Jagthunden 02 - April 2024

Page 1


Jagthunden

WORKING ENDURANCE &

© Annette Laursen

ANSVARSHAVENDE UDGIVER

Jagthunden udgives af SJD og omdeles til medlemmerne af specialklubberne for stående jagthunde, som er tilsluttet SJD.

FORMAND I SJD

René Ahm Hansen formand@sjid.dk · Tlf. 60677778

SEKRETÆR I SJD

Ole Dahl Madsen · Tlf. 24822478 sekretaer@sjid.dk

KASSERER I SJD

Lis M. Madsen · Tlf. 21700724 kasserer@sjid.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

OG ANNONCESALG

Annemette Laursen

Sønderkærvej 12 · 7330 Brande jagthunden@sjid.dk

REDAKTION

Lisbeth Ahm Hansen · lisbeth@ahm-hansen.dk

Annette Laursen · springbjerglund@gmail.com

6 Leder

Denne måneds leder kommer fra vores formand, René Ahm Hansen.

8 Fremtidens prøver

Der er nyt om fremtidens prøver fra den kontinentale gruppe.

12 Danmarksmester i canicross

En stærk gordon setter er Danmarksmester i caniscross.

16 Dommeruddannelse

Vi besøgte dommeraspiranterne på studieweekend.

22 Succesfulde dage i Sverige

Sarah og Erling Clausen kan godt være stolte af deres bedrifter i Sverige

OPLAG

Oplaget er p.t. ca. 4.400 og omdeles af Bladkompagniet. Jagthunden udkommer fra den 7. i månederne: februar, april, juni, august, oktober og december.

Udebliver bladet bedes du henvende dig til din specialklubkasserer.

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

FORSIDEFOTO

Denne måneds flotte forsidefoto er taget af Tine Hovlby

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lign. indsendt uopfordret. Ligeledes ikke for fejl i anvisninger m.m. Tekst og fotos er beskyttet af copyright.

26 En solskinshistorie

Læs om Torbjörn og Enyas bemærkelsesværdige rejse.

29 I næste nummer...

Har du hørt om DKK’s Sirius Stjernehvalp?

30 Jamen, man siger jo, at...

Gitte kigger på fup og fakta omkring hundens helbred.

34 Aktiviteter

Få et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund.

35 Klubsider

Sidste nyt, kommende aktiviteter og artikler fra specialklubberne.

GIV JAGTHUNDEN TIL DIN HVALPEKØBER

For at fremme opmærksomheden omkring vores arbejde i klubberne kan alle opdrættere købe et ønsket antalt eksemplarer af det senest udkomne Jagthunden, til at give sine hvalpekøbere. Bladene koster 15kr/stk. + forsendelse. Kontakt ansvarshavende redaktør på jagthunden@sjid.dk for at få tilsendt blade.

RESULTATBOG

Resultatbogen er frivillig, men vil du gerne have en sådan til prøve- og udstillingsresultater samt vaccinationer?

Alt du skal gøre for at få en resultatbog er at sende kopier af DKKs ejerforholdsatest (ikke stambog) og Dansk Hunderegisters registreringsattest til: Birte Johansen Dengsøvej 11, Vester Velling 8860 Ulstrup

eller via mail: resultatbog@gmail.com (Birte kan træffes på tlf. 5129 7022)

Resultatbogen koster 100kr., der overføres via netbank: Reg. 7187 Konto nr. 0002189453

• Super Premium fuldkostfoder til alle hunderacer

• Kød fra kylling eller lam som hovedingrediens

• Omega Pride Skin & Coat System

• Ingen kunstige tilsætningsstoffer

• Naturligt konserveret

• Høj smagsaccept

• Fås i 6 varianter til hunde og 1 til kat.

LEDER

Når man som nu næsten kan se rapsen vokse fra dag til dage, opleve agerhønsene begynder at parre sig ud og kalde med sit meget karakteristiske kald, nu og da støde på en harekilling, når lærken hænger der oppe under den skyfri himmel og spille sin trille – som den jo kan gøre i timevis – ja så glemmer jeg for en stund alt om, livets mange bekymringer, og får renset hovedet. Foråret i det danske agerland indbyder til storslåede naturoplevelser, sammen med vores stående jagthunde – det er for mig nogle af de bedste stunder jeg kan tænke mig. Så er det endelig blevet forår – og forventningens glæde om den gode sommer indfinder sig også.

Jeg ved, at vi er mange som værdsætter foråret, forårstræningerne på marken og forårsmarkprøverne – om det så er kvalitetsklasser eller vinderklasser.

Dette vil vi virkeligt gerne have mulighed for at fortsætte med, og meget gerne vores børn efter os. Det en mulighed som vi skal værne om og passe på – og det er desværre ikke en selvfølgelighed – det kræver en indsats på forskellig vis.

I er mange som gør et kolossalt stort stykke arbejde med biotopforbedrende tiltag af hensyn til agerhønsene og det øvrige markvildt. Der gøres også et stort

stykke arbejde for at påvirker og informere beslutningstagerne om de faktuelle forhold for markvildtet, så der tages de korrekte forvaltningsmæssige og politiske beslutninger på et oplyst og vidensbaseret grundlag.

Alle vi som kommer i det danske agerland, kan bidrage til denne videns baserede beslutningsgrundlag. Det kan vi gøre ved at indsamle den store viden I/vi har om markvildtet – og herunder særligt agerhønen og harerne i det danske agerland. Danmarks Jægerforbund har fornyeligt lanceret en app til registrering af markvildt og har samtidig rakt ud til alle vi med stående jagthunde i håbet om at vi vil bidrage med vores observationer i dette forår. Det er særligt vigtigt i år.

Jeg vil gerne appellere til at alle som har observeret agerhøns og harer under træning eller markprøver indrapportere dette på DJ’s app, som er designet til formålet. De indrapporteret vildtobservationer er enormt vigtig viden i det forvaltningsmæssige og politiske arbejde, som skal sikre markvildtet og agerhønsene – og dermed også jagten på agerhøns m.m. de bedste vilkår fremadrettet. Det er i særdeleshed i vores samlede interesse – vi med stående jagthunde. Lad os hjælpe os ad med at indsamle data.

Snart skal fuglene og vildtet have fred og ro til at yngle, og vi må/kan kaste os over alt det andet spændende arbejde med vores hunde – særligt efterskudsarbejdet - slæb og apporteringstræningen frem mod SJD´s forskellige appporteringsprøver er efterhånden godt i gang. Giv den gas og hyg jer med træningen af jeres hunde og støt op om SJD’s forskellige slæb og apporteringsprøver. Der er mange frivillige ildsjæle som lægger mange kræfter i at lave disse gode prøver for os alle.

Rigtig god fornøjelse Vi ses derude

René Ahm Hansen · Formand

Annoncér i Jagthunden

Støt vores fælles organisation og bliv annoncør i magasinet Jagthunden!

Når man annoncerer i Jagthunden, kommer man i kontakt med de mest entusiastiske og engagerede jagthundejere – jægere og hundeførere med en stor fælles passion for den stående jagthund. Disse mennesker er samtidig nogle af dem, der er allermest optaget af og engageret i bevarelsen af et stort og varieret flora og fauna i det danske landskab.

Din annonce i Jagthunden vil nå ud til en bred målgruppe hos vores 4500 interesserede læsere.

Skal din virksomhed være annoncør i Jagthunden? Kontakt os på jagthunden@sjid.dk for priser og info om annoncering i Jagthunden.

Fremtidens prøver

Nyt

om fremtidens prøver fra den kontinentale gruppe

GRUNDLAG

Den kontinentale gruppe har arbejdet med at se på prøverne i fremtiden siden første møde i 2021. Formålet har været, at den stående kontinentale jagthund skal være jægerens foretrukne jagthund. I den forbindelse fandt specialklubberne det nødvendigt at revurdere vores nuværende prøvesystem.

Der var enighed om, at det var medlemmerne, som skulle høres, hvorfor der i efteråret 2022 var en høring, hvor der kom mange input fra møder rundt i landet samt skriftlig fremsendte synspunkter til de enkelte specialklubber.

Sluttelig blev alle input behandlet. Først i specialklubberne og siden i den kontinentale gruppe i SJD. Der blev nedsat et arbejdsudvalg, som skulle arbejde med oplægget til ny struktur/nyt regelsæt for kvalitetsprøverne. Udvalget består af Marianne Hummelgaard, Ove Nissen Nielsen, Michael Pedersen, Uffe Beck Andersen, Niels Korsbæk Nielsen og Thomas Moltesen. En gruppe af erfarne dommere og hundefører.

Udvalget har arbejdet med de stillede betingelser, og nu skal ændringsforslagene i høring. I denne artikel vil vi fremlægge de væsentlige ændringer, som vi ønsker medlemmernes input og holdning til. Det vil foregå gennem en høring, hvor input og kommentarer skal være specialklubbernes formænd i hænde senest d. 1. juni 2024.

OPBYGNING/OPDELING AF

GÆLDENDE REGLER

I processen er der arbejdet med at simplificere prøvernes regelopbygning. Dette tænkes gjort ved at gennemføre en opdeling af reglerne, med generelle bestemmelser for prøverne og herunder beskrive de

Jagtprøver for stående hunde (markprøver)

Vinderklasse DM

Skovfugleprøve

Apporteringprøve

Udvidet apporteringsprøve

Slæb og apporteringsprøver

Vand, slæb og apporteringsprøven (SA)

Ræveslæbsprøven

DM i schweiss for stående hunde

Kvalitetsklasser

enkelte regler, for den pågældende prøve. Dette er for at gøre det lettere for såvel nye som erfarne hundeførere, at finde oplysninger om den ønskede prøve.

ÆNDRINGSFORSLAG

Under første høring var der et ønske fra medlemmerne om, at der i begyndelsen skulle ses på kvalitetsklasserne og ikke på vinderklasserne. Følgende væsentlige punkter er foreslået ændret i kommende regler:

– Der skal dømmes efter racernes egenart/ særkende

– Aldersgrænsen for unghundeklassen ændres fra 24 til 36 måneder

– Prøveterræner

– Søg – enkelt-/parsøg

– Alt jagtbart vildt

– Navn på prøverne

– Pointskema

Det har været vigtigt at tilpasse prøverne, så de afspejler dansk jagt. Derfor er det tænkt, at næsten alle terræner kan bruges. Marken som vi kender det, men også krat, moser, remiser, hegn og skov. Vi skal have det hele med (som når vi går på jagt). For at kunne gennemføre en afprøvning på tætte og ofte mere vildtrige arealer, er der et ønske om, at give dommeren mulighed for at tillade enkeltsøg. Dog skal hundene afprøves i parsøg for at kunne opnå en præmiering.

Det er tiltænkt at tage ovennævnte arealtyper med til brug for afprøvning. Ligeledes skal alt jagtbart vildt kunne tælle positivt. Det vil sige, at det nu vil være muligt at få en præmiering på eksempelvis hare. Dog skal agerhøns, fasaner og skovsnepper udnyttes som beskrevet i nuværende regler, for at opnå præmiering.

Ændringerne kunne samtidig udmønte sig i navneændring fra “Markprøver for stående hunde” til “Jagtprøver for stående hunde”?

POINTSKEMA

Et stort ønske fra vores medlemmer har været, at der blev indført et pointskema. Der er i processen arbejdet med et pointskema, som har mange ligheder med det nuværende skema fra fuldbrugsprøverne. Et skema, som flere hundeførere og dommere har kendskab til.

Skemaet skal bl.a. give hundeføreren informationer med hjem, som kan bruges i den videre træning. Ligeledes er det tænkt, at avlerne kan bruge karaktererne til at vurdere avlsmaterialet på den enkelte hund.

BEDØMMELSESSKEMA

- MARKARBEJDE

Se næste side

FAGTAL

Hvert fag er tildelt et fagtal (1 - 5). Dette fagtal, som er en konstant faktor, er udtryk for den vægtning/værdi de enkelte fag tillægges. Fagtallet ganges med den opnåede karakter, hvorved hundens samlede antal point i det pågældende fag fremkommer.

Karakteren 4

Gives for den præstation, der helt lever op til reglernes krav. Arbejdet har fuld jagtlig værdi.

Karakteren 3

Gives for den præstation som med få mangler lever op til reglernes krav. Arbejdet har god jagtlig værdi og indikerer, at hunden oftest løser opgaven tilfredsstillende. Arbejdet har nogen jagtlig værdi, men indikerer, at hunden til tider ikke løser opgaven tilfredsstillende.

Karakteren 2

Gives for den præstation som er behæftet med ikke ubetydelige mangler i forhold til reglernes krav.

Karakteren 1

Gives for den meget mangelfulde præstation. Arbejdet indeholder dog så mange elementer fra reglernes krav, at det ikke kan betegnes som helt uden jagtlig værdi.

Karakteren 0

Gives for den uantagelige præstation, der på ingen måde opfylder reglernes krav. Hundens arbejde er uden jagtlig værdi.

Streg (-)

Gives i tilfælde, hvor hunden ikke bliver eller ikke har haft mulighed for at blive afprøvet i et fag.

Psyke/uro/temperament:

Dommeren vil dagen igennem observere den enkelte hunds adfærd, når den er koblet og i flok med artsfæller. En samlet be-

dømmelse bliver noteret på præmielisten ud fra følgende kriterier (bedømmelsen har ingen indflydelse på præmieringen – dog vil hunden diskvalificeres ved aggressivitet overfor mennesker og dyr):

– Rolig/selvsikker

– Let urolig

– Usikker/urolig

– Meget urolig/piber

PROCESSEN

Prøveændringer og første udkast for Åben klasse-prøverne vil blive lagt på SJD’s hjemmeside og specialklubbernes hjemmesider. Herefter er høringsprocessen i gang.

Input og kommentarer skal sendes til specialklubformændene senest d. 1. juni 2024. Herefter vil forslagene blive behandlet og yderligere testprøver kan planlægges for efteråret 2024 med mål om implementering i foråret 2025.

Psyke, uro, temperament

BEDØMMELSESSKEMA - MARKARBEJDE

Evt.: (her kan skrives diskvalifikation, udelukkelse af fører m.m.)

INFO VILDTAFGRØDER

JAGTHUNDEN REDUCERES FRA 6 TIL 5 UDGIVELSER

På grund af stigende energipriser og en dalende interesse for annoncering i trykte medier, har vi været nødt til at undersøge mulighederne for at reducere bladets udgifter.

Et lille arbejdsgruppe har sammen med redaktionen drøftet forskellige løsningsmuligheder og vi er kommet frem til, at i betragtning af de allerede eksisterende udfordringer med produktionen af august-nummeret, ville det være hensigtsmæssigt at foreslå en sammenlægning af juni og august-nummeret, så de to bliver slået sammen til et juli-nummer.

Forslaget blev videregivet til repræsentantskabet, som vedtog forslaget sidst i februar.

Dette betyder, at Jagthunden nu vil udkomme 5 gange om året i stedet for 6. For medlemmerne betyder det, at det blad, der normalt ville være udkommet den 7.-11. juni og den 7.-11. august, ikke længere eksisterer. I stedet vil I modtage et juli-nummer mellem den 7. og 11. juli - lige klar til sommerferien.

Vi opfordrer klubberne til at være opmærksomme på den længere periode mellem 2. og 3. udgivelse og tilpasse indsendelse af materiale, såsom klubsider og aktiviteter, herefter. Jeres klubredaktør er allerede orienteret om de nye deadlines, så tøv ikke med at kontakte dem, hvis der opstår tvivlsspørgsmål.

Med venlig hilsen

Redaktionen

RABATKODE TIL K9 BIATHLON

Da vi er venskabsklub til ’K9 Biathlon for alle’ har vi fået en rabatkode der giver vores medlemmer 10% rabat på tilmelding til løbene.

Rabatkoden er kun for SJD’s medlemmer og kan derfor kun rekvireres ved en forespørgsel via mail til jagthunden@sjid.dk

OVERSIGT OVER AFGRØDER

Rehofix Til opblanding af

* Bælgplante = meget velegnet = egnet = kan bruges

** Pristillæg på 5,00 kr. pr. kg. ved køb af pakninger á 2 kg. *** Forbehold for prisstigninger

Bestilling af frø

Alle priser er eksklusiv moms og levering. Fragtpris*** 0-20 kg 110 kr. 21< kg 230 kr. Ordre over 5.000 kr. ekskl. moms, leveres fragtfrit. Ved ordre under 250 kr. tillægges et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bestilling foretages ved at udfylde kuponen på SJD’s hjemmeside (udfyldes og sendes elektronisk) eller ved at ringe eller sende denne kupon til: DLF · Højmevej 12 · 5250 Odense SV · tlf. nr.: 63 17 16 00 · e-mail: agro@dlf.dk Som medlem af SJD får du 10 % rabat på ovenstående sortiment. Husk at anføre medlemsnummer nedenfor.

Navn

Adresse

Postnr. By

Medlemsnr. Tlf. nr.

CVR nr.

E-mail (til faktura)

Danmarksmesteren er en gordon setter!

Vi har før omtalt canicross her i bladet som en alternativ aktivitet til det hundearbejde vi ellers laver med vores jagthunde. En aktivitet som hele familien kan være med til uden at det kræver den helt store videnskab at deltage. DM i canicross er netop overstået og vi må simpelthen nævne, at danmarksmestertitlen blev vundet af en stående hund, nemlig gordon setteren, Buster.

En gordon setter er en jagthund – eller det er den for langt de fleste gordon setter-ejere. Men fra tid til anden er der så nogle, der anvender deres gordon setter til noget andet. En af dem, der gør det, er familien Kemnitz, som har Buster. Han er nu 3 år gammel og kommer oprindelig fra Nordtyskland.

Busters “mor” Helle har givet Buster et noget andet liv, end man normalt gør med vores race. Vi har mødt Helle og hendes hund til en snak om, hvad hun laver sammen med sin gordon setter.

“Da hverken min mand eller jeg er jægere, og en sådan hunderace skal holdes i gang, fik jeg lidt tilfældigt øje på en sport som nu er blevet både min og Busters altoverskyggende store passion – Canicross”. Helle smiler og fortsætter: Kort fortalt er det en sport, hvor du spænder din hund foran dig i et seletøj og så løber du ellers. Jeg blev medlem af Dirty Paws, som vores klub hedder, en klub, som er spredt ud over hele landet. Det viste sig hurtigt, at med den styrke Buster har, og den glæde både han og jeg har for at løbe, at han egnede sig til at løbe stærkt. Sammen med en masse andre løbere og

deres hunde af forskellige racer oplevede jeg, at Buster ikke alene var enormt stimuleret, men også havde flair for at trække. Jeg løber sammen med Karoline Brinch, og en dag spørger hun, om hun ikke må forsøge at løbe konkurrence med Buster?

Buster er kommet hen til os og vil lige gøre opmærksom på, at han er her og lægger

så løbende udviklet sig, og hun har løbet flere løb med Buster – bl.a. VM i Tyskland, som samler de bedste i verden fra stort set alle kontinenter. Her blev det til en fornem 14. plads af 43 startende på den 4,3 km lange rute.

“Det er kun fantasien der sættergrænserfor,hvad vi kan med vores hunde!”

Her kunne vi, sammen med andre fra Dirty Paws-klubben følge Buster og Karoline på livestreaming og heppe på og opleve de mange dygtige og ikke mindst meget hurtige Canicross-løbere og deres stærke hunde. Den 14. plads ved VM viste, at Buster absolut kunne være med i det selskab, for tiderne ved VM var ikke langt fra hinanden. Så Karoline og Buster holdt formen ved lige og det blev omsat til guld ved det netop afholdte Danmarksmesterskab. Jeg træner og løber med Buster i det daglige, og Karoline løber så konkurrencerne.

sig på skødet af Helle. Han aner ikke, at han er så stor. “Han tror stadig, at han er en lille hund, som bare kan ligge på skødet”, griner Helle, “det er typisk Buster – nu vil han kæles”. Han er mors dreng. Helle smiler og forsætter; Samarbejdet med Karoline har

Helle klapper sin mesterskabshund blidt på hovedet. Vores Buster er for min mand og mig en helt speciel hund. Han er alt, hvad vi altid har ønsket os. En sjov, kærlig, flot og stærk hund. Men Buster har også lavet andre ting, som Helle understreger viser, at det reelt set kun er fantasien, som sætter grænser. Buster og jeg dyrker

også Kick bike, hvor Buster trækker mig på et slags stort løbehjul. Det er også en konkurrencesport, hvor man kan komme godt op i fart. Det synes Buster også er sjovt.

