Forvaltning af landskabet omkring Gyrstinge Sø og Haraldsted sø

FACULTY OF SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN

Speciale Simon Bonnichsen Petersen

Forvaltning af landskabet omkring Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø En helhedsplan

Vejleder: Jørgen Primdahl Afleveret: 29/08/2014

Institutnavn:

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Name of department:

Department of Geosciences and Natural Resource Management

Forfatter:

Simon Bonnichsen Petersen

Titel og evt. undertitel:

Forvaltning af landskabet omkring Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø – En helhedsplan

Title / Subtitle:

Management of the landscape around Gyrstinge Sø and Haraldsted Sø – A holistic plan

Vejleder:

Jørgen Primdahl

Submitted:

29.08.2014

1

Forord Opgaven er det afsluttende speciale for kandidatuddannelsen ”Forest and Nature Management” på Københavns Universitet.

Specialet er på 30 ETCS point, er blevet til i løbet af seks måneder og er en helheds/forvaltningsplan for et tunneldalslandskab nord for Ringsted. Området er en del af projektet ”Fremtidens landskaber”, som er et projekt i samarbejde med Københavns Universitet og Ringsted Kommune. Det er hensigten, at denne plan kan bruges både i det videre arbejde med ”Fremtidens Landskaber” og i Ringsted Kommunes daglige arbejde med naturforvaltning i området. Inddragelse af interessenter er en betydelig del af det videre arbejde, men er ikke i samme grad en del af dette projekt.

Borgerinddragelse indgår på en anden måde i dette speciale. Ved et åbent borgermøde den 20.8.2014 er planens indhold fremlagt for alle interesserede i Gyrstinge landsbyhus. Målet var at give borgerne mulighed for at kommentere på planen, diskutere indhold og blive inspireret til at indgå i en dialog om fremtiden for området. Hovedpointerne fra mødet vil blive opsumeret sidst i dette speciale og vil blive præsenteret til det mundtlige forsvar den 18.9.2014. Det er mit håb at både specialet og mødet i Gyrstinge vil inspirere alle involverede borgere og organisationer til at engagere sig i den fremtidige forvaltning af sølandskabet i Ringsted.

En stor tak skal gå til søgruppen, som er en underafdeling af lokalrådet for landsbyerne Gyrstinge og Ørslevvester, for deres medvirken i form af holdninger, ideer og inspiration. Ligeledes stor tak til HOFOR og Ringsted Kommune for faglig bistand, råd og vejledning. Endelig stor tak til Jørgen Primdahl for engageret og kompetent vejledning.

København d. 29.8.2014

Simon B. Petersen

Specialestuderende

2

Resumé I dette specialet er der udarbejdet en helhedsplan for området omkring Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø.

Behovet for planen er opstået i forbindelse med salget af søerne fra HOFOR til Københavns Forsyning. Den udarbejdede plan indeholder: -

-

Generelle tiltag for projektområdet, herunder: o Overordnet forslag til stisystem. o Større sammenhængende græsningsområder.

Konkrete tiltag i de 31 lokaliteter som projektområdet blev opdelt i.

Forud for planen er der foretaget kortlægning og analyser af området ved hjælp af GIS. Derudover er væsentlige interessenter blevet adspurgt, et borgermøde afholdt og området besigtiget gentagne gange.

Resultatet er en overordnet plan, der kan bruges i det videre arbejde med området.

Abstract This thesis is a management plan for the area around Gyrstine Sø and Haraldsted Sø. The need for a management plan emerged after HOFOR sold the two lakes to the municipality of Ringsted. The plan contains: -

-

Overall proposals for management actions in the project area, being: o

Proposal for the recreational tracks in the area.

o

Proposal for grazing areas.

Furthermore the project area was divided into 31 areas for which specific management actions were suggested.

GIS analysis and a general mapping of the area were the basics for the plan. Furthermore several inventories of the area were carried out. A participatory approach was brought to the plan by arranging an open meeting for all citizens in the area. The here presented plan is a basis for the further process and management of the area.

3

Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................................ 2 Resumé .............................................................................................................................................................. 3 Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Kap. 1. Baggrund for projektet .......................................................................................................................... 6 Problemformulering ...................................................................................................................................... 9 Afgrænsning og metodeovervejelser ............................................................................................................ 9 Læsevejledning ............................................................................................................................................ 11 Kap 2. Planlægning og forvaltning af det naturprægede landskab. ................................................................ 12 Historisk udvikling og tilstand af det naturprægede landskab .................................................................... 12 Friluftsliv i det åbne land ............................................................................................................................. 16 Planlægningsperspektiver i det åbne land .................................................................................................. 20 Drift og naturpleje ....................................................................................................................................... 22 Kap. 3 – Sølandskabet nord for Ringsted ........................................................................................................ 30 Forvaltningsrammer .................................................................................................................................... 36 Borgernes ønsker......................................................................................................................................... 40 Friluftsliv ...................................................................................................................................................... 42 Restaurering af Gyrstinge Sø ....................................................................................................................... 48 Naturindhold ............................................................................................................................................... 50 Kap 4. Forvaltningsplan ................................................................................................................................... 55 Lokalitetskortlægning .................................................................................................................................. 56 Generelle forvaltningstiltag ......................................................................................................................... 57 Kap. 5. Lokalitetsgennemgang......................................................................................................................... 64 Arealer ved Frøsmose Å (Lokalitet 1) .......................................................................................................... 65 Overgang mellem St. Bøgeskov og Gyrstinge Sø (Lokalitet 2)..................................................................... 67 Søbred i sydøstlig ende af Gyrstinge Sø (Lokalitet 3) .................................................................................. 69 Arealer ved Ringsted Å´s udspring (Lokalitet 4) .......................................................................................... 71 Landbrug og naturområde nedstrøms Gyrstinge mose (Lokalitet 5) .......................................................... 73 Naturarealer nedstrøms Gyrstinge mose (Lokalitet 6) ................................................................................ 75 Arealer ved Gørlev mose (Lokalitet 7) ......................................................................................................... 77 Overgang mellem Allindemagle Skov og Gyrstinge Sø (Lokalitet 8)............................................................ 79 Søbredden i nordenden af Gyrstinge Sø (Lokalitet 9) ................................................................................. 81 Stor Bøgeskov (Lokalitet 10) ........................................................................................................................ 84

4

Allindemagleskov (Lokalitet 11) .................................................................................................................. 85 Landbrugsområde ved Kyringe (Lokalitet 12).............................................................................................. 87 Landbrugsområde ved Haraldsted (Lokalitet 13) ........................................................................................ 89 Bebyggelse ved Tidselbro (Lokalitet 14) ...................................................................................................... 91 Landbrugsområde ved Gyrstinge (Lokalitet 15) .......................................................................................... 93 Naturarealer ved Tivolisøen (Lokalitet 16) .................................................................................................. 95 Landbrugs område mellem Gørlev mose og Tivolisøen (Lokalitet 17) ........................................................ 97 Landbrug ved St. Bøgeskov og Naturarealer ved Frøsmose Å (Lokalitet 18) .............................................. 99 Landbrugsområde syd for Tivolisøen (Lokalitet 19) .................................................................................. 101 Engarealer ved Ringsted Å (Lokalitet 20) .................................................................................................. 103 Overgang Vrangskov og Haraldsted Sø (Lokalitet 21) ............................................................................... 105 Vrangskov (Lokalitet 22) ............................................................................................................................ 107 Landbrugsområde ved Valsømagle (Lokalitet 23) ..................................................................................... 108 Lokaliteterne 24, 25 og 26 ......................................................................................................................... 110 Landbrugsområde syd for Haraldsted Sø (Lokalitet 27) ............................................................................ 111 Søbred på vest og nord side af Haraldsted Sø (Lokalitet 28).................................................................... 113 Søbred på sydside Haraldsted Sø ved Humlebjerget. (Lokalitet 29) ........................................................ 116 Naturarealer på østsiden af Haraldsted Sø. (Lokalitet 30) ....................................................................... 119 Søbred øst for Vrangeskov (Lokalitet 31) .................................................................................................. 121 Kap. 6. Sammenfatning og implementering .................................................................................................. 123 Afsluttende refleksioner - borgermødet ................................................................................................... 128 Referencer ................................................................................................................................................. 129 Bilag ............................................................................................................................................................... 135

5

Kap. 1. Baggrund for projektet Nord for Ringsted er landskabet varieret med både sø, skov og landbrug. Centralt for området er to store langsøer, Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. Søerne har for danske forhold en betydelig størrelse, men ses pga. deres lave beliggenhed i landskabet kun sjældent, når man færdes på de større veje i området. Søerne anvendes flittigt til fritidssejlads og lystfiskeri. En lysåben natur præger søernes umiddelbare omgivelser, der anvendes af lokalbefolkningen og borgere fra det nærmeste opland til gåture og andre stille naturoplevelser. Lokalrådet for Gyrstinge og Ørslevvester, to af landsbyerne i området, er da heller ikke i tvivl at dette naturområde har stor betydning: ”Man har således kunne udvikle og udbygge lokalområdet især på baggrund af den enestående natur og det aktive lokalsamfund” (Lokalrådet, 2014). Det er området og naturindholdet i umiddelbar nærhed af de to søer, der er genstand for dette speciale.

Figur 1 viser en oversigt over Ringsted med de nordlige omgivelser.

Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø er beliggende i en tunneldal der strækker sig fra Kværkeby i sydøst, bevæger sig vest-over og ender i den nordvestlige ende af Gyrstinge Sø som vist i Figur 2 forneden (Trap, 1954).

Området har været påvirket af mennesker i mange hundrede år, ved bl.a. dræning af vådområder, tørvegravning og opgravning af vandløb. Men en af de væsentligste ændringer af tunneldalen blev vedtaget i 1960´erne og gennemført i starten af 70´erne. De to søer, der er bestemmende for de hydrologiske forhold i området, blev opstemmet. Vandet fra søerne skulle nu bruges til drikkevand.

6

Figur 2 viser en terrænmodel over tunneldalen nord for Ringsted.

Baggrunden var, at presset på mange naturressourcer var vokset siden slutningen af anden verdenskrig, grundet en øget befolkningstilvækst og stigende velstand. Også behovet for drikkevand var stigende. I hovedstadsområdet var der behov for drikkevand til især København, som befolkningsmæssigt var i rivende udvikling. Vandet under byen ville ikke være tilstrækkeligt til at dække det fremtidige behov, og det var derfor nødvendigt at finde andre kilder til rent vand. I 1962 blev en forundersøgelse sat i gang, der skulle undersøge, om vandet fra Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø kunne bruges til drikkevandsindvinding. I 1969 blev forundersøgelsen realiseret; de to søer og en del af bredden blev eksproprieret til Københavns Forsyning, hvorefter begge søer blev opdæmmet, og diverse tekniske anlæg i form af vandindtag og pumper til de mindre tilløb blev etableret i starten af 1970´erne (Høy og Dahl, 1994).

Dette medførte radikale ændringer i søernes fysiske forhold, og således steg vandstanden i Gyrstinge Sø med cirka to meter, mens vandspejlet i Haraldsted Sø steg med 2,5 m. Derudover opstod der store udsving i vandstanden hen over året. Det resulterede i, at det rige fugleliv omkring søerne forsvandt (HOFOR, 2011).

Men behovet for drikkevand viste sig ikke at vokse med den høje fart, man fra myndighedernes side havde forudset. Årsagen var bl.a. kampagner, der påskønnede at spare på vandet samt, bedre teknologi, højere afgifter og installation af individuelle måleapparater i de fleste boliger. Det gjorde vandindvindingen fra de to søer til drikkevand unødvendigt. Søerne blev sidste gang brugt til drikkevandsindvinding i 2007.

Københavns forsyning besluttede i 2009 ikke længere at bruge overfladevand til drikkevandsformål, bl.a. fordi vandet skal behandles med klor, inden det er klar til konsumering (HOFOR, 2011). I dag indvindes der ikke vand fra Gyrstinge Sø. HOFOR beholder dog retten til at indvinde vand fra Haraldsted Sø, som bliver brugt til kompensationsvand i Køge Å systemet, når dette er i fare for at tørre ud om sommeren (Københavns Energi, 2011). Som konsekvens af inddæmningen og den høje vandstand har HOFOR (tidligere

7

Københavns Forsyning), en række udgifter til pumper og vedligehold af anlæg på cirka en millionkroner årligt (HOFOR, 2011).

Et andet samfundsbehov er i mellemtiden kommet højt på dagsordenen, nemlig behovet for naturområder, der både yder beskyttelse til dyr og planter og samtidig kan bruges til rekreative aktiviteter. Derfor indledte HOFOR i 2013 forhandlinger med Ringsted Kommune om et eventuelt salg af begge søer.

Det blev besluttet at sænke vandstanden i Gyrstinge Sø tilbage til det oprindelige niveau, inden salget er gennemført. En af årsagerne er, at det reducerer de årlige driftsomkostninger markant. Derudover er der en række økologiske fordele ved vandstandssænkningen. Vandstandssænkningen forventes at være afsluttet den 1. januar 2015. Der er ikke planer om at sænke vandstanden i Haraldsted Sø (Ringsted Kommune, 2013). I forbindelse med restaureringen af Gyrstinge Sø er der på længere sigt planlagt et restaureringsprojekt for Ringsted Å der skal føres tilbage til et mere naturlig forløb. Ringsted Å blev reguleret i 1907, og reguleringen dengang medførte en vandstandssænkning i Gyrstinge Sø på 0,7 m (Høy og Dahl, 1994).

Københavns Universitet har startet projektet ”Fremtidens Landskaber” - visionen er, at der gennem erfaringer fra 13 planprojekter over hele landet kan skabes et grundlag for en bedre planlægning af det åbne land. Som ét af de 13 projekter er Ringsted Kommune og Københavns Universitet gået sammen om projektet med titlen ”Fremtidens sølandskab i Ringsted Kommune”. Formålet med ”Fremtidens Landskaber” er - på et videnskabeligt grundlag og med stærk fokus på borgerinddragelse - at skabe en helhedsplan for benyttelse og beskyttelse af søerne. Ideen er, at helhedsplanen kan være en model for fremtidige planløsninger, hvor der er fokus på samarbejdet med borgere, lodsejere, organisationer og kommune (Ringsted Kommune, 2013).

Projektet løber over fire år, og der er derfor afsat tid og økonomiske ressourcer til at udarbejde en grundig helhedsplan. Der er mange forskellige elementer, emner og interesser der har indflydelse på den endelige plan. Det kan bl.a. være rekreative interesser, landbrugsinteresser, fiskeri og naturbeskyttelses interesser.

Med sikkerhed bliver en kortlægning og nærmere beskrivelse af naturværdierne i området en vigtig del af planprocessen. Der skal bl.a. udarbejdes forslag til, hvordan biodiversiteten kan øges og naturen plejes (Ringsted Kommune, 2013). Et andet vigtigt fokuspunkt i den kommende helhedsplan bliver de rekreative forhold, og hvordan disse kan balanceres med naturbeskyttelsesinteresserne (ibid.).

8

Problemformulering Det er et problem at der ikke foreligger en helhedsplan og en plejebeskrivelse for naturværdierne omkring Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. Der er derfor et behov for at skabe et overblik over naturlokaliteterne i området og udarbejde plejebeskrivelser for disse. Der er i dag ingen forvaltningsplan for området, og det er usikkert, hvordan restaureringen af Gyrstinge Sø vil påvirke naturen, og hvilke naturværdier projektet vil skabe. Derfor har dette projekt to formål: 1. Kortlægge, hvilke naturværdier der findes i området omkring Gyrstinge Sø på nuværende tidspunkt samt undersøge, hvilke nye naturtyper der kan skabes gennem restaureringsprojektet, herunder hvilken vegetation der kan forventes i fremtiden med og uden plejetiltag. Herefter udarbejdes et forslag til en forvaltningsplan, der redegør for, hvordan det fremtidige naturindhold bør forvaltes.

2. Kortlægge friluftslivet og rette fokus på, hvordan det eksisterende friluftsliv kan tilgodeses ved at rette fokus på adgangsforhold og rekreative interessepunkter, på en måde så friluftslivet bliver en integreret del af forvaltningsplanen. Således, at der er balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Afgrænsning og metodeovervejelser Resultatet af dette speciale er en forvaltningsplan for området omkring de to søer. Projektområdet er på cirka 2.300 ha, der deles op i 31 lokaliteter. Lokaliteternes størrelse spænder fra få hektar til flere hundrede. Så store lokaliteter stiller krav til, at planens scope eller detaljeringsgrad overvejes. I denne plan arbejdes der både på landskabs og habitatniveau – dvs. på et relativ overordnet niveau. Det er et bevidst valg at store dele af tunneldalen er inddraget i projektet, da ønsket er at fokusere på sølandskabet som helhed, fremfor at optimere på mindre arealer og dermed give afkald på muligheden for, at planen inddrager hele sølandskabet.

Projektet kommer med forlag til, hvordan området kan se ud i fremtiden. Udgangspunktet for forslaget er en række målsætninger for naturindhold og friluftsliv, der er opstillet ud fra kommunens ønsker. Denne forvaltningsplan er et supplement til projektet ”fremtidens landskaber” i samarbejde med Ringsted Kommune og Københavnsuniversitet og kan i det videre projektforløb bruges som inspiration.

Den overordnede struktur af landskabet forbliver som i dag. Det betyder, at der ikke ændres markant på den overordnede arealanvendelse af f.eks. landbrug, skov, sø og natur. Derfor er hovedlægten på at forbedre kvaliteten af de eksisterende naturarealer og derigennem øge naturindholdet. Det begrundes med, at det varierede landskab, som det er i dag, har en landskabelig og økologisk værdi. Derudover skal der tages hensyn til den sociale og lovgivningsmæssige kontekst, som landskabet befinder sig i.

Planlægningen for den fremtidige landbrugsdrift i forhold til naturområderne i projektområdet ville kræve en detaljeret sårbarhedsanalyse af de enkelte naturarealer - en sådan analyse er ikke foretaget. Når der i dette projekt alligevel gives anbefalinger til at ekstensivere driften på landbrugsarealer, er det, fordi der er redegjort for, at der er tale om en generel belastning af naturarealer gennem landbruget. Eller fordi der enten foreligger data, eller der er observeret kvælstofelskende vegetation på de naturligt næringsfattige lokaliteter.

9

Spørgsmålet om vand og naturkvalitet i Gyrstinge Sø, Haraldsted Sø og de relaterede vandløb behandles kun perifert, da der i denne plan fokuseres på tilstanden af den terrestriske natur. Overordnet set indebærer et generelt løft af naturkvaliteten i området, at vandkvaliteten i søerne også forbedres. Dette er også et mål i vandhandleplanen for området (Ringsted Kommune, 2012). Det er dog ikke sådan, at en forbedring af tilstanden på de terrestriske arealer samtidig kræver en forbedring af de ferske vande.

Forbedringer af søerne og vandløb i forhold til vandplanerne ville kræve en anden tilgang til projektet, det ville således være nødvendigt at se på hele vandoplandet samt foretage analyser af næringsstoftilførselen til recipienterne.

Der er ikke foretaget en systematisk gennemgang af alle vandhuller i området. Vandhuller er kun behandlet, når disse blev opdaget ved besigtigelsen, eller når de var en del af det tilgængelige datamateriale. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en mere detaljeret plan for vandhullerne på et senere tidspunkt. Når der arbejdes med strategisk planlægning er det kutyme at kulturarv inddrages i planen. Men eftersom at der i denne plan fokuseres på naturkvalitet, og friluftsliv i forhold til natur og ikke kultur, har jeg valgt at afgrænse mig fra at inddrage kulturarven i planen. Selvom kulturværdierne ikke er relevant i forhold til problemstilingen i denne opgave, bør inddragelse af kulturarv og kulturværdier være en del af det videre arbejde med området.

