Building Green 2017 - udstillerdokumentation

Building Green eksisterer i kraft af troværdighed og renommé, som stedet hvor besøgende kan stifte bekendtskab med den seneste udvikling inden for bæredygtighed. Derfor værner vi meget om kvaliteten – herunder naturligvis også kvaliteten af vore udstillere. Derfor beder vi alle vore udstillere om at dokumentere deres bæredygtige produkt(er) eller løsning(er). Enten ved dokumentation for, at tilvirkning, anvendelse eller proces markant adskiller sig (i bæredygtig forstand) fra den konventionelle måde at gribe byggeri an på. Eller at man gennem certificeringer eller andre standarder har tredjemands ord for, at virksomheden aktivt indtænker bæredygtighed og energieffektivitet. Eller ved at vise eksempler på produktets/løsningens/rådgivningens rolle og anvendelse i byggeprojekter, hvor bæredygtighed har været en del af opgaven.