Idrætsliv oktober - 2023

DM-UGEN

Hurtigere, højere, stærkere

Plads til alle Sæt mangfoldigheden på dagsordenen!

Ministeren

Jakob Engel-Schmidt om at være foreningsmand, fodboldfan og frivillighedens minister

FRIVILLIGT FOKUS

Tema: Er frivilligheden i dansk idræt under pres?

Jesper Nøddesbo og andre frivillige kommer med et bud

SPORTSPRÆMIER DEKI

VÆRS’GO

– dit (gratis) klippekort til Horsens

Hos os i Horsens kan du ringe til Mette og Morten, hvis du har brug

gå til håndbold, hvilken skole, der er helt rigtig for dit barn, hvor du

Værs’go – og et stort velkommen.

Mette Munk Morten Muriel

Mette Munk Morten Muriel

ILDSJÆL

Egentligt bryder jeg mig ikke om overskriften i denne leder. Eller rettere sagt: Betegnelsen frivillig ildsjæl har altid irriteret mig lidt. En sjæl, der brænder frivilligt. Det lyder lidt voldsomt og dramatisk. Gør det ikke?

Ikke desto mindre er det et ord, vi bruger igen og igen i dansk idræt – og i den grad også i spalterne her i magasinet. Måske i mangel af bedre. For hvordan beskriver man på den perfekte måde en person, der frivilligt bruger noget – eller meget - af sin ganske sikkert sparsomme fritid på at hjælpe andre mennesker med at dyrke idræt i et foreningsfællesskab?

Jeg har ikke svaret på mit eget ordkløveri. Men det, vi til gengæld har i dette nummer af Idrætsliv, er en masse fokus på idrættens mange mange frivillige kræfter, og i det store frivillighedstema tillader vi os også at stille spørgsmålet: Er frivilligheden i idræts- og foreningslivet under pres? Både og, lyder det i en frisk foreningsundersøgelse, som netop er blevet udgivet. Danskerne vil i den grad stadig gerne bidrage til det store idrætsfælleskab, men konklusionen i undersøgelsen er også, at frivilligheden er under forandring og kan tage mange andre former, end vi måske har været vant til tidligere.

Med andre ord: Engagementet, lysten til at hjælpe og kærligheden til idrætten og fællesskabet er der bestemt stadig. Men det er også værdier, der skal nurses og vedligeholdes. Sker det, forsætter flammen hos landets hundredtusinder af frivillige – ja ildsjæle – forhåbentligt med at brænde på.

IDRÆTSLIV

Idrættens Hus

2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29

idraetsliv@dif.dk

Magasinet udgives af DIF og udkommer fire gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 62 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion

Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk

24 41 12 13

Skribenter Malte Storm Madsen, Frederikke Lønstrup-Kliim, Jacob Melgaard, Jonas Hjortdal,

Layout

Formegon ApS 1508

Abonnementer Marina Børsting marb@dif.dk

21 94 13 80

Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Tryk

KLS PurePrint

Oplag

15.000

Annoncer

FL Reklame fl@flreklame.dk

Tlf. 70 22 18 70

Forside Heidi Lundsgaard

Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

DET SKAL VÆRE SJOVT

Sender størstedelen af danske idrætsforældre deres børn ned i den lokale idrætsforening, fordi forældrene drømmer om, at deres børn bliver nye superstjerner som Lionel Messi eller Serena Williams?

Det kunne man godt tro, hvis man ser nogle af de tv-dokumentarer, som gennem årene er blevet bragt om de mest ekstreme forældre, der udlever egne bristede sportsambitioner gennem deres børn. Og derudover dukker der er også med jævne mellemrum historier op om forældre, der ikke kan holde sig i ro på sidelinjen. Forældre, der råber og skriger af både dommere, trænere og små udøvende børn på banen.

Men virkeligheden er heldigvis en anden. Det ved vi, for vi har fået Center for Ungdomsstudier til at spørge 2.518 forældre til børn mellem 0 og 12 år om, hvad de ønsker, at deres børn får ud af at være i en idrætsforening.

Forældrene måtte afgive tre svar, og topscorer med 79 procent blev svarkategorien ’at mit barn har det sjovt’. På andenpladsen (61 procent) kom kategorien ’at mit barn er en del af holdet/fællesskabet’. Først et godt stykke nede

ad listen kom en forventning om, at ’at mit barn får succesoplevelser i stævner/kampe/opvisninger’ (25 procent). Jeg er rigtig glad for resultatet af undersøgelsen. For de danske idrætsforeninger er netop eksperter i at få børnene til at have det sjovt og få dem til at indgå i fysiske fællesskaber.

Derfor overrasker det mig heller ikke, at samme forældreundersøgelse viser, at ni ud af ti forældre er tilfredse med deres børns idrætsforening.

Men undersøgelsen vækker også nogle tanker i mig. Måske kunne klubber, forbund og DIF blive endnu bedre til at reklamere for fællesskaberne og trivslen, når vi skal byde nye medlemmer velkommen. Det er i hvert fald det, som forældrene efterspørger.

Der er intet i vejen med, at børnene bliver dygtige til deres idræt. Det er vigtigt, at de oplever, at de bliver bedre, når de øver sig. Det er en god lektie at have med i resten af livet, og det giver selvtillid. Men forældrene leder i første omgang efter et sted, hvor barnet har det godt og er sammen med andre.

Børnene har masser af fællesskaber, men rigtig mange af dem er digitale. De ser i langt mindre grad hinanden fysisk i dag, end for bare få år tilbage. Jeg husker selv disse fysiske fællesskaber som noget uvurderligt og forstår til fulde forældrene, som ønsker, at deres børn også oplever disse fællesskaber. Derfor kigger de i retning af idrætsforeningerne, som er en af de få tilbageværende arenaer, hvor telefonerne ikke er fremme hele tiden.

Idrætsforeningerne udbyder med de trivselsfremmende fysiske fællesskaber et eftertragtet produkt, som ikke længere er en hyldevare i Danmark. Det produkt skal vi ikke bare være stolte af, men tale højt og bredt om. Vi skal gøre alle og især forældrene opmærksomme på, hvad børnene får i idrætsforeningerne.

Når forældre sender deres børn til foreningsidræt, så forventer de, at børnene har det sjovt og kommer til at indgå i fællesskaber. Det betyder mindre, om barnet skal blive god til sin idræt

Foto: Lars Møller

TRÆNINGSLEJR I FYRTÅRN TOMMERUP

Sportspakke pr. pers. 360 kr/døgn

(dækker overnatning og fuld forplejning)

Ring og hør nærmere

Tallerupvej 85 • 5690 Tommerup • Tlf.: +45 6376 7670 info@fyrtom.dk • fyrtårntommerup.dk

TÆTTERE PÅ FRIRUMMET

Beklædning & udstyr skabt til at holde. Designet til friluftsliv. 20% medlemsrabat.

Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Næstved, Odense, Kolding, Aarhus, Randers & Aalborg eller på friluftsland.dk

ROYALE VÆRTSBYER

Med Kronprinsen i spidsen har Royal Run nu afsløret værtsbyerne for Royal Run ’24.

Det enorme royale og efterhånden traditionsrige motionsevent kommer denne gang til Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg.

Royal Run ’24 finder sted 20. maj 2024, og salget af startnumre åbner den 9. november 2023.

Læs mere på royalrun.dk.

Foto: Lars Møller

KÆMPE BØRNESATSNING TAGER FORM

DIF har fundet de første 22 spydspidsforeninger på Sjælland og i Midtjylland, der skal tegne den store børnesatsning ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, som blev lanceret tidligere på året.

Projektet, der er støttet af AP Møller Fonden, indebærer blandt andet, at der skal ansættes en række børne- og ungeansvarlige, som skal hjælpe foreningerne til at styrke arbejdet med børn og unge.

”Vi er blæst bagover af den store interesse, vi har mødt. Det

VERDENS FØRSTE

IDRÆTSHERBERG

Herberget, Kollegiet Gl. Køge Landevej i København kan nu som det første herberg i verden bryste sig af at være et idrætscertificeret herberg.

Idrætscertificeringen, som er søsat i et samarbejde mellem

OMBOLD, VIA University College, WeShelter og DIF, betyder, at herberget forpligter sig til at gøre idrætten til en del af den socialpædagogiske praksis i arbejdet med beboerne.

”Med idrætscertificeringen har vi på herberget fået et større fokus på idræt som et pædagogisk redskab. Både for de beboere, som har været vant til at deltage i vores fysiske aktiviteter og for dem, der ikke har været med på idrætsvognen. Vi oplever allerede, at idrætten styrker fællesskabet blandt beboerne og er med til at bygge bro til fællesskaber uden for herberget,” siger Kjeld Ebdrup, forstander på Kollegiet Gl. Køge Landevej.

har været fantastisk at mærke foreningernes lyst til at samarbejde med andre lokale foreninger med en fælles agenda om at styrke børne- og ungeindsatsen både i foreningen og lokalområdet. Vi tror på, at vi sammen med vores specialforbund og foreninger kan løfte idrætten i hele Danmark," udtaler Frans Hammer, næstformand i DIF.

Læs mere om "Fremtidens Idræt for Børn og Unge" og se alle offentliggjorte spydspidsforeninger på dif.dk.

SÆT FOKUS PÅ TRIVSEL OG BALANCE

Foreninger, der gerne vil sætte spot på den naturlige krop og skabe et miljø, hvor sundhed, præstation og trivsel er i balance, har nu mulighed for at bestille en gratis workshop til deres unge udøvere.

De unge deltagere inviteres ind i et rum, hvor ingen svar er rigtige eller forkerte, men hvor der med oplysning og fælles dialog reflekteres over flere af de temaer, som fylder i atleternes hverdag og idrætsliv.

Det er foreningens unge medlemmer, dvs. piger og drenge i alderen 14-18 år, der kan deltage i workshoppen.

Kurset er gratis og kræver kun, at man opretter sig som bruger i DIF's e-læringsportal på ie.dif.dk.

FASTHOLDER HÅRD KURS

De nordiske olympiske og paralympiske komitéer samt de nordiske nationale idrætsforbund gentager nu deres modstand mod at lukke russiske og hviderussiske atleter ind i varmen. Det sker efter et nordisk møde i Nuuk i Grønland, hvor situationen om atleter fra Rusland og Belarus i international idræt blev drøftet. Siden det seneste nordiske møde i februar er den internationale olympiske komité, IOC, kommet med en anbefaling til de internationale forbund om at tillade atleter fra de to lande at konkurrere under neutralt flag

”Situationen omkring krigen i Ukraine har ikke ændret sig. Derfor fastholder vi vores holdning om ikke at åbne for russiske og belarusiske atleter og officials i international sport,” lyder det i den fælles udmelding fra de nordiske lande.

FLERE STORE SPORTSEVENTS?

Efter succeserne med blandt andet EM i fodbold i 2021 i København og Tour de France i Danmark 2022 vil regeringen have flere store sportsog cykelevents til Danmark. Derfor har repræsentanter fra regeringen blandt andet besøgt VM i cykling i Glasgow for at se på forholdene:

”Vi har den seneste tid set, hvordan Jonas Vingegaard og de andre danske cykelryttere på fantastisk vis har skabt eufori på tværs af Danmark – ligesom de danske ryttere gjorde det, da Tour de France var i Danmark sidste år. Den begejstring er med til at samle os og binde os sammen, og den skal vi have mere af. Derfor vil regeringen have flere store sportsevents til Danmark,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

GLADERE BØRN I SKOLEN

En aktiv skoledag giver ikke kun sved på panden. Det giver også smil på læben og ro i hovedet for landets skolebørn, når man både lærer med hovedet og med kroppen.

Derfor har DIF netop offentliggjort et nyt udspil med ønsker om blandt andet; minimum fire idrætstimer om ugen, bedre uddannelse i krop og bevægelse på alle læreruddannelser og et styrket samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger.

”En aktiv dag er ét af de mest veldokumenterede midler til at styrke sundhed og trivsel blandt børn og unge. Derfor er det frustrerende at følge, at de gode ambitioner om en mere aktiv og varieret skoledag ikke bliver ført ud i livet på mange skoler,” udtaler Frans Hammer, næstformand i DIF.

Læs hele DIF’s skoleudspil på dif.dk

VEJEN TIL PARIS

Verdens største sportsbegivenhed nærmer sig, og det danske OL-hold tager stille og roligt form med løbende OL-kvalifikationer.

”Det kommende år bliver vanvittigt spændende. Her skal vi forhåbentlig sikre over 100 OL-kvalifikationer til danske atleter, så vi kan sende et dansk hold på over 120 atleter i omkring 20 sportsgrene til OL i Paris næste sommer,” siger Søren Simonsen, der er chef de mission i DIF.

Det danske hold har i skrivende sikret sig OL-kvalifikation i otte sportsgrene. Få overblikket på www.OL.dk

INDSTIL EN FORENING SOM ÅRETS IDRÆTSFORENING

Danske Spil og DIF kårer også i 2023 Årets Idrætsforening. Sidste år kom der 724 indstillinger, og prisen gik til Cykling Odense. Nu er der igen åbnet for, at man kan indstille en forening, der har gjort en særlig indsats - og vinderen af prisen modtager 100.000 kroner.

Som noget nyt vil der efterfølgende blive udvalgt dobbelt så mange finalister som tidligere – seks i stedet for tre. Finalisterne vil blive udvalgt i følgende geografiske områder: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark (uden Fyn og øerne) og Fyn og øerne. De fem finalister, der ikke vinder prisen, vil hver modtage 10.000 kroner.

Alle kan indstille en forening. Det vil sige medlemmer, forældre og andre pårørende til medlemmer og også foreningen selv. Fristen for at lave en indstilling er 22. oktober, og indstillingerne laves på adressen https://www.dif.dk/arets-idraetsforening

Vinderen afsløres i forbindelse med det store Sport 2023-show i Jyske Bank Boxen i Herning den 6. januar.

Veteran og deltager i en af de 47 Veteran Matches, som DIF i foråret har afholdt i forbindelse med kampe i Metal Ligaen (ishockey), Herreligaen (håndbold), NordicBet Liga og 3F Superliga (fodbold)

CITAT LIGE PÅ MÅLSTREGEN

74 procent af de voksne borgere i Bevæg dig for livets 26 visions- og partnerskabskommuner er idrætsaktive. Det viser en ny undersøgelse, og det er så tæt på en af de overordnede målsætninger i Bevæg dig for livet-visionen, som man overhovedet kan komme. Her skal minimum 75 procent nemlig være idrætsaktive i 2025.

Sammenligner man med tallene fra samarbejdets begyndelse, var det kun 62 procent i 2018 og 61 procent i 2019, der normalt dyrkede idræt eller motion. Blandt de mest populære aktiviteter findes vandreture, styrketræning på egen hånd og løb. Spørgeskemaet er besvaret af 27.805 tilfældigt udvalgte borgere fra visions- og partnerkommunerne i alderen 18-75 år.

KÆMPE SPORTSFEST VENTER

Billetsalget til DR’s store tv-show Sport 2023 er nu åbent.

Ved Sport 2023 fejres et forrygende sportsår (som ikke engang er slut endnu).

De største stjerner i dansk idræt kommer, landets mange frivillige skal hyldes, og et nyt legendarisk medlem af Sportens Hall of Fame skal kåres. Det hele pakkes ind i et forrygende show med masser af musikalsk underholdning.

Sport 2023 finder sted den 6. januar, og billetter kan købes via mch.dk

VIDSTE DU, AT…

du og din forening på sitet dif.dk/raadgivning-og-stoette/stoettemuligheder, kan få overblikket over en lang række støttemuligheder.

Man kan også læse mere om udvalgte puljer med forskellige formål, tjekke beskrivelser af lånemuligheder, finde link til legathåndbogen samt blive klogere på kommunal støtte.

”Det rører mig helt ind i knoglerne, at toppen af dansk elitesport går sammen om at give alle os veteraner en helt særlig anerkendelse for vores indsats ude i verden"

DANS, CURL, SVØM OG SKYD

Danmarks Motionsuge byder på tusindvis af idræts- og motionsaktiviteter. Uanset hvilken aktivitet du har lyst til at prøve, så byder programmet på noget for alle.

Det er blevet efterår. Dagene bliver kortere, træerne gule og udetimerne færre. Men midt i efterårstusmørket lyser uge 41 op. For her ligger Danmarks Motionsuge og lokker med latter og sjov, bevægelse og fællesskab – uanset hvor i Danmark du bor.

I år er det tredje gang, Danmarks Motionsuge afvikles i uge 41, og siden starten i 2021 er konceptet kun vokset. Idrætsforeninger i hele landet er med og deler i denne specifikke uge ud af deres bevægelsesglæde og fællesskab. Alle tilbud og arrangementer er gratis og åbne for alle.

Dans Danmark er med

I Dans Danmark er man gået all in på Danmarks Motionsuge. Fredag den 13. oktober er udnævnt til at være Dansens Dag, men danseglade danskere vil hele ugen kunne vælge mellem masser af forskellige dansetilbud, som foreninger i hele landet disker op med. Fra standarddans, latin og folkedans til hip-hop, disco, breakdance og seniordans –der er noget for enhver smag.

”Det er jo et oplagt udstillingsvindue for alle de forskellige dansediscipliner, som spor-

DANMARKS MOTIONSUGE

Danmarks Motionsuge sætter hvert år hele landet i bevægelse i uge 41 og alle er velkomne. Det er en anledning til at prøve en motionsform, du måske ikke har prøvet før, og dyrke motion i byrummet, i naturen, i skolen, på arbejdspladsen –og naturligvis i idrætsforeningerne og klubberne over hele Danmark.

ten rummer, og som henvender sig til vidt forskellige publikum. Her får du chancen for at prøve flere discipliner helt gratis, ”siger udviklingskonsulent Dorthe Topp Larsen i Dans Danmark.

Mange tilbud

På Danmarks Motionsuges hjemmeside viser kalenderen lige nu, at der i løbet af ugen er omkring 200 tilbud til de danseinteresserede, men Dans Danmark håber på endnu flere:

”Vi hjælper vores foreninger med markedsføring og omtale af deres arrangementer, så uanset hvor du bor, vil du forhåbentlig nemt kunne finde et arrangement i nærheden,”

siger Dorthe Topp Larsen.

Dansk Curling Forbund har ligesom Dans Danmark opfordret deres foreninger til at deltage i Danmarks Motionsuge, så der bliver også mulighed for at prøve kræfter med den lille sten på glat is rundt om i hele landet. For ikke at tale om skydning, bueskydning, ishockey, kickboxing, judo, ju-jitsu, bowling, fodtennis, volleyball, krolf og mange andre idrætter, som også indgår i Danmarks Motionsuge 2023.

Se alle arrangementer på danmarksmotionsuge.dk

DIF UDDANNELSER 2024

DIF DIPLOMTRÆNERUDDANNELSE

Diplomtræneruddannelsen har gennemgået en grundig opdatering, så uddannelsen er mere moderne og i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte træneres ståsted og behov.

Du kan allerede nu gå ind på www.dif.dk under ”Uddannelser” og læse meget mere om diplomtræneruddannelsen. Vi tilbyder både et ordinært-forløb, som tager 11 måneder og/ eller et turbo-forløb som tager 5 måneder.

Ordinært-forløb starter den 27. januar 2024 og slutter i november 2024 – deadline for tilmelding den 26. november 2023

Turbo-forløb starter 20. august 2024 og slutter december 2024 – deadline for tilmelding den 21. juni 2024

Tilmelding til uddannelsen skal ske via hjemmesiden under ”Diplomtræneruddannelsen”, og der er allerede nu åben for tilmelding på www.dif.dk

MENTAL COACHING 2024

Få styr på den mentale coaching og få de nødvendige redskaber. Med mental coaching kan du bedre, som træner, hjælpe udøveren med at tackle mentale udfordringer, som nervøsitet, stress og/eller koncentration.

DIF Mental Coaching 1 starter med første modul den 8. april 2024 og har tilmeldingsdeadline den 8. februar 2024

DIF Mental Coaching 2 starter første modul den 26. august og har tilmeldingsdeadline den 27. juni 2024.

Der er allerede åben for tilmelding både til DIF Mental Coaching 1 og DIF Mental Coaching 2.

Læs mere om DIF Mental Coaching på www.dif.dk under DIF Mental Coaching 1 og 2.

TIP 1

Vælg en tillidsrepræsentant med tavshedspligt, som ikke-heteroseksuelle kan betro sig til.

TIP 2

Lav et konkret afsnit om jeres LGBTI+ politik i foreningens vedtægter og vælg en LGBTI+-tovholder, som sørger for, at emnet bliver ved med at være på dagsordenen på klubbens møder.

TIP 3

Gå ind på www.blivgamechanger.dk og få inspiration og værktøjer til, hvordan I kan skabe et mere rummeligt miljø i jeres forening.

SÆT MANGFOLDIGHED PÅ DAGSORDENEN

I idrætten skal der være plads til alle. Bliv en #gamechanger-forening og vær med til at skabe forandring.

Der skal være plads til alle – og det gælder også i sportens verden.

Derfor kan det være en god idé, at man som idrætsforening tager aktiv stilling til, hvordan man siger fra over for alle typer diskrimination og arbejder med foreningens mangfoldighed.

En mulighed for at gøre sin idrætsforening mere rummelig, så eksempelvis LGBTI+ personer kan føle sig inkluderede, er at tilmelde sig som en #gamechangerforening.

Alle er velkommen i Herlev

En af de 50 klubber, der har valgt at være en del af #gamechanger indsatsen, er Herlev Ishockey Klub og Herlev Eagles.

”Vi vil gerne arbejde mere aktivt med kul-

tur, adfærd og tone i en til tider hård sport med en ekstrem vinderkultur,” siger bestyrelsesmedlem i Herlev Eagles, Daniel Engstrup. Han uddyber:

”Vi vil både involvere trænere, ledere, ligaspillerne og ungdomsholdene, men også forældrene. Vi har udpeget to rollemodeller på ligaholdet, som fungerer som ambassadører og skal tydeliggøre over for resten af truppen og omverdenen, hvorfor projektet er vigtigt.”

Udover at klubben arbejder med indsatsen på daglig basis, har den også stablet et stort dragshow på benene. Her deltager otte dragqueens på skøjter som optakt til en ishockeykamp i Metal Ligaen. Med dragshowet vil Herlev Ishockey Klub markere, at alle er velkomne i skøjtehallen.

Hvad kan I gøre?

Som forening er der flere nemme trin, som I kan følge for at gøre en forskel for seksuelleog kønsminoriteter i jeres forening.

Det første skridt er at vedtage, at alle mennesker må være en del af jeres klub – uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Herefter er det vigtigt, at jeres trænere og spillere kender til klubbens holdning og position.

Kommunikér, at der er nultolerance overfor diskriminerende sprogbrug. Synliggør også jeres position via ekstern kommunikation. I kan hente gratis materiale til dét på blivgamechanger.dk.

Til sidst, men ikke mindst: Skriv under på at blive en #gamechanger-forening. Det kan også gøres på blivgamechanger.dk.

Sælg Børnehjælpsdagens Adventskalender 2023

Tjen penge til klubben og styrk fællesskabet Tjen op til 18 kr. pr. solgt skrabelod.

Hvert eneste solgte julelod er med til at støtte og styrke et anbragt barn i Danmark.

Salgsperiode:

1. okt 2023 – 1. jan 2024

L æs mere og tilmeld jer: WWW.BHD.DK/JULELOTTERIET

FRIVILLIGHEDEN ÆNDRER SIG

DIF og DGI har i to nye store undersøgelser taget temperaturen på frivilligheden i landets godt 9.000 idrætsforeninger. Danskerne ønsker fortsat at bidrage frivilligt til idrætsforeningernes arbejde. Men det er i højere grad til mere afgrænsede opgaver..

Danskerne er fortsat interesserede i at være frivillige. Faktisk har andelen af frivillige aldrig været større, og ingen steder er danskerne lige så frivilligt aktive som i idrætten.

Til gengæld ses der i øjeblikket et større opbrud i måden, vi er frivillige på. Vi ønsker i langt højere grad at være periodisk frivillige end tidligere, og det bliver sværere at motivere til de længerevarende tjanser i bestyrelsesarbejdet og til trænergerningen. Det er nogle af hovedkonklusionerne fra

to store nye undersøgelse af frivillighedsområdet, som netop er landet. Den ene er en undersøgelse blandt formændene i DIF og DGI’s idrætsforeninger, mens den anden er en befolkningsundersøgelse blandt danskere mellem 15 og 90 år foretaget af Epinion.

”De yngre generationer har fortsat et enormt ønske om at gøre en forskel. På den måde er der ikke så meget, der er ændret. Men når man kigger længere ned i tallene, så er det tydeligt, at frivilligheden er under opbrud. Vi er frivillige på

nye måder og med nye opgaver, og det peger på en stor omstilling i foreningerne de kommende år,” siger Christina Hoffgaard, der er analytiker i DIF. Hun har fra DIF’s side stået i spidsen for et større analysearbejde, der har taget temperaturen på frivilligheden i landets godt 9.000 idrætsforeninger under DIF og DGI.

Stort potentiale

Der er masser af positive historier, der dukker op, når man dykker ned i undersøgelserne. Så lad os begynde med dem.

”Den gode nyhed er, at den næste generation af danskere fortsat har et ønske om at være frivillige i foreningerne. Men hvor vi før har haft en opfattelse af frivillighed som bestyrelsesarbejde eller som instruktør eller træner, så er der langt flere, der gerne vil bidrage på andre måder og vide, hvad de siger ja til,” siger Christina Hoffgaard.

I undersøgelsen peges der blandt andet på områder med et særligt potentiale for at blive frivillige. Det drejer sig om de ældre samt de yngre.

”Vi kan se, at særligt de to aldersgrupper viser interesse for at engagere sig mere i det frivillige arbejde. Men der er forskel på, hvor potentialet ligger. De ældre er i høj grad en resurse i forhold til de administrative opga-

ver, som kan frigive resurser til udvikling af foreningen,” siger Christina Hoffgaard og fortsætter:

”Omvendt har de yngre frivillige et stort behov for at gøre en forskel og at kunne se et meget tydeligt resultat af deres arbejde. Det er en virkelig stærk drivkraft, som man fra bestyrelsernes side skal være opmærksom på.

Frivillighed under opbrud

Der er en overvejende positiv stemning i foreningerne, hvor to ud af tre formænd generelt ser positivt på fremtiden. Der er dog også foreninger, der har udfordringer med at rekruttere frivillige. Det er særligt til de tungere administrative opgaver med

HENT HJÆLP OG INSPIRATION

Jo flere hænder, jo bedre. De frivillige er kernen i den gode forening. På sitet bevaegdigforlivet.dk/foreningsudvikling får du brugbare råd til, hvordan din forening både kan rekruttere og fastholde de frivillige. Her finder du materialer, tips, podcast og videoindslag, der inspirerer til det daglige arbejde med frivillige.

Det siger danskerne:

• 87 procent ser idrætsforeninger som vigtigt for lokalsamfundet

• 86 procent har et positivt syn på frivillighed

• Potentielt frivillige motiveres af at hjælpe andre, indgå i et socialt fællesskab og bruge personlige kompetencer

• De største barrierer er manglende tid, manglende kompetencer og manglende kendskab til muligheder.

bestyrelsesarbejde og arbejdet som træner eller instruktør, hvor henholdsvis 44 og 36 procent af de adspurgte foreningsformænd oplever udfordringer med at engagere frivillige.

”Undersøgelsen bekræfter min oplevelse af, at der er foreninger derude, der er bekymrede for deres aktivering af frivillige. Samtidig peger den også på muligheder, fordi der er så mange endnu ikke engagerede i foreningerne, der gerne vil bidrage. Nu bliver vores opgave i den kommende tid at finde ud af, hvad der holder dem tilbage og hvordan vi kan hjælpe foreningerne til at udnytte potentialet,” siger næstformand i DIF Thomas Bach.

For at sætte handling bag ordene har DIF sammen med DGI de kommende år sat frivillighed på toppen af agendaen i Bevæg dig for livet-samarbejdet. Her er en arbejdsgruppe nu i gang med at omsætte den nye viden til værktøjer, der skal ud at virke i idrætsforeningerne hurtigst muligt.

Politisk hjælp på vej

Der er dog også andre end idrættens organisationer, der har planer om at komme foreningerne til undsætning. Politisk bliver forandringerne i frivilligheden også bemærket.

Skiftende regeringer har gjort meget ud af at anerkende de frivillige kræfter, der binder vores samfund sammen. Og lige så populært har det været at flage, at man gerne vil fjerne

bureaukratiske benspænd. Den nuværende SVM-regering er ingen undtagelse, og kulturminister Jakob Engel-Schmidt har benyttet enhver lejlighed siden tiltrædelsen i december til at påpege behovet for at skabe bedre vilkår:

”Vi er i et land, hvor frivilligheden blomstrer, men frivilligheden skal ikke opleve benspænd. Det ligger mig utroligt meget på sinde,” siger han i denne måneds store portræt her i magasinet.

Sammen med erhvervsminister Morten Bødskov har han inviteret forskellige organisationer fra blandt andet idrætten til at komme med forslag til, hvordan man kan fjerne benspænd for de frivillige. Og de første tiltag er på vej i år.

Ildsjælens fremtid

Selvom mange foreninger oplever udfordringer med at tiltrække frivillige til særligt de tunge opgaver, så er det fortsat et fåtal, der arbejder strategisk med rekrutteringen. Det er endnu mere udtalt blandt de mindre foreninger med under 100 medlemmer, hvor kun 1,4 procent har en strategi eller en fremgangsmåde for at rekruttere frivillige og en ansvarlig for området:

”De potentielle frivillige stiller i højere grad krav til, at der skal være et klart why i deres arbejde. Det gør, at foreningerne skal være bedre til at gøre foreningen attraktiv for frivillige på samme måde, som mange arbejder med medlemsrekrutteringen. Vi skal have de sociale fællesskaber og meningsfulde opgaver frem i vinduet, når vi henvender os og beder nogen om at give en hånd med,” siger Christina Hoffgaard.

Tilbage står så spørgsmålet, om det er slut med den klassiske opfattelse af de frivillige i foreningerne som ildsjæle. Helt så sort/hvidt mener Thomas Bach ikke, at man kan sætte det op.

”Undersøgelserne har vist udvisket den sidste tvivl om, at det frivillige arbejde bliver set som enormt meningsfyldt også blandt de yngre generationer. Vi har en stor opgave foran os med at bygge bro mellem opfattelserne og skabe et rum, hvor de store ligheder og den fælles interesse fylder mere end forskellene,” siger han.

DET OPLEVER FORENINGERNE:

• 44 pct. af foreningsformændene svarer, at de har meget store udfordringer med rekruttering af frivillige til bestyrelse og udvalg og 36 pct. har meget store/store udfordringer med rekruttering af trænere og instruktører

• 27 pct. af foreningsformændene forventer ikke at have tilstrækkelig med frivillige og overskud i hverdagen til at kunne udvikle foreningen

GODE RÅD TIL ARBEJDET MED FRIVILLIGE

• Sæt struktur på rekruttering og fastholdelse

- Mange foreninger arbejder struktureret med at rekruttere medlemmer, mens det er mindre udtalt i arbejdet med frivillige. Hver 10 forening med over 500 medlemmer har en nedskrevet strategi eller fremgangsmåde for arbejdet med frivillige samt en frivilligansvarlig. Blandt de små foreninger under 100 medlemmer er det blot 1 procent.

• Udnyt fordelene i flere frivillige

- Det kan godt være, at det er mere tidskrævende at rekruttere et større antal frivillige til mindre opgaver. Omvendt skaber det en stærk stamme i foreningen, hvor man bliver mindre afhængige af enkelte frivillige, og hvor det sociale sammenhold bliver stærkere.

• Omfavn forskellighed og forandringer

- Det kan godt være, at de nye generationer af frivillige ikke har samme syn på frivillighed og bestyrelsesarbejdet. Det nye syn på foreningen kan dog også medføre udvikling af både foreningens sociale aktiviteter og idrætsaktiviteter.

AGF Håndbold har som mange andre idrætsforeninger udfordringer med at skaffe nok frivillige til længerevarende opgaver som eksempelvis trænerfunktionerne. Det lykkes dog stadig at rekruttere trænere løbende i forældrekorpset – deriblandt den tidligere landsholdsspiller Jesper Nøddesbo.

Klokken er ved at være seks om aftenen i Lyseng Hallen i udkanten af Århus, og en flok unge piger i AGF-trøjer er ved at gøre sig klar til håndboldtræningen i det ene hjørne.

Midt i flokken rager en høj, langhåret og skægget træner op. Ham kender de fleste. Han hedder Jesper Nøddesbo, en af Danmarks største og mest vindende håndboldstjerner gennem tiderne.

For nuværende arbejder Jesper Nøddesbo blandt andet som ledelsescoach og studerer til psykoterapeut. Derudover administrerer han nogle padelbaner, han selv har bygget, uden for Århus. Og så lægger den tidligere landsholdsspiller stor ære i at være frivillig træner for sin datters hold, AGF-Lyseng Håndbold U13 Piger, for anden sæson i træk:

”Det er en fornøjelse at være sammen med de her piger, for de elsker at spille håndbold.

Og vigtigst af alt, så elsker de at være sammen. Det giver mig virkelig meget at se det fællesskab, de har bygget op,” siger Jesper Nøddesbo og fortsætter:

”Pigerne repræsenterer nogle værdier, der måske godt kan gå tabt i den professionelle håndboldverden. Jeg tror, det er sundt at blive kaldt tilbage til rødderne og blive mindet om, at håndbold også handler om fællesskab og om at have det sjovt.”

AGF Håndbold mangler

frivillige ildsjæle

Nye undersøgelser viser, at mange danskere fortsat er frivillige i idrætsforeningerne eller ønsker at tage arbejde på sig. Men det er i højere grad til mere afgrænsede opgaver både på tid og opgaver. Bestyrelsesformand

Gitte Rasmussen beretter, at de har samme problematik i AGF Håndbold:

”Vi kæmper for at skaffe folk, som lægger mere tid i det at være frivillig. Vi mangler ildsjælene, der kaster sig ud i det. Du kan sagtens få folk til at lave mindre opgaver, men dem, som leverer en større indsats, er sværere at finde. Det sagt, så er vi selvfølgelig enormt glade for de mange frivillige, vi har i dag, som

eksempelvis Jesper Nøddesbo,” siger Gitte Rasmussen og fortsætter:

”Jeg håber på flere frivillige i fremtiden, som vil tage større del i foreningslivet. Her får du et fællesskab og et tilhørssted, hvor du er sammen med ligesindede,” udtaler bestyrelsesformanden.

Ude på banen blafrer netmaskerne derudaf. Pigerne er i gang med skudtræningen. Jesper Nøddesbo og resten af pigerne er ved at indstille kanonerne, inden det går løs med sæsonpremieren i den kommende weekend.

I det ene hjørne af hallen vrimler pigerne rundt om hinanden i et virvar af tasker, kegler og bolde. Nogle snakker om deres skoledag, andre om, hvad de skal i weekenden. Samti-

dig er der en gnist i pigernes øjne, en gnist af spænding, der fortæller, at træningen handler om mere end bare en håndbold. Sådan forholder det sig også for Olivia på 12 år fra Århus C:

”Det er virkelig sjovt at spille håndbold her. Man får mange venner, og man lærer rigtig meget.”

Håndbold skal være sjovt

Jesper Nøddesbo er oprindeligt fra Hammerum og trådte sine første håndboldsko i lokale Hauge GF, hvilket var en vigtig del af hans opvækst:

”Jeg er et af de klassiske halbørn. Begge mine forældre spillede, og mine søskende spillede også. Vi var i hallen konstant. Jeg har

”Det giver mig virkelig meget at se det fællesskab, de har bygget op”

Jesper Nøddesbo, frivillig håndboldtræner

siddet om søndagen og drukket rød saftevand, spist bølgepomfritter og set Bamse og Kylling nede i hallens cafeteria, inden banen blev ledig, så vi kunne skyde på mål,” siger Jesper Nøddesbo, inden han går i gang med dagens trænergerning.

De mange håndboldsko begynder at hyle mod gulvet, mens pigernes glædesfyldte stemmer fylder hallen. Boldene suser i luften, og Jesper Nøddebo går med et stort smil rundt og dirigerer løjerne. Træningen er seriøs, men der er også plads til at lave sjov med hinanden.

Jesper Nøddesbo fortæller, at håndbold i hans ungdom ikke var nær så elitepræget, som det er mange steder i dag. Dengang var fokus på at have det sjovt, hvilket var medvirkende til, at han hang i og sidste ende blev landsholdsspiller. Denne tankegang vil Jesper Nøddesbo gerne føre videre gennem sin trænergerning i dag, hvilket er en af årsagerne til, at han, trods en travl hverdag har sagt ja til at være frivillig træner i AGF Håndbold.

”Håndboldhallen skal være et sted, hvor de unge kan træde ud af en hverdag, hvor de tit skal præstere hele tiden. Derfor vil jeg gerne være med til at skabe nogle rammer, hvor de ikke nødvendigvis skal præstere og tænke i resultater, men bare kan have det sjovt. Derudover vil jeg sammen med de andre trænere gerne facilitere det her som et sted, hvor man kan komme, som den man er. Her er der plads til alle. ”

BLÅ BOG

Navn: Jesper Nøddesbo

Alder: 42 år

Barndomsklub: Hauge GF

Antal landskampe: 223

Bedste resultat: OL-guld i 2016 i Brasilien

Klubber i seniorkarrieren:

1999-2004: Tvis Holstebro

2004-2007: KIF Kolding

2007-2017: FC Barcelona

2017-2022: Bjerringbro-Silkeborg

Funktion: Frivillig træner for AGF-Lyseng Håndbold U13 Piger.

”Vi er selvfølgelig enormt glade for de mange frivillige, vi har i dag, som eksempelvis Jesper Nøddesbo”

Gitte Rasmussen bestyrelsesformand i AGF Håndbold

SATS PÅ DET SOCIALE

De frivillige står i kø til at bidrage med hjælp i Aarhus Watersports Complex.Hemmeligheden bag succesen består blandt andet af et hav af sociale arrangementer, forventningsafstemninger og masser af plads til gode idéer.

Aarhus Watersports Complex blev oprettet i et boligudviklingsområde i Aarhus Ø i 2016. Foreningen tilbyder en række forskellige vandsportsaktiviteter og puster liv i et område, som ellers mest har været en byggeplads.

Nerven i foreningen er foreningens to kabelbaner, hvor alle kan prøve kræfter med for eksempel wakeboard og vandski. Alt er drevet på frivillig basis, og man har i den grad knækket koden til at tiltrække frivillige.

Faktisk er det så populært at bidrage med frivilligt arbejde i Aarhus Watersports Complex, at der ligefrem er ventelister, og når der skal rekrutteres nye frivillige én gang om året, foregår det via regulære ’jobsamtaler,’ Stifter og nu direktør i Aarhus Watersports, Kenneth Enggaard Christensen siger:

”Det lyder måske på nogle lidt voldsomt, at vi har folk til samtale, der bare gerne vil bidrage til en forening frivilligt, og nogle får faktisk også afslag. Men det er vigtigt for os at lave en god forventningsafstemning for det kommende års arbejde i klubben. Vi stiller høje krav til de frivillige – eksempelvis at de skal bidrage med minimum

90 timers frivilligt arbejde årligt, men de får også meget retur. Vi byder også på ekstremt mange sociale aktiviteter gennem et år, meget stor medbestemmelse i forhold til foreningens udvikling, og derudover får alle frivillige et gratis sæsonkort til klubben og kabelbanen.”

Hemmeligheden

De frivillige i Aarhus Watersports Complex varetager mange forskellige funktioner som at afholde diverse festarrangementer, vedligeholdelse af kabelbanen, gøre rent og rydde op på anlægget og gøre våddragter klar. Men også de mere tunge og tidskrævende poster som bestyrelsesarbejde mm. er populære. Ved seneste generalforsamling stillede 10 personer op til tre ledige poster i bestyrelsen.

Det store spørgsmål er derfor: Hvordan kan det være, at netop en vandsportsklub på havnen i Aarhus har gigantisk succes med at ’hverve’ nye frivillige i en tid, hvor mange idrætsforeninger oplever den modsatte udvikling.

”Jeg tror, det handler om, at vi altid understøtter ideer. Ingen ideer er dårlige. Vil man holde et arrangement, gør man det. Vil man

bygge noget nyt på anlægget, gør man det. Ingen ideer er dårlige, og derfor ser man hele tiden, at de frivillige får klubben til at udvikle sig,” siger Kenneth Enggaard Christensen. Derudover slår klubdirektøren igen og igen fast, at ”det sociale betyder ALT”.

”Det er utroligt vigtigt at understøtte fællesskabet i en forening som vores. Vi bakker alle op om kulturen her i klubben, og vi kæmper for, at de frivillige har nogle gode rammer. Man kan faktisk blive overrasket over, hvor langt man kan nå med god stemning, ordentlige forhold og måske endda en gratis sodavand i ny og næ.”

ALT-MULIG-MAND

Jeg er formand, jeg er træner, og jeg er altmuligmand.”

Sådan præsenterer Jimmy Hesselbjerg selv sin ’stillingsbetegnelse’ i Fredericia Atletikforening.

Med andre ord er 55-årige Jimmy Hesselbjerg det, man på traditionelt idrætsdansk vil kalde for en vaskeægte ildsjæl. En ildsjæl, der har mange forskellige funktioner, en ildsjæl, der tegner klubben både internt og eksternt og en ildsjæl, der lægger adskiller timer i at drive en idrætsforening.

“Det bliver faktisk til en del frivilligt arbejde. På en normal uge, hvor der bare er træninger, og jeg skriver nogle mails, så er det vel seks-syv timer. Men som nu, hvor vi har Vestdanske Mesterskaber i den kommende weekend, der bruger jeg hele weekenden i Odense, og så kommer jeg nok op på 20-25 timer om ugen.”

Skiller sig ud

Nye undersøgelser viser, at de klassiske ildsjæle, som har mange forskellige funktioner i en klub, og som bruger mange timer på frivillighedstjansen, ikke hænger på træerne. På den måde adskiller Jimmy Hesselbjerg sig en del fra konklusionerne i de friske foreningsundersøgelser. Omvendt siger undersøgelserne også, at det er lettest i dagens Danmark at finde nye frivillige, hvis de kan se store resultater samt masser af udvikling og fremdrift i deres arbejde. Og det kan Jimmy Hesselbjerg i den grad.

”Det hele begyndte med mit job som idrætslærer. Jeg har dyrket atletik tidligere, så det er en af de ting, som jeg har lagt vægt på i undervisningen. Jeg blev så opmærksom på Skole OL (kæmpe skoleevent, som DIF afholder årligt, red.) og forsøgte at få min klasse kvalificeret via et lokalt stævne. Det kunne vi ikke, for der var ingen lokale atletikforeninger, og derfor var der ingen lokale Skole OL-stævner,” siger Jimmy Hesselbjerg.

Efterfølgende fik han idéen til selv at lave et lokalt atletikstævne, men det skulle organiseres af en klub, og da der ikke var nogen i nærheden, så ringede Jimmy Hesselbjerg til Dansk Atletik for at høre, hvordan man selv starter en ny klub.”

“Dansk Atletik syntes, at det var en fantastisk ide, og jeg endte med at besøge Vejle Idrætsforening, der har en atletikafdeling, hvor jeg ‘gik i lære’. Jeg var hjælpetræner og deltog i forskellige arrangementer og så, hvordan de gjorde tingene.”

Datteren med

Herefter forsøgte ihærdige Jimmy Hesselbjerg at finde ud af, om der egentlig var nogen, der gad dyrke atletik i Fredericia.

”Jeg skulle i hvert fald have min datter med, for ellers ville jeg være for længe væk fra hende. Det ville hun godt, og så var der nogle af hendes venner og veninder fra skolen, der også kom med.”

På den skole, hvor Jimmy Hesselbjerg arbejder, fik han lov til at låne, hvad der var af redskaber.

”Det var enormt begrænset, men så fik jeg kontakt til nogle medlemmer af en gammel forening, som havde nogle redskaber til at stå på en skole, og dem kontaktede jeg, og så fik vi lov at træne der og bruge redskaberne. Vi trænede løs og begyndte også at deltage ved nogle stævner,” siger klubformanden. Generelt ser han ser lyst på foreningens fremtid – især efter, at en mindre gruppe frivillige har sluttet sig til det lille atletikforeningsprojekt i Fredericia.

“Det er egentlig mig, der står for alt det praktiske, men vi har fået bygget en lille bestyrelse op med en næstformand, der er grafisk designer - han står for vores hjemmeside - og så har vi fået en kasserer. Det var jeg også selv de første år, så det var rart at slippe for den,” siger Jimmy Hesselbjerg og fortsætter:

“Vi er lidt ramt af, at den første generation af unge er taget på efterskole, men vi arbejder på at få dem i gang igen. De har også været

på trænerkursus, og når de vender tilbage, så håber vi at kunne bruge dem som trænere i klubben. De er nemlig også ildsjæle, så det satser vi på.”

Og så til det store spørgsmål. Hvorfor gør Jimmy Hesselbjerg alt det her:

“Jeg synes, at det er sjovt det her med at give tilbage. Man giver noget til børn og unge mennesker, og så ser man dem vokse i det, de laver. Det er enormt berigende. Og så er det en sjov måde selv at være aktiv på.”

FACTS

Navn: Jimmy Hesselbjerg

Alder: 55 år

Uddannelse: Folkeskolelærer

Rolle: Frivillig formand, grundlægger og træner i Fredericia Atletikforening.

Da idrætslæreren Jimmy Hesselbjerg ville sende sine elever til atletikstævne, opdagede han, at der ikke var nogen lokal forening. Så startede han selv én. I dag er han formand, træner og altmuligmand i Fredericia Atletikforening.

"Man giver noget til børn og unge mennesker, og så ser man dem vokse i det, de laver.”

VIS OMSORG

Er du som træner eller idrætsleder bekymret for en atlets trivsel og måske en begyndende spiseforstyrrelse? Og føler du dig ikke rustet til at tage samtalen med atleten?

DIF har netop lanceret pjecen ”Omsorgssamtalen”, hvor der er gode råd til at tale med sine atleter om mistrivsel.

I brochuren finder man fire konkrete råd til, hvordan den svære samtale kan gribes an, hvis man er bekymret for en idrætsudøver.

OMSORGSSAMTALEN

En vejledning til trænere og andre ressourcepersoner, der arbejder med unge i idrætten.

PAS PÅ MAILSVINDEL

Vi har omtalt problemet her i Idrætsliv adskille gange, og nu gør vi det igen.

Mailsvindlere boltrer sig i disse år i det danske foreningsliv. Svindlere forsøger ganske enkelt at lokke penge ud af de danske idrætsforeninger ved at sende mails, hvor svindlerne udgiver sig for at være en chef eller bestyrelsesformand, der lige vil bede dig om at overføre penge eller købe gavekort.

Det skal man lade være med. Det hele er fup og svindel, og kan komme til at koste den enkelte forening.

Derudover finder man også spørgeteknikker, der hjælper med information om, hvad man altid bør have for øje i en sådan samtale.

Find ’Omsorgssamtalen’ på dif.dk.

SJOV OG FÆLLESSKAB ER VIGTIGST

Når forældre sender deres børn til foreningsidræt, så forventer de, at børnene har det sjovt og kommer til at indgå i fællesskaber. Det betyder mindre, om barnet skal blive god til sin idræt. Det viser en stor forældreundersøgelse foretaget af CUR (Center for Ungdomsstudier) for DIF.

I alt har 2518 forældre med idrætsaktive børn i alderen 0-12 år deltaget i undersøgelsen, og ud af dem svarede 79%, at det vigtigste deres barn kan få ud af at gå i en idrætsforening er at have det sjovt. På en anden plads med 61% ønsker de, at deres børn bliver en del af fællesskabet.

Læs mere om undersøgelsen i formanden Hans Natorps leder på side syv.

Svindlerne er ofte gode til at virke troværdige, så politiet anbefaler blandt andet, at man:

• Tjekker mailen grundigt

• Aldrig åbner mistænkelige links eller vedhæftede filer

• Altid inddrager en kollega inden overførsel

VI CYKLER

TIL SPORT

Energioptimering af foreningsfaciliteter, indkøb af bæredygtige materialer og ikke mindst mere samkørsel til kampe.

Sådan lyder et udsnit af de anbefalinger, som DIF har udarbejdet i forbindelse med et øget fokus på bæredygtighed og grønne omstillinger inden for idrætten.

Helt aktuelt bakker DIF også op om en stor cykelindsats for børn, unge og voksne, der går til idræt i Gentofte Kommune.

Formålet med indsatsen ’Vi cykler til sport’ er at få så mange som muligt til at tage cyklen til træning og kamp, for derved at mindske idrættens klimaaftryk.

En lang række idrætsforeninger er tilmeldt indsatsen, og der er gode præmier på spil til den klub, der har cyklet mest til og fra træning.

Tjen penge til foreningen – og støt et godt formål

Lotterier er en nem og sjov måde at tjene penge til foreningen, klubben eller forbundet.

Hos Bording Danmark har vi i 30 år leveret lotterier til idrætsverdenen, bl.a. DBU og Parasport Danmark. Vi står for hele processen omkring lotteriet.

Det eneste, I skal fokusere på, er at sælge lodder og tjene penge.

Intet papirarbejde eller besvær. Samtidig støtter I et godt formål, fx Kræftens Bekæmpelse eller Børns Vilkår.

SCANPIX/ RITZAU OG CARSTEN SNEJBJERG

”FRIVILLIGHEDEN SKAL IKKE OPLEVE BENSPÆND”

Kulturministeriet har med Jakob Engel-Schmidt fået den mest magtfulde minister i mange år. En minister, der lover at komme de frivillige til undsætning i en presset tid. Idrætsliv har mødt Jakob Engel-Schmidt til en snak om foreninger, frivillige og folkefester.

Da der i december måned sidste år endelig blev sat navne på SVM-regeringen, var det ikke kun overraskende på grund af regeringsdannelsen over den politiske midte.

Det kom også som en overraskelse for flere, at det blev Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne, som satte sig for bordenden i Kulturministeriet og dermed også blev idrættens minister.

Selvom Jakob Engel-Schmidt måske ikke var den mest profilerede på det nye ministerhold, så kom han til gengæld med et stærkt mandat fra det nye parti Moderaterne. Hurtigt stod det da også klart, at Jakob Engel-Schmidt trådte ind i Kulturministeriet med ambitiøse armbevægelser og nye idéer til at rokke ved den danske kulturbåd.

”Jeg synes, at kulturens og idrættens politiske kurs har været for lav. Og jeg betragter det som min rolle at højne den politiske valutakurs for kulturen og idrætten herhjemme,” siger ministeren.

Scenen er dermed sat for den snak, som Idrætsliv har aftalt med ministeren inden Danmarks herrelandsholds kvalifikationskamp til EM i Parken mod San Marino en tidlig septemberaften.

EM-feber

Når man skimmer CV’et fra Jakob EngelSchmidt, er der ikke umiddelbart meget, der rimer på idræt og store sportsbegivenheder. Med en fortid med direktørposter henholdsvis i Dansk Iværksætterforening, på uddannelsesinstitutionen Niels Brock og i et public affairs-bureau, kunne man godt få billedet af en politisk profil, der ville finde sig til rette i et hvilket som helst ministerium.

Graver man en anelse dybere, står det dog hurtigt klart, at det ikke er nyt for ministeren at være tilskuer til landskampe og andre store sportsbegivenheder. Siden barndomstiden i Birkerød har han både fulgt sporten på afstand og selv prøvet kræfter med et bredt udsnit af både holdidrætter og soloidræt-

ter. Dog uden på noget tidspunkt at spille på andet end hyggeniveau.

”Karrierens højdepunkt var, da jeg vandt amtsmesterskabet med Skjold Birkerød i 1995. Jeg stod på mål, og jeg havde en plakat af Peter Schmeichel hængende hjemme på drengeværelset, som jeg fik af min farmor, der købte den nede i Unisport i Birkerød Hovedgade,” siger han.

Set i det lys er det meget passende, at bagtæppet for vores interview er Danmarks nationalarena, hvor et stort banner af Peter Schmeichel bryder de grå betonmure side om side med andre af 1992-koryfæerne som John ’Faxe’ Jensen og Henrik ’Store’ Larsen.

Netop EM-triumfen står da også tilbage som det helt store sportsminde fra barndommen, da han som 8-årig oplevede EM-triumfen sammen med familien. Som mange andre danskere kan han stadig huske dagen, og hvor han befandt sig. Den store fælles hukommelse er ifølge Jakob Engel-Schmidt et eksempel på de store sportsbegivenheders

særlige plads i danskernes fælles bevidsthed:

”Jeg tror, der er mange, der når måneden er overstået, tænker tilbage på de oplevelser, de har haft med andre mennesker. De oplevelser, der har gjort indtryk. Det man har gjort sammen med familie og venner,” siger Jakob Engel-Schmidt og uddyber:

”Lige så vigtigt, det er at have penge til at fylde varer i indkøbskurven, lige så vigtigt er det at have noget at glæde sig over og huske tilbage på. ”

Idrætten som holdepunkt

Når det handler om store idrætsoplevelser, så har ministeren altid selv sørget for at sætte ind på kontoen. Blandt andet gennem kærligheden til de ’Kongeblå’ - superligaholdet fra Lyngby. Stadionoplevelserne prioriteres fortsat højt i kulturministerens kalender.

Men der bliver også plads i kalenderen til selv at være aktiv og dyrke idræt.

”Jeg spiller squash hver mandag morgen, og det prøver jeg ufravigeligt at holde

SOM

fast i. Det der med at få pulsen op og sende tankerne på flugt, det er utroligt vigtigt i mit arbejde. Der er mange timer i Kulturministeriet, og det er der også i Folketinget. At træffe gode beslutninger, det handler også om at være i balance. Så hver mandag morgen i en time, der får jeg pulsen helt op,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Undervejs har han været omkring både bordtennis, badminton og volleyball. Fællesnævneren har altid været, at idrætten foregår i et fællesskab med venner og bekendte. Og mens andre ministre har kapituleret og har kastet kærligheden på mere fleksible motionsformer som løb, så holder Jakob Engel-Schmidt stædigt fast i de faste aftaler.

”Idræt og holdsport har fyldt meget i mit liv. Den ugentlige squashtræning er med en fast makker i min gode ven Thomas, som jeg har spillet med i mange år. Senere på ugen, der tager jeg en havkajaktur med min anden gode ven Mads. Jeg bor på Sluseholmen, hvor der er et kajaklaug. Og der sejler vi så rundt ude i kanalbyen,” fortæller ministeren.

Tiden på vandet har en særlig betydning. Udover at være kvalitetstid med en gammel kammerat, så er det blevet en slags helle fra hverdagens jag, hvor der er plads til fordybelse.

”Når man er på vandet, så flyver tankerne. Det tror jeg, der er mange, der godt kan genkende. Man er lige et stykke over overfladen og finder den indre ro. Det er enormt behageligt.”

Minister med magt

De ugentlige motionsafbræk er svære at finde tid til. Det er småt med huller i kalenderen for den nye minister, der har spillet en central rolle i regeringens første levetid. Derfor har det også krævet en del kalendergymnastik at få en interviewaftale på plads.

Årsagen er, at Kulturministeriet har fået én af de mest magtfulde ministre i mange år med en placering i begge regeringens mest magtfulde udvalg, de såkaldte Koordinations- og Økonomiudvalg.

Dertil kommer de mange køreture til landets stadioner og idrætshaller for at møde

”REGERINGEN OG JEG

KULTURMINISTER VIL GERNE SÆTTE DANMARK PÅ VERDENSKORTET MED POSITIVE, STORE, SAMLENDE SPORTSEVENTS”

KULTURMINISTEREN OM:

DEN FRIVILLIGE FRELSER:

”Jeg havde en volleyballtræner, Claus Andersen, der også var lærer på min skole. I en periode, hvor jeg var træt af skolen og ikke rigtig vidste, om jeg ville tage mig sammen, der motiverede han mig både gennem historie- og samfundsfagsundervisning, men frem for alt volleyball, til igen at finde motivationen ved at bevæge mig og koncentrere mig. Og det vil jeg være ham evigt taknemmelig for.”

SAMMENHÆNG MELLEM BREDDE OG ELITE:

”Der er ikke noget, der samler landet mere, end når Dannebrog stryger til tops, og vi sammen synger ’Der er et yndigt land’. Vi har nogle fantastiske udøvere på vores landshold herhjemme i mange discipliner. Men de står alle sammen på skuldrene af bredden. På skuldrene af det frivillige arbejde, der bliver gjort hver dag. Og det er det, der er det smukke ved det.

Det er, at vi ved, at der er så mange mennesker, der har arbejdet for, at de her mennesker er blevet så dygtige, og det er essensen af den danske kultur og vores demokrati, at vi er sammen om rigtig mange ting, der giver os fællesskaber og binder os sammen.”

BEVÆGELSESKRISE HOS BØRN

”Der er skoler rundt i landet, der er gode til at invitere alle idrætsforeninger i kommunen ind i forbindelse med idrætsundervisning og præsentere ungerne for de muligheder, der ligger efter skoletid. Det er jo et eksempel til efterfølgelse.

Og så tror jeg også, vi kommer til at prioritere, at skoledagen ikke er så lang, så man ikke kan nå at være aktiv i en sportsklub eller en forening. Og så er det måske også at kigge på de mange unge, der er aktive i en esportsforening. Det at kunne koncentrere sig på et counter strike-hold, det kræver også, at man er fysisk aktiv. Ellers så kan kroppen ikke bære det. Den kobling tror jeg, at vi skal interessere flere unge mennesker i.”

de frivillige kræfter i foreningslivet, og Jakob Engel-Schmidt taler begejstret om den rolle, han nu har fået som minister for foreningsdanmark:

”Jeg er utroligt taknemmelig for alle de mennesker, der hver uge er med til at køre ungerne til træning og kamp, og jeg er taknemmelig for dem, der enten er frivillige i klubberne, er frivillige trænere, er med til at vaske det beskidte sportstøj og står for foreningens økonomi. Der er millioner af danskere, der er gør det hver uge. Det er jo det, Danmark er gjort af. Vi er et foreningsland,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Man kan godt høre, at vi har med en minister at gøre, der er præget af en opvækst i foreningslivet – først i idrætten og senere i ungdomspolitik, hvor han blandt andet nåede at være landsformand for Venstres Ungdom, der siden blev vekslet til en tilværelse på Christiansborg.

Derfor vender Jakob Engel-Schmidt også flere gange i løbet af interviewet tilbage til frivilligheden og den store værdi, den spiller i vores samfund:

”Det at være frivillig er givende på så utrolig mange måder. Det, at man som menneske er med til at skabe nogle gode rammer for andre, skaber en utrolig stor glæde, et tilhørsforhold og en samhørighed.”

Førstehjælp til frivilligheden

Netop frivilligheden er noget af det, der stod centralt på idrætsområdet, da regeringsgrundlaget blev præsenteret sidste år. Og arbejdet for bedre vilkår er allerede sat i gang:

”Jeg har sammen med erhvervsminister Morten Bødskov stillet mig i spidsen for et arbejde, hvor vi skal sørge for, at den mængde af bøvl man får, hvis man gerne vil oprette en bankkonto i en forening, bliver reduceret. Det tror jeg, at vi kommer med en god løsning på inden så længe.”

De økonomiske udfordringer er altså første prioritet på frivillighes området, men også blandt andet GDPR-reglerne skal ses igennem i arbejdet med at gøre det så attraktivt som muligt at løfte frivillige opgaver i de lokale foreninger:

”Vi er i et land, hvor frivilligheden blomstrer, men frivilligheden skal ikke opleve benspænd. Det ligger mig utroligt meget på sinde,” siger han, inden han opsummerer sin egen rolle som kulturminister:

”Danmark er et foreningsland, og som kulturminister betragter jeg mig som landets

minister for dannelse og demokrati. Og det er jo grundessensen af vores foreningsliv,” siger han.

Den slags udmeldinger kræver naturligvis et opfølgende spørgsmål eller to for at blive klogere på, hvad der egentlig menes. Og ikke mindst hvordan man sikrer, at ambitionerne om at hæve idrættens ”lave politiske kurs”, ikke bliver stækket i mødet med den politiske virkelighed på Christiansborg?

Flere folkefester

For at blive klogere på den sag, må vi først vende tilbage til ministerens centrale posi-

tion i regeringen. Den centrale position blev ekstra klar, da årets finanslovsudspil blev præsenteret i slutningen af august.

Her stod Jakob Engel-Schmidt klar som én af de tre ministre i regeringen til at præsentere hovedtallene. Og der var da også

store lunser til særligt eliteidrætten på årets finanslovsudkast, hvor Team Danmark fik tilført ekstra midler til arbejdet med at skaffe guld til Danmark, mens Sport Event Denmark fik lovning på 80 millioner til at byde på VM i landevejscykling i 2029.

”Nu har vi fundet midler til forhåbentlig at tiltrække VM i landevejscykling, men det betyder ikke, at vi stopper der. Der er muligheder i forhold til mange andre sportsgrene. Og det at skabe en folkefest a la det, vi oplevede til Tour-starten, det kan noget helt særligt. Det er med til at binde danskerne sammen og give store oplevelser. Regeringen og jeg som kulturminister vil gerne sætte Danmark på verdenskortet med positive, store, samlende sportsevents, afholdt med den nødvendige demokratiske åbenhed mod verden.”

Netop de store sportsbegivenheder er ét af de områder, der har haft ministerens fokus i de første måneder som minister. Han sad endnu ikke på ministerposten, da

”KARRIERENS HØJDEPUNKT VAR, DA JEG VANDT AMTSMESTERSKABET MED SKJOLD BIRKERØD I 1995”

”DET ER JO DET, DANMARK ER GJORT AF. VI ER ET FORENINGSLAND”

BLÅ BOG

Jacob Engel-Schmidt

• Født 24. oktober 1983 i Birkerød

• Folketingsmedlem for Moderaterne siden november 2022

• Medlem af regeringens magtfulde Økonomi- og Koordineringsudvalg

• Aktiv i både bordtennis, volleyball, fodbold, squash, badminton og havkajak

• Tidligere landsformand for Venstres Ungdom fra 2009-2011

• Fortid i blandt andet Dansk Iværksætterforening, Dansk Industri og på Niels Brock.

Tour de France-feltet kørte gennem Københavns gader og videre til, Fyn og Jylland i sommeren 2022. Faktisk var han endnu ikke valgt til Folketinget.

Oplevelsen af at stå på Christiansborg Slotsplads sammen med tusindvis af danskere og heppe på de danske hjemmefavoritter bekræftede ham i, hvordan de store sportsbegivenheder kan samle os.

Fan med stort F

Netop denne torsdag aften er det ikke svært at forstå fascinationen af de store sportsbegivenheder. En strøm af rød-hvide farver flyder gennem indgangene til Parken, mens de sidste rester af septembersolen maler indhyller horisonten i varme farver.

Og selvom det gør stort indtryk at stå på tilskuerpladserne med så mange mennesker, så er der også andre begivenheder, der har sat sig i kulturministeren igennem det første halve år på posten:

”Jeg var utrolig stolt af at besøge Aalborg Stadion i forbindelse med kvindernes pokalfinale. Jeg gjorde det samme herinde i Parken og fik lov til at overrække medaljer begge steder. Det at opleve så mange danskere gå så højt op i at heppe på deres hold, det er opleve den store opbakning og det fællesskab, der er på lægterne, det rører mig hver gang,” siger han.

Idrætten som social løftestang

Da regeringsgrundlaget landede kort før nytår, var det den første indikation på, at kulturministeren havde noget på hjerte i forhold til både eliteidrætten og det frivillige foreningsliv.

Udover bedre rammer for at skaffe medaljer og sportsbegivenheder til landet samt styrkede vilkår for de frivillige, så var også DIF og DGI’s Bevæg dig for livet-vision om at skabe verdens mest idrætsaktive nation nævnt som en indsats, man fra regeringens side ønskede at bakke op om.

”Jeg er stolt af, at vi har store organisationer, der både har en bred og stor idrætspolitisk ambition og samtidig rækker ud til nogle af dem i vores samfund, der står udenfor,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Også denne ambition er nu fulgt op i årets Finanslovsforslag. Her er der sat midler af til et såkaldt Kulturpas til unge. Og selvom det måske ikke klinger af foreningsliv, så

DET STÅR DER OM

IDRÆT I REGERINGSGRUNDLAGET:

• Regeringen vil arbejde for at styrke det frivillige idrætsog foreningsliv og gøre det nemmere at rekruttere og fastholde frivillige og ledere.

• Regeringen vil hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.

• Regeringen vil understøtte dansk idræt i bred forstand, herunder bl.a. arbejdet i regi af ”Bevæg dig for livet” samt indsatsen i eliteidrætten, talentudvikling og arbejdet med at sikre sportsevents i Danmark.

• Derudover ønsker regeringen at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre. Regeringen vil inddrage relevante organisationer i dette arbejde.

spiller idrætten ifølge Jakob Engel-Schmidt en vigtig rolle:

”Det er ikke ’kun’ et kulturpas, det er også et idrætspas eller foreningspas. Det at række ud til de tre af 10 danskere, der ikke er foreningsaktive og en del af vores fællesskaber, det er vigtigt. Og det tror jeg, at de store idrætsorganisationer har en del af løsningen til,” forklarer han.

Formålet med kulturpasset er at skabe positive fællesskaber for de flere end 40.000 unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse:

”Vi er et rigt samfund, men på nogle områder har vi ikke været gode nok til at inkludere alle i et fællesskab, der rækker frem. Det vil jeg gerne være med til at sørge for, at DIF, DGI og vores andre store organisationer har de

rigtige værktøjer til at gøre. Vi har før set, at det at være i kontakt med en besøgsven eller blive inviteret indenfor i et nyt miljø, hvis man står uden job eller er ensom, det kan have en livsændrende effekt og være første skridt i vejen mod en forandring,” uddyber han.

Selvom der er høje forventninger, så vokser træerne ikke ind i himlen, og Jakob Engel-Schmidt maner til besindighed, når man skal måle, om indsatsen er en succes:

”Det er jo et større samarbejde mellem kommunerne, vores store idrætsorganisationer og så os i kulturministeriet. Det bliver ikke en succes, hvis det er tre parallelle forløb. Det er også vigtigt for mig at sige, at det ikke bare er en gruppe, der sidder og venter på, at der kommer nogen og tager fat i dem. Derfor vil jeg være tilfreds, hvis 10 eller 15 pro-

cent får gode oplevelser ud af det her,” siger han.

Øje for detaljen

Selv i løbet af det forholdsvis korte interview fornemmer man et udpræget kontrolgen hos ministeren. Et gen, som det formentlig er svært at undvære, selvom der er kommet administrativ hjælp til at håndtere den tætpakkede ministerkalender. Intet må være overladt til tilfældighederne.

Derfor bliver det da også prompte præciseret, da intervieweren på et tidspunkt får gengivet et upræcist tilskuertal til aftenens kampen mod San Marino. Her kommer Jakob Engel-Schmidt hurtigt til undsætning for at præcisere med 36.000. I en bisætning undervejs i interviewet får han da også selv smidt

ind, at ”som læserne måske bemærker, så er jeg ret sportsinteresseret.”

At Jakob Engel-Schmidt godt kan lide at være i kontrol, understreges også af, at han lige er nødt til at scrolle sit feed igennem for at sikre, at han er blevet fanget fra en godkendt vinkel af én af de tilstedeværende fotografer.

Det efterlader et indtryk af en minister, der ikke lader noget som helst op til tilfældighederne. Samtidig er der ikke nogen tvivl om, at der er ambitioner om at udnytte den magtfulde position i regeringen, og at han ikke stiller sig tilfreds med bare at flytte kommaer på kulturområdet. Eller som han selv udtrykker det:

”Jeg gør mig umage. Det håber jeg også, at man kan mærke i idrætten.”

FOLKELIG OPBAKNING I FARE

Det ærgrer den danske minister, at et stigende antal store sportsbegivenheder havner i udemokratiske og problemfyldte lande.

De store idrætsbegivenheder har en helt særlig evne til at samle os som nation og på tværs af andre skel. Derfor ærgrer det Jakob Engel-Schmidt at se, hvordan et stigende antal store sportsbegivenheder havner i lande, hvor både den folkelige opbakning og den demokratiske proces i udvælgelsen er til at se bort fra.

Det er også i det lys, at ønsket om at tiltrække flere sportsbegivenheder til Danmark skal ses. Og det skal stå sammen med en aktiv indsats for at skabe mere transparens og mere vægtige udvælgelseskriterier fremover:

”Kulturministeriet har fremsat en fælles erklæring, som 21 ministre i Europa har skrevet under på, og som bevæbner idrætsforbund med en række principper for, hvordan man tildeler og udvælger lande til at afholde slutrunder," siger han og fortsætter.

"Åbenhed, demokrati, respekt, pressefrihed. Det giver anledning til, at man som dansk idrætsorganisation kan løfte de principper og stemme på de lande, der deler de værdier,” siger Jakob Engel-Schmidt om den erklæring, som hans forgænger Ane Halsboe præsenterede i EU-parlamentet i slutningen af 2021.

Hård linje

Et andet stort dilemma i international idræt er deltagelsen af russiske atleter. Flere internationale forbund er begyndt at lade russere stille op under neutralt flag, og nu er der overvejelser fra IOC om også at åbne for deltagelse til næste års OL i Paris.

De danske forbund har indtil videre stået fast på en hård linje over for russerne, og Jakob Engel-Schmidt er meget klar i sin fordømmelse af Rusland:

”Neutralitet i russisk sport findes ikke. Man bliver kun en succes, hvis man bakker op om regimet. Jeg betragter ikke russiske atleter som værende neutrale, og jeg betragter det ikke som en mulighed, at man til OL i Paris ser russiske atleter stille op under neutralt flag,” siger han og understreger, at det er en dagsorden, han gerne vil have større opbakning til:

”På regeringens vegne har jeg underskrevet en erklæring sammen med 45 af vores allierede, og jeg håber, at andre lande tilslutter sig. Derfor er jeg også glad for, at DIF forfølger samme spor.”

”JEG GØR MIG UMAGE. DET HÅBER JEG OGSÅ, AT MAN KAN MÆRKE I IDRÆTTEN”

LÆS, KLIK OG HØR …

SE METAL LIGAEN LIVE

Nu kan du opleve alle kampe fra Danmarks bedste ishockeyliga på den nye streamingstjeneste Metalligaen.tv. Her er der et øget fokus på seeroplevelsen, og der vil også være flere kommercielle muligheder for klubber og sponsorer.

”Vi har investeret i de eksklusive rettigheder til Metal Ligaen, fordi vi tror på ligaen. Den bedste ishockeyliga er et af de stærkeste sportbrands i Danmark, og vores opgave bliver at forædle Metal Ligaen yderligere,” udtaler Anders Antonsen, CEO for Sportway i Danmark, til metalligaen.dk

I alt bliver der vist 265 kampe på den nye platform fordelt på grundspil, slutspil og finaler. Se mere på metalligaen.dk

Lise Kissmeyer har gennem mange år arbejdet med det gode talentliv, hun er mange gange dansk mester i badminton, og så har hun arbejdet med børnesport på både DR og TV3-sporten.

Nu er hun aktuel med bogen ’Til kamp for det gode talentliv’, der skal fungere som et redskab til at arbejde med livkvalitet inden for sporten.

Bogen er henvendt til ledere, trænere, forældre og alle andre, der har ansvar for, at sport for børn og unge bliver ved med at være FOR børn og unge.

’Til kamp for det gode talentliv’ er udgivet af Books on Demand og vejledende pris er 185 kroner.

VINGEGAARDS PLAN

Jonas Vingegaard strækker armene og løfter sin cykel mod den parisiske aftenhimmel. Den danske cykelrytter er iført Tourens gule førertrøje. Sejren er i hus.

b Forfatteren Nando Boers er med det hollandske cykelhold i Frankrig under Jonas Vingegaards triumf i sommeren 2022. Som en flue på væggen er han vidne til rytternes sammenhold samt udformningen af de taktiske løbsplaner og udførelsen.

Bogen ’Planen’ giver læseren et enestående blik bag kulisserne hos et af verdens bedste cykelhold før og under ’erobringen’ af Paris 2022.

’Planen’ er skrevet af Nando Boers og udgivet af People´s Press. Bogen har en vejledende pris på 299 kroner.

STYRK KLUBBENS ØKONOMI

Klubber og foreninger bruger meget tid på at skaffe penge – ofte uden det store resultat. Derfor har Arne Buch og Steen Fladberg, der begge har arbejdet i dansk idræt i mere end 30 år, skrevet bogen ’Styrk klubbens økonomi’. Målet med bogen er at hjælpe klubber til et nemmere og mere effektivt arbejde med at skabe en forbedret økonomi.

Bogen indeholder blandt andet en lang række eksempler og cases, som klubber kan overføre til egen situation.

’Styrk klubbens økonomi’ er udgivet af fladbergbuch.dk og vejledende pris er for 329 kroner.

HEY

Kender du typen... idrætsforælder!

... der går lidt for meget op i resultater?

... der ikke engagerer sig? ... der slet ikke er til stede?

Scan koden, og brug 37 sekunder på at se, om du kan genkende dig selv!

LØFTEDE BARREN

DM-ugen 2023 i Aalborg blev en bragende succes. Publikum valfartede til den enorme sportsfest og fejrede landets bedste atleter i unikke og nytænkende rammer. Tag med Idrætslivs fotograf Lars Møller tilbage til en flyvende uge i juni som opvarmning til næste års DM-uge, der finder sted i Herning.

2.

DMi bueskydning over vand direkte på havnefronten i Aalborg. DM i stangspring foran et kæmpe publikum. DM i kuglestød på en kæmpe specialbygget scene. DM i billard i et stormagasin. DM i high diving fra Limfjordsbroen. Og vi kunne blive ved.

Sommerens DM-uge i Aalborg samlede et væld af danske mesterskaber i én uge i én by, hvor der var gratis adgang til alle aktiviteter. Samtidig sprængte DM-ugen de vante sports- og eventrammer ved at rykke en række af mesterskaberne ud på nyskabende og utraditionelle ’arenaer’. Ligeledes havde arrangørerne fra Aalborg Kommune og DIF i forhold til sidste års DM-uge debut skruet endnu mere op for eventet ved blandt andet at etablere et stort kom-og-prøv område.

Blod, sved og tårer

Publikum tog med kyshånd imod nyskabelserne og præsentationen

af de mange forskellige danmarksmesterskaber, og Aalborg Kommune og DIF vurderer, at det samlede tilskuerantal ligger på over 150.000 tilskuere til DM-ugen 2023. Tilskuertallet er en vurdering af besøgende til den officielle åbning, de mange tilskuere langs vejene til cykelløbene, besøgende ude på de mange venues og på tilskuertribunerne på Honnørkajen.

DIF’s formand, Hans Natorp kalder den anden udgave af DM-uge for en ”ubetinget succes”.

”Det kræver blod, sved, tårer og et enormt logistisk arbejde at lave et event som dette. Men vores mange forskellige idrætsgrene, foreninger, frivillige, specialforbund og Danmarks bedste atleter fortjener ganske enkelt at blive hyldet, fejret og set. Det har vi i den grad gjort i år, og det fortsætter vi med i de kommende år,” siger Hans Natorp.

Efter to år med DM-ugen i Aalborg, rykker det enorme event næste år til Herning. Derefter i 2025 vender DM-ugen tilbage til Aalborg.

2. Breaking (breakdance) er for første gang nogensinde på OL-programmet i 2024, og den publikumsvenlige sport var også at finde ved DM-ugen i Aalborg. Her ’breaker’ Tunde Adetunjil sig til sejren.

3. Annesofie Hartmann Nielsen fra Hvidovre Atletik og Motion støder sig på dette pragtfulde billede til en overraskende danmarksmesterskabstitel.

1: Med et spring på fem meter sikrede Nikolaj Graves fra Sparta sig DM-guldet i stangspring for fjerde år i træk.

4. Wakeboard var på DM-uge-programmet for anden gang. Den populære sportsgren tiltrak igen mange tilskuere.

5. Intensitet og muskler. Ved DM-ugen blev der konkurreret i disciplinen bouldering – klatresportens korte distance.

6. Mattias Skjelmose tog guldet i landevejscykling efter en ny magtdemonstration. Dermed fik han æren af at køre med de rød-hvide farver til Tour de France 2023.

7. Stemningen var i top på beachvolleyarenaen, hvor en forrygende finale hos kvinderne endte med sejr til Anneka Hastings/Charlene Manuella Mayo Johnsen fra Copenhagen Beach Volley.

8. DM-ugen bød på rugbydisciplinen sevens, hvor christianshavnerklubben CSR - Nanok Rugby Klub vandt hos kvinderne, mens Rugbyklubben Speed fra Tårnby vandt hos herrerne.

9. En række af DM-mesterskaberne sprængte de vante sports- og eventrammer ved at rykke ud på alternative adresser. Her er vi til 9-ball pool i stormagasinet Salling.

10. Danmark har nogle af verdens absolut bedste bowlingsspillere. De stillede alle op til DM-ugen i Aalborg. 7

INSPIRATION

DRØMMER OM NYT VM

Knap er lyset slukket i Royal Arena for VM i Danmark, før en ny drøm tændes. Om syv år har Badminton Danmark 100-års jubilæum, og her håber Badminton Danmark at kunne fejre sit jubilæum med endnu et VM på hjemmebane.

”Vi har endnu ikke afgivet et bud, for BWF (Badminton World Federation, red.) har ikke åbnet for ansøgninger, men jeg tror ikke, der er nogen fra BWF, der er i tvivl om, at vi går efter at få VM til Danmark i 2030, siger Badminton Danmarks formand, Kristian Pihl.

SPARK DEN NYE SÆSON GODT I GANG

Mange idrætsforeninger har lige skudt en ny sæson i gang, og det er oplagt at udnytte denne nye begyndelse til at udvikle jeres forening med nye tiltag og/eller nye fokuspunkter. Om I skal have større fokus på forældre- eller trænerrollen, styrke jeres arbejde med bæredygtighed eller måske bare have hjælp til at lave et årshjul, så har DIF samlet en række værktøjer og anbefalinger, som kan hjælpe jer med en god start på sæsonen.

Læs mere på dif.dk

BORDTENNIS SATSER PÅ

NY APP

Efter et økonomisk udfordrende år satser Bordtennis Danmark på at rejse sig igen. Fokus er blandt andet rettet på at tiltrække flere medlemmer, især unge, gennem appen ’Sukiru Challenges’.

Appen er inspireret af Pokémon Go og skal gøre bordtennis til en sjovere og mere tilgængelig sport. Samtidig arbejder Bordtennis Danmark på at inkludere sporten i skoleundervisningen og øge antallet af piger i sporten. Målet er at gøre bordtennis mere populært og inkluderende i Danmark.

DELTAGERREKORD

1.726 børn deltog i år på DBU Get2 Fodboldskoler i udsatte områder. Det er ny deltagerrekord. Det glæder Bent Clausen, næstformand i DBU:

”Fodboldskolerne er en unik chance for at introducere børn og unge til fodboldens fantastiske fællesskab. Det giver dem mulighed for at møde nye kammerater og skabe varige venskaber. Det kunne ikke lade sig gøre uden de frivillige, og vi skylder dem en kæmpe tak for det arbejde, de lægger både inden og uden for kridtstregerne,” siger Bent Clausen.

TÆNK ANDERLEDES

Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer.

Vi har mange års erfaring og kan være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet.

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers, visitkort, etc.

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores erfaring...

EMMA FRIIS

Den unge landsholdsfløj om pizza, ’landsholdsbobler’ og det kommende VM i håndbold.

Det bedste ved VM bliver...

"...at spille på hjemmebane og mærke stemningen fra tilskuerne. Jeg er selv opvokset i Herning, så det bliver meget sjovt at skulle bo og spille i min hjemby. Mine forventninger til VM er kæmpestore."

Hvis vi vinder VM i håndbold til december, skal det fejres med…

”…en masse champagne. De sidste to gange, hvor vi har vundet medaljer, har vi også hygget os om aftenen med en masse øl og pizza.”

Den sport, jeg følger tættest ud over håndbolden er…

”…fodbold. Da jeg selv spiller i Ikast og kommer fra Midtjylland, så følger jeg selvfølgelig med i, hvordan det går med FC Midtjylland.”

Det mærkeligste, jeg har oplevet på en håndboldbane var…

”…at spille mod hold som for eksempel Japan eller Sydkorea. Tilbage på ungdomslandsholdene oplevede vi, at de spillede håndbold på en helt anden måde end os. Vi fik at vide af vores trænere, at det var en god mulighed for os at lære en masse ting af nogle, der fortolker håndbold helt anderledes.”

Efter min håndboldkarriere, vil jeg... …ud på arbejdsmarkedet. Jeg er lige nu i gang med en uddannelse i virksomhedskommuni-

kation, så det håber jeg på at kunne bruge i en større virksomhed.”

Den bedste træner jeg har haft… ”…er Kasper Cristensen, som jeg har nu i Ikast. Nu har jeg haft ham et par sæsoner, og jeg synes, den måde han både har udviklet sig selv som træner og holdet som helhed, har været helt fantastisk. Han har rykket mig rigtig meget både på og udenfor banen.”

Det hårdeste i min karriere har været…

”…de gange, hvor jeg er kommet hjem fra en slutrunde. Der er ikke så mange, der hører om, hvor hårdt det egentlig er både fysisk og mentalt. Det kan være svært at skulle finde tilbage til hverdagsrytmerne efter at have været ’fanget’ i en landsholdsboble.”

Hvis jeg skulle dyrke en anden sport end håndbold, skulle det være… ”…tennis. Det er virkelig sjovt, og så følger jeg også selv med i det. Jeg har prøvet det et par gange, men jeg er ikke den bedste til det. Men jeg tror, jeg har et stort udviklingspotentiale…”

I min sportstaske har jeg altid… ”…håndboldsko og tape. Jeg har ikke nogen ting eller ritualer, der er nødvendige før en kamp. Jeg har spillet sammen med mange, der har haft alle mulige overtroiske ritualer. Det behøver jeg ikke, da det kun ville forstyrre.”

Mit bedste råd til unge håndboldspillere er... ”…at det skal være sjovt at spille håndbold. Dét råd kunne jeg godt have brugt, dengang jeg blev taget tidligt op på ligaholdet. Som ung professionel er det vigtigt at vide, at det er okay at lave fejl. Det er sådan, man bliver bedre.”

Når jeg ikke spiller håndbold, så... ”…studerer jeg i Århus og bruger en masse tid sammen med mine venner og familie.”

Hvis de ringer fra ’Vild med dans’, svarer jeg… …nej - hvis de ringer nu. Men hvis de ringer om fem til ti år, kunne det godt blive et ja. Jeg har altid fuldt med i ’Vild med dans’, så jeg synes, det kunne være vildt grinern.

Mit forbillede er… ”…mine forældre. Inden for håndbolden har jeg aldrig haft nogle forbilleder. Men da jeg var ung, så jeg mest herrehåndbold, hvor jeg var imponeret over fløjspillere som Lars Christiansen og Anders Eggert.”

I vidste ikke om mig… ”…at jeg også er ret kreativ udenfor håndboldbanen. Jeg elsker eksempelvis at tegne, male og strikke.”

FACTS:

Navn: Emma Friis

Alder: 23 år

Sportsgren: Håndbold

Klub: Ikast Håndbold

Bedste resultat: Sølv til EM 2022 i Slovenien.

Jolle+ • Boardsport • Dykning • Sport360 • Håndbold+ • Fitness • Yoga • Fodbold2 • Badminton

Sejlads • Outdoor • Håndbold • Fodbold • Håndbold keeper • Fodbold keeper

•

•

•