Borgerinddragelsen i dette projekt står på to søjler. For det første er der foretaget en praktisk undersøgelse af borgernes ønsker gennem en spørgeskemaundersøgelse. Derudover er en række nøglepersoner inddraget som eksperter ved forskellige spørgsmål. Det gælder bl.a. Ringsted Kommune og et søudvalg under Gyrstinge og Ørslevvester lokalråd. Dette input har været med til løbende at kvalificere forslagene fremsat i denne plan. Undersøgelsen af borgernes ønsker foregik via spørgeskema til tilfældigt udvalgte borgere og spørgeskema til fire medlemmer af søgruppen i Gyrstinge. For at undersøge borgernes ønsker og brug af søerne, er 16 tilfældigt udvalgte borgere blevet adspurgt om deres færden og meninger vedrørende Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. Interviewene foregik onsdag den 26.4.2014 foran Brugsen i Gyrstinge fra kl.14.00-18.00. Derudover er den del af lokalrådet, der beskæftiger sig med søen, blevet spurgt om forskellige forhold vedrørende søen. Denne gruppe bestående af fire personer har beskæftiget sig på frivillig basis med søens fremtid siden 2012. Gruppen betragter sig selv som en lobbyorganisation for landsbyerne Gyrstinge og Ørslevvester. For det andet er der afholdt et idémøde for interesserede borgere i Gyrstinge mod afslutningen af dette projekt. Feedback og bemærkninger fra mødet er inddraget i de afsluttende bemærkninger til sidst i dette speciale.

Analysen af naturværdierne i området kan foretages på mange niveauer. I dette projekt vil en given naturtypes plejetilstand blive undersøgt ved egne observationer. Der foretages ikke botaniske og zoologiske undersøgelser, da der er en række data tilgængelig, bl.a. botaniske undersøgelser, foretaget af Ringsted Kommune og eksterne konsulenter. Datamaterialet er forholdsvis aktuel og dækker store dele af naturen i projektområdet. Der er dog også områder, hvor der foreligger mindre data.

De i specialet anvendte baggrundskort er hentet fra KMS-serveren. Baggrundskortet ortofoto er fra 2012 og fremstillet af COWI, det samme gælder den anvendte terænnmodel. Det anvendte fire cm kort er fremstillet af Kort og matrikelstyrelsen i 2012. For de enkelte lag, er kilden angivet i figurbeskrivelsen.

10

Læsevejledning Den overordnede struktur for planen er: teoretisk baggrund - status – mål – midler - implementering. Det har resulteret i 6 kapitler som vist i Figur 3 nedenfor.

Kap. 1

Kap.2

Kap. 3

Kap. 4

Kap. 5

Kap. 6

•Baggrund •Problemformulering •Afgrænsning

•Teoretisk baggrund - hvad gør sig gældende ved forvaltning af det naturprægede landskab?

•Status- gennem en analyse af Projektområdet •herunder: natur, friluftsliv, forvaltningsrammer og borgernes ønsker

•Mål - Målsætning med planen •Midler: Overordnede forvaltningstiltag

•Midler - Specifikke forvaltningstiltag •Herunder: Konkrete tiltag i de enkelte lokaliteter

•Implementering •Herunder: sammenfatning, perspektiver og aflsuttende reflektioner

Figur 3 viser den strukturelle opdeling af specialet.

11

Kap 2. Planlægning og forvaltning af det naturprægede landskab.

Indledning Der ligger et teorigrundlag bag udarbejdelsen af denne forvaltningsplan for sølandskabet nord for Ringsted by. Teorigrundlaget strækker sig over en række emner. I dette kapitel gennemgås de fire emner, der skønnes at have størst betydning for udarbejdelsen af denne forvaltningsplan.

1. Naturindholdet er en vigtig del af dette projekt. Derfor gennemgås den historiske udvikling af den danske natur med særlig fokus på, hvorfor der bør planlægges for en ådal/tunneldal. Derfor rettes fokus mod vandløbene, de ferske enge og vådområder, som især er de naturtyper, der forbindes med ådale. Derudover behandles vigtigheden af naturhensyn i en plan- og forvaltningsmæssig sammenhæng, samt behovet for fokus på naturindhold i en dansk planlægnings kontekst.

2. ”Friluftsliv har stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende og dermed vores trivsel og livskvalitet” (Christensen og Koch 1999). Et godt friluftsliv kan desuden skabe et bedre image og have høj tiltrækningskraft for kommunen (Friluftsrådet 2006). Derfor belyses det kort, hvilken rolle naturen spiller for friluftslivet, og hvordan naturen påvirkes af friluftslivet. Hovedvægten lægges på friluftsliv i det åbne land, men også friluftsliv i skovene berøres kort. Der redegøres specielt for nogle af de aktiviteter, der typisk foregår i og omkring søer, som er gåture, sejlads, fiskeri og jagt og der forklares, hvilken effekt disse har på naturen.

3. Der redegøres desuden for det overordnede planlægningsperspektiv, herunder udvikling af planlægning, syn på planlægning, planlægningsteori og overordnet formål med planlægning. Målet er, at opnå en forståelse for, i hvilket planlægningsmæssige felt denne opgave bevæger sig. Især er der fokus på den teoretiske baggrund for planlægning i det åbne land, herunder formål med planlægningen og den rummelige tilgang til planlægning i det åbne land.

4. Endelig belyses drifts og naturpleje delen, herunder den administrative nødvendighed for plejen.

Der præsenteres desuden erfaringer for, hvordan et tunneldalslandskab bør plejes. Fokus vil være på de naturtyper som findes i projektområdet.

Historisk udvikling og tilstand af det naturprægede landskab Den danske natur er under pres og har været det siden industrialiseringen i 1800 tallet. De sidste 20-30 år er der gjort en stigende indsats for at bevare og beskytte naturområder i Danmark, men indsatsen har ikke kunnet opveje den negative udvikling for vilde dyr og planter, og kvaliteten af den danske natur har aldrig tidligere været så ringe som nu (Wilhjelmudvalget 2001). Tilbagegangen skyldes, at naturen har for lidt plads, og at den indeholder for mange næringsstoffer og for lidt vand. Desuden er naturarealerne fragmenterede og generelt for små. Naturarealerne udgør i dag cirka ni procent af det danske areal mod cirka. 60 procent i første halvdel 1800-tallet. Grunden til det lave naturindhold skal findes i, at jorden er meget velegnet til landbrugsproduktion (Wilhjelmudvalget 2001). Som det fremgår af figur Figur 4 forneden, udgør land- og skovbrugsarealer sammen med by og infrastruktur langt størstedelen af det danske landsskab i dag.

12

Figur 4 viser den overordnede arealanvendelse i Danmark i 2012. Kilde: (Danmarks Naturfredningsforening 2013).

Grunden til den historiske ændring i arealanvendelse er primært en intensivering af landbrugsdriften.

Denne intensivering har også medført en omfattende tørlægning af landskabet (Wilhjelmudvalget 2001).

Afvandings- og dræningsprojekter i perioden 1800-1980 har betydet, at antallet af vådområder, søer og vandløb blevet reduceret til en tredjedel. De tilbageværende vådområder er stærkt regulerede og påvirket af produktionsarealerne (Holten-Andersen et al. 2000). Konkret betyder det, at cirka 55.000 ha vådområder er forsvundet. Til sammenligning blev der i perioden 1989-2001 etableret 2000 ha nye vådområder. Siden 1960 har vandindvinding til drikkevand og markvanding yderligere bidraget til udtørringen. I dag er op imod 80 procent af landet påvirket af dræning. Således er det hydrologiske kredsløb forandret, grundvandsspejlet er sænket, og vandet er i stor grad forsvundet fra landskabet (Wilhjelmudvalget 2001).

Disse ændringer har medført en markant nedgang for mange arter knyttet til vandløb, søer, enge og moser.

Således optræder mellem 20 procent og 50 procent af ferskvandsarterne på den danske rødliste, hvilket betyder, at de enten er akut truede, sårbare eller sjældne (Baattrup-Pedersen et al. 2012).

Udviklingen i skovene er en anden end i det åbne land. I starten af 1800-tallet var kun tre til fire procent af Danmark skovdækket. Behovet for tømmer til militært brug og store problemer med sandflugt, især i det vestlige Jylland og på Nordsjælland, førte i 1805 til fredskovforordningen, der fredede eksisterende højskov mod bøndernes hugst og husdyrgræsning (Larsen, 2005). Samtidig blev der iværksat skovrejsningsprogrammer både på statsejet og privat jord, der førte til at skovdækket i dag er på cirka 14 procent. Men kun cirka 1/3 af skovarealet udgøres af løvskov, mens de sidste to tredjedele er nåleskov af ikke-hjemmehørende arter. Det meste af løvskoven er plantet, og kun 35.000 ha skønnes i dag at være naturskov (Wilhjelmudvalget, 2001). Til sammenligning anslås det samlede skovareal til at være på cirka 417.000 ha (Miljøministeriet, 1992). Den nye skov, der opstod efter skovloven fra 1805, kan betegnes som ordnet skovbrug, hvor fokus var på træproduktionen. Derfor blev eksotiske nåletræer med en høj produktion plantet i et stort omfang, men moser og små vådområder i skoven blev drænet. Denne udvikling var god for produktionsevnen, men dårlig for biodiversiteten (Larsen 2005). Brundtlandrapporten fra 1987

13

satte fokus på forholdet mellem benyttelse og beskyttelse af skoven. Det stod skidt til med biodiversiteten i skovene på hele kloden (Larsen og Emborg 2002).

Der er mange grunde til at finde denne udvikling bekymrende og fortsat styrke indsatsen for at vende tilbagegangen i biodiversitet både i skoven og i det åbne land. Naturen er et vigtigt rekreativt aktiv for den danske befolkning, og en bedre natur kan desuden være med til at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og hjælpe i klimatilpasningen ved at begrænse udledningen af drivhusgasser (Natur og landbrugs kommissionen, 2013).

Skiftende regeringer har således også indgået en række internationale og nationale forpligtigelser til at forbedre naturindholdet i Danmark. Ønsket om at beskytte og forbedre naturen er udtrykt i Riokonventionen om biologisk mangfoldighed fra 1992. EU´s habitatdirektiv og EF´s fuglebeskyttelsesdirektiv er et konkret resultat af Rio-konventionen. Den danske naturbeskyttelseslov er væsentligt ældre og afspejler nationale interesser for naturbevarelse, men er efterfølgende revideret og suppleret i forhold til internationale aftaler, som f.eks. Natura2000 (Wilhjelmudvalget, 2001). Både i de internationale aftaler og den nationale lovgivning er der en bred opbakning til at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Denne hensigt er også udtrykt i bl.a. Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 og Natur- og Landbrugskommissionen anbefalinger fra 2013. Ligeledes fremgår det af det nuværende regeringsgrundlag fra 2011, at tilbagegangen af arter skal stoppes, og at naturen skal have bedre vilkår i Danmark. Dette skal opnås ved at planlægge for den danske natur med udgangspunkt i EU´s og FN´s beslutninger (Regeringen, 2011).

Ifølge Wilhjelmudvalget er det vigtigt, at når der planlægges for nuværende og fremtidige naturområder, at disse har en vis størrelse og sammenhæng med det øvrige landskab. Små naturområder har større risiko for at forsvinde. Desuden indeholder store naturområder relativt flere levesteder end små og naturlige kredsløb, og dynamikker har bedre vilkår i store områder. Påvirkning af det omkringliggende landskab, typisk landbrug, påvirker desuden små områder i højere grad end store. Desuden påpeges der i Wilhjelmudvalgets rapport, at der bør være en høj kontinuitet i pleje og drift af naturområder, og at denne kontinuitet tænkes ind ved planlægningen (Wilhjelmudvalget, 2001).

Natur- og landbrugskommissionen anbefaler oprettelsen af et nationalt naturnetværk for at lette planlægningen for store og sammenhængende naturområder. Planlægningen bør ifølge Natur- og Landbrugskommissionen (2013): ”sikre, at de bedste og vigtigste naturprojekter fremmes…”. Det understreges videre, at det er vigtigt, at planlægning spiller sammen med eksisterende fysisk planlægning som f.eks. Natura2000-områder og nationalparker. Naturnetværket bør ikke kun tilgodese eksisterende områder med meget højt naturindhold: ”Men netværket skal også omfatte nye natur- og skovområder, som kan gøre eksisterende områder større og skabe bedre sammenhæng i naturen, så arterne bedre kan sprede sig.” (Natur- og Landbrugskommissionen, 2013).

Planlægning og forvaltning af ådale som sammenhængende områder vil være et væsentligt led i gennemførelsen af EU´s vandrammedirektiv. Desuden har ådale en høj biologisk værdi som økologiske forbindelser i landskabet (Wilhjelmudvalget, 2001). Natur- og Landbrugskommissionen (2001) anbefaler, at ådalene bør udgøre en væsentlig del af det tidligere beskrevne naturnetværk. Indsatsen i ådalene bør især koncentrere sig om at føre vandløbene tilbage i en mere naturlig tilstand og genoprette den naturlige hydrologi i vådområder.

14

På Rio-konferencen i 1992 blev skovenes ringe tilstand også diskuteret. Dette førte til en skoverklæring, som havde til hensigt at udarbejde retningslinjer og strategier for en mere bæredygtig skovdrift med mere plads til biodiversitet. Danmark skrev også under på erklæringen og fulgte op med en national strategi for bæredygtig skovdrift, kendt som naturskovsstrategien (Larsen & Emborg 2002). I naturskovstrategien er målsætningen at 10 procent af det danske skovareal skal være udlagt til naturskov 2040 (Miljøministeriet, 1992). I det nationale skovprogram fra 2005 blev det yderligere besluttet at omlægge driften i statens skove til naturnær drift (Larsen, 2005). Det indebærer et skift til mere brug af selvforyngelse, som på sigt vil skabe uensaldrede bevoksninger. Desuden lægges der bl.a. fokus på hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter. Formålet er at skabe mere stabile bevoksninger og bedre vilkår for skovens biodiversitet (Miljøministeriet, 2005).

15

Friluftsliv i det åbne land Et af hovedformålene med kommunale naturgenopretnings- og naturplejeprojekter er ofte et bedre friluftsliv. Når der udarbejdes en forvaltningsplan som i dette projekt, er det hensigtsmæssigt at belyse, hvordan naturen bruges til friluftsliv i dag, og hvilke friluftsaktiviteter der er de hyppigst benyttede i det åbne land. Friluftsaktiviteter i det åbne land vil i varierende grad medføre forstyrrelse af naturen, og derfor er balancen mellem natur og friluftsliv til konstant diskussion. Men udformningen af naturen er også afgørende for, hvordan friluftslivet tegner sig (Tind og Agger 2003).

Nogen entydig definition på friluftsliv findes ikke, den afhænger i høj grad af sammenhængen. En bred definition af friluftsliv er, at det er de aktiviteter, der foregår i det fri uden for arbejdstiden og uden for hjemmet (Tind og Agger, 2003).

Friluftsliv kan med fordel planlægges ved hjælp af borgerinddragelse, i form af f.eks. høringer og borgermøder (Friluftsrådet 2006). Friluftslivet behandles overordnet, og der gives i senere afsnit generelle anbefalinger til zonering af aktiviteter og forløb af stisystemer. Da der er tale om generelle betragtninger vedrørende friluftslivet, anvendes kvantitative undersøgelser, som generaliseres og bruges på projektområdet. Jensen (1998) har undersøgt danskernes friluftsvaner i det åbne land: Han finder, at 96 procent af alle danskere kommer i landskabet mindst én gang om året, 76 procent har været der inden for de sidste 14 dage. Hovedårsagen til et landskabsbesøg er typisk et ønske om at opleve naturen og at få fred og ro fra en hektisk hverdag. I gennemsnit tager hver anden bilen på udflugt, mens 33 procent er til fods og omkring 15 procent tager cyklen. Bilen bliver typisk brugt på de længere afstande over 2,5 km. Danskeren bruger i gennemsnit cirka 0,5 time på at nå udflugtsmålet. Langt de fleste besøger landskabet alene eller to og to. Den suverænt mest brugte aktivitet er at gå en tur og opleve landskabet. Gåturen varer typisk mellem en til to timer. For langt de fleste danskere er faciliteter som parkeringspladser og sportsanlæg ikke afgørende for, om de besøger landskabet mere eller mindre. De fleste danskere svarer, at de er meget positive overfor naturgenopretning og 90 procent syntes, at det er en god ide at udlægge områder omkring søer og vandløb til natur.

Jensen og Koch (1997) har undersøgt danskernes skovbesøg: Gennemsnitsdanskeren besøger skovene ti gange om året. Samlet set besøges skovene 50 mio. gange om året og er dermed klart det mest besøgte naturtype. Stilhed er den vigtigste oplevelse for de fleste skovgæster, men også mødet med vilde dyr og synet af en skovsø er vigtigt for mange.

Både friluftslivet og friluftslivets effekter på naturen er uden tvivl øget betragteligt de sidste årtier. Dels er der blevet flere mennesker, mobiliteten er højnet, og arealet, hvorpå friluftsliv kan udøves, er blevet reduceret (Tind og Agger, 2003). Eksempelvis voksede antallet af skovbesøg i perioden 1976/1977 – 1993/1994 med 15-25 procent (Jensen og Koch, 1997). Denne udvikling virker naturlig set i lyset af en mere travl hverdag, hvor friluftslivet er en kilde til bedre livskvalitet (Friluftsrådet, 1997).

I og omkring søer er der en række typiske forekommende friluftsaktiviteter som gåture med og uden hund, sejlads, jagt og lyst -og fritids fiskeri (Tind og Agger, 2003). Effekterne af disse aktiviteter er vanskelige at belyse for hele området, men kan nemmere belyses på specifikke dele af naturen. Da området i dette projekt kan betegnes som et søområde, skønnes det relevant at belyse den påvirkning som gåture, sejlads, jagt og fiskeri har på fugleliv og flora omkring søbredden, da disse er almindeligt forekommende aktiviteter ved og på søer.

16

Almindelige gåture (med og uden hund) er som tidligere beskrevet den mest udbredte form for friluftsliv i Danmark. Denne form for friluftsliv er kendetegnet ved ofte at foregå nær byer og gerne i skove. Desuden holder de besøgene sig som oftest på anlagte stisystemer (Tind og Agger, 2003). Fire forhold er ifølge Caspersen og Jensen (2011) afgørende for, om besøgene holder sig til det etablerede stisystem nær vandløb og søer: beliggenhed i forhold til bymæssig bebyggelse, stiens fysiske udformning, formidling omkring stiforløb og tilknytning til andre eksisterede stiforløb og vejsystemer. På de anlagte stier vil der typisk ikke være botanisk interessante arter, stierne vil derimod være domineret af slidtolerante arter, og desuden vil der findes en del vegetationsløse pletter (Liddle, 1997). Slitagen på stierne vil ved lille intensitet ofte have en lille effekt, der kun medfører en gradvis ændring af plantesamfundet, mens meget intensiv brug vil fjerne det meste af vegetationen. Effekten på floraen af almindelige gåture i landskabet må dog samlet set vurderes til at være forholdsvis ubetydelig, når denne foregår på etablerede stisystemer (Tind og Agger, 2003). Ifølge Jensen og Andersen (1999) er det sjældent, at der kan påvises en tilbagegang af arter i skovene på grund af færdsel til fods. Ofte vil der faktisk ske en fremgang i artsantal, da den typiske skovbundsvegetation suppleres med slidtolerante arter.

