
1 minute read
Innovation Stage
Onsdag 3. & torsdag 4. november 2021
En vigtig del af den bæredygtige omstilling i byggeriet er, at vi husker innovationen. Derfor har vi fokus på netop iværksætteri.
På Innovation Stage vil du kunne høre mange spændende start-ups fortælle om deres ideer og virksomheder, og hvordan de vil være med til at skubbe til den grønne omstilling i byggebranchen. Derudover kan du høre spændende talere fortælle om behovet for innovation, hvilke barrierer der findes, hvordan du kommer fra idé til forretning, og hvordan du kommer godt i gang som iværksætter.
Programmet bygget op om fem temablokke samt præsentationer fra start-ups og finder sted begge dage fra kl. 9.30-11.00 og igen kl. 13.30-15.00.
Status på innovation i byggebranchen
Du vil høre, hvordan det står til med innovationen i byggebranchen, hvad vi skal gøre anderledes end i dag og den gode historie om, hvorfor bæredygtighed og innovation bør gå hånd i hånd.
Udfordringer for en innovativ byggebranche
Hvilke barrierer støder du oftest på som iværksætter, og hvordan kan du arbejde uden om dem? Er der specifikke barrierer i byggebranchen, og hvordan bliver byggebranchen en innovativ branche?
Fra idé til forretning
Selv med den bedste ide kan det være svært at komme fra idéfasen og frem til at drive en bæredygtig forretning. Hør fra en iværksætter, som har været på rejsen og deler ud af sin erfaring. Hør også om, hvilke udfordringer start-ups ofte har, og hvordan du kan komme videre.
Tech Match – forbindelser og netværk
Hør om, hvorfor de rigtige match mellem firmaer er vigtige for innovation. Hvad sker der, når en byggevirksomhed fra Danmark matches med en tech-virksomhed fra Europa, og hvorfor skal vi have fokus på netop disse match?
Finansiering - kom godt i gang!
Den gode idé har brug for finansiering for at kunne blive udviklet og i sidste ende blive til en god forretning. Bliv klogere på, hvad du skal have styr på, og hvilke muligheder der findes.