4 minute read

Drømmen bliver til

Panayotis blev etableret i Vejle i 1968 af Skræddermester Panayotis. Butikken drives i dag af anden generation og er en af landets førende og største leverandører af brudekjoler. Gennem årene har vi vundet adskillige priser for service og kvalitet, hvilket vi sætter en stor ære i, da service er nøglen i vores arbejde.

Vores fornemmeste opgave er at guide dig igennem de mange muligheder, så du får præcis den kjole, du drømmer om. Derfor kalder vi os for ’drømmetydere’ for det handler nemlig om drømme – den drøm, du har om din store dag, og det er vores job at hjælpe dig med at opfylde den.

Advertisement

”En god drømmetyder er i stand til at sætte sig ind i, og ud over, en bruds drømme. Alle skal føle sig velkomne, seriøst og kompetent behandlet, så oplevelsen af købet af kjolen også er værd at huske mellem alle de minder, der følger med den store dag,” fortæller Louise Strande, der har været ansat hos Panayotis i mere end 15 år og elsker at guide brudene til opfyldelsen af deres store drøm.

Teamwork er vejen frem

Vi er et stort team med forskellige baggrunde, personligheder og med et vidt aldersspænd, men vi samarbejder og får det bedste frem i hinanden. Det er vigtigt for os, at teamet fungerer, da vi er overbeviste om, at stemningen blandt os smitter af i butikken.

”For mig betyder det alt, at vi har et fantastisk forhold til hinanden og kan samarbejde på kryds og tværs, samt vores altid gode humør. Det er helt klart noget af det bedste ved at være her til dagligt”, siger drømmetyder Jeannet Badrbeigi.

Harmoni er nøgleordet

Vores mission er at skabe harmoni mellem din brudekjole og den udstråling du ønsker på dagen. Derfor starter din personlige drømmetyder med at spore sig ind på din personlighed, din stil og i det hele taget de omgivelser og den stemning du ønsker at skabe på bryllupsdagen. Vi prøver os frem med forskellige stilarter for at se hvad der passer bedst til netop dig.

Once-in-a-lifetime experience

Vores arbejde er ret specielt – når du som brud kommer ind til os, er der sat to timer af til at hjælpe dig med at finde din drømmekjole. To timer, hvor du er i fokus. Hvor får man ellers lov til det?

Vi får muligheden for at lære dig og dit følge at kende – vi hører jeres historier, snakker om jeres kommende mænd, vi griner og græder sammen. På de to timer, hvor vi arbejder med noget så intimt, når man ofte at komme ind under huden på hinanden.

For de fleste af vores brude er besøget hos Panayotis once-in-a-lifetime, og det er vores vigtigste opgave at sørge for, at du får den bedste oplevelse hos os.

Kjolegangen i Drømmenes Teater.

ET SKRIDT TÆTTERE PÅ DEN STORE DAG

Det bedste ved at være drømmetyder er ifølge Louise Larsen at få lov til at være en del af bryllupsprocessen og få lov til at hjælpe de dejlige brude et skridt tættere på deres store dag.

”Pas på med at have for mange med til prøvning. Mange mennesker giver mange meninger, og det kan forvirre mere end det gavner! Men vigtigst er dog, at du tager dem med, som betyder mest for dig!” Helle Rosendal, drømmetyder

TIL DIT BRYLLUP Ved et græsk bryllup er der tradition for, at man ikke siger ”farvel” til de ugifte par, men i stedet tager afsked med sætningen, der direkte oversat betyder ”til dit bryllup.” Det er et udtryk for, at man ønsker de ugifte par blandt gæsterne det bedste, og at man ønsker for dem, at de også snart vil blive gift og fejret på samme måde, som den fest man netop har deltaget i. Sætningen møder du ved indgangen til Panayotis, og den er vores velkomst hilsen til dig. Vi ønsker dig det bedste til dit bryllup.

LYT TIL DIN DRØMMETYDER Husk at lytte til din drømmetyder og tag imod råd og vejledning. Vær åben for at prøve andre former/snit end du har sat dig for hjemmefra – du kan blive overrasket! Vi er her for at opfylde dine drømme og ønsker, så du bliver smuk og enestående på din store dag.

”Jeg elsker alt ved mit arbejde, men det bedste er, når den kommende brud kommer i den brudekjole, som bare er kjolen. Den glæde, lykke og gnist, der kan ses både i øjne og udtryk, er så fantastisk, at det stadig giver mig gåsehud.” Camilla Godtfredsen, drømmetyder

”At købe brudekjole er ikke raketfysik – gør det ikke sværere end det er. Når du sidder og researcher hjemme inden et besøg hos os, kan det virke uoverskueligt at skulle finde lige præcis DEN kjole. Men langt de fleste brude oplever – og overraskes over, at det pludselig slet ikke er så svært, når de står inde hos os. Husk at vores fornemste opgave er at hjælpe og guide dig undervejs.” Louise Strande, drømmetyder

This article is from: