TENDENS: BØRNS MOTOTIK HALTER

OPRÅB: BØRNS MOTORIK

HALTER

Børn af ’skærmgenerationen’ har ofte meget ringe motorik og må starte helt fra bunden, når de begynder at gå til sport, lyder det fra flere foreningsledere. Idrætsforeninger tvinges til at gentænke nybegyndertræningen.

Når nye børn begynder til bordtenned i bordkanten, når de skal samle en bold lidt ældre børn halter efter i forhold til tidli nis i Brønshøj eller København, så op, altså. Hvad pokker foregår der?” spørger gere generationer. skal de først lære at kravle, at slå han. Dennis Friis Skaarup kommer selv med “Vi får også 13-14-årige ind, der er så motokolbøtter og at holde balancen, før svaret, idet han mener, at den megen pasrisk langt væk fra det, de skulle kunne, at vi de lærer om smash, server og skruebolde i sive underholdning i sofaen bag skærmen også er nødt til at skole dem med motorisk bordtennis. gør, at børn ikke rører sig i lige så høj grad træning,” siger han.

Sådan har det været, siden klubberne sidsom tidligere generationer, og derfor mangI praksis udgør den motoriske træning i ste år følte sig nødsaget til at skrue ned for ler børnene et basalt kendskab til egen krop klubben i dag den første halvdel af tiden, når niveauet for de nyeste medlemmer: Børnene og dens bevægelser. børnene er til bordtennistræning. manglede simpelthen de færdighe“Det er fundamentale motoriske der, der skulle gøre dem i stand til overhovedet at lære at spille bord"Det er kluntede børn, der vælter grundøvelser, som at slå kolbøtter, at gå på balancebomme, at bevæge sig tennis, når de blev meldt ind.

“Vi oplevede, at det var et fåtal af børnene, der lærte de helt grundrundt og falder over egne ben, eller slår hovedet ned i fra side til side, at løbe, krybe, kravle, rulle, hoppe og så videre. Vi er nødt til det for at give børnene en succesoplæggende ting hurtigt på trods af, at nogen af dem havde gået i måneds bordkanten” levelse,” siger han. Motoriktræningen i Brønshøj og vis,” fortæller Dennis Friis Skaarup, der Dennis Friis Skaarup, sportschef, ungdomsafdelingerne i Københavns Bordtennisklubber er sportschef i ungdomsafdelingerne Brønshøj og København Bordtennis. hedder ‘motorisk bordtennisleg’, og i Brønshøj og Københavns Bordtender er også bat og bolde med undernisklubber. Han har haft at gøre med vejs, som for eksempel når børnene unge mennesker og idræt i de seneste 30 år, “Vi får 6-årige ind, hvor forældrene har skal balancere på bommen med bolden på og han er rystet over den udvikling i børns haft tid til at hygge og lege. Og så får vi børn battet. Efterhånden som børnene bliver bedre grundmotorik, som han har været vidne til. ind, der bare har fået en iPad. Her tænker vi: og bedre, bliver der skruet op for sværheds

“Det er kluntede børn, der vælter rundt Har de nogensinde gået på deres ben?,” siger graden, så børnene kan mærke, at de udvikler og falder over egne ben, eller slår hovedet Dennis Friis Skaarup. Han tilføjer, at også de sig.

"Det at gribe og kaste en bold, skal vi lære børnene i dag, og det skulle vi ikke på samme måde tidligere”

Henrik Sandberg, formand i basketballklubben Solrød Comets

Ikke kun et bordtennisproblem

Det er ikke kun med de små bolde, der er problemer. I basketballklubben Solrød Comets lidt uden for København kan formand Henrik Sandberg sagtens genkende tendensen med børns dårlige motorik.

“Det at gribe og kaste en bold, skal vi lære børnene i dag, og det skulle vi ikke på samme måde tidligere,” siger formanden, der kan trække på 20 års erfaring som leder i basketklubben.

“Det med at lege med bolde, det er ikke naturligt i samme form, som det var for 10-20 år siden. Det er vores opgave at lære børnene at blive gode boldspillere, men nu er vi også kommet længere ned, så den basale moto rik også er vores opgave,” siger han.

Ligesom sin kollega i bordtennisklubben er Henrik Sandberg heller ikke i tvivl om, at det er børnenes megen skærmtid, der har skylden for den dårlige motorik.

“Det er meget nemt at lade børnene sidde med en iPad derhjemme, men man skal bare huske, at det ikke er den bedste løsning,” siger Henrik Sandberg og uddyber: ”Før kunne vi sige: ‘Her har du en bold, træk den ind til brystet og aflever med to hænder.’ Men nu er vi helt dernede, hvor vi skal lære børnene, hvordan de skal vende håndfladerne. Det er ikke noget, de har lært naturligt. Vi er SÅ langt nede i de basale ting, og det, synes jeg, helt klart et problem,” siger han.

Sådan ER det bare

Det er dog ikke kun i idrætsforeningerne, at børns motorik giver panderynker.

“Det behøver vi ikke undre os over. Sådan ER det bare, det har vores undersøgelser vist,” siger bevægelseskonsulent Anne Brodersen, der arbejder hos Vends Motorik og Naturskole.

Hun har beskæftiget sig med børn og motorik i over 40 år og skrevet flere bøger og artikler om emnet, og så har hun sam-

men med læge Bente Pedersen stået for undersøgelsen ‘Tidligere indsats’, hvor det blev konstateret, at hvert andet barn på 3,5 år havde motoriske udfordringer.

“Grundmotorikken, som er fundamentet for al udvikling, den er understimuleret hos børn i dag,” siger hun.

“For 50 år siden lavede man ikke under søgelser af børns motorik. ‘De leger jo hele dagen’, sagde man. Men det gør børn ikke mere: De sidder på deres rumpe hele dagen og leger kropsligt for lidt og forkert,” siger hun. Udover skærmens indtog på børneværelset peger Anne Brodersen også på forældrenes rolle som en stor faktor.

“Vi hindrer vores børn i at lege grundlege i vores kultur. Vi burer dem inde og styrer dem,” siger hun og konstaterer, at hun ikke er spor overrasket over, at idrætsforeningerne bliver slået tilbage til start med træningen, når der kommer nye børn inden for døren.

Det virker

Selv om børnene starter på et lavere niveau end tidligere, så viser det sig hurtigt, at den grundlæggende motoriktræning virker efter hensigten.

Solrød Comets har indført et koncept for børnehavebørn, der hedder ‘Brug Bolden’, hvor børnene lærer det mest basale - og det virker:

“Vi kan se forskel på dem, der har været gennem vores ‘Brug Bolden’, og dem, der ikke har,” siger han.

Børnene i bordtennisklubberne bliver også bedre, og det er endda gået ret hurtigt.

“Samtlige af de trænere, vi har på næste niveau, de siger alle som en, både i Brønshøj og i København, at det går langt hurtigere med at lære børnene at spille: At det er meget sjovere,” siger Dennis Friis Skaarup.

Den største succes står dog helt konkret at finde i klubbernes medlemslister.

“Vi kan ikke sige, at vi har lavet nye elitespillere, men vores fastholdelsesprocent er langt større end ellers. Bordtennis har haft et kæmpestort frafald, for hvis børn ikke opnår succesoplevelser og kan mærke, at de rykker sig og får flere og flere bolde over nettet, så begynder de at kede sig. Børn er jo utålmo dige,” slutter Dennis Friis Skaarup.

DIF: ”LANG VEJ IGEN”

Der skal mere fokus på idræt og bevægelse i dagtilbuddene, mener man i Danmarks Idrætsforbund. D et er ikke kun motorikken, den er gal med: Undersøgelser peger på, at danske børn i det hele taget bevæger sig for lidt. Det skal der gøres noget ved, og derfor er området også et vigtigt element i DIF’s nye politiske program, der skal sætte kursen for DIF’s arbejde i de kommende år.

DIF arbejder blandt andet ihærdigt for at fylde børns hverdag med idræt, leg og bevægelse. Det sker ved at uddanne personalet i daginstitutioner og hos dagplejere, i de såkaldte idrætscertificerede institutioner.

“Der er lang vej igen, og det er også derfor, at det er så vigtigt, at vi virkelig arbejder med vores dagtilbud, hvor alle børn er samlet. Det er enormt vigtigt, at man der lærer, at bevægelse er en del af dagligdagen,” siger Mikkel Nørtoft, der er er DIF’s teamleder for Team Bredde og Motion.

Skoleparathed

Der er i dag over 200 certificerede idrætsinstitutioner og -dagplejere på landsplan, og det tyder på, at den megen fokus på bevægelse har positive konsekvenser for børnene - og ikke kun på legepladsen:

“Det har også ret stor betydning for børnenes skoleparathed. Vi har lavet en minianalyse, hvor det viste sig, at mens det gennemsnitligt er seks procent af alle børnehavebørn, der tager et ekstra år i børnehaverne, så er det tal i vores idrætsbørnehaver nede på 1,3 procent,” siger Mikkel Nørtoft.

Indtil videre er det dog kun en ‘minianalyse’, og derfor er det pla nen at skabe noget reel forskning, der kan påvise betydningen af motion og idræt på de mindste børn.

“Vi har alle et billede af, at motorik og bevægelse har en betydning, for børnenes evne til at sidde stille på stolen. Og det er anerkendt, at motion virker på skolebørnene, altså de 6- til 15-årige, men vi mang ler stadig et stærkere vidensgrundlag, når vi snakker de små børn fra et til seks år,” siger Mikkel Nørtoft.

Derfor er DIF i samarbejde med blandt andet Syddansk Universi tet ved at planlægge en international konference.

Vristspark

“Vi er sammen med dygtige forskere fra SDU og andre danske videnscentre gået i gang med at lægge rammerne for en international konference, som skal samle den bedste viden om betydningen af idræt, leg og bevægelse for 0-6 årige børn. Konferencen skal lægge sporene for, at idræt, leg og bevægelse fylder meget mere i alle dan ske dagtilbud,” siger Mikkel Nørtoft og fortsætter:

“Det handler ikke om, at børnene skal kunne ramme bolden med et rent vristspark eller at lave et perfekt baggerslag. Det tager meget mere afsæt i legen og i at udvikle børnenes motorik, så de kender deres krop og ved, hvordan de kan bruge den.”