JAKOB HARRY HYBEL PORTFOLIO
AUGUST 2017
TELEFON: (+45) 222 888 92 ADRESSE: Skindergade 28C, 1.th 1159 København K E-MAIL: jakobhybel@gmail.com
2
SKOLEPROJEKTER CHURCH OF (EX)CHANGE BREAKING THE GRIDLOCK VOLLSMOSE+ LIVE TO LEISURE FLEKSIBELT BOLIGBYGGERI ET HUS, TRE RUM
........ 8 ....... 20 ....... 28 ....... 32 ....... 34 ....... 36
PRAKTIKPROJEKTER RENOVERING AF KEDDELHALLEN ....... 40 EN BAR I ELEFANTTÅRNET ....... 42 NY BRO TIL ELEFANTTÅRNET ....... 44 ØVRIGE PROJEKTER HUS I LANDSKABET TRÆSVELLEMØBLER HOVEDER PÅ PÆLE VISUALISERINGER
........ ........ ........ ........
48 50 52 54
ANBEFALINGER ........ 56
3
JAKOB HARRY HYBEL Cand. arch. MAA
KONTAKT Adresse: Skindergade 28C, 1.th 1559 København K Telefon: (+45) 222 888 92 E-mail: jakobhybel@gmail.com
BESKÆFTIGELSE
UDDANNELSE 2015-2017
Kunstakademiets arkitektskole Urbanism & Societal Change (kandidat)
2011-2014
Kunstakademiets arkitektskole Studieafdeling 10 (bachelor)
2017-
Lundgaard & Tranberg Arkitekter Arkitekt MAA
2017
Aarhus Universitet Underviser, City of Coming & Goings
2016
Mathilde Petri Arkitekter Studiejob
2008-2009
Kunstakademiets arkitektskole Studieafdeling 7
2016
2008
VERA - Skole for kunst og design Arkitektur og design
Sun&Cam Studiejob
2015-2017
2007-2008
Københavns Tekniske Skole Mediegrafiker, grundforløb
HYP arkitekter Medstifter og partner
2015-2016
2006-2007
Københavns Universitet Tysk
PARK Studiejob
2015
2002-2005
Frederiksborg Gymnasium Sproglig linie
EFFEKT Praktikant
2014
PARK Praktikant
2012-2016
Dansk Arkitektur Center Studiejob. Skribent og co-redaktør for det online arkitekturmagasin arcspace.com.
2010-2012
EXPO-foreningen/ Arkitekt MAA John Hansen Deltids-/studiejob. Ansat under EXPO 2010 og 2012.
4
SOFTWARE CAD
Grafisk behandling
Rhinoceros
Adobe Photoshop
Autodesk AutoCAD
Adobe Illustrator
3D Studio Max
Adobe InDesign
Trimble SketchUp
Adobe After Effects
Autodesk Revit
Øvrige programmer
Rendering
Adobe Premiere
V-Ray
Grasshopper
Maxwell
Velux Daylight Visualizer
UDSTILLINGER
ANDRE AKTIVITETER
2017
Arkitektur med merværdi Industriens Hus, afgangsprojekt
2016
Den baltiske pavillon Biennalen i Venedig, semesterprojekt
Arkitektforeningens Kritikerakademi Optaget 2014. Foredrag og skriveworkshops med bl.a. Karsten Ifversen.
2015
Nye øjne på Velfærdsbyen Copenhagen Architecture Festival, semesterprojekt
Moving Materials Workshop med Hiroshi Sambuichi og Alex Lee fra Sambuichi Architects (Japan). KADK, 2011.
5
SKOLEPROJEKTER
CHURCH OF (EX)CHANGE
CHURCH OF (EX)CHANGE STED: SKT. ANDREAS KIRKE PROJEKT UDFØRT: 10. SEMESTER
Selvom København har langt de bedste muligheder for uddannelse og beskæftigelse (til venstre) har kommunen modtaget et antal flygtninge, der ligger langt under det kommunale gennemsnit (til højre).
