Produktionen må bære alle udgifter til rente og afkast af aktier. Rentegæld skal betales med penge, som ingen har forsynet samfundet
Uddrag fra pjecen:
Gældskurven
Betragt endnu engang denne gældskurve. Indprent Dem, med hvilken fart vi nu nærmer os til det tidspunkt, hvor vi siger til os selv: ”Dette er umuligt. Sådanne tilstande er vanvittige. De er udenfor fornuft og rimelighed.” Havde folk været mindre godtroende overfor dem, der har fordel af, at folket hverken tænker eller tør, havde de stolet lidt mindre på, hvad disse folk fortalte dem i skrift og tale og regnet en smule mere med deres egen fornuft, mon de så ikke havde opdaget mekanikken for længe siden?
JAK har nu i snart 90 år påvist og forklaret problemet med at penge er pålagt en rente og at der er krav om afkast af investering i aktier. Et krav, som ifølge JAK nødvendigvis må medføre en stigning i gælden i samme omfang, som rente og aktieafkast betales til långivere og investorer.
Tilbage sidst i 1940’erne udgav JAK en pjece, hvor der sættes fokus på udviklingen af gældsbyrden i Danmark. Pjecens overskrift var: ”Tidens alvor – Rentesystemets jernhaarde konsekvens.” Heri vises en illustration over den gæld, som den danske befolkning har optaget siden 1874, og hvordan den har udviklet sig. Derudover er der et skøn over udviklingen indtil 1970, hvor det forventes, at gælden andrager svimlende 70 mia. kr.
Uddrag fra pjecen:
Erkendelsen
Da JAK begyndte sit arbejde, blev vi anset for naive mennesker, der ikke havde blot et elementært begreb om pengenes funktion og om samfundsøkonomi. Om nogle få år vil det gamle systems umulighed være så kraftigt dokumenteret, at selv den mest stædige må indrømme, at der er noget galt i systemet. Da vil der være mulighed for den ændring, der ikke blot løser pengeproblemet, men løser arbejdsløshedsproblemet, giver arbejdsfred inden for og mellem nationerne, thi når årsagen til ulykkerne fjernes, så ophører den spænding, de ulykker, der stammede fra årsagen. Rentesystemet kræver det umulige af det arbejdende og producerende samfund. Dette er en så alvorlig påstand, at dens fremsættelse måske kan bringe de virkelige forskere frem, de forskere, der formår at frigøre sig for gamle, af fortidens autoriteter anerkendte dogmer og påstande, som tiden for længst er løbet fra. Der vil komme mennesker, som drives af sand forskertrang angående dette uhyre vigtige samfundsspørgsmål. Disse sandhedspionerer vil gøre emnet til genstand for uvildig undersøgelse, og således bane vej for nye samfundsøkonomiske teorier, der bryder med et system, som burde være kasseret for længst.
Produktionen må bære alle udgifter til rente og afkast af aktier.
Rentegæld skal betales med penge, som ingen har forsynet samfundet med. Rentesystemet tvinger derfor producenterne til i voksende tempo at søge lån til betaling af rentegæld. Man bedes blot tænke sig, at det var mursten, man leverede folket og krævede flere og flere tilbageleveret af, samt forbød folket at producere mursten. Lader det sig gøre uden at skabe mangel på mursten? Det er derfor rentesystemet tvinger folk til at låne og således skaffe flere og flere penge ud i omsætningen.
