Tibirkehuset 100år 2017 by Grafikhuset ApS

TIBIRKE HUSET 1917 - 2017 FORTÆLLINGEN OM VORES FAMILLIE VORES HISTORIE VORES LIV

TIBIRKE HUSET 1917 – 2017 Schäffers hus Klammerhøj 10 3220 Tisvildeleje

indhold

INDHOLD TIBIRKEHUSET FYLDER 100 ÅR I 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 BAKKERNE SOM SOMMERHUS-OMRÅDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 PERIODEN 1917-1961 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 HUSET I TIDEN 1961-2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 BESKRIVELSE AF SLÆGTEN SCHÄFFER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 10 SCHÄFFER-SØSKENDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 01 EINAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 02 AXEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 03 KAY . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 04 POUL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 05 KNUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 06 ERIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 07 ASTRID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 08 SIGURD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 09 GERDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 10 SIGRID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 CARL AUGUST MØLLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 BEGIVENHEDER I HUSET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 AFSLUTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

Gerdas lille fine billede af huset fra 1917

Tibirkehuset fylder 100 år i 2017

TIBIRKEHUSET

FYLDER 100 ÅR I 2017

enne bog er en beskrivelse af Tibirkehusets historie som den tager sig ud i dag. Historien vil være mangelfuld, fordi den er skrevet af de nulevende og skal dække et langt forløb, hvor de tidligere generationer for længst er gået bort. Der vil derfor være adskillige begivenheder fra husets historie, som ikke er med. Måske kan andre i slægten ved en senere lejlighed fylde nogle af hullerne ud. Bogen handler om forskellige ting, bl.a. hvem var Schäfferne? Hvad skete og hvornår? Og den baserer sig på forskelligt kildemateriale. Mere interessant er nok hvad huset har været brugt til. Hvad er der egentlig foregået i Tibirkehuset gennem 100 år? Svarene på disse spørgsmål vil selvfølgelig være forskellige afhængig af hvem man spørger. Vi har alle oplevelser og minder, som er forbundet med Tibirke, og mon ikke de fleste af dem er gode. Det kan i hvert fald konstateres, at vi er en meget stor gruppe der har brugt og stadig bruger huset i Tibirke som det, det for 100 år siden blev bygget til: et ferie- og samlingssted for familien. Det første kapitel er en beskrivelse af Tibirke Bakker som sommerhusområde for 100 år siden. Tibirkehuset omtales i 2 perioder startende med grundkøb, opførelsen af huset og den nøglerolle som Axel og Gerda havde. Det er perioden 1917-1961. Herefter følger en beskrivelse af Familielegatet og den udvikling som huset har gennemgået fra oprettelsen af Legatet i 1961 og indtil nu, hvor huset har eksisteret i 100 år. De følgende kapitler er en gennemgang af Schäfferslægten og de 10 Schäffersøskende. Der er en stamtavle for hver enkelt med de opdateringer som det har været muligt at indhente. Der er billeder af 1. og 2. generation i tilknytning til stamtavlen. Der er også en beretning om personerne, ofte krydret med anekdoter om de pågældende eller deres efterkommere.

En anden gren af familien er Marie Kristine Møllers søskende, i bogen kaldet Møllerne. Deres børn var fætre og kusiner til de 10 Schäffer-søskende, og der var megen kontakt familierne imellem. Nogle af disse efterkommere har brugt huset flittigt gennem årene. En tredie familiegren er Rehlingerne. På samme måde som Schäfferne omtales Møllerne og Rehlingerne med stamtavle og fotos af de første generationer samt en beretning, som er skrevet af Herbert Van der Brugghen. Herbert præsenterede for nogle år siden et forslag til en bog, som i høj grad ligger til grund for denne bog. I bogens sidste del oplistes de fælles arrangementer som har været afholdt i Legatets tid. Bestyrelsen vil gerne takke Herbert, Eugenio, Inger og Bo for stor hjælp med udarbejdelsen og trykningen af denne bog. Vi takker også de familiemedlemmer som har bidraget med beretninger og fotos. Vi håber at læserne tager godt imod bogen og at den kan bruges til det den har været tænkt: en nyttig oversigt over den store familie og en stimulans til fortsat at bruge huset flittigt.

Tibirkehuset fylder 100 ĂĽr i 2017

BAKKERNE SOM SOMMERHUSOMRÅDE

ibirke Bakker er utvivlsomt et af Danmarks smukkeste sommerhusområder, selvom Poul Henningsen kaldte det for ’Snob Hills’. Vi kan takke sandflugten i 1600- og 1700-tallet for de øst-vest forløbende bakker, eller indlandsklitter, som førte til plantning af Tisvilde hegn i 1800-tallet for at bremse sandflugten. Af uvisse årsager blev et mindre areal i den østlige del af sandflugtsområdet ikke tilplantet, det vi kender i dag som Tibirke Bakker, de lyngklædte bakker mellem skoven og mosen. Omkring år 1900 blev Bakkerne ’opdaget’ af naturinteresserede kunstnere, akademikere og andre, og der opstod en stor interesse for at etablere sig i området. Det fortælles at byggespekulanter havde tænkt sig at udnytte denne interesse med planer om at bygge 6-7 huse på toppen af Langetravs. For at imødegå dette dannede ingeniør Engelhart (som var ejer af Langetravsarealerne), overretssagfører Ejvind Møller (som havde haft hus i Bakkerne siden 1913) og arkitekt Einar Dyggve et konsortium som stod for udstykningen og udarbejdede en række servitutter for området.

Planen skulle sikre at de enkelte huse og beboerne generede hinanden mindst muligt og at man bevarede følelsen af at være i den fri natur. Dette kunne opnås ved krav om grundstørrelser på minimum 1 tønde land (5.500 m2), grænser for beplantning, forbud mod hegn mellem grundene etc. Bygningerne skulle placeres nedenfor bakkekammene, så disses konturer ikke blev brudt. Der var endvidere regler for bygningernes størrelse samt krav om stråtag, hvilket jo stadig er husenes adelsmærke. Alle disse principper blev pålagt de enkelte grunde som servitutter. Politiken udskrev i samarbejde med Akademisk Arkitektforening i 1912 en konkurrence om billige sommerhuse, og igen i 1916 en tilsvarende konkurrence om gode og smukke feriehuse, også kaldet ’Feriehytten’. Dette var et brud, arkitektonisk og beliggenhedsmæssigt, med de store sommervillaer som var kendt fra andre steder, f.eks Øresundskysten. Konkurrencens program understregede hytternes enkle karakter: de skulle bygges for en beskeden sum uden kostbare materialer og indrettes til få personer. Madlavning kunne foregå ved ildsted eller primus. Hytterne skulle tilpasses det landskab som de skulle opføres i, og der var åbnet op for placeringer uden for de kendte badebyer, f.eks. på heden. Der indkom flere projekter, og mange var tænkt placeret i Tibirke Bakker. Arkitekt Einar Dyggve indleverede et forslag til en udstykningsplan for Langetravs-

Bakkerne som sommerhus- område

området med 8 sommerhuse som levede op til de deklarationer som han selv havde været ophavsmand til sammen med Engelhart og Ejvind Møller. Einar Dyggve (født 1887, død 1961) var både arkitekt, arkæolog og forfatter. Han var meget engageret i arbejdet for at bevare den danske natur og var i en årrække medlem af Naturfredningsrådet. Hans forslag til landskabelig sommerhusbebyggelse i Bakkerne var en nytænkning i naturfredningsspørgsmål og har påvirket senere generationers forståelse af samspillet mellem landskab og arkitektur. Einar Dyggve var gift med Ingrid Dyggve (født 1890, død 1969), som i øvrigt var søster til Ejvind Møller. Ingrid Dyggve var, ligesom sin mand, arkitekt og gik på Kunstakademiets arkitektskole 1909-15. Sammen med kollegaen Gerda Schäffer var hun blandt de første kvinder på skolen. Fra 1912 lærte hun murer-håndværket, ligeledes sammen med Gerda Schäffer. Hun tegnede i samarbejde med sin mand flere af de sommerhuse som var med i planen for Langetravsområdet. Hun var meget optaget af samfundsmæssige spørgsmål som kampen for ligestilling og for fredning af naturen. Hun tegnede rækkehuse for mindrebemidlede, og var måske mest kendt for at ville reformere de to mest forsømte rum i boligen: køkkenet og barneværelset. Gerda Schäffer omtales senere i bogen.

Udsnit fra Thorkel Dahls bog â&#x20AC;&#x2DC;Huse i Tibirke Bakker fra 1989.

perioden 1917-1961

PERIODEN 1917-1961

en næstældste af de 10 søskende, Axel, købte i december 1916 det grundstykke som huset er bygget på, ialt 6700 m2 og til en pris af 1458,- kr (sv til 60.900 kr i 2015-priser). I februar 1918 købte han ’trekanten’ med et areal på 14900 m2 for 2400,- kr (sv til 74.200 kr i 2015-priser). Kort før Axel erhvervede grundene var der tinglyst den tidligere omtalte deklaration for Langetravs-området med krav til placering af huse, forbud mod hegn om grundene, krav om stråtage osv. Dyggves projekt om 8 sommerhuse rundt om Langetravs endte med at 4 af disse blev opført i 1917-18, nemlig Thorsteinssons hus (Langetravs 11), Rehlings hus (Langetravs 9), Kapers hus (Klammerhøj 8) og Schäffers hus (Klammerhøj 10), alle opført efter tegninger af Einar Dyggve. De 2 andre ugifte brødre, Erik (som dog blev gift senere) og Sigurd havde også købt en grund hver. Det drejede sig dels om den grund som ’Madsens’ hus senere blev bygget på (Klammerhøj 4) samt en parcel som ligger op til Kapers hus. Begge grunde blev solgt i slutningen af 1930’erne til Madsen, og den ubebyggede parcel har en deklaration om at den aldrig kan bebygges. Tibirkehuset blev opført i foråret og sommeren 1917. Axels yngre søster, Gerda, arkitekt og elev af Dyggve, var konduktør og fulgte byggeriet med stor nidkærhed. Det er opført i udmuret bindingsværk, som er pudset og kalket gult. Murpillerne ved stuedøren og skorsten er hvidkalkede. Træværk i vinduer, skodder og døre er hvidmalede. Taget er tækket med strå, rygningen er lagt med lyng og rygtræer. Huet har et areal på 58 m2 og med udnyttet 1.etage. Spændhuset – det karakteristiske lille udhus – blev bygget samtidig med hovedhuset. Det er oplyst (notater i Axels lommebog) at håndværkerudgifterne var ca. 6000,- kr (sv til 216.500 kr i 2015-priser). Axel døde tidligt, i december 1922, kun 46 år gammel. Forud herfor var Sigrid, den yngste af de 10 søskende, død som 31-årig i 1916. Af de nu 8 søskende gav alle arveafkald undtagen Gerda, som derved blev enearving til Tibirkehuset samt Axels formue. Det drejede sig alt i alt om et relativt stort beløb.

Gerda betragtede igennem hele sit liv arven efter Axel som betroet gods – en ’familieskat’ – der i så stor udstrækning som muligt skulle komme familien til gode. Hun udlånte huset til søskende, nevøer og niecer uden betaling, men mod naturalydelser som træfældning, reparationer af hus og møbler, fornyelse af udstyr, ofte med brugte ting osv. Hun passede således overordentlig godt på hus og grund, så det kunne bruges af de mange søskende og deres familier som det feriested og samlingssted det har fungeret som lige siden. Gerda havde mange overvejelser om hvad der skulle blive af huset og hendes formue efter hendes død. Hun ønskede, at den kreds der hidtil havde haft glæde af Tibirke fortsat skulle kunne bruge huset. Afdøde landsretssagfører Jørgen Baden (gift med Sigrid Schäffer, datter af Kay) foreslog at oprette et legat for familien. Arveafgiften ville blive beskeden efter de dagældende regler. Legatet ville ikke skulle betale formueskat, men kun ejendomsskatter og indkomstskat af et eventuelt overskud på driften af huset. På den baggrund oprettede Gerda i 1954 et testamente, der nøje beskriver oprettelsen af ’Axel Schäffers og Gerda Schäffers Familielegat’ som vi kender det i dag. Efter Gerdas død i maj 1960 blev Legatet oprettet i henhold til testamentet og fundatsen er underskrevet i marts 1961.

Den oprindelige bestyrelse for legatet Ole Malchow-Møller, Sigrid (Sisi) Baden, Claus Schäffer

perioden 1917-1961

Bestyrrelsen i 2011: Axel Malchow-MĂ¸ller, Claus SchĂ¤ffer og Leje Baden

Huset i tiden 1961-2017

HUSET I TIDEN 1961-2017

egatet administreres af en bestyrelse hvis 3 medlemmer allerede var udpeget i Gerdas testamente: Ole Malchow-Møller (søn af Astrid), Sigrid Baden (datter af Kay) og Claus Erik Schäffer (søn af Erik). Ole og Sigrid udtrådte af bestyrelsen i henholdsvis 1986 og 1998. Begge er siden døde. Claus udtrådte af bestyrelsen i februar 2016 efter 55 års virke. Han døde desværre kort efter (oktober samme år). Der findes en bestyrelsesprotokol med håndskrevne referater af de årlige bestyrelsesmøder. Fra 1991 overgik man til edb med de fordele dette indebærer. Bestyrelsen udgøres i dag af Axel Malchow-Møller (søn af Ole), Leje Kirsten Baden (datter af Sigrid) og Turi Kirstine Schäffer, kaldet Binge (datter af Claus). Fra 1988 besluttedes det at tilknytte en (ulønnet) sekretær med henblik på at føre legatets regnskaber, mødereferater, korrespondance med myndigheder og lignende. Denne opgave har været varetaget af Gustav Wedell-Wedellsborg, Eyvind Malchow-Møller og senest Nikolaj Malchow-Møller. Indtil Gerdas død havde huset ikke undergået særlige ændringer, dog et nyt stråtag i 1948. Der var således komfur i køkkenet, petroleumslamper overalt, kakkelovn i stuen, vand ophentet fra pumpe nedenfor huset og das med indgang i vestgavlen (på de små billeder i stuen kan man se døren til dasset). Kort efter Legatets start gennemgik huset i 1962 en modernisering med indlæggelse af el og vand (fra egen brønd med elektrisk pumpe), opførelse af mindre tilbygning (i gasbeton) med badeværelse og udvidelse af køkkenet. Gulvfliserne i køkkenet afslører grænsen mellem det gamle og det nye. Renoveringen kostede ca 30.000,kr (sv til 216.500 kr i 2015-priser). Legatets hovedformål, at Tibirkehuset skal være ferie- og samlingssted for familien, har fungeret på den måde, at der sendes ansøgning om ophold til bestyrelsen inden udgangen af januar, hvorefter bestyrelsen i februar foretager en fordeling blandt ansøgerne. Det er gennem årene lykkedes at imødekomme ferieønskerne i næsten alle tilfælde, selvom der har været trængsel i højsæsonen (især skoleferien). Huset har således typisk været brugt i det meste af sommerhalvåret, dvs fra påsken til efterårsferien, hvorimod der har været en begrænset benyttelse i vinterhalvåret.

Claus Schäffers familliehus.

Der har siden legatets oprettelse været opkrævet et mindre beløb i husleje af hensyn til bl.a. de betydelige udgifter til ejendomsskatter og for at være polstrede til større vedligeholdelsesudgifter, herunder udskiftning af stråtaget. I 1976 var legatets økonomi imidlertid så tilspidset at bestyrelsen besluttede sig for et frasalg af et større stykke af ’Trekanten’, en disposition som var forudset og beskrevet i fundatsen. Claus var interesseret i at købe grunden og efter vurdering af landinspektør og sammenligning med andre grundsalg i bakkerne udsendte bestyrelsen Claus’ købstilbud til alle i legat-kredsen. Da ingen andre ønskede at købe, erhvervede Claus den østlige del af Trekanten og byggede siden det hvide hus vi kender. Efter frasalget af grund til Claus har økonomien været mindre anstrengt, og det har givet mulighed for flere forbedringer i huset. Her skal nævnes fornyelse af køkkenet med overgang fra flaskegas-komfur og gas-vandvarmer til elektrisk komfur og el-vandvarmer. Endvidere nye køkkenborde, skabe og skuffer samt emhætte. På det seneste er der installeret opvaskemaskine og vaskemaskine. Trods disse moderne maskiner er der dog stadig noget af det gamle køkken med dets charme intakt, bl.a vægskabet og bordet under dette. I stuen udskiftedes den gamle tredelte vinduesløse dør med en ny dør med vinduer i den øverste del. I overetagen blev det store rum i midten gjort beboeligt med træbeklædning og 2 nye tagvinduer, således at rummet nu fremtræder lyst og venligt. En del af møblerne i stuen er stadig originale, dvs at de stammer fra 1917 og er tegnede til netop den stue af Dyggve. Det gælder hjørnebænken, spisebordet, skabet i ’knækket’, skuffemøblet mellem dørene til østkamrene og den lille reol med bogskab. De oprindelige spisebordsstole eksisterer ikke mere og kurvelænestolene er også væk (dog findes den ene på loftet). I østkamrene er den ene

Huset i tiden 1961-2017

’køjeseng’ fjernet til fordel for 2 senge der kan sættes sammen til en dobbeltseng. I det andet østkammer er der fortsat en køjeseng. ’Morgenstuen’, således betegnes den vist af alle, ligger jo mellem stuen og køkkenet. Den fremtræder uændret med det samme bord og de samme bænke, som den i sin tid er tegnet og tænkt. Bag morgenstuen mod vest er det lille kammer (Gerdas kammer) også uændret på nær at der i lighed med husets andre sengepladser er sket udskiftning af madrassen. Derimod er kammeret bag køkkenet blevet inddraget til fadebur med nye skabe og hylder på væggen for at kunne tilgodese opbevaring af køkkenudstyr, mad, sko, overtøj, støvsuger osv. Det lille hus har således fortsat plads til mange beboere, i dag 9 sengepladser mod tidligere 10. Der kan dog relativt nemt skaffes (gulv)plads til flere, især ved at benytte det midterste rum på 1.etage. Komforten er væsentligt forbedret igennem årene, selvom man ikke kan komme op på det niveau der ses i nyere og større sommerhuse. Bestyrelsen har dog ikke ønsket at ændre fundamentalt ved huset og f.eks. foretage en markant udvidelse og yderligere modernisering. Huset fremtræder derfor i det væsentlige som det så ud ved opførelsen i 1917. For en snes år siden blev huset indstillet til fredning, men denne blev aldrig gennemført, og bestyrelsen kom ikke i realitetsdrøftelser herom.

Beskrivelse af Slægten Schäffer

BESKRIVELSE AF SLÆGTEN SCHÄFFER Af Gerda Schäffer

lægten Schäffer siges at stamme fra Holland og oprindelig at have hedet “van Schaber“. Det vides at min Tipoldefader, Heinrich Gabriel Schäffer, gift med Charlotte Pauli, var Læge i Rendsborg. Min Oldefader, Wilhelm August Heinrich Schäffer blev født 30-031774, og døde 10-12-1804. Det fortælles at han kom med et Skib til Holbæk hvor en ung Dame, Jomfru Rachel Magdalene Margarethe Acke, Datter af Tolderen i Rørvig, kom spadserende langs havnen med sin Pige (Anne). Denne sagde til hende: “Se det var en Mand for den lille Jomfru“, hvortil hun skal have svaret: “Tror du jeg vil have saadan en forløben Tysker?“. Hun blev dog gift med ham og de bosatte sig i Aarhus hvor han blev Bataillionskirurg. De fik tre børn: 1. August Sch., senere Højesteretsadvokat, 2. Wilhelm Sch. der var cand.jur. og som døde i Afrika paa Guldkysten hvortil han var rejst for at undersøge noget om en Familiearv og 3. min Bedstefader, Marcus Andreas Schäffer som blev født 05-03-1805, altsaa kort efter sin faders Død (1804). Min Oldefader blev saaledes kun 30 Aar gammel. Oldemoder giftede sig igen med Overlærer Edvard Fleischer ved Aarhus Kathedralskole. Om min Bedstefaders Liv ved jeg ikke ret meget. Jeg formoder at han, lige som sin Fader, var Militærlæge, siden han senere fik titlen ‘Krigsraad’. Hvilket Aar han kom til Rathlousdal ved jeg ikke (men det kan muligt oplyses gennem Arkivsager paa Rathlousdal – gamle regnskaber el.lign). Det er sandsynligt at det har været i tilknytning til hans Giftermaal i 1842. Det fortælles at han havde været til Stede ved et Gæstebud hvor Kammerherre v. Holstein-Rathlou befandt sig mindre vel – og ikke kunde komme af med Vandet. Han kunde hjælpe ham, og Kammerherren, der syntes godt om den unge Mand, foreslog ham at blive Godslæge paa Rathlousdal, da han selv hver dag havde Lægehjælp behov. Min Bedstefader kom til at bo i det Hus der ligger ved Siden af Smedien og skraas overfor Indkørslen til Rathlousdal. Bedstefader blev i 1842 gift med Mette Henrikke Møller, hvis Fader ejede Kvistgaard ved Snekkersten. Hun var født 03-09-1814 og døde 16-

04-1866. De fik fire børn: 1. Min Fader, Edvard Chresten Vilhelm Schäffer født 13-08-1843, død 13-06-1910, blev gift med Marie Christine Møller, Datter af Guvernementssekretær i Tranquebar – senere Prokurator i Helsingør Carl August Møller og Hustru Augusta Rehling, 2. Jakobine Nielsine Christiane, gift med Skolebestyrer Gustav Bork, 3. Helga Rachel Berta Kristine, gift med Sognepræst Anton Kirkeby, 4. Jørgen Berthold Sch., Militærlæge i Aalborg, gift med 1) Thyra Emilie Filersen og 2) Vita Elisabeth Lind. Min Bedstefader (Marcus) havde en særlig Barndomserindring fra Rathlousdal idet han kunde huske da Tyskerne kom i 1848. Han gik Tur med sin Barnepige i Rathloudals Have da de saa dem komme sprængende paa deres Heste gennem Alleen. De skyndte sig hjem og fandt Tyskerne i Gaarden hvor de havde forlangt Hønseæg som de slog Hul paa og drak raa af Skallen. Da den gamle Kammerherre var død, og der blev oprettet et Distriktslæge-embede i Odder, søgte min Bedstefader Stillingen. Han skulde da flytte til Odder, idet Huset paa Rathlousdal laa paa Fillerups Grund. Hans Stedfader Overlærer Edvard Fleischer i Aarhus byggede da ‘Edvardsgave‘ til ham og forærede ham Ejendommen, idet han skal havde sagt, at han holdt ligesaa meget af ham som af sine egne Børn, og at han paa denne Maade vilde lade min Farfar faa Del i sin ikke ubetydelige Formue. Huset blev bygget saa stort at mine Oldeforældre (Fleischer) kunde bo der om sommeren. De var paa det tidspunkt flyttet til København. Min ‘Oldefar’ (Fleischer) døde før huset blev færdig, men Oldemor boede der i en Aarrække om sommeren. Mine Bedsteforældre (Marcus og Mette) flyttede til Edvardsgave – som Huset blev kaldt efter Giverens Fornavn – i 1853 da min far var 10 Aar gammel. Mine Fastre har fortalt at de var meget fortvivlede over at skulle skilles fra Legekammeraterne paa Rathlousdal – særlig Amalie og Rosa. Skoven var den Gang tæt og strakte sig i et bredt bælte mellem Ratlousdal og Byen. Kørevejen i Alleen var pløret og ufremkommelig store Dele af Aaret, saa de syntes de blev fjernet milevidt fra hinanden. Denne Udtalelse har vi ofte siden tænkt paa da vi en tid gik i Skole hos Terndrups paa Rathlousdal og kunde løbe derop paa 10 Minutter. Skovstien var i 1850 mørk og skummel, saa man ikke kunde færdes alene. Først da Gendarmeriet blev oprettet var det mere sikkert at bevæge sig. Spadserestien langs Alleen er af senere dato. I min Bedstefaders tid var der Landbrug til Ejendommen, Engene og Markerne der ligger nord for Aaen og omkring Dyrehaven hørte til. Der var Stalde til 4 Heste, 6-8 Køer, samt Svin, desuden Hønsehus, Huggehus, Bryggers og Malkestue. De havde Karl og Dreng foruden Pigerne. Der blev kærnet Smør og kogt sæbe, som man jo gjorde den Gang, og Sæbe blev der kogt lige til 1910, da vi flyttede derfra. Min Moder kogte Sæbe 2 Gange aarligt og det slog til til Vask og Rengøring samt Skuring af Husets hvide Gulve og trapper og kostede ialt 18 kr. om Aaret i Raavarer (dertil kom naturligvis Brændsel til Kedlen, men det regnede man ikke med den gang). Om Kolera-aaret 1853 ved jeg desværre intet. Det jeg ved om Forholdene den

Beskrivelse af Slægten Schäffer

Gang har min Fader fortalt mig og ofte har hans egne Oplevelser vel svaret til lignende for Farfars Vedkommende. Da min Fader i 1872 kom tilbage til Edvardsgave efter at have taget sin medicinske Embedsexamen, praktiserede de sammen i en Aarrække indtil min Farfar efterhaanden trak sig ud af Arbejdet og min Fader overtog det hele. Med Hensyn til min Farfars Praxis ved jeg at Bønderne eller Folk fra Egnen som Regel kom kørende for at hente Doktoren. Undertiden var der ogsaa ridende Bud. Det var jo før Telefonernes Tid. Der kunde om morgenen holde op til ½ Snes Vogne i Gaarden paa een Gang. Der blev saa lagt en Plan for Køreturens forløb. Ofte fulgte 1 eller 2 Vogne efter den Farfar kørte i, til Afløsning og Hjemkørsel. Blev Rundturen for indviklet brugte Farfar sin egen Vogn og lod de andre køre hjem. Farfar brugte gerne sin ‘Doktorstol‘ som min far ogsaa senere anvendte lige til sin Sygdom og Død i 1910. I sine unge Dage havde min Farfar tillige en Ridehest. Det var et stort Spørgsmaal at faa ordnet Medicinens Afhentning paa Apotheket. Den mand der kørte Doktoren hjem, hentede gerne Medicin for saa mange som muligt og saa maatte de forskellige Hjem ordne sig indbyrdes med Fordelingen. Naar min Fader senere kørte i egen Vogn, var der ofte en ung Mand med tilbage, som skulde hente Medicin, og han maatte saa undertiden gaa lange Veje hjem, hvis han ikke var saa heldig at træffe et Køretøj, der skulde samme Vej. Det var jo før Cyklernes Tid. Paa Markedsdage skal der have været særligt Rykind og fuldt af Heste i Staldene. Grænserne for Distriktlægeembedet den Gang var de samme som for Kredslægen nu. Det strakte sig mod Syd lige til Horsens Fjord og Alrø, og Ture til denne Ø var vel nok den besværligste. Turen kunde vare fra Morgen til Aften. Somme Tider kom de over til Øen ved at køre gennem det lave Vand, sommetider med Baad, og sommetider er Fader redet et Stykke af Vejen paa Fiskers Ryg. Fiskeren havde Vandstøvler paa. Fader har ogsaa fortalt om Grødis og Slædeture over den islagte Fjord i Kulde og Snestorm. Han er adskillige Gange væltet i Snedriverne og maatte ofte have en extra Mand og Skovle med i Slæden for at blive gravet igennem. Køreturen paa de daarlige Veje og gennem de mørke Skove var ikke ufarlige. Engang kørte Fader vild af Vejen og fandt sig selv og Hestene midt inde i Skoven mellem Træerne en stormfuld Nat, hvor Lygterne var blæst ud. Om Vinteren havde Fader store Pelsstøvler paa og Pelsvanter, Fodpose, Faareskindspels med stor Krave, der kunde slaas op om Ørerne, og i daarligt Vejr tillige en stor blaa Regnkappe, som blev slaaet om ham og dækkede ud over Doktorstolen. Han var dog ofte forkommen af de lange Ture og jeg husker at han fik en Dram og en Kop varm Mælk til Smørrebrødet, naar han kom hjem fra en Tur og skulde ud paa den næste. Undertiden var Far paa Køretur det meste af Dagen og Natten med, og jeg husker Folk, der sad og ventede paa ham i Timevis. Den Gang var der ikke noget der hed bestemt Konsulationstid. Far talte altid med stor Glæde om sine Køreture. Han nød Egnens Skønhed paa alle Tider af Døgnet og Aaret og fortalte gerne om smukke Belysninger, Solens Op-og Nedgang, Skyformationer, Regnbuer og Stjernehimlen. Han var aldrig ked af at skulde ud til sine patienter, selv om han havde kørt nok saa meget, og selvom det var slemt Vejr eller om natten. Hans Kusk, der sad paa Bukken i sin

Kavaj og med et Hestedækken om benene har maaske ikke altid været ligesaa begejstret. Jeg husker dog mange af dem, der var hos os i mange Aar. Da Telefonen kom i Aarene omkring paa Landet skiftede Fars Praxis i væsentlig Grad Karakter. Nu kom der ofte Bud pr. Telefon og det blev mere almindeligt at Far kørte med sin egen Vogn. Han kunde da bedre tilrettelægge Turene og ofte kørte han om Sommeren i en Vogn hvor hans Børn eller Gæster kunde køre med og nyde den smukke Egn. Et Træk, jeg husker fra Fars Praxis, var at han var meget dygtig til at trække Tænder ud. Det var før der var tale om Tandlæger, og naar Tanden var daarlig maatte den ud. Folk kom langvejs fra for at blive af med Tandpine og var det om Aftenen, skulde der en til at holde Lyset eller Petroleumslampen. Det var som Regel Stuepigen, men jeg husker ogsaa at jeg eller mine Søstre maatte gøre det. Vi kunde ikke lide den Forestilling. Der var ikke tale om Bedøvelse og Offeret gav gerne et Brøl fra sig. Naar det var vel overstaet var Taknæmligheden stor og helst skulde Patienten have Tanden med i et Stykke Papir. Far har ogsaa fortalt om Operationer han maatte udføre ude paa Landet hvor et Køkkenbord maatte tjene som Operationsbord og hvor en af de tilstedeværende Kvinder maatte gaa ham til Haande. Engang opererede han i sit Hjem en Kone fra Omegnen for en Svulst og hun blev plejet og passet i et af Gæsteværelserne paa Edvardsgave, til hun var rask. Engang var han kaldt til den gamle Jægermesterinde Neergaard. Hun fortalte om en Slægtning, Baronesse X, som havde faaet Gigtfeber, hvilken hun var meget bekymret for. Far skulde samtidig tilse Røgterens Kone. Det viste sig at hun havde Gigtfeber. Da han – paa Jægermesterindens Spørsmaal om hvad Røgterens Kone fejlede – sagde at det var Gigtfeber, udbrod hun krænket: “Kan saadanne Folk ogsaa faa Gigtfeber?” Far blev kaldt til en Skolelærer paa Landet, der altid var noget højttravende. Da Far kom ind, sagde han salvelsesfuldt: Goddag Hr. Doktor “hal.. gift er Livets Lyst – min Hustru er syg, kan De nu gøre Kunster?” De hygiejniske Forhold lod meget tilbage at ønske. Far har fortalt om de tilspigrede Vinduer og den daarlige Luft i Soveværelseserne, og det var næsten ikke muligt at forandre noget i disse Forhold. Den personlige Hygieine var temmelig mangelfuld – for ikke at sige det værre – og Fnat eller Lus hørte ikke til Sjældenhederne. Naar Far kom hjem fra sine Ture, var det forbudt at røre ved ham eller springe op ad ham, før han havde givet Lov. Havde han været i Berøring med smitsomme Sygdomme, blev vi altid holdt paa Afstand. Dette var et Spring i Tiden, jeg gaar tilbage til Farfar. Farfar betegnes altid som en fin og elskelig Personlighed, der var meget chevaleresk i sin Optræden. Han lod saaledes altid Damerne gaa først ind ad en Dør – enten de var gamle eller unge. Farfar havde aldrig skrevet en Regning til sine Patienter. Han skal have sagt: kan de betale mig noget, saa gør de det nok. En del af Betalingen var ofte Naturalier. Da min far vilde udskrive Regninger, syntes Farfar ikke om den Slags nymodens Paahit, men var ellers altid forstaaende overfor alt nyt. Naar Patienterne, som Aar gik, foretrak “unge Doktor” for “gamle Doktor”, var Farfar aldrig bitter men udtalte, at saadan var det naturligt og ogsaa bedst. Da Farfar trak sig tilbage, for-

Beskrivelse af Slægten Schäffer

ærede hans tidligere Patienter ham et smukt maleri af Maleren Viggo Pedersen. Det hænger nu i min Søsters hjem. Distriktslægeembedet gik over til Dr. Snitker-Petersen ved Farfars Død i 1881, efter at min Far havde været konstitueret i Embedet fra 1878-81. Da min Far blev Distriktslæge igen i 1905, morede det ham at gense de gamle Protokoller fra Farfars Tid. Vedrørende mine Bedsteforældres Omegnskreds ved jeg, at de omgikkes Herskabet paa Rathlousdal, Jægermester Neergaards paa Aakjær, de gamle Familier i Odder: Apotheker Aabyes, Etatsraad Herredsfoged Gerhardt Rehling, som var min Moders Morbror, og i hvis Hjem mine Forældre traf hinanden første Gang, Sparekassedirektør Matzens, Proprietær Brechlings, Provst Boesens, Kancelliraad Hansens, Kjørboes i Skægs Mølle m.fl. De kørte ofte til Gylling om Søndagen for at høre Pastor Møller prædike og saa besøgte de ham i Præstegaarden efter Kirketid. Pastor Møller var Næstsøskendebarn til min Morfar. Min Far og hans Søskende og de unge i Skægs Mølle kom meget sammen. Da min ældste Faster var blevet forlovet med cand. Mag. Gustav Bork, løb hun over i Møllen, straks at fortælle Nyheden. Gamle Fru Kjørboe, som jo havde 10 Børn og et stort Hus samt Folkehold, sagde til hende: “Herregud bitte Barn, er du da it klogere”. Det var at slaa koldt Vand i Blodet paa den nyforlovede ! Mine Forældre blev gift i 1874. Uddrag af et Brev fra min Mor til min Mormor skrevet 07-01-1878: “Her er en selskabelig Raptus paa Egnen i disse Dage. I Søndags var vi til The hos Hansens, i gaar til Middag paa Aakjær, I Dag til Middag paa Rathlousdal, paa Onsdag til Middag hos de gamle (d.v.s. min Farfar og min afdøde mors Søster “Tante Marie”, som styrede Huset for ham efter Farmors Død i 1866) sammen med Onkel (Rehlings), gamle og unge Neergaards og Hansens. Paa Søndag eller Mandag skulle vi selv have Middagsfremmede: gamle og unge Neergaards, Gjersings, Løjnbacks og Herschends. Jeg har tænkt, de skulle have Suppe, Fisk, Dyresteg og jeg ved endnu ikke hvilken Dessert.” Der findes en Digtsamling “Theodor Andersens efterladte Digte”, hvor en Fest paa Edvardsgave omtales i1865, og hvor ogsaa Farmors blege Kinder figurerer. Det hedder “Skaaltale paa Edvardsgave”. Den unge Andersen, der var juridisk Kandidat, og som døde af Tuberculose i en alder af kun 23 Aar, var søn af ham der senere skænkede Byen “Andersens Stiftelse”. Den 29-05-1874 var mine Forældre bleven gift. Huset blev da delt saaledes at mine Forældre fik en Lejlighed: Dagligstuen, Spisestue og Soveværelse paa 1ste Sal med Konsultationsstue, Køkken og Pigeværelse i Stueetagen. Min Farfar og Tante Marie boede saa i Resten af Huset. Der var i de Aar ialt 6 Tjenestefolk i Huset paa en Gang. Da mine Forældre fik flere Børn, blev Huset delt paa anden Maade, saa de fik mere Plads, og der blev bygget en stor Altan i 1ste Sals Højde med trappe ned til Haven. Der var fra Altanen en idyllisk Udsigt over Engen og Aaen med Sandager Mølle i Baggrunden. (Jeg kan huske, da den gamle Møllebygning brændte, vi kunde se det fra Edvardsgave, og jeg husker tydeligt, da Taget skred i Flammerne.)

Efter min Farfars Død i 1881 overtog mine Forældre hele huset. Der var da 6 Børn, senere kom 4 til, saa i alt 10 Børn, 7 Sønner og 3 Døtre voksede op paa Edvardsgave. Min Farmors Søster (Tante Marie) blev boende hos mine Forældre til sin Død i 1887. Min Far solgte Markerne og Engen fra Ejendommen og beholdt kun den ca 2 Tdr. Land store Have med den idylliske Beliggenhed ved Aaen. Aaen var den Gang vandrig og fuld af Ørreder, som et Odderpar med unger engang forsøgte at udrydde. Man kunde se hele Odderfamilien svømme Tur om Aftenen. Engen var den Gang frodig og fuld af de dejligste Engblomster, saadan som man sjældent ser det mere. Det var en herlig Tumleplads for os Børn. Det store Hus blev samlingssted for Slægten om Sommeren, og min Mor var Husets elskelige og dygtige Værtinde. Hun havde et sjældent Administrationstalent, og hendes Hushjælpere sagde om hende at hun aldrig gav en Kontraordre. Min Mor var svagelig de sidste Aar hun levede, og hun døde i 1907. Efter Fars Død i 1910 blev Huset beboet af Pastor Valentine og senere solgt. Huset og haven har nu ganske mistet sin oprindelige Karakter, idet Huset er bleven delt i flere Lejligheder, og haven er bleven udstykket. Om min Far kan jeg give flg. Oplysninger: Da han som dreng ikke havde Lyst til at læse, kom han til Landvæsnet og tilbragte nogle Aar paa Nybogaard ved Helsingør til 1860. Han begyndte da at studere og blev Student fra Schneekloth Skole i 1864. Paa Grund af Examen kom han ikke med i Krigen i 1864. Sin medicinske Embedsexamen fik han i 1872 og kom saa til Edvardsgave i 1873. Han var konstitueret Distriktslæge fra 1878-1881, Jernbanelæge fra 1884-1910, Godslæge paa Rathlousdal til 1910, Formand for Sundhedskommissionen fra 1893-1899 og i 1905 blev han atter Distriktslæge. Da han paa Grund af Sygdom maatte tage sin Afsked i 1910, fik han Ridderkorset, men naaede ikke at bære det. Min Farbror, der var 8 Aar yngre end Far, blev Student fra Aarhus Kathedralskole og blev senere Overlæge ved Hæren. Han boede i Aalborg, hvor han havde en meget stor Praxis. Sine sidste Aar tilbragte han i Sorø og i Hellerup.

Edvardsgave, Oluf P, Agnete, Edvard S, Gerda S, Henny P, Flemming P.

Beskrivelse af Slægten Schäffer

1910, 6 skøskende Morfar Møller, Marie, Edvard og Else

Schâffer med flere studentertid

10 SCHÄFFER-SØSKENDE 10 SCHÄFFERSØSKENDE Som bekendt var der i alt 10 Schäffersøskende, som var børn af distrikstlæge i Odder Edvard Chresten Vilhelm Schäffer (født 1843, død 1910) og Marie Kristine Møller (født 1846, død 1907) Det bemærkes, at de 10 søskende er født indenfor en periode på 10 ½ år (februar 1875 – september 1885), hvilket selv for den tid må siges at være usædvanligt.

Einar Axel Kay Poul Knud Erik Astrid

FØDT 1875

Sigurd Gerda Sigrid

FØDT 1882

FØDT 1876 FØDT 1877 FØDT 1878 FØDT 1879 FØDT 1880 FØDT 1881

FØDT 1884 FØDT 1885

10 Schäffer-søskende

Heinrich Gabr S X Christiane Pauli ↓ Batalionskirurg Arhus >

1 August S

..-..-1781 ↓ ..-..-1866 (85)

/ 06-10-1842

Rachel 2 X Edvard Fleischer

X Mette Henrikke Møller Carl Aug M x Fred Aug Rehling

31-07-1846 Odense 07-03-1907 (61) ↓ Læge Kbhvn >

X Else Pontoppidan

> Efterkommer Kay

28-08-1881 Kastrup ↓ 03-12-1969 (88)

Hans W-H x Frederikke C Lind

X Emilie Windfeld-Hansen

> Efterkommer Poul

03-04-1887 Ribe ↓ 21-04-1978 (91)

Ulrich Paoli M x Rosalie Trier

X Wanda Marcussen

01-02-1896 Odense ↓ 04-03-1974 (78)

> Efterkommer Erik

/ 31-03-1900

: 1 Else X Edvard Wolf

/ 06-05-1910

/ 20-08-1910

2 Børge x Grete Bekkem 3 Sigrid x Jørgen Baden 4 Lisbet x Jan Frydenberg

3 Jørgen x Tove Eigvald

4 Karen x Holger N Ellert

: 1 Kirsten x Wolf Asmussen 2 Henning x Lilian Hansen3 Inger Xx Ralf Andersen 4 Birte / 00-00-1909

: 1 Grete x Henrik Ringsted 2 Herluf

: 1 Ole X Edith Skjødt

/ 11-01-1916

Johan Emil MM x Wanda A N Jensen

X Laurits Malchow-Møller

> Efterkommer Astrid

16-01-1889 Kbvn ↓ 10-06-1968 (79)

Vilhelm August v S x Augusta Kragh

X Fred Adolph Schleppegrell / 26-09-1914

2 Mogens X Gerda Nielsen

: 1 Claus 1x Bente H.Nielsen 2 Torsten x Bente Dyre Claus 2x Susan J Cline

X Ingeborg Hellner-Nielsen / 01-07-1924

Carl Nielsen x Frieda W D Hellner

> Efterkommer Knud

26-12-1886 Kbhvn ↓ 27-09-1938 (48)

: 1 Nini x Olf Bussmann

Erik Peter P x Mette Marie Jansen

> Efterkommer Einar

↓ 06-08-1964 (90)

15-05-1874 Kbhvn

X Helga Rasmussen

Rudolph R x Victoria V H Kragh

X Marie Kirstine Møller / 29-05-1874

Christen M x Birte K Hansdatter

> Wilhelm August S X Rachel MM Acke / ..-..-1800 30-05-1774 10-12-1804 (30)

2 Wilhelm S

↓

3 Marcus Andr S

↓ Militærlæge >

13-08-1843 Odder H Arhus 15-06-1910 (66) Kbhvn

1 Edvard Chr V Schäffer

25-03-1805 Arhus 03-09-1814 Randers 22-01-1881 (75) Odder 16-04-1866 (52) ↓ Distrikstlæge Odder >

↓

1 Einar Schäffer

2 Axel Schäffer

17-02-1875 Edvardsgave

2 Jakobine Nielsine C S

↓

3 Holga Rach Berta K S 12-03-1942 (67) Montebel ↓ Ingeniør Kbhvn >

↓ Militærlæge > ..-..-1855

4 Jørgen Berthold S

3 Kay Schäffer

22-02-1876 Edvardsgave 02-12-1922 (45) ↓ Overlæge Juelsminde > 07-03-1877 Edvardsgave 11-10-1939 (62) Gentofte

4 Poul Schäffer

↓ Sagfører Fredericia > 03-08-1878 Edvardsgave 12-11-1934 (56)

5 Knud Schäffer

↓ ingeniør Kbhvn >

27-08-1879 Edvardsgave 12-11-1926 (47)

6 Erik Schäffer

generalauditør 1945 ↓ jurist Kbhvn New York > 29-10-1880 Edvardsgave 02-06-1970 (89)

7 Astrid Schäffer

↓ translatør Kbhvn >

12-11-1881 Edvardsgave 02-01-1965 (84)

8 Sigurd Schäffer

↓ ingeniør Shanghai Lond >

9 Gerda Schäffer

03-12-1882 Edvardsgave 29-08-1947 (63) ↓ arkitekt Kbhvn > 29-03-1884 Edvardsgave 05-05-1960 (76) Cypern ↓ bankassistent Kbhvn >

10 Sigrid Schäffer

23-09-1885 Edvardsgave 28-10-1884 07-10-1916 (31) Charlottenlund 30-09-1916 (31)

10 Schäffer-søskende

EDVARD CHRISTEN VILHELM SCHÆFFER

M, f. 13 august 1843, d. 15 juni 1910 Edvard Chresten Vilhelm Schäffer blev født 13 august 1843 i Rathlousdal, Kongshusvej 68, Odder, Hads, Århus. Han var søn af Marcus Andreas Schæffer og Mette Henrikke Møller. Edvard Christen Vilhelm Schæffer blev døbt 4 oktober 1843 i Odder, Hads, Århus. Han blev student i 1864 i Schneekloth, Værnedamsvej 13 A, København. Han tog eksamen som eks. med. januar 1872. Han var i 1873 praktiserende læge i Odder, Hads, Århus. Edvard blev gift 29 maj 1874 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, med Marie Kristine Møller, datter af Carl August Møller og Frederikke Augusta Rehling. Edvard Chresten Vilhelm Schäffer døde 15 juni 1910 i Sortedams Dossering 29, København, i en alder af 66 år. MARIE KRISTINE MØLLER

K, f. 31 juli 1846, d. 1907 Marie Kristine Møller blev født 31 juli 1846 i Odense. Hun var datter af Carl August Møller og Frederikke Augusta Rehling. Marie Kristine Møller blev døbt 11 september 1846 i Skt. Knuds Kirke, Klosterbakken 2, Odense. Marie blev gift 29 maj 1874 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, med Edvard Christen Vilhelm Schæffer, søn af Marcus Andreas Schæffer og Mette Henrikke Møller. Marie Kristine Møller døde i 1907.

Axel, Kay, Poul og Knud Schäffer

1948 Tibirke Lise, Jan og Lone

01 Einar

01 EINAR

inar var den ældste af de 10 Schäffer-søskende. Han blev – som resten af søskendeflokken – født på Edvardsgave i Odder. Gymnasieårene tilbragte han i Aalborg hvor han boede hos sin farbror, der var praktiserende læge i byen. Han fik studentereksamen i 1892 og medicinsk embedseksamen i vinteren 1899. Han praktiserede i København (Nørrebro), de første år som amanuensis, fra 1904 med egen praksis. Han deltog i mange år i organisatorisk arbejde i Københavns Lægeforening og Den almindelige danske Lægeforening. Formentlig som en anerkendelse af dette fik han i 1934 tildelt Ridderkorset. Einar blev gift med Helga Rasmussen d. 31/3-1900. Helga var datter af Rudolf Rasmussen, som startede et møbelsnedkeri, der har været famileejet i flere generationer. Einar og Helga fik kun 1 barn, Else, født i 1902. Hun er den ældste i sin generation og blev gift med Edvard Wolf med hvem hun fik 2 døtre, Suzanne (født 1929, død 1999) og Annette (født 1936).

Charlotte Skaar, som er datter af Suzanne, har oplyst at hun i 1960-1962 blev passet af sin mormor, Else, som på daværende tidspunkt boede på Østerbro. I 1962 flyttede Charlotte og forældrene til Fredericia, og Else flyttede ind i Søholm Park. I 1966 flyttede Charlotte og forældrene til Sønderborg, hvor Else besøgte dem jævnligt. Omkring 1972 flyttede Else til England til sin anden datter Annette og boede der indtil sin død i 1984.

Einar Schäffer

17-02-1876 / 12-3-1942

X Helga Rasmussen / 31-03-1900 15-05-1874 / 06-08-1964 ↓ 1 Else Schäffer X Edvard Wolf / 15-05-1925 26-07-1902 / 19-02-1984 ↓ 06-11-1900 / 10-10-1973 1 Suzanne Elisabeth Wolf X Frits Gustav Tillisch / 15-12-1929 / 03-02-1999 ↓ 16-10-1915 / 07-03-2011 1 Charlotte Elisabeth Tillisch 1e X 10-12-1960 ↓ 1

↓ 2 Annette Elisabeth Wolf 16-11-1936

21-08-1954

Preben Jørgensen 10-11-1953 Louise Christina Tillisch 06-03-1982 Charlotte Elisabeth Tillisch 2e X Helge Skaar 10-12-1960 ↓ 1 Naja Skaar 22-09-1989

X ↓ 1 ↓ 2

Bruce Walker Swan 01-09-1936 Richard Michael Swan 15-11-1964 Peter Douglas Swan 18-04-1967

/ 08-06-1963

/ 01-07-1989

01 Einar

Edvard Wolf, 1954 Else Wolf, 1954 Else og Edvard Wolf, billedet taget 1954 ved den ældste datters (Suzannes) bryllup Elses og Edvards 2 døtre: Suzanne (født 1929) og Annette (født 1936). Billedet taget 1942, hvor Suzanne er ca 14 år og Annette ca 7 år 4 generationer, nemlig Else i midten, Suzanne til venstre, Charlotte (Suzannes datter) til højre og Louise (Charlottes datter i Elses skød) Billedet er fra 1982, kort efter Louises fødsel

xel var, som sine brødre Knud og Sigurd, ingeniør, uddannet på Polyteknisk Læreanstalt. Han var ugift og var ansat i F.L.Smidth med ansvar for firmaets aktiviteter i Belgien og Frankrig.

Vi kender ikke så meget til Axels bevæggrunde for at købe jord og bygge hus i Bakkerne. Men måske har han ønsket at skabe et ferie- og samlingssted for familien. Denne formodning støttes af den måde som Gerda siden forvaltede sin arv på. Han kunne også være blevet inspireret af en kollega i F.L.Smidth, ingeniør Engelhart, som var entomolog og ejede et større areal omkring udsigten. Bakkernes usædvanlige og smukke natur havde fra først i 1900-tallet tiltrukket mange naturinteresserede og stedet var kendt for at huse sjældne insekter. Axel arbejdede mest i udlandet og vi ved ikke hvor meget tid han rent faktisk opholdt sig i Tibirke de få år han levede. Han døde i udlandet, kun 46 år gammel, formentlig på grund af blodforgiftning som følge af en tandbyld.

02 Axel

02 AXEL

03 kay

03 KAY

44 Kay Schäffer X 07-03-1877 / 03-05-1939 ↓ 1 ↓ Landsdommer Viborg > 2

Else Pontoppidan 28-08-1881 / 03-12-1969 Nini Schäffer 18-07-1911 / 11-10-2010 Børge Schäffer 29-03-1915 / 23-01-1990

/ 06-05-1910 X Olf Bussmann 14-12-1909 / 29-01-1994 X Grete Bodil Bekker ↓ 13-09-1915 / 08-02-1972 1 Merete (Meser) Schäffer 06-05-1942 / 31-05-2008

↓ 2 Inge ( Ping ) Schäffer ↓ 23-05-1944 3 Axel Schäffer

/ 02-12-1933 / 31-05-1940 X William Harley Henry ↓ 31-05-1940 1 Astrid Henry ↓ 19-07-1966 2 Axel Conwell Henry ↓ 28-10-1968 3 Else Henry 30-09-1970 X Peter Methling ↓ 10-09-1944 / 30-08-1999 1 Anja Laub Methling 04-02-1970 / 06-04-1944

/ 29-06-1963 X David

/ 30-10-1967

↓ 3 Sigrid (Sisi) Schäffer X Jørgen Baden 26-05-1917 / 14-08-2008 ↓ 11-09-1918 / 29-06-1973 1 Jacob Baden 1e X Annette Hansen 29-12-1944 ↓ 12-07-1943 1 Joachim Baden 03-11-1975 Jacob Baden 2e X Inge Mathiassen ↓ 2 (Kirsten) Leje Baden X Gustav Wedell Wedellsborg 13-01-1948 ↓ 13-10-1946 1 Michala Baden ↓ 05-05-1981 2 Adam Baden ↓ 10-08-1984 4 Lisbet (Lone) Schäffer X Jan Frydenberg / 02-08-1942 02-04-1919 / 08-02-1972 ↓ 13-03-1918 / 26-02-1981 2 Jette Frydenberg X Dino Lai 29-08-1943 ↓ 25-11-1934 / 00-00-2015 1 Eugenio Salvatore Lai ↓ 31-05-1963 2 Adriano Lai ↓ 31-12-1964 3 Monica Lai 1e 24-11-1966

Monica Lai

↓ 4 Barbara Lai 02-05-1969

↓ 1 Bo (Johan) Frydenberg 29-05-1945

X Lita Andersen 21-07-1944 ↓ 1 Tomas Frydenberg 18-03-1972

↓ 2 Andreas Frydenberg 19-10-1979

X Torben Morell 16-04-1967 1 Thomas Morell Methling 26-02-2010 / 15-06-1974

/ 13-01-1963

X Roberto Manca ↓ 1 Lone Monica 06-06-1992 2e X Alfredo Verdecchi ↓ 2 Simone Verdecchi ↓ 29-03-1998 3 Elisa Verdecchi 21-01-2000 X Paolo Zedda ↓ 1 Ivano Zedda ↓ 27-09-1994 2 Erica Zedda 25-04-1997 /

/ 24-11-1966

/ 02-05-1969

X Dorte Heister Jønsson / ↓ 19-03-1972 1 Jakob Heister Frydenberg ↓ 06-10-2002 2 Sara Heister Frydenberg ↓ 17-08-2008 3 Johan Heister Frydenberg 22-08-2011 X Josefine Nataya Sigfridsen / ↓ 01-03-1988 1 Isabella Frydenberg ↓ 15-10-2010 2 Oliver Frydenberg 29-08-2013

03 kay

ay Schäffer blev født 7. marts 1877 på Edvardsgave, Odder, Hads, Århus. Han var søn af Edvard Christen Wilhelm Schäffer og Marie Christina Møller. Kay Schäffer tog eksamen som student i 1894 i Nørrebro, København. Han tog eksamen som eks. med. juni 1901 og startede sit arbejdsliv som læge i København. Kay blev gift 6. maj 1910 med Else Pontoppidan, datter af Erik Peter Pontoppidan og Mette Marie Jansen. Jeg mener at have fået fortalt, at Kay var forlovet med en anden på det tidspunkt, men det kunne tilsyneladende ikke være anderledes end, at han skulle giftes med Else. De beskrives af alle som et usædvanligt harmonisk par, men måske er der faldet lidt ud af beretningen gennem tiden. Kay var, så vidt jeg ved, tilstede ved dansk jernbanehistories største togulykke, som fandt sted ved Gentofte Station i 1897 (40 døde og 132 sårede). Om han var med i toget, eller af en eller anden grund befandt sig i Gentofte den dag, ved jeg ikke, men jeg har fået fortalt, at Kay hjalp med redningsarbejdet, formentlig som lægestuderende. Han var som ung på studietur til Schweiz for at studere lysterapi-behandling, her var reservelæge i Davos 1904-06. Han lærte vistnok Else at kende på et sanatorium, hvor hun arbejdede som privatlærerinde. Måske Refsnæs Tuberkulosesanatorium hvor han var i perioden 1907-10, det første tuberkulose-sanatorium i Skandinavien, som åbnede i 1875. Han specialiserede sig i at arbejde med tuberkuloseramte børn i Vejle Fjord Sanatorium hvor han arbejdede mellem 1910-16, hvor Nini og Børge blev født. Senere får Kay en overlægestilling på Faxinge Sanatorium ved Præstø i 1916, hvor Sisi og Lone er født. I 1920 blev overlæge på Kysthospitalet Juelsminde. Hjerteproblemer tvang ham til at holde op med at arbejde allerede i 1937, og han døde 11. oktober 1939 i Gentofte, København, i en alder af 62 år.

Stillingen på Kysthospitalet i Juelsminde fra 1920 indbefatter en stor og smuk overlægebolig ved siden af sanatoriet med en fantastisk beliggenhed ned til Horsens Fjord. Kay arbejder som lokal praktiserende læge ved siden af hospitalet; han har klinik i huset og bliver ofte kaldt på sygebesøg. Kays store interesser er fugle, blomster, natur, frimærker og familie i lange baner. I Juelsminde gør Else meget ud af hvert år at planlægge sommerens familiebesøg. Alle fætre og kusiner holder sommerferie på dette skønne sted, som kunne byde på stor have, strand, båd og badebro. Drengene sover i et udhus, mens pigerne deler værelser i huset. Sommer efter sommer skabes tætte bånd mellem fætre og kusiner, hvilket mærkes tydeligt senere, hvor de ses i København eller cykler op på besøg hos hinanden i Tibirke. 1933 Juelsminde Gruppebilledet Sisi og Jørgen 1909 Kay Schffer 1938 Lone, Else og Sisi 1909 Else Schaffer

Der findes mange fotos fra de glade sommerdage i Juelsminde. En tradition var hver sommer at fotografere hele sommerholdet på badebroen, sat i højde-orden. Else fotograferede og fremkaldte selv billederne. I begyndelsen af 1930’erne begynder Kay at få problemer med hjertet, og han bliver nødt til at tage det med ro. Måske holder han fri et par gange; han er bl.a. på rekreation i Tibirke, men må i 1937 fratræde sin stilling i Juelsminde. Det må have været meget svært at forlade et godt arbejde og en eventyrlig bolig ufrivilligt. Sigurd bor på det tidspunkt til leje i et hus i Gentofte, og han hjælper Kay og Else med at lede efter en bolig i Københavnsområdet. De beslutter at finde noget sammen, og en dag da de er ude at lede i Gentofte, møder de den dame, som ejer huset, hvor Sigurd bor. Hun tilbyder dem at købe hendes hus, og således opstod det nye familie-samlingssted, hvor Else kunne blive ved med at samle familien. Sigurd boede på 1. sal, mens Kay og Else boede i stuen. Kay dør i 1939, og Else deler nu huset med Sigurd; har sikkert sørget godt for ham, som efter sigende var en typisk ungkarl. Sigurd dør i 1947, og efter hans ønske blev Else boende i huset, nu med Sisi og hendes familie (Jørgen og børnene Jacob og Leje) på 1. sal. Jeg har læst breve, hvoraf det fremgår, at samling af tre generationer under samme tag har krævet en hel det diplomati. Jeg har ingen erindring om, at det gav problemer, at huset tilhørte boet efter Sigurd. Else sad i en slags uskiftet bo fra sin svoger, en usædvanlig situation. En konsekvens var desværre, at huset ikke blev mere end nødtørftigt vedligeholdt. Else fortsatte med at samle familien på Udsigten. Mange kiggede forbi helt naturligt, hvis de var i København. Det er mit indtryk, at flere i familien har talt lige så meget om det gule hus i Gentofte som om huset i Juelsminde. Et samlingssted for familien. Jeg husker, mange familiemedlemmer kom til te hos min mormor. Vi børn skulle pænt ned og sige god dag til dem alle sammen. Tante Agnete kom til te næsten hver søndag. De to havde et nært forhold. I Juelsminde brugte Else Agnete som sin Københavner-agent, som hun fik til at købe varer, hun ikke kunne få i Horsens og omegn. Else kommer på plejehjem i 1965 og dør der i 1969, 86 år gammel. Børn: Nini, Børge, Sigrid (Sisi), Lisbeth (Lone) NINI (LEJE)

Nini blev født i 1911 og var enebarn i fem år. Else måtte igennem en periode med flere aborter, indtil man fandt ud af, at hun skulle ligge ned i længere perioder af sine svangerskaber for at holde på børnene. Nini havde et tegnetalent og kom på tidligt på en tegneskole i København. Hun startede med at bo hos Gerda, men kunne ikke holde til Gerdas meget regelrette tilværelse. Nini har fortalt, at hendes far, Kay, græd, da hun beskæmmet fortalte, at hun ikke kunne blive boende hos Gerda under resten af sin skoletid i København. Hun flyttede så på et pensionat, hvor en ung journaliststuderende, Olf Bussmann, kom og spiste. De forelskede sig i hinanden, blev gift og levede et lidt anderledes liv, dels fordi de fravalgte børn, og dels fordi Olf arbejdede om aftenen på forskellige aviser. Nini fik arbejde hos et dekorationsfirma, Brøndsholm, hvor-

03 kay

fra hun selv i en alder af 80 år søgte sin afsked efter 60 års ansættelse. Jeg har læst hendes chefs beklagende svar på hendes afskedsbrev. Nini og Olf var lige fra deres unge dage store rejseentusiaster. De rullede af sted sydpå med telt i bagagen i den lille Folkevogn og dens efterfølgere og nød sydens sol. Siden købte de et sommerhus i Melby, som blev deres fritidsparadis. De deltog ikke i mange familiefrokoster eller -middage, men når de endelig dukkede op til en sammenkomst, var de altid imødekommende og deltagende. Efter Olfs død fik Sisi og Nini endnu mere glæde af hinanden. Sisi inviterede i mange år Nini, og ofte Meser, til søndagsfrokoster, og Nini inviterede på flere kulturture rundt i landet. Sisi og Nini havde et godt fælleskab om Ninis bil: Sisi kørte i den til dagligt og var chauffør på deres fælles ture, og Nini beholdt ejerskab og forpligtelser. Nini måtte i en alder af 94 opgive at bo for sig selv, mest fordi hun mistede synet, og flyttede på plejehjem. Hun, som var vant til at være meget alene, blev ensom, da hun ikke længere kunne styre sit eget liv, var også meget tunghør på sine gamle dage og havde derfor svært ved at få glæde af et eventuelt fællesskab på hjemmet. Hun døde meget træt af dage i den høje alder af 98 år. BØRGE (PING)

Børge bliver født som nummer to af Kay og Elses børn d. 29. marts 1915. Han talte med stor glæde om sin barndom i Juelsminde og om alle somrene med fætre, kusiner og venner. Han gik i gymnasiet på Horsens Statsskole og mødte der den jævnaldrende Grete Bekker, født 13.september 1915, datter af Johanne og Axel Bekker. Axel var praktiserende læge i Uldum, jeg tror Grete og Børge fulgtes ad i tog en del af vejen til og fra skolen i Horsens. De blev skolekærester, jeg ved ikke hvornår, men holdt sammen fra da af. De blev gift 31. maj 1940. De tre børn. Merete ( Meser), Inge (Ping) og Axel er født i 1942, 1944 og 1948. Børge brugte Tibirkehuset meget, mens han studerede. Han og hans venner, bl.a. brødrene Tille og Jørgen Poulsen, cyklede fra København op til huset, hvor de læste til eksamen. Børge studerede jura, Grete gik i familiefodsporene og læste medicin. Jeg tror, de var meget målrettede studerende, men at de også havde det sjovt. Som ung jurist arbejdede Børge bl.a. som fuldmægtig i Justitsministeriet og en overgang ved Københavns politi. Der var han heldig at slippe for at blive taget af tyskerne, da de arresterede alle politifolk på politigården i 1944. Han kom ind ad døren, netop som aktionen var i gang, men da han så, hvad der foregik, vendte han om og gik igen, uantastet, da han som jurist ikke bar uniform. Hverken Børge eller Grete var under besættelen aktive i modstandsbevægelsen.

1934 Olf og Nini 1923 Else og Kay med fire børn i efteråret 1923 1926 Kay Helefamilie 1940 Børge og Gretes bryllupsbillede31maj1940 1935 Kay og Else sølvbryllupsdag 1936 Juelsmindeoverlægebolig

03 kay

Grete fragtede et par gange nogle illegale blade i sin mappe, det var det hele. Jeg ved ikke alle de steder, Grete var ansat som ung læge, men hun var i hvert fald en overgang på Rudolf Bergs hospital, som havde en klinik for kønssygdomme. Hun må tidligt have bestemt sig for at specialisere sig i dermatologi – hud- og kønssygdomme. Jeg kan huske, at vi som børn var til juletræsfest og dansede om træet med nogle damer, som jeg syntes var meget smukke og flotte. Forstod senere, at det har været nogle prostituerede patienter på hospitalet. De første år af ægteskabet boede Børge og Grete i en villalejlighed på Azaleavej, Frederiksberg. I 1947 købte de sammen med Gretes forældre et hus i Dragør, på Søndre Strandvej yderst mod strandengene. Et dejligt hus med stor have og tæt ved den gamle badeanstalt, hvor Børge lærte Meser og Ping at svømme. Dragør var et fantastisk sted med de vidtstrakte strandenge og gæs, der om aftenen blev drevet hjem af gåsedrenge. I 1951 blev Børge konstitueret som landsdommer i Vestre Landsret i Viborg, og da han året efter fik sin faste udnævnelse, flyttede hele familien fra Dragør i Viborg. Grete nedsatte sig som privatpraktiserende speciallæge i dermatologi med praksis først på Skivevej og side i større lokaler på Hjultorvet. Hun fik hurtigt en stor praksis, og familien begyndte at tjene penge. De købte fra starten et stort hus på en sidevej til Nørresøvej – vejen fik siden navnet Øgårdshøjen. Husholdningen talte desuden to ”unge piger”, en ”stor pige”, som havde ansvaret og stod for mad og køkken, og en ”lille pige”, som gjorde rent og serverede. Allerede da Meser blev født, besluttede Grete at ansætte en uddannet barneplejerske, som i de første år fik mere i løn, end hun selv tjente. Det var Grete magtpåliggende, at ingen skulle kunne sige, at hendes børn blev forsømt, fordi hun ville være udearbejdende. Både Grete og Børge var glade for at flytte tilbage til Jylland. De havde adskillige venner i Horsens tilbage fra barndoms- og ungdomstiden. De fik desuden en stor venne- og omgangskreds i Viborg og dyrkede en del selskabelighed. Begge var glade for naturen, især Børge blev en ivrig ornitolog, botaniker og svampekender. Han var også frimærkesamler og havde en stor og med tiden kostbar samling af især gamle danske tofarvede skillingsmærker. Landsdommerjobbet var dengang ikke så presset som i dag og gav ham meget fritid til at dyrke sine interesser og passe haven. Grete derimod blev mere og mere travl og presset på arbejdet. De elskede at rejse og tog gerne til udlandet, især til Frankrig og Schweiz. Mens børnene var små, blev Meser, Ping og Axel ofte om sommeren passet i Tibirkehuset af farmor Else, evt. i samarbejde med Tante Nete eller en anden gammel tante. Tibirke var i disse sommerferier mødested for fætre og kusiner på Børges side: Jacob og Leje, børn af Sissi, og Bo og Jette, børn af Lone.

1954 Else og Nini

Vi holdt også sommerferier med Grete og Børge i Tibirke. Ferierne i Tibirke står som et dejligt minde, i hvert fald for mig, i dag. Vi børn kendte farmor godt. Vi var også ofte på besøg i Gentofte i skoleferier, efterår eller påske. Både Grete og Børge var storrygere. Der gik mange år, før Grete, selv om hun var læge, erkendte, at det var skadeligt at ryge. Det sidste par år, hun levede, skiftede hun de mange cigaretter ud med – noget – færre cerutter, men det var for sent. I december 1971 følte hun sig sløj, besluttede efter nytår at lade sig indlægge og tjekke, mente, at hun havde ”en dårligt passet influenza”. Men det viste sig at være en galopperende lungekræft, og 14 dage efter døde hun. Børge boede alene indtil 1978. Så slog han sig sammen med Valborg Løssing, enke fra venneflokken i Horsens. En meget anderledes kvinde end Grete, en glad husmor og nok ikke så intelligent, men heller ikke så kompliceret som Grete. Men de to var meget lykkelige sammen, de giftede sig aldrig, men boede sammen i Viborg i 11 år, indtil Børge døde af en hjerneblødning i januar 1970, 74 år gammel. SISI (LEJE)

Sisi ønskede oprindeligt at blive læge, men da Kay blev syg, var det ikke længere økonomisk en mulighed, så hun uddannede sig som sygeplejerske. Da hendes yngste, Leje, var 3 år og kunne komme i børnehave, fik hun arbejde som røntgensygeplejerske (1951) på gentofte Hospital, hvor hun var til 1969, da hun belv opfordret til at blive den første leder af den nyoprettede radiografskole på Herlev Hospital. Det job havde hun, indtil hun blev pensioneret som 70 årig. Hun havde gerne fortsat, men pensionsalderen var fastsat på den tid. I 1965 køber mine forældre (Sisi og Jørgen Baden) Udsigten 11 af Sigurds bo, vistnok med lidt murren i et par kroge over en ’for lav salgspris’, men jeg har læst dokumenter, som fortæller om et hus i meget dårlig stand. Jørgen og Sisi går i

03 kay

Nini og Olf Sisi og Jørgen ca. 1970

gang med en renovering af huset, men Jørgen dør desværre i 1973, 54 år gammel af kræft. Sisi bliver i huset, nu med Leje og hendes familie (Gustav, Michala og Adam) på 1. sal. Igen en 3-traditioner-løsning til fælles glæde. Og udfordring. Husfællesskabet med børnebørn var til stor gensidig glæde og forsødede Sisis pensionisttilværelse. Som Else og Lone var Sisi plaget af slidgigt, og hendes sidste år blev præget af smerter, fejlbehandlinger og mindre og mindre mobilitet. Hun døde i en alder af 91 som følge af en de alt for mange operationer, hun måtte igennem. Børn: Jacob, civilingeniør, gift med Inge Mathiesen. Sammen med sin anden kone, Anette, har Jacob en søn, Joachim, som i dag lever som arbejdsmand og bor sammen med sin forlovede, Bettina, i Rødovre. Anettes yngste datter, Pia, er vokset op i familien med Jacob som daglig far og er derfor også med i kredsen af Tibirke-hus-brugere. Leje, cand.mag., to børn, Michala og Adam, sammen med Gustav WedellWedellsborg, jurist. Michala er cand.soc.com og arbejder inden for medie- og reklamebranchen Adam er cand.merc. og arbejder i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hans kæreste, Veronica, er også cand.merc. og arbejder i konsulentfirmaet Dansk Energi Management. LONE (JETTE)

Lone og Jan. De giftede sig i 1942 i Tibirke Kirke. Bryllupsfesten blev holdt i familiehuset i Tibirke.

Tante Agnete samlede den fineste brudebuket i Bakkerne. Meget lykkeligt ægteskab. Lone dør i 1972, kun 52 år gammel. Jan 9 år senere. Børn: Jette og Bo. Jette bosat på Sardinien, gift i 1963 med Dino, som dør i 2015. Børn: Eugenio, som har levet i København i 31 år. Adriano som også bor i København. Monica og Barbara på Sardinien. Monica har tre børn. Lone, som bor i Danmark og Simone og Elisa. Barbara har to børn. Ivano og Erica. Bo er gift med Lita og de har 4 børn tilsammen. Litas to, Cristine og Maria og Bo og Litas Tomas og Andreas. Tomas er gift med Dorte og de har Jakob, Sara og Johan. Andreas har Isabella og Oliver. Lone var døbt Lisbeth. I Juelsminde havde de en ung pige i huset, hun brød sig ikke om navnet Lisbeth, og kaldte hende fra starten for Lone. Det hang ved! Jan og Lone mødte hinanden kort før Lone rejste til England som ung pige i huset, men kærligheden holdt. Lone læste til børnehavelærerinde, Jan til ingeniør. De bosatte sig på Amager, flyttede så til Ordrup, hvor vi boede til jeg skulle i femte klasse. Lone tog til Skovshoved Skole, hvor Bo og jeg gik, for at tage afsked og hun var så rørt t hun græd, hvad jeg syntes var meget pinligt. Vi flytter til Kochsvej på Frederiksberg i en stor dejlig lejlighed. Mange dejlige år der. Da min farmor dør køber Lone og Jan hendes hus i Vanløse. Den er delt op i to lejligheder. Ovenpå bor Birte Schaffer, Lones kusine, som vi altid har haft et tæt forhold til. Bo og jeg har tilbragt mange weekender hos mormor i Gentofte. Vi legede med Jacob og Leje og lærte alle børnene på vejen at kende. Vi havde det altid sjovt. Ligeledes blev vi sendt til Tibirke i sommerferien hos mormor. Tante Nete var der altid og ofte også Mor Mille. Det var mindeværdige sommerferier vi havde med fætre og kusiner. Vi har vist været utålelige mange gange for de gamle damer. Vi var tit på Van Hauens bondegård. Der blev sendt wienerbrød fra Van Hauens bageri i København til grisene på gården. Men før de satte tænderne i det havde vi børn taget hvad der bekom os bedst! Ligeledes fik vi den ægte vare af mælk, Van Hauen sprøjtede den direkte fra koens yver ind i vores munde. Af og til cyklede vi fra København til Tibirke. Bo og Jette på cykel, Jan og Lone på hver deres Diesella (cykel med hjælpemotor på bagagebæreren). Når vi var nået udenfor Københavns bygrænse fik vi af og til lov at hæfte os på en skulder hos vores far og mor.

