Smag på livet i Bruuns

Page 1

November 2010

Smag på livet i Bruun’s

Julegodter - af naturens egne råvarer Lækre opskrifter på side 12

Oplev en ko i Bruun’s! Kom og klap en levende ko

Myter om sult Per Brændgaard kommer med 10 bud på myterne

Gratis magasin udgivet af studerende på Ernæring og Sundhed 5. semester

Læs dem på side 10

Så er der pudekamp! Masser af gode foreslag til hvordan du kan få rørt dig om vinteren på side 9

Tang den nye trend

Bliv inspireret af Ole G. Mouritsens artikel om havets guld Find den på side 3

143569_samlet_avis_16_sider mont1 1

Får du nok?

!

m

ed

Få be- eller a�kræftet myter om fuldkorn Læs mere side 13

e j h

m ’ a

T

11-11-2010 09:56:05


Blændende studerende, tang og chokoladeglade shoppere på trapper Tang, trend og trapper. Sult, sukker og stand up. Hvad enten du er til det ene eller andet vil der i dag være fokus på sundhed, når studerende og chokoladeglade shoppere forenes til et virvar af myter og sandheder om sundhed, smagsprøver, events og forhåbentlig nyttige sundhedstips. Det interessante er, om vi ved hjælp af et synligt event i Århus midtby kan give forbipasserende en smagsprøve på livet – og sundheden! 60 studerende fra Ernæring- og Sundhedsuddannelsen vil i hvert fald give det et forsøg – og prøver denne dag at sætte et ydmygt aftryk på en forunderlig verden fyldt med et utal af indtryk. Kampen om sundheden er stor, men er også det værd! Vi vælger, som håbefulde studerende at tro på, vi rammer de personer der lader sig inspirere, informere og som har lyst til at opleve, smage og se. Men der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi godt ved at vi ikke når alle, selvom vi ønsker og kæmper for det. Men vil det ikke altid være sådan med sundhed? Og er det måske derfor at man hele tiden oplever innovation blandt de mennesker der hGar viet deres liv til at informere og hjælpe andre på den rette vej. Både som sundhedsprofessionelle og forbrugere ved vi, at der skal stærke midler til for at ændre nogle vaner der ligger så dybt i os alle og ofte er det spænding, nyheder og selvom vi ikke er meget for at skrive det, trends, der skubber på vej.

Kald os bare naive. Men vi håber nu alligevel, som de blåøjede studerende vi er, at tro på, at vi formår at inspirere, informere og give Med en stor opfordring om at smage på livet i alle dets faser håber vi, at du som besøgende vil finde fornyet inspiration til det sunde liv – et skridt på trappen er et skridt på vejen. God fornøjelse!

Kolofon: Redaktionen: Lise Søndergaard: lise_soe@hotmail.com, Nena Dagsberg: nena@hskov.com, Sara Slott Petersen: sara.slott@gmail.com Redaktionen kan kontaktes vedr. spørgsmål, kommentarer eller bookning af studerende til events. 2 143569_samlet_avis_16_sider mont2 2

11-11-2010 09:56:06


Smag på tang Helt overset Tang er en overset ernæringskilde i den vestlige verden. Tang er store havalger og ikke almindelige planter. De findes i alle jordens klimabælter og udviser en enorm artsrigdom og variation. I mange asiatiske lande, for eksempel Japan og Kina, udgør tangprodukter en vigtig del af ernæringen, men vi kender mest tang som noget, der ligger på stranden og lugter grimt. Der er god grund til at antage, at tang i tidligere tider i alle kystområder var en del af kosten. Vi ved, at tang førhen var en del af fattigmandskosten i Nordens kystområder, og i Island, på Færøerne og i norske kystegne er der stadig en folkeerindring om tang i kosten. Ofte uden at vide det møder vi dog næsten dagligt udtræk af tang i form af tilsætningsstoffer i fødevarer (agar-agar, carrageenan, alginat). Imidlertid kan tang bruges direkte som velsmagende mad, Tang er sund mad Forskellige tangarter indeholder et meget betydeligt sundhedspotentiale som føde. I Norden vil det fortrinsvis være søl, purpurhinde, vingetang, blæretang, sukkertang, fingertang, palmetang og søsalat, som vil være de mest tilgængelige arter. Tang har et stort indhold af vigtige mineraler (fx Fe, Ca, P, Mg), sporstoffer (Zn, Cu, Mn, Se, Mb, Cr), flere K-salte end Na-salte, iod, proteiner og essentielle aminosyrer (7-35%), kostfibre (45-75%, opløselige, uopløselige), vitaminer (A, B [B1, B2, B3, B6, B12 og folat], C, E) samt essentielle fedtsyrer (2-5%, omega3 [fx EPA], omega-6 [fx AA]). Forholdet mellem omega-3 og omega-6 er tæt ved det ideelle (0,7-3,2). Kalorieindholdet er lavt, typisk 500-1000kJ/100g tør vægt. Desuden indeholder tang en række bioaktive stoffer, som sandsynligvis har et sundhedspotentiale i relation til hjertekarsygdomme samt en vist anti-viral og anti-cancer effekt. Tang i køkkenet Næppe nogen anden råvare har en så bred anvendelse i køkkenet som tang. Tang kan spises rå, kogt, bagt, ristet, pureret, tørret, granuleret eller friturestegt. Den kan spises for sig selv, eller den kan indgå i utallige kombinationer med andre kolde eller varme ingredienser. I næsten alle situationer

bevarer tangen de fleste af sine sunde indholdsstoffer i intakt form. Tang kan benyttes i dagligdagens køkken og i gastronomiske specialiteter, der udnytter tangens helt specielle egenskaber som en spændende og udfordrende råvare. Der er derfor god grund til, at et voksende antal danske kokke helt op til Michelinstjernestatus har taget tangen til sig som en spændende og udfordrende råvare. Det er muligt, at vi fremover vil finde tang fra danske og andre nordiske vande som en essentiel ingrediens i Det Nye Nordiske Køkken, som i disse år er i hastig fremmarch. I første omgang vil det fortrinsvis være søl, purpurhinde, vingetang, blæretang, sukkertang, fingertang, palmetang og søsalat, som vil være de mest oplagte arter at bruge i det nordiske køkken.

Eksempel på anvendelse af tang i en salat: Avocadosalat med blancheret blæretang.

Fremtidens supermad? Der er næppe nogen tvivl om, at tang i fremtiden vil komme til at udgøre en langt større del af vores kost. For det første vi skal skaffe mere mad til en sulten verden, og havet indeholder stadig store, uudnyttede ressourcer, som vi skal lære at bruge bedre og på en bæredygtig måde. Desuden er tang sund mad, ja man kunne måske sige, at det er en idealkost for Homo sapiens, hvis gener jo kun har ændret sig lidt siden stenalderen. Vi kan dog ikke leve alene af tang – det indeholder alt for få kalorier! Tang betragtet som ‘grøntsager fra havet’ vil imidlertid betyde en velkommen fornyelse i det vestlige kostmønster, og de kan måske modvirke væksten i kostbetingede livsstilssygdomme. Vil du vide mere? O. G. Mouritsen, Tang. Grøntsager fra havet. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 2009. 304pp; se også www.tangbog.dk

3

143569_samlet_avis_16_sider mont3 3

11-11-2010 09:56:06


Oversigtsplan over aktiviteter 1. sal (Banegården, Synoptik, Kvickly etc.)

2. sal (Modström, Søs. Grene etc.)

Oversigt over stande og temaer 1. Smag på fuldkorn 2. Smag på julen 3. Smag på julen 4. Smag på myterne 5. Smag på den danske vinter

6. Smag på tang 7. Smag på sukkeret 8. Smag på et sundhedstjek 8. Sæt liv i vinteren 9. Smag på stand-up

9. Smag på sjov motion 10. Fra jord til bord 11. Smag på rådet 12. Tag trappen

4

143569_samlet_avis_16_sider mont4 4

11-11-2010 09:56:08


Oversigt over stande og temaer 1. Smag på fuldkorn 2. Smag på julen 3. Smag på julen 4. Smag på myterne 5. Smag på den danske vinter 1. Smag på fuldkorn

6. Smag på tang 7. Smag på sukkeret 8. Smag på et sundhedstjek 8. Sæt liv i vinteren 9. Smag på stand-up

9. Smag på sjov motion 10. Fra jord til bord 11. Smag på rådet 12. Tag trappen

Ved standen ”Smag på fuldkorn” uddeler vi løbende igennem dagen gratis smagsprøver af lækre fuldkornsprodukter. Om formiddagen kan du se, hvordan fuldkornsmelet bliver til

og få frisk nymalet mel med hjem. Vi står parat til en snak, hvis du vil høre mere om fuldkorn og om, hvordan det kan gavne netop din sundhed. Vi ses på plan 1 i Bruuns Galleri lige ved Synoptik og Art Shop.

2. + 3. Smag på julen I juletiden bugner det af lækker julemad her og der og alle vegne. Mange af os slutter julen af med et par ekstra kilo på bagen – og siger til os selv at den sunde livsstil skal starte op til januar. Sådan behøver det ikke at være. Ved standen Smag på Julen vil vi serverer

smagsprøver på den traditionelle, men sundere, julemad samt ualmindelige lækre

julegodter lavet af naturens egne råvarer. Der vil også være opskriftshæfter, en spændende julequiz med flotte præmier fra bl.a. ”Skallerup Klit Feriecenter”,” Ny motion og helse”, bogen ”Spis maven flad.” m. m. Smagsprøver ml. kl. 13 og 16.

4. Smag på myterne Giver mørk chokolade fastere bryster? Tager man på hvis man spiser efter 18.00? Sætter chili gang i forbrændingen? Vil du have svar på de spørgsmål eller få af-/bekræftet andre myter så kig forbi vores myte café til lidt mundgodt og få en lille snak om ernæring og sundhed.

Tip en myte 13´er og vind en dejlig præmie.

5. Smag på den danske vinter Er du som forbruger opmærksom på, om det du lægger i din indkøbsvogn er

bæredygtigt, eller synes du det er lidt langhåret? Vi har i denne stand sat fokus på netop bæredygtighed og økologi samt hvordan dette kan praktiseres i det daglige. Ved at tænke i sæsoner og huske på at vi i Danmark har mange gode og spændende råvarer,

der ofte også er billigere, er vi som forbrugere kommet et langt stykke i det fælles sociale ansvar. Har dette vækket din opmærksomhed så kom forbi til en snak og få en god smagsoplevelse af hvad den danske vinter kan byde på.

5

143569_samlet_avis_16_sider mont5 5

11-11-2010 09:56:09


6. Smag på Tang ”grøntsager fra havet” ”Den brun-grønne slibrige masse har det med at klistre sig til benene, når solen er fremme, og man kaster sig ud i de danske bølger. Men tang er andet end et irritationsmoment for strandgæsterne. Det kan faktisk sikre din sundhed.” (Citat Ole G.

Mouritsen). Grøntsagerne fra havet, har et stort uanvendt potentiale i det danske køkken.

Tang er sundt, og kan med fordel anvendes i mange forskellige retter. Derfor vil vi denne dag oplyse om hvordan man kan anvende tang i hverdagskøkkenerne. Du kan få kyndig

vejledning af eksperter fra Havets hus i tidsrummet 14-15, og der vil være forskellige

7. Smag på sukkeret

smagsprøver hele dagen. Så kom forbi og smag på tang.

I sukkerboden bliver forskellige fødevarer opstillet og vist hvad de indeholder på en visuel måde, enten i form af sukkerknalde eller margarine. Derudover er der smagsprøver, som kun må fås, hvis man forbrænder dem enten på en stepbænk eller ved at hoppe i et sjippetorv ved boden! Der vil være ekspedienter bag ved

disken til at besvare eventuelle spørgsmål til sund kost og motion. En masse ”vidste du, at” materiale vil blive uddelt. Derudover vil der være en konkurrence,

hvor man kan vinde en fantastisk præmie, det eneste man skal gøre er at gætte, hvor mange sukkerknalde, der er i beholderen ved boden!

8. Smag på et sundhedstjek Kom og få målt din fedtprocent, væskebalance og din krops "virkelige" alder. Du

kan også få tjekket din styrke af arme, mave og kropsstamme. Bliv klogere på dig

selv, og se hvordan dine resultater er i forhold til normen. Vi står klar med gode råd og vejledning. I samarbejde med fitnesscenteret SATS, kan du desuden få 14

dages gratis uforpligtende træning i SATS ved Nørreport. Kom og besøg os, bliv klogere på dig selv.

8. Sæt liv i vinteren Efteråret og vinteren kan være både vådt og koldt, men det behøver ikke sætte

begrænsninger for at man alligevel kan få et aktivt og sjovt vinterhalvår. På 2. sal ved siden af Stadium, vil der være en masse inspiration til hvordan børn (og voksne) får sat liv i vinteren, selvom man måske er nødt til at blive inden døre,

hvor pladsen er begrænset. Kom og leg med os, og få smagsprøver på de forskellige sjove aktiviteter, der sætter fut i hverdagen.

9. Smag på stand-up – eftermiddagens mest grinagtige event! Kom og oplev vinderen af DM i stand-up 2010, Ruben Søltoft! Han giver den gas med vandede vittigheder og grove jokes, når der i dag, kl. 15.00, fyres op for stand-up i Bruuns Galleri. Vi garanterer motion til lattermusklerne, hvis du blot

dukker op i Bruuns Galleri på 2. sal, udenfor butikkerne Modström og ButlerLoftet. Du kender ham fra: Zulu Comedy Galla 2010 på TV2 og TV2 Zulu samt DM

i stand-up 2010, som han vandt helt suverænt. Ruben Søltoft er så absolut én af de komikere, der både skal ses og høres!

143569_samlet_avis_16_sider mont6 6

11-11-2010 09:56:09


9. Smag på sjov motion Mangler du inspiration til din træning? Så kom forbi vores stand ved scenen uden for Butler-Loftet og Modström og ’smag’ på sjove og udfordrende motionsformer. Få en folder med hjem med et overblik over motionsfaciliteter og træningsmuligheder i Århus. Udfordr dig selv i den fantastiske Challenge 30, og slå Chris Christoffersens (Bakken Bears), Gitte Brøggers Leds (SK Århus), Marc Pereras og Dorthe Laustsens tid. Ved deltagelse er du med i konkurrencen om ultimativt svedige præmier.

10. Smag på fra jord til bord Kom og klap en vaskeægte ko på pladsen mellem Bruuns Galleri og DGI huset. Hils på landmand Jørn, der altid er frisk på en snak. En super én på opleveren for både store og små! Mellem hø og bondegårdsstemning har vi smagsprøver

på mejeriprodukter fra Thise mejeri, som alle er velkommen til at komme og

smage. For dem der lyster, er vi friske på en snak omkring valget af de forskellige mejeriprodukter og sundhedens mange sider.

11. Smag på rådet Står du også tit over køledisken og ved ikke hvad du skal vælge? Kan du heller

ikke altid finde ud af om den vare du står med er sund eller ikke? Vil du gerne

leve lidt sundere og have nemmere ved at gennemskue varedeklarationerne i supermarkedet, så kom ned i Kvickly i Bruuns Galleri tirsdag d. 16. november. Vi tilbyder smagsprøver og privat vejledning i at finde vej i junglen af madvarer.

Hvis du tager imod vores tilbud om rådgivning til dine indkøb får du en gavepose

med hjem fra Urtekram

12. Tag trappen – i samarbejde med Århus Kommune Kom til trappen ved biografen og deltag i konkurrencer og vind fede præmier. Gæt

hvor mange trappetrin der er i Bruuns galleri og vind medlemskab til Dansk Fitness. Kl. 14.15 bliver eventet skudt i gang af rådmændene Marc Perera og Dorthe Laustsen.

Kom og se dem udfolde deres fysiske evner på trappen. Der bliver taget tid på hvor

hurtigt de kan tage trappen, kom forbi og se om du kan slå deres tid og deltag i lodtrækningen om spændende præmier.

Vil du vide mere om VIA University College’s uddannelser, så klik ind på www.viauc.dk.

7

143569_samlet_avis_16_sider mont7 7

11-11-2010 09:56:09


143569_samlet_avis_16_sider mont8 8

11-11-2010 09:56:09


Sæt liv i vinteren! Hav det sjovt med familien hele vinteren med masser af lege, der sætter gang i fantasien og bevægelsen.

Der er god grund til at forebygge overvægt i en tidlig alder, da overvægtige børn ofte også vil være overvægtige som voksne. Det er vigtigt at være fysisk aktiv gennem hele livet, da det forebygger livsstilssygdomme og de bevægelsesvaner, som børn får i barndommen, antages at skabe forudsætning for vedholdende og livslang lyst til at bevæge sig. Hvis man skal inspirere og motivere børn til øget fysisk aktivitet, må man nødvendigvis skabe rammer for børns bevægelighed, der giver gode udfoldelsesmuligheder.

Af Fie Valsted, Kamilla Høtoft, Tina Nørager Kristiansen, Thomas Kelm - Nielsen og Sarah Gisselmann, stud. prof. bach. Ernæring og fysisk aktivitet

Når det er koldt og mørkt udenfor kan man godt mangle lidt inspiration til at få et sjovt og aktivt vinterhalvår. Men dette kan sagtens gøres indendørs, det kræver blot lidt plads og at man fjerner alle porcelænsfigurerne. Det er ikke alle mennesker, der trives med at gå til holdsport eller træne i et motionscenter, og nogle kan måske ikke finde tid til sport på grund af småbørn og skæve arbejdstider.

Legene kan bruges i hverdagen, til børnefødselsdage og de fleste kan også tages med udenfor når vejret indbyder til dette.

Pointen er at man husker at bevæge sig i hverdagen, og hvorfor ikke gøre det sammen med børnene, så man kan have det sjovt, få tid til mere samt give børnene gode vaner de kan bruge senere i livet. Gør det legende og sjovt at bevæge sig og vær et godt forbillede, da det er det bedste middel til at forebygge fedme.

Pudekamp: Kun fantasien sætter grænser, hav en masse puder og gerne en madras på gulvet og tuml rundt med hinanden. Sjippetov: Sjip på forskellige måder og hav konkurrence om hvem der sjipper mest, hurtigst eller kan flest forskellige hop. Hulahopringe: Rul hofterne så den bliver ved med at dreje rundt. Hvem kan i længst tid eller lav andre tricks med ringen. Stopdans: Giv den gas til yndlingsmusikken. Stop og stå helt stille. Vis dine seje moves og syng gerne med. Jorden er giftig: Lav en bane med stole, sofaer, borde, madrasser, tov og andet der må kravles rundt på. Gulvet må ikke røres og undgå at blive fanget. Ballondans: Dans til god musik med en ballon mellem jer og skift mellem at have den forskellige steder på kroppen. Det gælder om at have ballonen længst tid mellem jer uden at tabe den. Nintendo wii: Find dine favoritter og helst dem hvor der er masser af bevægelse involveret. Fri leg: Slå kolbøtter, tril rundt, giv svingtur og find selv på en masse I synes er sjovt. Sæt musik på, da det motiverer til bevægelse.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn er aktive 60 minutter om dagen og voksne 30 minutter. Ud over at motion er vigtig for børns motoriske og fysiologiske udvikling, viser flere undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem børns trivsel og graden af fysisk aktivitet. Aktive børn har gode sociale relationer, er glade for deres skole, føler sig mindre trætte og mindre ensomme. De har ofte mere selvtillid og lettere ved at få venner end inaktive børn. Leg og bevægelse øger energiforbruget, derved forebygger motion umiddelbart overvægt blandt børn og unge.

9

143569_samlet_avis_16_sider mont9 9

11-11-2010 09:56:10


Sult er sundt

at blodsukkeret rasler ned. Men sultfornemmelsen bliver påvirket af rigtig mange forskellige forhold i kroppen, hvoraf blodsukkeret blot er en af mange. Som regel er blodsukkeret helt normalt, når man er sulten. Hvis du er bange for lavt blodsukker, så hav lidt mad inden for rækkevidde, som du kan spise, hvis du kan mærke deciderede symptomer på lavt blodsukker i form af svimmelhed osv.

Af Per Brændgaard

Det er min erfaring fra talrige kursister og klienter, at der florerer rigtig mange myter om sult. Mange af disse myter er skabt af gamle slankeidéer, men de er ikke andet end fedende myter. Giv slip på myterne og kom i kontakt med din sult igen. Så får du meget lettere ved at spise dig slank.

Formålet med at spise efter sin sult er at øge smag og nydelse. Det handler hverken om askese eller anoreksi. Anorektikere spiser netop ikke, når de er tilpas sultne. De undertrykker sultfornemmelsen af mange forskellige årsager. Uanset om man er over- eller underspiser, så må man finde en ny balance, hvor sulten og nydelsen stimulerer hinanden. Bonusvirkningen er, at man kan opnå og vedligeholde en sund kropsvægt uden anstrengelse og lidelse. Man bruger tværtimod nydelse som indre spisevejleder.