Gåture kan dog have en negativ effekt på faunaen, især fuglene. Effekten på rovfugle er forholdsvis velbeskrevet (Tind og Agger 2003). Der er foretaget en række undersøgelser i forhold til rovfugles ynglesucces og forstyrrende færdsel til fods. Anon (1990) skønner at almindelig forstyrrelse var årsag til tilbagegang i redebygnings- og ynglesucces for duehøg (Accipiter gentilis) i britiske lavlandsområder. I Danmark findes de store rovfugle som havørn ofte i privatskove, hvor der er skrappere adgangsregler. Der kan dog ikke påvises nogen direkte årsagssammenhæng mellem mindre færdsel og havørnens udbredelse (Tind og Agger, 2003). Ikke desto mindre er der mange eksempler fra Danmark på, at adgangen er reguleret for at tilgodese f.eks. havørnen, således blev et mindre skovområde ved Tystrup Bavelse søen lukket for offentlig adgang i 2007 (Danmarks Naturfredningsforening, 2014). Tind og Agger understreger, at færdsel ikke per automatik har negativ indflydelse på fuglelivet generelt: ”Og selvom der er mange eksempler på, at fugle kan skræmmes op, og æg og unger ædes af prædatorer, der dermed får en særlig chance, er der også mange eksempler på, at fuglende kan vænne sig til forstyrrelse og habitatforandringer.” Tind og Agger (2003) S. 84.

Løse hunde skønnes at have en negativ effekt på naturen, der går langt ud over den direkte menneskelige effekt. Disse effekter er generel forstyrrelse og drab af jordrugende fugle, forstyrrelse og drab af pattedyr, og den angst og modvilje, der kan vækkes hos andre naturgæster (Tind og Agger, 2003).

Vand og vadefugles respons på forstyrrelse til fods er bl.a. undersøgt af Madsen og Pihl (1993), der har udarbejdet en oversigt over vandfugles potentielle følsomhed. Følsomheden er beregnet ud fem faktorer: Nærhed til kysten, fordeling, flokstørrelse, andel af vegetarisk føde og jagtlig popularitet Tabel 1 viser følsomheden for en række vandfugle:

17

Tabel 1 viser vandfugle inddelt efter graden af følsomhed overfor forstyrrelse. Det ses, at almindelige arter, der forbindes med søer, som svaner, gæs og en række svømmeænder, i højere grad er følsom end arter som havlit, gravand og fløjlsand. Mange af de listede arter kan observeres som træk- eller ynglefugle ved både Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. (Tabel efter Madsen og Phil 1993).

Følsomhed Særlig følsom

Følsom Ikke særlig følsom

Arter Grågås, Sædgås, Kortnæbbet Gås, Piband, Blisgås, Lysbuget Knortegås, Bramgås, Canadagås, Sang-/Pibesvane, Mørkb. Knortegås, Krikand, Skeand, Taffeland, Troldand, Bjergand, Spidsand Blishøne, Knopsvane, Gråand, Ederfugl, Sortand, Lille Skallesluger, Hvinand, Stor Skallesluger Gravand, Havlit, Fløjlsand, Toppet Skallesluger

Forstyrrelse af vand- og vadefugle kan i yngletiden være med til at nedsætte yngelsuccesen. Forstyrrelse udenfor yngletiden kan påvirke fuglenes energibalance negativt, i yderste konsekvens kan det betyde, at det daglige energi behov ikke kan dækkes på grund af forstyrrelsen, og dermed er population truet (Tind og Agger, 2003). Men ligesom ved rovfuglene gælder også ved vandfuglene, at en forstyrrelse ikke per automatik er kritisk, men afhænger af forstyrrelsens karakter. Ifølge Fox og Madsen (1997) kan tilvænning til menneskelige aktiviteter generelt finde sted, når der er tale om hændelser, der er forudsigelige.

Sejlads er samlet set en betydelig friluftsaktivitet, af hvilken kano- og kajaksejlads udgør en betydelig del (Tind og Agger, 2003). Ifølge Jensen (1998) sejlede fire procent af de besøgene enten med eller uden motorkraft ved deres seneste naturbesøg. Det er dog værd at bemærke, at det samlede antal naturbesøg er på 75 mio., hvilket gør antallet af ”sejlende” naturbesøg betydelig.

Påvirkningen på floraen kan betegnes som ganske ubetydelig, i hvert fald når der er tale om sejlads uden motor. Motorsejlads kan derimod have en væsentlig påvirkning på bredvegetationen (Tind og Agger 2003).

Sejlads kan virke forstyrrende på fugle på samme måde som færdsel til fods (Tind og Agger, 2003). For kanosejlads foreligger der en undersøgelse fra Gudenåen, der viser, at kanosejlads især i foråret kan påvirke en række arter markant i negativ retning – det gælder: toppet lappedykker, gråand, knopsvane, grønbenet rørhøne og blishøne (Vejle Amtskommune, 1985). Derudover kan det nævnes, at isfuglen er meget sårbar overfor kanosejlads, da flugtafstanden er stor og den derfor hurtig forlader ynglestedet (Friluftsrådet, 1991). Undersøgelsen vedrørende isfuglen er fra Gudenåen, så den er foretaget i et vandløb, og det er derfor tvivlsomt, om den kan overføres til kanosejlads på søer.

Lystfiskeri er populært, og i 2001 løste 147.000 personer et tolv måneders fiskekort. Dermed er lystfiskeri en af de mest udbredte fritidsaktiviteter i Danmark (Tind og Agger, 2003). Ifølge Jensen (1998) var fire procent af de adspurgte på fisketur sidste gang, de besøgte landskabet. Lystfiskeri vurderes primært at virke forstyrrende på vandtilknyttede pattedyr, f.eks. odder og fugle gennem forstyrrelse (Tind og Agger, 2003).

Jagt er meget populær i Danmark sammenlignet med andre lande. Der er 160.000 årlige jagttegnsløsere (Tind og Agger, 2003). Ifølge Jensen (1998) var to procent på jagt ved deres sidste besøg i landskabet, til sammenligning var fem procent på en løbetur. En jæger til fods eller i båd vil have den samme forstyrrende effekt som andre gående eller andet sejlads. Derudover medfører efterstræbelsen en yderligere

18

forstyrrelse og gør ydermere dyrene sky. Denne skyhed kan gøre dyrene mere sårbar over for andre friluftsaktiviteter. Derfor må jagt betegnes som den enkeltstående friluftsaktivitet, der forstyrrer mest (Tind og Agger, 2003). Jagt har dog ligesom lystfiskeri også en indirekte positiv effekt på naturen, da jægere og lystfiskere er de naturbrugere, der engagerer sig mest i naturbeskyttelse. Tind og Agger (2003) vurder jagt og fiskeriets effekt samlet set som positiv for naturen.

Ifølge Tind og Agger (2003) er der, udover lovgivningen og forskellige økonomiske virkemidler, generelt tre typer af virkemidler til at afbøde friluftslivets effekter på naturen: zonering i rum, zonering i tid og formidling og dialog. Zonering i rum er den mest anvendte form for regulering og handler om at henvise friluftsaktiviteter til geografiske områder, hvor disse ikke konflikter med naturinteresser eller andre friluftsaktiviteter. Zonering i tid handler om at henvise de respektive aktiviteter til tidspunkter på døgnet, ugen eller året, hvor disse ikke konflikter med naturbeskyttelsesinteresser eller andre friluftsaktiviteter.

Formidling og dialog er den blødeste af de nævnte virkemidler. Her forsøger man ved hjælp af dialog at løse eventuelle konflikter og modstridende interesser.

Stier og stisystemer er afgørende, når der skal skabes bedre forhold for friluftslivet, men spiller også en væsentlig rolle i afbødningen af friluftsaktiviteternes negative effekt på naturen (Friluftsrådet, 2011). Tind og Agger (2003) understreger, at der er behov for mere forskning i forhold til stier, men antager, at anlagte stier fører til mere friluftsliv, og at besøgende kan ledes udenom sårbare naturområder. Omvendt kan fri adgang til et område uden stisystem forventes at medfører færre besøgene. Desuden vil et område uden stier tiltrække en anden type af besøgende, nemlig mennesker, der i meget høj grad søger en mere stille naturoplevelse eller har en særlig interesse for flora og fauna.

Der bør foretages grundige analyser forud for anlæg af stier, som minimum analyser af interessenter, landskabet, kulturhistorie og naturen, herunder vegetationen og faunaen. Disse grundige analyser danner beslutningsgrundlag for forløb, brugergrupper og faciliteter. Stiforløb kan med fordel planlægges sammen med interessenterne, brugergrupper og berørte lodsejere, dette er sammen med de foregående analyser med til at sikre balancen mellem benyttelse og beskyttelse (Friluftsrådet, 2011).

Når naturens indflydelse på friluftslivet ønskes belyst, giver de adspurgte i Jensen (1998), et bud på, hvad danskerne helst vil besøge. Her er skov, strand og sø de mest populære udflugtsmål. Schipperijn (2011) angiver, at de fleste danskere, også byboer, ønsker sig skov eller strand, når de udøver friluftsliv. Fra de fleste byer er der ofte mere end en km til sådan. Ved længere afstand til naturområderne reduceres besøgsfrekvensen. Besøgene bliver altså hyppigere, jo tættere naturområdet er på borgerne.

I forhold til projektområdet kan Jensens (2003) undersøgelser give en indikation af publikumstrykket i området. I forbindelse med en større kortlægning af friluftsaktiviteter i de danske skove og naturområder, er to skove i projektområdet undersøgt i forhold til rekreativ anvendelse. Det er St. Bøgeskov på sydsiden af Gyrstinge Sø og Vrangeskov på nordsiden af Haraldsted Sø. Ifølge Jensen (2003) er der 7.000 årlige naturbesøg i Vrangeskov og 19.000 i St. Bøgeskov. Da St. Bøgeskov er væsentlig større end Vrangeskov, giver det mening at se på antal besøg per ha/år. Så skifter billedet, da der er 58 besøg/ha/år i St. Bøgeskov og 136 besøg/ha/år i Vrangeskov. Sammenlignet med de øvrige danske skove i undersøgelsen falder St. Bøgeskov i kategorien moderat besøgte naturområder, mens Vrangeskov ligger i kategorien lige over. Da begge skove ligger cirka ti kilometer fra den nærmeste by, samtidig med, at de ligger i nærheden af andre skove og naturområder, og ingen af dem rummer nogen usædvanlig eller landskendt attraktion, er det ikke

19

overraskende, at der er tale om et moderat publikumstryk. Det er ydermere en rimelig generalisering, at det moderate publikumstryk kan forventes i de øvrige naturområder indenfor projektområdet. Udover beliggenhed kan publikumsfaciliteter og indsatsen i form af brochurer og skilte have betydning for antal besøg i et givent område (Jensen, 2003). En evt. overbelastning af området gennem publikum kan generelt afhjælpes ved at der skabes flere nye naturområder. Det skaber muligheder for mere friluftsliv, samtidig med, at nye områder kan være med til at lette presset fra eksisterende områder, da friluftslivet fordeles over et større areal (Tind og Agger, 2003).

Planlægningsperspektiver i det åbne land Poul Henningsen definerede planlægning som ”at reducere skæbnen” (Engelstoft og Kristensen, 2006).

Planlægning handler altså om at reducere usikkerheden og styre mod et mål i fremtiden. Dette gøres typisk ved at opstille en række mål, der er konkretiseret gennem nogle retningslinjer og støttet af udpegninger.

Traditionelt har tre værktøjer været anvendt til at implementere planer for det åbne land. Det er lovgivning, incitamenter og oplysning (Primdahl et al. 2013).

Lovgivningen sigter på at forebygge konflikter ved at modvirke en uønsket ændring. Eksempler er naturbeskyttelsesloven paragraf tre der beskytter de lysåbne naturtyper mod tilstandsændringer, f.eks. opdyrkning eller dræning, der er til fordel for den enkelte, men ikke i samfundets interesse.

Naturbeskyttelsesloven er en dispensationsordning. Der skal således søges om dispensation, hvis en naturtypes tilstand ønskes ændret af ejeren. Dispensationer bliver som udgangspunkt forvaltet restriktiv og er sværere at få end f.eks. de tilladelser, som gives i forbindelse med planloven.

Incitamenter fokuserer på forvaltningstiltag, der ellers ikke ville være blevet udført. Det gælder for eksempel skovrejsningsordningen, der yder tilskud til skovrejsning i de zoner, hvor skovrejsning er ønsket.

Der er også eksempler på, at incitamenter bliver brugt til at stoppe handlinger, som ellers vil blive gennemført, f.eks. tilskud til ikke at sprøjte eller gødske.

Den blødeste af de tre metoder kan kaldes oplysning og samarbejde. Her forsøger man at styre forandringer i landskabet i samarbejde med private forvaltere. Dette gøres gennem information og rådgivning. Metoden bliver typisk anvendt, når der gennem de udførte handlinger både er en individuel og en kollektiv gevinst at hente (ibid.). Danske eksempler på dette er pleje af private gravhøje, der ofte foregår på frivillig basis. Et andet eksempel er oprettelse af små vandhuller uden tilskud, der gavner biodiversiteten og samtidig giver lodsejeren øget herlighedsværdi på ejendommen.

Overordnet betragtet kan planlægning deles op i to paradigmer: rationel planlægning og kommunikativ planlægning. Tankegangen for rationel planlægning har eksisteret siden 1700-tallet. Den baserer sig på en forståelse af, at der eksisterer konkrete og endelige rationelle planlægningsproblemer, på hvis baggrund der kan formuleres klare mål. Ifølge den rationelle planlægningstankegang er det i princippet muligt at undersøge alle handlingsalternativer og efterfølgende vælge de mest effektive handlinger (Jensen et al.

2007). Op gennem det 19. århundrede har der fundet et gradvist opgør sted med den rationelle planlægning. Den anvendes stadig, men overfor den står en række paradigmer, der kan samles under begrebet kommunikativ planlægning (ibid.). Rationel planlægning og kommunikativ planlægning eksisterer i dag side om side.

20

Ifølge Innes og Booher (2010) er den rationelle planlægningstilgang utilstrækkelig i vore dages komplekse, fragmenterede og globale verden. Mange af de problemer, der skal løses gennem planlægning i den moderne verden, er ”wicked”. Løsningen ligger ikke lige for, og der er mange modstridende interesser og interessenter. Der er derfor brug for at inddrage borgerne på en ny måde end gennem de traditionelle høringer, der ofte udvikler sig til mudderkastning mellem planlæggeren og borgerne (ibid.) Dette kan gøres ved at inddrage borgerne på en ny måde, der præges af kollektiv læring. Det vil sige, at borgerne skal i dialog med hinanden og med eksperterne, og der skal således planlægges i fælleskab (ibid.).

Tendenserne hen imod mere borgerinddragelse gælder også for planlægning af det åbne land. Der er et stigende behov for en ændring i planlægningstilgangen, hen imod en mere inddragende metode. Samtidigt er det nødvendigt at gennemføre strategisk planlægning i mange planprojekter (Albrechts, 2004). Strategisk planlægning er et opgør med tankegangen om, at komplekse planlægningsproblemer kan løses ved udelukkende at ændre på de fysiske rammer. Der er dog ikke et specifikt bud på, hvad strategisk planlægning er, men der forsøges gennem brugen af andre discipliner som økonomi, sociologi og governance at finde nye løsninger (ibid.). Konkret vil strategisk planlægning ofte have stor fokus på borgerinddragelse, vision og mission, adressering af nøgleproblemstillinger, strategi og dialog. Det er ydermere vigtigt, at den udarbejdede strategi er fleksibel, så den kan tilpasses en usikker fremtid. Derfor bliver resultatet af den strategiske planlægning ofte en overordnet ramme for den ønskede udvikling (Healy, 2009). Healy foreslår fire dimensioner, der kan indgå i strategisk planlægning: (1) skabe opmærksomhed omkring den overordnede problemstilling (2) analysere og afdække interessenter (3) mobilisering af de ressourcer, der er til rådighed (4) fastsættelse af de overordnede rammer, samt identifikation af nøgleprojekter (Healy, 2009).

Denne metode er egentlig udviklet til planlægning i byområder, men synes at have potentiale til brug i det åbne land (Primdahl et al. 2013). Strategisk planlægning synes at være velegnet, når der arbejdes og planlægges på tværs af sektorer og i direkte samarbejde med lokale lodsejere (ibid.). Der er dog også en række udfordringer, der gør strategisk planlægning vanskelig at anvende i det åbne land. Landbrugsarealer ejes i dag af ganske få mennesker i lokalsamfundene, og disse er ofte modvillige til at forhandle om arealanvendelsen med et lokalsamfund eller kommune, der ikke har økonomiske interesser i planresultatet (ibid.).

I praksis vil planlægningsprocessen hyppigt trække på flere metoder, både de rationelle og kommunikative.

Således findes der også i dette projekt forskellige elementer af strategisk planlægning. Blandt andet er det et erklæret mål at inddrage borgerne tidlig i forløbet. Projektet har mange forskellige interessenter og interesser, og derfor kan mange af de problemstillinger, der er forbundet med projektet, betegnes som ”wicked”. Og når planlæggeren står overfor disse ”wicked problems”, er det i overensstemmelse med Innes og Booher (2010) påkrævet at bruge borgerinddragelse på en ny måde. Derfor er det også en del af dette speciale at undersøge borgernes ønsker og behov, så disse kan bruges i det videre forløb.

Som nævnt spiller kommunerne en væsentlig rolle for planlægningen i det åbne land generelt og for dette projekt specifikt. Gennem den kommunale planlægning skal en række interesser i det åbne land varetages,

21

bl.a. planlægges der for: Naturområder, herunder anvendelse af vådområder, ådale søer og vandløb, landbruget, kulturhistorie, landskabelige interesser, byer og landsbyer, geologiske interesser og friluftslivet.

Kommunerne har en række planlægningsværktøjer i form af kommune- og lokalplaner. Disse planer fungerer som rammer for planlægningen og implementeres som beskrevet overfor. Derudover kan planerne skabe rammen for konkrete projekter iværksat af kommunen som f.eks. sørestaureringsprojektet omkring Gyrstinge Sø.

Drift og naturpleje I dette afsnit belyses den økologiske og administrative nødvendighed af naturpleje. Derudover vil de naturtyper, der findes indenfor projektområdet, kort blive karakteriseret, og den overordnede pleje vil blive beskrevet.

Naturpleje er de handlinger, der skal til for at fastholde et område i den tilstand som ønskes bevaret ud fra fredningsinteresser (Ovesen, 1993). Årsagen til behovet for naturpleje findes i den historiske udvikling af landbrug og landskab. I mange århundreder var der ikke behov for naturpleje. Dels var der ingen eller få artikulerede fredningsinteresser, og dels var de lysåbne naturtyper en del af landbruget og ikke truet som i dag. Længe var produktionens sigte at sikre en selvforsyning, og i perioden 1800-1870 blev kun cirka 10 procent af produktionen solgt. Men fra cirka 1850 udgjorde den stadige befolkningstilvækst sammen med velstandsstigninger i hele Europa et incitament til at øge produktionen i landbruget (Jensen og Reenberg 1984). Produktionen øges både ved at inddrage nye arealer i landbrugsproduktionen. Men især også ved at intensivere og effektivisere den nuværende drift. Begge faktorer var medvirkende til, at store arealer af enge, moser, hede og overdrev forsvandt (ibid.). Enge og vådområder kunne omdannes til produktive marker, ved direkte påvirkning gennem dræning. En anden vigtig ændring af engene var, at de ikke længere var en vigtig ressource i forhold til at sikre gødning til de øvrige marker. Fra cirka 1880 blev det pga. den rivende udvikling i transportmulighederne muligt at importere store mængder billig hvede og majs fra bl.a.

Ukraine og USA. Dermed kom den danske kornproduktion under pres, og produktionen blev omlagt til animalsk produktion. Det medførte en øget tilgængelighed af husdyrgødning. Det betød for mange enge, at de kunne inddrages til andre produktionsformål, eller at landbrugsdrift helt kunne ophøre. Senere var importen af kunstgødning med til at fremskønne denne proces (ibid.). Overdrev og heder har været igennem en lignende udvikling som engene. Mange blev opgivet, da der ikke længere var behov for store fællesgræsningsarealer, da især antallet af får faldt drastisk i midten af 1800 tallet. Andre overdrev kunne ved hjælp af en øget tilgængelighed af husdyrgødning og senere mineralsk gødning omdannes til mere produktive marker.

Hvis de lysåbne naturtyper ønskes bevaret, er det nødvendigt at imitere de indgreb, som var en naturlig del af det ældre ekstensive landbrug. Det er disse indgreb, der udgør en stor del af det, vi i dag kalder naturpleje (Agger, 1993). Ønsket om bevarelse af bl.a. de lysåbne naturtyper og biodiversiteten forbundet med dem, resulterede som beskrevet i tidligere afsnit, i en række nationale og internationale forpligtigelser for naturbeskyttelse. Det er disse forpligtigelser, der gør naturpleje til en administrativ nødvendighed for kommunerne. I sammenhæng med dette projekt er problemstillinger omkring Natura2000 udeladt, da de ikke findes indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet.

Kommunerne har ifølge naturbeskyttelsesloven § 52 pligt til at pleje egne arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven paragraf tre. Vandløb og søer er undtaget, men plejepligten gælder heder, enge, overdrev og moser (Baaner, 2011). Kommunen har dog ingen plejepligt eller plejeret på private arealer, 22

dvs. der kan som udgangspunkt ikke pålægges lodsejeren at pleje arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf tre. Kommunen har heller ikke hjemmel til at overtage plejen på private arealer (Baaner, 2011). Der følger dog en form for plejepligt af driftlovens paragraf fem, der pålægger ejeren at holde landbrugspligtige arealer fri for vedopvækst. På private paragraf tre arealer kan dette betragtes som en plejepligt for lodsejeren, dvs. at der er hjemmel i lovgivningen til at friholde landbrugsarealer for vedopvækst. Det er Plantedirektoratet, der fører tilsyn med driftloven, så der skal ske henvendelse til Plantedirektoratet, når reglerne ønskes indskærpet overfor den private lodsejer.

Rydningspligten, der følger gennem driftlovens paragraf fem, gælder dog ikke for skov, arealer med læhegn og småbiotoper, klitfredede og fredskovpligtige arealer, og for våde, stejle eller på anden måde utilgængelige arealer, der er vanskelige at rydde med maskiner (ibid.)

Sammenfattende betyder det, at når landbrugsstøtten på et privat naturareal ønskes opretholdt, er det hensigtsmæssigt at formulere en pleje- eller driftsplan for de berørte arealer, så plejen som et minimum holder arealerne fri for vedopvækst.

For at kunne definere plejebehov, opstille mål for plejen og tilrettelægge plejen, er det nødvendigt med en overordnet viden om de naturtyper, hvor der kan være et potentielt plejebehov samt at afklare, hvilke plejemetoder der kan anvendes. I forbindelse med dette projekt vil der blive fokuseret på enge, moser, rørsumpe, overdrev og vandløb. Sidst i afsnittet præsenteres gængse plejemetoder, der kan bruges på enkelte eller flere naturtyper.

Skovene bliver ikke behandlet, da de i projektområdet alle er private. Der er derfor begrænset indflydelse fra kommunens side på deres beskaffenhed. Desuden fremstår skovene i området forholdsvis naturlige, og der vil senere blive redegjort for, hvorfor de ikke skønnes at have negativ indflydelse på naturen i området.

Overdrev Overdrev er tørbundsarealer, der har været udsat for græsning i længere perioder. Jordbundsforholdene er afgørende for, om arealet udvikler sig til hede, domineret af nøjsomhedsplanter eller mere artsrige overdrev. De næringsrige jordbundsforhold i projektområdet gør, at der udvikles overdrev. I Danmark er kun 0,3 procent af det samlede areal overdrev. Disse findes ofte på utilgængelige og kuperede arealer, hvor opdyrkning ikke har været mulig. Historisk har overdrevene udelukkende været brugt til græsning; høslæt har altså ikke fundet sted på disse arealer. Inden fredskovforordningen i 1805, hvor skovene blev hegnet fra, var der en glidende overgang mellem skov og overdrev. Vegetationen er på den ene side præget af en grønsværsvegetation, og på den anden side af buske og træer. Dette samspil danner forskellige lys- og fugtighedsforhold, som danner grobund for en varieret flora og fauna. Den stadige græsningspåvirkning gør, at arter tilpasset græsning, lavt krybende, stikkende eller dårlig smagende planter, hovedsagelig flerårige planter, der formerer sig vegetativt, har gode forhold. De største trusler mod overdrevene er tilgroning ved græsningsophør, gødskning, oppløjning og tilplantning. Generelt er overdrevene robuste over for slid, og dermed påvirkning fra både dyr og publikum. Pleje af overdrev bør forgå ved græsning og ikke ved høslæt. Fastsættelse af græsningstryk kræver stor erfaring og bør tilpasses de lokale forhold.

Generelt anbefales mellem 0,2 og en dyreenhed/ha ved 180 dages græsning. Græsningen bør foregå indenfor normal græsningsperiode, dvs. fra maj til oktober. Hensynet til særlige arter, f.eks. orkideer, kan dog gøre en senere udbinding nødvendig. Græsning i vinterhalvåret er som regel uhensigtsmæssigt, med mindre der er tale om overdrev, der er truet af tilgroning (Buttenschøn, 1993).

23

Enge og moser Moser er ferskvandspåvirkede, tørvedannende plantesamfund. De to typer moser, der har betydning for dette projekt, er rørsumpe og kær. Rørsumpene vil blive gennemgået i næste afsnit. Kær er et oprindeligt og naturligt dannet plantesamfund, det karakteriseres ved at være dannet i områder påvirket af højtstående grundvand, typisk i terrænlavninger, langs søbredder og vandløb. Forskelle i grundvandsforhold, næringsstof og specielt kalkindhold i jorden fører til fire forskellige kærtyper, der adskiller sig gennem vegetationen. Disse vil dog ikke blive behandlet nærmere i denne sammenhæng. Ved påvirkning gennem græsning eller høslæt ændres plantesamfundet, og disse menneskepåvirkede kær kaldes for enge. Engenes plantesamfund er afhængig af en ensartet kontinuerlig menneskelig påvirkning i form af høslæt, græsning eller en kombination heraf. Ved ophør af denne påvirkning ændres plantesamfundets dynamik, og engen udvikler sig først til et højstaudesamfund, hvorefter udviklingen går mod skov. På under ti år kan en artsrig eng omdannes til et mere artsfattig tilgroningssamfund med forskellige buske. Den lavtvoksende vegetation vil typisk være domineret af stor nælde (Urtica dioeca), lodden dueurt (Epilobium hirsutum) og tagrør (Phragmitis australis). De største trusler mod engene er således ophør af græsning og høslæt, men også andre indgreb som dræning, tilplantning, opdyrkning og gødskning. Enge bør plejes ved kontinuerlig græsning eller høslæt. Der anbefales et græsningstryk mellem en til to ungkreaturer/ha i perioden 1. juni til 1. september, men disse værdier er vejledende, og græsningen bør altid tilpasses lokale forhold. Høslæt bør anvendes på de arealer, hvor det tidligere har været anvendt, og slåningshøjde og frekvens bør tilpasses naturtypen (Buttenschøn, 1993).

Vandløb Vandløbene spiller en vigtig rolle både som selvstændigt biotop, men også som spredningskorridorer mellem andre naturtyper. Vandløb har en vigtig hydrologisk funktion, da de transporterer vandet væk fra de omkringliggende arealer. I danske vandløb er der en række miljømæssige udfordringer, både hvad angår vandløbenes funktion som spredningskorridor og selvstændig habitat. I mange danske vandløb er der en række spærringer, der forhindrer invertebrater, fisk og pattedyrs frie vandring gennem vandløbet. Det kan være delvis rørlagte strækninger, vejbroer, fald eller opstemninger. Også vandløbsvedligeholdelsen, oftest i form af grødeskæring i vandløbet, der er nødvendig for at sikre en bestemt afstrømning, er med til at forringe de fysiske forhold i vandløbet. Vandløbets fysiske tilstand handler i høj grad om variation i vandløbet. Gode fysiske forhold er således kendetegnet ved, at der findes både høl og stryg, og at der er tilstrækkeligt med skjulesteder i form af trærødder og sten. En anden vigtig faktor er kvaliteten af vandet.

Før i tiden var der store problemer med spildevand, der blev ledt urenset ud i mange vandløb. Dette er ikke længere tilfældet. Der ses dog stadig ofte overløbshændelser fra mange rensningsanlæg ved ekstreme nedbørshændelser (Hansen, 1993). Sommervandføringen kan være et problem i områder, hvor der indvindes drikkevand eller vand til markvanding. Problematikken findes også indenfor projektområdet, hvor der pumpes vand fra Haraldsted Sø til Køge Å systemet i tørre perioder for at forhindre en fuldstændig udtørring, der ellers kunne betyde en biologisk nulstilling af vandløbet.

Men ikke kun forholdene i selve vandløbet har betydning - forholdene ovenfor vandløbets kronekant kan også være vigtige. Således er brede bræmmer med naturlig vegetation både levested og spredningskorridor for arter som f.eks. odderen. På brinker og bræmmer ses ofte problemer med invasive arter som f.eks. rød hestehov (Petasites hybridus). Problemet er, at når planten visner ned om efteråret, frilægges brinken for al

24

vegetation, og dermed er der stor risiko for en øget mængde sand i vandløbet, hvilket igen er med til at ødelægge de fysiske forhold for fisk og smådyr.

Rørsumpe Der skelnes mellem to slags rørsumpe: strandrørsump og fervandsrørsump. I denne sammenhæng menes ferskvandsrørsumpe, når der refereres til rørsumpe. Ved græsning ændrer rørsumpe karakter til enge.

Lokalt kan rørsumpe være vigtige lokaliteter for fugle, især som redebygningsplads i yngleperioden. Således er f.eks. Toppet Lappedykker, Rørdrum, Grågås, Knopsvane, Skeand, Troldand, Taffeland, Rørhøg, Vandrikse, Blishøne og Plettet rørvagtel knyttet til rørsumpe. Også pattedyr som f.eks. odderen benytter rørsumpe som skjul (Gyrsting, 1993).

Generelt er der stor biologisk værdi i samspillet mellem eng, rørsumpe og den vanddækkede del af engvegationen, der kaldes den blå zone. Den dominerende vegetation i rørsumpen er tagrør (Phragmitis australis), men også kogleaks (Schoenoplectus sp.) og dunhammer (Typha sp.) kan også spille en rolle. På sigt sker der en arealhævning i tagrørssumpen, da store dele svært nedbrydeligt materiale aflejres. Dette fører til udvikling hen imod andre plantesamfund - først eng, og siden skov og kratvegetation. Det er altså tagrørene selv, der forringer deres egen vækstvilkår ved langsomt at tørlægge deres voksested (Gyrsting, 1993).

Vandhuller Vandhuller adskiller sig fra søer ved at være små og isolerede, så kun arter med god spredningsevne kan kolonisere dem. Vandhulsorganismer er tilpasset ”katastrofer”, f.eks. bliver vandhuller ofte tørlagt om sommeren eller fryser fuldstændig til om vinteren. Det betyder, at der her naturligt kun findes organismer, der fra år til år kan indvandre fra nabolokaliteterne. Det kan en række invertebrater som vandkalve og guldsmede, mens f.eks. fisk kun vanskeligt kan komme fra et vådområde til et andet. Grænsen mellem sø og vandhul er dog mere udvisket nu end tidligere pga. menneskelig påvirkning som f.eks. udsætning af fisk og vandstandsregulering.

I modsætning til vandløbsdyr, der trives med kølighed og skygge, trives organismer, der er tilpasset vandhuller med lys, varme og læ. Det rigeste dyreliv findes således i åbne solbeskinnede vandhuller. De største trusler mod danske vandhuller er eutrofiering, f.eks. gennem markdrænvand, udsætning at fisk og tilgroning. Der er en direkte sammenhæng mellem eutrofiering og tilgroning, da de store mængder luftbåren kvælstof, der falder ned sammen med nedbøren (20-25 kg N pr. ha/året) er med til at gøre vækstforholdende for en række konkurrence arter bedre (Fog, 1993).

De ovenstående naturtyper har det tilfælles, at der er specifikke plejetiltag, der tilgodeser en eller flere naturtyper. Sammenfattende vil der i denne plan blive anvendt følgende plejetiltag: Græsning Græsning regulerer vegetationen gennem bid og tramp. Der er en række parametre, der er afgørende for græsningen. Det er bl.a. valg af dyr, græsningstryk og valg af græsningsperiode (Buttenschøn, 1993). Der er stor forskel på resultat af græsningen, afhængigt af, hvilken type og race af dyr der vælges. Det spiller også en rolle, om dyrene er vant til at græsse et bestemt areal. Således er dyr, der er tilvænnet en bestemt type

25

græsningsareal, f.eks. overdrev, bedre til at udnytte foderressourcerne på stedet. Desværre er kvier, stude og ungtyre af malkekvægsbesætninger normalt ikke på græs i mere end to sæsoner, og de har derfor ikke mulighed for at vænne sig til græsgangen og de forskellige planter på arealet (Buttenschøn, 2007). Derfor bør det tilstræbes at anvende dyr fra den samme besætning til det samme areal år efter år. Ydermere bør man ved kvæggræsning være opmærksom på, at kødkvæg er at foretrække frem for malkekvæg.

Kvæggræsning er velegnet til pleje af naturarealer, og kvæg anvendes også i en vis udstrækning indenfor projektområdet. Generelt opnås der en relativ arts- og urterig vegetation med stor strukturmæssig variation (ibid.). Kvæg er også gode til at græsse på fugtige arealer, og er endda meget velegnet til at græsse på tagrør som i Figur 5.

Græsning med får resulterer i en mere artsfattig og græsdomineret vegetation og dårligere vilkår for dagsommerfugle og en række andre insekter (ibid.). Ydermere er de fleste fåreracer uegnede på blødbunds arealer, og får er følsomme over for løse hunde. Til gengæld er får bedre til at begrænse opvæksten af vedplanter end kvæg og heste er (ibid). Den ensartede vegetation, der opstår ved fåregræsning, er typisk slidstærk. Får kan derfor med fordel anvendes på fortidsminder, diger eller andre steder, hvor der er et vist publikumstryk.

Fåret er det hyppigst anvendte dyr til græsning i området

Figur 5 viser Hereford ved Humlebjerg på sydsiden af Haraldsted Sø.

Hestegræsning anvendes ikke på de af HOFOR ejede arealer, på trods af, at heste er velegnet til de fleste naturtyper og giver en artsrig urtevegetation (Buttenschøn, 2007). Det kan være fordi, heste er uegnet til publikumsarealer, med mindre der er tale om store indhegninger, eller det kan skyldes, at mange hesteejere ønsker hesten tæt på boligen, så der kan holdes bedre opsyn (ibid.). Geder anvendes heller ikke i området. De er gode ”kratryddere”, men giver en artsfattig og græsdomineret vegetation. Desuden er gedegræsning forbundet med større udgifter til hegning (ibid).

En anden mulighed for græsning er at lade forskellige dyr græsse samtidig, såkaldt samgræsning. Der er desværre ikke meget viden om samgræsning i forhold til naturindhold. Den grundlæggende ide er, at en samgræsning giver en bedre udnyttelse af græsgangen (ibid.). Desuden kan der opstå en mere varieret vegetation, da dyrene påvirker vegetationen på forskellig vis. Der er ikke konstateret samgræsning i projektområdet.

26

Græsningstrykket er en anden afgørende faktor for, hvordan vegetationsudtrykket og mangfoldigheden på et givent naturareal udvikler sig. Græsningstrykket er udtryk for forholdet mellem dyr og tilgængelige foderenheder (Buttenschøn, 2007). Græsningstrykket er ikke en ensartet størrelse, der kan fastslås præcist for et givent areal. Afhængigt af vejrforholdene varierer et areals bæreevne over tid. Derfor er det nødvendigt at revurdere græsningstrykket løbende, og hvis nødvendigt justere det (ibid.). På arealerne i projektområdet er der typisk tale om for lave græsningstryk. Det er konstateret på flere arealer ved besigtigelse, men også tidligere af HOFOR, der plejer naturarealerne (Ringsted kommune 2013 c). Et for lavt græsningstryk kommer til udtryk ved en vegetationshøjde på over otte centimeter, med tuer, førne og visne plantedele. Den højere vegetation medfører mere skygge og hæmmer de lyskrævende arter der er typiske for enge, overdrev og heder. Derudover reduceres også primærproduktionen og fødens fordøjelighed (Buttenschøn, 2007).

Det lave græsningstryk på mange arealer i området er i tråd med denne generelle udvikling i forhold til græsningsdyr. På rigtig mange naturarealer i Danmark er det et problem at skaffe dyr til græsning. Det skyldes på den ene side, at antallet af græsningsdyr er mere end halveret siden 1950 ´erne. På den anden side er græsning ikke økonomisk attraktiv og passer ikke sammen med de aktuelle dyrehold og driftsformer (Buttenschøn, 2007). Hvis udviklingen på lang sigt skal vendes, skal der generelt flere græsningsdyr i danske bedrifter, og dyrene bør i højere grad flyttes fra stald og gødet mark på naturarealer.

Figur 6 område med lavt græsningstryk vest for Vrangeskov på nordsiden af Haraldsted Sø..

Et areals udformning påvirker, om en afgræsning er praktisk muligt og rentabelt. Små lokaliteter er upraktiske og ikke rationelle på sigt. Der bør derfor være fokus på at etablere større sammenhængende græsningsområder (ibid.).

En anden mulig løsning på problemet har eksisteret siden cirka 1980´erne i Danmark, nemlig oprettelsen af et kogræsserlaug. Ideen er, at lokale borgere lejer eller ejer dyr, der foretager den fornødne naturpleje og samtidig leverer kød til lauget. Fordelen er, at den økonomiske byrde ved opsyn og pleje af dyrene bliver

lagt over i lauget, der til gengæld får plejet lokale naturområder, en række gode oplevelser med dyrene og adgang til kød produceret under gode forhold. (Danmarks Naturfredningsforening, 2006).

27

Høslæt Høslæt skaber lysåbne naturtyper og forhindrer en tilgroning af området. Ved høslæt fjernes der materiale fra området, hvilket kan være et værktøj mod den stigende eutrofiering (Buttenschøn, 1993). Af hensyn til både planter og dyr bør der som udgangspunkt ikke foretages høslæt inden 1. juli på naturenge.

Undtagelser kan være arealer med høj næringsbelastning eller med et højt indhold af problemarter, som f.eks. lysesiv (Buttenschøn, 2007). Høslæt kan benyttes på de fleste landbrugsarealer, og er især velegnet til arealer, der er for våde til græssende dyr (ibid.). Det er vigtigt, at der anvendes de rigtige redskaber til at udføre slættet. Bedst egnet er maskiner, der skærer vegetationen over, f.eks. et fingerklippeaggregat eller skivehøster. Derimod bør slagleklippere undgås, da de river vegetationen over, og planterne dermed tørrer ud og dør væk (ibid.). Der er en indbygget konflikt mellem at anvende høet til foder og så høslæt i naturplejen. Er det primære fokus at anvende høet til foder, foretages normalt et tidligt slæt, da det giver den bedste kvalitet foder samt muligheden for to årlige slet. I forhold til naturpleje er et sent slet at foretrække, da det skåner fuglereder, krybdyr, sommerfugle og andre insekter og giver en mere artsrig vegetation (Ibid.). Når der i det videre forløb foreslås høslæt, menes der et slæt, der sigter på naturpleje.

Det bør derfor foretages efter 1. juli, samt anvende fingerklipper eller skivehøster.

Ekstensivering af landbrug Som tidligere beskrevet, er den intensive landbrugsdrift især i ådale med til at forringe naturindholdet pga. næringsstofbelastning. Et middel til at øge naturkvaliteten er derfor at ekstensivere driften af arealer i oplandet ved f.eks. at udlægge arealer i omdrift til permanent græs eller ved at rejse skov.

En anden mulighed er at etablere en bufferzone mod de naturområder, der beskyttes. En bufferzone kan som udgangspunkt være mange ting. I dette projekt defineres en bufferzone som et areal, der ikke er under omdrift, ikke gødskes og ikke sprøjtes. En anden mulighed er at etablere en sprøjte- og gødningsfri randzone. Det defineres i dette projekt som landbrugsjord under omdrift, der ikke gødskes eller sprøjtes.

Hvis formålet med den sprøjte- og gødningsfri zone er mere biodiversitet langs levende hegn eller andre linære naturtyper (f.eks. vandløb), er en seks meter bred zone tilstrækkelig (Navntoft et al. 2009). Samme bredde ses ofte anvendt, når formålet er bedre forhold for agerhøns. Er formålet derimod at beskytte sårbar natur, arbejdes der ofte med større bufferzoner. Således opererer en arbejdsgruppe under miljøministeren med sprøjte- og gødningsfrie randzoner på 250 m (Miljøministeriet 2004). De lovpligtige randzoner omkring søer og vandløb er på ti meter.

Det kan være vanskelig at fastsætte den nødvendige størrelse af en bufferzone eller randzone, da den som beskrevet varierer med formålet. Derudover har lokale forhold i området betydning, f.eks. næringsstofbelastningen på landbrugsjorden og robustheden af de naturområder, der ønskes beskyttet. I dette projekt opereres der med sprøjte- og gødningsfrie randzoner og bufferzoner fra cirka. 6-100 m.

Vandløbspleje Naturpleje i vandløb handler i høj grad om samspillet mellem vandkvalitet, vandføring og fysiske forhold.

Derudover er det vigtigt at betragte vandløbet som en sammenhængende helhed. F.eks. kan en faunaspærring nedstrøms, forhindre ørredbestandens vandring i hele vandløbet, eller en forureningskilde opstrøms kan have store konsekvenser for hele vandløbet. Der er en lang række virkemidler, der kan tages

28

i brug for at pleje og restaurere vandløb. De spænder fra nænsom grødeskæring over pleje af bredvegetationen på vandløbets kant, til genslyngning og genåbning af rørlagte strækninger (Gyrsting, 1993).

I denne plan vil de tiltag, der foreslås, sigte på at forbedre de fysiske parametre i vandløbet. Det er f.eks. ændret vedligeholdelse, som er et udtryk for, at der ændres på den måde grøden skæres i vandløbet.

Typisk vil der være tale om færre grødeskæringer, og grøden skæres på en måde, så der skabes mere fysisk variation i vandløbet. Et andet tiltag, der bruges i vandløb med lavt fald, er strømkoncentratorer. Disse skabes ved at placere store sten i vandløbet. Det skaber mere varierede strømforhold, er dermed bedre forhold for en række fisk og invertebrater. Det er vigtigt at være opmærksom på, at strømkoncentratorene kan have indflydelse på vandløbets evne til at lede vandet væk. Der bør derfor ikke placeres flere sten, end at vandet kan løber over dem ved høj vandføring. Konkret er der i en rapport udarbejdet til Ringsted Kommune foreslået oprettelsen af strømkoncentratorer flere steder i Ringsted Å (Ringsted Kommune, 2007).

Høst af tagrør og skrælning af tørv Det kan være nødvendigt at pleje tagrørssumpe. I mange århundreder har tagrør været brugt til tagbygningsmateriale. Høsten af tagrør var med til at fjerne materiale fra sumpen og dermed vedligeholde de gode vækstvilkår for tagrør. Slåning af tagrør er en metode, der stadig anvendes i dag, men har den ulempe, at den bør foretages mindst en gang årligt. Alternativt kan det øverste tørvelag omkring tagrørenes rødder fjernes ved at skrælle det væk maskinelt. Denne proces bør udføres betydelig sjældnere end slåning, cirka alle fem til ti år. Præcist hvor ofte afhænger af lokale vækstforhold. Plejen bør foretages, når det observeres, at tagrørenes vækstvilkår forringes og f.eks. pilearter indfinder sig på lokaliteten (Gyrsting, 1993).

Spredningskorridorer Små, fragmenterede levesteder medfører en øget sandsynlighed for, at en bestand udryddes lokalt. Der er forskellige typer af barrierer mellem naturområder. Det kan f.eks. være tekniske anlæg som veje, dæmninger eller vandløb, der er lagt i rør, men det kan også være mere usynlige barrier eksempelvis sprøjtede marker. Ved at fjerne disse barrierer eller skabe en korridor igennem dem, kan der sikres mere sammenhæng mellem naturområderne og dermed stærkere bestande (Agger, 1993).

Pleje af vandhuller Oprensning af vandhuller kan være en måde at modvirke tilgroningen på. Der er dog mange eksempler på, at oprensingen skader mere, end den gavner. Den mest sikre måde, at afgøre om der er behov for at oprense et vandhul, er ved en grundig undersøgelse af dyrelivet. Det har ikke været muligt i dette projekt.

Derfor anbefales det i stedet, at rydde vegetationen omkring vandhuller, hvor tilgroningen af bredvegetation åbenlys er meget fremskreden. Der kan især opnås resultater ved at fjerne den sydvendte høje vegetation og derved lukke mere sollys ind til vandhullet (Fog, 1993).

29

Kap. 3 – Sølandskabet nord for Ringsted I dette afsnit præsenteres og analyseres projektområdet. Først beskrives området samt den historiske udvikling ved hjælp af ældre kort. Derefter vises de administrative bindinger i forbindelse med projektområdet. Derudover belyses den rekreative brug af området, herunder adgangsforhold og faciliteter. Dernæst belyses det planlagte restaureringsprojekt, og naturværdierne i området analyseres.

Områdebeskrivelse og historisk udvikling I de indledende analyser medtages også de områder, der ligger udenfor det egentlige projektområde, men er en del af kortudsnittet. Det er nødvendigt for at skabe en bredere forståelse af f.eks. den historiske udvikling og den geomorfologiske dannelse. I Figur 7 forneden vises projektområdet, som omfatter arealerne i umiddelbar nærhed af søerne og området imellem søerne. Afgrænsningen følger veje, vandløb eller andre naturlige skel i landskabet for at skabe en naturlig afgrænsning af området.

Figur 7 viser projektafgrænsningen (egen tilblivelse i GIS)

De stedlige geologiske, terræn – og jordbundsmæssige samt hydrologiske forhold har spillet en afgørende rolle for kulturlandskabets udvikling, og den til enhver tid dominerende arealanvendelse. Nedenfor gives en fremstilling af landskabets udvikling fra 1860 til i dag, med fokus på bebyggelsesudvikling og arealanvendelse.

De høje målebordsblade fra cirka 1860 viser, at området allerede i midten af 1800-tallet er præget af forholdsvis intensivt landbrug, dog med en del løvskov især nord for de to søer. Der ses mindre vådområder nord for de to søer, hvoraf det største er lige nord for Valsømagle skov. Et større vådområde ses mellem de to søer, lige øst for Haraldsted Sø og et andet lige vest for Ringsted by. Ringsted by har en forholdsvis

30

beskeden størrelse. Landsbyerne ligger tæt og er alle egentlige landsbyer, hvoraf en række er stjerneudskiftet.

Figur 8 viser de høje målebordsblade, kortet er fremstillet omkring 1860 (Kilde KMS).

De lave målebordsblade er fremstillet omkring 1920. Her ses, at området stadig er præget af intensivt landbrug, og skovområderne er bevaret, dog er en række vådområder drænet og omdannet til bebyggelse eller landbrugsjord. Det gælder bl.a. for vådområdet mellem søerne, det lige vest for Ringsted og det øst for Haraldsted Sø. Ringsted og Benløse er tiltaget betydelig i størrelse. Landsbyerne beliggende i nærheden af jernbanen er også i udvikling. Det gælder generelt for alle landsbyer syd for søerne. Landsbyerne nord for søerne er mere stabile i størrelse. Det samme gør sig gældende for ejendomme og markstørrelser. Mens de er stabile i den nordlige ende, går udviklingen i den sydlige ende mod større sammenhængende marker.

31

Figur 9 viser de lave målebordsblade fra cirka 1920 (Kilde KMS)

På fire centimeter kortet fra cirka 1970 er skovområderne fortsat bevaret. Byerne Ringsted og Benløse har fortsat udviklingen, og har nu nået en størrelse, så de næsten når sammen. Tendensen hen imod større marker og færre hegn er også fortsat, især i syd for søerne. Det ses, at søerne har skiftet form og størrelse, da der er bygget dæmninger ved østenden af Gyrstinge Sø og imellem Haraldsted Sø og Haraldsted Lillesø.

Figur 10 viser fire cm kortet fra omkring 1970 (Kilde KMS).

32

Hydrologiske forhold Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø er centrale for hydrologien i området. Haraldsted Sø har et areal på 1,6 km2 med en længde på 5,2 km og en varierende bredde på 0,1-0,5 km. Største dybde er 11 meter og gennemsnitsdybden er fem meter. I den østlige ende har søen tilløb af Vigersdal Å og i den vestlige ende er der et afløb via Haraldsted Lillesø, også kaldet Tivolisøen (Høy og Dahl, 1994).

Gyrstinge Sø er på to km2, middeldybden er på 4,6 m og største dybde er målt til 10,4 m. Det største tilløb til søen er Frømose Å med et opland på 44 km2 (Høy og Dahl, 1994). Det eneste afløb er Ringsted Å, der har sin begyndelse ved dæmningen i den østlige ende af søen. Ringsted Å løber videre gennem Gyrstinge Mose, Gørlev Mose og Gørlev Sø. Herefter får åen vand fra den opdæmmede Haraldsted Sø via Tivolisøen, og løber videre sydover gennem et forholdsvis intensivt landbrugsområde og herefter videre igennem Torpet mose for længere sydpå at løbe i Suseåen udenfor kort udsnittet.

Figur 11 viser hydrologien i området (Kilde KMS)

Geologi Landskabet i projektområdet er som i det øvrige Sjælland et resultat af gletsjernes og smeltevandsstrømmenes virke i sidste istid for cirka 15.000 år siden. To ismasser er skredet ind over Sydvestsjælland - én ismasse fra øst, den anden, storbæltsgletsjeren, er kommet fra vest. Omkring Sorø egnen har de to ismasser stået over for hinanden. Det er i denne situation, at de mægtige smeltevandfloder har sat deres præg på landskabet. Udover smeltevandsfloderne - præger gletsjernes moræneaflejringer, særligt ler, men også sten, grus og sand - landskabet i dag (Trap, 1954).

Den nordlige del af området er et dødislandskab, dannet ved gletsjerens langsomme bortsmeltning. Her har der været store ismasser uden forbindelse til den ”levende” gletsjer. Disse store ismasser danner typisk afløbsløse lavninger, der i dag kan ses som søer. Rundt om disse lavninger ses typisk små bakker

33

indeholdende usorteret materiale. Centralt i området ligger den store tunneldal, der indeholder både Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. Denne er dannet ved, at vandet løb under de smeltende ismasser. I modsætning til de små vandløb, som løber i tunneldalen i dag, var smeltevandsfloderne enorme vandløb, der kunne medføre selv meget groft materiale (Trap, 1954).

Jordbundsforhold Geologien i området er bestemmende for de lokale jordbundsforhold. I tunneldalen omkring søerne ses aflejringer af grus og sand samt ferskvandstørv. I det omkringliggende bundmorænelandskab ses aflejringer af moræneler og ferskvandsler, derudover har issødannelser ført til tørvedannelse.

På jordtypekortet er søer, skove og større bebyggelse ikke medtaget. Jordbunden i projektområdet består af tre typer. Humus jord findes især på moselokaliteterne imellem søerne, mens jordbunden omkring Gyrstinge Sø især består af sandblandet lerjord. Omkring Haraldsted Sø er jordbunden mere mager og består størstedels af lerblandet sandjord.

Figur 12 viser en grov oversigt over jordtyperne (Kilde KMS)

Ejerforhold I Figur 13 forneden vises ejendomsforholdene i området. Ejendomsstørrelsen er ret varieret: der er en række store private ejendomme, f.eks. Sorø Akademi og Allindemagleskoven. Den del af Vrangeskov, der ligger indenfor projektområdet, er ejet af Naturstyrelsen. Der er også en række større

34

landbrugsejendomme, men den største ejendom i området, er HOFOR (ejendommene solgt til Ringsted Kommune per 1.juli 2014), der ejer begge søer med tilhørende bredareal. Det bør også bemærkes, at i arealet mellem søerne er ejendommene små, og der er mange forskellige ejere. Der er en række unøjagtigheder og fejl i kortet, f.eks. en række huller, hvor ejendomsforholdene ikke er kendt. Kortet viser ejendomsforholdene før salget af søerne til Ringsted Kommune og før vandstandssænkningen i Gyrstinge Sø.

Figur 13 viser ejerforholdene og ejendomsskæl. Læg mærke til, at Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø også ejes af HOFOR, selvom disse er markeret med blåt. Det gælder dog ikke for Gørlev mose, her er ejerforholdene ikke kendt (Kilde KMS).

I forhold til administrative grænser bemærkes det, at projektområdet ligger indenfor tre forskellige kommuner, nemlig Sorø, Holbæk og Ringsted. I praksis får det ikke nogen stor betydning for forvaltningen af området, da Ringsted Kommune køber begge søer med bredareal og som ejer af arealet har råderet over arealet. Det er altså Ringsted Kommune, der eksempelvis, har ansvaret for afgræsningen af naturarealerne, selvom disse ligger i Holbæk Kommune. Det forventes dog, at dispensationer og tilladelser stadig skal søges hos den kommune, hvori arealerne er placeret. Det er dermed nødvendigt med godt samarbejde kommunerne imellem.

35

Forvaltningsrammer Kommuneplanen 2013-2025 for Ringsted er på nuværende tidspunkt i høring og forventes endelig vedtaget i september 2014. Planen berører projektområdet på en række punkter. Den indeholder ingen bindende aftaler eller tiltag, men en række hensigter, der giver en god indikation af, i hvilken retning projektområdet bør udvikle sig. Der er i kommuneplanen stort fokus på at forbedre friluftslivet i kommunen. Konkret i forhold til projektområdet lyder hensigten at: ”sikre den rekreative udnyttelse af Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, herunder søsportsaktiviteter på Haraldsted Sø og mere ”stille” naturoplevelser ved Gyrstinge Sø (Ringsted Kommune, 2014. S.254)”. Yderligere hedder det i planen, at de økologiske forbindelser fra Suseåen til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø via Ringsted Å bør styrkes. Det gælder også for forbindelserne fra søerne og videre ind i nabokommunerne. På sigt er der store planer med området, da kommunen skal: ”indgå i et samarbejde om muligheden for at oprette en regional naturpark omkring Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø (Ringsted Kommune, 2014 S.243)”. Som en del af kommuneplanen 2013-2025 har Ringsted Kommune vedtaget en naturkvalitetsplan, der konkretiserer de overordnede målsætninger i kommuneplanen og bør bruges i forvaltningen af Kommunens naturområder og give borgerne en vejledning til, hvordan evt. ansøgninger, der berører beskyttede naturområder, vil blive behandlet. Naturkvalitetsplanen er vedtaget fra den 1. januar 2014. Planen er ret omfattende og indeholder ud over en oversigt over alle paragraf tre beskyttede arealer, fredede arealer og arealer omfattet af EU´s habitat direktiv/fugledirektiv også vurdering af tilstand, målsætning for de enkelte områder og en kortlægning af potentiel ny natur i kommunen (Ringsted Kommune, 2014b). Disse data har været tilgængelige til denne opgave og er derfor blevet brugt til at analysere naturindholdet indenfor projektområdet, som igen er et vigtigt element i lokalitetskortlægningen og udarbejdelse af forvaltningsforslag.

Skovrejsningsområder Figur 14 forneden viser de administrative bindinger i forhold til skovrejsning indenfor projektområdet. Områderne er delt op i skovrejsning ønsket, skovrejsning uønsket, eksisterende skov og skovrejsning muligt.

Kortet er fremstillet efter Ringsted Kommunes kommuneplan (Ringsted Kommune 2014). Derudover er der hentet oplysninger om de arealer, der ligger i Holbæk Kommune fra deres kortportal (Holbæk Kommune, 2014).

En samarbejdsaftale mellem Ringsted Kommune, Naturstyrelsen og HOFOR kan have betydning for skovrejsningen i oplandet til projektområdet. Aftalen er fra 2003 og går ud på at etablere skov og vedvarende græsarealer på cirka 900 ha i området mellem Benløse by og Haraldsted Sø (sydøstligt hjørne af nedenstående kort). Ideen er, at landbrugsjord indenfor projektområdet bliver købt, når det er sat til salg. Aftalen har et budget på 121 millioner kroner, hvor HOFOR bidrager med den største del. Projektet har dog lange udsigter, da det løber frem til 2070 (Ringsted Kommune, 2003). Det er meget usikkert, om HOFOR forsat vil finansiere projektet, da der ikke er de samme drikkevandsinteresser i området efter salget af søerne.

36

Figur 14 viser, hvor skovrejsning er ønsket, uønsket og muligt, de mørkegrønne områder angiver eksisterende skov (egen tilblivelse efter Ringsted Kommune 2013).

Græsningsaftaler HOFOR har indgået græsningsaftaler med en række landmænd på flere arealer omkring søerne. Det har betydning, da denne type aftaler typisk løber flere år af gangen. Det er usikkert, hvorvidt kommunen kan omstrukturere eller opsige aftalerne ved køb af søerne. Her pointeres, at sikring af kontinuitet er et vigtigt princip i naturplejen. Det gælder både, hvad angår det afgræssede areal og den type og antal dyr, der vælges til opgaven. Det kan derfor med fordel overvejes at bruge de foreliggende græsningsaftaler i deres nuværende form. Især, da disse er velformuleret og omfatter de vigtigste tvivlsspørgsmål, der kan være i forbindelse med afgræsningen. Aftalerne er udarbejdet således, at der er klare retningslinjer for driften.

Det anføres bl.a., at der ikke må ske tilførsel af næringsstoffer hverken gennem gødning eller tilskudsfodring. Derudover specificeres det i aftalerne, at publikum skal have uhindret adgang til områderne (Københavns Energi, 2009). Figur 11 forneden viser de områder, hvor der foreligger græsningsaftaler for henholdsvis Gyrstinge Sø i vest og Haraldsted Sø i øst.