Buster har forladt os igen, og Helle forsætter med et stort smil: Buster og jeg elsker at prøve nye ting, så jeg startede sidste år med at stå på sub-paddleboard med Buster. Helle slår op i et stor grin. Det gik fint. Jeg fik både mig selv og Buster op på boardet, men Buster er jo dybt inde i sjælen en jagthund og de drifter får fra tid til anden overtaget, så da han fik øje på nogle ænder et stykke fra os, ja så ville han stifte lidt nærmere bekendtskab med dem. Så Buster sprang i vandet, men glemte, at han have en snor, som var sat til boardet, så da han begyndte svømmeturen efter ænderne, kunne jeg blot sidde på boardet og flyde med ham, da han trak både board og mig. Helle griner nu højt, og Buster kommer tilbage til os og lægger sit store hoved i Helles skød: “Med Buster er vi altid på eventyr – jeg plejer at sige til min mand, at vi “skal ud i verden”. Med Buster oplever jeg altid noget. Buster får et stort kys ovenpå hovedet. Min mand og jeg har ved flere lejligheder haft Buster med ud at rejse. Bedre rejsekammerat kan man ikke ønske sig. Buster kan i udlandet være med os overalt. Det nyder vi begge og ikke mindst Buster.

I familiens husstand er yderligere to hunde. En 7-årig basset hound, og for kort tid siden adopterede familien endnu en gordon

setter – Tine, som er 11 måneder. Buster har i Tine fået en skøn legekammerat. Tine er fra Danmark og når de står ved siden af hinanden, ser man forskellen i avlen. Buster er dobbelt så stor som Tine. Tine kommer hen og hilser på, efter at have sovet lidt. Vi føler os meget lykkelige over at have så skønne hunde. Men det er ikke gratis – en ting er at anskaffe sig hund nr. 3 og alt det, som følger med i den forbindelse, men jeg måtte også have en ny bil med plads til dem alle tre, griner Helle og afslutter: Alt for dyrene, ikk’?

CANICROSS OG DIRTY PAWS

iHelle er i dag tovholder i Dirty Paws Nordsjælland, og bruger meget tid som frivillig for at promovere sporten. Har du fået lyst til at løbe stærkt med din stående hund, så kan du læse mere om Canicross og Dirty Paws på de sociale medier.

Alle Dirty Paws klubber rundt om i landet er meget behjælpelige hvis man har lyst til at prøve kræfter med canicross.

Buster og Karoline Brinch ved VM 2023 den 25.-29. oktober

Dommeruddannelse

SJD har netop startet et hold dommeraspiranter op. Dommereleverne var til studieweekend på Bygholm Landbrugsskole 17.-18. februar her fik vi lov at følge med på sidelinjen.

På studieweekenden på Bygholm var derbåde teoretisk og praktisk undervisning og de nye aspiranter fik deres sag for...

De skulle selv dømme hundene i marken, og dommerudvalget holdt dem til ilden. Tror det gik op for flere, at en markprøvedommer til tider har rigtig mange bolde i luften og det er vigtigt ikke at lade sig stresse. Ikke mindst så skal man stole på sig selv og kun bedømme det man selv har set.

Dommereleverne har overstået deres elevtid og går nu den afsluttende fase i møde. I løbet af 2024 skal de ud at gå som aspiranter på de forskellige prøver, der er hen over året. Deres arbejde vurderes løbende og går alt efter planen, kommer den afsluttende eksamen i foråret 2025. Derefter står de med dommerkortet og kan for alvor gå i gang med dommerhvervet.

Min erfaring er, at dommerhvervet giver dig så mange fantastiske oplevelser og man møder en masse rare mennesker, som deler samme interesse og passion for de stående hunde.

Det er helt umuligt at afholde en bred vifte af prøver, hvis der ikke er dommere nok til at dømme hundene. Eksisterende dommere bliver ældre og falder fra, så det er vigtigt, at der løbende uddannes nye.

Er det noget for dig så er det nu du skal begynde at forberede dig til, at SJD starter næste hold elever op. SJD har nogle helt klare krav til, hvad man som hundemand/ kvinde skal leve op til for at komme i betragtning. Du skal have præsteret nogle resultater med egne hunde, og dit ry og

omdømme skal være godt. Disse krav skal være opfyldt for overhovedet at komme i betragtning. Men det rækker ikke alene. Det er vigtigt, allerede inden man melder sig som elev, at have en vis erfaring med at dømme lokale prøver. På lokalprøverne får man lov til at stå med ansvaret selv. Her kommer man godt ind i reglerne og får erfaring med at bruge en dommerbog.

Som dommer på lokalprøver bliver man også udsat for nogle af de ting, som kan være stressende i dommerfaget. Ikke mindst, så lærer man at tale klart og tydeligt over for en større forsamling.

Kontakt jagtforeninger og træningsfællesskaber og stil dig til rådighed som dommer. Det kan også hænde, at man efter at have dømt nogle lokale prøver bliver klar over, at dommerhvervet måske slet ikke er noget alligevel.

Som sagt, så bliver hundeførere, der melder sig til dommeruddannelsen også vurderet på deres personlige omdømme. Som dommer er det vigtigt at være fuldstændig objektiv. En dommers integritet og uafhængighed må der aldrig kunne

sættes spørgsmålstegn ved. En dommer skal kunne dømme både sin bedste ven og den person, man måske ikke synes så godt om. Begge skal have en fair og korrekt bedømmelse. Peter Strøbech har tilbage i 2005 skrevet om dommeretik og stressfaktorer i forbindelse med dommergerningen. For at få et indblik i, hvad denne del præcis handler om, kan du kan læse artiklen i sin helhed på de næste par sider.

Der er visse situationer, hvor det ikke er passende for en dommer at kommentere på andre eller involvere sig i diskussioner fx bør man tænke over, hvad man siger og gør de sociale medier.

Som dommer skal man også tænke over, hvor mange kasketter, det er muligt at have på, på samme tid. Kan der være en økonomisk konflikt mellem dommergerningen og andre ting, man foretager sig? Der kan være tilfælde hvor enten/eller, må vælges frem for både/og.

Jeg er sikker på, at dommerudvalgets medlemmer gerne svarer på spørgsmål, hvis der er noget en hundefører, med ønsket om at blive dommer, gerne vil have uddybet.

Hvem sidder i SJD’s dommerudvalg og hvor finder jeg deres kontaktoplysninger?

Find dommerudvalgets side på hjemmsiden ved at scanne QR koden her.

Dommeretik og stressfaktorer

Uddrag fra dommerudvalgets kursus for dommeraspiranter. Af Peter Strøbech, 28.11.2005

1. ETIK OG MORAL

Begrebet “etik” brugt i forbindelse med hvervet som markprøvedommer behøver en forklaring. “Etik” anvendes ofte i forbindelse med begrebet “moral”, hvor “moral” drejer sig om grænserne mellem “ret og uret” medens “etik” er læren om moralske spørgsmåI, altså overvejelser om, hvad der er ret eller uret.

Forklaret på en anden måde betyder ovenstående, at etik, dvs. dommeretik, er den praktiske indsigt, vi som dommere får opøvet og styrket gennem vore erfaringer som mennesker og som markprøvedommere, og som sætter os i stand til i dommerhvervet at handle ret i stedet for uret.

I Fælles Markprøve Regler (FMR) findes i § 2 en etisk norm, der fastslår, at vore markprøver skal tilrettelægges sådan, at de ligner jagtudøvelse mest muligt. Vi ønsker således, at markprøverne skal leve op til den etiske norm, at ordentlig jagtetik skal være ledetråden. Her har vi et lovfæstet krav til dommeren om at handle etisk i sit hverv. Vi må aldrig glemme, at jagt og jagthundesport hører sammen.

En markprøvedommers hovedopgave består i at opfylde formålet i FMR § 1 stk. 2 “at vurdere og fastslå de deltagende hundes jagtlige egenskaber og dressérbarhed til vejledning for avlsarbejdet”.

Følgelig skal dommerens bedømmelser og vurderinger være korrekte, pålidelige og ensartede, og derfor er en høj moral hos dommerne en forudsætning for alt jagthundearbejde.

Nogle af de talrige ingredienser, der indgår i det at handle etisk som dommer, vil blive behandlet i det følgende.

2. DOMMERAUTORISATIONEN

Autorisationen udstyrer dommeren med en betydelig indflydelse og med særlige forpligtelser.

Indflydelse får dommeren på vurderingen af hundenes præstationer. Forpligtelserne får han i relation til (SJD), de prøvearrangerende organisationer, hundeførere, tilskuere. dommerkolleger samt ikke mindst over for alle, der i avlsmæssig henseende har en særlig interesse i en bestemt hund, der er til afprøvning.

Det er derfor klart, at der stilles særlige krav til den person, der opnår dommerautorisation:

3. INTEGRITET OG

OBJEKTIVITET

Dommerens personlige integritet/uafhængighed må aldrig kunne drages i tvivl. Integritet er ikke blot at erkende sig selv som uafhængig, men i særlig grad også at kunne optræde og dømme, så andre føler sig overbevist om det”.

Uafhængigheden skal bl.a. bestå over for organisationer, de hundeførere, som dommeren går på jagt med, og hvis hunde han på prøvedagen skal bedømme, over for dommerkollegaer, der fører hund på prøver og over for andre, fx opdrættere og hvalpekøbere, han måtte have en særlig tilknytning til.

En særlig, ondartet side af den binding, man kan have til en specialklub eller en bestemt jagthunderace, er racefanatismen. En hund skal selvfølgelig altid bedømmes på baggrund af sine præstationer, uanset race.

En dommer optræder uetisk, hvis han. når han selv er hundefører, lader sig inddrage i diskussioner med andre deltagere om prøvearrangementet, de andre hundeførere, og ikke mindst om dommerens afgørelser. Hvis nogen forsøger at inddrage en dommer heri, er det enkelt at afværge situationen ved blot at sige, at enhver må kunne forstå, at man som dommer ikke kan kommentere sådanne forhold.

Dommerkolleger må af hinanden kræve indbyrdes loyal optræden. Noget andet er, at man som dommer har pligt til at reagere, hvis man finder, at der af en dommerkollega begås åbenlyse fejl, men man må. gøre det sobert, i rette tid og på rette sted. Der kan forekomme alvorlige tilfælde, hvor en dommer nødvendigvis må indberette en kollega for overtrædelse af bl.a. FMR.

Optræder dommerne i et dommerkollegium som på vinderprøver, er det en selvfølge, at den enkelte dommer loyalt og objektivt til ordførende dommer videregiver sin vurdering af de hunde, han har bedømt før pausen.

Dommerens objektivitet og upartiskhed er de vigtigste grundpiller ved bedømmelsen på markprøver. Man dømmer kun det, man selv ser og uden hensyn til, hvem man dømmer, det være sig en god ven eller dommerkollega, eller til at en hund lige står og mangler en bestemt præmiegrad. Alle deltagere skal behandles på samme måde, dog kan der gives uerfarne hundeførere særlige anvisninger.

Det må erkendes, at dommere kan have forskelligt syn på hundenes arbejde. Dommerens “frie skøn”, jvf. FMR § 17 stk. 1, er en ret for dommeren til at anlægge et skøn, men det pålægger ham også en pligt til at optræde objektivt.

Dommeren bør tilstræbe at se hundene fra deres bedste side. Dommeren bør lægge vægt på det positive i hundens præstationer. Jo dårligere en ekvipage gør det, des vigtigere vil det som hovedregel være at fremhæve de positive sider.

4. OPTRÆEDEN OG PÅKLÆEDNING

En dommer repræsenterer i sit dommerhverv SJD, den organisation, der har inviteret ham, og dommerstanden som sådan. Dommeren skal derfor i sin optræden være korrekt, venlig men bestemt. Han skal va-

retage sit hverv på en værdig måde. Det er fx uværdigt at nyde spiritus på prøven, selvfølgelig bortset fra, hvad der sædvanligvis bydes på til frokost. Indlad dig aldrig i diskussion med nogen om prøven, dens afvikling eller dine afgørelser. Hvis en dommer som led i uddannelsen af dommeraspiranter tildeles en aspirant, er det dommerens pligt at være å jour med reglerne herom og at handle i overensstemmelse med de instrukser, der i den henseende meddeles ham af Dommerudvalget (DUV). En dommer bør møde til prøven i jægermæssig korrekt påklædning.

5. MERE OM ETIK OG OM STRESSFAKTORER

Det er fra DUVs side tilstræbt, at dommeraspiranterne på aspirantkurset udsættes for pres, både tidsmæssigt og intellektuelt som følge af den betydelige stofmængde, der bliver gennemgået.

Endvidere er kurset en af flaskehalsene, der skal passeres for senere at kunne blive autoriseret som dommer. Det er nødvendigt at træne sig selv i at udstå stress og i at tackle de STRESSFAKTORER, man som dommer udsættes for fra forskellig side, fx fra den prøvearrangerende organisation. prøvelederen, prøvedeltagerne, tilskuerne eller andre. Der findes forskellige indlysende og gennemprøvede metoder til at komme stressfaktorerne i forkøbet:

a. planlægningsfasen

For det første ved altid at være teoretisk velforberedt, dvs. være å jour med FMR og andre prøveregler. vejledende kommentarer til FMR og DUV’s meddelelser i Jagthunden. Står man først i marken og er i tvivl om selve reglerne, er man allerede under et stort pres,

og præstationen bliver derefter. Læs derfor altid op på reglerne før en prøve, hav dem i lommen til hjælp i en snæver situation, for man kan uanset anciennitet komme i tvivl. De dommere. der ikke erkender dette, burde deponere autorisationen. For det andet ved altid, før man kører til prøveterrænet, at kontrollere, om alle er til stede og sørge for, at en stedkendt person kører bagerst i kortegen. Det er stressende for dommeren og utilfredsstillende for deltagerne unødigt at skulle vente på at komme i gang med afprøvningen af hundene.

For det tredje sørg for sammen med terrænlederen at planlægge dagens forløb. Da dommeren som oftest ikke har detailkendskab til terrænforholdene, er det klogt at gøre terrænlederen direkte ansvarlig for det, der kan kaldes den terrænmæssige afvikling af prøven. Pålæg ham at tilrettelægge slippenes afvikiing i forhold til vind. terræn og ikke mindst, at han drager omsorg for, at der altid er transportmulighed for enden af et slip, hvis holdet ikke kan gå kontinuerligt frem i terrænet. Alt dette er en terrænleders opgave. Hvis der er tale om en prøve, hvor der fældes fugl, sørg da for, at skytterne er instrueret om og har forstået, hvordan de skal bevæge sig i terrænet og i skudsituationen placere sig i forhold til fører og hund og påtal og ret straks fejl. Det er STRESSENDE, hvis disse praktiske foranstaltninger ikke fungerer.

b. i marken

De fleste stressfaktorer opstår ude i marken i forbindelse med selve afprøvningen af hundene. SJD har til bedømmelse haft en række disciplinærsager, der netop har haft deres udspring i omstændigheder, der opstår i marken. I denne forbindelse er det

værd at erindre, at det også er vigtigt for dommeren at have reglerne i FMR, kap. 8 om udelukkelse fra videre afprøvning og de administrative bestemmelse i kap. 2 nogenlunde present.

Først et par bemærkninger om de situationer, hvor dommeren begår fejl. Det kan være fejl, som kun dommeren opdager, eller dommeren begår fejl, der er åbenbare for alle, og som giver anledning til diskussion, evt. kritik af dommeren.

Dette er de virkelig STRESSFAKTORER. I den første situation, hvor alene dommeren er klar over fejlen, gælder det blot om at holde hovedet koldt og ikke lade sig mærke med problemet. Pludselig under et slip slår det ned i dommeren, at han for en af de tidligere hunde har glemt fx at skrive om en haretur, en stødning eller lign., eller at der er byttet om på kritikken af to hunde. Dommeren er straks under alvorlig påvirkning af STRESS, som påvirker koncentrationsevnen. Lad være med at flå dommerbogen op af lommen og tro, at det er muligt at skrive om tidligere afprøvede hunde samtidig med, at man skal være koncentreret om at dømme to andre. Det går uvægerligt galt! Hold i stedt hovedet koldt. koncentrer dig om de hunde, der er til afprøvning, og husk blot, når slippet er færdigt, først at skrive om de glemte episoder. Det giver ro at få det overstået, og ingen behøver derfor at mærke, at du har været lige ved at begå fejl, Du har tacklet STRESSFAK TOREN.

Er der derimod tale om fejl, der er synlige for andre, er der en gylden regel, der altid bør overholdes: Forsøg ikke at skjule eller bortforklare fejl, og forsøg ikke på at give andre personer eller omstændigheder skyl-

den. Sådanne forsøg vækker kun afsky, og dommeren har mistet den respekt, der gerne skulle stå omkring ham og dommerstanden. I stedet: Nøjes med i fuld åbenhed at konstatere, at der er begået en fejl, og at den agtes rettet på den og den måde. Tilliden til dommeren er genoprettet, for alle har respekt for den person, der kan indrømme en fejl og straks gøre den god igen. Du har tacklet STRESSFAKTOREN!

En af de hyppigst forekommende årsager til stress er mangel på tid. Denne STRESSFAKTOR opstår af flere forskellige grunde, hvoraf nogle. fx manglende vildt tigang, selvfølgelig ikke kan lastes dommeren? men dommeren skal dog løbende tage højde herfor. Som ovenfor nævnt kan dårlig eller manglende- forudgående planlægning prøve kostbar tid fra selve afprøvningen af hundene. Endvidere opstår tidmangel ofte, fordi dommeren selv bruger for megen tid til sin afvikling af prøven. Det tager fx for lang tid at skrive mellem hvert slip, ligesom den løbende kritik i marken kan være for langstrakt. Pludselig opdager dommeren således, at han er i tidnød. Der kan være hunde, der skal afprøves igen, men der er ikke tid! Der gives ikke noget entydigt råd til at løse dette konkrete problem, udover at dommeren må bruge sin sunde fornuft. I langt de fleste tilfælde er der som sagt tale om utilstrækkelig planlægning eller afvikling, hvor specielt sidstnævnte STRESSFAKTOR kan afhjælpes ved øvelse.

Et andet godt råd til dommeren: Indlad dig aldrig i diskussion med deltagerne om forhold omkring bedømmelsen eller forhold vedrørende selve prøven og dens afvikling. Gør du det, har du omgående givet næring til STRESSFAKTOREN. Hvis du ikke er i

stand til på stedet at håndtere problemet, vil alle have respekt for. at du fx går til side for dig selv for kort at overveje situationen og måden, du vil håndtere den på. evt. for at slå op i FMR. Du bekendtgør herefter roligt din afgørelse, og du har igen tacklet STRESSFAKTOREN.

Opstår der i marken en situation, hvor det vil være nødvendigt at gribe til disciplinære midler, er der ikke tid til at slå op i litteraturen. Det er igen nødvendigt at holde hovedet koldt. Forsøg at klare problemet på stedet ved at få den hundefører, der har forbrudt sig med fx uacceptable verbale ytringer, til på stedet at beklage sine udtalelser. Dette vil i mange tilfælde kunne klare situationen. Vil han ikke det, skal dommeren kort meddele vedkommende, helst i andres påhør, at hans handlemåde vil føre til en indberetning. Diskuter ikke indholdet af denne, udtal dig blot helt roligt og i fuld åbenhed, og du har igen tacklet STRESSEFAKTOREN!

Som dommer kommer man på et eller andet tidspunkt ud for, at man har kendskab til, at en hund gerne skulle opnå en 1. præmie (hunden mangler den måske til et eksteriørchampionat), eller at man skal dømme en dommerkollegas hund. Der er i disse situationer et utal af varianter af STRESSFAKTORER. Det moralske pres på dommeren er stort. Man må aldrig blive fristet til at være mild eller give ved dørene. Hold Jer til reglerne og hundenes faktiske præstationer, og tildel den korrekte præmiegrad” Gør I ikke det. har I for altid plettet Jeres omdømme, og grunden til fremtidige stresssituationer er lagt. Vær dog omvendt opmærksom på heller aldrig at misbruge den magt, man som dommer er udstyret med, til at fratage en hund en fortjent præmiering. En dom-

mer, der gør det, bliver altid gennemskuet. Vær objektive, og I har igen tacklet STRESSFAKTOREN! En dommer repræsenterer i sin gerning DJU (i dag SJD), og der står som sådan stor respekt om ham. Af og til er især begyndere i hundeførerfaget nervøse ved dommeren. Det er der selvfølgelig ingen grund til, og som dommer skal man bestemt ikke befordre denne opfattelse. Dommeren skal tænke på, at han er et vigtigt og uundværligt led i mange menneskers dybt seriøse fritidsbeskæftigelse. Vi bør som dommere sørge for, at deltagerne får en god prøve dag. Det gør vi ikke ved at opretholde en kedelig, trykket stemning på prøverne. Det hører med til vores opgave al sørge for, at prøverne kan foregå i en afslappet atmosfære. “Bogholderdommerens” dage bør være talte! Også på denne måde har dommeren gjort sit til at få fjernet STRESSFAKTOREN til gavn for både deltagerne, sig selv og jagthundesporten.

6. SAMMENDRAG

FMR har en etisk holdning til jagthundesporten. Opfyldelsen af FMRs formål forudsætter tilsvarende tilstedeværelsen af en etisk holdning til dommerhvervet hos de autoriserede dommere. Integritet, objektivitet. upartiskhed og loyalitet bør være grundlæggende egenskaber hos den autoriserede dommer. Sammen med dommerens “frie skøn” betyder tilstedeværelsen af disse - egenskaber, at de af DJU godkendte prøver bliver dømt korrekt til gavn for jagthundesporten.

Under udførelsen af sit hverv kommer en markprøvedommer ud for forskellige stresssituationer.

Der gives en række anvisninger på, hvorledes STRESSFAKTORERNE elimineres.

Succesfulde dage i Sverige...

Det bør ikke gå ubemærket hen når nogle af vore egne klare sig med bravur i udlandet. Hr. og Fru. Clausen har opnået nogle imponerende resultater med deres hunde i Sverige i 2023. Jeg har spurgt Sarah, om ikke hun vil indvige os andre i, hvad de præcis fik bedrevet på de svenske terræner det sidste prøveår.

Vi er kommet på prøver i Sverige gennem mange år, og den opmærksomme læser vil også huske at der tidligere er udgivet beretninger fra vores oplevelser med hundene i det svenske. Glæderne og oplevelserne med hundene ved jagt og sport er mange, og de bliver ikke mindre mindeværdige når tingene lykkes, uheldet undgås og heldet tilsmiler. De kriterier må siges at have været til stede når vi gør et tilbageblik på bedrifterne i Sverige dette efterår.

HERLIGE

DAGE I SVERIGE

Med mange år på bagen som aktiv deltager på de svenske prøver, opbygges også et kæmpe netværk blandt hundesportsfolket i det svenske. Det er dog ikke nødvendigt at have taget turen til Sverige mange gange før det opleves at det sociale samvær, både under afprøvningen og efterfølgende, vægtes lige så højt blandt de svenske hundefører som det gør herhjemme i Danmark. Det er derfor altid nogle gode og hyggelige arrangementer når bilen pakkes til de større svenske prøver.

SØG, FART OG STIL…

Prøvereglerne i Sverige minder på mange områder om de prøveregler vi har herhjemme, så som dansk deltager opleves mange af de samme bedømmelseskriterier som vi er vant til fra vores danske markprøveregler.

Det er dog lidt en tilvænningssag for os danskere, at der ikke nødvendigvis kobles efter en fuglesituation. I Sverige bedømmes hundene efter mere eller mindre fast sliptid, og en vinderklasse udgør aldrig mere end et enkelt hold – dog nogle gange med op til seksten hunde. Med fast sliptid bliver der taget højde for at alle hunde afprøves lige meget i vinderklasserne, så længe de fortsat kan opnå præmiering. Hundene rangeres efter hvert slip og hver runde, på den måde er det let og gennemskueligt både for hundeførere og publikum at følge med i dommernes vurdering og bedømmelse af hundene. Dommerne vælger, hvor mange runder der skal køres, og stopper afprøvningen når de mener de har haft tilstrækkelig mulighed for at bedømme de enkelte hundes kvaliteter. I Sverige er der ikke nødvendigvis en matchning, da eneste krav er at de to bedste hunde har været i slip sammen under den pågældende dags afprøvning.

Bedømmelsen i Sverige vurderer derved hundens jagtlige egenskaber på samme vis som her i Danmark, blot under et lidt anerledes regelsæt, hvor der ligesom ved vores eget system, kan findes både fordele og ulemper. Ens kriterier gør det simplet for danske ekvipager at deltage i de svenske prøver, ligesom svenskerne også jævnligt starter på danske prøver.

PARADISET PÅ GOTLAND

En af dette efterårets større begivenheder i svensk hundesport var Svensk Engelsk Setter Klubs 120 års jubilæum, som blev afholdt på Gotland. Der er langt til Gotland – det er en mening som selv svenskerne deler, men alle er også enige om at den lange rejse er det hele værd når hunden slippes på de vildtrige terræner der findes på øen ude midt i Østersøen. Med standkvarter helt ud til havet, og en hovedbygning i gammel svensk stil var scenen sat til nogle fantastiske dage i hundesportens tegn.

“Gotland er kendt blandt alle hundefolk somparadis, nårdetgælder jagtenpåvilde agerhøns”

Derby vinder og SM - Svensk Mester 2023

Gotland er kendt blandt alle hundefolk som paradis, når det gælder jagten på vilde agerhøns. Dagene bød også uden undtagelse på synet af mange, store og stærke flokke med agerhøns, der sammen med en stor del fasaner lagde grundlag for en fantastisk afvikling af prøverne under jubilæet.

Arrangementet blev skudt i gang med afholdelsen af Nordisk match, hvor både Danmark, Norge og selvfølgelig Sverige stillede med hold. Det danske hold førte fra første til sidste slip, og med tre ud af fire hunde på det danske hold, hvoraf Hagalidens Sweet Duck ført af Erling Clausen bliver individuel 2. vinder, kun slået af landsmanden Kent Høegh Larsen med Danguns Panzar, kunne vi fejre den første svenske triumf allerede på førstedagen.

Om det er heldet der tilsmiler os på Gotland, eller det blot er uheldet der undgås, skal jeg lade være usagt, men de efterfølgende dage lykkedes det også at føre vores unge hund Senjas Felix frem til 1. præmie i ungdomsklasse. Han tildeles desuden hædersprisen, som i Sverige kan uddele til en unghund der har opnået første præmie og samtidig udvist et ualmindeligt stort format. For den præstation bliver han også tildelt titlen som prøvens bedste unghund. Det må siges at være en god optakt til svensk derby…

Det lykkedes derudover at vinde den ene vinderklasse med vores hanhund Ask, hvorved han også blev svensk Jagtchampion. I samme vinderklasse opnår vi også en 4. vinder med Senjas A Tommy Gun.

Uden at være mere religiøs som den gennemsnitlige dansker, så sendes der en venlig tanke til Diana efter sådan en weekend!

GODE GENER FORNÆGTER EJ...

Dette års Svenske derby kunne næsten sidestilles med en nordisk match for unghunde, idet et betydeligt antal deltagere fra Norge og Danmark var til start. Om derbyer og mesterskaber skal være forbeholdt deltagere fra de enkelte lande kan måske diskuteres, men vi tror på at vi får bedre hunde i hele norden når konkurrencen øges, hvilket den naturligt vil når kvalifikationskravene skærpes gennem øget deltagerantal på kvalifikationerne.

Dette års derby satte desuden trumf på at gode gener ej fornægter, idet flere af →

Hagalidens Sweet Duck v. Erling Clausen

finaledeltagerne på årets derby viste sig at være afkom efter tidligere derbyvindere – heriblandt vores egen Senjas Felix, der er efter vores tæve Maclau Hitched Ginny Cocktails, som vandt det svenske Derby i 2019, og desuden blev 3. vinder på det danske derby samme år, samt vandt mesterskabsprøven i år.

Med mange gode hunde til start var konkurrencen hård, men det lykkedes for Felix at få vist sine kvaliteter under både kvalifikation og finale. Med en komplet fugletagning på finaledagen, og eneste hund der tildeles både 1. præmie i ungdomsklasse og Hæderspris, bliver han også vinder af Svensk Derby 2023.

Nerverne er altid lidt mere i spil når der er store forventninger til den hund der stilles, og det kan også kun siges at konkurrencen var hård – det niveau der blev set blandt de deltagende hunde på dette års derby var tårnhøj, og det lover godt for avlen af engelsk stående hunde i fremtiden.

DER SKRIVES HISTORIE!

Efter en overophedning i saunaen på standkvarteret, et par kolde øl og en del jagthistorier skulle det svenske mesterskab løbe af stablen, i samme område som derbyet netop var afholdt et par dage forinden. Der

var sørget for gode terræner både under derbyet og mesterskabet. De store vildtrige arealer gav de perfekte betingelser for afprøvning af vores engelske hunde.

Dommerne gav alle vores fire hunde en god kritik med på vejen ved første dagens afprøvning. Det lykkedes at få Hagalidens Sweet Duck placeret som 2. vinder og Greenspot med videre på format, derved havde vi to hunde klar for anden dagens finale.

Ligesom på derbyet må niveauet på hundene siges at være i top. Der var mange kandidater til mesterskabstitlen, og det blev marginalerne, som skilte de enkelte hunde.

Efter to runder havde samtlige hunde haft chance for fugl, og dommerne haft mulighed for at vurdere hundenes kvaliteter. Med top udmærkelse på søg, fart og stil, samt eneste hund med to fugletagninger på dagen, var kortene lagt rigtigt for Hagalidens Sweet Duck, der sammen med Erling slutter afprøvningen som Svensk Mester 2023.

Det er lidt uvist om det er anden eller tredje gang det er samme person der vinder både Svensk Derby og Svensk Mesterskab det samme år – en historisk præstation i det svenske som vi er utrolig stolte over – om

end det er svært at få armene ned efter en sådan præstation, så er vi yderst taknemmelige for at have hunde af den kaliber i hænderne.

Det må nok siges at være et enestående efterår i det svenske for vores vedkommende når vi ser i resultatbogen, men de gode oplevelser som vi får på turene til Sverige er ikke enestående og vi kan kun opfordre folk til at tage turen over sundet!

Sarah vendte en smule tøvende tilbage, da jeg spurgte hende, om hun havde lyst til at dele deres bedrifter i Sverige med de øvrige læsere af Jagthunden. “Jeg vil ikke have noget i klemme”, sagde Sarah til mig, og jeg forstår hendes bekymring; det kan være risikabelt at træde for meget frem i hundeverdenen. Men Sarah og Erling, jeg håber, at I vil acceptere anerkendelsen herfra. I kan virkelig være stolte af de imponerende resultater, I har opnået i 2023, både herhjemme og i Sverige. STORT TILLYKKE!

I weekenden den 15.-16. marts 2024 fik Erling Clausen tildelt pokal på DPK’s Hovedprøve, for på tværs af de engelske racer, at være den mest vindende fører internationalt

En solskinshistorie

Torbjörn og bretonnen, Enya, har været på en imponerende rejse sammen. Fra at stå i dyb usikkerhed og fortvivelse med en tilskadekommet hund, til at afvente måneders heling for så til sidst at gennemgå et langt og, for mange, uoverskueligt genoptræningsforløb, er det nu lykkedes, med betydelig indsats fra både hund og fører, at komme afsted på jagt sammen igen.

Jeg har, og har haft, nogle dejlige hunde gennem tiden, men Enya har altid været noget særligt for mig. Nok fordi hun er den første hund jeg har beholdt efter egen avl, og så er hun bare en fantastisk jagt- og familiehund. Hun er efter min egen Zilla (Ritta), som i 2014 blev Danmarksmester. Jeg vandt “Rypen” med Enya som bedste unghund i Dansk Breton Klub i 2018. Hun har en 1. præmie på brugsprøve, men hun bliver aldrig den store vinderhund. Hun er for beskeden. Hun har ikke det drive, der skal til for at komme ud og finde fugl før sin makker. Til gengæld er hun fantastisk til sneppejagt, og der er skudt rigtig mange snepper for hende. Hun har 3x 1. præmie på skovfugleprøve og har vundet mesterskabsprøven i apportering. En rigtig god alsidig jagthund.

EN ULYKKE I HUNDEGÅRDEN

I sensommeren 2021 flytter vi fra landet til byen. Jeg får lavet en hundegård i en del af den carport, der ligger ved vores nye hus. Der er et isoleret værksted, hvor jeg udnytter et par meter til den indendørs del. Jeg saver hul i væggen, så der er adgang ud i løbegården og sætter en helt standard svinglem i hullet. Den består af en ramme af vinkeljern og der hænger en galvaniseret tynd stålplade, som hunden blot skubber op, når den skal ud og ind.

Den 7. februar 2023 kommer jeg hjem fra arbejde, og som vanligt står Enya ved lågen og venter på at komme ud. Der opdager jeg, at der er noget helt galt. Hun støtter ikke

på det højre bagben, og jeg ser, at hendes hud er skåret op lige over det led, som svarer til menneskets fodled. Musklen og akillessenen er skåret helt over til knoglen. På en eller anden uforklarlig måde har hun fået bagbenet i klemme mellem rammen og lemmen.

Det ser slemt ud og jeg får hurtigt en akuttid hos min dyrlæge, Leif Sohnemann i Ringkøbing. Jeg er godt klar over, at det ikke er sikkert,at jeg kommer hjem med Enya igen.

Han konfererer med en kollega i Varde og sætter mig ind i planen, som jeg accepterer.

Når en akillessene rives helt over, har man som regel to ender, der kan sys sammen, men her er senen skåret over helt ind mod leddet. Derfor måtte der bores et hul i knoglen, og med en slags ottetals-lykke på tråden, blev senen trukket ned og fæstnet. For at senen kunne få ro til at hele, blev leddet låst med en skrue og derefter en gips (cast), som Enya skulle gå med indtil såret var helet

og trådene væk. Planen var så, at hun efter 3-4 måneder fik fjernet skruen, og så skulle der genoptrænes.

Enya vænnede sig hurtigt til at gå på tre ben, men var ret utilfreds med kun at blive luftet i snor. Til gengæld gav det visse fordele at være patient, f.eks. at få lov at sidde på forsædet, i stedet for i hundekassen med Sif og Karla.

GENOPTRÆNING

Jeg begyndte at forberede mig på genoptræningen. Jeg er fysioterapeut, så jeg kan teknikkerne, der skal bruges for at løsne muskulaturen, som blev ekstra belastet. Uden belastning på det højre ben, skrumpede muskelmassen, mest synlig på låret og det, der svarer til ballemuskulaturen.

Midt i maj, inden skruen skulle af, fik hun laserbehandling hver anden dag i et par uger. Af med skruen og så kom den mere spændende del af forløbet, med genop-

træning og forhåbentlig en så stærk sene, at den holder på sigt.

Jeg havde løbende min dyrlæge Leif Sohnemann med på sidelinjen og mere intensivt, op til skruen skulle fjernes. Han var nok mindst lige så spændt på at se, hvordan det ville gå derefter, som jeg.

Til at give nogle gode råd og bekræfte mig i den plan, jeg selv havde for genoptræningen, havde jeg også Karina Søgaard, som ejer og driver Key2Balance ved Ejstrupholm. Hun er veterinærsygeplejerske med speciale i rehabilitering af hunde.

Det var et super interessant forløb, når man til dagligt arbejder med mennesker og ser, hvor stor lighed, der er i at genoptræne hunde og mennesker efter skader. Det var med at få genopbygget muskelmassen, få normaliseret bevægeligheden og få konditionen bygget op igen. Squats, krydsløft, vippebræt, osv. Waterwalker, hvor hunden

går i vand på et gangbånd, blev erstattet af daglige gåture ude i Ringkøbing Fjord og hen på sommeren svømmeture. Korte løbeture på græsplænen blev til løbeture i hundeskoven, og hen på sensommeren var hun ved at være, hvor hun skulle. →

Så skulle hun stå sin store test: med på rigtig jagt i midten af oktober, og hun klarede det heldigvis uden problemer. Det er blevet til mange ture i den netop overståede jagtsæson, og jeg har igen skudt snepper for hende. Jeg er bare så glad for, at jeg ikke mistede min dejlige jagthund den dag for et år siden. Jeg passer på hende ved ikke at overbelaste hende. Er hun våd og det er køligt, så får hun sit tørre- og varmedækken på. Hun får hundefysioterapi, som jeg ville give en idrætsudøver, der skal præstere, og hun bliver nok lidt mere forkælet, end hun var i forvejen.

Kæmpestor tak til min dyrlæge, som fik hende lappet sammen og har givet gode råd og stadig følger med i hvordan det går.

DKK Sirius Stjernehvalp

Glæd dig til næste nummer af jagthunden hvor Charlotte vil indvige os i, hvad DKK’s Sirus Stjernehvalp går ud på og hvordan du kan bruge det i træningen af din unge jagthund.

“Bliss og jeg har netop gennemført Sirius Stjernehvalp hvilket har været meget positivt. Her er nogle rigtig gode øvelser til at holde sig selv igang med den unge hund, hvor tingene, hvertfald for mig, hurtigt bilver til hygge og inden man ser sig om er hunden pludselig fyldt 1år, uden man nærmest har fået gjort noget ved den. Så er den vild og man forstår ikke hvorfor den ingenting kan...

Med Sirius Stjernehvalp kan man meget simpelt komme i gang med at træne selv, man skal blot lige være lidt kreativ for at få nogle af jagtvinklerne ind. Jeg ville fx gerne have brugt apport og udvidet dækfløjte allerede, men det var min hund simplethen ikke klar til. I stedet har jeg puttet “snor” og “spin” ind, men det lærer ham jo så at følge min hånd, hvilket er rart når du senere skal til at dirigere og træne positioner.

Nu gør vi igang med Sirius juniorstjerne hvor vi går efter at alle øvelser skal være målrettet noget, som jeg kommer til at bruge fremadrettet”.

Læs mere i næste nummer...

Du kan læse mere om Sirius Stjernhvalp ved at scanne QR-koden med din smartphone.

Jamen, man siger jo, at...

Fup og fakta omkring hundens helbred. Der er mange hårdnakkede myter om hunde. Denne artikel handler om nogle af de almindeligste myter, man hører om hundes helbred.

MAN KAN MÆRKE PÅ SNUDEN, OM HUNDEN HAR FEBER…

– Nej, det kan man ikke! Det er en hårdnakket overtro og det er ikke blevet bedre af, at Shu-bi-dua i sangen Vuffelivov synger: “Og forrest sidder snuden og når man rører ved den, kan man mærke om den sku’ ha’ feber.” Shu-bi-dua udsendte i foråret 2010 en officiel undskyldning gennem pressen for denne påstand, som i årevis har været en plage for danske dyrlæger.

Den eneste måde at måle hundes temperatur på, er at stikke et termometer op bagi. En hunds normaltemperatur ligger mellem 37,5 – 39 grader.

HUNDE KAN DØ AF AT SPISE

CHOKOLADE…

– Ja, det kan de faktisk. Det kommer dog meget an på, hvor meget kakaoindhold, der er i chokoladen. Chokolade indeholder stoffet theobromin, og det er det, der er farligt for hundene. Theobromin kan udløse

epileptiske anfald hos hunde, der har an læg for dette. Stoffet kan også medføre mave-tarmproblemer med blødninger, regulære forgiftninger og uregelmæssig hjerterytme. I værste fald kan hunden dø af det.

Lys chokolade er ikke særlig farlig. Mørk chokolade er betydelig værre. Hvor meget der skal til for at gøre hunden syg, afhænger helt af hundens størrelse, kakaoindholdet og mængden, hunden har indtaget.

Theobromin er 14-20 timer om at blive udskilt af kroppen. Stoffet udskilles gennem leveren. Har hunden spist en større mængde chokolade, bør man straks kontakte dyrlægen.

Det produkt man kan købe i butikkerne under navnet hundechokolade, er aldeles ufarligt. Det indeholder ingen kakao.

HUNDE KAN DØ AF AT DRIKKE KØLERVÆSKE (ETHYLGLYKOL)… – Ja, det kan de. Hunde elsker kølervæske, fordi det smager sødt. Der skal ikke

særlig store mængder til at slå en hund ihjel. Hælder man kølervæske på sin bil, sker det ofte, at man spilder eller hælder lidt ved siden af. Hunden kan drikke denne væske, men den kan også træde i det og få poterne smurt ind og efterfølgende slikke væsken af.

Symptomer på forgiftning er fx svimmelhed, hjertebanken, kramper og opkast. I værste fald får hunden nyresvigt.

I 1985 var der en stor skandale med nogle østrigske vinbønder, der tilsatte deres hvidvin kølervæske for at gøre vinen fyldigere og sødere. Det var kun ganske små mængder, der var tale om, men sundt var det ikke...

MENNESKEMEDICIN OG HUNDE

Hvis hunden har ondt, giver man den ofte bare lidt af det menneske-medicin, der står i skabet!

Øverst på listen over forgiftninger hos hunde står menneskemedicin. Det er især tabletter med iboprofen (ipren, ibometin

o.lign.) som det virksomme stof, der er synderen. Iboprofen medfører bl. a kvalme, diarre og opkastninger hos hunde. Tabletter med paracetamol (fx panodil) kan give leverskader m.m.

Tabletter med acetylsalisylsyre (fx albyl, magnyl og codymagnyl) er de mindst farlige, men bør kun bruges i samråd med dyrlægen.

De hyppigste symptomer på medicinforgiftning er: irritation af mave-tarmkanal (diarre og opkast) og i værre tilfælde nyreskader, koma og død.

Hunde er IKKE små mennesker med pels på, og medicinering bør kun ske i samråd med egen dyrlæge eller vagthavende dyrlæge!

HVIDLØG I MADEN HOLDER LOPPER, ORM OG FLÅTER VÆK…

– Nej, hvidløg bekæmper og beskytter ikke mod lopper, flåter eller orm!

Hvidløg har tradition for at være godt for snart sagt alt, og mange mennesker tilsætter hvidløg til hundens mad. Hvidløg kan have en mild skræmmende effekt, hvis der er tale om en lille risiko for loppeangreb. Men man kan altså ikke bruge hvidløg som forebyggelse og beskyttelse mod utøj. Til gengæld indeholder hvidløg stoffer, der kan medføre pludselig blodmangel. Hunde kan ikke tåle løg og hvidløg i større mængder. Nogle hunde tåler det slet ikke – heller ikke i meget små mængder. Det kan muligvis være racebetinget, hvor meget hvidløg/ løg hunde kan tåle.

HUNDE SPISER GRÆS FOR AT KASTE OP, ELLER FORDI DE MANGLER NOGET I KOSTEN… – Nej, det har ikke noget at gøre med, at de mangler noget i kosten. Der er flere årsager til, at hunde spiser græs.

Det kan være for at fremkalde opkastning, fordi de har spist noget ufordøjeligt. Hvis de spiser græs for at brække sig, kan man ofte se, at de spiser store grove græsser.

Mange hunde elsker imidlertid bare smagen af græs, og i det tilfælde spiser de som regel nyspiret, frisk græs og ofte kun

spidserne af græsset. De spiser altså bare for fornøjelsens skyld.

Frisk græs er ikke farligt, men man skal være opmærksom på, at fugtigt, afklippet græs kan gære, og hvis hunden spiser gæret græs kan det give alvorlige følger.

Hvis du gør en stor sag ud af det, når din hund spiser græs, finder den hurtigt ud af, at det er en god måde at få opmærksomhed på, og så vil den bare spise endnu mere for at få mere opmærksomhed. Det er derfor bedst at lade det gå ubemærket hen.

Nogle hunde kan også finde på at spise græs som “overspringshandling” eller “tomgangshandling”. Det kan man nogle gange se, når hunden er stresset. Hunden er måske forvirret eller gider ikke øvelsen og giver sig i stedet til at spise græs.

Der er i øvrigt en risiko ved græsspisning: Snegle kan optage larver fra hjerteorm, når de spiser afføring fra hunde, ræve eller grævlinger. Hunde kan smittes med hjerteorm, fordi der kan sidde bittesmå snegle på det græs de spiser.

HUNDE DER SPISER AFFØRING

MANGLER NOGET I KOSTEN…

– Nej, det er ikke rigtigt.

At hunde spiser deres egen afføring er ikke så farligt. Det er værre, når de spiser andre hundes eller andre dyrs afføring, fordi dette indebærer smitterisiko.

Der er flere mulige forklaringer på koprofagi, som det at spise afføring, hedder i fagsprog:

– Nogle mener, at uvanen skyldes, at moderen æder hvalpenes afføring i de første uger af hvalpenes liv. Men det er ikke kun hunhunde, men også hvalpe og hanhunde, der har problemet.

– De studier, der er foretaget, tyder ikke på, at hundene æder afføring, fordi de mangler noget i kosten. Hunde kan kun registrere mangel på ganske få ting: Mangel på føde, altså sult. Mangel på væske, altså tørst. Mangel på salt. Mangel på andre ting såsom kalk, vitaminer etc. kan hunden ikke registrere!

– Nogle mener, at koprofagi kan skyldes, at diverse næringsstoffer ikke bliver helt optaget på deres vej gennem fordøjelses-

systemet, så hundene så at sige “genbruger” for at få det fulde udbytte. Det er ikke sandsynligt.

– Det kan simpelthen skyldes sult, stress, angst eller en opmærksomhedssøgende adfærd (negativ opmærksomhed er bedre en slet ingen).

– Kedsomhed kan få hunde til at spise afføring.

– Måske er årsagen slet og ret, at hunde er altædende og affaldsædere.

Der findes altså ikke nogen entydig forklaring på fænomenet. Der er ingen tvivl om, at det er en ulækker vane. Man ser ofte, at hvalpe spiser egen eller andres afføring. Heldigvis vokser de som regel fra det igen.

Hvis hunden spiser egen afføring, findes der midler man kan tilsætte maden, så afføringen bliver mindre tiltrækkende for hunden.

Generelt bør man bare sørge for, at hunden ikke får lejlighed til at æde afføring.

HUNDE KAN SMITTE MENNESKER MED ALLE MULIGE SYGDOMME…

– Nej! Det er kun ganske få ting, der kan smitte fra hund til menneske, blandt andet: lopper, orm og rabies. Desuden kan visse colibakterier overføres fra hunde til mennesker.

Der er altså ingen grund til hysteri. Hundespyt er der forsket en hel del i. Det har vist sig, at hundespyt har visse bakteriedræbende egenskaber. Sammenligner man menneskebid og hundebid, er infektionsfaren nogenlunde lige stor.

Hundetungen bruges både som spiseredskab og som toiletpapir. Det er derfor forståeligt, at ikke alle bryder sig om, at blive slikket af en hund, men det er ikke farligt.

BLANDINGSHUNDE HAR BEDRE HELBRED END RACEHUNDE… – Ikke nødvendigvis! Med stambogsførte hunde kender man forældrenes forfædre, og den seriøse avler ved også meget om arvelige sygdomme indenfor racen og forsøger at undgå dem.

Ofte kender man kun moderen til blandingshunden. Blandinger arver (ligesom →

racehunde) dispositioner for sygdomme fra begge forfædre. Blandinger kan sagtens have hofteledsdysplasi (HD), hjertesygdomme, allergi m.m. Ofte bliver HD eller andre ledsygdomme ikke konstateret ved blandingshunde, ganske simpelt fordi de ikke bliver rutinemæssigt røntgenfotograferet i samme omfang som stambogsførte hunde.

Man taler somme tider om begrebet “hybrid-sundhed”, og måske er der noget om snakken. Ifølge nogle videnskabelige undersøgelser lever blandingshunde længere end racehunde, mens andre undersøgelser viser, at der ikke er nogen reel forskel.

Måske er en af forklaringerne på et længere liv, at blandingshunde ikke er så ekstreme i eksteriøret som visse racehunde (korte snuder m.m.). Mange stambogsførte hunderacer er beviseligt disponeret for bestemte arvelige sygdomme såsom kræft, hjertesygdomme, epilepsi m.m. Hvis begge forældre er disponeret, er der naturligvis en betydelig større risiko for sygdom, end hvis det kun er den ene forælder, der bærer genet. Det gælder også for blandingshunde.

Mange kenneler gentester forældredyrene, men det gøres stort set aldrig med blandingshunde. Vi skal ikke så mange år tilbage, før blandinger som regel var “hovsa-parringer”. I dag bliver mange blandingshunde avlet på hvalpefabrikker, fordi blandinger er moderne. Den slags blandinger bliver ofte markedsført som “sunde hvalpe”, fordi der er en udbredt tro på hybrid-sundhed…

JAMEN, DEN HAR JO IKKE ONDT… Hunde går ikke rundt og siger av eller piber, fordi de har smerter. Det gør mennesker med hovedpine eller kroniske smerter jo heller ikke. I dyreverdenen er det tegn på svaghed at vise smerter, og det kan koste livet. Der er stor forskel på hundes smertetærskel. Små hunde kan være ret pivede, mens jagthunde og muskelhunde for eksempel ofte er utrolig seje.

Der er kun én måde, hvorpå man kan konstatere, om en hund har smerte: man sætter hunden på smertestillende medicin i et par uger (i samråd med dyrlægen) og ser, om det medfører adfærdsændringer.

Tegn på smerte kan være yderst forskellige:

– Appetitløshed

– Irritabilitet

– Hyperaktivitet (damphund)

– Ændret adfærd, herunder aggression – Hunden bliver stille og trækker sig tilbage – Hunden leger ikke så meget – Hunden vil ikke gå så lange ture

Smerte er meget ofte årsag til problemadfærd og mange adfærdsbehandlere oplever, at umulige hunde ændrer adfærd, hvis de kommer på smertestillende medicin. Vi mennesker er også sure og besværlige, hvis vi har smerter! Mennesker med kroniske smerter kan fortælle, hvor uudholdelig tilværelsen kan være…

Det er almindeligt, at man accepterer ændret adfærd hos en gammel hund under dække af, at den er ved at være gammel. Det at blive gammel medfører ikke nødvendigvis, at man bare skal have lov at forfalde. Det er ikke nødvendigt at lide under gigtsmerte eller andre smerter, når der findes god og skånsom smertestillende medicin til hunde.

Mange har imidlertid den holdning, at “min hund skal sandelig ikke være på medicin altid”. Personligt synes jeg, det er mere synd, at hunden går rundt og har ondt hele tiden – eller at den alternativt bliver aflivet.

Min gamle hund var i de sidste 4 år konstant på smertestillende medicin på grund af ledsmerter. Hun havde en rigtig god livskvalitet på grund af medicinen og blev 15 år gammel. Det er svært at se fornuften i, at en hund skal gå rundt og have konstant ondt og dermed være afskåret fra gåture, leg m.m.

KIROPRAKTOR OG HUNDE

Det er efterhånden meget almindeligt, at hunde får behandling hos kiropraktorer. Hundene behandles ikke kun for smerter, men også ofte for adfærdsproblemer, som formodes at skyldes smerte. Alle og enhver kan kalde sig hundekiropraktor. Det er ikke en beskyttet titel (menneskekiropraktor er en regulær uddannelse og titel).

Faktisk bør hunde, før de behandles af kiropraktor eller akupunktør, diagnosticeres og henvises af en dyrlæge! Nogle af hundekiropraktorerne mener selv at kunne stille en diagnose og behandler hunde, der

ikke er diagnosticerede og henvist af en dyrlæge.

Mange hunde er i tidens løb blevet fejlbehandlet hos hundekiropraktorer. På kortere sigt har behandlingen måske syntes at virke, men på længere sigt har det kunnet forværre tilstanden. En for hårdhændet behandling hos en kiropraktor kan blandt andet medføre, at hunden får udviklet en angst for berøring og efterfølgende kan hunden bide af angst under håndtering. Hvis du mener, at din hund har problemer med bevægeapparatet, bør du altså først en tur omkring dyrlægen og få en grundig smerteudredning. Dyrlægen kan herefter henvise dig til god hundekiropraktor. Nogle dyrlæger har en efteruddannelse i kiropraktik, fysioterapi eller akupunktur. Der findes efterhånden en del veluddannede kiropraktorer/fysioterapeuter, som ikke er dyrlæger. Men man skal se sig godt for.

Fysioterapi eller massage er i øvrigt en betydelig blidere behandling end kiropraktik.

MIN HUND HAR ADHD/DAMP…

De seneste år har der været en voldsom stigning i diagnosticerede tilfælde af ADHD (tidligere kaldet DAMP) hos mennesker. ADHD er en udviklingsforstyrrelse eller muligvis en genetisk defekt. ADHD er en

forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet.

Øget fokus på menneskers ADHD har medført, at man nu også taler om ADHD-hunde.

Man har diagnosticeret hunde med ADHD. Symptomerne er følgende: stereotyp adfærd (gør de samme bevægelser om og om igen), ekstrem savlen, fordøjelsesproblemer, store problemer med fastholdelse (i line, sele eller i bur), høj hjerterytme og hurtigt åndedræt. Sygdommen er sjælden og kan evt. afhjælpes med medicin. Hvis du alvorligt mener, at din hund har ADHD, bør du søge dyrlæge.

Hvis du er en af dem, der siger, at din hund har ADHD har du nok enten:

– en ung hund

– en understimuleret hund

– en uopdragen hund

– en stresset hund

– en meget aktiv race

– en hund, der har smerter

– en hund, der får for lidt ro

– en hund, der lider under inkonsekvent eller forkert op dragelse

Mange hunde virker hyperaktive, uopdragne og ulydigedet er simpelt hen fordi de ofte er det!

Ustyrlige hunde lider meget tit af manglende/inkonsekvent opdragelse, mangel på faste rammer eller manglende aktivering.

I dag er problemet også ofte, at hunde er overstimulerede. De har lige som visse børn et ugeskema med diverse forskellige aktiviteter og får ikke nok mulighed for hviletid. Hundene har simpelt hen ikke lært at forholde sig i ro eller slappe af. En hund har brug for at hvile mellem 16 og 18 timer i døgnet.

Måske er problemet, at hunden simpelt hen bare er ung. Hvalpe og unge hunde kan ikke fokusere ret længe ad gangen, har kolossale mængder af energi og har ingen eller kun lidt selvbeherskelse. Selvbeherskelse kan i øvrigt trænes gennem forskellige øvelser.

Nogle hunderacer er desuden ekstremt aktive, specielt som unge. Hunde er generelt ikke mentalt voksne, før de er ca. 2½ år gamle. De store racer er først mentalt modne omkring 4 års alderen.

Q

koden til shoppen

AKTIVITETER

Her finder ud et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund lokalt, nationalt og internationalt.

SJD UDSTILLINGEN I VISSENBJERG DEN 9. JUNI 2024

Udstillingen begynder kl. 9:30, men allerede fra kl. 8:30 er der mulighed for at deltage i gratis ringtræning, hvis du skal have de sidste fif inden udstillingen. Du møder blot op på pladsen kl. 8:30 og spørger efter ringtræning

BEST IN SHOW - Dette sker ca. kl. 13:30 i store ring, hvor den bedste fra hver race dyster om at blive udstillingens bedste hund

Der er fodersække fra PROF. DOG © og gave fra SJD Udstillingen til de fire bedste hunde på dagen i Best i Show

BIS dommer 2024 er Jessie Borregaard Madsen

Der er fodersække til BIR og BIM i hver race samt en prøvepose til samtlige deltagere sponsoreret af PROF. DOG ©

Tilmelding til udstillingen foregår via hundeweb.

Sidste frist for tilmelding er 27. maj 2024

Der kan tilmeldes i alle klasser (undtagen mellemklasse)

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte udstillingens kasserer Marrit Stærkær tlf. 40 58 60 36 eller kennelstaerkaer@gmail.com

Klubberne har inviteret følgende dommere:

– Dansk Pointer Klub: H.P. Clausen

– Langhårsklubben: Hans Bilde Sellerup

– Dansk Breton Klub: Winnie B. Larsen

– Korthaarklubben: Carsten Birk

– Dansk Vizsla Klub: Tomas Rohlin

– Dansk Weimaraner Klub: Hans Bilde Sellerup

– Dansk Münsterländer Klub: Erling Kjær Pedersen

– Dansk Irsk Setter Klub: Lisbeth Bo Strunck

– Dansk Ruhår Klub: Christina Dyna Rasmussen

– Dansk Gordon Setter klub: Lisbeth Bo Strunck

– Engelsk Setter Klub i Danmark: Jessie Borregaard Madsen

– Dansk Drentsche Patrijshond Klub: Gunnar Jensen

– Klubben for Gamle Danske Hønsehunde: Hanne Laine Jensen

– Klubben for Jagthunde uden Specialklub: Hans Bilde Sellerup (kun gruppe 7 racer kan deltage)

Der må ikke opstilles telte ved ringene – startnummer sendes på mail ca. 1 uge før udstillingen

Der tages forbehold for ændringer – Udstillingen følger DKK’s udstillingsreglement

Udstillingen foregår ved Vissenbjerg Hallerne, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg. Der kan med fordel parkeres på de tilstødende villaveje

Nyt 2024 – Barn & Hund

For alle børn op til 18 år Tilmelding på dagen

Mere info inden udstillingen

ALLE ER VELKOMMEN SOM TILSKUERE PÅ DAGEN!

DANSK RUHÅR KLUB

www.ruhaar.dk

Formand

Jens Toft Nielsen

Fjellebrovej 11, 5750 Ringe Tlf.: 29 21 85 55

E-mail: formand@ruhaar.dk

Kasserer

Steen Langkjær

Stærevej 13, 3200 Helsinge Tlf.: 53 66 78 40

E-mail: kasserer@ruhaar.dk

Klubredaktør

Vibeke Gude

Mosevænget 8, 7160 Tørring Tlf.: 40 30 35 36

E-mail: jagthunden@ruhaar.dk

Nekrolog, Martin Sundstrup

6.5.1941 – 4.2.2024

Martin Sundstrup sov stille ind i sit hjem i Vejrumbro primo februar. Efter år med forskellige sygdomme ville kroppen ikke mere… han så at sige mistede pusten.

Martin arbejdede som landmand og senere på Viskum Savværk, hvor han var udsat for en alvorlig arbejdsulykke, som kom til at påvirke ham resten af livet. Han boede i Vejrumbro i nærheden af Nørreådalen hele sit liv. Han og Elsa overtog i 1965 den gamle station og posthus i Vejrumbro – et sted Elsa passer med stor flid den dag i dag. Martins kræfter slog ikke til det seneste årti – men hjemmepleje og Elsa´s omsorg gav ham et godt liv. Sammen fik de børnene Hans og Bodil.

Man kan ikke undgå at tale om jagt og hunde i forbindelse med Martins interes-

Vil du på markprøve 4 dage i streg?

– så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 27., 28., 29. og 30. september 2024.

Dansk Ruhår Klub afholder efterårsmarkprøver ved Grindsted, Varde og Herning.

Den 27., 28. og 29. kan du stille i unghunde- og åben klasse. Den 28. og 29. kan du stille i vinderklasse. Den 30. kan du stille i brugsklasse

Der kommer flere informationer senere, så følg med på ruhaar.dk

ser og aktiviteter – disse ting betød alt for ham. Inspirationen kom fra en gammel nabo, som havde en Ruhåret Hønsehund. Den var Martin var meget optaget af. Naboen hjalp ham med at finde hans første Ruhår, som hed Fyr. Han solgte den efter et par år, idet den ikke honorerede Martins krav til eksteriøret. Alle der kendte Martin vil vide, at eksteriøret betød meget for ham.

Herefter gik årene med flere hunde –såvel hanhunde som tæver. Af de der levede op til hans idealer og blev flot præmieret, kan nævnes Misha, Rico, Frammerslevs Hof.

Hof var en flot repræsentant for racen og en del tæver kom besøg. Personligt fik jeg glæden af at føre Hof for Martin

Her et minde fra Tolne med en kastestangspokal

(Martins arbejdsulykke gjorde, at han ikke kunne gå tilstrækkeligt i marken) - og vi kom sågar til DM… det betød rigtig meget for Martin. Selv deltog Martin tidligere på diverse udstillinger, markprøver, schweissprøver og Vand og Slæb.

For Martin var det ikke nok at hunden var dygtig, den måtte også være en pryd for øjet. Helst uden for megen tysk blod og for enhver pris ikke sort. Det pointerede han ofte. Udenfor udstillingstiden skulle hunden være soigneret og trimmet, med andre ord, se ordentlig ud. En utrimmet ruhår, som man ofte mødte tidligere, rystede han på hovedet af.

Martin var meget optaget af schweisshunde og arbejdede sammen med Torben Barkholt og Carsten Batzlaff.

Dette førte til starten på schweisshunde arbejdet (register) - i år for 50 år siden.

Martins bedste schweisshund var Rico og med denne opnåede han at blive tildelt en værdsat nål for 25 positive eftersøgninger, hvilken var et relativt stort antal dengang.

Martin tog personlig uddannelsen til schweisshundedommer.

Martin gik på jagt hele livet – det betød alt for ham. I en lang årrække var han

formand for Tange Bjerringbro Jagtforening og stedet vi elskede dengang hed Tange Skovgård. Der har Martin brugt mange timer sammen med jægere og hundefolk fra det midtjyske. Et fællesskab han værdsatte meget højt. Alle vore bestyrelsesmøder gennem en lang årrække kulminerede hvert hos Elsa og Martin. Her var der altid god mad og et herligt humør.

En kop kaffe og rundstykke har gennem de senere år været min livsnerve til Martin (og Elsa) og hvor har vi hygget mange

Ruhårklubbens hovedprøve 2024 – Prøvesucces med “alle gode gange tre”

Vi har for få timer siden afsluttet årets forårshovedprøve for vores skæggede jagthunde, og evaluerer nu med refleksioner og gjorte erfaringer.

Jeg hører allerede, at mange er fyldt op med fantastiske gode oplevelser, fået sol i ansigtet, gået mange tusinde skridt i marken, set og mærket markvildtet på nær hånd sammen med de bedste hundefolk.

Dansk Ruhår Klubs tredje forårsprøve på de Sjællandske terræner er gennemført - og med stor succes på alle måder. Det er jo noget vi håber og arbejder efter i alle forberedelserne op til prøven. Men også noget vi ikke helt tør tro, før dagene er bragt til ende. Alle involverede har lidt uro i maven indtil sidste trut i jagthornet med Jagt Forbi er blæst. Men i år blev det, vist nok for første gang, med fanfaren for Ruhåren, som afrunding fra de dygtige jagthornsblæsere, som fulgte prøven i weekenden. Tak til jer for uforglemmelige rene toner fra morgenstunden og som afslutning på dagens afprøvninger.

Når netop denne prøve blev en stor succes- og måske større end de foregående år, så skyldes det alt med vind, vejr, vildt og vilje gik op i en højere enhed.

Der skal lyde en stor tak til lodsejere, terrænledere, dommere, hundeførere fra ind- og udland og ikke mindst alle dem, som har serviceret og beværtet os over de tre dage.

Ligeledes tak for samarbejdet med bestyrelsen i processen, som har vist tillid

og troen på at vi kunne gentage det store arrangement igen i år.

Her følger lidt fakta fra prøvedagene, og især bevis på hvor godt det går med vores markvildt på de terræner, som landmænd passer godt på for vildtets skyld. Alle vores terrænledere har talt og observeret det vildt de så på de mange ekvipager med hundene.

Ca. 185 hunde deltog over de tre dage i åben kl., unghunde kl. og vinderklasser. I gennemsnit har der med 372 rejsninger af fugle været ca. to gange fugl(e) pr. hund.

135 hunde i kvalitetsklasser opnåede 43 præmieringer – en præmiering på 32 % af deltagende hunde. Det kan alle kun være meget tilfredse med.

Vildt set på dagen: – 227 agerhøns par – 53 agerhøns singler – 91 fasaner – 1 sneppe (som gav præmiering) – over 250 harer og mange rådyr

Årets hattrick kan kun gentage sig hvis motivation og engagement holdes i gang. Det gælder også i perioden frem til næste forberedelse starter om et halvt års tid.

Så hvis nogen sidder med gode ideer til nytænkning og forbedringer, så byd gerne ind til teamet. Selvom alt gik godt også denne gang, så er der altid plads til fornyelse.

De bedste jagtlige hilsner

Prøveleder foråret 2024 - John Vinsbøl

timer på ”stationen”. Nu må vi ta´ kaffen uden din livsledsager Elsa.

Men når snakken falder på ham – og det vil den naturligvis gøre hele tiden – så mindes vi Martins smittende og hjertelige latter.

Æret være Martins minde Erik P

Championfremvisning

Af Bestyreælsen

Inden vores generalforsamling 27/4, holder Dansk Ruhår Klub avls- og championfremvisning, for at vise vores dejlige hunde frem for hinanden.

Fremvisningen starter kl. 10.30 og er for både hanner og tæver, der fremgår af Dansk Ruhår Klubs avls- og championregister. Der vil blive lavet og uddelt et katalog med billede over dagens hunde, og deres resultater.

Så har du en hund i klubbens avlsog champion register - måske skal du have et kuld hvalpe? – Så kom og vis den frem, så hvalpekøberne kan se hvad der gælder!

Skriv til udstilling@ruhaar.dk med hundens stambogsnummer, et godt billede og eventuelt et kort skriv om hunden, for at melde til.

Foto: Cecilia Byrnak

Kommende aktiviteter i DRK områderne

OMRÅDE VENDSYSSEL

Kontakt: Per Henriksen

Nørre Alle 3, 9530 Støvring Tlf. 22173653 / himmerland@ruhaar.dk

Schweissprøve

+ Fredag 3. maj kl. 8.30

Skørping jagtforenings klubhus, Gerdingvej 52, 9520 Skørping. Tilmelding på Hundeweb senest d. 24/4.

Max 2 hold. Prøven er åben for andre racer, i henhold til schweissprøvereglerne.

Der kan tilmeldes i 400m/3t, 400m/20t, 1000m/20t og 1000m/40t. Ingen mulighed for rapport. Dommere: Dan Vestergaard og Jørgen Jensen.

Der kan købes øl og vand, samt bestilles grillpølser ved ankomst, som serveres ved prøveafslutning og diplomoverrækkelse. Prøveleder: Per Henriksen, tlf. 22173653, E- mail: perhenriksen2@gmail.com

OMRÅDE HERNING

Kontakt: Jesper Kjelds Søholt Allé 36, 8600 Silkeborg Tlf. 61201699 / herning@ruhaar.dk

Klubaften med foredrag

+ 11. april 2024 kl. 19 Ørre-Sinding Jagtforenings klubhus, Bindstowvej 16, 7400 Herning For mere info se hjemmesiden.

Ræveslæbsprøve + Søndag 21. april kl 9.00

Sunds Jagtforenings klubhus, Krusbjergvej 12, 7451 Sunds Max. antal deltagere: 10. Tilmelding: på Hundeweb senest 11.04.24

Fælles afslutning med overrækkelse af diplomer og fælles spisning (godt fra grillen og drikkevarer).

Prøveleder: Bjørn Barslund 21211366; Jesper Hjort Sørensen 20984413

OMRÅDE FYN

Kontak: Hanne Buhr Tlf. 22643686 / fyn@ruhaar.dk MobilePay 358075

Tilmelding til alle aktiviteter i Område Fyn skal ske til fynruhaar@gmail.com

Schweissdag på Ørnfeldt Gods + Søndag 5. maj kl. 9.00

Mødested: Ørnfeldtvej 102, Kølstrup, 5300 Kerteminde. Pris: 175 kr. for medlemmer af DRK (eller anden SJD-klub), pris

ikke-medlemmer: 275 kr. Der betales på dagen på MobilePay. Vi starter med fælles morgenmad. HUSK kaffe og madpakke! Introduktion til sporarbejde af en instruktør, som har stor erfaring med schweisshunde og hundens oplæring indenfor sporarbejde. Behandling af blod, mv. - sporene lægges sammen med hundeførerne. Senere går hver enkelt hundefører sit eget udlagte spor. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage på denne dag. Hundeførere og hunde, der ikke tidligere har deltaget på dette kursus, har fortrinsret ved tilmelding! Og naturligvis har medlemmer af Ruhårklubben fortrinsret. Er der plads er andre racer velkommen. Tilmelding senest den 1. maj.

OMRÅDE NORDSJÆLLAND

Kontakt: Lars Due Nielsen, Høbjerg Hegn 4, 3200 Helsinge Tlf. 81211718 / nordsjaelland@ruhaar.dk

Apporteringstræning + Fra torsdag 6. juni til 25. juli For alle stående racer, ruhår hønsehunde har fortrinsret.

Mødested: Daverød Dam, Hornbækvej mellem Tikøb og rundkørslen på Helsingørvej. Pris 500 kr. for 8 torsdage. For at deltage skal hunden have gennemført et grundlæggende apporteringskursus og være nogenlunde fortrolig med at apporterer vildt. Den skal gå villigt i vandet. Vi træner med fuglevildt, ræv og kaniner. Der vil være mulighed for instruktørhjælp i begrænset omfang, men træningen er i høj grad lagt an på selvtræning i de enkelte discipliner. Maksimalt plads til 10 hunde. Vi slutter af med en SJD udvidet apporteringsprøve og en SJD almindelig apporteringsprøve, begge anerkendte.

Tilmelding til Lars Nielsen 8121 1718

OMRÅDE ROSKILDE:

Kontakt: Anders Stisen Pittersen

Tlf. 30460248 / roskilde@ruhaar.dk

Områdemøde i DRK Roskilde + Onsdag den 17. april

Mere info se hjemmeside

Apporteringstræning

+ 10 onsdage,0 24. april til 26. juni Mødested: Højvangsvej 19, 2640 Hedehusene. Mødetid: Kl. 18.30 Let Øvet/Mellemhold og Kl. 19.30 Øvet/Meget Øvet

Målsætning for holdene: Let Øvet/Mellemhold: der arbejdes hen imod den lille apporteringsprøve. Det er en forudsætning at grunddressuren er rimelig på plads og at arbejde med dummys er påbegyndt. Øvet/meget øvet: der arbejdes hen imod den udvidede apporteringsprøve. Det er en forudsætning at hunden kan det grundlæggende apporteringsarbejde og er fortrolig med at håndtere vildt.

Max. 10 hunde pr. hold

Tilmelding til roskilde@ruhaar.dk HUSK at oplyse medlemsnummer, navn på både fører og hund, samt ønske om hold. Medlemmer af DRK har fortrins ret, hvis der er ledige pladser, fylder vi op med fører uden medlemskab.Pris: kr. 700 som bedes overført til områdets kontonummer 9570-13517061 ved tilmelding.

Evt. spørgsmål kan rettes til Anders på tlf. 30460248

OMRÅDE NYKØBING FALSTER

Kontakt: Bjarne Larsen Ørslevvej 225, 4735 Mern

Tlf. 40585754 / nykobing@ruhaar.dk

VSA træning

+ 4. og 11. juni

Bursø, Mallehøjvej 4930 Maribo + 18. og 25. juni

Reersø, Reersøvej, 4990 Sakskøbing + 2. og 9. juli

Nr.Listrup og Vedby Fritidsområde. + 16. og 23. juli

Mogenstrup grusgrav, Bøgesøvej, 4700 Næstved.

Mødetid: 18.30 undtaget d. 23. juli, hvor det er 17.30 og der afsluttes ved grillen. Påkrævet og bindende tilmelding til Majken Staal på SMS 42331842, seneste lørdag før hver træning.

Pris: Kr. 60.- pr. gang. Max 15 deltagere pr. gang. Der kan kun tilmeldes til en træningsaften af gangen.

Mere info om alle aktiviteter findes på klubbens hjemmeside.

KORTHAARKLUBBEN

www.korthaarklubben.dk

Formand

Niels Erik Kromann

Østerhovedvej 1, 7323 Give Tlf.: 40 36 18 61

E-mail: formand@korthaarklubben.dk

Kasserer

Jakob Røjkær Pedersen

Viborgvej 265, 7500 Holstebro Tlf. 27 52 33 45

E-mail: kasserer@korthaarklubben.dk

Klubredaktør

Søren Roloff

Københovedvej 2b, 6630 Rødding Tlf. 40 26 39 42

E-mail: klubredaktor@korthaarklubben.dk

Korthaarklubbens Generalforsamling

2. marts afholdtes klubbens generalforsamling i Ejbyhallen der var fremmødt 59 stemmeberettigede.

Som dirigent blev foreslået Jimmi Poulsen som blev valgt, han udførte hans opgave til fulde og generalforsamlingen blev afviklet i en god og ordentlig tone.

Formandens beretning kom godt omkring årets gang i klubben.

Jakob Røjkær Pedersen skulle som klubbens kasserer for første gang fremlægge klubbens regnskab.

Året har været præget af at klubben har skullet spare hvilket også kunne ses på årets resultat, men pilen begynder så småt igen at pege i den rigtige retning.

Forår

Foråret er godt i gang og på nuværende tidspunkt er markprøvesæsonen ved at gå på hæld.

Der er dog stadig stor aktivitet hen over sommeren, gå ind på klubbens hjemmeside og se hvad den lokale aktivgruppe kan tilbyde. Der er masser af muligheder for at vedligeholde træningen eller få hjælp hvis der er behov for det.

Hen over sommer er der både SJD udstilling i Vissenbjerg den 9. juni og Bredsten udstilling i august.

Har man en god fortælling eller oplevelse man gerne vil dele her i bladet er man velkommen til at sende det til klubredaktøren.

Til bestyrelsen var der ud over de to siddende medlemmer en kandidat fra forsamlingen.

Efter stemmerne var talt op var der genvalg til Freddy Madsen og Anders Røjkær Pedersen blev valgt ind i stedet for Søren Roloff.

Som afslutning blev diverse årspokaler uddelt og Ellen Jørgensen fik tildelt guldhunden.

Klubben søger stadig en pokalansvarlig så hvis nogen har mod på at tage det job så giv bestyrelsen et praj.

Kontaktfolk i klubbens aktivgrupper

AKTIVGRUPPEN VENDSYSSEL

Kontaktperson: Grethe Poulsen, Holtevej 140, 9700 Brønderslev, Tlf.: 23 44 66 02 vendsyssel@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN AALBORG-OMRÅDET

Kontaktperson: Bjarne Jacobsen, Bragenholtvej 50, Langholt, 9310 Vodskov

Tlf.: 98 25 75 38/20 28 94 69 aalborg@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN AARHUS OG OMEGN

Opdelt i fem mindre områder...

Område 1 Djursland:

Kontaktperson: Mogens Andersen, Bønnerupvej 13, Bønnerup, 8585 Glesborg

Tlf.: 61 74 17 06 aarhus-omraade1@korthaarklubben.dk

Område 2 Viborg og omegn:

Kontaktperson: Jakob Røjkjær Tlf.: 27 52 33 45 aarhus-omraade2@korthaarklubben.dk

Område 3 Silkeborg og syd for A15:

Kontaktperson: Flemming Gosvig, Engparken 7, Skovby, 8464 Galten Tlf.: 22 52 31 24 aarhus-omraade3@korthaarklubben.dk

Område 4 Trekanten - Midt: Kontaktperson: Pt. ingen, aarhus-omraade4@korthaarklubben.dk

Område 5 Århus og omegn:

Kontaktperson: Jørgen Virring Jensen Skårup kirkevej 2, Fruering, Skanderborg Tlf.: 86522695 aarhus-omraade5@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN MIDT- OG VESTJYLLAND

Kontaktperson: Uffe Jacobsen, Hvingelvej 3, Hee, 6950 Ringkøbing Tlf.: 61 28 50 32 midtogvestjylland@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN SYD- OG SØNDERJYLLAND

Kontaktperson: Mogens Tastesen, Nederjerstalvej 1, 6541 Bevtoft Tlf:. 61 66 92 38 sonderjylland@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN FYN

Kontaktperson: Gitte Schmidt Pedersen, Tlf.: 61 71 54 88 fyn@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN KØBENHAVN

OG OMEGN

Kontaktperson: Flemming Djarn, Ankerstræde 19, 4682 Tureby Tlf.: 23 10 27 27, kobenhavn@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN STORSTRØMMEN

Kontaktperson: Majken Staal, Klokkevangen 20, 4983 Dannemare

Tlf.: 42 33 18 42 storstrommen@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN

STUDIEKREDSEN AF 1968

Kontaktperson: Ib Hansen

Karsholtevej 35b. 4293 Dianalund Tlf.: 40 20 53 12 studiekredsen@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN BORNHOLM

Kontaktperson: Christian Grønbjerg, Lærkevej 10, 3782 Klemensker

Tlf.: 56 96 66 26 bornholm@korthaarklubben.dk

DANSK

MÜNSTERLÄNDER KLUB

www.dmk-online.dk

Formand

Christian Nøhr Hansen

Engholmvej 13, 4000 Roskilde

Tlf.: 23 30 02 03

E-mail: cnh@post.tele.dk

Kasserer

Rasmus Thuesen

E-mail: kasserer@dmk-online.dk

Klubredaktør

Henriette Andersen

E-mail: aikokleiner@gmail.com

Skovfugleprøve

Tekst og fotos: Mona Horsted Storgaard

For første gang skulle jeg gå med min egen hund på skovfugleprøve. Jeg har tidligere været så privilegeret at måtte låne en af mine skønne hvalpe og en af min fars hunde.

Det at gå med sin egen hund er en stor oplevelse. Jeg kender hver en detalje på

Nyt fra formanden

Nu er markprøver, avlstest, schweissprøver godt i gang. Jeg håber, at alle I medlemmer som tager afsted på prøver, har fået eller får nogle gode oplevelser med jeres hunde.

Vi har lige holdt vores årlige udstilling i Gelstedhallen. Her var tilmeldt 64 hunde. Som de foregående år et flot gennemført arrangement. Dejligt at møde så mange medlemmer. Tak til udstillingsudvalget.

Tilbage i 2022 var jeg rundt til formandsmøder i hele landet. Her talte vi om fremtidens prøver. Hvad I medlemmer gerne ville have anderledes, og hvad der ikke skulle ændres. I februar 2023 afleverede alle de kontinentale klubber deres ønsker i SJD. Her blev det besluttet at starte op med at se på markprøverne –Kvalitetsklasserne.

Der blev nedsat et arbejdsudvalg i foråret 2023. Nu er det første udkast til prøveregler ved at være klar for åben klasse. De regler vil blive sendt i høring nu i 2024. Der vil blive afholdt nogle yderligere test, så reglerne kan blive godkendt på Repræsentantskabet i november 2024 og være gældende fra foråret 2025.

På vores generalforsamling den 12. maj 2024 vil jeg sammen med vores repræsentant gennemgå de overordnede linjer for de nye regler.

Som jeg lige skrev, og som I sikket har set på hjemmesiden, vil vores generalfor-

ham, hver en stærk og svag side vi har. Mit mål var at være med i mindst 3 minutter, - ikke fordi han er ulydig, det er han faktisk ikke, medmindre der kom råvildt, og jeg ikke kunne se ham, så vil han jagte med fuld hals, det betvivler jeg ham ikke, ha ha.

Vi starter ud i noget nyplantet Lærke kultur, hvor vinden er meget svag. Jeg prøver hele tiden at se, hvad der sker, - tænk hvis han fik stand, uden jeg opdagede det (han havde klokke på, så man kunne jo nemt høre ham). Jeg følger ham hele tiden, og jeg får, som dommeren fortæller mig bagefter, sat begrænsninger for ham, som er unødvendige, da han jo

samling blive afholdt den 12. maj 2024 i Ejby hallen.

Hvis I ved, at I har været medlem i 25, 40 eller 50 år så send gerne en mail til vores bestyrelsesmail: bestyrelse@dmk-online.dk. I forbindelse med generalforsamlingen uddeler vi også sølv- og guldnåle, til medlemmer som har ydet en stor indsats for vores klub. Så hvis I syntes, der er en ildsjæl, der fortjener en udmærkelse så send navnet til mig eller på vores bestyrelsesmail.

Jeg håber, at mange vil komme til vores generalforsamling.

Så til sidst er det en fornøjelse, at vores Holdapportering er på plads. På DMK Facebook side og vores hjemmeside kan I læse mere om arrangementet.

Knæk og bræk!

Med venlig hilsen Formanden

går i super god kontakt. Jeg tager alle ord til mig og kan sagtens selv se det. Jeg tror måske bare, jeg var så obs på, at intet måtte gå min næse forbi, og ja det er jo ikke første gang, jeg hører, at jeg gerne vil kontrollere ham lidt rigeligt – det er vist en dårlig vane.

Vi kommer ud i vores 2 slip i noget mose, hvor vandet er ret højt, og hans søg bliver meget “Mor præget”, og han går her lidt for tæt på mig. Jeg er bevidst om, at snepperne der evt. skulle være, ville sidde i de tætte små beplantninger, og jeg får ham sendt i dem hele tiden - bum stram stand, vi får rejse ordre, og ud kommer en bekkasin, alt ok men denne

Foto: Thomas Byskov

tæller desværre ikke, men pulsen sprang da fra 60 til 400 ret hurtig. Vi går videre, og han søger godt for mig, stadig lidt morsyg men det er ok i betragtning af hans unge alder, syntes jeg. Bum sku, stand igen, han står nu med næsen mod mig, og Gorm spørger, “kan du få ham til at rejse den vej?” – “ja, ja, det tror jeg da sagtens”, pistolen hæves – jeg giver rejse ordre, han avancere villig, og ud kommer der en sneppe, bang skud og acceptabel ro i opflugt. Han fik lidt store ører og øjne efter den dejlige fugl – og min puls steg igen denne gang til 600, og jeg var så stolt af den unge mand, at blive præmieret på en skovfugleprøve, som for mig er så meget lig med jagt, er kæmpe stort - tak.

Dommerens ord:

Marcel slippes i nyplantning og Lærke kultur i svag modvind. Anlægger et passende stort areal dækkende søg med gode brede udslag i høj fart i en smuk stil. Der er god kontakt til føreren. Føreren er dog slem til at gå efter hunden ind i terrænet og søget bliver så noget ustruktureret med en del forkerte vendinger. Kobles. Afprøves i anden omgang i tung eng terræn med krat og spredt bevoksning i svag sidevind. Søget bliver her noget småt og med farten i det mindste. Opnår stram stand avancerer villigt på ordre og rejser præcis bekkasin, senere smuk stram stand ved krat, avancerer villigt på ordre og rejser præcis sneppe og der er acceptabel ro i opflugt og skud. Har været lydig, men pga. søget i dag... 2. Præmie

DMK-områderne

Neden for er en oversigt over kontaktpersoner i de enkelte DMK-områder. Aktiviteter i områderne kan ses på dmk-online.dk og i klubbladet Münsterländeren.

OMRÅDE KØBENHAVN

Kontaktperson: Ulrik Bach Pedersen, Bregnevej 8, 4652 Hårlev

Tlf.: 20 20 58 55

E-mail: ubp@pedersen.mail.dk

OMRÅDE MIDT OG VESTSJÆLLAND

Kontaktperson: Christian Nøhr Hansen, Engholmvej 13, 4000 Roskilde

Tlf.: 23 30 02 03

E-mail: cnh@post.tele.dk

OMRÅDE STORSTRØM

Kontaktperson: Jeanne Thamsen, Listrupvej 1, 4863 Eskilstrup. Tlf.: 24 49 72 42

E-mail: skovtroldene@hotmail.com

OMRÅDE NORDSJÆLLAND

Kontaktperson: Niels Laugesen, Gefionsvej 78, 3000 Helsingør

Tlf.: 31 35 30 06

E-mail: sleiny2k@gmail.com

OMRÅDE FYN

Kontaktperson: Lars Pedersen, Østergade 7, 5881 Skårup

Tlf.: 62 23 25 50/23 80 80 67

E-mail: larstine@skaarupmail.dk

OMRÅDE NORDJYLLAND

Kontaktperson: Jens Brandt Andersen, Kystvej 118, 9490 Pandrup

Tlf.: 20 93 16 96

E-mail: jensbrandtandersen@hotmail.com

OMRÅDE THY/MORS

Kontaktperson: Carsten Mogensen Eriksen, Grønlundsvej 4, 7700 Thisted Tlf.: 60 65 69 90

E-mail: carstenoggudrun@hotmail.com

OMRÅDE HIMMERLAND

Kontaktperson: Niels P. Greve

Hedegårdsvej 17, 9670 Løgstør

Tlf.: 5050 5462

E-mail: info@kennelgrevegaarden.dk

OMRÅDE VIBORG

Kontaktperson: Tage S. Nielsen, Långawten 34, Frausing, 8643 Ans By Tlf.: 21 22 32 62

E-mail: tage@dmk-viborg.dk

OMRÅDE HOLSTEBRO

Kontaktperson: Svend Aage Poulsen, Østrehovedgade 23, 7560 Hjerm Tlf.: 29 42 48 75

E-mail: svendaage01@gmail.com

OMRÅDE ÅRHUS/GRENÅ

Kontaktperson: Pia Nielsen, Slettenvej 12, 8586 Ørum Djurs

Tlf.: 24 61 19 35

E-mail: hundeweb@gmail.com

Området henviser til aktiviteter i område Østjylland eller Djurslands Jagthundeklub på djurslandsjagthundeklub.dk

OMRÅDE ØSTJYLLAND

Kontaktperson: Flemming Borregaard

Andersen, Ajstrupvej 67, 8340 Malling Tlf.: 29 22 75 97

E-mail: Flemming.b.andersen@jci.com

OMRÅDE HERNING

Kontaktperson: Verner Vestergaard, Nørholmvej 11, Hoven, 6880 Tarm Tlf.: 75 34 32 61 / 60 49 02 09

E-mail: vvhojager@mail.dk

OMRÅDE ESBJERG

Kontaktperson: Mona Horsted Storgaard, Karl Jensens Vej 16 Tlf.: 21 92 00 30

E-mail: jagtlysten@gmail.com

OMRÅDE SØNDERJYLLAND

Kontaktperson: Charlie Lemtorp, Sydvej 2, 6470 Sydals Tlf.: 51 88 20 07

E-mail: cl@energicharlie.dk

OMRÅDE BORNHOLM

Kontaktperson: Kim E. Pedersen, Violvej 8, 3720 Aakirkeby

Tlf.: 21309634

E-mail: kim.eilif.pedersen@brk.dk. Aktiviteter annonceres på facebookgruppen “Stående hunde Bornholm”

KLUBBEN FOR GAMLE DANSKE HØNSEHUNDE

www.gdh.dk

Formand

René Ahm-Hansen

Møllevangen 125, 8450 Hammel

Tlf. 60 67 77 78

E-mail: rene@ahm-hansen.dk

Kasserer

Iver Krogh

Bramdrupvej 90, 6040 Egtved

Tlf. 40 92 44 54 / 75 55 32 02

E-mail: iverkrogh@gmail.com

Klubredaktør

Lisbeth Ahm Hansen

Møllevangen 125, 8450 Hammel

Tlf. 60 67 77 76

E-mail: lisbeth@ahm-hansen.dk

Formandens spalte

Det er sådan en fornøjelse, at se alle de aktiviteter, der har været rundt omkring landet her det tidlige forår 2024. Jeg har noteret mig både marktræninger i alle regioner, kaningårdstræning, ringtræning, agerhønsetælling på Ærø osv. Det er rigtigt glædeligt, for ud over at opkvalificere både hunde og deres førers kompetencer, så er alle aktiviteterne også med til at skabe gode netværk blandt GDH-folk – såvel lokalt som nationalt – ja nogle netværk rækker også uden for landets grænser.

Fornyeligt havde Lisbeth og jeg den glæde at opleve nogle af fornøjelserne ved sådan et netværk. I forlængelse af en uges arbejde London i, besluttede Lisbeth og jeg at tage et par fridage i den engelske hovedstad. Pludseligt tikkede en besked ind fra Jo og Knud Madsen, der bor syd for London. De spurgte om vi havde tid og lyst til at mødes over en øl. Selvfølgelig havde vi lyst – og tiden fandt vi. Knud googlede sig hurtigt frem til en Pub i nærheden af vores hotel, hvor også hunde var velkomne – som sagt så gjort. Knud og Jo kom direkte fra jagt. Og efter de havde kæmpet sig igennem trafikken mødtes vi på ”Leinster Arms”, hvor vi fik udvekslet rigtigt meget hundesnak m.m. over en pint eller to. Det er virkeligt inspirerende at tale med Jo og Knud og mærke deres passion for den Gamle Danske Hønsehund i England. Der er ingen tvivl om at de begge og deres hunde

er fremragende ambassadører for vores gode Gammel Dansk Hønsehund på den anden side af Nordsøen. Vi glæder os til, når vi engang har vores egne hunde med til England en dag.

For et par år siden satte bestyrelsen gang i et arbejde med at rette eksteriørdommernes opmærksomhed på race standarden FCI 281. Processen er beskrevet i et tidligere nummer af Jagthunden. Kort fortalt har bestyrelsen, avlsrådet og udstillings udvalget i samarbejde med to meget erfarne og anerkendte eksteriør dommer, udarbejdet en skrivelse, der uddyber de væsentlige punkter i FCI 281. Denne skrivelse tilsendes alle eksteriør dommer, der skal bedømme vores hunde i en to-årig periode. Dette initiativ har fået meget positiv opmærksomhed.

Henover vinteren fik vi så en henvendelse fra Dansk Hundedommerforening. De vil gerne i samarbejde med os, afholde et dommerseminar for deres medlemmer - FCI anderkendte eksteriørdommere. Det er en glimrende mulighed for endnu engang og i en anden sammenhæng, at sætte fokus på vores skønne Nationale Jagthunderace.

Sidst i april vil Klubben for Gamle Danske Hønsehunde således være vært for dette dommerseminar. Vi glæder os og håber, at der bliver en spændende og direkte dialog mellem eksteriørdommere og os som specialklub. Vi forventer, at det medfører til nogle gode drøftelse, som kan være med til at kvalificere og ensarte eksteriør bedømmelserne af vores hunde.

I februar måned løb 5-klub udstillingerne af stablen. Desværre valgte Jannie Nielsen, den mangeårige-udstillingsleder for Uldum, at trække sig fra tjansen som udstillingsleder. Vi har været meget glade for hendes kyndige og mangeårig erfaring. Heldigvis har Heidi Harbo og Jenny Mikkelsen fra vores udstillingsudvalg indvilliget i at overtage udstillingsleder-tjansen. Det er vi meget glade for. De gjorde et kæmpe arbejde, for at vi alle havde en rigtig dejlig dag. Tusind tak for det.

Årets hund 2023

Hvert år på generalforsamlingen bliver ’Årets hund’ kåret og får tildelt en vandrepokal, der er skænket af Bredbøllefonden. Årets hund er den hund, der opnår det højeste sammenlagte antal points på anerkendte prøver og udstillinger i Danmark i det foregående kalenderår. En prestigefyldt anerkendelse for det gode arbejde man lægger i sin gammel dansk hønsehund!

DKK Racevinder

2023

Titlen som årets DKK Racevinder 2023 for Gammel Dansk Hønsehund går igen i år til Logslund Balto DK13337/2020 med 38 point. Balto opnåede syv flotte placeringer som BIR og en gang som BIM. I sidste nummer kunne i læse om hvordan de sluttede året af med at vinde hele udstillingen i Herning. Stort tillykke til Flemming Pedersen og Tina Nielsen med det meget flotte resultat.

Årets hund pokalen 2023 går meget imponerende igen igen til mark.pr. DK06542/2019 Happy Lu-Danes Alibi med fører Troels Djælund. I 2023 har han kunnet tilføje fuldbrugsprøve på CV’et med en meget flot 2. præmie. Alibi og Troels slutter året af med hele 72 point i seks discipliner. Meget imponerende og sjældent set i GDH-regi!

Stort tillykke herfra

Gammel Dansk Hønsehund – før og nu

Gammel Dansk Hønsehund er en integreret del af Danmarks kulturarv. Den har været en del af det danske landskab i århundreder og er stadig populær i dag, særligt som en jagthund, men også som en familiehund.

Fuglejagt med stående hund var en måde for fæstebønder og gårdmænd at skaffe kød til middagsbordet tilbage i 1700-tallet. Hvis jagthunden gik ud over grænserne på bondens jordlodder risikerede han at blive anklaget for vildttyveri og i værste fald at blive hængt. Men en bonde ved navn Morten Bak fra Glenstrup Sogn mellem Randers og Hobro fremavlede en langsomtgående jagthund ved at krydse jyske gårdhunde med udenlandske racer, sandsynligvis spanske pointere. Racen blev oprindeligt kaldt “Bakhunde” og senere “danske hønsehunde”, før den fik sit nuværende navn. En styrbar hund med en skarp vildtfindernæse, der fandt alt, og en hund med et temperament, der gjorde den nem at opdrage, og som fungerede sammen med familien på lidt plads. I 1800-tallet var racen Danmarks mest anvendte jagthund, og var digterpræsten Steen Steensen Blichers tro følgesvend på jagtture i det jyske hedelandskab. Blicher værdsatte racen for dens jagtegenskaber og selskab. Men dens popularitet faldt, da jagtmetoderne ændrede sig, og hurtigere engelske racer blev foretrukket.

Gammel Dansk Hønsehund er som bekendt en stående jagthund. Den er intelligent og arbejder selvstændigt, men bevarer altid kontakten med jægeren. Den er kendt for sin evne til at arbejde grundigt og i et relativt langsomt tempo. Den skarpe næse, dens rolige temperament, stabilitet, beslutsomhed og mod er højt værdsat af jægeren ligesom viljen til god kontakt og arbejdsomhed er

egenskaber, der er stærkt befæstet i den Gamle Danske Hønsehund.

Gammel Dansk Hønsehund er desuden en formidabel familiehund. Den er blid, rolig og tålmodig. Den knytter sig meget til familien og vil helst være der, hvor familien er. Den er meget kælen og elsker hygge og formår på sin sindige måde at fortælle dig, at den gerne vil have lidt opmærksomhed. Gammel Dansk Hønsehund er en blød hund, så man må ikke være for hård, for så kan den blive usikker og meget stædig. Men med positiv og tillidsfuld træning har du en meget lærevillig hund, der med stor iver gerne vil gøre dig tilfreds!

Med den rette træning kan man få sin Gammel Dansk Hønsehund til at apporterer alt hvad hjertet begærer i al slags terræn og vand.

Men hvad er så den rette træning. Klubben for Gammel Dansk Hønsehund anbefaler træning med positiv forstærkning. Positiv forstærkning er særligt effektiv, fordi den fremmer hundens naturlige instinkter og evner på en måde, der opbygger tillid

og samarbejde mellem hund og ejer. Det er vigtigt at huske, at stående jagthunde er intelligente og sensitive dyr, der reagerer bedst på en blid og tålmodig tilgang.

Positiv forstærkning er en træningsmetode, der fokuserer på at belønne hunden for ønsket adfærd. Det er en del af operant betingning, hvor belønninger bruges til at styrke god adfærd, så hunden bliver mere bevidst om sin adfærd.

Identificer belønningen: Find ud af, hvad din hund elsker mest. Det kan være mad, legetøj, kærlighed, ros eller noget andet, der giver hunden en følelse af nydelse.

Giv belønningen straks efter den ønskede adfærd. Timing er afgørende, da hunden skal forstå præcis, hvilken adfærd der bliver belønnet. Timing kan præciseres ved brug af en klikker. Vær konsekvent med belønningerne. Hvis du belønner en adfærd, skal du gøre det hver gang den adfærd optræder for at styrke læringen.

Når hunden begynder at lære adfærden, kan du gradvist reducere frekvensen af belønningerne og til sidst gøre dem tilfældige, så hunden fortsætter med at udføre adfærden i håb om belønning. For at holde hunden engageret og motiveret, kan du skifte mellem forskellige typer af belønninger. Sørg for at skabe positive associationer med træningsprocessen så hunden synes det er sjovt og ser frem til træningssessionerne.

Rigtig god fornøjelse med din Gamle Danske Hønsehund

LANGHÅRSKLUBBEN

www. langhaarsklubben.dk

Formand

Carsten Lundhøj

Arnkilsmaj 21, Kær, 6400 Sønderborg

Tlf: 20 20 26 76

E-mail: lundhoj@bbsyd.dk

Kasserer

Hans Petter Lauridsen

Bøllundvej 32, 7330 Brande

Tlf: 40 51 56 15

E-mail: askaer.hp@mail.tele.dk

Klubredaktør

Ida Thyssen

Bjellekjærvej 2, 3670 Veksø

Tlf: 20 71 22 68

E-mail: ida.thyssen@hotmail.com

Generalforsamling

Den 25. februar havde Langhårsklubben generalforsamling. Den blev afholdt i Ejby Hallerne på Fyn, som den plejer. 21 stemmeberettigede var fremmødt.

Generalforsamlingen tog 3,5 timer (inkl. kaffe og kage, samt Amerikansk lotteri) og foregik på bedste vis. Nogle syntes generalforsamlingen var meget langtrukken. Det var fordi bestyrelsen havde en masse oplysninger, de gerne ville viderebringe.

Der var rigtig fine gaver sponseret af medlemmerne til det Amerikanske lotteri. Jeg vandt et gavekort på 250 kr. til en jagtforretning, en rigtig fin dummy betrukket med det blødeste kaninskind samt en halv liter skummetmælk og 2 smøreoste

i en pose med et fryseelement. Dette kom fra Barrit Mejeri, som er et af de få andelsmejerier, der er tilbage i Danmark. Produktionen begyndte i 1887. Under punktet Eventuelt var der nogle der skulle hædres med et diplom og en sølveller guldnål. Desværre var nogle af de personer, der skulle hædres ikke dukket op, bl.a. pga. sygdom.

Knud Jørgensen skulle have fem sølvnåle. De fem sølvnåle blev konverteret til en guldnål, fordi der i forretningsordenen står i et af punkterne for tildeling af guldnål: Tildeles for en særlig indsats til gavn for klubben og den Langhårede Hønsehund efter bestyrelsens skøn.

DK05896/2021 Clara III von Buchheim Knud Jørgensen DKCH og DKSCH 2x Sølv

DK00991/2021 Stouby Marks’ Thor Michael Kloster Jeppesen DKCH Sølv

DK02451/2021 Becca v. Silberthal Ida Thyssen DKCH Sølv

DK05896/2021 Clara III von Buchheim Knud Jørgensen Skytte Blochs mindepokal Sølv

DK00987/2021 Stouby Marks’ Ekko Ove Nielsen 1. pr. fuldbrugsprøve Sølv

DK00987/2021 Stouby Marks’ Ekko Ove Nielsen Fuldbrugspokalen Sølv

ZDL566/21 Iska v. d. Dornbeck Leif Hansen Schorlemer HZP Sølv

DK05896/2021 Clara III von Buchheim Knud Jørgensen Schweissprøve 1000 meter / 20 timer, 1. præmie Sølv

DK05896/2021 Clara III von Buchheim Knud Jørgensen Schweissprøve 1000 meter / 40 timer, 1. præmie Sølv

DK17362/2021 Nova Mads Lundquist Schweissprøve 1000 meter / 20 timer, 1. præmie Sølv

40 års jubilæum Dan Esbensen

25 års jubilæum Lis og Erik Jakobsen

Knud med årets hund 2023 - Blocks mindepokal
Erik og Lis Jakobsen
Ida Thyssen
Ove Nieslen

Schweissprøve på Sjælland

Schweissprøven på Sjælland er i et samarbejde mellem Dansk Vizsla Klub og Langhårsklubben, hvorfor medlemmer af disse klubber har fortrinsret.

DATO OG MØDETIDSPUNKT: SØNDAG 21. APRIL 2023, KL.09.00

Mødested: St. Dyrehave på adressen Kirkeltehusvej 8, 3450 Lillerød.

Anmeldefrist: 14. april, kl. 22.00 Tilmelding skal ske på Hundeweb

Hundens papirer skal medbringes på prøvedagen. Dette er inkl. vaccinationsattest.

Regelsæt: DKK schweissprøveregler.

Deltagere: Max 2 hold. Prøven er åben for andre racer, i henhold til schweissprøvereglerne.

Der udbydes følgende spor: 400 m/3 t, 400 m/20 t og 1.000 m/20 t. Ingen mulighed for rapport.

Dommere: Kristian Graversen og Uffe Beck Andersen.

Mad og drikke: I bedes selv medbringe fortæring og drikkelse til dagen.

Prøveleder: Per Stouby, Barsebæk 66, 4300 Holbæk, tlf. 24822624, e-mail: pstouby@hotmail.com

Langhårsklubbens Eksteriørbedømmelse 2024

LANGHÅRSKLUBBEN INVITERER KLUBBENS MEDLEMMER TIL LHK EKSTERIØRBEDØMMELSE LØRDAG, 18. MAJ 2024

Eksteriørbedømmelsens formål er at få en grundigere bedømmelse af hundens grundlæggende kvaliteter, ud fra en Tysk Langhårs jagtlige brug. Udover den generelle bedømmelse bliver der gået i detaljen med kontrol af tænder, højdemåling, øjne, pelskvalitet og temperament, da det er vigtige oplysninger man ikke normalt får på en udstilling. Denne form for udstilling er uden en konkurrencemæssig tilgang, her falder en uerfaren fører ikke igennem. Antallet af hunde begrænses til 15 og der er derfor god tid til den enkelte hund. På eksteriørbedømmelsen bliver hunden bedømt af to FCI godkendte dommere. Langhårsklubbens generalforsamling vedtog ændrede avlsregler, hvor de to DKK-udstillinger kan erstattes med én eksteriørbedømmelse. Det betyder at en hund over 18 mdr. kan nøjes med én eksteriørbedømmelse med mindst Very Good, for at være avlsgodkendt. Resultatet registreres ved DKK og i Langhårsklubbens database.

Unghunde under 18 mdr. får en midlertidig bedømmelse, som kun registreres i Langhårsklubbens database, og skal bedømmes igen når de er over 18 mdr. Læs mere i Kompendie for Eksteriørbedømmelsen

Mødested: Juelsmindevej 52, 5464 Brenderup, Fyn

Mødetid: Lørdag, d. 18. maj kl. 10.00

Dommere: Gunnar Jensen og Hans Bilde Sellerup

Eksteriørbedømmelsesleder: Ida Thyssen

Tlf.: 20 71 22 68 / ida.thyssen@mail.dk

Tilmelding: Hundeweb senest 8. maj. Har man ikke internet, kan man ringe til Ida Thyssen for tilmelding.

Der kan købes øl/vand, kaffe og te. Der kan bestilles sandwich ved at kontakte Ida Thyssen.

HUSK: Stambog og Vaccinationsbevis. Da hundene får kontrolleret tænder og bliver målt på højden, er det godt at træne det på forhånd. Det er også en fordel at lave lidt ringtræning, en hund (og fører) der er forberedt præsenterer sig bedre.

På bestyrelsens vegne Ida Thyssen

Certifikatudstilling i 5-klub regi – Øst

Søndag, den 4. februar blev der afholdt udstilling i Kignæshallen, Jægerspris. Vi har været i Kignæshallen siden 2003 (med sikkerhed, måske var første gang 2002).

I år var Gitte Finnich Pedersen inviteret som dommer til alle racerne og Trine Rotly Lynge var igen ringsekretær.

I alt var tilmeldt to tysk langhår, tre weimaraner, fem drentsche patrijshond, seks gammel dansk hønsehund og 16 vizsla.

Det var de samme to tysk langhår, som deltog sidste år. Sidste år var de hvalp- og juniorklasse. I år var de åben- og brugsklasse.

Dejligt at have drentsche patrijshond med igen. Velkommen tilbage i samarbejdet.

DANSK WEIMARANER KLUB

Formand

www.weimaraner.dk

Brian Visby Hansen

Tokeskovvej 4, Lindebjerg, 5560 Aarup

Tlf. 53 54 15 14

E-mail: formand@weimaraner.dk

Kasserer

Frank Sørensen

E-mail: kasserer@weimaraner.dk

klubredaktør

Lone Otto

E-mail: sekretaer@weimaraner.dk

5-klub udstillinger 2024

Der er godt gang i aktiviteterne

Der er heldigvis godt gang i aktiviteterne rundt om i landet her i foråret, hos Weimaranerne.

Flere har allerede nu annonceret parringer- og andre at der allerede er hvalpe på vej.

Nogle er i gang med at gøre sig klar til de kommende UT prøver, markprøverne er godt igang, andre er gået i gang med at pudse lydigheden af efter jagtsæsonen er slut.

Andre er gået i skoven, nærmere bestemt som Kreds 2 i Jylland, hvor der har været afholdt schweiss-træning over flere weekender, under kyndig vejledning af Anglika Kargo.

Første weekend i februar, traditionen tro afholdes der 5-klub udstilling både i øst og vest.

Lørdag den 3. februar blev der afholdt 5-klub udstilling i Uldum Hallen, og til årets udstilling var der tilmeldt syv korthårede Weimaranere, og tre langhårede Weimaranere.

Dommeren i år var Jessie Borregaard Madsen, som havde afsat dagen til at bedømme vores hunde.

BIR korthåret blev Huntess Dicte, ejer Hanne Bro Hansen og fører var Freja.

Dagens efter i Jægerspris, havde dommer Gitte Finnich Pedersen ligeledes sat

det meste af dagen af til bl.a. at dømme vores hunde.

Der mødte tre weimaraner op på udstilling, en blæsende søndag i februar, men hvilke tre!...

Junior klasse Hanner:

Merakerfjellas Peter W.O. Bentley fik excellent.

Åbenklasse Hanner:

Hot Shoot’s Rambo fik excellent og CK, og blev BIR

Brugshundeklasse Tæver:

MARKPR Sissy ll vom Zehnthof fik excellent, CK og Cert, og blev BIM.

Alle tre hunde gjorde det godt i ringen, og stemningen var høj.

Stort tillykke til alle hunde og fører med de opnåede præmieringer.

På bestyrelsens vegne

Brian Visby Hansen

Huntess Dicte, BIR, med fører Freja og dommer Jessie Borregård Madsen.
Juniorklasse tæver til bedømmelse i ringen.

DANSK VIZSLA KLUB

www.danskvizslaklub.dk

Formand

Per Stouby

Barsebæk 66, 4300 Holbæk Tlf. 24822624

E-mail: pstouby@hotmail.com

Klubredaktør

Randi G. Jespersen Rønnevej 4, 3770 Allinge Tlf.: 28 64 26 86

E-mail: penny.vizsla@webspeed.dk

5-klub udstilling i Uldum og Jægerspris

Første weekend i februar var der udstilling i 5-klub regi. Der var 26 korthåret vizsla tilmeldt i Uldum og 16 i Jægerspris. Det var en hyggelig weekend med mange kendte ansigter men også mange nye, som skulle prøve det for første gang. Der var tre hunde som blev Champions.

Betina Elsbergs hunde blev både BIR (Truntevængets Kahlua) og BIM (Truntevængets Stella Nova) og Bedste Baby (Truntevængets Vesper) begge dage. Hendes Junior tæve fik sit tredje Junior certifikat i Jægerspris og blev Dansk Junior Champion.

Bedste Hvalp i Uldum blev Merete Qvistorfs Qvistorfs Roxette

Bedste Veteran i Uldum blev Per Stoubys Busvizslans Incredible Inuk. Han fik sit tredje Certificat og han blev på dagen både Dansk Champion og Svensk Champion. Han fik også sit første Veteran certifikat.

Dansk Champion blev også Peter Tofts Rønnegaards Wiki. Stort Tillykke til alle!

Per og Inuk
Peter og Wiki

DVK generalforsamling 2024

DVK GENERALFORSAMLING AFHOLDES I VISSENBJERG D. 9. JUNI 2024 EFTER SJD UDSTILLINGEN.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af 2 stemmetællere.

3. Aflæggelse af formandens beretning.

4. Aflæggelse af regnskab til godkendelse og decharge.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

6. Valg af 2 suppleanter.

7. Valg af revisor og suppleant.

8. Behandling af indkomne forslag.

9. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest fire uger før generalforsamlingen.

Sæt X i kalenderen!

DANSK DRENTSCHE PATRIJSHOND KLUB

www.drenteklub.dk

Formand

Knud Flemming Madsen

Borresøvej 10, Sejs

8600 Silkeborg

Tlf.: 40 28 65 65

E-mail: formand@drenteklub.dk

Kasserer

Loraine ten Damme

Allinggårdsvej 120, 8600 Silkeborg

E-mail: kasserer@drenteklub.dk

Klubredaktør

Henrik Bay

Højbjergvej 15, 6800 Varde

E-mail: Henrikbay6800@gmail.com

5-klub udstilling

Scan QR-kode for resultater

Som tidligere annonceret, så er vi igen medlem af 5-klubben. Klubben har netop afviklet 2 certifikatudstillinger i henholdsvis Jægerspris og Uldum (januar/februar).

Flere af vores medlemmer og deres hunde benyttede muligheden for at deltage i disse. Udstillingerne er hyggelige små udstillinger, hvor der er god tid til førstegangs udstillere, og tid til at få bedømt sin hund på bedste måde af dommerne. Alt sammen i en god atmosfære med masser af hygge og tid til at pleje det sociale for både hunde og ejere.

Udstillingen forløb godt og STORT tillykke til de stolte ejere med deres flotte resultater.

Se resultaterne fra de to udstillinger på: www.drenteklub.dk/aktiviteter-resultater/ resultater/2024.aspx eller scan QR kode med kamera på din smart-phone for at åbne resultaterne

5-klubben vil desuden afholde en vinderklasse markprøve forår og efterår, mere info herom senere.

Indskydning af jagtriffel

Selv om vi har stående hunde, kan man jo godt gå på riffeljagt...

Drenteklubben inviterer derfor igen i år alle medlemmer til riffel indskydning den 27. april kl. 10.00 –12.00 på Herning Jagtcenter Bredvigvej 8, Ørre, 7400 Herning.

Vi skyder riflerne ind og derefter er der lidt konkurrence på hjortebanen med en lille præmie til vinderen.

Efterfølgende pølser og brød i jagtstuen hos Conny Madsen.

Pris for deltagelse kr. 150,- der betales på dagen.

Vi arbejder på at få klubbens mobilepay klar, ellers medbring kontanter.

Der sælges øl og vand for kr. 10,-

Drente weekend 2024

Vi vil i år “genopfinde” klubbens Drente weekend, hvor der afvikles prøver, generalforsamling og ikke mindst hyggeligt samvær – mennesker og hunde imellem. Der vil være faciliteter, så skulle det regne hele dagen, så kan vi trække indendørs til generalforsamling og efterfølgende få nogle hyggelige timer sammen med spisning og aftenkaffe, før vi søndag tager til SJD udstilling i Vissenbjerg.

DDPK’s drente-weekend afholdes d. 8.-9. juni og består af en hyggelig weekend for klubbens medlemmer, og andre interesserede, der samles om en eller flere af følgende aktiviteter.

Lørdag d. 8 juni 2024

Kl. 9.00 Morgenmad og indkvartering Kl. 10.00 Afholdelse af apporteringsprøve Kl. ca. 12-14.00 frokost

Kl. ca. 16.00 Afholdelse af generalforsamling den 8. juni 2023 - klubben er vært for kaffe og kage kl. ca. 18.30 Dinner med uddeling af årets apporteringspokal og præmier, uddeling af pokalerne til Årets Unghund 2023 og Årets Hund 2023, samt hyggeligt samvær med amerikansk lotteri.

Der er muligt at overnatte i hytten Ruedam eller i telt, ved Langesøvej 172, 5462 Morud.

Søndag d. 9 juni 2024

Kl. 7: Morgenmad og udkvartering

Kl. 09: SJD udstilling i Vissenbjerg (ca. 15 minutter kørsel fra hytten)

Info om tilmelding til drente-weekend, prøver og info og pokalerne mm følger pr. mail.

DANSK BRETON KLUB

www.breton.dk

Formand

Poul Valdemar Nielsen

Sønderho Strandvej 8, 6720 Fanø Tlf.: 50 50 14 45

E-mail: pvn@uniq.dk

Kasserer

Benny Kuhlmann

Adelgade 113, 5400 Bogense Tlf.: 29 90 72 71

E-mail: bkuhlmann@e-mail.dk

Klubredaktør

Karen Steen

Leestrupvej 24, Hyllede

4683 Rønnede Tlf.: 40 74 71 66

E-mail: 2mas.steen@gmail.com

Bliv klædt på til den kommende marktræning

Af Torbjörn Rantanen Lund-Nielsen

Mange af de tilbud om dressur træning der findes, starter op lige efter nytår og de henvender sig til dem som har hvalpe eller unghunde. Vil man gerne bygge på, så hedder tilbuddet “Udvidet apporteringstræning” Det er der ikke noget forkert i. Det er ofte den lokale jagtforening der afholder disse kurser, hvor de har lejet sig ind i en ridehal eller lignende. Instruktørerne på disse kurser er tilknyttet Danmarks Jægerforbund og deres uddannelses primære fokus er ”Uddannelsen af jagthunden til en effektiv apportør, således at jagten udøves på en lovmæssig forsvarlig måde.” Jeg synes apporteringstræning og lydigheds dressur fint går hånd i hånd. Jeg har dog gået med den tanke, om der ikke kan strikkes et kursus sammen, som er mere målrettet de stående hunde? En form for træning, forud for marktræningen der begynder i februar når jagtsæsonen er slut.

Jeg luftede tanken for nogle stykker og de var med på idéen, så jeg fik planlagt seks træninger i januar og februar. “Lokalet” blev en stor maskinhal hos en landmand. Den er så stor og der er så mange maskiner og andre støjdæmpende ting og sager, at vi kunne fløjte og afgive 6 mm skud uden det blev for voldsomt for hundene.

Ni hunde var tilmeldt og første aften fik vi en snak om forventninger i forhold til mine idéer og at dette var ment som et eksperiment, hvor vi skulle prøve en del ting af.

Generelt, så træner jeg altid ro med distraktioner og her synes jeg, med inspiration fra “placeboard” at man kan bygge endnu mere på, hvis man bruger en form for hundetæppe og dækker hunden af der. Distraktioner var bl.a. tennisbolde som blev trillet og kastet, gå fra hundene og affyre skud og kombinationer af dette.

Fri ved fod med mange retningsskift – har aldrig forstået den med at gå rundt efter hinanden i samme retning og fart. Hundene fejler ikke ens og kan ikke korrigeres uden det laver ravage for dem bagved.

Hjemkald – stopfløjt – her fik variationer og fantasien frit spil, i forhold til distrakti-

oner, tæt på hinanden eller helt på kryds og tværs.

RIOS – ro i opflugt og skud – her kan man bruge baglæns kædning, hvor delelementerne kan trænes hver for sig og sættes sammen. Den største udfordring var egentlig “fuglen” og få skabt en naturtro imitation. Diverse dummyer blev testet og nogle i en dueflusher, men det som fungerede bedst, var en dummy med trevler fra en engangsdug, der var viklet og fastgjort med isolerbånd – se billede. Den har en flagrende lyd, som minder om vingeslag, som trigger hunden på niveau med en levende fugl, når den kastes. Det endte faktisk med at fungere rigtig fint.

Jeg havde en idé om at situationen med “avance” eller rejsning af fuglen kunne stimuleres gennem øvelser, men det var svært at få til at fungere. Idéen var, at hunden skulle gå frem og tage noget den var begejstret for på samme kommando som ved avance. Det kunne være en godbid eller en dummy. Jeg træner det selv fra hvalpen er helt ung i mange forskellige situationer. F.eks. hvor jeg holder den på brystet og kaster en godbid – “Sif……. Jjjjjjjjjjjaa!!” og slipper taget. Det kom ikke rigtig til at fungere, men ambitionen om at finde en metode lever stadig. Kunne det så også bruges på en hund der er træg i at rejse, vil det være rigtig godt.

På en skala fra 0 til 10, vil jeg sige vi havnede på en 7-8 stykker på, hvordan træningen fungerede. Det var et eksperiment og skal helt sikkert gentages til næste år og med de erfaringer vi har fået, kan der komme mindre forsøg og mere struktur på de enkelte øvelser.

Apropos lydighed, så har vi haft meget positive tilbagemeldinger på at vi bruger 10-15 minutter på nogle grundlæggende dressurøvelser inden vi går i gang med at træne apporteringsøvelser. En ny idé er at vi skal starte med øvelser inden vi træner på marken. Lige få hunden “på plads” med nogle stop og hjemkaldsøvelser på afstand.

Sidder du med en god idé som du tænker vi kan bruge, så lad mig det endelig vide. torbjornln@gmail.com

Rapphönsen väntar på oss!

Af Mats Ryderheim, Malmö

Det är lördagen den 17 februari. Vi är tre svenska bretonägare, som tar bilen över bron och styr kosan ner till St.Tårnby, strax söder om Köge. Vi har avtalat med kennel Stevnsåens att få träna våra hundar. Vi vet vad som väntar oss, finfina rapphönsmarker. Tidigare år har vi haft minst ett par rapphöns i varje släpp! Sanslöst bra! Dessa marker, med naturligt levande rapphöns, har ingen motsvarighet i Sverige.

Först lite morgonmad. Sedan bär det iväg. Våra tre bretoner är 2,3 och 4 år gamla. Ytterligare tre danska bretoner ansluter. De första släppen sker på en isådd stubb. Vår ciseron Poul säger att här finns det rapphöns. Bredden på marken är stor, så hundarna får jobba för att få den med sig. Vinden är nordvästlig och precis lagom. Några korta släpp, inga fåglar ännu. Nya tag. Poul säger

går fram, avance, och ett antal rapphöns lyfter, skott i luften, “ROS” (rolig i upflog och skott). Härligt, nu är vi igång!

De nästkommande timmarna upprepar sig detta ett antal gånger. Vi släpper hundarna två och två. Alla hundar har under dagen flera chanser på rapphöns. Ibland blir det en stöt, hunden kom kanske fel i vind? En breton drar iväg efter en hare ett längre stycke. Är ju ett slöseri av energi, men ibland svårt att stoppa. En del rapphöns är inte utparade ännu, så ibland resulterar stånden i att en flock rapphöns reser. Den mest uppseendeväckande situationen är nog den när två hundar står för samma rapphönskull. Avance, båda hundarna avancerar ca 70 m innan flocken lyfter. Vackert så!

En sådan här dag får man som förare ett kvitto på vad ens hund är bra på, men också på vad som det behöver tränas mer på. Med sex månader kvar till jakten,

Aktiviteter Sjælland

Apporteringstræning i Køge/Herfølge + Hver mandag fra 6/5 til 10/6, kl 19.00 Billesborgvej 42B, 4681 Herfølge Pris pr. gang: 75 kr som betales via mobilpay til Claus: 23305953, tilmelding ligeledes til Claus: 23305953.

Apporterings træningen i Hillerød. + Hver tirsdag fra 7/5 til 11/6, kl 19.00 Adressen er endnu ikke på plads, men hold øje med hjemmesiden og aktivitetsudvalgets facebookside. Pris pr gang 75 kr som betales via mobilpay til: 5315UR. Tilmelding til Merete på enten: merete.breton@gmail.com eller 20613194

Träningen avslutas med en sen frokost. Vi är alla mycket belåtna med dagen. Den blev precis som vi öskade oss, sol och lagom vind, massor med rapphöns, och ett gott gemyt hos alla förarna!

På gensyn!

DANSK POINTER KLUB

www.pointerklub.dk

Formand

Flemming Fuglede Jørgensen

Trudslevvej 58, 9480 Løkken

Tlf.: 98 88 30 03 / 20 30 00 03

E-mail: kontakt@borupgaard.eu

Kasserer

Anny Diederichsen

Dysse Ager 3

6580 Vandrup

Tlf.: 61 30 82 53

E-mail: annydiederichsen@gmail.dk

Klubredaktør

Alex Nissen

Blangstrupvej 12, 5610 Assens

Tlf. 40 43 48 50

E-mail: alexnissen@c.dk

Marktræning

3. februar

Af Peter Due

Lørdag d. 3. Februar 15 hunde til marktræning, heraf seks pointere.

De 12 hundeførere havde en dejlig dag i fin sol og passende vind på efterafgrøder –marker, der var til at gå i uden at synke i.

Gode hunde præsterede fine søgsoplæg og fin stil og fart.

Hattrick på sine tre første markprøver...

Af Anton Dahl

Björås Vera (Björås Elda - Sollidalens C Maximus) laver hattrick på sine tre første markprøver;

1. UK ved Gørding fredag 1. marts

1. UK ved Lunderskov lørdag 2. marts

1. UK ved Jernvedlund søndag 3. marts

(Modtog Kennel Oksbys Vandrepokal 3/3 for bedste Pointer i ungdomsklasse)

Det er svært ikke at vise bare en lille smule glæde over vores unge herlige (kærlige) Pointer fra Björn Danås og hendes evner til at finde og behandle fugl, Ikke mindst når man har set frem til tiden med unghund igen.

Tak for en rigtig hyggelig weekend til alle vi har mødt.

Træning på KongensHus Hede

Af Jens Have

I løbet af weekenden den 3. og 4. februar 2024 mødte mange engelske jagthunde op for at træne på Kongenshus Hede.

Over de to dage, var vi ca. 70 startende hunde.

Vi havde fantastisk vejr begge dage og man så to flokke høns på Heden.

Der er mange spændende unghunde på vej.

Tak til alle Jer der mødte op.

Nekrolog Svend Buchhave

Af Anne-Marie Larsen, Anna Marie Skov og Alex Nissen

Den 23. febuar 2024 gik en af Dansk Pointer Klubs helt store personligheder bort, 83 år gammel.

Svend var igennem mange år krumtappen i det fynske sammenhold i hunde verdenen. Svend og Karen har i mange år lagt hus og terræner til både apporterings- træning og markprøver.

Svend var en yders respekteret markprøve dommer i alle de år, hvor han udøvede dommergerningen, og derudover har Svend gjort et stort stykke arbejde i DPK’s og Hindevad klubbens Bestyrelser igennem tiden. Svend vil efterlade et stort tomrum i den fynske hundeverden.

Svends store interesse for Pointeren fik han i starten af firserne da Gulla Vanja og Frydenlunds Volle laver rigtig gode afkom, både på mark, jagt og udstilling.

Grundstammen i Kennel Metrinelund blev Pele og Sippe, meget smukke Pointere, som fremadrettet satte sit præg på avlsarbejdet på Svends opdræt.

Herefter gik det slag i slag og Svend startede sin egen kennel, som blev opkaldt efter døtrene Mette og Trine, Metrinelund.

Vi kunne se på lang afstand når der kom en pointer fra Metrinelund, specielt deres smukke og typiske Pointer hoveder, som selvfølgelig resulterede i rigtig mange præmier og første vindere på udstilling.

På marken gjorde Metrinelund hundene det også glimrende, altid stilrene. Ikke mindst gik Svend meget højt op i, at hundene ikke blot, var markprøvehunde, de skulle kunne bruges til praktisk jagt, og det kunne Svends hunde i den grad, og de var fortrinlig til det. (Svend sagde altid, hundene bliver gode til det, de bliver brugt til). Ja, - og det er vi nok nogle, der burde tænke lide over.

Svend var et udpræget kærligt familiemenneske, og det var første prioritet i hans daglige virke.

Ære være Svends Minde

Svend blev bisat fra Nr. Broby kirke den 2. marts. Kirken og Nr. Brobyhallen var fyldt med venner og familie. Karen deltog og fik sagt farvel til Svend.

Desværre fik vi meddelelsen fredag den 7. marts, at Karen var sovet stille ind.

Karen og Svend var sammen om alt, og nu er de sammen igen.

Ære være Karens Minde

Vore tanker går til familien, som må undvære deres kære klippe og samlingspunkt.

Planlagt parring

Kennel Fiona Dania

Tæve: Astrups Fiona

Forventet parring: December 2023

Kennel Rimfaxe

Tæve: Rimfaxes Allie

Han: Viijägarens Castor

Forventet parring: Forår 2024

Kennel Fuglede

Tæve: Fugledes Essie

Han: Borgflons Billy the Kid

Forventet parring: Forår 2024

Kennel Skawboens

Tæve: Lucia De La Mazorra

Han: Top Point Purdey

Forventet parring: Forår 2024

Årbog 2023

Årbogen er udkommet!

Bogen kan rekvireres ved henvendelse til kasserer, Anny Diederichsen, på annydiederichsen@gmail.dk

Hvalpe til salg

Keld Nielsen

Tæve: Dina

Han: Tux

Hvalpe født: 27. september 2023

Kennel LN Pointmann

Tæve: Bendts Jono

Han: Boelsgårds M Sejr

Hvalpe født 10. november 2023

Unghunde til salg

Kennel Krogsøgård

Tæve: Krogsøgårds Bruen Sussi

Han: Bredsgaards Enso

Født: 20. april 2022

ÅRETS HUNDE 2023

ENGELSK SETTER KLUB I DANMARK

www.engelsksetterklub.dk

Formand

Allan Nissen

Poulskrovej 27, 6360 Tinglev

Tlf.: 74 64 23 56

E-mail: allan-nissen@outlook.com

Kasserer

Hanne Aae Theilgaard

Tlf.: 53 88 01 42

E-mail: kasserer.eskdk@gmail.com

Klubredaktør

Sarah Cecilie Clausen

Lourupvej 30, 6670 Holsted

Tlf.: +45 51 55 68 41

E-mail: sarahcecilieclausen@outlook.com

Hund 2023

Årets Unghund 2023

Årets Avlshan

Danguns Panzer v. Kent Høegh Larsen

Avlstæve

Årets Kennel 2024 Kennel Nordvestjydens

Årets
Nordvestjydens Petit v. Anton Dahl
Senjas Felix v. Sarah og Erling Clausen
Årets
Nordvestjydens Jawa v. Kurt Nedergaard

Hovedprøve 2024

Årets hovedprøve blev afholdt i fine omgivelser på Pejsegården i Brædstrup. Afprøvningen startede fredag på fine terræner rundt omkring i det meste af Jylland. Flotte terræner i det kuperede Midtjylland dannede rammerne for lørdagens afprøvning, mens terræner omkring Horsens blev stillet til rådighed for afprøvning af hundene i UKK og Vinderklasse om søndagen.

Udstilling på Pejsegården

I alt otte hunde var tilmeldt udstillingen på årets hovedprøve. I solskin blev hundene bedømt udendørs i de fine omgivelser på Pejsegården. Bedst i Racen blev Melsgård Y Nitouche ved Jane Mortensen, mens bedst i modsatte køn blev Lukas ved Øystein Grandorf.

Der blev desuden stillet forslag fra Jane Mortensen om en vedtagelse af en avlsvejledning at før parring finder sted skal HD-status, PRA-status og CL status være kendt, samtidig med at hunden skal være stillet på en anerkendt udstilling og være tildelt minimum “Good”. Forslaget blev afvist af generalforsamlingen.

Æresmedlemmer

Med forslag fra bestyrelsen er det generalforsamlingen der udnævner æresmedlemmer i klubben. I år kunne først Martin Clausen og efterfølgende Henning Klokker modtage udnævnelsen på baggrund af deres store og næsten livslange virke i Engelsk Setter Klubben. Begge har ydet en nævneværdig indsats når det drejer sig om hundesport og klubaktiviteter.

Generalforsamling

Årets generalforsamling blev afholdt i ro og mag, med mange fremmødte medlemmer. Udover de almindelige punkter der jævnfør vedtægterne skal behandles på generalforsamlingen, så var der også et par indkomne forslag som skulle drøftes ved lejligheden.

Et punkt som i år har været at finde på generalforsamlinger i alle de engelske klubber er drøftelse af SJD forslag til afvikling af vinderklasser i en periode på to år. Der var hos generalforsamlingen i Engelsk Setter Klub stemning for at have en testperiode på 2 år, og samtidig ønskede forsamlingen at følge bestyrelsens forslag om at det er forslag A, hvor vinderklassen dømmes som konkurrenceklasse og hundene rangeres fra første slip, som skal benyttes i testperioden.

Sølv og guld plaketter

Festmiddagen krydres traditionen tro med præmieuddeling og overrækkelse af pokaler. Desuden er det også under festmiddagen at ildsjælene i klubben hædres ved uddeling af hædersplaketter.

I år fik følgende tildelt sølvplakette som anerkendelse for deres store arbejde for engelsk setter klub i Danmark: Elisabeth og Peer Clausen, Jane Mortensen, Mette Kühl og Line Clausen.

Desuden blev der ved årets festmiddag uddelt hele to guldplaketter, de er uddelt til to personer der gennem mange år har ydet en kæmpe indsats for klubben; Anders Warming blandt andet for hans mangeårige bestyrelsesarbejde, og Hans Peter Clausen blandt andet for hans mangeårige virke som både udstillingsog markprøvedommer.

UK – Prøvens bedste unghund Efter kvalitetsklassernes afvikling bliver der lørdag efter matchet mellem de hunde der under hovedprøven har opnået 1. præmie, for at finde de bedste hunde på prøven. I år var der desværre ingen fremmødte til at matche i åben klasse, men syv unghunde var fremmødt på de fine terræner omkring Lundum. Bedste hund i UK og bedste han blev Setter Landets Luca ved Søren Gottfredsen, mens bedste tæve blev Stella ved Sarah Clausen.

UKK

Årets afprøvning af UKK foregik på de største og de fineste rapsmarker. Hundene fik rig mulighed for at vise deres kvaliteter – kvaliteter der viste, at det lover godt for fremtiden når det gælder den engelske setter i dansk hundesport. Seksten hunde var mødt op til konkurrenceklassen, og hele ni hunde klarede den videre til matchningen. Herrskapets Gun’s n Roses ved Tine Broen viste stort format, og trak det længste strå som vinder af dette års UKK. Senjas Felix ved Erling Clausen blev 2. vinder, Tobølbjerg Vakse Viggo Virgil ved Claus Christenen 3. vinder, Nordvestjydens Topper ved Kent Høegh Larsen 4. vinder, LuckyDee ved Klaus Olesen 5. vinder og Setter Landets Luca ved Søren Gottfredsen blev 6. vinder.

Vinderklasse

I alt 32 hunde var tilmeldt forårsvinderklassen. Ud af disse blev tolv hunde taget med til andendagens afprøvning der bød på 2. heat og matchning. Seks hunde klarer sig gennem 2. heat og rangeringen fra bunden inden matchning bliver således: Sisto - Legrey - Black JackNaughty - Bowie og øverst Export. Der bliver i matchningen byttet lidt rundt på rangeringsrækkefølgen, og det ender med at Danceættens Legrey De Malou ved Anders Due bliver 6. vinder, Sisto ved Jan Andreassen bliver 5. vinder, Skedoms Black Jack ved Allan Olesen bliver 4. vinder, Bowie ved Leif Andersen bliver 3. vinder, Tobølbjergs Naughty ved Sven Aage Vad bliver 2. vinder og Herrskapets Export ved Thorbjørin Riss forsvarer sin rangering og bliver vinder af dette års forårsvinderklasse i Engelsk Setter Klub.

BIR og BIM ved udstillingen

Hædershornet der kan uddeles til en af de placerede på forårsvinderklassen blev i år overrakt til Leif Andersen for blandt andet altid at stille hjælp og terræn til rådighed når der spørges.

HUSK SETTERDAGE 2.-4. AUGUST

SE MERE PÅ SIDE 64

NYE BRUGSCHAMPIONS

Nordvestjydens Odin v. Kurt Nedergaard

Placerede VK
Placerede UKK
Setter Landets DK Lui v. Robert Paulsen

Udtilling Stoholm

Den årlige vinterudstilling var i år flyttet fra rammerne i Alhedehallerne til Stoholm Fritids-Kulturcenter. Faciliteterne i Stoholm var lige så gode til formålet som vi tidligere har oplevet i Frederiks.

Ti engelske settere var tilmeldt bedømning på vinterudstillingen og eneste hund der på dagen blev tildelt CK var Kongsvoldsrypas Maximus ved Arne Larsen. Maximus blev derved også bedst i racen (BIR), og uden tildeling af CK i tævegrupperne blev der på dagen desværre ingen BIM.

Kongsvoldsrypas Maximus blev ved lejligheden udstillingschampion. Stort tillykke til Arne Larsen.

Træning på Kongenshus Hede

Træningen på Kongenshus er for de fleste startskuddet for træningen frem mod forårssæsonen, og den bløde lyng giver rig mulighed for at hundene kan komme i gang selvom der ofte er ganske koldt så tidligt i februar måned. I år var ingen undtagelse – et tyndt lag sne dækkede det smukke landskab på heden.

HUSK udstilling i Vissenbjerg 9. juni

HUSK Udstillingen i Vissenbjerg 9. juni – Tilmelding via hundeweb.dk senest 27. maj.

Jessie Borregaard Madsen er inviteret til at dømme Engelske Settere. Yderligere informationer kan findes på hjemmesiden eller på side 34 her i bladet.

DANSK GORDON SETTER KLUB

www.dgsk.dk

Formand

John Bak

Maderne 2, 4480 Store Fuglede

Tlf.: 21 49 65 51

E-mail: formand@dgsk.dk

Kasserer

Bjarke Farsinsen

Valmuevej 17, Faarup

7900 Nykøbing Mors

Tlf.: 51 88 95 03

E-mail: kasserer@dgsk.dk

Klubredaktør

Anne Eliasen

Tlf.: 21 93 88 24

E-mail: jagthunden@dgsk.dk

DGSK Forderby 2024

Tekst og foto: Pernille Aude

DGSK’s Forderby er en genial opfindelse, som i al sin enkelhed er en slags generalprøve til forårets derby.

I år var det 43. gang, at Forderby løb af stablen, og igen i år mødtes vi på Lykkesholm Slot.

Vi var 12 håbefulde unghunde og deres førere og deres føreres heppekor/kritikere, der mødte ind kl. 8.30, og lad mig bare slå fast, at Lykkesholm Slot både har marker ud over det sædvanlige (det kommer jeg tilbage til) og ikke mindst en jagtstue ud over det sædvanlige.

Vi kom ind til det lækreste morgenbord og blev budt velkommen af terrænleder Jesper Brinkmann og prøveleder Erik Lystrup.

Dommer Joakim Skovgaard Larsen skød efterfølgende dagen i gang på gårdspladsen foran det smukke slot.

Joakim fik på bedste vis vores nerver i ro med sin rolige og humoristiske tilgang, hvor han gjorde klart, at der var højt til loftet i dag, da vi havde med unghunde at gøre, og at vi alle skulle have en rigtig god dag, hvor vores hunde skulle vise det bedste, de havde lært, og hvor der ville

være fokus på intensitet, jagtlyst, stil og til dels lydighed.

Vi blev kørt ud til de største græsmarker, jeg nogensinde har set (her var det under Ravnholt Gods). Den første mark kunne tage 6 slip, og så havde vi vist ikke engang været helt ude på alle kanter.

Et fantastisk terræn at gå i for både hunde og førere og med både harer og råvildt.

Samtidig var marken så publikumsvenlig, at alle slip kunne følges fra vejen for dem, som ikke helt havde kræfter til at følge med ud i terrænet.

Vi skulle dog ud på græsmark nr. 2 (samme størrelse) før Vajskærs Gwen v/ Linda Clemmesen har en situation, som fører til, at der bliver skudt over hende. På denne mark var der virkelig fugle, og det kunne vi (hånden på hjertet) godt have fået mere ud af. Der var fugle både på den åbne mark og i alle remiser.

Alle havde nu haft 2 slip og Joakim valgte de 6 hunde, som gik videre til næste såt.

I næste såt fik hundene deres sag for. Her var smalt, og der var krat, og der var fugle. Der blev igen skudt over Lindas Gwen. Sydåens Luna v/ Erik Schøt-Bæk havde

helt sikkert også en situation, men der nåede desværre ikke at blive skudt over hende.

Sidste hund, der blev skudt over, var Rørosviddas Kjeld v/ Martin Hvidberg, som holdt den hele vejen, selv om makkerhunden gjorde det en smule svært ved at prøve at stjæle standen og rejse uden at have fået lov.

Matching blev mellem Martins Kjeld og Lindas Gwen, hvor Martin vandt over Linda.

Stort tillykke til begge vindere!

Herefter tog vi tilbage til Lykkesholm, hvor resten af familien Brinkmann og deres søde hjælpere stod klar med den lækreste gullaschsuppe og efterfølgende kager til kaffen.

Af hjertet tak til Joakim, Jesper og Erik for at bruge så meget fritid på at forsøge at gøre os andre til dygtigere hundeførere, og lige så meget tak til Aijan og Mathilde for at sørge så godt for os.

TUSIND TAK FOR EN RIGTIG GOD DAG!

PS. Hvis noget af det jeg har skrevet lyder mærkeligt i ørerne på de mere erfarne hundeførere, så undskylder jeg på forhånd. Det her var min første danske hundeprøve nogensinde, og der er mange ting, jeg ikke ved noget om.

MEN jeg havde en fest i dag, og jeg følte mig virkelig hjulpet på den gode måde, og det må jo være det vigtigste. Derudover har jeg jo også fået en masse med hjem at arbejde videre på. Eksempelvis at Luca ikke må stjæle makkerhundens stand, selv om han er helt sikker på, at han er dygtigst til at rejse fuglen…

Træningstræf i Nordjylland

Tekst og foto: Pernille Aude

Weekenden den 17.-18. februar mødtes 36 gordon settere på Gårdbogård sammen med endnu flere tobenede venner (nordmænd og danskere i en skøn blanding). Det var et ubeskrivelig prægtigt syn at se så mange smukke hunde samlet foran godset.

Det var nogle fantastiske terræner. Mere end 700 ha, primært med majsstubbe og græs. Vi gik på et helt suverænt terræn med agerhøns, harer, snepper, ualmindeligt meget råvildt, og sidst, men ikke mindst, en enkelt flot ræv.

Der var hele dagen livlig snak blandt alle på holdet (og vores hunde) – Man ved

det er et godt team, når man ikke kun fokuserer på, hvornår man skal slippe næste gang, men også nyder at gå rundt og hyggesnakke og udveksle erfaringer.

Lørdag aften inden middagen fortalte Kertil Urdahl om forskellen på at gå på prøver i Norge vs. Danmark. Derefter var der lækker mad og hyggeligt samvær i både restauranten og i slyngelstuen.

Søndag var solskinnet forsvundet til fordel for heldagsregn, men det skulle ikke ødelægge humøret, og vi havde en super god, om end meget våd søndagstræning. Alle på nye terræner i forhold til dagen før.

Læs hele artiklen på www.gordonsetter.dk

Apporterings- og ringtræning i foråret

Se hvor der er træning på www.gordonsetter.dk og i facebookgruppen.

MANGE TAK

Tak til alle dommere, terrænledere, prøveledere og alle andre der gør en stor indsats for, at vores træning og prøver kan afholdes hen over vinteren og foråret.

Kom til SETTERDAGE

den 2. - 4. august 2024

Familieweekend for alle os med settere

Netværk, viden og masser af hygge Klubmesterskaber i apport · Udstilling · Barn & hund

Følg med på Facebookgruppen

”Setterdage – familieweekend...” og på klubbernes hjemmesider, her kommer også tilmeldingslink til forplejning m.m.

Tilmelding til apport og udstilling sker via www.Hundeweb.dk

Hurtig tilmelding er dejligt, da det gør alt lettere for os. Vi glæder os

Vi mødes på den hundevenlige campingplads med Vesterhavet og Naturnationalparken som naboer. Reserver plads nu, og husk at sige du deltager i Setterdage: Rødhus Klit Camping, Rødhusmindevej 25, 9490 Pandrup, tlf. +45 29705719 eller mail: rkc@rodhuscamping.dk

Hilsen tovholderne:

Anne Geisler Elmgreen (udstilling), mail: anne.geisler@outlook.com

Allan Bak (ESK, apportering), mail: allanbak1969@gmail.com

Helle Høst-Madsen (DISK, diverse), mail: hhmadsen@live.dk

Anne Eliasen (DGSK, diverse), mail: anne.eliasen@privat.dk

Fotos: Anders Rex Larsen

DANSK IRSK SETTER KLUB

www.redclub-denmark.dk

Formand & klubredaktør

Helle Høst-Madsen

Højlystvej 23, 4300 Holbæk Tlf.: +45 2182 6137

E-mail: hhmadsen@live.dk

Kasserer

Henrik Englyst Nielsen Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg Tlf.: 21 90 02 84

E-mail: englyst64@hotmail.com

Klubredaktør

Camilla Fjord Thomsen allimac_fjord@hotmail.com 24252045

Resultater fra specialklubudstilling i Stoholm d. 9. februar 2024

BIR

Norrsetter SIO Betty Blue v. Henrik Maltbæk Jensen

Juniorklasse Hanner

Katalognr. 0059 (01.01.2023)

Tobølbjergs Xmax - Rød Plac. 1 Very good

Brugshundeklasse Hanner

Katalognr. 0060 (26.12.2015)

Tyson - Rød

Plac. 1 Very good

Tyson bliver samtidig

Dansk Jagtchampion

Brugshundeklasse Tæver

Katalognr. 0061 (14.05.2020)

Frida - Rød

Plac. 2 Excellent CK 2.BTK R.CERT

Katalognr. 0062 (21.10.2020)

Norrsetter SIO Betty Blue - Rød Plac. 1 Excellent CK 1.BTK CERT BI

Træning ved Vandplasken på Kærsgård Strand

Tekst og fotos: Henrik Maltbæk Jensen

Som den sædvanlige forårsbebuder i Dansk Irsk Setter Klub var Erik Rimmen vært ved en træningsdag i det nordjyske omkring de lækre omgivelser ved Kærsgård Strand d. 10. Februar.

Der var dog ikke meget forår over det i år. For med de store mængder nyfalden sne, var det lidt mere som om vi var en del af

Sirius patruljen. Vi manglede bare skiene og seletøjet til hundene.

Vi ni fremmødte hundeførere havde dog som altid en dejlig dag. Vi startede op i området ved kysten, her er det fedt at se hundene arbejde i et terræn som kan minde lidt om fjeldet, og det en super god øvelse i kontakt mellem hund og førerhundene er straks udenfor synsvidde i det kuperede klitterræn, så specielt de unge

hunde har rigtigt meget ud af at erfare, at man som fører er “væk” lige med det samme. Dagen bød på en flot præsentation for alt, hvad fuglehunden begærer –såsom agerhøns, fasaner, snepper og bekkasiner, samt det, “de” ikke bør begære -altså rådyr og harer... så også en rigtig god mulighed for at træne på stopfløjten.

Stor tak til Erik Rimmen for som altid at arrangere en herlig dag i Nordjylland.

Træning på Kongenshus Hede

Af Gunnar Jensen

Vi havde to rigtig gode dag, vejret var rigtig godt.

Vi havde nogle velgående hunde, der blev trænet godt igennem begge dag.

Det var godt for kondien både på hunde og mennesker.

Vi havde deltagelse fra Tyskland, alle setter racerne var repræsenteret.

Der var plads til flere irske settere, ser frem til at se flere til næste år.

Mit forslag er at rykke weekenden en uge frem, så det bliver tredje weekend i februar.

Apporteringstræning ved Lammefjordens Jagtforening

Opstart mandag den 22. april 2024

Der trænes mandage fra kl. 18.00

Apporteringprøve lørdag den 29. juni. fra kl. 10.00 til 16.00

Adressen er: Østre Vej 20, 4532 Gislinge, Vestsjælland.

Prisen er 60 kr. pr. hund pr. aften som skal afregnes inden man går på banen.

Tilmelding er nødvendig, så vi har apporterings emner klar. Der kan meldes til hos Ásgeir tlf. 22122252 (eller mail: apj@sterna.dk) og Jan tlf. 24820921 (eller mail: jkllorentsen@gmail.com)

DER TRÆNES FØLGENDE DAGE:

+ 22/4, 29/4, 6/5, 13/5, 27/5, 3/6, 10/6, 17/6, 24/6, 1/7, 8/7, 15/7

APPORTERINGSPRØVE:

+ Lørdag 29. juni Kl. 10.00 og kl. 13.00

EVT OPSAMLINGSPRØVE:

+ Mandag 22. juli

HUSK SETTERDAGE 2.-4. AUGUST

SE MERE PÅ SIDE 64!

Alle racer er hjertelig velkomne til både træning og prøve! Foto: Heidi Nørgård Jensen

En rubrikannonce på siden her koster Kr. 300,-

Alle er velkommen!

ADVOKATFIRMAET

Strandgade 19 - 5610 Assens Tlf. 64 71 10 61 - Mobil 40 11 70 61 adv.jensbang@mail.tele.dk www.advokatfirmaetjensbang.dk

Vi arbejder med alle områder indenfor den almene advokat praksis. Familie- og arveret - Boligrådgivning - Erhverv - Landboret

Bestillinger modtages på æg, kyllinger og familier. Katholt vildtopdræt

T lf. 27636780 · 60132000 katholtvildt@gmail.com

Stedet hvor din kæledyr holder helt ferie... Hos os har vi en bred viden om pasning, forplejning og fodring af jeres kæledyr.

Kig ind på vores hjemmeside og se alle de fantastiske muligheder vi kan tilbyde.

Bjarupsøgård I/S Hos Ole & Johanna Bjarupsøgårdvej 14a, 8600 Silkeborg Tlf. 60622435 info@bjarupsogard.dk www.bjarupsogard.dk

Udviklingen går stærkt, når det gælder fremstilling af hunde- og kattefoder. Derfor mener vi, at tiden er inde til en opgradering af hele KROMIX serien.

Fiberkost:

• øget indhold af fjerkrækød

• l-carnitin

• cikorierod

• taurin

• tørret kød fra den grønlæbede musling

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.