03 kay

Jan arbejdede i begyndelsen hos B&W men startede så sit eget firma med sin bror, en lyskopieringsanstalt. Den eksisterer stadig, Bo har taget over sammen med sin fætter. Lone begyndte at arbejde som børnehavelærerinde da jeg var cirka 10 år. De købte nogle år senere en ødegård i Småland som de havde megen glæde af. Bo og jeg har den stadig. De fire Kay og Else-børn i 1969 på deres barndoms badebro. Lone, Sisi, Børge, Nini.

De fire Kay og Else børn i 1969 på deres barndoms badebro. Lone, Sisi, Børge, Nini.

04 Poul

04 POUL

Poul Schäffer

03-08-1878 / 12-11-1934

X Emilie Windfeld Hansen / 03-04-1887 / 21-04-1978 ↓ 1 Kirsten Marie W Schäffer X 30-04-1912 / 25-06-2008 ↓ 1

20-08-1910

Wolf Peder Asmussen 09-02-1905

/ 12-03-1934

Poul Jacob Asmussen 22-05-1937

X ↓ 1 ↓ 2

Bodil Christensen 29-05-1937 Signe Asmussen 26-08-1970 Julie Asmussen 12-09-1972

↓ 2 Hans Jørgen Asmussen 1e X Kirsten Jette Juul Thorup 23-05-1939 ↓ 17-04-1945 1 Louise Juul Asmussen 22-02-1969 Hans Jørgen Asmussen 2e X Dorrit Martin ↓ 3 Karen Asmussen 1e X Erik Groth 01-07-1942 Karen Asmussen 2e X Ivar Jelstrup ↓ Pilot Luftvåbenet > 2 Henning W Schäffer 11-05-1915 / 06-11-1990

X Lillian Hansen 29-06-1922 / 21-04-1999 ↓ 1 Birgit Schäffer 03-06-1945

X Jørn Kofoed Møller ↓ 18-03-1942 / 23-10-2015 1 Line Schäffer 11-11-1973

↓ 4 Birte W Schäffer 11-12-1922 / 01-05-1996

Niels Peter Buhl 23-02-1946 Bodil Schäffer Buhl 03-12-1971 Brian Schäffer Buhl 21-05-1976

2 Lone Schäffer 27-03-1948

X ↓ 1 ↓ 2

X Ralf Birger Andersen 03-11-1918 / 03-07-1980 ↓ 1 Bjørn Ralf Andersen 24-12-1944

/ 23-05-1942

↓ 2 Jytte Ralf Andersen 10-03-1948

X Nils Koudahl ↓ 1 Gorm Villum Koudahl 01-05-2004 / 11-06-1966 X ↓ 1 ↓ 2 ↓ 3

Jacob Lau Holst Laura Mathilde Holst 31-08-1998 Anna Katinka Holst 18-06-2004 Emilie Oline Holst 18-06-2004

/ 20-12-1942

↓ 2 Jon Schäffer 03-04-1975

↓ 3 Inger W Schäffer 07-04-1917 / 02-09-1980

/ 14-09-1969

X ↓ 1 ↓ 2

/ 20-12-1976 X ↓ 1 ↓ 2 X ↓ 1 ↓ 2 ↓ 3

Christian Lenz / 03-09-2005 09-04-1969 Juliane Schäffer Lenz 31-01-2004 Valdemar Schäffer Lenz 12-09-2005 Susanne Holm / 31-05-2008 01-11-1977 Nor Schäffer 17-06-2007 Sia Schäffer 07-05-2009 Bjørk Schäffer 09-10-2010

/ 06-06-1971 X ↓ 1 ↓ 2

Jan Rønsholt Hansen / 19-04-2000 02-09-1964 Rikke Schäffer Hansen 11-11-1996 Emilie Schäffer Hansen 18-11-1999

Mona Pedersen

/ 17-08-1977

Anna Mona Andersen 17-07-1973 Louise Dessing Anders 29-12-1980

X ↓ 1 ↓ 2

X Jens Christian Sørensen ↓ 05-01-1943 1 Christina Ralf Sørensen 11-09-1968

↓ X Helge Carl Christensen 09-08-1941

Johan Larsen Nina Larsen 08-10-2000 Jannik Larsen 13-01-2004

/ X ↓ 1 ↓ 2 /

Jens Christian Jensen 20-05-1964 Sune Ralf Jensen 15-10-1993 Sara Ralf Jensen 27-06-1997

/ 04-12-1993

04 Poul

1912 Emilie og Kirsten 1912 Poul og Kirsten 1917 Kirsten, Henning, Inger SchĂ¤ffer 1912 Kirsten SchĂ¤ffer

04 Poul

oul Schäffer er født i 1878 som den 4. (søn) i familien. Desværre forholder det sig sådan, at vi – hans mange efterkommere – ikke kan levere nogen selvoplevede beretninger om ham, fordi han var død, inden hans første barnebarn kom til verden. Og alle fra hans børns generation er også borte. Så dette må for en stor del blive 2.-håndshistorie. Poul blev uddannet jurist og giftede sig i 1910 med Emilie Windfeld-Hansen, møllerdatter fra Ribe. Dengang var mølleren en standsperson! De slog sig ned i Fredericia og tilhørte efter alt, hvad vi har fået fortalt, absolut byens honoratiores. Satte fra 1912-1924 fire børn i verden, som voksede op i trygge og lykkelige omgivelser: Kirsten, Inger, Henning og Birte, som levede det glade børne- og ungdomsliv mens mor ”Mille” styrede sit store hus og sad og broderede på forhøjningen hjemme på Østervold. Men pludselig i slutningen af 20’erne slog lynet ned: Poul havde forregnet sig med noget ejendomsspekulation, forgrebet sig på klienternes konti (han havde vel troet, at de klarede den?!), mistede sin bestalling og måtte se sin forretning blive erklæret konkurs og lukket ned. Om han blev dømt, og i hvilket omfang, har familien vist fortrængt. Men hans hustru blev rasende over at føle sig ført bag lyset (”Der sad jeg og broderede og vidste ingenting!”, som hun så sent som i midten af 70’erne med lynende, sorte øjne kunne berette for en svigerdatter, hos hvem hun havde sommer-domicil i en periode). Men Emilie var en handlekraftig kvinde: hjemmet i Fredericia blev lukket ned, og hun drog til København med sine unge/halvvoksne børn og fandt en slags fodfæste ved at oprette pensionat i en stor herskabslejlighed. De kom alle videre med deres liv på en eller anden måde. Pouls familie hjalp hende vist ikke så lidt i denne tid. Ikke mindst faster Gerda, som åbenbart på en eller anden måde syntes, hun måtte råde bod på sin ældre broders fadæse. På et tidspunkt var Emilie så heldig at vinde i klasselotteriet, hvilket unægtelig faldt på et tørt sted og hjalp på omstændighederne. Poul selv fik ansættelse som administrator på en proprietærgård, ”Peterslund” på Mors. De blev aldrig skilt. Emilie besøgte ham en gang imellem, men han fik ikke lov til at pleje omgang med sine børn, som han ellers elskede højt. Vi har f.eks. i vore gemmer et meget smukt brev, som han skrev til sin ældste datter Kirstens 18-års fødselsdag. Han var dog med til Kirsten og Per (Asmussens) bryllup i København i 1934, kort tid før han døde i en alder af 56 år – måske af sorg? Hans arbejdsgiver på Peterslund var ellers i færd med at arbejde på, at han som løn for lang og tro tjeneste kunne få sin advokatbestalling tilbage. Så kunne man jo forestille sig, at forbindelsen til Schäffer-familien var en saga blot. Men her kommer især faster Gerda ind i billedet. For hun holdt fast: finansierede vist nok Birtes medicinstudier (Hun endte som en højt skattet privatpraktiserende gynækolog i Østergade, inden hun i en alt for ung alder bukkede under for Altzheimers), og sørgede i det hele taget for, at familien stadig følte sig

Henning, Lillian, Birgit og Lone Kirsten SchĂ¤ffer Konfirmation Poul Karen og Erik

04 Poul

velkommen, ikke mindst i Tibirkehuset, som især Asmussen-grenen har følt sig knyttet til, fordi vi er dem, der er blevet i hovedstadsområdet. Alle i den næste generation og deres afkom er ellers i live og spredt ud over det ganske land. Bodil Christensen EN OPLEVELSE FORTALT AF HENNING OG LILLIAN

Under krigen arbejdede vores far Henning som grovsmed ved Søværnet på Holmen. Under dække af at være fisker på Øresund sejlede han imidlertid også jøder til Sverige. Tre gange blev båden beslaglagt og besætningen taget til fange og ført til fængslet i Horserød. Vores mor, Lillian, besøgte far i fængslet, og hun har fortalt, at hver gang hun kom på besøg, var det med hjertet oppe i halsen, for hvis tyskerne fandt ud af, hvad han og hans folk havde gjort, så var de blevet henrettet. Da tyskerne for tredje gang løslod besætningen i foråret 1945, uden at de var blevet afsløret, gik mor og far under jorden og gemte sig i Tibirke. På det tidspunkt ventede mor sig med mig, Birgit. Far har fortalt om følgende nervepirrende oplevelse fra dengang: På et tidspunkt skulle far på lokum. Da han var færdig og kikke ud af HJERTET i døren, står der en tysk soldat lige uden for! Han følte virkelig at han helt bogstavelig var taget med bukserne nede. Han var bange og sikker på, at han nu var blevet fundet og afsløret. Men han kunne ikke bare blive på ”det lille hus”, for vores mor gik rundt inde i huset. Så han kunne ikke gøre andet end at komme ud og kontakte den tyske soldat. Far lod som om han kun forstod ganske lidt tysk. Den tyske soldat viste med tegnsprog, at han manglede en cigaret og ild. Far var storryger, så det var den rette mand, han var komme til. Derfor skyndte han sig at give soldaten en cigaret, tændte for ham,, og sammen stod de lidt og nød røgen og de smukke omgivelser. Da soldaten gik, fik han resten af smøgerne og tændstikkerne. Det var bare en tysk soldat på afveje, og der skete ikke mere. Roen var genoprettet i Tibirkehuset. Birgit og Lone Schäffer

05 knud

05 KNUD

Knud Schäffer

27-08-1879 / 07-10-1926

X Wanda Marcussen / 00-00-1909 26-12-1886 / 27-09-1938 ↓ 1 Grete Schäffer X Henrik Vibe Ringsted 23-07-1910 / 17-01-2004 19-10-1907 / 04-11-1983 ↓ 1 Hanne Ringsted 28-01-1935

↓ 2 Palle Vibe Ringsted 13-01-1936 / 18-11-2015 ↓ 3 Peter Vibe Ringsted 20-05-1940

/ 25-06-1932

X Jørgen Poul Chr Rasmussen ↓ 27-04-1932 1 Søren Nikolaj Dines Rasmussen 22-07-1957

↓ 2 ↓ 3 ↓ 4

Maja Rasmussen 29-05-1959 Anne Sophie Rasmussen 26-07-1962 Pauline Ringsted 29-08-1963

Frits Gustav T x Ide M Lange X Anne Margrethe Tillisch ↓ 22-03-1942 1 Sean Ringsted 01-02-1963

↓ 2 Nina Ringsted 29-03-1965

↓ 2 Herluf Schäffer 19-02-1912 / 01-09-1912 ↓ 3 Jørgen Schäffer X Tove Eigvald 26-03-1914 / 26-01-1968 21-04-1936 ↓ 4 Karen Schäffer X Holger Neergaard Ellert 31-10-1916 / 09-05-1977 26-02-1910 / 05-05-1990 ↓ 1 Anna Birgit Neergaard E 02-05-1943

↓ 2 Marianne Neergaard E 26-05-1945

↓ 3 Paul Ringsted 06-03-1972

/ 01-02-1957 X ↓ 1 ↓ 2 ↓ 3

Anita 15-11-1963 Nikolaj … Rasmussen 14-12-1988 Laura 29-04-1992 Magnus 17-05-1994 X Morten Lindbjerg

X Peter Enoksen

/ 11-05-1962 X ↓ 1 ↓ 2 ↓ 3 ↓ 4

Heidi Burton

Casper Bernhard Ringsted 15-05-2003 Magnus Henrik Ringsted 16-08-2005 Felix Gustav Ringsted 16-12-2007 Thorsten Frederik Ringsted 30-10-2010 X Anthony Payne ↓ 1 Fraser Matthew Payne ↓ 19-12-1995 2 Rosie Elizabeth Payne 16-09-1997

/ 19-04-1941

X Gert Madsen ↓ 06-06-1941 1 Malene Neergaard 29-08-1965

↓ 2 Ulrikke Neergaard 20-11-1973

/ 24-04-1965 X ↓ 1 Christoforos Lampadanos 11-07-1996 X ↓ 2 ↓ 3

Adam Jon Kronegh 10-04-1971 Ida Neergaard Kronegh 31-05-2003 Johan Neergaard Kronegh 11-05-2009

05 knud

HERLUF

TOVE

ngang for længe siden voksede jeg, Hanne Ringsted (f.1935) op på Østerbro som datter af Henrik Vibe Ringsted (f.1907) og Grete Ringsted f. Schäffer (f. 1910), sammen med mine to yngre brødre, Palle og Peter. Mens min fars lykkelige opvækst i det store lægehjem på Trianglen er grundigt beskrevet i den charmerende erindringsbog ”Lille Dreng med Trillebånd”, er min mors barndom langt ringere belyst. Faktisk hørte jeg som barn meget lidt om den. Måske var den mindre munter end min fars? Familien boede på Ejvindsvej i Ordrup. Wanda havde været sygeplejerske og Knud var civil- ingeniør og ansat ved Post & Telegrafvæsenet. De fik fire børn: Herluf (død som lille), Grete, Karen og Jørgen. Da min mor var seksten år og gik i gymnasiet, døde Knud pludseligt. Mors planlagte karriere som enten læge eller koncert-pianist gik i vasken. Efter studentereksamen blev hun i stedet telefonist. Heldigvis mødte hun snart min far! Min mormor døde i slutningen af 1930-erne og jeg husker hende kun vagt som en venlig, resigneret gammel dame på plejehjem i Hellerup.

Mit barndomshjem på Østerbro var ekstremt gæstfrit og jeg husker en lind strøm af tanter og mostre – min mormor havde to søstre – og kusiner. Samt den flotte Sigurd ikke at forglemme! Faster Gerda var en hyppig gæst og Agnete kom hver uge for at spille med min mor og, senere, undervise mig i klaver. Mor købte dejlig te hos hende. Om sommeren gæstede hele familien tante Else i Gentofte, hvor vi børn ledte efter chokolade-frøer i den store have. Solen skinnede altid! I Søholm Park boede min mors kusine Else Wolf f. Schaffer, datter af lægen Einar Schaffer og Helga f. Rasmussen. Her var vi faste gæster til de to døtre, Suzanne og Annettes fødselsdage. Med 2. verdenskrigs slugt i 1945 ændredes vores liv sig radikalt. Som tak for sin indsats som ”Politiken”s udsendte krigskorrespondent i Berlin tilbød ”Bladet” ham en udenrigskorrespondent- stilling i et alnd efter eget vald. USA blev dog for stor en mundfuld og i stedet havnede vi i London. Før vi drog afsted i december 1946 syntes min mor vi skulle opleve en sommer i Tibirke, hvor hun selv havde tilbragt lykkelige stunder. Vi børn var dybt fascinerede. Vore somre gik ellers til Nærum og mine fædrene bedsteforældres herlige sommerghus eller til det lejede fiskerhus i Hornbæk. Aldrig før havde vi været så langt ude på landet med så megen plads at tumle sig på. Næsten bedst af alt var de mærkelige gamle uldne slag, der opbevaredes i en af bænkene i morgenstuen. Ud over at varme illuderede de glimrende som musketer- eller vampyrkapper. I den høje kommode i stuen var den nederste skuffe reserveret en udsøgt samling interessante bøger: Cardby, Jack London samt den hårrejsende samling spøgelseshistorier om spøgelsesjægeren Karnecki. Alt mere eller mindre uegnet for børn og derfor glubende sat til livs af undertegnede og den ene bror, Palle. Resten af skufferne

05 knud

var pinligt ordnede: Legetøj i en, spil og tegnepapir i en, glemt tøj i en og kort og brevpapir i en. Man forstod, at sådan skulle det være! Køkkenet var dengang meget lille og domineret af et stort gammelt komfur – der hvor køleskabet nu. Altså i køkkenets mørkeste hjørne. Der var udendørs vaskeplads samt das nede af skrænten foran huset – i nærheden af verdens højeste og længste gynge Der kom ugentlig vogne med diverse leverancer af brød mm. Almindelige købmandsvarer hentede/bestilte man på cykel hos købmand Klint i Tibirke(bro) og mælk på gården på hjørnet, senere Wilhelm Hansens sommerresidens. I min mors barndom var det almindeligt at medbringe en ung pige. Iflg. mor afskyede de at være der! Ikke underligt – det har været et slaveliv. Bare se på de gamle fotos af hele familier i hvidt, stivet feston og knapstøvler på vej i skoven! Og væk kunne ikke komme i deres sparsomme fritid, pigerne altså. Efter et par uger i regn og blæst gik turen hjem til Østerbro og derfra til et nyt liv i London, hvor en have i Kensington ventede. Bortset fra enkelte besøg i 1960-erne hos min moster Karen, skulle der gå 34 år før jeg genså huset i Tibirke. Da var meget forandret. Der var kommet flaskegas i køkkenet og tilbygget toilet og bad. Det gamle das var væk og såvidt jeg husker også gyngen, der nu var afløst af en stor orange stenhård kugle lige udenfor huset. Uldkapperne var væk, ligeså den vidunderlige bogskuffe i kommoden. Som et sidste levn efter Gerda var nu kun den stribede badekåbe i loftsskabet samt en ærværdig høj damecykel. Med årene forsvandt også badekåben, porcelænet blev stedse mere skåret, kommodeskuffernes orden afløst af anarki. Men cyklen brugte jeg i mange år – indtil den omsider gav op, selvfølgelig på en øde vej i Hegnet. Og så har jeg helt glemt det vidunderlige Boccia-spil, som indtil fåre-ristens komme så glimrende lod Sig spille nedenfor huset. Nu henligger det i næste ukendelig umalet stand i den sidste af de gamle servante- spande i Spændhuset – og aften-myggene på Trekanten har fået fred! Af Hanne Ringsted

1917 Wanda, Grete, JĂ¸rgen og Karen

05 knud

Wanda og Else 1926 Karen Schäffer 1911 Grete Schäffer

06 erik

06 ERIK

Erik Schäffer

29-10-1880 / 02-06-1970

X Ingeborg Hellner Nielsen / 01-07-1924 01-02-1890 / 04-03-1974 Børge H.N. x Karen Kieldsen ↓ 1 Claus Erik Schäffer 1e X Bente Høygaard-Nielsen / 13-01-1957 31-01-1930 / 24-10-2016 ↓ 23-12-1932 / 19-01-1972 1 Lauge Jerrik Schäffer X Annette Walter 19-06-1959 ↓ 18-07-1966 1 Anna Schäffer ↓ 24-11-2001 2 Ingrid Schäffer 10-09-2004 ↓ 3 Chresten Villum Schäffer X Anne-Mette Wrangel- S ↓ 04-03-1961 23-10-1963 2 Hemming Andreas Schäffer X Theresa Bieler 03-04-1963 ↓ 10-03-1965 1 Toke Sigurd Schäffer ↓ 10-01-1998 2 Liva Sofie Schäffer 11-03-2002 Carroll V C. x Dorothy Peake Claus Erik Schäffer 2e X Susan Jeanne Cline / 11-03-1989 31-01-1930 / 24-10-2016 ↓ 23-12-1953 1 Turi Kirstine Schäffer X Stefan Alaric-Schäffer 15-01-1988 ↓ 24-12-1988 1 Katla Johanne Schäffer 16-08-2016 ↓ 2 Torsten Schäffer X Bente Dyre Jespersen / 07-07-1955 24-03-1931 / 22-11-1966 ↓ 02-08-1929 1 Jacob Schäffer 1e X Nina Kofoed 22-02-1958 ↓ 14-03-1958 1 Michael Schäffer ↓ 25-10-1982

Jacob Schäffer

↓ 2 Lone Schäffer ↓ 26-07-1960 3 Susanne Schäffer 28-06-1963

/ 17-07-1985 /

/ 11-07-2015

/ 04-01-1983 X Julie Berggreen Jensen ↓ 10-07-1985 1 Astra Berggreen Schäffer ↓ 16-09-2015 2 Iben Berggreen Schäffer 16-09-2015

↓ 2 Anja Schäffer 08-01-1989 2e X Inger Chamilla Henriksen / 07-05-1994 06-03-1958 Nicolai Westh-Jensen 21-05-1984 Frederik Westh-Jensen ↓ 02-09-1986 3 Laura Ingeborg Schäffer ↓ 25-05-1995 4 Philip Torsten Schäffer 31-08-1996

X ↓ 1 ↓ 2

Jakob Kyril Meile 07-11-1971 Mathilde Schäffer Meile 10-05-1993 Caroline Schäffer Meile 05-12-1994

/ 29-07-1994

06 erik

ELEFANT

Du har set en elefant, trods sin tyngde elegant. Smidighed i alle led forener ham med værdighed. Det er dog den lange snabel som gør Jumbo til en fabel. Fra Eriks digtsamling »Dyrevers«, der udkom på Nyt Nordisk Forlag i 1940.

»Drengemor kan skytte sine smaa, det maa I tro, enten hun er mor til fjorten drenge eller to, plejer Jer og Passer Jer og gir Jer mad og klær, og hun er osse løvemor, gaar verden Jer for nær.« Sådan skrev Erik i forordet til sine »Dyrevers«, der var inspireret af dyr Erik havde klippet i papir og som Claus Erik og Torsten legede med i 4-5 års alderen — og som de begge senere selv klippede og tegnede.

Illustration af Laura Ingeborg Schäffer.

06 erik

rik var nr 6 i søskenderækken. Han voksede op på Edvardsgave, det store hus i Odder, hvor alle de 10 søskende er født. I hjemmet havde hans far ansat en huslærer (kaldet Bubba), som stod for undervisningen de første år. Senere blev Erik sendt til Aalborg for at tage studentereksamen på katedralskolen. I den tid boede han hos sin farbror der var praktiserende læge i byen. Erik ville egentlig gerne have været botaniker, men det syntes familien ikke at man kunne leve af. Derfor læste han jura og tog en kandidatgrad som jurist på Københavns Universitet. Han boede hos brødrene mens han læste. Da han var færdig som jurist, kiggede han i Statstidende og fandt et job i Kalundborg som dommerfuldmægtig og blev sagsbehandler. Da han havde været der i nogle år blev han træt af denne type job og besluttede at søge anden stilling, det være sig på Færøerne, Grønland eller i Dansk Vestindien.

I 1913 fik han ansættelse på Sct Croix som politifuldmægtig, hvilket Astrid var meget glad for. Hun havde opholdt sig i vestindien siden sommeren 1912 og af hendes breve kan man se at hun plagede sin storebror om at søge en stilling. Som politifuldmægtig fungerede Erik som substitut for politimester og postmester. De danske embedsmænd havde stor magt. Nogle var lidt primitive, brutale folk, meget lidt forstående overfor dårligt uddannede sorte folk. Det var hårdt for Erik at iagttage hvor dårligt det blev administreret fra dansk side, og hvor stor forskel der var på sorte og hvide. Han var ansat på den danske garnison i Frederikssted på Sct Croix og tilbragte det meste af tiden der. I en periode boede han sammen med Astrid. Han skrev dagbog, som efter Ingeborgs død blev afleveret til Rigsarkivet. Han vendte hjem til Danmark få måneder før salget af de vestindiske øer til USA i marts 1917. Hjemrejsen kostede de sidste penge, heraf første del på luksusdamper til New York. Efter hjemkomsten fik Erik stilling som auditør i Søværnet med ansættelse under Marineministeriet. Han havde aftjent værnepligten i søværnet og var glad for kulturen dér sammenlignet med resten af forsvaret som hørte til under Krigsministeriet. Under 2. verdenskrig havde han ekstra job som konsulent for Århus Privatbank. Efter krigen blev han udnævnt til generalauditør i Forsvaret og stoppede med bankarbejdet. Erik mødte sin hustru Ingeborg på arbejdet. Ingeborg var ansat som kontorassistent hos politimester Håkon Jørgensen, der havde opfundet et system med tal og bogstaver til fjernidentificering af fingeraftryk. Det var et fantastisk arbejdsredskab på den tid, hvor man ikke kunne transmittere billeder. Håkon Jørgensen blev inviteret til en kongres i USA i 1924 og rejste af sted med hele ekspertholdet, heriblandt Ingeborg og Erik. De blev forinden gift på kongebrev og uden forudgående lysninger i kirken, som der ikke var tid til. Claus blev født i 1930 og Torsten i 1931. Familien boede i en stor villa i Hellerup, som indeholdt 2 lejligheder på hver 5-6 værelser, hvoraf de udlejede den ene. Drengene havde store, lyse værelser. Der var en stor have med bl.a. et tujatræ som

1) Claus som ganske lille. 2) Claus med datteren Turi Kirstine ved Turis bryllup med Stefan, der blev viet pĂĽ Travsen. 3) Turis herlige stamtrĂŚ fra 1999.

06 erik

de kunne klatre i som aber. De måtte ikke forlade haven men gerne invitere andre børn ind. To små nabopiger ville gerne ind i haven for at se drengene klatre. Claus elskede at hænge i benene og se ned på pigerne. Claus og Torsten havde et fællesværelse, hvor Torsten havde et klaver. Torsten var meget musikalsk og spillede efter gehør. Han var længe om at lære noder og snød sin spillelærer i flere år ved at lade som om han kunne læse noder, men blot lyttede til lærerens spil én gang, og så kunne han det. Claus havde også gået til spil, men ville hellere muntre sig med kemi, hvor han blandede ting i køkkenet, og også eksperimenterede med krudtblandinger. En gang fik han en blomsterkasse til at lette og tage turen over huset og ende i baghaven. Claus læste kemi på Polyteknisk Læreanstalt. Han boede hjemme i studietiden. Torsten læste til tandlæge, men ville nok hellere have udnyttet sine musikalske evner professionelt. De blev begge gift med en Bente, henholdsvis Lyse Bente og Sorte Bente. (Uddrag af Annette Walters beretning) CLAUS ERIK

Claus blev student fra Gammel Hellerup Gymnasium i 1948 og læste derefter kemi på Danmarks Tekniske Højskole (nu DTU). Han blev cand.polyt som kemiingeniør i januar 1953 og derefter forskningsstipendiat i 1953-57, amanuensis ved DTU i 1957-60 og på Københavns Universitet i 1960-61. Herefter blev Claus lektor i uorganisk kemi og afdelingsleder ved Københavns Universitet i 1961-81, hvor han sluttede karrieren som professor i uorganisk kemi 1981-2000. Claus var medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund og International Union of Pure and Applied Chemistry. Claus skrev en hel del videnskabelige værker om bl.a. koordinationskemi og ligandfeltteori. Claus blev gift med Lyse Bente (Høygaard-Nielsen) i 1957. Bente og Claus fik sammen drengene Lauge Jerrik, Chresten Villum og Hemming Andreas. Bente døde efter længere tids sygdom af kræft i 1972. I 1988 fik Claus datteren Turi Kirstine med Susan Jeanne Cline, som han blev gift med i 1989 og delte resten af livet med indtil sin død i 2016. TORSTEN

Torsten blev ligesom Claus student fra Gammel Hellerup Gymnasium mens gymnasiet lå på Frederikkevej, dog først i 1950. Han læste derefter til tandlæge og var færdiguddannet i 1955, der var et år med store forandringer i livet. Det var året hvor han blev gift med Sorte Bente (Dyre Jespersen), som han året forinden mødte på Tandlægehøjskolen, og hvem han kort efter vielsen flyttede til Ljusdal i Sverige med for at tjene til livets ophold som udstationerede tandlæger.

1) Erik underviser Jacob i Edderkoppeurtens mysterier. 2) Erik og Torsten ser på rovfugle med kikkert. 3) Torsten som tandlæge. 4) Sorte Bente og Inger syr blomstrede nye gardiner til huset. 5) En glad Sorte Bente en solskinsdag i Tibirke. 6) Farmor »Binge« (Eriks hustru Ingeborg) i forhaven til Lille Strandvej 15 i Hellerup.

06 erik

Bente og Torsten boede i Ljusdal indtil sommeren 1957, hvor de flyttede til en lejlighed i Roskilde, idet de begge havde fået tandlægejobs på Rømers Tandklinik i Roskilde. Parret boede her indtil 1959, hvor de flyttede til en lille lejlighed i Hørsholm med sønnen Jacob, der blev født i Roskilde året forinden, og fra 1960 med datteren Lone, der er hjemmefødt i Sorte Bentes barndomshjem hos Kamma og Dyre Jespersen på Skovvej 1B i Gentofte.

HONNINGBI

Mellem Silkeborg og Ry Bor min faster Ester, Huset hedder Lindely, Vi er hendes gæster. Søren syntes om syren, Aase elsker asters, Men for mig en æblegren, Særlig da af fasters, Er det kønneste jeg ved Mellem jord og himmel, Intet slaar i dejlighed Denne blomstervrimmel. Farven hvid med rosa i, Duften sød at snuse, Lokker hid en honningbi, Snart den hele ruse. Det er biens honningbar, Guldstøv maa den bløde, Lægger det paa blomstens ar, Frelseren fra døde. Graadig kravler kræet ned, Aser for at æde, Danner dog et vigtigt led I evighedens kæde. Lynghonning, lindehonning Det er mam for kubens dronning, Mens en menig bi maa gnave Grød af støv fra fasters have. Fra Eriks digtsamling »Dyrevers«, der udkom på Nyt Nordisk Forlag i 1940.

Bente og Torsten flyttede efter Lones ankomst til Trørød, hvor de byggede et hus indrettet med kombineret tandklinik og bolig. Her kom datteren Susanne til i sommeren 1963. Allerede i efteråret samme år tog Torsten hyre hos Rederiet J. Lauritzen, og fungerede som skibstandlæge indtil foråret 1964. Bente og Torsten solgte klinik og bolig i Trørød, flyttede til Hvilevej i Snekkersten i 1965 og blev skoletandlæger — Torsten i Hornbæk og Bente i Hellebæk. For at sikre en tilpas indkomst arbejdede Torsten ekstra på svigerforældrene Kamma og Dyre Jespersens tandklinik på Østerbro. Torsten valgte af ukendte årsager at tage sit liv på valgdagen 22. november 1966, hvor Sorte Bente var på en Sveriges-tur med Aase Villefrance, hustruen til Torstens bedste ven og sejlerkammerat fra ungdommen, Niels-Ole Villefrance — i familien bedre kendt som »Frantz«. Bente og Torsten havde ved Torstens død et byggeprojekt i gang i Tibberup/Espergærde, hvor fundamentet til et hus var støbt. Bente valgte at få udarbejdet nye tegninger til et mindre hus end projekteret. Hun og børnene Jacob, Lone og Susanne flyttede ind i huset i 1968, hvor børnene havde deres opvækst. Sorte Bente giftede sig aldrig igen.

07 Astrid

07 ASTRID

Astrid Schäffer 17-11-1881 / 02-07-1965

X Laurits Malchow-Møller / 16-07-1889 / 10-06-1968 ↓ 1 Ole Malchow-Møller X 15-10-1916 / 07-07-1992 ↓ 1

11-01-1916

Edith Skjødt

/ 04-04-1942

17-12-1915 / 11-09-2000 Axel Malchow-Møller 23-09-1946

X Ulla B L Larsen ↓ 03-09-1946 1 Nikolaj Malchow-Møller 01-09-1973

↓ 2 Thomas Malchow Møller 03-08-1982

↓ 2 Henrik Malchow-Møller 04-06-1948

↓ 3 Eyvind Malchow-Møller 10-12-1954

↓ 2 Mogens Malchow-Møller X Gerda Nielsen 03-10-1917 / 10-01-1999 17-08-1914 / 29-07-2002 ↓ 1 Rikke Malchow-Møller 07-03-1944 ↓ 2 Erik Malchow-Møller 25-04-1946

X Marianne Villadsen ↓ 26-09-1954 1 Jesper Malchow-Møller 06-05-1981

↓ 2 Trine Malchow-Møller 15-01-1986 X Gurli Irene Jensen ↓ 02-01-1958 1 Jakob Malchow-Møller 13-11-1986 ↓ 2 Lasse Malchow-Møller 18-06-1991

X ↓ 1 ↓ 2 ↓ 3 X ↓ 1 ↓ 2

Tina Jellesmark Thorsen / 27-06-1998 10-01-1971 Joachim M-M 24-07-1998 Valdemar M-M 03-03-2003 Arthur M-M 08-03-2010 Mia Lander Franks / 19-08-2013 19-12-1979 Bjørn M-M 06-09-2014 Magne M-M 15-11-2016

/ 06-10-1984 X ↓ 1 ↓ 2

Charlotte Joh Krielman 10-08-1980 Andrea M-M 11-07-2008 Julius M-M 06-04-2011

/ 07-05-2009

/ 16-11-1985 X Malene B ülow Nielsen ↓ 04-09-1985 1 Alva M-M 24-02-2017

/ 03-08-1940

X Henning Ejner Kjaer

/ 03-04-1965 / okt 1988

X Vibeke Christensen ↓ 1 Trine Malchow-Møller 15-03-1971

/ 06-09-1969

↓ 2

↓ 3

↓ 3 Steen Malchow-Møller 19-05-1949

/ 29-03-1969

X Farshid Sheikrezai ↓ 28-03-1964 1 Sara-Marie 18-03-2008 Mikkel Malchow-Møller X Susan Huulgaard / 17-05-2003 23-05-1974 ↓ 02-01-1975 1 Marcus M-M ↓ 26-06-2002 2 Victor M-M ↓ 24-02-2004 3 Bertram M-M 27-02-2009 Annemarie Malchow-Møller X Jesper Reinholdt Knudsen / 08-11-2008 05-03-1979 ↓ 09-12-1975 1 Astrid Maliina ↓ 19-01-2011 2 Andreas 07-11-2013

X Lone Schmidt

/ 06-09-1991

07 Astrid

Mogens Malchow MĂ¸ller med T Mantze Astrid og Rikke 1912 Astrid SchĂ¤ffer

07 Astrid

in farmor, Astrid, var nr 7 i rækken af de 10 Schäffersøskende. Og mens vi er ved tallene, så var det kun de 6 af de 10 søskende der satte børn i verden. Det blev til i alt 17, hvoraf en dog døde spæd. Men de 16 udgjorde altså en stor fætter-kusine kreds. Farmor blev født i november 1881 og voksede op i lægeboligen i Odder. Jeg husker fra min barndom hvordan hun med stor glæde og kærlighed fortalte om huset og – ikke mindst – haven. Jeg forestillede mig et palads beliggende i en park, men har jo siden set ejendommen hvor den fremtrådte knapt så stor. Og den har mig bekendt undergået store forandringer, bl.a. med opdeling i mindre enheder (lejligheder). Da farmor var 15-16 år blev hun af en moster inviteret med på en rejse til Indien, som jo dengang var engelsk koloni. De skulle besøge et par af hendes morbrødre, som drev en teplantage i Darjeeling. Hun har fortalt at det var en kæmpeoplevelse, men jeg har desværre ingen breve fra denne rejse. Når dette nævnes, er det fordi farmor siden skrev mange og spændende breve fra rejser til Dansk Vestindien og Siam. Farmor flyttede til København hvor hun læste til translatør i engelsk. Hun boede i flere år på Sortedam Dosseringen nr 29 hvor også mange af de andre søskende boede mens de læste. Jeg tror at farmor, og sikkert også lillesøster Gerda, tog sig af deres brødre og hjalp med mange praktiske ting. I juli 1912 efter overstået translatøreksamen rejste Astrid til Dansk Vestindien. Hun drømte om at drive hotel, men måtte det første år ’nøjes’ med en ansættelse som matron på et nystartet børnehjem i Charlotte Amalie, som er hovedbyen på øen St. Thomas. Drivkræfterne var den lokale politiinspektør og en kreds af fruer med hver deres religiøse baggrund (luteraner, anglikaner, katolik, herrenhut, metodist m.fl) hvortil må siges at farmor var ateist og ikke lagde skjul på det. I foråret 1913 indgik hun i et kompagniskab med 2 lokale danskere med det formål at forpagte byens største hotel (Grand Hotel) med tilknyttet restaurant. Tingene voksede, og især restauranten blev godt benyttet. Det var meget vigtigt for farmor at maden var i top – og det var den, hvilket jeg kan læse mig til i de mange breve som farmor skrev derudefra til familien hjemme i Danmark. Desværre sled det for meget på farmors kræfter og i foråret 1914 måtte hun give op. Der havde ikke været det økonomiske overskud hun håbede på, og kundegrundlaget var for lille. Bl.a. kom der ikke gang i en planlagt udbygning af havnen i Charlotte Amalie. Farmor smed håndklædet i ringen (plus en del dollars), men fik stor hjælp af guvernørparret (Helweg-Larsen) og rekreerede sig i mange uger i guvernørboligen i Cristianssted på øen St. Croix, som ligger ca 70 km syd for St. Thomas. En anden – og meget vigtig – støtte fik farmor af sin nærmeste storebror Erik, som hun mere eller mindre havde lokket til at søge en stilling som fuldmægtig (?) i Frederikssted, der ligger på vestenden af St.Croix. Erik ankom i efteråret 1913 mens farmor endnu var meget engageret i hoteldriften. På et tidspunkt i 1914 flyttede de i hus sammen i Frederikssted og det er rørende at læse brevene fra denne tid og om det liv som Astrid og Erik førte, og som jo adskilte sig en del fra opvæksten i Odder og årene i København på Sortedam Dosseringen.

1921 Ole, Mogens Malchow MĂ¸ller Astrid SchĂ¤ffer 1918 Astrid, Lauritz, Ole og Mogens

07 Astrid

Farmor mødte min farfar, Laurits (kaldet Laus), mens hun opholdt sig i Dansk Vestindien. Det skete på et tidspunkt i 1914. De havde aldrig truffet hinanden før. Farmor var dengang knap 33 år, farfar kun 25 år. Han var ingeniør og arbejdede for den danske plantageejer, G.A.Hagemann, men så vidt jeg ved var han kun derude i omkring 6 måneder. Farmor og farfar har mødtes flere gange på St. Croix, og da farfar rejste hjem sidst i 1914 fastholdt de kontakten ved at skrive til hinanden indtil giftermålet i København. Hvornår de mødtes i Danmark ved jeg ikke, men familierygterne siger at de kun havde få måneder til familiebesøg (og især Schäffer-familien var jo stor), hvor min farfar skulle vises frem. De blev gift d. 11. januar 1916. Dagen efter brylluppet rejste farmor og farfar af sted til Stockholm, og videre til Skt Petersborg og Moskva. Derfra med den transsibiriske jernbane til Vladivostock og videre til Shanghai, hvor de mødte Sigurd, der også var ingeniør og ansat i Store Nordiske Telegrafselskab. Farfar havde aldrig truffet Sigurd før, men hørt rigtig meget om ham fra farmor. Og nu skulle de mødes, og et af højdepunkterne var – bogstaveligt talt – en afgørelse af striden om hvem af de to der faktisk var højest. Jeg ved ikke hvem der vandt, men har fået fortalt at Sigurd var både høj og nydelig (smuk), min farfar var også høj (måske 185 cm), også nydelig (men nok ikke helt så smuk). Efter et ophold i Shanghai rejste farmor og farfar til Bangkok med skib hvor farfar skulle tiltræde en stilling som ingeniør i et skotsk-dansk firma (Swanson & Sehested). Han arbejdede i starten med anlæg af en større kontor- og lagerbygning i Bangkok, siden rejste de nordpå mod Cheng Mai hvor han stod for opførsel af en jernbanebro over floden. Bangkoktiden var nok den mest komfortable, og både min far (Ole, født okt 1916) og min farbror Mogens (kaldet Månse, født oktober 1917) er født i Bangkok. Tiden ved jernbanen var en slags jungleophold med fugtigt og varmt klima, hyppige malariaanfald foruden hvad man ellers kan løbe ind i. Jeg har set billeder af broen, som har to brofag og er bygget i beton. Den krydser floden i en flot bue, og da jeg i 1972 var med toget fra Bangkok til Cheng Mai sammen med min kone Ulla, lykkedes det at tage et par fotos, som i dag er lidt falmede, men jeg var ikke i tvivl om at vi havde kørt over farfars bro. Farmor skrev også mange breve fra Siam (i dag Thailand) hjem til familien i Danmark. De beskriver især Oles og Månses opvækst foruden den fantastiske natur. Men der er også meget om sygdomsproblemer foruden de daglige gøremål og gæsteri. Det var en del af ’livsvilkårene’ for udlændingene at man gik meget på besøg og spiste middag hos hinanden. Det samme var også tilfældet i Dansk Vestindien. Begge steder var der hjælp at få med en del tjenestefolk, både til madlavning, men også til børnepasning. I 1920 rejste familien tilbage til Danmark, men farmor og farfar rejste hurtigt af sted til Siam igen. I den periode boede Ole og Månse hos morbror Poul og tante Emilie (Mille) i Fredericia. Jeg tror faktisk at det drejede sig om det meste af 1 år. Der kan jo ikke være den ringeste tvivl om at Ole og Månse har savnet deres forældre grueligt meget, men det er ikke noget jeg ved ret meget om. Det blev ikke

1920 Astrid, Ole og Mogens

omtalt i familien, og jeg har ikke hørt min far (eller min farbror) nævne det. Og farmor og farfar talte aldrig om det mens vi børnebørn var i nærheden. De talte faktisk heller ikke så meget om tiden i Vestindien eller tiden i Siam, hvad der i dag undrer mig meget. Og det ærgrer mig at jeg ikke selv tog et initiativ mens tid var. Da farmor fyldte 80 år (1961) var der en mindre familiefest i Holbæk, og derfra husker jeg en tale som farfar holdt til Astrid, og hvor han kom ind på tiden både i vesten og i østen. Jeg tror imidlertid at familien har været ganske godt orienteret om Astrid og Laus under deres Siam-ophold. Hun fortæller om sin egen lille familie, men brevene vidner også om at hun i høj grad tager del i sine søskendes liv derhjemme, og på den måde får man et vist indblik i Schäffer-klanen. Jeg tror at Schäfferne gik meget op i hinandens liv og hjalp hinanden når det behøvedes. Der var et stort familiesammenhold, og man mødtes til fødselsdage og andre festdage. Kay og Else samlede en stor del af familien om sommeren i Juelsminde, og siden blev Tibirkehuset samlingssted. Efter Siam arbejdede Laus i København, og et par somre på Grønland, denne gang alene. Farmor blev hjemme for at tage sig af de to børn. I 1926 flyttede de

07 Astrid

til Holbæk, hvor farfar var blevet ansat som stadsingeniør, et embede han bestred indtil 1954. Det er jo holbæktiden som jeg og de andre børnebørn husker og det er Holbæk vi forbinder med vores bedsteforældre, selvom deres liv jo udspillede sig mange andre og fjernere steder. Og hvad husker jeg i dag om Astrid og Laus? Jeg mindes nogle kærlige bedsteforældre, som jeg elskede at besøge i deres store hus på Kalundborgvej i Holbæk. Haven var også stor (i dag udstykket i flere grunde) og man kunne næsten blive væk. Der var kæmpe græsplæne, stor køkkenhave, staudebed med diagonale flisegange, frugthave osv. Farfar var god til at få ideer, men mindre god til at holde fast i dem. Farmor måtte prøve at fastholde det som skulle fastholdes. Da farfar gik på pension som 65-årig (i 1954) fik han mere tid til hjemlige gøremål, men på det tidspunkt valgte de at sælge huset og flytte ind til en stor lejlighed på Algade i bymidten. Siden flyttede de ind i kollektivhuset ude på Nordvestvej. Jeg besøgte dem jævnligt. Farmor døde i begyndelsen af juli 1965, og farfar var ulykkelig. Han var en del yngre end farmor, faktisk så meget som 7½ år, så det var ikke så naturstridigt at hun døde først. Jeg fortsatte mine besøg, og jeg tror farfar var meget glad for det. På et tidspunkt blev jeg ejer af en lille bil (2CV) og sammen foretog vi flere ture i Holbæks omegn. Farfar døde i juli 1968. Når jeg i de senere år har talt med familien, især Claus (søn af Erik) kan jeg forstå at min farfar blev opfattet som noget brysk og dominerende, hvorimod farmor jo var blid og sød. Begge var de meget kærlige overfor os børnebørn. Det gælder selvfølgelig også den jyske gren, dermed mener jeg Månses og Gerdas 3 børn, hvor kusine Rikke havde en særstatus, da hun var den første af børnebørnene og tilmed pige. At Rikke senere blev meget interesseret i botanik var et yderligere plus, for det var en af farfars lidenskaber (han havde tilbragt et sabbatår på Læsø i sin studietid, bl.a. for at botanisere). Men farfar havde temperament, og jeg tror han af og til gav en ørefigen. Min far har fortalt at han som dreng havde gjort sig fortjent til straf. Forseelsen kender jeg ikke, men farmor spurgte om han ville havde det overstået nu eller straffen kunne vente indtil farfar var hjemme fra arbejde. Far var ikke i tvivl, han bad om at få det overstået her og nu. Tibirke var et åndehul for mine bedsteforældre. Da farfar fik bil (vistnok i 1952) kom de altid på besøg når vi holdt sommerferie deroppe. Vi havde ikke selv bil, så det var spændende at se dem dukke op nede på vejen i den store lyseblå Austin ligesom det var spændende at se hvad der gemte sig i bagagerummet. Som regel var det friske jordbær, grøntsager fra haven og eventuelt friske fjordrejer. Det blev til festlige måltider ved det store, lysegrønne bord lige ud for køkkenet, et bord som vi flere år bar op fra garagen hvor det havde stået i vinterhi. Bænkene skulle også bringes op, det kunne godt foregå på trillebøren. Så sad mine forældre og snakkede med farmor og farfar – ofte var moster Gerda også til stede. Jeg aner ikke hvad der blev talt om – og vi børn stak hurtigt af for at leje i sommeraftenen. En gang eller to var der også besøg fra Jylland, dvs Gerda og Månse med deres 3 børn. De medbragte et stort villatelt med fortelt og en masse andet udstyr. Teltet blev slået op på trekanten og vi andre (som boede i huset) var noget misundelige på denne spejdertilværelse. Når vi var så mange samlet var der store muligheder

for leg, og der er spillet fodbold, høvdingebold, badminton og meget mere. Ved sjældne lejligheder fik vi overtalt de voksne til at deltage. Andre deltagere i vores forskellige lege var børnene fra Rehlings hus på den anden side af Langetravs. Der var en stor pige som ikke deltog, men Jakob og Michael (især) var tit med. Tilsvarende legede vi ofte med Carsten og Thomas Ole Hansen fra det hus som vi kaldte Bings hus, det er huset man tydeligt kan se mellem træerne lige på den anden side af udsigtsstien. Hvis farmor og farfar var i huset, hilste de altid på vores kammerater og var meget imødekommende. Farfar kunne hurtigt finde på at spørge om fremtidsplaner, noget han også gjorde overfor os: Hvad skal du være når du bliver stor? Et spørgsmål som de færreste 10-12 årige kan svare fornuftigt på – og som med årene bliver lidt plagsomt. Han mente det jo godt, men der skjulte sig en eller anden stærk familieambition, som altså skulle dyrkes her og der. Den slags spørgsmål husker jeg ikke fra farmor. Hun var den kærlige og omsorgsfulde bedstemor, og på mange måder meget anderledes end sin mand. Axel Malchow-Møller Maj 2017

07 Astrid

BREV TIL ASTRID FRA KAY, 9. JULI 1912 Kære lille Astrid! Tak for dit søde brev i dag; ja søsterlil, det ville være dumt at nægte, at vi er vemodige ved tanken om at du nu drager af lande for en – formentlig – lang årrække, og vi har virkelig også lov til at bære en lille egoistisk sorg til skue, for vi holder så meget af dig – og nu drager du fra os! Vi er jo også vant til at betragte dig som familiens midtpunkt, en plads som du indtager fordi, ja fordi du er Astrid, og du vil så sandt blive savnet af mange. Men du behøver såmænd kun at være glad ved bevidstheden om, at du vil blive savnet af alle dem som du kommer ved, og det behøver ingenlunde at gøre afskeden for dig sværere, tværtimod; du ved at mange, mange tanker og gode ønsker følger dig nu og i al fremtid. Og når vi så lægger egoismen til side, kommer vor glæde over, at du nu kan forlade dit lille – men hyggelige – puppehylster, der hidtil har bundet dig, at du nu kan udfolde dine vinger og flyve ud til nye, store og forhåbentlig bedre græsgange.

Det kan være spændende, men æggende, således at drage ud mod det ukendte til det uvisse, og vi håber alle inderligt, at du ude i det fremmede – hvor det så end bliver – må finde den hylde, der for dig er den rette, den hylde, hvor du kan finde glæde og tilfredshed og hvor du kan få anvendelse for alle dine evner, så at du kan sige: nu har jeg fundet lykken. Kan være at du først skal gennem modgang og sure timer – livet er jo ikke et eventyr, hvor man vinder det halve kongerige uden kamp – men dobbelt skøn bliver lønnen, når den kommer. Søster, om ønsker kunne udrede noget!! Da var du for resten forlængst Dronning over alle lykkelige. Tænk, om Erik kunne følge efter; det ville være rart for jer begge, og han trænger også til at få lidt andet og fremmest luft under vingerne. Gid det måtte lykkes ham! Således vil vel Dosseringen 29’s saga snart være ude. Mens jeg skriver dette på verandaen, kravler den lækreste af alle lækre unger (=Nini) rundt på plænen pludrende og gryntende af glæde. Hun må i dag nøjes med græs, da plænen lige er blevet slået og hendes livretter – bellis og hvidkløver – er blevet jammerligt nedhuggede. Hun vil derfor grumme gerne i lag med det der står i bedene – pæoner, pelargonier og gladiolus – men når hun nærmer sig et af disse forbudne steder, er et myndigt faderligt forbud her oppe fra nok til at standse hende i hendes onde anslag. Jeg fortryder at du ikke får hende at se, inden du rejser; hun er brun og gennembagt af solen, og hun er dejligere end du kan tænke dig. Men endnu kan hun ikke sige noget, skønt hun snart bliver 1 år. Hun kan bare sige hyy, når hyp-hesten kommer forbi, fu (=flue)når hun ser en flue, bi eller krage! Derimod er det umuligt at få hende til at sige far eller mor. Bare hun ikke er et tilbages barn; men hun har fem tænder og hun er meget lang og vejer over 10 kg med tøj på. Else har det som pragtfuldest, og vi betragter hende nu som rask, thi hun kan være med på den værste. Lykken stråler således fremdeles over det lille hus. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive om Sigge. Den lille sengetur, hun havde, var sikkert ikke af ond betydning, vist bare lidt uskyldig katar, men desværre har hun jo stadig små dyr i opspyttet. Imidlertid giver hendes stetoskopi indtryk af at det går godt med lungerne, og hun befinder sig jo i øvrigt vel, så det skal nok gå, selvom det vil komme til at trække ud, og jeg tror ikke at hun kan slippe med at være her mindre end 1 år. Vi savner Knud, Wanda og Grete som var søde og kære. Jeg nød min ferie sammen med dem. Men det er skammeligt, som Dosseringen synes at ville snyde os i år. Sigurds besøg bliver desværre kun kort, da vi selv må af sted d. 2. august. Vi begynder med et besøg hos Wilde i Randers, tager derfra til Kbhvn, hvor jeg – om plads haves – bestiller logement på Dosseringen, medens Else og vort fælles afkom skal bo hos ’de gamle’. Fra Kbhvn skal vi både til Refsnæs og Næstved for at overbehilse gamle bekendte. D 27. om morgenen skal jeg stille her på sanatoriet. Hermed følger de 4 ønskede recepter, hvis brug er følgende: hvis du har haver hovedpine er 1, eventuelt 2 Phenacetinpulvere godt, de sammensatte pulvere mod hovedpine er stærke og bør bruges med varsomhed, dels formedelst deres indhold af coffein, dels på grund af acetanilidet = antifebervirkende, som ikke er noget helt ufarligt middel at bruge. Når du skal på potten, erphenolphthalein såre godt, men hjælper 1 pulver dig ikke, kan 2 heller ikke gøre det, da det ved dette pulver ikke er mængden, der gør det, uden det er den kemiske sammensætning; er virkningen for stærk, tag da også opium for at få en ende på det. Af alle pulvere ar jeg skrevet dig 30 stk, og så håber jeg at du ikke skal få videre brug for noget af det! På opiumsrecepten kan du få 3 gange, på de andre uendeligt. Nå, farvel da, Søstrid, lev vil og tage en broders bedste ønsker med på vejen! På en måde er jeg – i modsætning til dig – glad ved at det kun bliver et papirfarvel, for jeg hader ’at tage afsked’; men jeg kunne nu alligevel godt have lidt at se dig og a’ dig på din kind. Vi skal nok sende dig et godt billede af Sigge og alle de gode billeder af min sos gris (Nini ?) som vi tager. Og et brev skal du også få en gang imellem, i hvertfald fra Else. Farvel. Kay

08 Sigurd

08 SIGURD

1926 Sigurd S, Gerda (neden) og Agnete (oven) med bil Slimme til FR og GB

08 Sigurd

igurd Schäffer blev født 3. december 1882 på Edvardsgave, Odder, Hads, Århus. Han var søn af Edvard Christen Wilhelm Schäffer og Marie Christina Møller. Sigurd Schæffer tog eksamen som student i 1901 i Østerbros Skole, København. Han var i 1908 ingeniør for Store Nordiske i Newcastle, London og København. Han tog eksamen som cand. polyt. i 1908. Han var i 1913 ingeniør i Shanghai, Kina. Han var i 1923 chef for Store Nordiskes ingeniørafdeling i London, London, England. Han døde 29 marts 1947 i en alder af 64 år. Leje: Som det fremgår af nedenstående folketælling, bor Sigurd til sidst til leje i et hus i Gentofte, og han hjælper Kay og Else med at lede efter en bolig i Københavnsområdet. De beslutter at finde noget sammen, og en dag da de er ude at lede i Gentofte, møder de den dame, som ejer huset, hvor Sigurd bor. Hun tilbyder dem at købe hendes hus, og således opstod det nye familie-samlingssted, hvor Else kunne blive ved med at samle familien. Sigurd boede på 1. sal, mens Kay og Else boede i stuen. Kay dør i 1939, og Else deler nu huset med Sigurd; har sikkert sørget godt for ham, som efter sigende var en typisk ungkarl. Sigurd dør i 1947, og efter hans ønske blev Else boende i huset, nu med Sisi og hendes familie (Jørgen og børnene Jacob og Leje) på 1. sal.

1922 Sigurd Sigurd Schäffer

09 gerda

09 GERDA

100

erda var den næstyngste af de 10 søskende. Oprindelig mente hendes far ikke at pigerne i søskendeflokken skulle have en uddannelse. Men det endte med at Gerda fik både en murer- og arkitektuddannelse. Hun har i disse år også taget sig af sin far, som i den sidste tid af sit liv boede i en lejlighed på Sortedams Dosseringen nr 29. Denne lejlighed har været domicil for flere af de 10 søskende, bl.a. under studierne. Gerda blev i samtiden kaldt for Danmarks første kvindelige arkitekt. Hun var ikke den første kvinde der blev uddannet på Arkitektskolen, men hun var en af de første som startede egen virksomhed og ernærede sig inden for faget i en længere årrække. Og det skal nævnes at hun både tegnede og byggede og således havde hele ansvaret for bygningens udseende og opførelse. Arkitektuddannelsen var blevet åbnet for kvinder i 1908, og i de første år var der kun 1-2 kvinder blandt de 20 dimittender. Det var langtfra alle der afsluttede studierne med at tage afgang, heller ikke Gerda. Men denne praksis var almindelig, også blandt de mandlige studerende. Men det er bemærkelsesværdigt at der blandt Arkitektforeningens medlemmer indtil 1935 kun er registreret 5 praktiserende kvindelige arkitekter, deriblandt Gerda. Arkitektuddannelsen var måske ikke det mest indlysende valg for Gerda, men hun havde dog tidligt haft stor lyst – og talent – til at tegne. Omkring 1912 var hun et halvt år i murerlære i Odder sammen med Ingrid Dyggve. Siden gennemgik hun Kunstakademiets bygningstekniske skole. 1918-20 var hun elev i Arkitektskolens ældste klasse. Samtidig arbejdede hun på forskellige tegnestuer og udførte – samtidig med studierne – flere selvstændige arbejder, bl.a. en villa i Fredericia. Hun var bygningskonduktør på flere sommerhuse i Tibirke bakker. Og hvad ved vi så om Gerda, faster og moster til de mange nevøer og niecer i 2. generation ? Og selv for nogle af medlemmerne af 3. generation blev hun kaldt moster eller faster. Nini Bussmann (født Schäffer og datter af Kay) har i 1998 skrevet at Gerda var umådelig kvindelig, blid og beskeden til det selvudslettende. Det var derfor imponerende at hun kunne gennemføre arkitektuddannelsen – som en af de første kvinder – med dens krav om praktik som murer ude på byggepladserne. Gerda forblev ugift, men var så vidt vides forelsket i Dyggve, som imidlertid giftede sig med en anden af sine elever, Ingrid. Gerda bevarede dog et venskabeligt forhold til dem begge, og de har rejst sammen. Gerdas kærlighed til Tibirke har skyldtes flere forhold. For det første at hun var søster til Axel og selvfølgelig har kendt til hans køb af byggegrunden. Hun var også fagligt engageret som arkitektstuderende med Einar Dyggve som underviser og inspirator på Akademiet. Hun har kendt til Dyggves arbejde med at beskytte bakkerne mod spekulationsprojekter, og hun har i detaljer kendt til det alternative projekt om skånsom bebyggelse som Dyggve udarbejdede. Det var således oplagt at hun skulle være konduktør og føre tilsyn med opførelsen af huset.

101

09 gerda

Et udvalg af Gerdas tegninger.

102

Gerda arbejdede hele sit liv som selvstændig arkitekt og specialiserede sig i køkkenindretning. Hun mente ikke at mænd/mandlige arkitekter havde forstand på det. Hun havde også større opgaver, og som det sidste tegnede hun i 1950’erne en institutionsbygning for Frelsens Hær beliggende i Hvidovre. Hun cyklede fra Frederiksberg til Hvidovre når hun skulle besigtige byggeriet. Hun tjente ikke store penge og levede uhyre spartansk. Ole Malchow-Møller måtte regelmæssigt deltage i møder – torskegilder – med Frederiksberg Kommunes skatteforvaltning som ikke kunne begribe at hendes privatforbrug var nær ved nul. På papiret var hun jo en formuende person på grund af den arvede formue og tibirkehuset. Nini har også fortalt at Gerda var meget sirlig og pertentlig og at hun havde svært ved at forstå at ting blev slidt af at blive brugt. I Tibirkehuset havde alt sin bestemte plads, hvilket kunne knibe når huset – som i Ninis forældres tid – var fuldt af gæster, og hvor Gerda også betragtede sig selv mere som gæst end som husejer. Gerda døde på Cypern af en blodprop, 74 år gammel. Hun var på krydstogt i Middelhavet med tante Augusta, som var enke efter Gerdas morbror Eigil Møller.

103

09 gerda

Et udvalg af Gerdas tegninger.

104

105

10 sigrid

10 SIGRID

106

igrid var den yngste af de 10 søskende i Odder, født i 1885. Jeg forestiller mig, at hun og Gerda, som er fra 1884, må have været tæt knyttede til hinanden, men jeg ved ikke noget konkret om det. Jeg ved ikke, om Sigrid fik en uddannelse eller om hun nåede at arbejde i sit korte liv. Hun blev gift med Frederik Adolph von Schleppegrell (1884-1916), som døde af tuberkulose kort før sin teologiske embedseksamen. Sigrid døde otte dage senere, 31 år gammel, også af tuberkulose. Jeg ved, at min mor, Sisi, som blev født i 1917, blev opkaldt efter hende. Og jeg mener at vide, at Sigrid og Frederik opholdt sig i Davos, mens Kay arbejde der (1904-06) og vistnok også på Vejle Fjord Sanatorium i en periode. Det må have været meget hårdt for Kay, som specialiserede sig i tuberkulose, ikke at kunne gøre nok for at redde sin søster og svoger.

Leje Baden

107

10 sigrid

Opholdet i de naturskønne omgivelser skulle bidrage til de syges helbredelse. Frisk luft, lys, diæt og motion var de eneste midler, lægerne havde til rådighed – udover nogle få operative indgreb. Der var ingen medicinsk behandling dengang, hvor lungetuberkulosen var en udbredt folkesygdom. Tuberkulose er en livstruende og smitsom sygdom, der er meget svær og slidsom at behandle. En tredjedel af verdens befolkning bærer tuberkulosebakterien i kroppen, og af dem udvikler 10 ud af 100 sygdommen.

Sigrid Von Schleppegrell (født Schäffer)

Frederik Adolph von Schleppegrell

108

CARL AUGUST MØLLER CARL AUGUST MØLLER ER FØDT I ODENSE 1810 OG DØD 1904.

Han blev cand. jur. i 1832 og i 1836 fuldmægtig ved Gouvernementet i Tranquebar Indien som assistent hos guvernøren Johannes Rehling. Han blev gift i 1841 i Tranquebar med Frederikke Augusta Rehling, guvernøren’s datter. Først registreret i Danmark i folketællingen 1850 som boende i København, derefter i Helsingør, hvor der ofte var familiemøde. Han blev underretsprokurator og kancelliråd i Helsingør. Carl August og Augusta fik 12 børn:

Johanne Møller gift 1x Berthelsen, 2x med Tom Curtis ejer af Teplantage Tukvar Darjeeling Carl August Møller junior tjeneste i Store Nordiske Telegrafselskabs i Finland og i Cooks Rejsebureau, København Marie Christine Møller gift med Edvard Schäffer mor til de 10 Schäffersøskene, se stamtavle Schäffer Otto Møller teplanter i Darjeeling og kendt som sommerfuglesamler Meta Marie Møller Frederik August Møller, Fritz gift med Harriet Rehling, datter af guvernørens søn Johan Andreas, plantagedirektør

Mantze Møller. nøglefigur i familien, se billede af hendes 90 fødselsdag 1944, med alle familiemedlemer Laura Møller gift med Jacob Løwe Julie Frederikke Møller gift med Johan Prahl mor til Agnete, mormor til Lise, se stamtavle Møller Ditlev Møller gift med Karen Sophie Kristiansen mejerist i Danmark Eigil Møller i sen alder gift med Augusta Benke, som havde børn i forvejen, ingeniør i Calcutta, derefter boende i Helsingør Poul Møller. teplanter i Darjeeling

109

Carl August Møller

Efter barndom i København og Tranquebar var fire brødre i længere tid bosat i Indien. Johanne var gift med Tom Curtis, som ejede en teplantage i Darjeeling. Otto, Fritz og Poul tog også dertil. De arbejdede på plantagerne Tukvar og Singla, hvor der blev plukket første kvalitets darjeeling te. Eigil var derudover ansat som ingeniør i Calcutta ved the Britisch Indian Railways og tjente en formue ved sit arbejde. Fritz var gift med Harriet Rehling, datter af guvernørens søn, Johan Andreas. På den måde var der en rigtig familieklan i Indien, man var tit hos hinanden i Darjeeling og Calcutta. Blandt Schäffer-søskene var Astrid og Sigurd også i nærheden – Thailand henholdsvis Kina. Efter perioden i Indien kom Eigil tilbage til Danmark, blev gift med tante Augusta og boede i villa Meera i Helsingør der blev bygget for dem af Carl Lautrup, altsa Agnete’s mand (Louises far) som var arkitekt. Marie og Julie blev gift i Danmark, Schäffer og Prahl, denne bog handler jo om deres gren.

1887 C A Møller med familien

110

Agnete og Carl Lautrup

Villa Meera, Eigil og Augustas hus i HelsingĂ¸r

Louise Lautrup og Joan vd Brugghen 1953

Eigil MĂ¸ller og Augusta

Carl August MĂ¸ller

111

112

1986

begivenheder i huset

BEGIVENHEDER I HUSET

i har i bestyrelsen forsøgt at leve op til legatets hovedformål, og i den forbindelse kan vi pege på de fælles arrangementer som har været afholdt til at markere diverse jubilæer og fødselsdage. Første gang var i 1986, hvor vi fejrede legatets 25 års jubilæum. Det foregik d. 15. juni i pragtfuldt vejr og med deltagelse af omkring 75 familiemedlemmer, såvel brugere af huset som ikke-brugere. Sidstnævnte kom for at se stedet, møde familien og få en bid mad. Det huskes som en rigtig dejlig dag, hvad også fremgår af det store gruppebillede der blev taget foran huset. På det tidspunkt levede stadig en stor del af 2. generation, dvs børn af 1. generation, som jo udgøres af de foran nævnte 10 søskende. Seks af disse søskende, nemlig Einar, Kay, Poul, Knud, Erik og Astrid fik børn (i alt 17), de øvrige fire søskende, Axel, Sigurd, Gerda og Sigrid, var barnløse. Næste komsammen var i 1992, hvor huset fyldte 75 år. Også denne gang mødtes vi i godt vejr i juni og igen med stor deltagelse. Der var knap så mange fra 2. generation, men til gengæld flere fra de yngre generationer. Med respekt for det lunefulde danske sommervejr var der rejst telte i tilfælde af regn. I 2001 rundede legatet 40 år og det blev fejret med et træf d. 16. juni. Af indbydelsen fremgår at programmet for dagen var ’afslappet’ med gode muligheder for at besigtige huset og omgivelserne og se/tale med eller høre om Schäfferne og deres forgreninger. Bestyrelsen havde i lighed med de tidligere sammenkomster sørget for mad og drikke foruden telte. Bestyrelsen havde valgt at opkræve et mindre deltagergebyr hvilket dog ikke syntes at have påvirket tilslutningen nævneværdigt. Der tilmeldte sig således 60 personer som repræsenterede 5 af de 6 Schäffersøskende, som havde børn. Den seneste familiesammenkomst var i 2011, hvor legatet havde 50-års fødselsdag. Vi fulgte samme koncept som de foregående gange, nemlig en søndag midt

113

114

1992

begivenheder i huset

i juni måned til frokost og hyggeligt samvær. Igen havde vi lejet telte, som dog mest blev brugt til at give skygge. Og igen havde vi den glæde at henved 70 personer troppede op. Af 2. generation var kun Claus tilbage. Begivenheden er gengivet med et stort gruppefoto, flere mindre gruppefotos og adskillige andre fotos fra denne dejlige dag. Fotografen (Eugenio Lai) samlede det hele i et hæfte som blev sendt til alle deltagere og som også findes i reolen i huset. I 2017 har Tibirkehuset 100 års fødselsdag, og vi vil følge traditionen fra de forrige familiesammenkomster. Dagen bliver fejret i Tibirke lørdag d. 17. juni. Denne bog er udarbejdet i den anledning, men vi satser også på at den elektroniske hjemmeside vil blive brugt flittigt, både op til dagen, men nok så meget efterfølgende. Når vi taler om fælles-arrangementer skal også nævnes de såkaldte fælde-dage, dvs dage hvor man mødes og fælder træer og buske, hugger brænde osv. Fælde-dagen er placeret den første søndag i skolernes efterårsferie og har været effektiv i mere end 20 år, faktisk siden 1991. Det er både en arbejdsdag, men også en familiedag, hvor generationerne mødes, og det er en rigtig god måde at lære den store familie at kende. En ikke uvæsentlig del af dagen er frokosten, som i mange år har været forberedt af Leje. Vi plejer at være omkring 20 mennesker. Som om fælde-dagen ikke var nok, eller snarere fordi, har vi i de sidste ca 10 år også haft en arbejdsdag om foråret, nemlig St. Bededag. Også her drejer det sig især om udendørs arbejde, men også mindre reparationsopgaver, oprydning og des lige. Trangen til at mødes med familien og til en fælles frokost må være stor, for der plejer også at dukke omkring 20 mennesker op.

115

116

2001

117

begivenheder i huset

2001

118

2011

119

begivenheder i huset

2011

1. Ulla Malchow-Møller 2. Artur Malchow-Møller 3. Maja Rasmussen 4. Nikolaj Malchow-Møller 5. Tina Malchow-Møller 6. Valdemar Malchow-Møller 7. Axel Malchow-Møller 8. Joachim Malchow-Møller 9. Sophie Rasmiussen 10. Claus Schäffer 11. Hemming Andreas Schäffer 12. Hanne Ringsted 13. Torben Morell 14. Toke Sigurd Schäffer 15. Bente Schäffer 16. Thomas Morell Methling 17. Lone Schäffer 18. Anja Methling 19. Jacob Schäffer 20. Philip Torsten Schäffer 21. Malene Neergaard 22. Inger Chamilla Schäffer 23. Hans Jørgen Asmussen 24. Theresa Bieler

25. Laura Ingeborg Schäffer 26. Susan Schäffer 27. Turi Kristine Schäffer(Binge) 28. Stefan Alane Petersen 29. Adam Baden 30. Erica Zedda 31. Eyvind Malchow-Møller 32. Dorrit Martin 33. Barbara Lai 34. Liva Sofie Schäffer 35. Ingrid Koudal Asmussen 36. Bodil Asmussen 37. Niels Koudal 38. Gurli Malchow-Møller 39. Gorm Koudal Asmussen 40. Jacob Asmussen 41. Bo Frydenberg 42. Monica Lai 43. Elisa Verdecchi 44. Julie Asmussen 45. Michala Baden 46. Axel Schäffer 47. Rick Van der Brugghen 48. Anette Van der Brugghen

49. Anna-Birgit Neergaard 50. Simone Verdecchi 51. Anna Van der Brugghen 52. Josefine Frydenberg 53. Ida Neergaard Kronegh 54. Maria Vasegaard 55. Herbert Van der Brugghen 56. Jette Lai 57. Isabella Frydenberg 58. Gustav Wedell 59. Ulrikke Neergaard 60. Jakob Heister Frydenberg 61. Tomas Frydenberg 62. Dorte Heister Jønsson Deltagere ikke på billedet: 63. Eugenio Lai – bag camera! 64. Leje Baden – i køkkenet! 65. Lita Frydenberg 66. Nina Frydenberg Laursen 67. Sara Heister Frydenberg 68. Liva Sofie Schäffer

120

FĂŚldedag 2016

121

Afslutning

AFSLUTNING

enne bog er ment som en beskrivelse af nogle faktiske forhold omkring Tibirkehuset, husets historie. Det er også en beskrivelse af husets beboere gennem årene, og det er jo en familiehistorie. Der findes en rose-rise-bog i huset, men bortset fra dette, er der ikke megen dokumentation, der kan sige noget om tilfredsheden med huset. Men det er selvfølgelig vigtigt at husets brugere er glade og tilfredse, for hvis ikke, så falder grundlaget væk. Hvad er det der gør at man tager til Tibirke år efter år ? Og hvorfor går denne trang i arv ? Der er utvivlsomt mange faktorer som spiller ind, heriblandt den helt specielle og vidunderlige natur i bakkerne med den store skov og havet bagved. Så tæt på storbyen og alligevel så langt væk. Mange af husets beboere kom her første gang som små børn, og dette har nok sat et umisteligt præg og gjort sit til at man ikke nogen sinde kunne ryste det af sig, men måtte op til Tibirke igen og igen, indånde den friske luft og mærke duften af lyng og fyr samt høre gulspurven og de andre fuglestemmer. Tibirke har virket som et refugium, et sted man kunne flygte til fra noget andet, flygte til fra hverdagens stress. Men det har også virket som et sted hvor der var liv og glade dage og hvor mange mennesker fra flere generationer har opholdt sig, spist ved samme bord og sovet under samme tag. Der har været besøg af gode venner og deres familier, der har været mange fester, og huset har været ramme for fødselsdage, barnedåb, bryllupper med mere. Og det er vel i grunden ikke så ringe, og fuldstændig i tråd med legatstifterens intentioner. Bestyrelsen håber – og tror – at huset kan fortsætte i mange, mange år på denne måde. Axel Malchow-Møller, Leje Kirsten Baden, Turi Kirstine Schäffer 24.04.17

122

123

Afslutning

TIBIRKE HUSET 1917 - 2017 2017 REDAKTION: LEJE BADEN, EUGENIO LAI, TURI KRISTINE SCHÄFFER OG AXEL MALCHOW-MØLLER LAYOUT: INGER CHAMILLA SCHÄFFER TRYK: FRYDENBERG PRIVATUDGIVELSE 1. UDGAVE, 1. OPLAG

124