it, medier og læring 2022 nr 3

Leder: Vi er ikke helt i mål men godt på vej

Innovative og explorative forløb med teknologi

Netværket Peers ser dagens lys

Da vi tænkte lidt ud af boksen...

Hverdagen er udgangspunktet for læring med IT

Bestyrelsens arbejde siden sidst og kalender

Ønskes flere blade kan de, så længe lager haves, købes ved henvendelse til Søren Dahl – sdahl@outlook.com

Er du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen? • Er du lærer eller pædagog? • Underviser du i teknologiforståelse? • Pædagogisk it-vejleder, it-ressourceperson eller vejleder i PLC?

• Er du konsulent, ansat eller studerende på professionsskolen?

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening. Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

Vi er ikke helt i mål men godt på vej

GDPR, GDPR, GDPR! Disse bogstaver synes til tider at fylde alt for meget i hverdagen, og en gang imellem kan det føles lige i overkanten. Men det er et must, at data behandles på rette vis og med respekt for det enkelte individ. I bund og grund er det mest ærgerlige, at der gik så lang tid, før der blev sat fokus på det. Det står ikke til at ændre, men det gør måden, opgaven løses på. Det er med stor fornøjelse, at vi kan se, at KL er gået ind i opgaven med at hjælpe kommunerne på dette komplekse område. Det har været et stort ønske fra foreningens side gennem længere tid. Tingene går af den grund ikke bare op i en højere enhed, men der er taget initiativ til at få løst en opgave for alle kommuner, og det er på rette niveau, hvor de rigtige kompetencer kan komme i spil. Vi har tidligere skrevet om Det fælles kommunale Databehandlersekretariat, og det bliver spændende at følge udviklingen, og hvorvidt de kan blive en fremadrettet aktør for forhandling af databehandleraftaler samt arbejdet med risikovurderinger og konsekvens analyser, så der både bliver en bedre anvendelse af res sourcer og et højere kvalitetsniveau.

Og ikke mindst,

så alle skoler i Danmark kan arbejde ud fra de samme betingelser og med sikkerheden i top. Næste skridt bliver at sikre, at fokus ikke kun er på løsninger fra Google. Vi skal også have fokus på løsningerne fra fx Microsoft og Apple.

GDPR-dagsordenen leder på sin vis over i en anden dagsorden, hvor foreningen kunne ønske sig en større tydelighed og retning fra centralt hold. Det drejer sig om teknologiforståelsesfag ligheden. Det er lidt som om, at man på politisk niveau ikke helt forstår, hvor omsiggribende den massive digitalisering af samfundet er. Nuvel, så er teknologiforståelse nævnt i den nye digitaliseringsstrategi og i den nye læreruddan nelse, men det er på et ukendt fagligt grundlag, og det er stadig uden ændringer i grundskolen. Der er ikke sammenhæng mellem de forskellige

Af: Thomas Dreisig Thygesen, formand i Danmarks it- og medievejlederforening

niveauer i vores uddannelsessystem, og det er uheldigt, når man har for øje, hvor meget digitaliseringen betyder for samfundet og det enkelte individ. Som forening skal vi fortsat kæmpe for, at der bliver meldt klarere ud, og at fagligheden bliver en del af grundskolen.

Når det sker, vil det være naturligt, at skolens pædagogiske læringscenter får en central rolle. Foreningen har igennem en længere periode været med til at forme den nye bekendtgørelse, og vi er lige nu med i et ministerielt arbejde omkring udarbejdelsen af en vejledning til denne. Vores sigte er det strategiske niveau og nedbrydning af siloer, og naturligvis har vi en central rolle i arbejdet med at beskrive digitaliseringen på alle niveauer i skolen, så det pædagogiske læringscenter kan bakke op om kvalitativ teknologianvendelse og arbejdet med teknologiforståelse i et didaktisk perspektiv.

En anden dagsorden er kvaliteten af de di gitale læremidler. Styrelsen har mødtes med henholdsvis Alinea og Gyldendal. Vi drøftede kvalitet i digitale læremidler både med hensyn til didaktik og indhold. Der er

enighed om, at dialog er vejen til den gode udvikling. Forlagene har naturligvis et ansvar for at levere faglighed og aktualitet, men det er ude hos lærere og elever, at deres værd skal findes. Tilbage til PLC, så skal der fortsat arbejdes med pædagogisk og didaktisk udvikling på skolerne, så digitale læremidler ikke bliver en strøm af ligegyldighed, men noget kvalitativt i en faglig og dannelsesmæssig sammenhæng. Vi må ikke glemme det fortsatte fokus på den kvalitative anvendelse af it i undervisning. Fokus på pæda gogisk forestillingsevne. Vi skal arbejde væk fra polarisering. Det rene fokus på enten teknologi eller det analoge giver sjældent mening. Fokus må være på sammenhæng!

Samfundet buldrer afsted, og man kan vælge at hoppe af, eller man kan arbejde med at forstå dybden og de mange mekanismer, der er i spil, så det er muligt at være en aktiv del af fæl lesskabet. Vi vælger det sidste. Afslutningsvis kan vi så igen påpege, at der skal langt større fokus på teknologiforståelsesfagligheden. Lad os sammen holde gryden i kog og tydeliggøre behovet.

Vi er ikke helt i mål, men godt på vej! Sammen kan vi løfte skolen.

Innovative og explorative forløb med teknologi

Gennem to år har lærere og pædagoger fra Middelfart, Kolding, Vejle og Silkeborg arbejdet innovativt og explorativt med integration af teknologi og/eller teknologiforståelse i alle folkeskolens fag og trin Som deltagende i FabLab@SCHOOLdks pioneruddannelse har de udviklet, afprøvet og evalueret mere end 300 undervisningsforløb. Forløbene er udvik let af 100 pionerer og afprøvet sammen med 230 kolleger i mere end 300 klasser med 7.500 elever. 100 undervisningsforløb er beskrevet og offentliggjort på www.fablabatschool.dk, hvor andre nu kan finde inspiration til at ar bejde med:

• teknologiforståelse som fag

• teknologiforståelse i alle fag

• praksisfaglig undervisning med teknologi

• fagfaglig undervisning understøttet af teknologi

Undervisningsforløbene er hovedsagelig struk tureret som designprocesser, hvor eleverne udvikler et produkt med teknologier eller ana lyserer eksisterende teknologier. Produkterne kan være analoge genstande skabt med la serskærer, 3D-printer eller folieskærer - eller digitale artefakter, som kan udføre bestemte handlinger på baggrund af en indlejret kode Forløbene har ikke nødvendigvis teknologi forståelse som primært mål. Mange gange arbejdes der med fx. danskfaglige eller mate matikfaglige mål, hvor teknologien anvendes som et redskab i forhold til den fagfaglige un dervisning. Oftest er forløbene tværfaglige, hvor eleverne arbejder med et fænomen eller en designudfordring, som de søger at løse ved hjælp af mange forskellige fagligheder. Teknologierne sættes også i spil i forløb, som har fokus på elevers trivsel, dannelse og mo tivation. Fælles for forløbene er, at lærerne introducerer eleverne for teknologier, som kan anvendes i skabende, innovative og explorative processer.

Af Hanne Voldborg Andersen, National Koordinator for FabLab@SCHOOLdk

Pioneruddannelsen 2020-2022

Forløb med en legende tilgang til sprog og teknologiforståelse. Vi skriver og fortæller en histo rie gennem leg med teknologi.

Udviklet af: Dorthe Marie Østergard Silkeborg Kommune til brug i Dansk, billedkunst, natur/teknologi 0.-3. klasse (aldersblandet).

Eventyr bygges/udtrykkes i Lego, hvor der tilføjes lyd/tale i byg geriet vha. kodning og Makey Makey. Der skrives egne eventyr i BookCreator, og der laves eventyr tegneserier i Pixton.

Målet er at skabe mere ud smykning og bevægelse på en klassisk lang og kedelig skolegang. I forløbet arbejdes der med designprocesser, vinyl og elevernes kreativitet.

Udviklet af: Jacob Huss Malmvig Kolding Kommune til brug i Dansk i Indskolingen.

Et projektorienteret forløb, hvor vi analyserer TikTok som medie, producerer en app og arbejder med selvvalgt teknologi til frem læggelse af egen app.

Udviklet af: Dorthe Marie Østergard Silkeborg Kommune til brug i Dansk, billedkunst, natur/teknologi 0.-3. klasse (aldersblandet).

Udviklet af: Cathrine Frøjk Bendtsen Vejle Kommune til brug i Dansk, Håndværk og Design 6.-9. klasse

I dette forløb skal eleverne de signe og producere forskellige former for skilte til skolehaven og højbedene.

Udviklet af: Inga Andersen Middelfart kommune til brug i Håndværk og Design, Natur/teknologi.

5. klasse

Pioneruddannelsen 2020-2022

Eleverne fremstiller en model af en bilfriby i 2065, for derefter at gå på opdagelse i et feltstu die i modeller. Der arbejdes på design og opfindelser som er vigtige for den bilfri fremtidsby.

Udviklet af: Udviklet af Asmus Nørgaard Hein Vejle Kommune til brug i Naturfag 7. klasse

Et forløb omkring læselyst og teknologiforståelse. Her skal eleverne bruge deres egen vi den om læsning til at udarbejde digitale artefakter der kan skubbe læselysten på vej.

Elvernes bevidstgøre s om den teknologiske udvikling. Fokus på hvilke teknologier man har derhjemme. Elever laver pro totype af en teknologi som de gerne vil have eller vil forbedre.

Udviklet af: Rikke Graff Brink Kolding Kommune til brug i Dansk, teknologiforståelse 4. klasse

Udviklet af: Mogens Hansen Kolding Kommune til brug i Naturfag, dansk, historie, samfundsfag 7. klasse

FabLab@SCHOOLdk er et kommunepart nerskab mellem Silkeborg, Vejle, Kolding og Middelfart Kommune. Partnerskabet udbyder en toårig pioneruddannelse for lærere og pædagoger, hvor de både udvikler egne faglige kompeten cer og undervisningsforløb for elever. Pioneruddannelsen bygger på partner skabets erfaringer fra forskning og prak sisudvikling fra 2014-2022.

Læs mere om FabLab@SCHOOLdk her: https://fablabatschool.dk/om/ fablabatschooldk/

FabLab@SCHOOLdk støtter skoler i at etablere en praksis, hvor elever udvikler teknologiforståelse, praksisfaglige færdigheder og kompetencer til det 21. århund rede.

Det sker bl.a. gennem indsatsen ‘Teknologiforståelse gennem design og fabrikation’, som 2020-2024 er støttet med midler fra A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond. Indsatsen inkluderer:

• 2-årig uddannelse af lærere og pædagoger til FabLab-pionerer/ressourcepersoner

• Kompetenceudvikling ift. teknologi, fx 3D-print, laserskærer, folieskærer, Micro:Bit

• Fokus på didaktisk udvikling, designdidaktik, læreprocesser

• Udvikling af skolens strategi og handleplaner for fagfeltet

• Undervisningsforløb, hvor elever arbejder med design og digital fabrikation

• Uddannelse af kolleger gennem udvikling, gennemførelse og evaluering af forløb

Læs mere om Pioneruddannelsen her: https://fablabatschool.dk/pioneruddannelsen/

UDDANNELSENS AKTIVITETER

Netværket Peers ser dagens lys

Af Mads Sode og David Garde-Tschertok, udviklingskonsulenter Høje-Taastrup kommune

Peers er et nyt netværk, der er åbent for alle skoler og kommuner, som vil arbejde med at udvikle ”den kreative ende” af undervisningen. Herunder at afprøve nye didaktiske metoder fx til projektarbejde, faglige fordybelsesforløb eller innovationsprojekter. For at understøtte dette udvikler Peers løbende forskellige tiltag, som er målrettet elever, lærere, ledere og kon sulenter. Det er fx webinar målrettet elever, elevfestivaler og netværksarrangementer.

Peers særlige kendetegn er, at vi som fagprofes sionelle har mod på at inddrage eleverne i den didaktiske og pædagogiske udvikling - Eleverne er også vores peers!

Netværket er i høj grad aktivitetsbaseret og skal undersøge nye former for elevindragelse tæt på skolens hverdagspraksis. Peers er støt tet af LEGO Fonden og projektledes af Billund, Høje-Taastrup og Aalborg kommune.

Digitale teknologier er ikke en obligatorisk del af Peers, men vil i praksis næsten altid indtage en central rolle, når elever skal samarbejde og skabe kreativt. Det, der er Peers særlige DNA er, at eleverne indtænkes som centrale for skoleudvikling i praksis. Det er nemlig vores erfaring, at når skoleudvikling kommer helt ind i skolens hverdagspraksis, - de små mikro handlinger i dagligdagen som gør en forskel

for undervisningen, - så har eleverne rigtig meget at byde på (læs mere om den vinkel på vores blog på Folkeskolen.dk). (http://kortlink. dk/2guv9)

Elevfestivaler

I mange kommuner og skoler er der en praksis med events, hvor elever showcaser projekter, de har lavet og reflekterer over deres proces. Fx i innovationskonkurrencen Edison, First LEGO League, eller i det hedengangne projekt CRAFT fra Styrelse for IT og Læring. I Peers vil vi gerne understøtte, at både elever og fagprofessionelle får endnu mere ud af refleksionsdelen fra disse events. Ud over at få eleverne på scenen og måske finde en vinder af en pokal, så præsen terer eleverne på disse events store mængder af konkrete didaktiske guldkorn for læring i den kreative ende. - Og så er der næsten altid garanti for virkelige kreative prototyper, som viser, hvordan eleverne kan bruge teknologi på en anderledes måde.

En af de måder, vi konkret understøtter lokale elev events på, er gennem et nationalt sam lingssted for de lokale initiativer. Peers afholder sammen med bl.a. Fonden for Entreprenørskab og Danske Skoleelever en national læringsfe stival for elever, hvor elevrepræsentanter fra de lokale events kan vise deres forløb frem og videndele med børn fra andre kommuner.

Børn og fagprofessionelle samarbejder ”peer to peer” om at udvikle kreativ undervisning.

Her kan voksne fagprofessionelle både suge til sig fra elevprojekterne og netværke med hinanden.

Sæt allerede kryds i den 11. maj, hvor vi holder den første festival – nærmere program og sted følger.

One Day Challenges

Peers skal også lave kortere prøvehandlinger, som kan være med til at skubbe til grænserne for, hvordan elever kan inddrages i og bidrage til skabe en bedre undervisning. Konceptet er nogle stærkt komprimerede forløb, hvor elever og lærere sammen deltager og får en lynafprøvning af et forløb eller et koncept, som vi i Peers synes har et potentiale. Det sker gen nem en webinardag, der veksler mellem online instruktion, videndeling mellem deltagende skoler og kreative klasseaktiviteter. Målet er, at man gennem en dags undervisning + en hjem meopgave til eleverne kan få en smagsprøve på konceptet og får blod på tanden til at lave et rigtigt projekt efterfølgende. Her følger de to første forløb, som udbydes senere på efteråret.

Challenge 1: Eleven som forsker

Eleven som forsker er ret genialt, fordi man tager nogle velkendte metoder fra projektop gaven og innovationsmodeller (fx designcirklen eller FIRE modellen) og anvender dem på en problemstilling i elevernes nærmiljø. Eksempler på cases som elever har taget under kærlig be handling, er ”klassetrivsel”, ”præstationskultur”, ”klasseindretning” og ”Pauser i skolen”. Altså helt almindelige hverdagsproblemer og fæno mener i elevhøjde. Pointen med, at man som elev opdager, at skolen faktisk kan klæde dem på med at ændre på noget i deres hverdag til det bedre, er jo egentligt ret tankevækkende…

Læs mere om Eleven som Forsker som ide her (kortlink.dk/2guv8)

Challenge 2: Elevdrevne workshops

I en ultrakort prøvehandling med 4. kl. elever, har vi i Peers afprøvet at lade elever stå for workshops for mindre elever på skolen. Eleverne starter med en online workshop, hvor de selv prøver at lynopfinde prototyper og give feed back. Derefter skal de hacke det format og selv lave en workshop for elever i indskolingen. Erfaringen fra den første afprøvning var, at selvom opgaven med at lave og udføre en workshop for andre elever var ret kompleks, kunne eleverne meget mere end lærerne egentligt havde forventet. Omvendt havde eleverne i 4. kl. fået en del mere respekt for lærergerningen efter selv at have prøvet det! På baggrund af prøvehandlingen vover vi nu pelsen og udbyder elevdrevne workshops som en One Day Challenge.

Hvis du har lyst til at være med i netværket, blive koblet til dialogen om elevinddragelse eller tilmelde dig en One Day Challenge, så skriv til davidga@htk.dk eller hop ind på vores face bookgruppe Peers | Facebook hvor vi løbende annoncere events. (http://kortlink.dk/2guva).

Da vi tænkte lidt ud af boksen...

Af Christel Aagaard Rasmussen

I Coding Pirates Nyborg er vi 10 voksne frivil lige, der hver onsdag skaber rammerne om forskellige it-kreative aktiviteter for et hold børn mellem 9 og 13 år.

Ud af de 10 frivillige er der faktisk kun en, nemlig mig, som er pædagogisk uddannet. Resten er en skøn blanding af elektrikere, it-konsulenter, datamatikere, cand. scient´ er og lignende gode folk.

De her skønne mennesker bruger deres fritid på programmering og teknologi med børn, fordi de synes, det er vigtige kompetencer for børnene at få, og samtidig skaber de måske et fritidstilbud, som de selv ville have syntes var fedt at gå til, da de var børn.

Som skolelærer er det en glæde for mig at se, at de frivillige sommetider bliver hængende efter klubaftenen, og ikke kan blive færdige med at vende de små succes-oplevelser der kommer, når undervisning lykkes. Den der dejlige følelse, når man har sat rammerne for, at andre kan få en aha-oplevelse, den oplever jeg, når jeg ser de frivillige blive høje over den for første gang.

Men hvad sker der så, når man tager et par ny-begejstrede undervisere og fjerner en af de vigtigste broer for formidling, nemlig sproget?

I Nyborg fik vi som de fleste andre steder en større tilgang af flygtninge fra Ukraine i løbet af foråret. Frivilligcenteret lavede opslag på sociale medier og spurgte efter ledige hænder

til at hjælpe med at afvikle aktiviteter med ukrainske flygtningebørn om tirsdagen, hvor der var fællesspisning på centeret.

Jeg fik lyst til at kaste os ud på lidt dybere vand, og lavede derfor en aftale med Frivilligcenteret om en programmerings-aften for børn.

Vi fik lov at låne nogle kasser Lego WeDo med tilhørende iPads på Langeskov Skole, og så kastede vi os ud i en opgave, der havde over skriften programmerings-aktivitet, men viste sig at være en genial samværsaktivitet.

Ca. 10 børn i alderen 9-12 blev fulgt ind i lokalet af deres mødre. De kendte ikke hinanden sær lig meget i forvejen og havde helt forskellige forudsætninger. Nogle kunne lidt engelsk, de fleste ikke. Nogle havde gået til programmering i Ukraine, de fleste ikke.

WeDo´appen og det tilhørende Lego er bygget så intuitivt og struktureret op, at vi simpelthen bare kastede os ud i byggeprojekterne. Og snart summede Frivilligcenteret af blæsere, satellitter og biler. Og vi fik en fælles erfaring af, at kodning vitterligt er et sprog, som man kan udtrykke sig igennem, og som giver mulighed for at interagere med verden.

Aktiviteterne flyttede ned fra bordet og ud i lokalet. Der måtte startes racerløb for robotbiler og grines af mange spidsfindigheder udtrykt i blok-kodning eller Lego-brikker.

Frivilligcenterets fast tilknyttede frivillige var også forbi og havde mange nysgerrige spørgsmål. De fortalte om udfordringerne ved at lave meningsfyldte sociale aktiviteter for de nyankomne børn. Det er f.eks svært at holde en rundbold- eller fodboldkamp i gang eller løse de konflikter, der kan opstå i sådan en aktivitet, hvis man ikke har et fælles sprog. Her viste det sig, at et fælles sprog ikke behøver være verbalt. Blokkode kan også bruges!

Efter 2 ½ time var det tid til at pakke sammen, selvom børnene kunne have fortsat. Vi kørte hjem, berørte af at have haft mulighed for me ningsfyldt samvær, grin og fællesskab med en flok glade børn, som vi alle så gerne vil give mulighed for gode oplevelser.

Vi opdagede, at vi havde en hemmelig nøgle til det; da vi turde tænke ud af boksen og smide vores sprog.

Storm i makerspacet

Uret tikker frem mod deadline, og intensiteten stiger hos de 8 grupper, som står for hver sin del af den store Storm P. maskine. Deltagerne justerer, afprøver og justerer igen i et utal af iterationer. Kan de få deres koder, mekaniske dele og design til at virke, når den store maskine skal sættes i gang?

Den 22. september inviterede CFU Absalon vores praktikernetværk om teknologiforståelse til byggefest i vores nye makerspace på campus Vordingborg. Dagens tema var en fælles kon struktion af Sjællands største Storm P.- maskine.

Samtidig var dagen en afsøgning af, hvilken form for læring, der egentlig finder sted, når vi arbejder i en designproces, hvor vi ikke skal løse et autentisk problem, men derimod fordyber os i skæve, finurlige og overdrevent komplekse maskinerier?

It-pædagogiske kroge

Dagen startede ud med fire nedslag, som til sammen satte scenen.

Det første var Mitchel Resnick’s fire P’er, nemlig Projects, Passion, Peers og Play. De fire P’er sættes ofte i forbindelse med teknologi forståelse, makerspace og playful learning.

Kernen i de fire P’er er, at eleverne arbejder med projekter, som er meningsfulde for dem. Dette gøres ved at stille åbne opgaver, hvor eleverne kan få ejerskab og byde ind med deres forskelligartede kompetencer og idéer. Derved muliggøres “Passion” og reelt samarbejde ele verne imellem, altså “Peers”.

Resnick’s sidste P handler om en legende tilgang til konstruktion. “Play” handler ifølge Resnick blandt andet om at eksperimentere, tage chancer og afprøve grænser.

Den legende tilgang ledte os videre til det næste nedslag, nemlig begrebet “Tinkering”.

Ifølge Merriam-Webster ordbogen betyder “tinkering”:

“at reparere, tilpasse eller arbejde med noget på en ufaglært eller eksperimentel måde”.

At anvende tinkering som metode gør det le galt at prøve sig frem og udvikle sit produkt gennem eksperimenter, erfaringer og iteratio ner. Tinkering drives frem af nysgerrighed og spørgsmål som “hvad mon sker, når jeg trykker her eller bevæger denne eller sætter disse to elementer sammen?”

Fra tinkering gik vi videre til det tredje nedslag, som handlede om det mekaniske. Her greb vi fat i Simone Giertz , som med egne ord er “The queen of shitty robots”. Simone Giertz har i en længere periode arbejdet med at lave alverdens gakkede robotter. En af hendes væsentligste erfaringer er, at programmering er nemt, når

Af Kristian N. Hjuler og Eva Petropouleas

man først har lært det. Den allerstørste - og vedvarende - udfordring er at få mekanikken til at fungere.

Samme hovedbrud så vi i løbet af dagen. Mens nogle af deltagerne havde færdigheder og viden, som gjorde, at blandt andet micro:bit, Lego Spike, Fable og lasercutter nemt kunne sættes i spil, boksede alle grupper med at få deres mekaniske elementer til at gøre det øn skede på en ensartet måde hver gang.

Sidste nedslag handlede om divergent tænkning. For mere end ti år siden gav Sir Ken Robinson en TED talk med titlen “Changing Education Paradigms”. Undervejs belyses, hvordan (amerikanske) børnehavebørn scorer tårnhøjt i målinger af deres evne til at tænke divergent, men at de i løbet af deres skolegang mister denne evne. De lærer i stigende grad at søge efter “det rigtige svar” og vel at mærke det svar, som læreren på forhånd har defineret. Divergent tænkning bruges om tankeproces ser, som er åbne, idérige og ubegrænsede. Et bevidst fokus på at vedligeholde denne evne er vigtigt, hvis vi ønsker, at vores børn arbejder projektorienteret og innovativt i makerspaces.

Den overdrevne energi, der bruges i Storm P. maskiner på fx at flytte et eller flere ob jekter rundt inviterer til divergent tænkning.

At sende et objekt fra A til B er forholdsvist simpelt, men de finurlige omveje - jo skævere, jo bedre - tvang deltagerne til at tænke i al ternative materialer, teknologier og systemer.

Klokken 15: Deadline er nået, og maskinerne skal sættes i gang. Drevet af så stor entusiasme og passion, at eftermiddagskagen er sprunget over, holder grupperne vejret, da første bevægelig del sæt tes i bevægelse. Jubel og klapsalver undervejs, og begejstringen er stor, da maskinen når i mål, og havde grupperne haft en time mere, var de ikke i tvivl om, hvor der kunne justeres og udvikles nye kreative elementer.

Praktikernetværket om teknologiforståelse varetages af landets CFU’er, og der er således seks regionale praktikernetværk. Udover afholdelse af netværksdage 2-3 gange årligt med forskellige vinkler ind i fagligheden, har praktikernetværket også kunnet tilbyde gratis workshop- og kur susforløb, som er blevet til i samarbejde med forskellige skoler og kommuner.

Vil du også være med i praktikernetværket?

På http://teknet.cfu.dk/ kan du finde frem til dit regionale praktikernetværk

Hverdagen er udgangspunktet for læring med IT

IT-Vejledning handler om at være til stede i praksis – i hverdagen – sammen med børn og medarbejdere. Derfor arbejder vi med en fælles metode, hvor klassens årsplan og co-teaching er bærende for udvikling af børnenes, medarbejdernes og vejledernes læring og kompetencer.

Af Christoffer Lindved Dithmer, IT/makerspace vejleder, Vallensbæk Skole og makerspace Pilot, Vallensbæk Kommune

Undervisning i undervisningen (UiU)

I Vallensbæk Kommune arbejder vi ud fra en praksisnær tilgang, når det gælder ITunderstøttet læring. Det er børnenes og med arbejdernes hverdag, der er afsættet for indsat serne. Vejledning tager derfor udgangspunkt i de konkrete årsplaner, som danner grundlag for de læringsforløb, der er planlagt for og med børnene. Vi kalder tilgangen for Undervisning i Undervisningen forkortet UiU.

Alle medarbejdere gennemgår i forskel lige teamkonstellationer konsultative forløb, hvor der på baggrund af en fælles forbere delse gennemføres co-teaching-forløb med

medarbejderne i klasserne. Forløbene afsluttes med en fælles evaluering, der involverer børn og medarbejdere.

På det forberedende møde mellem konsulent og lærerteamet besluttes hvilke fagområder og konkrete kompetencer eleverne skal arbejde med samt hvornår den fælles undervisnings praksis skal finde sted i klassen. UiU-forløbene gennemføres af en ekstern konsulent. I gen nemførelse af forløbene er der knyttet en afdelingsleder og en vejleder fra skolen, som deltager i forhold til at udvikle egen ledelses- og vejlederpraksis.

Teammøde

Ønsker og forløb

Praksisopstart

Vejleder som igangsætter

Egen praksis Vejledermuligheder

Vejledersparring Tekniske muligheder

Information:

Vallensbæk Kommune er beliggende syd for København og består af 3 folkeskoler (Vallensbæk Skole, Egholmskolen og Pilehaveskolen) med ca. 2100 elever. Digitalisering er drevet af en 1:1 strategi. Eleverne får udleveret iPad i 0.-3. klasse og PC i 4.-9. klasse. Værdier og målsætninger for arbejdet med digitalisering på skoleområdet er rammesat i kommunens udviklingsstrategi under temaet ”Et udviklende børne- og ungeliv”

Parallelt med UiU gennemfører kommunens ITog makerspacevejledere egne UiU-forløb med andre teams i en nedskaleret udgave (Mini-UiU) for både at give et bredere tilbud til teams´ne, men også og for at blive bedre teknisk og me todisk i forhold til vejlederopgaven.

IT- og makerspacevejlederne understøttes konkret gennemførelse af Mini-UiU forløbene gennem ugentlige sparringsmøder med kom munens konsulenter. Her arbejdes der med de tekniske, didaktiske og pædagogiske mulig heder, som vejlederen skal forholde sig til, på baggrund af teamets ønsker.

Systematik og opfølgning skaber rammerne for bedre vejledning

I Vallensbæk kommune er der aftalt en fælles IT-årsplan for folkeskolerne, sådan at medarbej dere, vejledere og medarbejdere fra skoleårets start er klar over hvornår hvilke vejledningsfor løb løber af stablen. Forløbene er tilrettelagt,

så de tager højde for og understøtter skoleårets planlægning fx i forbindelse med forberedelse til projektopgaven. Grundlæggende arbejder vi med fire typer af vejledning:

• Store UiU-forløb med to fulde undervis ningsdage med co-teaching

• Små UiU-forløb (Mini-UiU) med en halv til en hel dags undervisning med co-teaching

• Introduktionsforløb for eleverne i børne haveklassen når de starter med at arbejde med iPad og igen på 4. årgang hvor de skifter til Windows PC. Her bliver eleverne bekendte med brug af de relevante værk tøjer og arbejdsmetoder i Office 365, Teams og OneDrive.

• Faste kompetenceforløb på 3.- og 6. årgang i forhold digital dannelse og Fake News, samt forløb der introducerer designtænk ning som metode.

I forhold til vejlederopgaven på skolen afholdes månedlige vejledermøder for de pædagogiske IT-vejledere og kvartalsmøder for skolernes MakerSpace-vejledere, hvor indholdet er vi densdeling og workshops i forhold til konkrete tværkommunale tilgange og pædagogiske metoder, samt konkrete tekniske workshops.

Derudover er der skemalagt ugentlige spar ringsmøder med IT-vejlederne og MakerSpacevejledere på skolerne, hvor de konkrete forløb på skolen drøftes, og hvor der følges op på gennemførelsen af årsplanen for skolens vej ledningsforløb. Den ugentlige vejledersparring gennemføres af kommunens MakerSpace Pilot. En gang om måneden afrapporteres der om progression og resultater til kommunens IT- og digitaliseringschef og Børne- og ungechef.

Oplevelsen er at den overordnede struktur som gives i den fælles IT-årsplan, giver ro og afklaring, i og med at tidspunkt og sted (år gangsteam/klasse) for de forskellige typer af vejledning er fastlagt på forhånd. Dette giver rum i skolehverdagen, til at kreative og spæn dende forløb kan få lov at udfolde sig, samt at alle medarbejdere får mulighed for at tage del i de kontinuerlige læreprocesser i forhold til at arbejde med IT i undervisningen med praksishverdagen som udgangspunkt.

Makerspace praksis i den daglige undervisning

Som et led i den fælles IT-årsplan for folke skolerne i Vallensbæk Kommune planlægges aktiviteter på tværs af fag, her kan der ses nogle af de forløb vejlederne har været en del af i skoleåret 2022/23.

Elever og lærere bliver komfortable med devices

I begyndelsen af skoleåret modtager alle Vallensbæk Kommunes 0. årgangs elever iPads

og 4. årgangs elever PC. Gennem vejlednings forløb, hvor lærere og vejledere planlægger hvilke funktioner, værktøjer og apps de ønsker at eleverne får kendskab til, modtager eleverne en kreativ, inspirerende og nærværende in troduktion til deres device. Det sikrer at de er trygge ved at betjene både PC og iPad i arbejdet med opgaver og aktiviteter i skolen.

Elevråd udvikler et kommunikationsunivers

På Egholmskolen har elever og lærere, sam men med vejlederne, designet et univers af Egholmskolen i programmet CoSpaces Edu, hvor elevrådets kommunikation bliver videre formidlet til elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre. Elevrådet opdaterer løbende mø dereferater og indsatsområder, som elevråds repræsentanter fremviser i klasserne. På denne måde bliver elevrådets budskaber gjort præcise og visuelle.

Elever nudger elever til bedre hygiejne

På Vallensbæk Skole har eleverne i udskolingen oplevet problemer ved anvendelse af afdelin gens toiletter, derfor har eleverne taget sagen i egen hånd og afdelingens elever arbejder med at udvikle materiale til toiletterne som nudger brugerne til at anvende korrekte toiletter og efterlade toiletterne i acceptabel stand til den næste bruger.

Elever skaber silhuetter i håndværk/design

Eleverne på 8. årgang på Pilehaveskolen har arbejdet med designprocesser ved at skulle skabe silhuetter gennem design loops ved an vendelse af både analoge og digitale materialer i makerspace. Eleverne arbejdede i flere faser med at udvikle produkter til gavn for brugerne af Pilehaveskolen.

Bestyrelsens arbejde siden sidst

• I april afholdt vi et webinar for kommu nerne om rettighedsstyring, der er talt med KL, STIL og KOMBIT om fælles løsninger

• På styrelsesmødet i maj blev Gl. Avernæskonferencen og generalforsamlingen evalueret.

• De nye vedtægter og værdigrundlaget er lagt på hjemmesiden under “Om foreningen”

• Hanne har deltaget i høring på Christiansborg med It-branchen om di gitale teknologier, og teknologiforståelse

• Anna har deltaget i matematiklærerforenin gens konference om teknologiforståelse.

• GDPR og Google har fyldt meget i foråret. Thomas har været i dialog med skoleleder foreningen, KL og Google samt Microsoft.

• Vi er kommet langt med hjemmesiden og vil gerne have kommentarer https:// it-vejleder.dk/

• Styrelsesmødet i september blev afholdt i København.

• Vi lagde ud med et møde med Skolelederforeningen hvor Google-sagen, PLCvejledningen, den nye læreruddannelse,

Meddelelsesbogen og lærernes kompe tenceudvikling blev drøftet.

• Derefter mødtes vi først med Alinea og der efter Gyldendal med samme dagsorden. Vi drøftede kvalitet i digitale læremidler både mht. didaktik og indhold. Hos Alinea fik vi en orientering om hvad der rører sig af nyt og om planer for arbejdet med at flytte det bedste fra CLIO over på Alineas portaler.

• Hos Gyldendal er man i gang med at udar bejde kriterier for nye portalforløb.

• Hos begge forlag har vi som medlemmer kiggeadgang til deres digitale læremidler.

• Lørdagens møde blev afholdt hos DLF.

• Foreningen Hanne og Thomas deltager i udvalg om vejledningen til den nye PLCbekendtgørelse, vi fik en orientering om status på dette arbejde.

• Derefter arbejdede vi bl.a. med de kom mende blade, fik rammerne på plads for GLAV 2023, drøftede medlemsstyring og færdiggjorde foreningens persondatapo litik se den på hjemmesiden.

Tavlen-

Her finder du links, der relaterer sig til bladets indhold.

Forstå viden

En temperaturmåling om grundskolernes drømme og interesser Alinea+ og Epion har spurgt 1.000 elever om deres drøm me og bekymringer for fremtiden og deres skolegang. Det har de gjort for at blive klogere på, hvad eleverne vil have mere eller mindre af i undervisningen. http://urlen.dk/urh

FabLab@SCHOOL

FabLab@SCHOOLdk formidler undervisningsforløb, ressourcer til download og praksiserfaringer fra arbejdet med udvikling af teknologiforståelse, praksisfaglige færdigheder og 21. århundredes kompetencer gennem design og fabrikation. www.fablabatschool.dk

Verdenstimen

I uge 47 inviteres alle til at arbejde med FNs Verdensmål. En lang række organisationer arrangerer ”Verdenstimen”. I år kan I deltage i “Verdenstimen” på tre måder: 1: Brug løs af de mange undervisningsmaterialer på Verdenstimen.dk. 2: Deltag i et af de to online kickoff arrangementer, der fin der sted d. 21. november. 3: Skoler i København kan deltage i et fysisk arrangement på Københavns Rådhus d. 23. november. https://www.verdensmaal.org/uge-47

It, Læring og Medier

HUSK, at du kan finde ældre numre af bladet på Issuu. https://issuu.com/it-vejleder

Forstå.dk

Gratis uv materiale

Samling af gratis undervisningsmidler fra NGO’er, kultur institutioner, virksomheder m.fl. som frit kan anvendes i undervisningen. https://www.forstå.dk/

Tal om krig: Når krig bliver virkelighed

Se fx. forløbet ‘Tal om krig’, hvor eleverne arbejder konkret med deres tanker om og reaktioner på den krig, som pludselig fylder mediebilledet. http://urlen.dk/trh

Europæiske alternative til digitale produkter

Har du problemer med, at online programmer ikke længere kan anvendes pga. GDPR? På dette site finder du europæiske alternativer for digitale services og produkter, som fx. cloud løsninger, der alle lagrer data indenfor Europas grænser. https://european-alternatives.eu/

Savner du ny inspiration til brug af Book Creator?

Så skal du bare kigge mod nord. Kivitsisa har nemlig lige udgivet en række kreative bogskabeloner til projektet Nuraaliorta. Alle bøger findes på både grønlandsk og dansk og kan bruges frit i undervisningen. Find de danske bøger i biblioteket med koden HVSDQSF. https://nutaaliorta.gl/

OPLÆG: