2 minute read

Bring kreativiteten ind i undervisningen med Minecraft: Education Edition

Med Minecraft: Education Edition kan du bringe kreativiteten ind i din undervisning og samtidig skabe motivation hos mange elever – især elever der kan have svært ved at trives i en traditionel undervisning. Denne udgave af spillet er designet til at gøre det let for selv uerfarne lærere at komme i gang – denne påstand kan jeg skrive under på, da jeg ikke havde prøvet at spille spillet, før jeg gik i gang med at bruge det i min undervisning for fire år siden.

Af Katja Borregaard, Customer Success Manager, Microsoft Education

Advertisement

Minecraft: Education Edition er en særlig udgave af det populære spil, med funktioner og indhold til skolebrug. Det kan bruges i alle fag, og udvikler også andre kompetencer som f.eks. Samarbejde, kreativitet og kommunikation. Spillet kan bruges på klasseniveau, i mindre elevgrupper eller af eleverne individuelt. Spillet kan også bruges i fjern- og hybridundervisningssituationer, hvor eleverne ikke er til stede sammen.

Af særlige funktioner til skolebrug kan bl.a. nævnes:

Kamera og fotoalbum til dokumentation af undervisningen Særlige byggeblokke til at tillade eller begrænse hvor eleverne kan bygge eller bevæge sig hen Grundstofblokke og laboratorieborde til arbejde med kemi Code Builder der gør det muligt at programmere med blokprogrammering, JavaScript eller python i spillet Mulighed for at eksportere byggeri til en 3D-fil, som kan bruges til Mixed Reality, til 3D-modellering og 3D-print Verdener og forløb udviklet til at komme i gang med Esport i undervisningen

Med indbyggede læringsværktøjer som f.eks. den ’forenklede læser’ til højtlæsning og oversættelse, kan de fleste elever uanset alder og faglige udfordringer være med.

Der ligger meget materiale klar til brug, så det er let at komme i gang - også hvis man som lærer aldrig har arbejdet med spillet før. Verdensbiblioteket i spillet er fyldt med verdener, byggeudfordringer og forløb, som du kan bruge som de er eller remixe til dit eget.

Forløb og aktiviteter kan planlægges så du som lærer slet ikke behøver, at være i spillet selv. Eleverne kan nemlig selv oprette verdener og arbejde alene eller invitere andre ind.

Hvis du er nysgerrig på hvordan spillet virker, kan du tage et gratis online kursus her: aka. ms/MinecraftKursus

Spillet kan downloades til Windows 10, Chromebook, iPad og Mac fra aka.ms/ download og kræver en Office 365 konto for at logge ind. Uden tilkøbt licens har elever 10 prøvelogin og lærere 25 prøvelogin.

Find vores samling af danske forløb og materialer på aka.ms/DKMinecraft

Kontakt det danske Microsoft Education team på udannelse@microsoft.com hvis du har spørgsmål.

This article is from: