Får man færdselserfaring af at få udleveret en bilnøgle?

(Et kritisk blik på brug af digitale værktøjer)

Vi er nødt til at forstå, at digitale kompetencer ikke kommer alene ved, at man kan skrive et dokument og tegne på en laptop eller streame video live. Digitale kompetencer er at kunne forstå de digitale sammenhænge. Hvordan fungerer den ene og den anden app. Hvordan fungerer en mobil device, der kommer med 246 apps præ installeret, og hvorfor kan vi ikke få lov til, at slette en app vi ikke bruger?

Som det er i dag er det meste af vores opmærksomhed rettet imod, at vi får flere muligheder. Vi overser samtidig hvordan vores valgmuligheder også begrænses af tech løsninger, der har os i deres hule hånd.

Vi har de sidste 10-15 år gjort os umage for at proppe folkeskolen ind i nogle udenlandske ”platform as a service” systemer uden egentlig at tænke, hvad det vil føre med sig. Det har været den løsning ’der bedst kunne betale sig’, men er det en del af en langsigtet plan? Og er det rimeligt og lovligt, at myndigheder i kommunerne siger til forældre, ’at bryder de sig ikke om det, så kan de finde en anden skole’, i stedet for at åbne op for en dialog.

At være myndig betyder, at man forstår betingelserne, hvorunder individ, gruppe, informationssamfund og -marked udfolder sig – nu også digitalt. Spørgsmålet er om de professionelle dataansvarlige ansatte i kommunerne, forstår hvilken opgave de har fået som dataansvarlige.

Hvad man ikke kan se, har man ikke ondt af.

Lærer- og elevdata, persondata, brugerdata, forskellige typer ID’er, lokationsdata, data sendt til Apple, Google og Microsoft. Der er ganske få, om nogen, realistiske muligheder for at forhindre denne datadeling med tech leverandørerne og deres partner virksomheder, selvom man drejer på alle de privacy Settings /Indstillinger, der er i de forskellige applikationer, der bruges i skolernes undervisning.

Hvad eleven/læreren skriver i uddannelsessystemet- intet af det forbliver alene i din eller skolens varetægt. Det gamle Apple ordsprog –“what Happens on your device Stays on your device” - var et illusions nummer. Nej, der er ingen konfidentialitet.

Impact assessment shows privacy risks

I cloud analyseres tekster - og via kamera og mikrofon optages biometriske data og følelser. I tekster analyseres ordvalg og mening. Er vi ordblinde eller ikke så velforberedte i vores studier, eller har psykiske problemer af forskellig art, er det også med til at profilere os som fremtidige forbrugere.

Tredjeparter bruger cookies, beacons, tracking pixels og andre værktøjer til at indsamle oplysninger om din brug af tjenester på tværs af diverse platforme. Al denne dataindsamling bruges til at målrette marketing til butikker, internettet, og når den tid kommer til sundhedsforsikringer, bankforretning etc.

Og så har vi slet ikke nævnt, hvad de unge borgere ellers bruger deres devices til, og det er noget, vi er nødt til at forholde os til. De fleste forældrene har heller ikke den indsigt om digitale sammenhænge og ricisi.

Microsoft skriver fx ”we combine data we collect from different contexts (for example, from your use of two Microsoft products) or obtain from third parties to give you a more seamless, consistent, and personalized experience”.

I fagsprog ville man sige, at Microsoft tracker og samkører data om individet fra forskellige sammenhænge. Og det er jo ikke det der er formålet med, at man opretter en brugerprofil i skoleårene, der samtidig kan samle data om eleven og læreren, i andre private sammenhænge som f.eks. gaming og VR..

Den gennemgående trend er, at man ANTAGER at det sikkert er OK. Men det er ikke godt nok, der er et dokumentationskrav:

• Hvilke data indsamles når du bruger denne app, device, browser.

• Hvordan bruges dine data?

• Hvem deles dine data med?

• Hvilke datacentre opbevares dine data i?

• Hvilke lande sender vi dine data til?

For samtlige benyttede applikationer skal der udarbejdes en risiko og konsekvensanalyse. Der skelnes mellem en data protection impact assessment, og en privacy impact assessment, - altså - hvilke konsekvenser har brugen for individets privatliv, værdighed og integritet.

Kompetence opbygning og Kvalitet i undervisningen

’Der er en forestilling om, at brug af digitale medier skaber digitale kompetencer.

Når jeg hører Lærerforeningen tale med Netcompany’s direktør om, at vi også bare skal i gang med at udvikle meget mere til skolerne, får jeg lyst til at sige - træk lige vejret.

Få styr på de løsninger der findes i forvejen. Vi kan vel godt sige, at der er plads til forbedringer til de eksisterende løsninger som fx AULA, Meddelelsesbogen og flere andre. Ligesom vi skal blive bedre til at bruge dem hensigtsmæssigt, fx ikke sende afregning og cpr. nr. og bankkonto nr. frem til en lærer for en fælles udflugt. Tænker at Paprika Steen’s nye film ”Fædre og Mødre” kan inspirere i den forbindelse.

• Udviklerne / konsulenthusene skal lære om nogle Design principper, der SKAL overholdes, og det

• kræver indsigt om bl.a. lovgivning, ligesom det stiller krav til strategiske overvejelser om hvorvidt skolerne / uddannelsessektoren i virkeligheden skal defineres som kritisk national infrastruktur?

• Forbereder det individet til at møde de digitale verdener/ produkter med et kritisk og analyserende sind?

• Kan vi dokumentere at brugen af digitale værktøjer også skaber digital dannelse og bevidsthed awareness?

Kloge mennesker taler om, at brug af computere måske skulle starte ved 10 års alderen i undervisningen, måske før, men at eleverne der skal starte med at lære at kode selv.

Som det er i dag, er lærerstanden lige lovligt udfordret, når det kommer til emner som databeskyttelse og privacy, for de er opvokset med, at man bare tager det i brug. Der er med andre ord manglende kompetencer, som vi er nødt til at gøre noget ved, før vi kan tage mere digital indlæring i uddannelsessektoren.

Jeg har fx endnu ikke set nogle i EdTech branchen tale om, at det kan være dybt problematisk at bruge VR, hvor der er max datahøst og ingen ”privacy by design”. Der skal stilles krav til tech virksomhederne, der selvfølgelig skal overholde lovgivningen.

Vi har gjort os 15 års erfaringer og står overfor nogle strategiske overvejelser om etik og privacy, spørgsmålet er nu om forældre, lærere og kommuner forstår, at dette er vigtigt, eller om man fortsat vil lede efter undskyldninger for ikke at tage sit ansvar alvorligt.

Børn og unge er en særlig gruppe borgere der (også ifølge lovgivningen) skal beskyttes. At være myndig betyder, at man forstår betingelserne, hvorunder individ, gruppe, informationssamfund og -marked udfolder sig – nu også digitalt.

Hvis du vil vide mere så er der er utallige rapporter og eksempler på manglende børns databeskyttelse i EdTech, her et par links til inspiration:

Governments Harm Children’s Rights in Online Learning 146 Authorized Products May Have Surveilled Children and Harvested Personal Data http://urlen.dk/Zth

Problems for children and their rights: How computers used private information about children while they learned on the internet during Covid-19 http://urlen.dk/Yth

Digitale kompetencer i skolen. Interview med Jesper Balslev i DR” Deadline http://urlen.dk/Vth

Bog Kritik af den digitale fornuft - i uddannelse http://urlen.dk/Wth