikosfarvet nuance.

Nyheder fra planteriget

– spørg efter dem på din

Lokale Planteskole

Buksbom perfekt til krukker

Buksbom ‘Faulkner Unique Choiz’ er en ny, dansk sort af buksbom, der adskiller sig fra den mest udbredte sort ved at have en mere opret vækst, en smuk form og bittesmå, blanke blade. Den kan klippes i facon som andre buksbom, men er rigtig fin til krukkerne med sin naturlige vækstform.

This article is from: