1 minute read

SPORT I PIX: OL-UDSTILLING PÅ EXPERIMENTARIUM

KOM TIL OL-SJOV EFTER KRISEN

Ingen ved, hvor lang tid coronakrisen varer. Men sikkert er det, at Experimentarium byder på et brag af en OL-udstilling, når dørene igen åbner.

Kronprins Frederik og OL-bueskytten Maja Jager, nåede lige at skyde OL- og PL-udstillingen ’Lad legene begynde’ i gang, inden Experimentarium få uger senere måtte lukke på grund af corona.

Men dørene åbner igen på et tidspunkt, og så er OL- og PL-udstillingen bestemt et besøg værd.

Planen er (ændringer kan komme på grund af corona), at De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege skal hyldes resten af 2020.

Cirka 20 specialforbund bidrager på forskellig vis til at skabe gode idrætsoplevelser for de mange besøgende. I Arenaen, som er en lille multisal, kan man komme helt tæt på OL-/PL-disciplinerne, når sportsfolk fra DIF’s specialfund lægger vejen forbi og demonstrerer deres kunnen og grej - og inviterer til at prøve kræfter med for eksempel softball, kørestolsbasket, bordtennis, e-cykling, klatring og skateboard.

Alle kan komme og dyste mod hinanden og blive inspireret af de danske atleters personlige fortællinger om livet og hverdagen som eliteidrætsudøvere og om deres vej til De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Team Danmark, Parasport Danmark og DIF og er åben frem til efteråret 2020.

Legende univers Den spritnye OL-/PL-udstilling er et legende univers med noget for alle. I Testcenteret kan besøgende teste og træne hurtighed, reaktionsevne, mental styrke og præcision– eller deltage i actionpakkede weekender med alt fra kuglestød til kørestolsrugby. Man kan også bygge kreative løsninger i LEGO, så alle, uanset udgangspunkt, kan være sammen om at dyrke sport.

En lang række specialforbund har bidraget til udstillingen 'Lad legene begynde begynde'.

This article is from: