ME R
EE
ND
ET
H JE
M
AABNYT NR04
BEBOERMAGASIN FO R AAB VEJLE DE CE MB ER 2016
usikmFAMILIE I MØLLEVANGEN
Vestbyens vilde
FRIVILLIGE GRIB SKUREBØRSTEN OG UNDGÅ EFTERREGNINGEN
NØRREMARKEN SLÅR
KNOCK-OUT
kære læser
Et pivgodt år På denne årstid begynder vi at kigge frem imod et nyt år. Men vi må ikke glemme, at det gamle heller ikke var så tosset endda. Faktisk var 2016 et rigtig godt år her i AAB Vejle.
N
år man nærmer sig et års afslutning, vil mange nok uvægerligt kigge tilbage på året der er gået og evaluere. Har det været et godt år eller et dårligt år? Men hvad kendetegner et godt år? Det er selvfølgelig individuelt, men for mig er det bl.a. gode oplevelser. Og især sammen med andre. At livet har værdi og man føler sig som en del af det. En undersøgelse viser, at vi mennesker er bedre til at huske ting, der vækker følelser i os. Positive som negative. Vores hukommelse sidder ikke ét sted. Minderne distribueres og gemmes over det meste af hjernen, og hippocampus-centeret i hjernen – mindernes trafikknudepunkt – bestemmer så, om en oplevelse skal lagres, eller om hjernen skal lade oplevelsen passere. Når jeg kigger tilbage gennem årets AAB Nyt med stort og småt ude fra AABs mange afdelinger, ser jeg mange gode oplevelser, som vækker følelser - af den positive slags. Jeg håber, historierne også er gemt godt hos jer beboere og er medvirkende til, at I kan kigge tilbage og tænke: 2016 – det var et pivgodt år. Det er dejligt at kigge tilbage på historier om vores beboere, der gør en forskel - f.eks. Nancy, Preben, Connie og Benta på Finlandsvej, som især priser det gode sammenhold og naboskab i afdelingen. Eller Majken og Kris, som nyder naturen og de fysiske rammer i Løget og de mange tilbud lige uden for døren. Det er dejligt at vide, at vores beboere trives, der hvor de bor og at AAB Vejle er et godt sted at bo. I år er også året hvor AABs frivillighedens
pris blev uddelt for første gang. Formålet med prisen er at skabe opmærksomhed og hylde alle de gode mennesker, der på den ene eller anden måde i større eller mindre omfang udfører frivilligt arbejde til gavn for flertallet. I år var det Solveig Beck fra Løget, der fik prisen. Kender du nogen, som fortjener anerkendelse og prisen, skal du skynde dig at nominere denne. Ellers kan man glæde sig over, at udlejningen i AAB går rigtig godt. F.eks. er alt udlejet i Løget – for første gang i årevis. Generelt har AAB ikke mange tomme boliger, men lange ventelister. Renoveringen af Møllevangen er startet, og det bliver spændende at se afdelingen få et løft. I Vestbyen har stærke og engagerede borgere gang i spændende tiltag for at gøre bydelen endnu mere attraktiv. I alt et dejligt tilbageblik som vidner om, at der er et godt fundament at bygge videre på. Tak til jer beboere for indsatsen i 2016. På gensyn i 2017. Og en glædelig jul og godt nytår til alle.
Hanne Bredahl Redaktør
Udgiver: AAB VEJLE, Mindegade 17A, 7100 Vejle Udgivelser: Magasinet udkommer 4 gange årligt Oplag: 4.500 stk. Grafisk Design: Mediegruppen as Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Hyldager Fotografi Redaktion: Knud Aage Thiemer (afd. 29), Sven-Erik Madsen (afd. 15), Lotte Vestergaard (afd. 52), Claus Uldall (Udlejning), Hanne Bredahl (Administrationen) Indlevering til næste nummer: 01.02.2017
SIDE 2
Mød AAB Vejle på facebook.com/AABVejle og følg med i seneste nyt Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for AABs holdning.
AAB / MERE END ET HJEM
indhold
14
15
17
december NR04
13
En glad beboer sagde pænt farvel 04 ”Jeg elsker at gøre folk glade med sang” 09 Set fra mit vindue 12 Sonja Beck blev hædret i 2016 13 Et dejligt brev - og kage 14 Tillykke til afdelingsformand Knud Aage Thiemer 15 Hårdtslående og stærk BK Nørremarken 16 Vestbyen har fået lokalråd 17 Noget om indvendig vedligeholdelse 18 Det vilde vest 21 Julekonkurrence
04 Familien fandt melodien i Møllevangen
22 Kryds & tværs 23 AAB info 24 Stafetten
Vind 4 fbiogra r billetteejle til Lido i V
Emilie og hendes familie elsker at bo på toppen af Vejle i deres lejlighed i Møllevangen. De elsker også musik og sang så meget, at de tager ud og optræder så tit som muligt.
NR. 4 / DECEMBER 2016
SIDE 3
Kryds på side 22
på besøg
JEG ELSKER AT GØRE FOLK GLADE
g n a s d e m
Emilie sang tidligere for danskerne i TV2s Voice. I dag tager hun ud og optræder til bryllupper og begravelser sammen med kæresten Mikkel. Med to børn er den tre-værelses i Møllevangen en smule trang, men familien vil helst blive i området tæt på børnenes legekammerater. AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI
SIDE 4
AAB / MERE END ET HJEM
B
ordet er dækket op med citronmåne og urtete. Efter en lang dag i skole og børnehave, er ulvetimen gået løs. Lille Karla på tre sidder højlydt og snakker med sig selv, mens Oskar på seks hele tiden forsøger at fange de voksnes opmærksomhed. Mikkel og mor Emilie tager det køligt. På gulvet i børneværelset ligger der masser af legetøj. Der skal være rum til sjov og leg. – Folk i opgangen er så søde. I de fire år, jeg har boet her, har jeg kun fået klager over larm to gange. Og begge gange har de ringet på og pænt spurgt, om vi kunne dæmpe os lidt. Generelt er folk i områ-
NR. 4 / DECEMBER 2016
det flinke til at hilse. Også viceværter og gårdmænd, siger Emilie Sarah Roskjær Toft. Hun studerer ernæringsterapeut, men i fritiden fylder musik meget. Emilie har sunget i kor i mange år, og for få år siden var hun med i musikkonkurrencen Voice på TV2, hvor hun var på tidligere Aqua-sangerinde Lene Nystrøms hold. Men det var ikke lige Emilie at blive stjerne i et TV-program. Dommerne og tilrettelæggerne ville bestemme, hvilket tøj hun skulle optræde i, hvor meget makeup hun skulle have på, og hvilken sang hun
“Folk i opgangen er så søde”
SIDE 5
Jeg elsker bare, når jeg kan gøre folk glade med sang, siger Emilie.
“Vi optræder ikke kun for pengene – jeg elsker bare, når jeg kan gøre folk glade med sang”
skulle synge. Men Emilie vil være sig selv. Der er ingen, der skal bestemme over hende. – Det er ikke sjovt at optræde, når jeg ikke selv kan bestemme. Jeg vil selv vælge, hvordan jeg skal frasere, hvilket toneleje jeg vil synge i, og hvordan jeg skal se ud, siger Emilie. I dag tager hun ud og optræder til bryllupper. Kæresten Mikkel Beck er med på guitar, og så bevæger parret hele selskabet med rørende musik og Emilies
SIDE 6
store sangstemme. Det er især populært hos brude, som gerne vil overraske gommen. Nogle gange bliver Emilie hyret til begravelser. Her tager hun af sted alene og synger a capella for at sætte den rette stemning. Parret er begge på SU. Derfor er deres optræden et vigtigt supplement, når to børn skal forsørges. – Vi har hørt, at vi er ret billige. Men vi optræder jo ikke kun for pengene, men fordi vi synes, det er sjovt og hyggeligt.
Vil blive i området Emilie havde boet i Aalborg nogle år, da hun flyttede tilbage til hjemstavnen Vejle og var fast besluttet på at flytte i boligforening. – Jeg føler at en boligforening er meget mere sikker. Jeg behøver ikke at tænke på, om der er snyd og bedrag. Der er bare styr på tingene, siger Emilie. Hun fik hurtigt fire forskellige tilbud om bolig, og Møllevangen var der, hun bedst kunne se sig selv. Derfor har hun sammen med børnene Oskar og Karla, som hun har fra tidligere forhold, boet der siden. Senere er kæresten Mikkel kommet til. Han blev også hurtigt glad for at bo i boligforening. – Jeg har tidligere boet hos en privat udlejer, hvor tingene ikke altid fungerede, som de skulle. Her er der til gengæld aldrig problemer. For nogle måneder siden var der bøvl med en vandhane, og der var det rart, at der var nogle, man kunne ringe til med det samme, og så blev det fikset i løbet af et par dage, siger Mikkel, der læser til pædagog. Familiens 3-værelses lejlighed ligger tæt på Søndermarksskolen, hvor Oskar startede i sommer, og Trekløveren, hvor Karla går i børnehave. Det er en af grundene til, at Emilie og Mikkel er glade for at bo her. – Jeg kan rigtig godt lide at bo her. Det er tæt på byen, hvor min familie bor og samtidig tæt på skov. Det er nemt at komme over at handle, fordi Fakta ligger lige ovre på den anden side af vejen, og så er det billigt at bo her, siger Emilie. Karla og Oskar sover på samme værelse. Derfor vil familien gerne flytte i noget større, så de kan få mere plads. Det skal minimum være en bolig med 4 værelser, og så må der ifølge Mikkel gerne følge en have med. Det er Oskar enig i. – Jeg vil gerne have hus, så jeg kan få et kæledyr, udbryder han. Familien vil gerne blive i området, fordi mange af Oskars legekammerater bor i nærheden og for at blive tæt på hans skole. Der er det en fordel, at beboere i AAB kommer foran i køen. – Vi står på venteliste til alle husene i området, men det ville også være fint med en af de fire- eller fem-værelses lejligheder, der er her, siger Emilie. Sommer i Thylejren Som barn boede Mikkel i Løget sammen med sin mor og lillebror. Her var han med på AABs sommerudflugter og skiferier.
AAB / MERE END ET HJEM
RENOVERING AF MØLLEVANGEN Fra altanen i stuen plejer Emilie og Mikkel om sommeren at hygge sig med en smøg og holde øje med Oskar og Karla, der leger på legepladsen. Nu er udsigten skiftet ud med arbejdsmaskiner og flytterod. Møllevangen er ved at blive renoveret, og til februar er det Mikkel og Emilies lejlighed, der står for skud. Der skal nye vinduer i stuen, og så skal det lille badeværelse udvides. Det betyder, at familien i tre måneder skal bo i en barak på 40 kvadratmeter. Renoveringen er en del af en ny helhedsplan, hvor der også bliver bygget en festsal, som alle i Møllevangen har adgang til.
– Jeg husker det som nogle helt vildt gode og sjove ture. For min mor, der boede alene med os, var det helt fantastisk, at hun kunne give os sådan nogle oplevelser, som hun ellers ikke havde råd til, siger Mikkel. Gode oplevelser får Karla og Oskar også. Om sommeren tager hele familien på ferie i Thylejren. Her kan børnene rende frit, der er gode klatretræer, og de kan hygge sig med heste, får og andre legekammerater. – Det er blevet vores familietradition i sommerferien. Det er billigt og er rigtig hyggeligt. Der er flere store legeområder, og det hele er lukket af, siger Mikkel. – Jeg kan godt lide at komme i lejren, fordi der engang var en pige, der gav mig et legetøj deroppe, siger Oskar. – Ja og du får bare lov til at rende rundt og lege hele dagen. Vi ser dig næsten aldrig, siger Emilie og smiler. – Og hvis der sker noget, hvor vi ikke lige er i nærheden, er der altid andre voksne, der hjælper, siger hun. Gider ikke rugbrød med leverpostej Der begynder at sprede sig en duft af kylling fra køkkenet. Det er den kommende ernæringsterapeut, der har været på spil. Emilie elsker at lave mad. Hvis
NR. 4 / DECEMBER 2016
Oskar vil gerne have et kæledyr, men indtil videre må han nøjes med at lege eller spille med stedfar Mikkel i lejligheden i Møllevangen.
det altså er god mad. Færdigretter som fiskepinde brænder hun som regel på. I stedet eksperimenterer hun med raw food, glutenfrit og biodynamisk mad og disker nogle gange op med smagfulde vegetariske retter for at skære ned på kødet. På bloggen www.mormille.blogspot.dk deler hun billeder af sine madkreationer. – Jeg er virkeligt dårlig til bare at gå ud og spise et stykke rugbrød med leverpostej for at stille sulten. Allerede da jeg var barn, tog jeg aldrig noget nemt, når jeg var sulten. I stedet gik jeg i fryseren, når jeg kom hjem fra skole og forsøgte at lave noget lækker mad, ud af det, jeg kunne finde, siger Emilie. – Når Emilie spørger, om jeg vil lave mad, så går der ikke mange minutter, før hun kigger mig over skulderen for at se, om jeg nu også laver det rigtigt, tilføjer Mikkel. Tæt på opgangen ligger beboerklubben Møllevirke, hvor familien i sommer fejrede Sankt Hans med andre beboere i området. – Det kunne jeg godt lide, siger Oskar. – Ja det var nemlig rigtig hyggeligt. Mange af Oskars skolekammerater, som også bor i området, var med, tilføjer Mikkel. Efter Oskar er kommet i skole, har familien udvidet deres sociale netværk og kommer tit sammen med forældrene til Oskars skolekammerater, som bor i nærheden. – Vi nyder at have nogle at ses med, mens børnene kan hygge sig og lege med hinanden. Det betyder meget for os, siger Mikkel.
OM KÆLEDYR I AAB VEJLE I AAB er det afdelingerne selv, som bestemmer om beboerne må have kæledyr – eller husdyr, som det hedder i vedtægterne. Små kæledyr som marsvin, undulater o.lign. er der ingen regler imod. Men det kan være forbudt at holde hund og/eller kat (samt, naturligvis, endnu større dyr). I nogle afdelinger må beboerne have kat, men ikke hund. Andre steder må de have to katte. I nogle afdelinger må du holde både hund og kat. I Møllevangen, afdeling 17, er det hverken tilladt at holde hund eller kat.
SIDE 7
re om Se me ligerne o ferieb vejle.dk b på aa
FERIEBOLIGER 2017
RING 75 82 77 00 HVIS DU ØNSKER AT LEJE EN FERIEBOLIG.
HUNE, BLOKHUS
JUELSMINDE
HUNE, BLOKHUS
JUELSMINDE
KØBENHAVN
Ønsker du at holde sommerferie i én af ferieboligerne? Aflever kuponen fra feriebolig brochuren senest den 21. februar 2017. Lodtrækningen sker midt i marts. Ønsker du at leje en feriebolig udenfor højsæsonen ringer du blot til Kundeservice på 75 82 77 00 eller sender en mail til post@aabvejle.dk. Læs mere om priser og hvornår husene er ledige på vores hjemmeside: www.aabvejle.dk SIDE 8
AAB / MERE END ET HJEM
set fra mit vindue artikel
Hvor er trygheden for lejerne? Regeringen lægger op til, at skattegevinst til boligejerne skal betales af beboerne i det almene boligbyggeri. AF: HANS HELGE ANDERSEN
R
egeringen lancerede d. 5. oktober udspillet ”Tryghed for boligejerne”. Det var Skatteministeriet, der på regeringens vegne fremlagde udspillet. På Skatteministeriets hjemmeside kan læses alt det, der skal gøres for boligejerne: • l avere satser på både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2021 •p ermanent skatterabat, som betyder, at ingen boligejere skal betale en højere samlet boligskat ved de nye regler i 2021 •e t forsigtighedsprincip, som betyder, at den usikkerhed, der altid er forbundet med en vurdering af en boligs værdi, kommer boligejerne til gode • automatisk tilbagebetaling, som betyder, at dem, der har betalt skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2018, automatisk får pengene tilbage. Hvor er lejerne henne i udspillet? Der er ca. 570.000 almene boliger i Danmark, hvilket svar til ca. 1 mio. beboere. Skal ca. 20% af Danmarks befolkning glemmes på bekostning af boligejerne – NEJ !! BL – Danmarks Almene Boliger har regnet på regeringens skatteudspil og er nået frem til, at planen kan betyde en gennemsnitlig huslejestigning på 350 kroner pr. måned for den enkelte lejer – når planen er fuldt indfaset. Selvom stigningen indfases over 20 år, vil den betyde, at rådighedsbeløbet reduceres ”fra dag 1” for den enkelte lejer. De almene boliger er underlagt balancelejeprincippet, og derfor vil en stigning i ejendomsskatterne få direkte indflydelse på huslejen.
NR. 4 / DECEMBER 2016
Samme dag som skatteministeren fremsatte sit udspil, fremsatte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren lovforslag om ”Effektivisering af den almene boligsektors drift”. Lovforslaget er i direkte forlængelse af aftalen fra juni mellem regeringen, KL (Kommunernes Landsforening) og BL. En aftale, et lovforslag om, ”at huslejerne skal holdes i ro eller reduceres til gavn for lejerne”. Hvad med, at ministrene begyndte at tale sammen? Den ene påfører lejere udgifter, en anden vil spare. Det er fuldstændig urimeligt, at de almene lejere IGEN skal betale til boligejerne. Når jeg skriver igen, er årsagen den, at der i forbindelse med Finansloven for 2016 blev aftalt en fastfrysning af grundskylden. Denne fastfrysning kom alene boligejerne til gode med 755 mio. kroner. Lejerne var ikke omfattet af denne fastfrysning, da de skal betale 225 mio. kroner. Liberal Alliance forklarede årsagen til, at lejerne ikke var omfattet, med ”der var ikke råd”. Der kunne ikke findes 225 mio. kroner i en 3-cifret milliard-finanslov. Kravet i år er, at lejernes vilkår ikke forringes.
Besparelse på boligydelsen I forbindelse med Finansloven for 2016 fremsatte regeringen samt resten af ”blå blok” forslag om en boligydelsespakke, der skulle styrke de offentlige finanser med 90 mio. kroner i 2016, 200 mio. kroner i 2017 og stigende til 480 mio. kroner i 2020. På almindeligt dansk: Modtagerne af boligydelse skal have mindre, meget mindre!! I første omgang – december 2015 – blev forslaget trukket tilbage, men den manglende besparelse i 2016 skal findes på den kommende Finanslov. Men hvordan? I regeringens lovkatalog er oplyst, at der i november i år skal fremsættes ”Lov om ændring af boligstøtte / boligydelsespakke”. Jeg kan love, at der vil blive tage kontakt til relevante politikere, og resultatet heraf vil blive oplyst.
“Skal ca. 20% af Danmarks befolkning glemmes på bekostning af boligejerne – NEJ!!” HANS HELGE ANDERSEN
Formand for AAB Vejle
SIDE 9
aktuelt
Det nye feriehuskatalog er på gaden Det nye feriehuskatalog er omdelt til alle beboere. Der kan bookes feriehus fra den 1. december. Ønsker du at leje et af vores feriehuse i højsæsonen, skal du aflevere kuponen fra kataloget. Vi trækker lod blandt de indleverede ønsker i begyndelsen af marts. For at være med i lodtrækningen skal kuponen være afleveret senest den 21. februar 2017.
HVEM ER DIN YNDLINGS-FRIVILLIG? Kender du nogen, som fortjener at blive hædret med Frivillighedens pris? Kan du huske Sonja Beck fra afdeling 42 i Løget By? Det er hende, der fik Frivillighedens Pris i 2016. Blandt andet med følgende ord: ”Hun har altid overskud til et smil med et glimt i øjet, og tilsidesætter gerne egne gøremål for at hjælpe andre”. Kender du en, som gør en uegennyttig forskel og som fortjener at blive hædret for det? Så skynd dig at udfylde blanketten på side 12 og send den ind til AAB Vejle. Det er nemlig vigtigt at vise sin påskønnelse, når der er nogle gode beboere, som giver af sig selv til andre.
Tandlægetilskud skabte smil Beboerrådgiver Britta Andergren smiler - hun er glad for, at hun har hjulpet en beboer med at søge om tilskud til tandlægehjælp. Beboeren fik bevilget tilskud. Og var så glad, at Britta skulle have en buket som tak for hjælpen. Husk at du kan træffe Britta hver tirsdag hos AAB i Mindegade 17 mellem klokken 10 og 12. Det bedste er dog at lave en forudgående aftale ved at ringe til AAB på tlf. 75 82 77 00.
SIDE 10
AAB / MERE END ET HJEM
SNERYDNING OG GLATFØREBEKÆMPELSE – hvad kan du selv gøre? På side 20 kan du læse AABs ”Snerydning og glatførebekæmpelse-retningslinjer” – men da vores ejendomsfunktionærer jo ikke har en tryllestav, som gør at de kan fjerne al sne på en gang, skal man som beboer også selv bruge sin sunde fornuft og rette sig efter henstillingerne; som f.eks. ikke at parkere op ad advarsler om risiko for nedfald af sne fra tag, eller blokere for passage af adgangsveje eller stier. Og hvad angår den sunde fornuft; husk at tage fodtøj på som passer til årstiden og vejret. Glatte såler og høje hæle er ikke en god kombination med glatte veje og sne. Ligesom man om aftenen og natten i mørke ikke kan forvente fuldstændig knastør eller sne- og isfri belægning. Så husk at passe på dig selv.
85 KOM FRISK MED GAMLE MINDER
AAB Vejle ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
I 2017 kan AAB Vejle fejre 85 års jubilæum. I september. I denne anledning inviterer vi jer beboere til at indsende historier og/ eller fotos fra årene, der er gået og hermed deltage i konkurrencen om en jubilæumskurv. Vi lægger ud med historier fra de gamle dage i AAB Nyt nr. 1 – 2017.
NR. 4 / DECEMBER 2016
SIDE 11
hvem gør en forskel?
SONJA BECK BLEV HÆDRET I 2016 AF: KIM LASSEN / FOTO: COLOURBOX
I
2015 besluttede AABs hovedbestyrelse at stifte Frivillighedens Pris i AAB Vejle, med det formål at skabe opmærksomhed og hylde alle de gode mennesker, der på den ene eller anden måde i større eller mindre omfang udfører frivilligt arbejde til gavn for flertallet. Rigtig mange af AABs beboere bruger en masse tid og ressourcer på det frivillige arbejde ude i deres nærområde hvor de bor. Prisen blev uddelt første gang i 2016, hvor det var Sonja Beck, fra afdeling 42 i Løget By, der blev hædret for sin hjælpsomhed. Hvem skal nomineres? Tildelingen af frivillighedens pris er en årligt tilbagevendende begivenhed. Prisen vil blive tildelt en beboer, som er blevet nomineret til prisen og som gør en forskel. Alle, der bor i AAB, kan nominere en beboer. Medlemmer af AABs hovedbestyrelse samt AABs ansatte kan ikke nomineres til prisen. Prisen består af en vandrepokal, hvor vinderen får indgraveret sit navn, samt en gavecheck på 3.000 kroner.
Der er nedsat en uvildig dommerkomite bestående af Annemette Jeppesen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse, Lars G. Christensen, administrerende direktør hos Centrum Pæle, samt Ulla Varneskov, Vejle Kommune, Børn & Unge-forvaltningen. Komitéen vil vurdere de indkomne nomineringer. Prisen vil blive overrakt på det ordinære repræsentantskabsmøde i februar måned. Sekretær for dommerkomiteen er AABs økonomichef Kim Lassen. Alle nomineringer skal sendes til Kim Lassen senest den 31. december 2016. Du kan sende nomineringen på mail til kl@aabvejle.dk med angivelse af navn og adresse på den person, man ønsker at nominere til prisen samt det vigtigste: At begrunde hvorfor den person, du nominerer, skal have prisen. Du kan også vælge at bruge nedenstående slip.
Frivillighedens Pris i AAB Vejle 2016 Jeg ønsker at nominere: Adresse på den du nominerer: Fordi:
Nomineret af: Navn: Telefon: E-mail: Klip ud og aflever på AABs kontor i Mindegade 17A, 7100 Vejle, senest den 31. december 2016.
Hyldest til de frivillige
et dejligt artikel brev
Et dejligt brev Vi har her hos AAB fået et dejligt brev fra Tina, som har boet hos os i 6 år.
NR. 4 / DECEMBER 2016
ge
og ka
SIDE 13
jubilæum
Det bugnende gavebord viste tydeligt, at Knud Aage Thiemer er en mand med mange jern i ilden.
TILLYKKE
10 års jubilæum som formand og 70 års fødselsdag på samme dag gav mange besøgende i afdeling 29.
til afdelingsformand Knud Aage Thiemer AF: HANNE BREDAHL / FOTO: HANNE BREDAHL
D
en 4. oktober 2016 blev afdelingsformand Knud Aage Thiemer fejret af sin afdelingsbestyrelse i afdeling 29 på Finlandsvej. Anledningen var Knuds 10 års jubilæum som formand for afdelingen. Sådan næsten da. For egentlig havde Knud allerede 10 års jubilæum som formand sidste år, men da han er en travl mand med rigtig mange jern i ilden, er der først blevet tid til at fejre jubilæet i år. Mange ”jern” i ilden Knuds beboerdemokratiske karriere startede i 2001 da han blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen. Han var ude i en kort periode, men blev i 2004 valgt ind igen som suppleant i afdelingsbestyrelsen på Finlandsvej. I 2005 blev han valgt som formand for afdelingsbestyrelsen. I marts 2009 blev han på det årlige repræsentantskabsmøde valgt ind i AABs hovedbestyrelse. Siden 2009 har han også siddet i jubilæumsfonden og grundejerforeningen Sandegraven. Og siden 2012 har
SIDE 14
han siddet som formand i AABs redaktionsudvalg. I 2013 blev han udpeget som lægdommer i byretten. I 2014 kom han ind i EWIIs repræsentantskab. Herudover har han siddet i Nørremarkens fællesråd og er også med i Området. Ligesom han også har været i Styregruppen for de boligsociale helhedsplaner og har altid haft et stort engagement i det boligsociale arbejde. I sandhed en meget engageret og travl beboerdemokrat. Tillykke til Knud og tak for den store indsats.
Knud Aages kone Putte ved et maleri til dagens jubilar lavet af den kreative klynge.
AAB / MERE END ET HJEM
bk nørremarken
HÅRDTSLÅENDE OG STÆRK BK NØRREMARKEN AF: HANNE BREDAHL / FOTO:NEBIL AHMEDE
P
å Nørremarken er der en bokseklub med god vind i sejlene i bokseringen. Senest vandt Ibrahim i ringen i Herlev mod en stærk hjemmebanebokser med dommerstemmerne 2-1. Ligesom også Amir til BK-Rollo-boksestævne i Svendborg sendte sin modstander til tælling allerede efter 1 minut og 30 sekunder. Og vandt kampen ved at fange sin modstander med et hårdt venstre hook, 30 sekunder inden omgangen var omme. I september sendte klubben Ronnie Neergaard i ringen, og efter tre hårdtslående omgange stoppede han sin modstander efter at have haft ham til tælling fire gange. En flot og sikker sejr, fortæller klubben på sin fb-side.
TRÆNINGSTIDER: Mandag: Onsdag: Torsdag: Lørdag:
Om BK Nørremarken Klubben har eksisteret siden december 2006 og har et stærkt socialt fælleskab, sammenhold, store oplevelser og godt kammeratskab. Klubben er stolt af at kunne tilbyde alle både en spændende fritidsaktivitet og give nogle gode rollemodeller. Ligesom den også har et stærkt professionelt trænerteam til dem, der dyrker og vil dyrke boksning på et højt eliteniveau. Der tilbydes almindelig boksning, kampboksning, motionsboksning og personlig træning. Der trænes mandag, onsdag og torsdag fra kl. 17–19 og lørdag fra 10–12 i kælderen under blok 6. Man kan få en gratis prøveuge, og herefter er prisen 600 kroner for 6 måneder for medlemmer over 16. For medlemmer under 16 er prisen 500 kroner for 6 måneder. Klubben er for både kvinder og mænd. Der er naturligvis forskel på træningen alt efter ambitionsniveau, og grundene for at vælge boksning som din sportsgren er også forskellige. Alle er velkomne uanset alder, køn og motiver.
17.00-19.00 17.00-19.00 17.00-19.00 10.00-12.00
Er du interesseret i at læse mere om klubben, kan du gå ind på dens facebook-side: www.facebook.com/TeamBKNM og følge med i boksernes aktiviteter. Ligesom du kan ringe til teamet bag klubben på 42 42 78 19, hvis du vil høre mere om klubben. Kampe/stævner/turneringer: 26 28 24 64
Tidlig fyraften – BK Nørremarkens modstandere går ikke altid fuld tid.
NR. 4 / DECEMBER 2016
SIDE 15
vestbyen lokalråd
Vestbyen har fået lokalråd Onsdag den 2. november var der stiftende generalforsamling for Vestbyens Lokalråd i VFCs lokaler på Vestbanevej. 25 mennesker var mødt op til generalforsamlingen. Og efter livlig debat og gennemgang af vedtægerne for lokalrådet blev den nye bestyrelse valgt. AF: HANNE BREDAHL / FOTO: JENS ZORN THORSEN
Vestbyens Lokalråd har valgt sin nye bestyrelse. Den består af følgende: Formand: Pernille Moesby Laursen Næstformand: Susanne Christensen Kasserer: Kim Pedersen Sekretær: Tove Knudsen Menige medlemmer: Nina Andersen, Jens Vestergaard og Heidi Småkjær.
Spørgsmål til rådet kan rettes til: Pernille Moesby Laursen på tlf. 22 88 14 37 eller Susanne Christensen på tlf. 40 62 76 67
Overordnet er formålet med det nye lokalråd i Vestbyen at gøre Vestbyen mere attraktiv samt at gøre mere for at rejse opmærksomhed omkring bydelen og hvor fantastisk et område, Vestbyen er. I vedtægterne er formålet med rådet formuleret på følgende måde:
• At få etableret en samarbejdsaftale med Vejle Kommune og se på mulighederne for økonomisk støtte til projekter og rådets arbejde samt kursusmuligheder.
Formålet med Vestbyens Lokalråd er: •A t virke for områdets særlige interesser, som bindeled mellem offentlige myndigheder samt andre instanser og borgerne. Endvidere at skabe det bredest mulige samarbejde om løsning af lokale opgaver
• At blive synlig i bybilledet og foreningslivet.
•A t tage initiativ til udvikling af Vestbyen og Trædballe inden for områder som bosætning, byforskønnelse, tiltrækning af erhverv, uddannelsesinstitutioner, kultur og fritid mv. Området er afgrænset – se kortet på siden
Trækker i arbejdstøjet med det samme Det nye lokalråd er allerede trukket i arbejdstøjet og har udarbejdet en lang arbejdsplan for, hvad der skal arbejdes med indtil næste møde, som er i marts 2017. Planen består bl.a. af følgende opgaver:
• At få lagt en effektiv kommunikations- og formidlingsstrategi til lokalområdet.
• At udvikle lokalområdets rekreative områder Det bliver rigtig spændende at følge med i, hvad lokalrådet bringer af gode ting og sager til Vestbyen i det nye år. Du kan læse hele referatet fra mødet på www.facebook.com/groups/1577348179258088
Vestbyens lokalråd med formand Pernille Moesby Laursen midterst i den bageste række
•A t tage problemer op af almen karakter, rejst af en eller flere borgere i området •S amt i den udstrækning det er muligt: At give områdets beboere en løbende orientering gennem medierne, en webside eller gennem beboerblade om rådets arbejde. Vedtægerne for det nye lokalråd kan ses på www.facebook.com/groups/1577348179258088
SIDE 16
AAB / MERE END ET HJEM
indvendig vedligeholdelse
Noget om indvendig vedligeholdelse – undgå forskrækkelser og en stor efterregning når du flytter ... AF: HANNE BREDAHL / FOTO: AAB VEJLE
D
et er dit ansvar som bebooer i AAB at holde din bolig i pæn og vedligeholdt stand!
Gulve, vægge og lofter AAB oplever ofte, at beboere ved fraflytning ikke helt forstår hvorfor der skal males, gulvene slibes eller lignende. Det er imidlertid således, at mens du bor i din bolig, er det dig, der har ansvaret for og skal sørge for den indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling. Og du skal selv afholde alle udgifter til det. Din bolig skal til enhver tid fremstå i pæn og vedligeholdt stand. Du skal vedligeholde din bolig så ofte, at den ikke forringes – bortset fra almindelig slid og ælde. F.eks. skal du huske at lakere gulve, før lakken bliver gennemslidt. Har du gulvtæppe på et trægulv, kan du også sagtens opleve, at gulvet alligevel skal lakeres ved fraflytning, da små sandkorn har ridset gulvet eller der er vandskade. Du har også ansvaret for at vedligeholde boligens inventar, herunder køkkenelemneter, skabe, døre osv. Og for at sikre et godt indeklima og undgå fugtskader, er det meget vigtigt, at du sørger for en god udluftning af din bolig. Normalistandsættelse Ved fraflytning foretager AAB en normalistandsættelse af din bolig. Istandsættelsen omfatter maling af lofter og vægge, evt. også slibning af gulv og evt. rengøring efter håndværkere. Hvis din bolig ved fraflytningssyn fremstår med lofter, gulve og vægge som nyistandsatte og håndværksmæssig korrekt, skal der ikke foretages yderligere normalistandsættelse.
NR. 4 / DECEMBER 2016
Istandsættelse som følge af misligholdelse eller uforsvarlig adfærd vil du altid skulle betale for. Hvis der er brug for ekstraordinær rengøring af hårde hvidvarer, inventar, sanitetsgenstande mv., betragtes dette også som misligholdelse. Du modtager ved din indflytning AABs vedligeholdelsesreglement. Her kan du læse meget mere om reglerne for vedligeholdelse. Reglerne kan også downloades på AABs hjemmeside. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte din inspektør eller dit varmemesterkontor. AAB køber nyt digitalt system til brug ved fraflytningssyn – Eseebase AAB vil i Iøbet af det kommende år implemente et nyt digitalt system – Eseebase. I kombination med elektronisk syn optimeres synsprocessen, så administrationen efter syn minimeres markant. Eseebase forenkler det manuelle arbejde ved fraflytningen og reducerer de samlede udgifter for både boligforeningen og lejerne.
I nogle lejligheder er slitagen ekstra hård, når beboerne fraflytter deres lejemål.
Beboere skal naturligvis huske at holde lejlighedens køleskab rent.
SIDE 17
det vilde vest
Det vilde
VEST Siden AAB Nyt sidst fortalte om aktiviteterne og tiltagene i Vestbyen, er der sket vildt meget.
I
AF: HANNE BREDAHL
de forgangne ni måneder, i forlængelse af Vejle Kommunes invitation til Vestbyens borgere om at vise deres bydel frem, samt workshoppen den 9. februar med det formål at få idéer til at udvikle bydelen og gøre den mere attraktiv, er der sket ufattelig mange ting. Og de interessegrupper, som blev etableret den 9./2, har været meget flittige og engagerede. Multibane i Dragehaven, Fælled i Vestbyen, Lokalråd, Overskudscafé og meget mere Idéerne i de forskellige interessegrupper er mange. Ud af arbejdet i de forskellige grupper er der bl.a. kommet følgende ny ”indslag” i Vestbyen. En multibane i Dragehaven står færdig og er allerede taget i brug. Frank Jensen fra Ungdomscenter Vejle fortæller ”Det er spændende at se de mange nye ideer, der skal gøre den gamle Vestby til et attraktivt og levende grønt område. Som en ny skole placeret i den gamle distriktsskole, vil vi meget gerne være med til at præge udviklingen positivt.”
SIDE 18
Arbejdsgruppen bag Vestbyen Fælled har haft et godt og konstruktivt møde med Vejles byrådspolitikere og har været ude i den bynære natur mellem Trædballe og Vestre Engvej for at indvie politikkerne i deres tanker omkring området, som bl.a. dækker lige fra en naturlegeplads med shelters og bålplads til hundeskov og æbleplantage. Som skrevet andetsteds i bladet er der stiftet et lokalråd, som dels består af vestbyborgere og AAB-Vestby-beboere. Ligesom der også er blevet skabt en ”lang-onsdag” på Café Olga med midler fra værdighedspuljen. Flere idéer i skuffen Og der ligger flere idéer i skuffen hos de engagerede Vestbyborgere . Blandt andet arbejdes der også på et projekt om at etablere en overskudscafe i Vestbyen, hvor cafeen skal byde på frugt, grønt, tøj, møbler og uforpligtende samvær. Du kan læse om projektet her https://sites.google.com/a/stud.ucl.dk/ vejle-overskudscafe/home. Hvis man gerne vil følge med i alt det, der sker i Vestbyen, kan det anbefales at melde sig ind i facebook-gruppen Vi ♥ Vestbyen.
AAB / MERE END ET HJEM
Ny multibane og træningsområde i Drageparken 10. klasse UngdomsCenter Vejle har i Drageparken i Vestbyen etableret en multibane og et træningsområde, der også stilles til rådighed for områdets beboere. AF: FRANK JENSEN / FOTO: UNGDOMSCENTER VEJLE
Baggrund 10. Klasse UngdomsCenter Vejle blev oprettet i 1998 i de bygninger, der tidligere rummede den gamle Nyboesgade Skole. Ved den ombygning, der fandt sted ved 10. klassecenterets etablering, blev de gamle gymnastiksale nedlagt og ombygget til henholdsvis kantine og læringscenter. Kort tid efter 10. klassecenterets oprettelse blev Drageparken etableret på det idrætsanlæg, som havde tilhørt Nyboesgade Skole. I alt har det betydet, at de ca. 200 elever, der hvert år er på 10. klasse centeret har savnet idrætsfaciliteter til rådighed på skolen. Den nye folkeskolelov og det nye fokus på bevægelse i undervisningen har forstærket vores ønske om at få nogle bedre muligheder for fysiske aktiviteter tæt på skolen. Drageparken og dens aktivitetsmuligheder er naturligvis blevet et aktiv både for 10. klassecenteret og lokalområdet i Vestbyen, men både skolen og beboerne i lokalområdet oplever begrænsede aktivitetsmuligheder i det, der med en central beliggenhed kunne være ”den grønne aktivitetshave” for alle aldersgrupper i Vestbyen.