Myte nr. 3: Man skal spise på forskud Sandhed: Sultfornemmelsen vil dig noget godt, så der er ingen grund til at spise på forskud. Tværtimod så risikerer du at komme ind i en vane med kronisk overspisning og manglende kontakt med kroppen, hvis du sjældent er sulten, når du spiser. Når du spiser på forskud, så kommer du helt ud af kontakt med den indre regulering, der kredser om sultfornemmelsen, og som kan hjælpe dig til at holde styr på vægten på en naturlig, afslappet måde.

Myte nr. 1: Det er farligt at være sulten Sandhed: Der er intet som helst farligt ved at være sulten. Sultfornemmelse er kroppens signal om, at den har behov for føde og brændstof. Sultfornemmelse er forbundet med kropslige ændringer, der gør kroppen klar til at modtage og omsætte mad på en sund måde. Det omfatter bl.a. ændringer i hormonbalancen, hjernen og smagssanserne. Uden sult er kroppen faktisk ikke klar til at spise. Sult er ikke en negativ følelse, som man bør undgå. Sult er en helt naturlig kropsfornemmelse, som skal accepteres og indgå i et af de vigtigste og hyppigste valg i livet: at spise eller ikke at spise.

Myte nr. 4: Man skal spise morgenmad, også selvom man ikke er sulten Sandhed: Det er godt at komme ind i et mønster, hvor man spiser morgenmad hver dag. Men vent med at spise morgenmad, til sulten kommer. Nogen dage er du måske sulten lige, når du er stået op. Andre dage skal der gå lidt tid. Det afhænger især af, hvor meget du har spist aftenen før. Hvis du vil være mere sulten om morgenen, så start med at spise mindre om aftenen. Lad være med at spise morgenmad, hvis du ikke er sulten. Vent og lad sulten komme. Også om morgenen. Drik evt. noget kaffe, mens du venter.

Myte nr. 2: Blodsukkeret rasler ned Sandhed: Det er en udbredt opfattelse, at når man begynder at blive sulten, så er det tegn på,

10

143569_samlet_avis_16_sider mont10 10

11-11-2010 09:56:10


Myte nr. 5: Jeg kan ikke blive sulten Sandhed: Mange påstår, at de aldrig mærker sult. Det kan være rigtigt, hvis de er inde i et spisemønster, hvor de hele tiden overspiser, bl.a. fordi de aldrig venter med at spise, til sulten kommer af sig selv. Men det kan også skyldes manglende opmærksomhed på kroppens signaler, herunder sultfornemmelsen. Så sulten er der; man er bare ikke opmærksom på den. Begge dele kan trænes.

Myte nr. 9: Sult får mig til at spise usunde ting Sandhed: Mange forveksler fysisk sult med ustyrlig spisetrang. Den ustyrlige spisetrang skyldes som regel stress eller psykisk sult. Man kan sagtens have trang til at spise uden at være fysisk sulten. Ædeflip skyldes sjældent, at man bliver overvældet af fysisk sult. Det skyldes næsten altid, at man, som regel ubevidst, prøver at dæmpe stress eller håndtere ubeagelige indre tilstande via den beroligelse, som et ædeflip medfører.

Myte nr. 6: Sult er ubehageligt og bør undgås Sandhed: Sult er ganske rigtigt en smertelignende kropsfornemmelse. Men sult er forudsætningen for smag og nydelse ved spisning. Hvis man ikke er sulten, når man sætter sig ned for at spise, så smager maden af meget mindre, og hjernens nydelsescentre bliver ikke aktiveret i samme grad. Sult er derfor den helt grundlæggende forudsætning for behag ved spisning. Med gradvis tilvænning kan man ligefrem begynde at nyde at være sulten, fordi man ved af erfaring, at der så er basis for den dybeste form for nydelse af mad.

Myte nr. 10: Det er umuligt at komme i kontakt med sultfornemmelsen Sandhed: Det er egentlig bare et spørgsmål om opmærksomhed. Man kan gradvist komme mere og mere i kontakt med sine kropsfornemmelser, så man ser på kroppen indefra i stedet for udefra. Opmærksomhed på det afslappede åndedræts bevægelse i maveområdet er måske den hurtigste og mest enkle måde at genskabe kontakten. Men det kræver daglig øvelse, ligesom alt andet man vil lære.

Myte nr. 7: Sult får mig til at overspise Sandhed: Det er rigtigt, at man let kommer til at spise for hurtigt og for meget, hvis man er oversulten, når man spiser. Målet er at være tilpas sulten, når man går i gang med at spise. Vejen består i at lægge mærke til de forskellige grader af sultfornemmelse, og hvordan de ændrer sig under spisning og i perioderne mellem måltider. Hvis man ikke er kontakt med kroppen, så lægger man først mærke til sulten, når signalerne er meget kraftige, og så er det måske for sent. Så er man måske blevet for sulten. Tilpas sult fører ikke til overspisning. Tilpas sult fører til nydelse ved spisning.

Per Brændgaard er cand.scient i human ernæring og arbejder til dagligt som selvstændig konsulent med fokus på formidling og udvikling af nye tilgange til kost, motion, overvægt og sund livsstil. Hans indgangsvinkel er at forene evidensbaseret ernæring med humanistisk psykologi og filosofi. Dette har blandt andet resulteret i små skridt-metoden og mindful spisningkonceptet. Mere info: www.PerBrændgaard.dk.

Myte nr. 8: Man må ikke handle, når man er sulten Sandhed: Det er nok en dårlig idé at handle, hvis man er oversulten, da der så reelt er tale om overlevelsestur, hvor instinkterne går efter hurtig energi. Sult er ikke enten/eller. Sult er et glidende spektrum fra ikke sulten til oversulten med mange grader af sult derimellem. Man kan sagtens gå i supermarkedet, selvom man er lidt sulten. Så længe man altså ikke er alt for sulten. 11

143569_samlet_avis_16_sider mont11 11

11-11-2010 09:56:10


Glædelig jul Med bjældeklang og julesang, skal julen nu i gang. I julen er man særligt glad, især på grund af julemad. I denne tid vi alle går, til julefrokost hvor vi får julegrød og flæskesteg – vi viser dig en sundere vej. Når julefrokosten er spist, vi ønsker godter i massevis Savner du her en ny idé, du blot skal komme forbi Naturens råvarer i godterne er brugt, for det smager og dufter så smukt Kom til Bruuns Galleri og smag - det vi serverer gir velbehag Forslag til juleretter I vil få, så I glade hjem kan gå

Havregrynskugler med dadler 50-100 g dadler Lidt mere end 2 spsk. kakao 2 dl fint valsede havregryn (nok lidt mere.) Kokos til at rulle kuglerne i evt. olie Hak dadlerne i en foodprocessor, til en jævn masse. Tilsæt havregryn, bland indtil jævn masse. Hvis man gerne vil have lidt af strukturen fra havregrynene, kan man gemme lidt og ælte det ind bagefter. Hvis blandingen ikke bliver klistret nok, så kan der tilsættes en smule olie. (Husk de gerne må være fedtede/snaskede når de rulles til sidst, det forsvinder nemlig når de er blevet kølet.) Rul en masse små kugler, vend dem i kokos og stil dem i køleskabet i en time eller 2 inden de skal spises. Denne opskrift kan kombineres på mange forskellige måder: - Tørrede dadler, abrikoser, figner, rosiner, tranebær - Mandler, hasselnødder, valnødder, paranødder, pekannødder, cashewnødder - Kakao, reven appelsin- eller citronskal - Vanilje, kanel, kardemomme, stødte nelliker, ingefær, lakridsrodspulver, pebermynteolie - Rul kuglerne i kakao, kanel eller kokosmel (så de ikke klistrer sammen). 143569_samlet_avis_16_sider mont12 12

11-11-2010 09:56:11


Stand up i Bruuns galleri Du kender ham fra: Zulu Comedy Galla 2010 på TV2 og TV2 Zulu samt DM i stand-up 2010, som han vandt helt suverænt.

Ruben har til trods for sin unge alder mange års sceneerfaring. Mikrofonen har siddet solidt plantet i hånden på ham siden gymnasiet, hvor han allerede var med til at gøre hverdagen sjovere for sine omgivelser.

Ruben elsker at fortælle den gode historie. Den tager tit udgangspunkt i hans eget liv, godt peppet op af hans krøllede fantasi og så bliver det for alvor sjovt. Han har en fantastisk evne til at præsentere sine dagligdagsscenarier i maleriske beskrivelser, der, godt hjulpet af hans meget levende ansigt, skaber de mest komiske billeder i publikums hoveder og udløser de helt store grin. Det kunne bl.a. opleves ved Zulu Comedy Festival 2010, der havde valgt Ruben som ét af de unge talenter, der skulle optræde til gallaen i Operaen. Showet blev vist på både TV2 og TV2 Zulu i september 2010.

Det vidste du ikke om ham: Ruben er en habil sanger og sangskriver og så har han fobi over for haner!

Om Ruben: Til trods for at Ruben Søltoft først markerede sig på comedy-scenen i efteråret 2010 er han allerede en efterspurgt komiker. Og det er der en årsag til. For bag det charmerende væsen gemmer sig en forrygende fantasi, der omsat til supersjove jokes og skarpe leveringer satte ham i førerfeltet fra det øjeblik han trådte på scenen ved DM i stand-up 2010.

Ruben Søltoft er så absolut én af de komikere, der både skal ses og høres!

Mød ham kl. 15.00 på 2. sal

_______________________________________________________________________________________

Får du nok?

Fuldkornspartnerskabet vil slå et slag for folkesundheden. Fuldkorn er allerede en del af de 8 officielle kostråd – der er bare stadig alt for mange, der får alt for lidt fuldkorn. Kun 6% af danskerne får nok fuldkorn! Fødevarestyrelsen anbefaler at du spiser 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer f.eks. til 1 lille portion havregryn og 2 skiver rugbrød. Vælg fuldkorn først – for sundhedens skyld!

Myter om fuldkorn

Derfor er fuldkorn godt - Fuldkorn holder maven i gang - Fuldkorn mætter mere og i længere tid - Fuldkorn gør det lettere at holde vægten - Fuldkorn kan medvirke til at nedsætte risikoen for en række alvorlige livsstilssygdomme.

Lyst brød er ikke fuldkorn

Fuldkorn er kun brød

Fuldkor n er ku n hele ker n er

Jo. Lyst brød kan sagtens være fuldkorn. Brødet kan være bagt af fuldkornsmel, hvor hele kornet er brugt. Det er ikke nødvendigvis at se, fordi det er malet til fuldkornsmel. Kig efter det orange fuldkornslogo.

Fuldkorn findes i mange forskellige produkter som mel, gryn, morgenmadsprodukter, knækbrød, ris og pasta – basta! Så uanset tiden på dagen, så er der altid mulighed for at få mere fuldkorn.

Fuldkorn betyder bare, at hele kornet er brugt. Også skaldelene, hvor mange af vitaminerne, mineralerne og fibrene findes. Men fuldkorn kan sagtens være malet til mel, og så er der ikke nødvendigvis hele kerner i brødet.

13 143569_samlet_avis_16_sider mont13 13

11-11-2010 09:56:14


NYHED

Find nøglen til et sundere liv i 7-Eleven

Græsk

arkern

d pe s tte me e u g a e-b

in to kyll

g

NU ER DET BLEVET NEMT AT FÅ SUNDERE FASTFOOD Green To Go er specielt udviklet til 7-Eleven og består af sandwiches, baguettes, pastasalat og frisk frugt og grønt. Nu er serien kommet gennem nåleøjet og er blevet nøglehulsmærket. Det betyder, at vi har skåret ned på indholdet af fedt, salt og sukker for at give plads til flere af de sunde kostfibre. Men ikke nok med det, så er brødet også nyt og i absolut topform. Den anerkendte kok Frank Lantz har nemlig skabt håndlavet og langtidskoldhævet brød med mere substans, der mætter længere. Og som passer perfekt til Green To Go. Så snup en Green To Go og sæt tænderne i en sundere hverdag. Kun hos 7-Eleven.

K12_10_Ann_GTG_PestoKylling_208_280.indd 1 143569_samlet_avis_16_sider mont14 14

08/07/10 13:41:00 11-11-2010 09:56:34


Tak til spon sor er og sam ar bejdspar tn er e

:41:00 143569_samlet_avis_16_sider mont15 15

11-11-2010 09:56:49


Tak til spon sor er og sam ar bejdspar tn er e

143569_samlet_avis_16_sider mont16 16

11-11-2010 09:56:52


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.