8 minute read

Mette Helenas sommerhus

LÆS OGSÅ OM: Sofie Linde Niels Krause-Kjær Svend Brinkmann Lene Beier

METTE HELENA OM SIT SOMMERHUSPROJEKT: “Min far mener, jeg mest har brug for en bulldozer”

Mette Helena har haft mere at se til, end hun havde planlagt. Men hun har ikke fortrudt.

MIT HUS- & HAVEPROJEKT: Indretningsekspert og dommer i TV 2’s ‘Nybyggerne’ Mette Helena Rasmussen har fået sin sag for med istandsættelsen af et gammelt sommerhus, hun overtog i foråret. Alligevel holder hun – til tider næsten krampagtigt – fast i, at borebiller i fundamentet, en mår på taget og ekstreme orangemyreangreb også har en vis charme …

Fire af de i alt fem annekser.

Tekst Mette Trudsø Foto Privatfotos

Hvad er det seneste projekt, du har lavet i hus og have? “Jeg har købt et sommerhus, som jeg overtog i april. Det ligger ved Sejerøbugten 100 meter fra vandet – og det er så også det bedste, man kan sige om huset lige nu. Jeg vidste godt, at det trængte til en kærlig hånd, men det har budt på mange overraskelser.”

Kan du give et par eksempler? “Jeg var udmærket klar over, at huset havde en vandskade over indgangspartiet, men der har vist sig også at være en større og mere alvorlig vandskade over selve stuen, og hele gulvets fundament er råddent og angrebet af borebiller.”

Hvad har du så gjort? “Jeg havde heldigvis tegnet en rigtig god ejerskifteforsikring. Jeg var meget i tvivl og gjorde

“Jojo, far, myreangreb er da supercharmerende ...”

“Sagde du ejerskifteforsikring? Ja tak!”

mig mange overvejelser om, om det nu også var nødvendigt, men indtil videre har de 20.000 kr., jeg brugte på forsikringen, tjent sig godt ind.”

Kan du så overhovedet være i huset? “Ja, altså, min far mener, jeg mest har brug for en bulldozer, mens jeg krampagtigt prøver at holde fast i, at jeg har købt et gammelt sommerhus, der bare skal have en kærlig hånd og have malet køkkenet. Men nu skal der så laves nyt fundament, nye installationer og nyt tagpap …”

Men har din far i virkeligheden ret? “Det kunne han måske godt have … Men jeg synes, der er vidunderligt. Jeg elsker gamle ting og vil så gerne have, at det hus bliver godt og sundt. Man finder jo også ud af, hvordan vi mennesker er gode til at indordne os – vi springer rundt på spærene, og min søn og jeg har lagt nogle brædder, så vi kan komme frem og tilbage til komfuret, der trods alt virker.”

Hvor stort er huset? “Selve huset er 110 kvadratmeter, og så er der fem mindre huse – annekser, skure og værksteder – rundtomkring. Det var noget af det, jeg faldt for – jeg kunne se de her forskellige gæsteuniverser for mig, og mine to børn kunne få hver deres anneks.”

Har de så fået det? “Ja, altså … min søns sommerhusdrøm var at få et hus kun til gaming. Men da det begyndte at blive varmt i vejret, lagde jeg mærke til en underlig lugt derinde, og det vrimlede ud med myrer fra under fodpanelerne. Så pillede jeg fodpanelet af, og mens jeg hamrede og bankede, væltede det ud med sure myrer. Da beklædningen kom af, og jeg kom ind til isoleringen, kunne jeg se, at den nærmest var blevet til Grauballemanden. Den var helt sort, og hele den ene bagvæg var fuldstændig angrebet af orangemyrer, som netop angriber træværk og får træet til at rådne. Så havde jeg MyreExpressen ude for at forgifte dem – de lignede ghostbusters …”

Så det er ikke blevet færdigt? “Nej, man bliver jo bremset i sin gør det selv-trang, når man skal have besøg af taksatorer, afvente afgørelser og have andre til at udbedre det. Jeg er egentlig ret handy og god til mange ting, så jeg kan godt blive frustreret over det, jeg ikke kan finde ud af. Det er ret forløsende selv at fikse tingene og ikke være afhængig af nogen eller noget.”

Hvem har ellers været involveret i istandsættelsen? “Jeg har hyret en entreprenør til at rådgive mig og styre pro-

cesserne i den rigtige rækkefølge, i takt med at projektet er blevet forskudt og stadig mere uoverskueligt. Og så har jeg jo rigtig mange søde Instagramfølgere, der har bakket mig op hele vejen, og som jeg har inviteret på arbejdsweekend. Der kom 17 mennesker fra hele landet, så vi slog telte op i haven, og jeg købte ind, så vi kunne få noget lækker mad. Og så blev der ellers ryddet op, haven blev ordnet, og huset gik fra gråt til sort på en meget effektiv og enormt sjov weekend, hvor vi blandt andet pludselig sad og havde gin smagning med en kvinde fra Chile.”

Hvor meget har du selv fingrene nede i projektet lige nu? “Jeg har lige været i gang med at sætte nogle gamle, brugte vinduer i de små skure, som jeg er ved at optimere. Jeg føler mig som Marie-Antoinette, der går ude i min landsby og tager mig af de små annekser, mens jeg holder fri fra det totale kaos i selve sommerhuset. Jeg har heldigvis også noget malerarbejde tilbage. Jeg nyder at stå med den mindste rulle og pensel og male ét bræt ad gangen, det er SÅ godt for hjernen og tankerne.”

Når du at blive færdig, inden vinteren sætter ind? “Det ved jeg overhovedet ikke. Men mange af mine følgere vil gerne komme og hjælpe den første uge af september, og ellers må jeg jo afvente de rigtige håndværkere.” Hvad er det bedste råd, du har fået undervejs? “At lave et moodboard, inden jeg gik i gang. Jeg er spontan og lystbetonet og skal styre mig for ikke at købe alt muligt. Men stylist Katrine Martensen-Larsen rådede mig til at lave en planche over materialer, farver og den overordnede stil, jeg gerne ville ramme i sommerhuset. Så hver gang jeg har fået lyst til at købe en koboltblå stol, har jeg kunnet huske mig selv på, at den ikke vil passe ind, og at hvis jeg bare følger planen, skal det nok blive godt. Og så valgte vi gulvet – et douglasplankegulv – som er det vigtigste for boligens udtryk. De andre ting kan man altid ændre.”

Hvad er den bedste idé, du har fået undervejs? “Det var selve det at købe et sommerhus. Det har været pissegodt for mig. Jeg har haft en periode med mange svære ting i mit liv og havde brug for at lave noget helt konkret og fordybe mig i noget praktisk. Det har været vidunderligt at få fokus lidt væk fra sig selv og være oprigtigt frustreret over nogle borebiller, en mår på taget og nogle mus. Og hold kæft, hvor har jeg fået mange gode naboer! At få sommerhus er næsten som at få en hund – man kommer hele tiden i snak med nogen.”

Er du nogensinde gået i stå eller har haft lyst til at give op undervejs? “Nej – ikke endnu. Jeg har prioriteret at være her så meget som muligt og har sørget for at holde masser af sommerferiepauser, hvor jeg går ned og bader og ser masser af solnedgange. Jeg kan næsten ikke have flere billeder i min telefon, så det er meget hyggeligt, selvom det er kaotisk.” ■

SORTE FUGER

kan blive helt rene igen med nyt produkt

Med et nyt kit kan du få helt rene vindueskarme eller en flot brusekabine igen. Du skal hverken have sved på panden, besøg af en håndværker eller særlige talenter for at bruge ProtoxFugeRen. Og det virker.

En ellers ren og lækker brusekabine kan godt få et trist look, når fugerne med tiden bliver sorte og grimme af skimmelsvamp. Det er der heldigvis kommet en helt ny og effektiv løsning på. Det er nemlig lykkedes for virksomheden Protox at udvikle et kit, som ikke bare fjerner den overfladiske skimmelsvamp, men også fjerner de dybereliggende misfarvninger.

Vi har virkelig været i tænkeboks for at løse det, fortæller direktør Bo Mogensen fra Protox. Og vi er kommet frem til en totrinsløsning, som først fjerner den eksisterende skimmelsvamp på overfladen af en hård eller blød fuge i brusekabinen eller i et vindue, og bagefter går ind og påfører en gel, som fjerner de sorte farvepigmenter i dybden, forklarer han.

VIRKER SELV I SOMMERHUSE

Protox FugeRen har været på markedet siden 1. april, og Bo Mogensen har kun fået gode tilbagemeldinger. Der skal nemlig ikke ’de store talenter’ til at bruge ProtoxFugeRen, for der følger en grundig brugsanvisning med produktet. Og så har vi også udarbejdet videoer, så man kan se, hvordan man gør, hvis man ikke er typen, der gider læse brugsanvisninger, siger Bo Mogensen med et smil.

Vi har testet alle andre produkter på markedet, og enten så lugter de fælt, eller også virker de ikke så godt. Vi har ikke set andre produkter på markedet, som kan det her, siger Bo Mogensen om ProtoxFugeRen.

ProtoxFugeRen kan købes i de fleste byggemarkeder og koster mellem 400 og 500 kr.

This article is from: