1 minute read
QUBE STÅLTAG
by Metrotile®
Beregn selv prisen på dit tag
Beregn selv pris, mængde, bestil tilbud og dan dig et visuelt overblik af dit nye eller renoverde hjem. metrotile.dk/tagberegner
297,60 håret af første gang uden at skulle køre frem og tilbage flere gange. Dermed sparer du også tid,” forklarer Martin Mogensen og konkluderer:
De nye elektriske beskærersakse er så stærke, at de kan klare både den almindelige havesaks’ og ørnenæbbets opgaver. En model som denne fra Einhell kan p.t. fås for omkring 500 kr.
“Nu kan batterierne rent faktisk konkurrere med de gammeldags maskiner, som jo forurener og er pisseirriterende i et villakvarter.”
Beskærersaksen bliver elektrisk
En anden batteridrevet nyhed blandt haveredskaberne er den elektriske beskærersaks. Den er med sit 18-voltsbatteri så stærk, at den overflødiggør både den traditionelle havesaks og ørnenæbbet.
“De grene, du normalt kan have svært ved at klippe over, tager den uden problemer. Særligt hvis du er lidt ældre og har svage fingre – eksempelvis på grund af gigt – skal du kigge efter sådan en. Arbejdet bliver betydelig nemmere,” fortæller Martin Mogensen.
Med de elektriske beskærersakse kan du typisk klippe op til fire centimeter tykke grene over. Og modsat eksempelvis en grensaks behøver du ikke et stort manøvrerum for at udføre arbejdet –du kan stå inde midt i en busk og gøre det af med de tykke grene.
Ifølge testredaktøren er der ikke den store forskel på de forskellige mærkers beskærersakse. Sikkerhedskravene til det danske marked er nemlig så store, at samtlige mærker holder stor kvali- tet. Dog kan du med fordel købe en beskærersaks fra samme mærke som dine andre batteridrevne haveredskaber. Så kan du nemlig benytte det medfølgende batteri i dem også.
Robotplæneklippere med GPS
Denne sæson vil vi også opleve en helt ny generation af robotplæneklippere indtage de danske græsplæner.
De nye modeller er udstyret med GPS, hvilket gør en – ofte ikke specielt dekorativ – kanttråd rundt om plænen og det tilhørende (grave)arbejde overflødige.
“Modellerne kræver kun én indledende opmåling inden brug. Den indbyggede GPS-teknologi er så præcis, at man bare skal gå rundt langs plænens kant en enkelt gang for at lave en præcis måling på få centimeters nøjagtighed. Derefter vil robotten fremover holde sig inden for denne afmærkning”, forklarer Martin Mogensen.
Det er slut med kanttråd med den nye Segway Navimow robotplæneklipper. Til gengæld skal du slippe 17.000 kr. for modellen til den mellemstore græsplæne på op til 1.500 m.
Eneste minus er, at de nye modeller er ret dyre. Derfor kan du også nøjes med bare at købe en robotplæneklipper uden GPS, mener Martin Mogensen.
“Hvis man skal købe en plæneklipper, giver det faktisk snart ikke mening at købe andet end en robot. Prisen på dem er nu så fornuftig, at alle kan være med,” lyder hans vurdering. •