Vejen fra idé til virkelighed har været kort takket være et smidigt og hurtigt samarbejde mellem 10. klasse UngdomsCenter Vejle og de relevante afdelinger i Vejle Kommune: Idræt & Fritid, Vej & Park drift og Pædagogisk Udvikling. Desuden har der været en positiv dialog med AAB Vejle omkring projektet. De nye faciliteter var klar til ibrugtagning i forlængelse af efterårsferien. På trods af efterårsvejret er det en glæde at se, at faciliteterne hver dag bruges flittigt både af skolens elever og områdets beboere. Inden længe bliver der sat skilte op med teksten i boksen.
Multibanen bliver flittigt brugt både i skoletiden og efter det har ringet ud.
KÆRE MEDBORGER Anlægget med multibane og træningsredskaber er stillet til rådighed af 10. klasse UngdomsCenter Vejle. Alle er velkomne til at bruge anlægget på eget ansvar. I skoletiden på hverdage mellem 8.00-14.30 er anlægget forbeholdt elever fra 10. klasse UngdomsCenter Vejle. Vi håber, at I sammen med os vil passe på anlægget, så vi alle får glæde af det i lang tid. God motionslyst! 10. klasse UngdomsCenter Vejle
Fra Idé til virkelighed Derfor besluttede vi på skolen umiddelbart før sommerferien at undersøge mulighederne for at lave et aktivitetsområde i Drageparken. Vi udformede et projekt med en multibane til boldspil i forbindelse med et område med forskellige træningsredskaber. Projektet er specielt på den måde, at skolen etablerer et aktivitetsområde i en offentlig park, der støder op til skolen. Med projektet ønsker skolen at bidrage til at gøre Drageparken til et større aktiv både for skolen og lokalområdet i Vestbyen. Skolen ønsker med de nye faciliteter at fremme fysisk aktivitet, motion og bevægelse både i undervisningen og i den frie tid på skolen. For lokalområdet bliver Drageparken med de nye aktivitetsmuligheder et mere attraktivt og aktivt sted for områdets beboere.
NR. 4 / DECEMBER 2016
SIDE 19
AABs store
Julee c n e r r u k n o k Svar rigtig på de tre spørgsmål og deltag i AABs julekonkurrence, hvor vi bl.a. trækker lod om biografbilletter, julekurv, gratis weekendophold i et af AABs feriehuse, tablet og meget andet. Vi trækker lod blandt de indsendte besvarelser den 19. december.
Hvilken udbyder leverer internet til flertallet af AABs beboere? YouSee Dansk Kabel TV
Hvor mange år fylder AAB til næste år? 85 100
Hvad står AAB Vejle for? Attraktive Almene boliger Arbejdernes Andelsboligforening
Svar på konkurrencespørgsmålene, klip siden ud og send til AAB Vejle, Mindegade 17A, 7100 Vejle. Du kan også deltage i vores konkurrence på facebook. Der trækkes lod blandt de indsendte korrekte besvarelser den 22. december kl. 12. Vindernavnene vil blive offentlig gjort på AABs facebooside www.facebook.com/AAB Vejle. For at deltage skal du bo hos AAB Vejle. Præmierne skal være afhentet senest den 30. januar 2016.
Navn: Adresse: Telefonnummer: Alder:
aktuelt
VINDERE AF UNGDOMSBOLIGKAMPAGNE De heldige vindere af AABs ungdomsboligkampagne ”flytte-hjemmefra-gavekort” blev: • Didde Bach – Flytte-hjemmefra-gavekort på 2.000 kr. • Kevin Feldfoss – Flytte-hjemmefra-gavekort på 1.000 kr. • Jonathan Nebel Jørgensen – Flytte-hjemmefra-gavekort på 500 kr. Tak for de mange opnoteringer og tillykke til vinderne.
SNERYDNING – og glatførebekæmpelse
Snerydning og glatførebekæmpelse i AABs områder udføres efter nedenstående retningslinjer: AABs områder inddeles i primære og sekundære veje, stier, trapper mv. Primære områder: 1. Adgangsveje til og fra boligerne. 2. Trapper og adgangsveje til kældre med renovationsrum, cykelskure og barnevognsrum. 3. Fortove og stier til opretholdelse af adgangsforholdene til bebyggelsen og eventuelle bybusforbindelser. Sekundære områder: 4. Veje og stier, som ikke er nødvendige for at opretholde den normale adgang til og fra boligerne. 5. Parkeringspladser og veje for kørende trafik.
NR. 4 / DECEMBER 2016
Inden for normal arbejdstid vil snerydningen og glatførebekæmpelsen blive udført efter beskrevne rækkefølge. Uden for normal arbejdstid og i weekender vil der blive udført snerydning og glatførebekæmpelse efter behov og kun af de primære områder ud fra beskrevne prioriteringsrækkefølge. På veje og stier, som hører under kommunens vedligeholdelsesansvar, foretages snerydning og glatførebekæmpelse af kommunen efter Vejle Kommunes gældende retningslinjer.
SIDE 21
aktuelt & kryds
LUKKEDAGE I AAB I december måned holder AAB lukket 2. Juledag, mandag den 26. december.
Vindere af sidste "Kryds": Tine Poulsen, afd. 29 Nadja Holmgaard Knudsen, afd. XX Randa Arntzen, afd. XX Løsning: Lejekontrakt Redaktionsudvalget ønsker stort tillykke!
Kryds
Vinderne har fået besked.
Vind 4 biografbilletter til Lido i Vejle
Løs vores nye AAB kryds & tværs. Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 4 biografbilletter til Lido i Vejle.
Klip kuponen ud og send den inden 01.02.2017 til:
Navn: Adresse: Afdeling:
AAB Vejle Mindegade 17 A 7100 Vejle Mrk. Kryds & Tværs
aab info
Her finder du navne og kontaktoplysninger på medlemmer af ledelsen, inspektører, beboerrådgivning og administrationen i AAB. Hovedbestyrelsen: Formand Hans Helge Andersen tlf. 75 83 43 37 hha@aabvejle.dk Næstformand Ove Hansen tlf. 2 0 71 56 51 oha@aabvejle.dk
Hans Ole Olesen tlf. 75 83 43 26 hoo@aabvejle.dk
Leif Rasmussen tlf. 75 72 31 15 lr@aabvejle.dk
Knud Aage Thiemer tlf. 24 84 12 80 kaat@aabvejle.dk
Sven-Erik Madsen tlf. 75 83 24 49 sem@aabvejle.dk
Nina Andersen tlf. 26 70 14 08 nan@aabvejle.dk
Inspektører Afd. 11-17-24-37-46 Glenn Nutkins tlf. 76 43 72 21 gn@aabvejle.dk Afd. 12-13-15-38-51 Jens Kongerslev tlf. 76 43 72 22 jk@aabvejle.dk Afd. 29-35-44-50 Henrik Andersen tlf. 76 43 72 24 ha@aabvejle.dk Afd. 41-42-52 John Spælling Kristensen tlf. 76 43 72 25 jsk@aabvejle.dk Afd. 1-8-26-47-48-49-53 Michael Vibe tlf. 76 43 72 20 mv@aabvejle.dk Inspektør med særlige opgaver Lars Johnsen Har ikke faste træffetider laj@aabvejle.dk Beboerrådgiver Britta Andergren
Kan træffes tirsdage kl. 10.00-12.00 i Mindegade 17A. Derudover efter aftale. Henvendelse i AABs Kundeservice eller på post@aabvejle.dk for aftale om tid uden for træffetiden. Administrationen Direktør Steen Dall-Hansen tlf. 20 10 61 81 sdh@aabvejle.dk Udlejningschef Tommy Mølgaard tlf. 76 43 72 09 tm@aabvejle.dk Økonomichef Kim Lassen tlf. 76 43 72 19 kl@aabvejle.dk Teknisk chef Steen Rosvang Andersen tlf. 76 43 72 23 sra@aabvejle.dk
NR. 4 / DECEMBER 2016
AABs Administration Foreningens kontor: Mindegade 17A tlf. 75 82 77 00, fax 75 72 46 45 aabvejle.dk, post@aabvejle.dk Telefontider Man.-ons. ..... kl. 09.00-15.30 Tors................. kl. 09.00-17.00 Fre................... kl. 09.00-12.00 Åbningstider Man.-ons. ..... kl. 11.00-15.30 Tors. ............... kl. 11.00-17.00 Fre. ................. kl. 09.00-12.00 Inspektørernes telefontider Man.-ons. ..... kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 14.30-15.30 Tors................. kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 14.30-17.00 Fre................... kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 11.00-12.00 Inspektørernes træffetider Man.-ons....... kl. 14.30-15.30 Tors................. kl. 14.30-17.00 Fre................... kl. 11.00-12.00 Varmemestrenes telefon-/ træffetider Man.-tirs....... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 15.15-15.45 Ons.-tors....... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 14.15-14.45 Fre.................... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 11.15-11.45 Møllevangen Ellevang 1B, tlf. 75 82 17 68 moellevangen@aabvejle.dk Vestbyen Mindegade 14 st., tlf. 75 83 58 79 vestbyen@aabvejle.dk Sandegraven Sofievej 4, tlf. 75 82 77 02 sandegraven@aabvejle.dk Finlandsparken Vaskeribygningen, Finlandsvej 29, tlf. 75 82 65 94 finlandsparken@aabvejle.dk Løget By Løget Høj 12A, tlf. 75 83 12 63 loegetby@aabvejle.dk Falcks vagttelefon tlf. 70 12 13 07, skal/ kan kun benyttes ved uopsættelige opgaver/arbejder. YouSee support, fejlmelding og spørgsmål tlf. 70 70 40 40, yousee.dk Dansk Kabel TV tlf. 69 12 12 12, danskkabeltv.dk
SIDE 23
n e t t e Staf AF : JENS EJNER CHRISTENSEN, BORGMESTERKANDIDAT FOR VENSTRE I VEJLE KOMMUNE
Vejle kan have store visioner
“Vi skal bevare et varieret udbud af boliger; ejerboliger, lejeboliger, både private og almene”
Vejle kommune udvikler sig og har en lovende fremtid. For at styrke udviklingen i Vejle by er det vigtigt at have det rette miks af attraktive boliger - inklusive almene lejeboliger.
M
it navn er Jens Ejner Christensen. Jeg er medlem af byrådet i Vejle kommune og er netop blevet valgt som Venstres spidskandidat til kommunalvalget i 2017. Jeg er 48 år gammel og gift med Anita, vi har tre børn og bor på en gård ca. 10 km fra Vejle i Vindelev. Min interesse for politik startede som ganske ung, hvor jeg var aktiv i Venstres Ungdom, og siden da har jeg været aktiv i politik eller organisationsarbejde. Udgangspunktet for mit arbejde har altid været det område, som jeg selv bor og lever i - altså Vejle kommune - og min tilgang til politik er mere praktisk end akademisk. Jeg holder af at møde folk, tale og debattere i forsamlinger, for på den måde at forstå, hvilke ting der rører sig i samfundet. Som politiker er det vigtigt at have visioner, gerne store visioner. I Vejle kan vi tillade os at have store visioner, for byen er under en konstant udvikling. Når man ser, hvor meget der er sket i Vejle de sidste 10-15 år, så kan man jo kun glæde sig til fremtiden. For udviklingen i Vejle går ikke i stå. Udviklingen vil fortsætte, og vi skal som politikere være klar til at gribe denne udvikling og føre den ud i livet. En del af Vejles fremtidige udvikling
bliver en øget bosætning: Hvordan vil vi bo i fremtiden? Hvilke typer boliger er det, vi efterspørger om 5 og 10 år? Disse udfordringer skal vi allerede tænke på i dag. Jeg mener, at vi skal bevare et varieret udbud af boliger; ejerboliger, lejeboliger, både private og almene. Og det er vigtigt, at vi i Vejle har et udbud af boliger i alle prislag. De fleste mennesker vil jo gerne bo i en by med et varieret liv, og her er det naturligvis vigtigt, at der bor både unge og ældre mennesker mellem hinanden. Vi kan i en by som Vejle bruge boligpolitikken til at forme byen. Hvis et område i byen er ved at blive uinteressant, kan en spændende boligudvikling være med til udvikle området. Hvis vi i Vejle gerne vil have ungdomsuddannelser, ja så er det vigtigt, at vi har nogle ungdomsboliger, som unge mennesker har råd til at bo i. Det sidstnævnte arbejder vi for tiden med i Vejle kommune. Vi har søgt en statslig pulje til opførsel af små, billige lejligheder, der skulle komme både unge mennesker og flygtninge til gode. Min vision for Vejle kommune skal være, at vi får en boligpolitik, som understøtter en stadig udvikling af kommunen og som gør, at Vejle by skal udvikles til at flere kan bo og leve her.