Med den grundtvigianske højskole som referencepunkt foreslås en ny institution i København: en velfærdshøjskole placeret i en af Købenahvns tomme kirker. Den skal tilbyde nytilkomne flygtninge et semi-permanent sted at bo og samtidig være et mødested for alle byens beboere. Med afsæt i folkekirkens rolle gennem historien som en social institution, består projektet af tre delvist overlappende programmer: undervisningsfaciliteter inde i kirken, private og semiprivate funktioner på de øvre etager i en tilbygning til kirken og en offentlig, åben stueetage, der binder hele bygningen sammen. Ud fra tesen om, at integration beror på gensidig forståelse og gensidig forståelse beror på fysisk kontakt, har projektet to overordnede mål: dels at kommunikere danske kerneværdier på en håndgribelig vis til nytilkomne flygtninge og dels at synliggøre de nytilkomne i bybilledet, hvorved byens beboere vil få mulighed for gradvist at tilpasse sig til de nytilkomne - og vice versa.
Projektet blev udstillet som del af Dansk Arks udstilling ‘Arkitektur og design med merværdi’ i Industirens Hus.
VEJLEDERE:
Jan Loerakker Gottlieb Paludan Deane Alan Simpson KADK
8
CHURCH OF (EX)CHANGE
Eksisterende forhold på Ottiliavej. Indgang med tremmer og videoovervågning.
Eksisterende forhold på Ottiliavej. De brede gange er ingenmandsland.
Eksisterende forhold på Ottiliavej. De brede gange er ingenmandsland.
SITUATIONSPLAN. 1:5000
DEN HEMMELIGE HAVE
LÆRING 1) NY OFFENTLIG FORBINDELSE
2) INTEGRATION AF FÆLLESSKABER
OVERORDNEDE DESIGNSTRATEGIER
9
PRIVAT OFFENTLIGT
3) OVERLAPPENDE FUNKTIONER
CHURCH OF (EX)CHANGE
MADLAVNINGSSKOLE
LAGER
POSTKASSER
MADMARKED
SPISEPLADSER
AFFALD KØLELAGER FRYSELAGER
CYKELVÆRKSTED
MADBOD MADMARKED
KONTORPLADSER
TRÆVÆRKSTED
FRISØR ATRIUM
OPBEVARING
‘BANKETBORDET’ KLASSEVÆRELSE
CAFÉ GÅRDRUM
KLASSEVÆRELSE
PLAN EST. 1:750
10
KLASSEVÆRELSE
CHURCH OF (EX)CHANGE
SOCIALT RUM
FÆLLESKØKKEN
SOCIALT RUM BEDERUM
FÆLLES SPISE/ OPHOLD
FÆLLESKØKKEN
VASKERUM
KLASSEVÆRELSE LÆSERUM
BIBLIOTEK
KLASSEVÆRELSE
ADMINISTRATION
PLAN, E01. 1:750
11
LÆSERUM
CHURCH OF (EX)CHANGE
Kirkens stueetage ĂĽbner sig op mod et atrium, som visuelt forbinder aktiviteterne inde i kirken med madmarkedet udenfor kirken og boligerne ovenpĂĽ.
12
CHURCH OF (EX)CHANGE
For enden af kirkerummet hænger rækker med postkasser og en trappe leder op til biblioteket på første sal.
Dele af fællesarealerne deles af alle beboerene, andre af hver de to gårdes beboere, andre igen deles indenfor boenheden.
Snit A-A. 1:750
13
Boenhedernes fleksible layout tillader alle beboere, uanset familieforhold, at have deres eget private rum.
CHURCH OF (EX)CHANGE
OPSTALT 1:500
14
CHURCH OF (EX)CHANGE
15
CHURCH OF (EX)CHANGE
INDRETNINGSPLANER, 1:200. Eksempler pĂĽ mulige rekonfigurationer af boenhederne i henhold til de hyppigst forekommende familietyper.
16
CHURCH OF (EX)CHANGE
Tilbygningens tagflader udgør tilsammen et taghavelandskab med både afskærmede vinterhaver og små, grønne lommer til ophold for beboerne.
Foran boligerne er der en semiprivat zone, som kan indtages af beboerne og bruges som socialt eller semi-privat rum. Derudover er en række fællesfaciliter spredt ud mellem boenhederne, fx bederum, legerum og fælleskøkkener.
Første etage i kirken er et læringsrum med klasseværelser, læserum samt et bibliotek med både dansk og censureret verdensliteratur.
Det højloftede kirkerum udgør en central del af et stort multikulturelt madmarked, med et stort banketbord som centerpiece og et atrium ud mod universitetet som bagtæppe.
17
CHURCH OF (EX)CHANGE
Kig fra ‘Den hemmelige have’. Den permeable stueetage med boliger stablet ovenpå.
18
CHURCH OF (EX)CHANGE
SORTEDAMSSØEN
KOMMUNEHOSPITALET
‘DEN HEMMELIGE HAVE’
BOTANISK HAVE
Sitet og dets umiddelbare kontekst. De blå linier viser det eksisterende bevægelsesflow, hvor de røde viser det fremtidige.
19
BREAKING THE GRIDLOCK
BREAKING THE GRIDLOCK STED: PURVCIEMS, RIGA PROJEKT UDFØRT: 9. SEMESTER Letland har været igennem en række regimeskift indenfor de sidste 50 år. Da landet var underlagt Sovjet blev alt privat ejet land eksproprieret af staten, til at bygge masseproducerede boligblokke uden hensyn til de tidligere ejerskabsforhold. Umiddelbart efter USSRs kollaps blev grundene overdraget til deres oprindelige ejere i en forhastet og uovervejet privatiseringsproces. I Riga har dette komplicerede kludetæppe af overlappende ejerskabsforhold ført til en regulær skyttegravskrig mellem ejere og beboere, hvilket har tvunget kommunen til at forbyde alt nybyggeri. Der er brug for en mediator i denne konflikt. En rolle, som arkitekter bør tage på sig. Dette projekt foreslår en form for organisk masterplan, som gradvist kan udfolde sig over tid. En masterplan, som giver grundejerne mulighederne for at bygge og dermed få økonomisk afkast fra deres grunde, men samtidig sikre, at de i fællesskab skaber attraktive byrum til gavn for beboerne.
Projektet blev udstillet som en del af den baltiske pavillon ved den 15. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig.
VEJLEDERE:
Carlos Ramos Dorte Mandrup Arkitekter
20
BREAKING THE GRIDLOCK
FØR USSR
UNDER USSR
Ejerskabsforholdene i Purvciems gennem de sidste 50 år.
Den kommunistiske drøm: Et åbent, sammenhængende og varieret landskab mellem de masseproducerede boligblokke.
Situationen i dag: Hvordan kan man, med så fragmenterede ejerskabsforhold, opnå et sammenhængende landskab mellem bygningerne, som oprindeligt var tiltænkt?
21
EFTER USSR
BREAKING THE GRIDLOCK
22
BREAKING THE GRIDLOCK
Legend
SIGNATUR
Plot Boundary Grundskel
Main Road Boundary Hovedvej Elephant Path Elefantsti
Fence Hegn Soviet USSRBuilding bygning Infill Building Post-USSR
Municipal Road Kommunal Private PrivatRoad vej
23
bygning vej
BREAKING THE GRIDLOCK
GRUND #1, KATEGORI 2.1.4 Grunden er privat ejet, har adgang til hovedvej og ingen bygninger. For at sikre en gensisdig fordelagtig situation får ejeren lov til at bygge parkering mod at tilføje kulturelt program.
GRUND #12, KATEGORI 1.1 Grunden er privat ejet, har ingen bygninger eller adgang til hovedvej. Ejeren må bygge parkering med landskab ovenpå, bestående af bløde materialer, fordi der er i en gård.
GRUND #27, KATEGORI 1.1.2. Grunden er privat ejet, har en ny bygning men ingen adang til vej. Grundejeren skal derfor forhandle med nabogrunden om vejforbindelse, mod at bygge fællesfaciliteter til hele gården.
24
BREAKING THE GRIDLOCK
GRUND #37, KATEGORI 2.1 Grunden ejes af kommunen og har i dag en indhegnet børnehave. Hegnet vil blive erstattet af landskabelige elementer, så legepladsen bliver tilgængelig udenfor børnehavens åbningstid.
GRUND #40, KATEGORI 2.1.3 Grunden er privat ejet, har adgang til hovedvej og både infill og original bygning. Da det er tæt på en skole foreslås at der her bygges en skatepark ovenpå nedgravet parkering.
GRUND #36, KATEGORI 2.1.1.1 Grunden har de samme karakteristika som kategori 2.1.1, men har ikke nok friareal til at bygge. Derfor foreslås at arealet immellem boligblokkene bruges til at give adgang til taget, hvor der kan udvikles kulturelt program.
25
BREAKING THE GRIDLOCK
FASE 0. SITUATIONEN I DAG.
FASE 1. EFTER 5 Ã…R.
26
BREAKING THE GRIDLOCK
FASE 2. EFTER 10 ÅR.
FASE 3. EFTER 20 ÅR.
27
VOLLSMOSE+
VOLLSMOSE+ STED: VOLLSMOSE, ODENSE PROJEKT UDFØRT: 8. SEMESTER Med over 70 forskellige nationaliteter er Vollsmose et af landets mest etnisk sammensatte områder. Hvad hvis de flygtninge, der kommer hertil, kunne drage nytte af Vollsmoses multietnicitet? Kunne man ikke forestille sig, at en flygtningefamilie fra Syrien blev mødt af en herboende syrer med et allerede veletableret socialt netværk i området? Denne person kunne fungere som ‘forstander’ og kommunikere ikke kun med den syriske familie, men også med forstandere fra andre etniske grupper. Og hvad hvis vi i stedet for at bygge en hel lejr af laveste mulige kvalitet byggede en halv, men gjorde det ordentligt? Og så ellers overlod resten til beboerne. Den private del af boligen ville indeholde det allermest basale, mens de øvrige rum – alle indbyrdes forbundne – i større eller mindre grad kunne tilpasses af beboerne selv. I samarbejde med deres naboer, ville de således skulle forhandle om, hvordan disse fællesrum skulle indrettes og hvorvidt de skulle udbygges. At have sådanne fælles projekter ville give dem mulighed for at opbygge fællesskaber internt.
Projektet var en del af udstillingen ‘Nye øjne på mønsterbyen’ i forbindelse med Copenhagen Architecture Festival.
VEJLEDERE:
Jan Loerakker Gottlieb Paludan Deane Alan Simpson KADK
28
VOLLSMOSE+
Øverst: integration som ensidig tilpasning (gæsten tilpasser sig værten) Nederst: integration som gensidig tilpasning (gæsten og værten tilpasser sig hinanden)
Kunne man forestille sig et Danmark, hvori det at have en anden etnisk og kulturel baggrund ikke blev set som et problem, men som et plus?
29
SIDDENICHE Socialt rum. Her kan beboerne sidde i mindre grupper og snakke og socialisere - eller spise, hvis man ønsker sig mere privatliv end man kan finde i følleskøkkenet.
LOKAL BUTIK I de lokale butikker i den åbne del af stueetagen sælges foskellige lokalt producerede produkter fra kunsthåndværk over madvarer, tøj og tekstiler.
SYSTUE Et af fællesrummene er indrettet som systue. Her kan kvinderne sy tøj, og væve tæpper og tekstiler, som kan sælges i de lokale butikker.
HAMMAM
FÆLLESKØKKEN
Eksempel på en af de større fællesfaciliteter, som (delvist) vil kunne blive bygget af beboerne i fællsesskab. Efter rørføring og råhus er blevet etableret ville beboerne tage over, aptere rummene, skaffe inventar og stå for drift.
Fælleskøkkenerne er placeret i stueetagen med adgang til en udendørs terasse. Vigtigt er at alle værelser har adgang til mindst to forskellige følleskøkkener, så man har mulighed for at vælge fællesskaber til og fra.
+BUTIK Enkelte af butikkerne bliver drevet i samarbejde med nationale butikskæder, som til gengæld kan brande sig som socialt engagerede ‘+virksomheder’.
LIVE TO LEISURE
LIVE TO LEISURE: EN MASTERPLAN STED: ØRESUNDSREGIONEN PROJEKT UDFØRT: 6. SEMESTER Vi lever i selvrealiseringens tidsalder. hvor et job alene på ingen måde kan rumme og opsummere vores komplekse og helt unikke identitet. Vi sætter med andre ord ikke længere lighedstegn mellem, hvad vi laver, og hvem vi er. I kraft af en stigende grad af mobilitet blandt befolkningen generelt og et stigende antal hjemmearbejdspladser, vil det i fremtiden være muligt for langt flere at udleve det, der er blevet vores nye samfundsideal: at leve for at holde fri. Anlægges et infrastrukturelt netværk på tværs af Øresundsregionen, vil muligheden således åbne sig for at entreprenører i samarbejde med større virksomheder, kan skabe rammerne for at små interessefællesskaber mere eller mindre spontant kan opstå.
Projektet blev efterfølgende lavet til en podcast af antropolog Theis Ehler Molin ved navn ‘Rygerbyen’.
Et i princippet uendeligt antal stærkt specialiserede småsamfund vil skyde op og koble sig på dette infrastrukturelle netværk. Tilsammen vil disse ’bobler’ med tiden danne et nyt urbant landskab på tværs af regionen.
VEJLEDERE:
Dominic Balmforth Susturb Charles Bessard Powerhouse Company Deane Alan Simpson KADK
32
LIVE TO LEISURE
STADIE 1: EFTER 1 ÅR
REGIONAL TOGFORBINDELSE
STADIE 2: EFTER 10 ÅR
FØRSTE SPECIALISEREDE SAMFUND
REGIONALT TOGNETVÆRK
STADIE 3: EFTER 50 ÅR
ET NYT URBANT LANDSKAB
SERVICECENTRE
LOKALE LETBANENETVÆRK
SUNDHEDSRELATEREDE FÆLLESSKABER
TEKNOLOGIRELATEREDE FÆLLESSKABER
NETVÆRK AF CYKELSTIER
MADRELATEREDE FÆLLESSKABER
SPORTSRELATEREDE FÆLLESSKABER
FODGÆNGERNETVÆRK
NATURRELATEREDE FÆLLESSKABER
KULTURRELATEREDE FÆLLESSKABER
LØFTET TERRÆN
OFFENTLIGT TRANSPORTNETVÆRK
PATCHWORK AF SPECIALISEREDE FÆLLESSKABER
33
FLEKSIBELT BOLIGBYGGERI
FLEKSIBELT BOLIGBYGGERI STED: LYNETTEN, KØBENHAVN PROJEKT UDFØRT: 4. SEMESTER Lynetten ligger på kanten af byen. Området er naturskønt, men også råt og afsides, og det vil således helt naturligt appelere til primært studerende og småbørnsfamilier, som har svært ved at komme ind på boligmarkedet og for hvem fleksibilitet er altafgørende. Der foreslås derfor en ‘slange’ af 19 boenheder, alle med den samme overordnede plan, men med mulighed for individuel tilpasning. Boenhederne har som udgangspunkt samme bruttoareal og den samme faste kerne, der udgøres af trappe og toilet, men de resterende vægge kan i princippet placeres efter behov. Dette gør det muligt for såvel småbørnsfamilier som studerende at flytte ind, og det gør samtidig boligen fleksibel og let modificerbar. De semiprivate tagterrasser, som hver bolig har adgang til, er indbyrdes forbundet af en gangbro. Dette skaber én stor bugtende tagterrasse, der binder hele bebyggelsen sammen. Graden af kollektivitet er helt op til den enkelte beboer, idet det er muligt at åbne op eller skærme af mod de fælles arealer i det omfang, man ønsker, ved hjælp af de ydre skodder.
VEJLEDERE:
Mathilde Petri Mathilde Petri Arkitekter Kent Pedersen Kent Pedersen Arkitekter Rikke Haugaard Sejersen PLH Arkitekter
34
FLEKSIBELT BOLIGBYGGERI
SITUATIONSPLAN, 1:500
FAMILIE UDEN BØRN
FAMILIE MED TEENAGER
FAMILIE MED UDLEJET VÆRELSE
PLAN EST+E01. 1:200
SNIT A-A. 1:200
35
ET HUS, TRE RUM
ET HUS, TRE RUM STED: IKKE SPECIFICERET PROJEKT UDFØRT: 1. SEMESTER Huset, bestående af tre rum, skulle rumme privat bolig og hjemmearbejdsplads for en litteraturanmelder ved et landsdækkende dagblad. Hvert rum har sin funktion. Hvert rum har sit materiale. Hvert rum har sin stemning. Stuen (modsatte side, øverst) har poleret betongulv og rå ubehandlede betonvægge med store åbninger mod øst og vest. Rummet skæres igennem af et smalt trapperum (modsatte side, i midten) med et lag sandblæst glas på ydersiden og et lag blankt, reflekterende glas på indersiden. Trappen leder op til det lavloftede arbejdsværelse (modsatte side, nederst), som er beklædt med fyrretræ fra gulv til loft. Her er indbyggede reoler langs alle vægge som også trækkes ud i rummet og bliver til bord og bænk.
VEJLEDERE:
Peter Henning Jørensen KADK Christina Tolstrup Gottlieb Paludan
36
ET HUS, TRE RUM
37
PRAKTIKPROJEKTER
CARLSBERG BRYGHUS
RENOVERING AF KEDDELHALLEN STED: KØBENHAVN PROJEKT UDFØRT: 2015 Med sine markante kobberkedler og ornamenterede filigranagtige rækværk og vinduesindfatninger er den centrale, højloftede keddelhal den ubestridte hovedattraktion i Carlsberg Bryghus. I forbindelse med omdannelsen af det gamle bryghus til et besøgscenter var det således vigtigt bibeholde sin oprindelige karakter og afspejle bygningens lange historie. Ud fra studier af tilgængeligt historiske billedmateriale, blev omsat til en række forskellige optioner, der hver især relaterede sig til en specifik periode af bygningens historie. I den endelige udformning blev elementer fra flere forskellige perioder kombineret for at skabe en fortsættelse, og ikke en gentagelse af historien.
40
CARLSBERG BRYGHUS
Eksisterende og foreslået flisegulv i Keddelhallen. Visualisering til Kulturstyrelsen.
2A-a
1A-a 2B-a
1B-a 2C-a
1C-a
2A-b
1A-b 2B-b
1B-b 2C-b
1C-b
2A-c
1A-c 2B-c
1B-c 2C-c
1C-c
Optioner til ny flisebeklædning af væggene i Keddelhallen. Studier til mock-up.
41
CARLSBERG BRYGHUS
EN BAR I ELEFANTTÅRNET STED: KØBENHAVN PROJEKT UDFØRT: 2015 Det ikoniske Elefanttårn, med sin prominente position for enden af Ny Carlsbergvej, skulle i forbindelse med transformationen af Carlsberg Bryghus, omdannes til at huse en bar på anden etage, hvor der i dag er kontor. CARLSBERG BRYGHUS Tegn. nr. A-99-31-SN-EE-FF
Rev.
MATR.NR.: 0020c Valby, København Bag Elefanterne 7 1799 KØBENHAVN V
På øverste etage, hvor der tidligere har været vandtanke, men i dag kun er et blottet bjælkelag skulle etableres et udsigtsplateau, hvorfra særligt inviterede besøgende kunne nyde udsigten over København. I det ene forslag lægger en smal saksetrappe i bukket stål sig op ad tårnets vestvendte facade, således at etagegennembruddet løber parallelt med det eksisterende bjælkelag. I et andet mere skulpturelt og formmæssigt legende forslag er baren en integreret del af en spindeltrappekonstruktion placeret midt i rummet for at holde alle facader fri. RYK TT BIG 8 ELØ .06.1 FOR 2015
Rev Rev. dato Revisionen omfatter Udf Kon Emne:
Tegn. nr. A-99-31-SN-EE-FF Fase: Udf:
42
Rev. HOVEDPROJEKT
Dato:
Mål: Kontr.:
Godk.:
2015.04.09 Format: A1
ARKITEKT EFFEKT Blågårdsgade 8, 2 Sal København N 2200
Tlf. +45 3535 3631 E-mail: mail@effekt.dk
INGENIØR NIRAS Sortemosevej 19. 3450 Allerød
Tlf. +45 4810 4200 E-mail: niras@niras.dk
EKSTERN
Tlf.+45 0000 0000 E-mail: XX@XX
CARLSBERG BRYGHUS
MODELSTUDIER. SAKSETRAPPE.
MODELSTUDIER. SPINDELTRAPPE.
43
CARLSBERG BRYGHUS
NY BRO TIL ELEFANTTÅRNET STED: KØBENHAVN PROJEKT UDFØRT: 2015 I forbindelse med at Elefanttårnet skulle åbnes for offentligheden, skulle der etableres en ny forbindelse fra tredje sal i bryghuset til anden sal i Elefanttårnet. Samtidig skulle tredje sal i Elefanttårnet, som i dag er uopvarmet, afskærmes og klimatiseres med glasskydepaneler langs arkadeåbningen. Begge dele skulle indordne sig Kulturstyrelsen fredning, og således være mindst muligt forstyrrende. Derfor benyttes glaspartier med høj reflektionsgrad, som ville reflektere himmel og omgivende bygninger. Glaspartierne ved passagen er inspændt i murværket for at opnå en befæstigelse, som er så diskret som mulig. Stålbroen er på samme måde indspændt og desuden dimensioneret, så den vil kunne skjule de krævede forsyningsledninger.
44
CARLSBERG BRYGHUS
DRYPKANT
SNIT MOD SYD, 1:100
INDSPÆNDING I MURVÆRK
FIKSERING AF GLAS
SNIT MOD ØST, 1:100
45
BEFÆSTELSE AF BRO
ØVRIGE PROJEKTER
HUS I LANDSKABET
HUS I LANDSKABET STED: ORDRUP NÆS PROJEKT UDFØRT: 2015 Projektet tager udgangspunkt i de særlige karaktertræk for Ordrup Næs - det rå, det omskiftelige og det beskyttede. Programmatisk trækker bygningen inspiration fra den klassiske, danske husmandsgård, hvor bolig og stald var én og samme bygning. Ved at tænke landbrugsbygningen ind som en forlænget del af boligen skabes en stærkere forbindelse mellem det praktiske og det hjemlige. Og samtidig bliver bygningen i stand til at skifte størrelse og funktion efter behov. Bygningen er opdelt i tre dele forbundet af en gang. Dette muliggør vidt forskellig udnyttelse af huset.
Bygningens tykke ydervægge består af stampet beton, som giver følelsen af soliditet. En tyngde, som også forankrer bygningen i landskabet. Bygningens plateauer skyder sig ind i landskabet nøjagtig som de tektoniske plader, der med deres forskydninger skabte det dramatiske morænelandskab, man kan betragte på Ordrup Næs i dag.
Åben konkurrence for studerende udskrevet af KADK
48
HUS I LANDSKABET
Børneværelse med dyb siddeniche og hems over toiletkernen.
Udsigt udover Ordup Næs fra aftenterassen.
Den dybe siddeniche i børneværelset.
På det lavestliggende plateau, ‘soldækket’, er grill og håndvask støbt ind i betonen. SOLDÆK
AFTENTERRASSE
PEJSESTUE
KØKKEN/ALRUM
KØKKENHAVE
BØRNEVÆRELSER
MORGENTERRASSE SOVEVÆRELSE
LANDBRUGSBYGNING/ DISPONIBELT AREAL
Køkken og hems over toiletkernen. Børnene kan lege i hemsen og følge med i madlavningen.
PLAN, 1:200.
Landbrugsbygningen kan åbnes op i begge sider og kan således bruges som eksempelvis værksted, bryggers eller festlokale.
Bygningens plateauer modsvarer landskabets forskydninger.
49
TRÆSVELLEMØBLER
TRÆSVELLEMØBLER STED: TØNDER FESTIVAL PROJEKT UDFØRT: 2015 Installationen er tænkt som et bæredygtigt alternativ til den brug-og-smid-væk kultur, som præger mange af landets større festivaller. Konceptet var at udvikle et byggesystem af egetræssveller, som med et minimum af bearbejdning kunne give både stor fleksibilitet og lang levetid. Elementerne stables og samles med gevindstænger, som tilpasses i længden og spændes ind med spændskiver og møtrik. Strukturens højdemæssige variation gør det muligt enten at sidde, stå eller ligge på et utal af forskellige måder. Installationen er helt bevidst meget løst programmeret for at lade det være op til festivallens gæster at indtage den, som de vil. Dog vil der være konstellationer, der har en højde, der gør dem oplagt at benytte som eksempelvis bord og bænk.
Siddeinstallation på Tønder Festival Projekt udarbejdet på bestilling af festivallen
50
TRÆSVELLEMØBLER
Installationen og forskellige måder, den kan indtages.
51
HOVEDER PÅ PÆLE
HOVEDER PÅ PÆLE STED: REFSHALEØEN PROJEKT UDFØRT: 2013 Installationen skulle fungere som et pejlemærke og mødested på heavyfestivalen Copenhell. Installationen skulle relatere sig visuelt til områdets middelaldertema. Hovederne er konstrueret af et groft skelet af lægter og hønsenet, med en ‘hud’ af slidt nylonstof. Udtrykket skulle lande et mere eller mindre abstrakt sted mellem hoveder og masker. Pælene, hovederne er sat på, er lettere afbrændt for at give overfladen en farve og tekstur, der skulle stå så meget som muligt i kontrast til de hvide hoveder. Konstruktionen er opbygget af 10 meter 4x4-stolper stabiliseret med vinkelkonstruktioner bagtil. Siddepodiet består af stablede paller beklædt med genbrugte terrassebrædder.
Siddeinstallation på Copenhell 2013 Projekt udarbejdet på bestilling af Live Nation
52
HOVEDER PÅ PÆLE
Ligesom de eksisterende huse i området skærer bygningen sig ind i det kuperede landskab.
OPSTALT 1:100
53
VISUALISERINGER
Udvalgte visualiseringer lavet for Sun&Cam Visuals
54
VISUALISERINGER
55
ANBEFALINGER
Til rette vedkommende
25. juni, 2014
Anbefaling af Jakob Hybel Denne varme anbefaling er en introduktion til Jakob Hybel som jeg har haft fornøjelsen af, at have som redaktionsmedlem på det international webmagasin arcspace.com, der hører under Dansk Arkitektur Center. Jakob har spillet en altafgørende rolle på redaktionen i de år, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med ham. Jakob er en passioneret og skarp skribent, der tænker før han skriver, og skriver med et stort talent for at formidle ofte komplekse strukturer og tanker. Han skriver flydende og frit på dansk og engelsk og mestrer kompositioner og formater. Derudover har Jakob fungeret i rollen som redaktionssekretær, der holdt skuden sejlende med stort overskud og gåpåmod. I vores samarbejder tog Jakob desuden de første vigtige skridt mod redaktørgerningen. De blev afviklet taktfast og med tæft. Som redaktionsmedlem og som kollega er Jakob desuden en udpræget teamplayer og altid fuld af god energi, ideer og virkelyst. Jeg vil give min varmeste anbefaling til Jakob. Han er et stort talent, og moden til udfordringer.
Bedste hilsner Chefredaktør, Morten Scholz
2122
56
ANBEFALINGER
57