37

Figur 15 viser de områder hvor der foreligger græsningsaftaler omkring begge søer (Kilde Ringsted Kommune).

Fredninger Der er to egentlige fredninger indenfor projektområdet. Derudover er der en række kirkefredninger i oplandet. Disse anses dog for uvæsentlige i denne sammenhæng og vil ikke blive gennemgået nærmere.

Et mindre område i den vestlige del af Haraldsted Sø er siden 1936 belagt med en fredning (Fredningsnævnet, 1936). Formålet med fredningen er at sikre offentligheden adgang og mulighed for badning i Haraldsted Lillesø (Tivolisøen). ”Humlebjerget” syd fra Haraldsted Sø er ligeledes belagt med en fredning siden 1948. Fredningen regulerer grusgravningen, således lyder det i fredningskedelsen at ”Humlebjerget ikke må gøres til genstand for yderligere grusgravning eller påfyldning, men skal henligge naturlig tilstand” (Fredningsnævnet, 1948).

Ydermere fredes området mod bebyggelse og beplantning, og det bestemmes, at træer ikke må fældes uden nævnets samtykke. Der er givet to dispensationer fra fredningen. Den ene værende en tilladelse til at nedgrave et lyslederkabel, og den anden værende en plejeplan i 1985 udarbejdet af Vestsjællands amtskommune, der har til formål at fjerne træer på draget med efterfølgende pleje (Fredningsnævnet, 1948). Fredningernes beliggenhed er vist i Figur 16 forneden.

38

Figur 16 viser de to fredninger ved henholdsvis Tivolisøen i vest og Humlebjerg i øst (Kilde miljøportalen).

39

Borgernes ønsker I det følgende præsenteres de vigtigste resultater af både spørgeskema til tilfældigt udvalgte borgere og møde med søgruppen. De samlede resultater af spørgeskemaerne for de tilfældig udvalgte borgere kan ses i bilag 1.

Halvdelen af de adspurgte var mellem 30-50 år, den anden halvdel mellem 50-70 år. Af de adspurgte oplyste 44 procent, at de går tur ved en af søerne mindst en gang om ugen. Lige så mange oplyste, at de går en tur mindst en gang om måneden, de sidste 12 procent besøgte området sjældnere. De fleste udtrykte tilfredshed med adgangsforhold og stier (63 procent). Dem, der ikke var tilfredse (25 procent), syntes typisk, at de eksisterende stier var gode, men ønskede at kunne færdes hele vejen rundt om søen. Mange af de adspurgte (69 procent) satte pris på hele området og havde derfor ikke et område, de særligt kunne fremhæve. De der havde favoritsteder, fremhævede typisk området omkring kilden - dette ses på Figur 17.

Kortet viser derudover, at langt de fleste af de adspurgte i Gyrstinge bevæger sig vest over mod området omkring Stor Bøgeskov, når de går tur i området. Kun to af de adspurgte gik tur omkring Haraldsted Sø.

Figur 17 viser de adspurgte personers yndlingssteder eller favoritture (egen tilblivelse i GIS).

I forhold til eventuel jagt på og omkring søen mente lidt over halvdelen, at der som udgangspunkt ikke burde være jagt på de kommunalejede søarealer. Mange angav dog, at de ikke havde noget imod jagt, bare deres færdsel ikke blev hindret. 37 procent mente som udgangspunkt godt, at der kunne drives jagt på de kommunalt ejede søarealer, dog ofte med det forbehold, at det ikke foregik for ofte, og at kommunen holdt en form for opsyn med jagten.

I øvrigt var der stor opbakning til, at kommunen overtager søerne fra HOFOR. Således mente 15 af de 16 adspurgte, at det var en god ide.

40

Søgruppen Referatet fra mødet med søgruppen er vedhæftet i bilag to. På mødet blev deres holdning til en række forhold omkring søen undersøgt. Et par vigtige pointer sammenfattes på dette sted. Der var af søgruppen ikke interesse for oprettelsen af et græsningslaug. Ligeledes var der heller ikke opbakning til jagt, dette var alle fire medlemmer modstander af. Derimod var der en delt tilfredshed med adgangsforholdene.

Medlemmerne mente dog, at de eksisterende stier er gode, men de ønskede samtidig mulighed for at færdes hele vejen rundt om søen. Der er altså efter gruppens mening et behov for flere nye stier. Dette ønskes findes også hos flere af de tilfældigt adspurgte borgere. Gruppen mente ikke, at det er en god ide at lukke områder helt for offentlig adgang af naturhensyn. To af gruppens medlemmer svarer dog ”ved ikke” på spørgsmålet, hvorvidt det kan være nødvendigt at lukke områder i begrænsede perioder, f.eks. fuglenes ynglesæson.

41

Friluftsliv Faciliteter og anlæg, der bruges til friluftsliv, kan give en indikation af, hvilke friluftsaktiviteter der forekommer i området. I Figur 18 vises større anlæg, der benyttes til friluftsliv i området. Bordbænkesæt og isætningssteder til kajakker og mindre både, der benyttes af private er ikke medtaget i kortet.

Som det fremgår af Figur 18, anvendes området til de rekreative aktiviteter, der forventes omkring større søer. Især lystfiskeriet og sejlads i kano eller kajak står stærkt. Fiskeriet på søen er udlejet til henholdsvis den landsdækkende ”Lystfiskeriforeningen” og den lokale ”Ringsted Sportsfiskerforening” - prisen for leje af fiskeriet kendes ikke (HOFOR, 2011). Sejlads foregår primært på Haraldsted Sø, hvor ”Ringsted Roklub” sejler i kano og kajak. Der må dog ikke sejles i siv eller rørbevoksede områder, og sejlads må ikke være til skade for dyr- og plantelivet (Vestsjællands amt, 1998). Kun medlemmer af roklubben eller af en af lystfiskerforeningerne har retten til at sejle på søen.

Af andre rekreative aktiver bør strandområdet ved Tivolisøen fremhæves, som virker meget benyttet i sommerhalvåret både til almindelige strand- og badeaktiviteter, men også som et sted, hvor frokosten kan nydes i flotte omgivelser. Også området omkring kilden i St. Bøgeskov er et attraktivt område, som formentlig besøges langt hyppigere end andre dele af Gyrstinge Sø (se evt. også Figur 17: favoritsteder).

Derudover driver Ringsted Kommune en skovbørnehave i den østlige del af St. Bøgeskov. Her findes bordbænkesæt og legeredskaber. Området kan derfor også være et potentielt udflugtsmål for børnefamilier i weekenderne. I denne opgave er der tidligere redegjort for, at almindelige gåture, med eller uden hund, er den hyppigste friluftsaktivitet. Det er derfor et problem, at der er få tilbud/faciliteter, der henvender sig til denne gruppe brugere. Derudover er det sandsynligt, at der er visse ornitologiske interesser i området. På DOF basen er der syv lokaliteter inden for projektområdet, hvorfra observationer har været indberettet.

Udover de rekreative interessepunker er der mindre såkaldte rekreative støttepunkter i området. Dem er der dog generelt meget få af. De eneste to bordbænkeset, der blev registreret ved besigtigelserne i området, er ved badeområdet ved Tivolisøen og ved en parkeringsplads ved Ringsted Å i den sydlige del af området. Der er heller ingen fugletårne eller lignende faciliteter i området. Derimod er der mange steder der benyttes til isætning af mindre både. Dette er især tydeligt i det den nordvestlige del af Gyrstinge Sø der grænser til et sommerhusområde. Der er også et shelter ved Vrangeskov, som dog ligger udenfor projektafgrænsningen, men indenfor rimelig gåafstand af Haraldsted Sø.

42

Figur 18 viser rekreative interessepunkter (egen tilblivelse i GIS).

En betingelse for stort set alle rekreative aktiviteter i området er gode adgangsforhold. Hvis ikke det er muligt at komme hen til området og færdes i det, begrænser det mange af de ovennævnte aktiviteter.

Derfor er adgangsforhold og stiernes beliggenhed og beskaffenhed i området undersøgt i felten. I Figur 20 vises stiforløbet og adgangsveje omkring Gyrstinge Sø. Farvekoden af stierne angiver deres beskaffenhed på en skala fra et til fem. Tilstanden er karakteriseret således: 1. Bilfast vej/skovvej. Her er det nemt at færdes for de fleste mennesker, og cyklen kan medbringes.

2. Slået spor, cirka 2 meter bredt. Her er det også mulig at cykle, men med lidt mere besvær end i 1.

3. Trampesti, som enten er vedligeholdt eller meget benyttet. Den er fri for vegetation og nem at færdes på, men cykler kan ikke medbringes. Desuden er det vanskelig at gå side om side.

4. Trampesti, som benyttes sjælden og ikke vedligeholdes. Her er færdslen besværlig.

5. Ikke eksisterende sti eller meget tilgroet trampesti. Her er færdslen meget besværlig og til tider umulig.

43

Vurderingen er subjektiv og foretaget ved en systematisk besigtigelse rundt om begge søer. Besigtigelsen blev foretaget således, at det blev forsøgt at færdes rundt om søen på eksisterende stier, ved ophør af sti blev den næste mulighed for at genoptage stien benyttet.

Figur 19 viser eksempler på tilstand af stier i området, fra meget god øverst til venstre til ikke eksisterende nederst til højre.

44

Bortset fra en strækning på cirka 1,5 km på sydsiden af søen ned mod Gyrstinge er det muligt at færdes omkring hele søen. Stien er bedst på begge dæmninger og stykket i umiddelbar forlængelse af den vestlige dæmning. Ved Stor Bøgeskov og Allindemagle Skov er stierne en anelse mere primitive, de må dog stadig betegnes som gode. Der er adgang til Gyrstinge Sø via tre adgangspunkter vist på kortet. Den første er parkeringspladsen i østenden af St. Bøgeskov. Denne er oplagt at benytte, når man kommer fra Sorø siden.

Den anden er ved vestenden af Allindemagleskov ved Søtofte som er let tilgængelig fra Holdbæk siden. Den sidste er via Øvejen i østenden af Allindemagle Skov der er nemt at nå fra Ringsted siden.

Figur 20 viser adgangsforhold og tilstand af stier omkring Gyrstinge Sø (egen tilblivelse i GIS).

Stiforholdene omkring Haraldsted Sø - se Figur 21 - udmærker sig ved at være rimeligt gode på nordsiden, men næsten ikke tilstede på sydsiden. Via dæmningen mellem Tivolisøen og Haraldsted Sø er der adgang til en smuk lille sti langs den fåregræssede skrænt, som har karakter af overdrev, helt til Vrangskov. Efter Haraldsted skifter stien karakter og bliver ret primitivt, muligvis også pga. begrænset publikumstryk. Også i Vrangskov er stiens karakter primitiv, til gengæld er der visse steder en flot udsigt ud over søen. Stien går dog ikke hele vejen ud af skoven, men stopper inden, således at det er nødvendigt at gå mod nord i skoven for at komme ud på vejen ved Valsømagle. Herefter er det ikke muligt at fortsætte turen rundt om søen.

Det er dog muligt at gå ned til søen forskellige steder for at nyde udsigten, f.eks. ved Ørvadsgård og Vigersdal Å. På sydsiden er der kun adgang til området omkring Humlebjerg.

45

Figur 21 viser adgangsforhold og tilstand af stier omkring Haraldsted Sø (egen tilblivelse i GIS).

De markerede adgangspunkter omkring de to søer er der, hvor der kan opnås adgang via offentlig vej, eller privat vej, hvor adgang er skiltet. Der er en række andre lovlige adgange til søen via private markveje.

Det er således lovligt at færdes til fods og på cykel på private veje, herunder markveje og indkørsler, med mindre andet er skiltet (Naturbeskyttelsesloven 2014). Ifølge Friluftsrådet ved cirka 39 procent af befolkningen, at de lovligt kan færdes på f.eks. en markvej (Friluftsrådet 2014). I denne sammenhæng er det derfor rimeligt, at antage, at de der benytter de private nedgange til søerne, er lokale, og at mange har en aftale om at måtte benytte markvejen. De fleste ikke-lokale vil formentlig tøve ved at benytte en markvej, især når denne har karakter af en indkørsel, medmindre den er skiltet som nedgang til søen.

Derfor kan det være oplagt at indgå aftaler med lodsejerne, således, at de stier og veje, der allerede må benyttes lovligt i dag, også bliver skiltet som officielle adgangsveje til søen. Det ville øge tilgængeligheden af området, også for udefrakommende. Problematikken omkring flere nedgange til søerne er også relevant i forhold til, at det ikke er muligt at gå hele vejen rundt om søen. Det betyder, at gående skal samme vej tilbage, som de kom fra. Både søgruppen og adspurgte borgere har udtrykt ønske om at kunne færdes hele vejen rundt om søerne. Hvis det i fremtiden bliver muligt at færdes hele vejen rundt om søerne, bliver turen rundt om Gyrstinge Sø mindst otte kilometer, mens den rundt om Haraldsted Sø bliver mindst 15 km.

Det er derfor oplagt at etablere kortere ruter rundt om søen, således at det bliver muligt at gå en rundtur fra f.eks. Gyrstinge by ned til søen og tilbage gennem St. Bøgeskov.

Selvom søerne er forholdsvis store, er der kun få steder, hvorfra vandspejlet kan ses fra de omkringliggende veje. Omvendt kan vejene heller ikke ses eller høres fra søbredden. Den begrænsede synlighed fra det

46

omkringliggende landskab stiller krav til bedre skiltning og oplysning, hvis ikke-lokale skal bruge området til friluftsliv. Der er enkelte skilte i området, hvoraf de fleste er opsat af HOFOR på arealer, hvor naturpleje foregår ved græsning. Skiltene står i naturområderne og ofte langt fra veje og henvender sig derfor til personer, der allerede har fundet ud til naturområderne.

47

Restaurering af Gyrstinge Sø Restaureringen er i gang og vil have en betydelig indflydelse på naturen i projektområdet. Derfor bliver Gyrstinge Sø og det planlagte restaureringsprojekt analyseret og beskrevet i dette afsnit.

Middel vandspejlet i Gyrstinge Sø er hævet med cirka to meter, fra kote 21,8 i start 1970´erne til kote 23,8 før restaureringen. Den maksimale vandstand i søen før restaureringen var ved kote 24,5. I Forbindelse med vandstandshævningen blev en række tekniske anlæg anlagt. I den sydøstlige ende er der anlagt en dæmning på cirka 600 meters længde og fire meters højde. Denne er forsynet med et stemmeværk bestående af tre sluseporte med to ventiler, der sikrer minimumsafstrømningen til Ringsted Å på 70l/s og et nødoverfald, der sikrer max koten på 24,5 i Gyrstinge Sø. Derudover er der anlagt tre diger i den nordvestlige ende med en samlet længde på cirka 500 meter. Disse holder vandet ude af en række lavt beliggende naboområder til søen. For at holde disse områder tørre, bliver der pumpet vand i søen fra to pumpeanlæg (Københavns Energi 2011). Gyrstinge Sø er forbundet med Haraldsted Sø via en underjordisk ledning forsynet med to underjordiske pumpestationer, der gør det muligt at pumpe vand begge veje. Da vandstanden normalt er højere i Gyrstinge Sø kan vandet frit løbe til Haraldsted Sø ved hjælp af tyngdekraften (COWI 2013).

De centrale argumenter for tilbageførelsen af vandstanden til den oprindelige kote på 21,8 er, at der kan spares i omegnen af 500.000 kr. årligt i udgifter til drift af pumper. Det kan yderlige forventes, at pumperne skal skiftes inden for de kommende år, hvilket vil medføre en betydelig udgift. Derudover har kommunen stillet krav om, at der fremover skal være fripassage for faunaen ved udløbet til Ringsted Å. Derfor skal der etableres et omløbsstryg/faunapassage ved udløbet. Med en sænkning af vandstanden i søen forventes udgifter til faunapassage at blive langt billigere, da højdeforskellen, der skal overvindes, bliver reduceret fra 3,5 m til mellem 0,5 m og 1,5m (Københavns Energi 2011).

I princippet kan vandstanden i søen sænkes forholdsvis hurtigt. Som det fremgår af Tabel 2 nedenfor, har HOFOR dog valgt at sænke vandstanden langsomt. Processen begyndte i januar 2012 og forventes først afsluttet januar 2015. Vandstanden sænkes til kote 21,8, som svarer til det oprindelige vandspejl. Det antages, at den langsomme sænkning af vandstanden især kommer vandplanterne til gode, der får mulighed for langsomt at sprede sig til de nye lavvandede områder længere ude i søen. (Københavns Energi 2011).

Tabel 2 viser i hvilke tempi vandstand sænkes i Gyrstinge Sø (Kilde personlig meddelelse Hansen, 2014).

Tidsforløb 1. jan 2012 30. juni 2012 1. jan 2013 30. juni 2013 1. jan 2014 30. juni 2014 1. jan 2015

Kote 23,3 23 22,8 22,5 22,3 22 21,8

48

Vandstandsændringen påvirker arealerne i umiddelbar nærhed af søen. Denne påvirkning sker primært ved en ændring i drændybden. Figur 22 forneden viser omfanget af vandstandssænkningen, når denne er fuldført ved kote 21,8.

Figur 22 viser konsekvenser af vandstandssænkningen, samt placering af diger, dæmninger, pumper og stemmeværket ved Gyrstinge Sø. (Kilde: Udarbejdet efter Københavns Energi (2011)).

Som det fremgår af kortet, har vandstandssænkningen konsekvenser for stort set hele søen. Der opstår mindst nyt land omkring de stejle skrænter på søens langsider. Vandstandssænkning har størst effekt i de flade områder ved Frøsmose Å og i søens østlige og vestlige ende, hvor der opstår ”nyt land” i et cirka 100 meter bredt bælte. Derudover genopstår der en ø i søens vestlige ende, tidligere kaldt ”Fugleøen” (Københavns Energi 2011).

I Tabel 3 nedenfor er nogle af de væsentligste ændringer i søens fysiske parametre vist. Søen vil på de fleste parametre blive ført tilbage til tilstanden før vandindvindingen. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med udformningen af afløbet til Ringsted Å og den fysiske udformning af de større og mindre tilløb. Men som udgangspunkt må det antages, at disse bør være naturlige eller delvis naturlige.

49

Tabel 3 viser ændringer af de fysiske forhold i Gyrstinge Sø efter restaureringen, udarbejdet efter Københavns Energi (2010).

Parameter

Før inddæmningen

Nuværende

Efter restaurering

Topografisk opland

6300 ha

6300 ha

6300 ha

Sø overflade

203 ha

263 ha

203 ha

Vandspejls kote (DNN)

21,8

23,87

21,8

Største dybde

7,9 m

10,4 m

Cirka 7,9

Vand volumen

6 mio. m3

12 mio. m3

Cirka 6 mio. m3

Afløb til Ringsted Å

Naturlig, varierende

Dæmning, 70 l/s

Semi naturlig

Bredareal

50 ha

Per definition 0

+ 50 ha

Naturindhold Naturindholdet i projektområdet er centralt i forhold til, hvilke forvaltningstiltag der foreslås i dette speciale. Senere i lokalitetskortlægningen præsenteres naturindholdet på de enkelte lokaliteter nærmere.

Formålet med dette afsnit er overordnet at præsentere naturindholdet i projektområdet samt redegøre for, hvordan naturindholdet er vurderet. Grundlaget for afsnittet er Ringsted Kommunes naturkvalitetsplan (Ringsted Kommune 2014b).

Den lysåbne natur er beskyttet mod tilstandsændringer gennem naturbeskyttelsesloven paragraf tre. Der kan være stor forskel på naturindholdet af paragraf tre arealerne. Da paragraf tre beskyttelsen defineres overvejende efter vegetationen på arealet, vil naturindholdet her alt andet lige være større end på lysåbne arealer, der ikke er omfattet af beskyttelsen. Derfor er en kortlægning over den paragraf tre beskyttede natur et godt udgangspunkt for at få et overblik over, hvor det høje naturindhold i projektområdet findes.

Figur 23 forneden viser paragraf tre arealerne indenfor projektområdet. Den beskyttede natur har også konkret betydning for de forvaltningstiltag, der foreslås for de enkelte lokaliteter senere i denne plan.

Kommunen har, som beskrevet i tidligere afsnit, plejepligt på kommunalt ejede paragraf tre arealer. Som det fremgår af kortet, er der mange paragraf tre arealer langs søbredden af begge søer. De arealer bliver kommunalt ejet efter overtagelsen fra HOFOR. De største og mest sammenhængende paragraf tre arealer ses dog i området imellem søerne. Disse arealer er private, og forvaltningen af dette område er derfor ikke direkte en kommunal opgave. Men arealernes størrelse, og til dels deres kvalitet, gør dem til et vigtigt forvaltnings objekt, og de er derfor meget interessante i denne sammenhæng og for kommunen i det hele taget.

50

Figur 23 viser den paragraf tre beskyttede natur i området (Kilde Ringsted Kommune 2014b).

For at kunne målrette forvaltningstiltagene i forhold til naturindholdet er der behov for yderligere viden omkring den lysåbne natur. Denne viden er tilgængelig i den tidligere omtalte naturkvalitetsplan udarbejdet af Ringsted Kommune. Naturkvalitetsplanen indeholder data, der omfatter de beskyttede naturområder, deres tilstand og målsætning.

Naturindholdet kan vurderes på forskellige måder. Ringsted Kommune opererer både med begrebet strukturklasse og estimeret tilstand. For at beregne et areals strukturklasse gives der point fra 1-5 på følgende parametre: vegetationsstruktur, hydrologi, afgræsning/pleje, påvirkning af jordbrugsdrift og naturtypekarakteristiske strukturer. Det betyder, at et areal beregnet til 1 er optimal eller næsten optimal på alle punkter, mens værdien 5 indikerer en ringe tilstand. Den strukturelle tilstand forsøger at tage højde for de mest væsentlige faktorer der spiller en rolle for naturtilstanden. Kommunen har dog valgt at supplere strukturtilstanden ved at bruge, hvad der kaldes estimeret tilstand. Den estimerede tilstand er struturtilstanden suppleret med iagttagelser og vurdering af den person der har foretaget inventeringen (Ringsted Kommune 2014b). I denne rapport bruges den estimerede tilstand, da denne antages for at være mere retvisende end strukturtilstanden alene.

Den overordnede estimerede tilstand af paragraf tre naturen i projektområdet ses i Figur 24 forneden.

Tilstanden og målsætningen af de enkelte arealer gennemgås mere specifikt senere i dette projekt, når lokaliteterne præsenteres og forvaltningstiltag foreslås.

51

Figur 24 viser den af kommunen estimerede naturtilstand (Kilde Ringsted Kommune 2014b).

Ringsted Kommune har udpeget et hovedindsatsområde for naturen i kommunen. I praksis betyder det, at alle naturarealer indenfor hovedindsatsområdet er prioriteret højere end de områder, der ligger uden for hovedindsatsområdet. Den største del af projektområdet er placeret indenfor kommunens hovedindsatsområde. Et mindre areal nord for Haraldsted Sø ligger udenfor. Nærmere herom i lokalitetsbeskrivelsen for lokalitet 13. Det har betydning for, hvordan arealerne er målsat. Alle arealer udenfor området er således principielt målsat et niveau højere end deres tilstand. Alle arealer indenfor hovedindsatsområdet er principielt målsat to niveauer højere end den nuværende tilstand, dvs. at en mose med tilstanden 3 (moderat naturindhold) er målsat til at have et højt naturindhold (1). For få naturarealer gælder, at deres tilstand er så lav og potentialet så lille, at kommunen har fastholdt den lave målsætning (Ringsted Kommune, 2014b). Målsætningen for naturarealerne indenfor projektområdet ses i Figur 25 forneden.

52

Figur 25 viser den af Ringsted Kommune fastsatte målsætning for paragraf tre arealerne (Kilde Ringsted Kommune 2014b).

Kommunens målsætning bør ses som en hensigtserklæring for naturområderne og ikke som et konkret forvaltningsværktøj til arealerne. Da målsætningen som beskrevet foroven er udformet som en konsekvens af arealernes tilstand, er der ikke taget højde for, om målsætningen egentlig er opnåelig, både rent praktisk, men også økonomisk. Der er derfor i høj grad behov for at se på, om målsætningen på de enkelte arealer reelt kan opnås, og hvordan dette kan ske. Dette er et vigtigt formål med lokalitetskortlægningen, der følger i de kommende afsnit. Her kigges der både på, om målsætningen kan nås på de enkelte arealer, men i endnu højere grad på, hvordan samspillet er arealerne imellem. Det er vigtigt f.eks. i forhold til afgræsning, hvor der både er et praktisk og et økonomisk rationale i at afgræsse større sammenhængende områder.

Som redegjort ovenfor, er der en række data tilgængelige for den lysåbne natur i projektområdet. Der er dog også behov for viden omkring naturindholdet på de øvrige arealer. Det gælder især landbrugsarealerne og skovene, både for at kunne bevare og forvalte naturindholdet på disse arealer, men i høj grad for at kunne vurdere disse arealers sammenspil med den værdifulde lysåbne natur i området. Da der ikke er yderligere data tilgængelig og der ikke har været ressourcer til at undersøge områderne nøjagtig, er naturindholdet vurderet i forhold til den lysåbne natur. Således at skovene sættes til et godt naturindhold (2). Det begrundes med, at skovene i området fremstår meget naturlige, da Allindemagleskov og Vrangskov er i en konverteringsfase fra konventionel til naturnær skovdrift, mens der foretages konventionel skovdrift i St. Bøgeskov. Der er en række faktorer, der gør, at naturindholdet generelt er højere i skovområder end på

53

landbrugsjord. For det første er interventionsniveauet mindre end på landbrugsarealer, hvor landbrugsarealer typisk pløjes, sås og høstes hvert år, arbejdes der i skovbruget med omdrifter på cirka 50 år for nåletræsarter og 100-140 år for løvtræsarter. Det giver en høj grad af kontinuitet, der gør, at forholdene er meget forudsigelige og en moden vegetation kan derfor udvikles. Derudover er pesticid- og gødningsbehovet i skove mindre end på landbrugsarealer. Derfor er deres negative påvirkning af de omkringliggende arealer langt mindre. Når skovene ikke er sat til et højt naturindhold, skyldes det, at naturindholdet kan blive endnu højere, f.eks. når konverteringen til naturnær skovdrift er gennemført.

Naturindholdet på landbrugsarealer kan være meget forskellig alt efter intensitet af driften. Det har desværre ikke været muligt at undersøge dette nærmere i forbindelse med projektet. Der er derfor kun foretaget en visuel vurdering af intensiteten på landbrugsarealerne, hvor især markstørrelsen har været vurderet. Den bagvedliggende antagelse er, at små marker har et højere naturindhold, da randzonearealet vokser ved aftagende markstørrelse. Landbrugsarealer er som udgangspunkt sat til at have et lavt naturindhold (4), men i områder, hvor driften syner ekstensiv og markstørrelserne er små, arbejdes der med et moderat naturindhold (3). Naturindholdet på landbrugsarealerne er beskrevet nærmere i lokalitetskortlægningen for de relevante lokaliteter.

Naturindhold på den nye søbred HOFOR har i sommeren 2013, da søen var sænket til kote 22,3, undersøgt hvilke planter der indfinder sig på den nye frilagte søbund (HOFOR 2013). Undersøgelsen viser ikke overraskende, at en del af de arter, der registreres på den gamle søbund, kan betegnes som pionerarter. Heriblandt også diverse arter af pil (Salix sp.) (Figur 26) og tagrør (Phragmetis australis). Det konkluderes derfor, at græsning bør iværksættes forholdsvis hurtigt, hvis der ønskes lysåbne naturtyper omkring søen (Ibid.). Uden græsning eller slæt vil de frilagte arealer formentlig udvikle sig først til tagrørssump og derfra videre til krat og skov (Gyrsting 1993).

Figur 26 viser frilagt søbund ved Frøsmose Å.

54

Kap 4. Forvaltningsplan Målsætning med forvaltningsplanen Det overordnede mål i denne opgave er en helhedsorienteret forvaltningsplan for naturområderne omkring Gyrstinge og Haraldsted søer. Vision og målsætning danner rammer for planen. Vision og målsætninger er formuleret af mig som et værktøj til udarbejdelse af planen. Vision og målsætninger relaterer sig til de formål for bl.a. natur og friluftsliv i Ringsted Kommune, som er formuleret i kommuneplanen. Min plan tager udgangspunkt i den eksplicitte målsætning for naturindholdet, der er udtrykt i Kommunens naturkvalitetsplan.

Praktisk er lokalitetskortlægningen foretaget ved, at projektområdet er delt op i 31 delområder. De konkrete forslag til forvaltningstiltag i lokaliteterne er udarbejdet på baggrund af analyser, borgernes ønsker og viden om området og ud fra en målsætning og vision for landskabet omkring søerne.

Vision Visionen for projektområdet er at skabe et karakteristisk tunneldalslandskab med et højt naturindhold og gode muligheder for rekreativ udfoldelse. Dette skal opnås ved at bevare, forbedre og synliggøre områdets naturmæssige og rekreative værdier, med det formål, at området er en attraktiv og unik del af Ringsted Kommune.

Overordnet målsætning Ringsted Kommunes helt overordnede målsætning i området er på den ene side at forbedre de rekreative muligheder og på den anden side at forbedre forholdene for dyre- og planteliv.

Selvom der ikke foreligger en plan for, hvordan det konkret skal opnås, har kommunen nedfældet en række tanker om målopfyldelse i kommunalplanen. I tråd med denne målsætning har kommunen yderligere formuleret en række generelle retningslinjer og anbefalinger for området, f.eks. at sejlsportsaktiviteter generelt bør foregå på Haraldsted Sø (se afsnittet forvaltningsrammer). Derudover er der fra kommunens side et generelt ønske om at forbedre naturkvaliteten indenfor deres hovedindsatsområde (se afsnit naturindhold). Med udgangspunkt i disse overordnede målsætninger og retningslinjer er der i denne plan formuleret konkrete målsætninger for projektområdet: 1.

2.

3.

4.

Eksisterende lysåbne naturtyper bør plejes gennem græsning eller høslæt.

Der bør etableres større sammenhængende græsningsarealer.

Grønne korridorer bør forbinde fragmenterede naturområder.

De rekreative muligheder bør forbedres, bl.a. gennem: a. En sti hele vejen rundt om Gyrstinge Sø. b. En sti på nordsiden af Haraldsted Sø. c. Bedre oplysning, f.eks. gennem skiltning.

5. Der bør etableres og plejes ny lysåben paragraf tre natur i forbindelse med restaureringen af Gyrstinge Sø.

6. I samarbejde med lodsejerne bør der iværksættes naturrestaurerings- og plejeprojekter på tilgroede private arealer i tunneldalen.

55

Lokalitetskortlægning Der er foretaget en lokalitetskortlægning indenfor projektområdet. Formålet er at dele området op i homogene områder, for derefter at kunne planlægge relativt detaljeret for disse områder. Det er gjort først ved hjælp af luftfotos ved skrivebordet, hvorefter arealerne blev besigtiget i felten. Fokus har været på naturindholdet, hvor der særligt sigtes på at forvalte de naturtyper, som er præsenteret i afsnittet drift og naturpleje tidligere i denne rapport, dvs. overdrev, eng, mose, rørsump, vandhuller og vandløb. Der findes ikke hede arealer indenfor projektområdet. Data om naturtyperne er ud over de data, der er præsenteret i afsnittet naturindhold, suppleret med oplysninger fra den tekniske rapport ”Vurdering af vegetation ved Gyrstinge Sø” (COWI, 2013). Rapportens formål var at undersøge de konsekvenser, restaureringen af Gyrstinge Sø har på naturtyperne i området. Derudover er de lysåbne naturtyper besigtiget i felten.

Den planlagte vandstandssænkning vil som beskrevet tidligere have væsentlig indflydelse på drændybden på bredarealerne. Hvor der er væsentlige konsekvenser for naturindholdet gennem dræningsprojekter, er disse medtaget i lokalitetsbeskrivelserne.

Figur 27 viser det samlede resultatet af lokalitetskortlægningen, en oversigt over lokalitetens navn og nummer, samt en kort beskrivelse ses i bilag 3. Kortet er ligeledes vedhæftet i et større format i bilag 5.

Figur 27 viser en samlet oversigt over lokaliteterne (egen tilblivelse i GIS).

56

Generelle forvaltningstiltag Udover de specifikke forvaltningstiltag, der præsenteres for de enkelte lokaliteter, er der en række mere generelle tiltag, der gælder for hele området eller dækker over mange lokaliteter. Disse generelle tiltag og anbefalinger præsenteres i de følgende.

Oprettelse af laug for arealerne mellem søerne - Lokaliteterne 4,5,6 og 7 En særlig problematik gør sig gældende for lokaliteterne i Gyrstinge Mose og Gørlev Mose. Her er, som tidligere nævnt, mange forskellige ejere (se også Figur 13 ejendomskort). Der er derfor mange forskellige interesser i området, bl.a. jagt, ridning, landbrug og andet erhverv. Størstedelen af området er enten registreret som paragraf tre natur eller fejlagtigt ikke registreret (Cowi, 2013). Tilstanden af den lysåbne natur er ret svingende. Der findes både et par rigtig gode lokaliteter, men de fleste arealer har ikke opfyldt deres naturmæssige potentiale. Ringsted Å udgør rygraden i området og er bestemmende for hydrologien.

På længere sigt er der planlagt en restaurering af Ringsted Å, der kan ændre hydrologien på mange af de omkringliggende arealer (Københavns Energi, 2011). Der er ingen stier, der gør det muligt at færdes i dette område, selvom der er et stort rekreativt og naturmæssigt potentiale.

Det giver ikke mening at foreslå plejetiltag for de enkelte lokaliteter, da der er mange ejere og et behov for at se området som en samlet helhed. Hvis kommunens målsætninger om et højere naturindhold skal nås, er det nødvendigt med en samlet indsats. En mulig løsning, der kan gøre en forvaltning af området mere overskuelig, er et køb af arealerne gennem Ringsted Kommune. Denne løsning er dog ikke uproblematisk, da det er tvivlsomt om områdets naturindhold er så højt, at det berettiger til de store udgifter, der er forbundet med et køb. Derudover er det usandsynligt, at alle lodsejere er villige til at sælge, og processen kan derfor blive meget langvarigt.

Derfor foreslås det i denne plan, at der oprettes et laug, hvor alle, der ejer lodder i Gyrstinge Mose og Gørlev Mose kan være medlem. Det er vigtigt, at lauget selv definerer deres visioner og målsætning for området i et samarbejde med kommunen. Processen kan med fordel tage udgangspunkt i strategisk planlægning og de principper omkring borgerinddragelse, strategi og dialog, som er præsenteret i denne plan under afsnittet ”planlægningsperspektiver i det åbne land”. Kommunens rolle i denne sammenhæng er at stå til rådighed for lauget med bl.a. rådgivning omkring naturplejen og muligheder for finansiering.

Der er en række fordele, hvis der kan skabes opbakning til oprettelsen af et laug. Lodsejere og beboere i området får øget indflydelse på den samlede forvaltning af arealet og kan f.eks. være med til at udarbejde det planlagte restaureringsprojekt af Ringsted Å. Derudover giver medindflydelse en følelse af ejerskab for hele området, der på sigt vil styrke forvaltningen og plejen af området.

Det er vigtigt, at det laug der oprettes, selv arbejder med visioner og målsætninger for området og beslutter, om og hvilke projekter, der bør sættes i gang. Jeg er derfor ikke gået i detaljer med forvaltningstiltagene. Der er f.eks. ikke udarbejdet nuancerede forslag til, hvilke områder der bør græsses og hvordan. Til gengæld peges der på de problemer, der er i området, og mulige løsninger skitseres. De løsninger kan bruges af lauget som inspiration til, hvad der evt. kunne gøres for at øge naturindholdet i området.

57

Styrket friluftsliv Den rekreative værdi af området er i høj grad afhængig af adgangsforholdene i området. Stierne spiller også en vigtig rolle i forhold til naturbeskyttelse, da de gør det muligt at guide besøgene udenom de mest følsomme områder. I nedenstående præsenteres de foreslåede stiforløb for Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø.

Omkring Gyrstinge er stisystemet forholdsvist godt. I Figur 28 er den strækning, hvor der bør etableres ny sti angivet med en sort linje. Den allerede eksisterende sti er markeret med en grøn linje. Store dele af den forslåede sti, er indenfor de græsningsområder, der er foreslået i det følgende afsnit. Det gør etableringen nemmere, da der ikke i samme grad skal ryddes opvækst. Der kan etableres en ny sti ved at slå området udenfor græsningshegnet med brakpudser eller lignende to til fire gange årligt. Det er dog nødvendig at etablere stenter eller lignende i området, der gør det muligt for de besøgende at passere hegnene.

Også ved Frøsmose Å løber stien igennem større græssede områder. Her kan der forventes både ynglende og rastende vandfugle. Det er derfor vigtigt at lægge stien i stor afstand til vandkanten. Det anbefales derefter, at stien lægges således, at det passer med den lille træbro, der fører over Frøsmose Å i dag. Ved de to andre store græsningsområder ligger den eksisterende sti på dæmningen, og derfor forholdsvist langt fra vandkanten. Der kan på nuværende tidspunkt og med nuværende publikumstryk observeres en række vandfugle i området. De rekreative aktiviteter langs stierne vurderes derfor ikke at være i konflikt med dyrelivet i disse områder.

Som vist i analyseafsnittet er der tre mulige adgangsveje til søens otte kilometer bredareal. Det vurderes, at der principielt ikke er behov for flere adgangsveje omkring Gyrstinge Sø. Det bør dog bemærkes, at især markvejen ved Sjoldegård benyttes hyppigt af borgerne i Gyrstinge. Adgangen her er lovlig, men ikke skiltet. Det vurderes, at friluftslivet i og omkring Gyrstinge kunne styrkes yderligere ved at skilte markvejen som officiel adgangsvej. Det ville især komme tilflyttere i og omkring Gyrstinge landsby med begrænset lokalkendskab og besøgende udefra til gode. En skiltning som officiel adgangsvej til søen er derfor en god ide, men forudsætter, at der kan opnås enighed med lodsejeren.

Indenfor rammerne af en ”natur- og oplevelses sti i Ringsted Kommune” arbejdes der på at etablere en sti langs hele nordsiden af Haraldsted Sø. Da projektet er forholdsvis langt og 85 procent af stiforløbet er fastlagt og gennemførligt, bruges dette stiforløb i denne forbindelse (Borgergruppen, 2012). I nedenstående præsenteres forløbet, og der knyttes et par kommentarer til de observationer, der er gjort i felten.

Adgangsforholde omkring Haraldsted Sø er væsentligt dårligere end ved Gyrstinge Sø, selvom der inden for de seneste år er etableret en ny sti fra dæmningen ved Tivolisøen til Vrangeskov. Der er behov for at forlænge denne sti i Vrangeskov således, at den forbindes med arealerne på østsiden af skoven. Det anbefales derfor, at der indgås en aftale med Naturstyrelsen om at etablere en sti nedenfor skrænten på det med rødt markerede stræk i Vrangeskov. Området var ved besigtigelsestidspunktet den 15.6.2014 ret sumpet. Det kan derfor være nødvendigt at etablere mindre træbroer, der fører stien over de vådeste områder. Alternativt kan stien lægges ovenfor skrænten i Vrangeskov. Det ville dog formentlig medføre, at en række træer skulle fjernes. Langs søen øst for Vrangskov og til søens østligste ende følger stien vandkanten på de arealer, der overtages af Ringsted Kommune. Stiforløbet på nordsiden er vist i Figur 28 forneden. Den eksisterende sti er markeret med grønt, det stykke, der mangler, er markeret med sort. Den stiplede linje angiver det omtrentlige forløb af en sti, der på længere sigt bør etableres langs søens sydside.

58

En sådan sti kræver dog inddragelse af lodsejere for at være faglig funderet - og er derfor ikke beskrevet nærmere i denne sammenhæng. Yderligere detaljer ses under beskrivelsen for lokalitet 29.

Figur 28 viser forslag til et fremtidigt stisystem (egen tilblivelse i GIS).

Ud over etablering af stier er der en række mindre tiltag, der kan forbedre de rekreative forhold i området.

Således gør vandstandssænkningen i Gyrstinge Sø det nødvendigt at flytte alle private isætningspladser.

Derfor foreslås det at samle de mange små bådpladser i en eller flere større, når søen har nået den permanente vandstand. Det har den fordel, at den eller de nye isætningspladser kan kombineres med bordbænkesæt, som kan benyttes af andre naturbrugere. Derudover kan de nye isætningspladser gøres mere attraktive end de gamle, ved f.eks. at etablere anlæg, der gør det nemmere at komme ud og ind af bådene. Yderligere er der den fordel at samle mange af de sejlende på et sted, så det bliver nemmere for kommunen at kommunikere med denne brugergruppe, f.eks. ved brug af skilte.

Generelt er der behov for bedre skiltning og mere oplysning i form af f.eks. foldere eller via en hjemmeside i området. Det ville øge opmærksomheden på området og være med til at øge antallet af både lokale og udefrakommende. Det er især vigtig med skilte ved vejene, der viser ned i området, da det gælder for begge søer, at de kun kan ses fra vejen få steder.

Et bedre stisystem og bedre skiltning i området vil især tilgodese de stille aktiviteter, primært gåture. Men der er en række andre aktiviteter, der enten praktiseres i dag, eller hvor der er en interesse for at udøve

59

dem i fremtiden. En af dem er jagt. Jagt er en potentiel stor rekreativ oplevelse omkring søerne. Der er dog en række problemer forbundet med jagt i forhold til de andre friluftsaktiviteter i området. Dels kan der opstå direkte konflikter mellem brugerne og dels gør jagten dyrelivet mere følsomt over for de andre friluftsaktiviteter. I denne plan anbefales det derfor at området principielt holdes jagtfrit. Men deri ligger også, at der bør kunne åbnes for jagten, hvis der er vildtforvaltningsmæssige forhold, der taler for dette.

Det kunne være regulering af prædatorer f.eks. ræve eller krager, for at tilgodese f.eks. ynglende vandfugle.

Derudover anbefales det, at kommunen afprøver jagten i formidlings- og forvaltningsmæssige sammenhænge. Jægeren er en af de naturbrugere der engagerer sig mest i naturbeskyttelse og kan derfor være en vigtig brugergruppe at få inddraget i forvaltningen og formidlingen af området.

Lignende gør sig gældende for lystfiskeriet. Lystfiskeri er i dag en af de vigtigste friluftsaktiviteter i området og en indtægtskilde for ejeren. Sammenspillet mellem lystfiskerne og andre naturbrugere i området er mindre problematisk end jagten. Derfor anbefales det, at den nuværende praksis med at udleje fiskerettighederne på søerne til to lystfiskerforeninger fortsættes.

Græsningsarealer Græsningen er en vigtig del af den fremtidige naturpleje i sølandskabet. Græsningsarealer strækker sig i mange tilfælde over flere lokaliteter, derfor gennemgås de i dette afsnit uafhængig af disse. I nedenstående forslag er der forsøgt at skabe store sammenhængende græsningsområder. Derved bliver det både nemmere at administrere rent praktisk, men der er også økonomisk fordel, da hegnslinjen bliver kortere i forhold til det areal, der afgræsses. Derudover er placering af nuværende hegnslinjer, naturtypens græsningsbehov og arealets tilgroningsrate indgået i overvejelserne.

Der er, som nævnt tidligere, plejepligt på kommunale paragraf tre arealer, og derfor er der planlagt en pleje for alle paragraf tre arealer. For de arealer, der ikke indgår i græsningsarealerne, er der i de enkelte lokalitetsbeskrivelser angivet andre plejebeskrivelser. I det følgende gennemgås først de foreslåede græsningsområder for Gyrstinge Sø og derefter arealerne ved Haraldsted Sø.

Græsning ved Gyrstinge Sø Græsningsarealerne omkring Gyrstinge Sø er specielle på den måde, at der planlægges for et areal, der først er fuldstændig frilagt for søen i 2015. Store dele af det nye græsningsområde kunne dog observeres ved besigtigelserne henover sommeren 2014, hvor vandstanden var i kote 22,0 mod de 21,8 der er det nye permanente vandspejl i søen. Det er vigtigt at iværksætte græsningen på den nye søbund forholdsvis hurtigt, gerne i foråret 2015, da arealerne ellers hurtig trues af tilgroning. Se også afsnit om naturindhold andet sted i denne opgave. På Figur 29 forneden vises de tre fremtidige græsningsarealer, der er planlagt.

60

Figur 29 viser nuværende græsningsaftaler og forslag til fremtidig hegnslinje for arealer ved Gyrstinge Sø (egen tilblivelse i GIS).

GA Gyrstinge, græsningsareal A er det eneste areal omkring søen, hvor der er græsning i forvejen. Alligevel bør der mange steder etableres en ny hegnslinje, da mange af de nye arealer der opstår ved restaureringsprojektet, bør inddrages i græsningen. Derudover bør en del af de lysåbne arealer langs Frøsmose Å, der i dag ikke græsses, også indgå. Den samlede størrelse af GA bliver 25 ha, og hegnslinjen er på cirka 2200 m, hvis søen ikke hegnes med.

Det bemærkes, at også privatejede arealer i det nordligste hjørne af græsningsområdet er indlemmet til afgræsning. Det drejer sig om arealer på hver side af Frøsmose Å. Disse arealer er en del af randzonen omkring åen og skal derfor enten slås eller græsses. Det er derfor oplagt at inddrage dem i græsningsområdet, hvis der er dyr nok tilgængeligt. Er dette ikke tilfældet, kan de hegnes fra; det er dermed op til ejeren, at holde arealerne fri for vedopvækst. Ved et græsningstryk på 0,8 dyreenheder skal der bruges 20 dyreenheder i GA. GB På dette areal er der ingen græsning eller hegnslinjer på nuværende tidspunkt. Arealet får en samlet størrelse på 24 ha, og hegnslinjen er på cirka 2100 m, hvis søen ikke hegnes fra, ellers cirka det dobbelte.

Ligesom arealet ved Frøsmose Å kan dette areal med fordel afgræsses af får, især da de ikke slider så meget på diget som større dyr gør. Ved et græsningstryk på 0,8 er der behov for 19 dyreenheder.

61

GC På nuværende tidspunkt er der hverken græsning eller hegnslinje på arealet. Den samlede størrelse er 17 ha og hegnslinjen er cirka 2100 m, hvis søen ikke hegnes fra - ellers cirka det dobbelte. Arealerne kan med fordel græsses af får, igen pga. af slitagen af diget/dæmningen. Ved et græsningstryk på 0,8 er der behov for cirka 14 dyreenheder.

Græsning ved Haraldsted Sø: I Figur 30 forneden ses de græsningsområder, der er foreslået omkring Haraldsted Sø.

Figur 30 viser nuværende græsningsaftaler og forslag til fremtidig hegnslinje for arealer ved Haraldsted Sø (egen tilblivelse i GIS).

TA Arealerne ved Tivolisøen, område A, er på 15 ha og hegnslinjen er 2000 m lang. På arealet er der behov for cirka 12 dyreenheder. Hidtil har der været tale om kreaturer. Det anbefales, at arealet afgræsses med samme dyr og græsningstryk som hidtil.

HA Område A ved Haraldsted er på nuværende tidspunkt hegnet og græsses af får. Græsningstrykket vurderes at være passende, og det anbefales, at græsningen fortsættes som hidtil.

62

HB Område B ved Haraldsted er området omkring Humlebjerg. Her græsses dele af den foreslåede hegning i dag af kreaturer. Det er usikkert, hvorvidt den østlige del af området har været græsset i år. Området viser tegn på græsningspåvirkning, formentlig af får, og der er opsat hegn. Men der er ikke observeret dyr på arealet henover sommeren 2014. Da naturindholdet er højt, bør området prioriteres. Der bør findes cirka ti dyreenheder til de 12 ha græsningsområde, der er foreslået her.

HC Område C ved Haraldsted er på cirka tre hektar og græsses i dag med kreaturer. Græsningstrykket virker tilpas, og det anbefales, at denne græsning fortsættes.

HD Område D ved Haraldsted er to nuværende græsningsområder, der er slået sammen, dvs. at der på dele af arealet skal etableres en ny hegnslinje. Arealet er på cirka 12 ha, men har pga. den aflange form en ret omfattende hegnslinje på 1700 m, hvis søen ikke hegnes fra. Der er brug for cirka 10 dyreenheder ved et græsningstryk på 0,8 dyreenheder per ha.

HE Område E ved Haraldsted er på cirka tre ha og bliver på nuværende tidspunkt græsset af får.

Græsningstrykket virker for lavt, og det anbefales, at øge dette, eventuel kan samgræsning overvejes.

63

Kap. 5. Lokalitetsgennemgang Lokalitetsgennemgangen er struktureret efter status, mål og midler. Først kommer en beskrivelse af lokaliteten, hvor der er lagt vægt på: -

jordbundforhold hydrologi lokalitetsafgrænsning beskrivelse af omgivelser lokalitetsstørrelse naturindhold og nuværende drift

Faktorerne er kun medtaget, når de skønnes relevante, og der har været tilgængelig data, f.eks. beskrives jordbundsforholdene i skovene ikke.

Derefter præsenteres målsætningen for lokaliteten. Først beskrives målsætningen for paragraf tre arealerne indenfor lokaliteten, som tager udgangspunkt i kommunens målsætning fra naturkvalitetsplanen.

Min egen målsætning kan enten følge kommunens eller afvige fra denne,- hvis den afviger, er dette begrundet. Derudover har jeg defineret en målsætning for lokaliteten som helhed. I plejemetoder og tiltag gives der anbefalinger til plejetiltag, der fører til målopfyldelse for det enkelte areal og lokaliteten som helhed. Der skelnes mellem aktiviteter, der anbefales gennemført på kort sigt, og forvaltningstiltag, der gennemføres på længere sigt. Der er af flere årsager skelnet mellem kort og langsigtede forvaltningstiltag.

For eksempel kan der være gode økologiske argumenter for et tiltag, mens den politiske vilje og økonomien for at gennemføre forslaget ikke er til stede. Det kan også være svært at vurdere hvilke tiltag er realistiske og gennemførlige. Således kan langsigtede forslag pludselig vise sig at være gennemførlige på kort sigt.

Dermed kan langsigtede tiltag være med til at højne ambitionsniveauet i planen. Til sidst i lokalitetsgennemgangen sammenfattes de foreslåede tiltag i lokaliteten.

64

Arealer ved Frøsmose Å (Lokalitet 1)

Figur 31 viser lokalitet 1, de paragraf tre beskyttede arealer ved Frøsmose Å (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Forholdsvis åbne naturprægede arealer på lerblandet sandjord, hvis kerne udgøres af Frøsmose Å. De vandløb- og sønære arealer er på tørvejord. Frøsmose Å´s tilløb til Gyrstinge Sø er reguleret og fremstår kanalagtig. De arealer, der grænser mod landbruget i syd, viser tydelige tegn på påvirkning gennem næringsstoffer. En påvirkning gennem pesticider er ikke umiddelbar synlig. Lokaliteten indeholder både paragraf tre beskyttet eng, mose, vandhul og overdrev. Vandhullet i lokaliteten er tilgroet med bl.a. rødel og gråpil, også mosearealerne er flere steder tilgroningstruet. Dele af området græsses af får (se Figur 29 græsningsaftaler). Sørestaureringsprojektet forventes at have nogen indflydelse på området, da der skabes ny lysåben natur på den gamle søbund, hvorimod de gamle naturarealer bliver tørrere. Arealerne omkring vandløbet er dog vandpåvirket pga. af nærheden til Frømose Å, så arealer indenfor 10-20 m på begge sider af vandløbet forventes også i fremtiden at have mosevegetation (Cowi 2013). De øvrige arealer vil i fremtiden ligge på fuld drændybde. Området er svært tilgængeligt, bl.a. fordi stien mellem St. Bøgeskov (A) og Frøsmose Å ikke er vedligeholdt og ofte afbrydes af dyrehegn. Området har allerede et højt naturindhold, og potentialet for at skabe et større område med værdifuld lysåben natur er til stede.

Lokalitetens samlede størrelse efter vandstandssænkningen er på cirka 24 ha.

65

Målsætning: Eng, mose og overdrevsarealer i lokaliteten er af Ringsted Kommune målsat til godt naturindhold (2). Ifølge Ringsted Kommune er naturtilstanden på eng- og mosearealer moderat (3), og overdrevsarealernes tilstand er lav (4) (Ringsted Kommune, 2014b). I denne plan differenceres målsætningen således, at der accepteres et moderat naturindhold på de arealer, der grænser direkte til landbrugsarealer, mens arealer, der grænser ned mod søen, er målsat til et højt naturindhold. Generelt bør naturindholdet i lokaliteten forbedres.

Plejemetoder og tiltag: Frøsmose Å løber i dag uden hjælp af pumper ind i søen. Jeg anbefaler, at det kanalagtige indløb gøres mere naturligt. Det vil være med til at øge den landskabelige værdi af Frøsmose Å, samtidig med, at det giver bedre vilkår for især invertebrater og fisk, der trækker op i søen. Da kommunen har plejepligt på arealer efter overtagelsen, anbefales det, at området plejes med græsning, da store dele af området allerede afgræsses i dag og kontinuiteten dermed vil være sikret. Det anbefales at etablere græsningsområde GA (se afsnittet om græsningsarealer under generelle forvaltningstiltag). Denne udvidelse af hegnet er kun mulig, når der samtidig ryddes opvækst i de områder, der i dag ikke er omfattet af græsningen. Store dele af de i dag tilgroede områder skønnes at blive tørre nok til sommerafgræsning, men det kan blive nødvendigt at supplere græsningen med slæt/slåning i våde somre. I samme omgang som de tilgroede mosearealer ryddes, anbefales det at åbne op omkring vandhullet, som minimum på sydsiden. Mere lys forbedrer forholdende i vandhullet, som beskrevet i afsnittet drift og naturpleje.

Det er usikkert, hvorvidt den foreslåede drift er tilstrækkelig til at flytte naturtilstanden på overdrevsarealerne fra lav til høj. Vandstandssænkningen vil dog muligvis kunne fremme typiske overdrevsarealer på lokaliteten. Men for at sikre overdrev med højt naturindhold indenfor en overskuelig årrække, er det ikke nok bare at fortsætte græsningen som hidtil. Den lave tilstand på overdrevsarealerne skyldes sandsynligvis næringsstofpåvirkningen fra de omkringliggende landbrugsarealer. En ekstensivering af de omkringliggende arealer vil derfor på sigt være nødvendigt, hvis man ønsker at skabe overdrev af høj kvalitet på lokaliteten.

I forhold til den foreslåede sti hele vejen rundt om Gyrstinge Sø er det nødvendigt at forbedre stisystemet i området. Den eksisterende sti bør gøres mere brugbart ved at etablere færiste eller stenter, der gør det muligt at passere kreaturhegn.

Det er svært at fastsætte et nøjagtigt græsningstryk for området, da dette indeholder en række forskellige naturtyper. Efter princippet om hellere lidt for lavt end for høj græsningstryk (Buttenschøn 1993), kan dette sættes til cirka 0,8 dyreenheder ved en græsning fra 1. mai til 1. september. Dermed er der behov for cirka 19 dyreenheder i området.

Sammenfatning: - Skabe mere naturligt forløb af indløbet ved Frøsmose Å - Rydning af opvækst udenfor hegn og etablering af nyt sammenhængende græsningsområde GA - Etablering af færiste og stenter - Evt. vandhulspleje og evt. supplerende høslæt

66

Overgang mellem St. Bøgeskov og Gyrstinge Sø (Lokalitet 2)

Figur 32 viser lokalitet 2 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten omfatter den del af St. Bøgeskoven (A), der grænser op ad søen. Skoven er ejet af stiftelsen Sorø Akademi, og generelt fremstår lokaliteten ret naturligt og er præget af primært bøg, rødel og ask der står på skrænten ned til søen. Flere steder er der et fint kig ud over søen, og via en trampesti ovenfor skrænten er det muligt at følge søbredden i hele skoven. Især området omkring Kilden har høj rekreativ værdi. Vandstandssænkningen vil skabe lidt mere søbred nedenfor skrænten - om området bliver stort nok til at iværksætte afgræsning er dog tvivlsomt.

Målsætning: Der er ikke registreret paragraf tre natur indenfor lokaliteten og derfor heller ikke opsat mål for naturindhold fra kommunens side. Området har en vigtig funktion i rekreativt henseende både som adgangspunkt til søen i almindelighed og Kilden i særdeleshed. Denne funktion varetages fint i dag, og det anbefales derfor, at standarten af veje og stier holdes.

67

Plejemetoder og tiltag: Restaureringsprojektet skaber kun meget lidt nyt land i lokaliteten. En eventuel afgræsning af området kan derfor ikke anbefales, da det er ret besværligt og gevinsten er forholdsvis lille. Uden græsning vil området først udvikle sig til rørskov og senere mod krat domineret af pil og el. Det kan, som det fremgår af afsnittet omkring rørskove i kapitlet drift og naturpleje tidligere i denne opgave, være et vigtigt aktiv for især mange fugle. Det anbefales derfor, at søbredden får lov til at udvikle sig hen imod rørskov.

Opfølgende pleje: Når rørskoven begynder at udvikle sig mod pilekrat, er dette problematisk både for dyrelivet, men ikke mindst af rekreative hensyn, da det kan forhindre udsynet over søen. Det bør derfor overvejes at skrælle de øverste centimeter tørv af tagrørssumpen væk, når disse er hævet så meget, at pil og el har gode vækstforhold. Hvornår dette indgreb bør foretages første gang, og hvor ofte, afhænger af de lokale forhold.

Sammenfatning -

På længere sigt pleje af rørskovlokaliteter.

68

Søbred i sydøstlig ende af Gyrstinge Sø (Lokalitet 3)

Figur 33 viser lokalitet 3 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Søbredden indeholder både et paragraf tre beskyttet mose- og overdrevsareal. Lokaliteten er forholdsvis smal og afgrænses af søen på den ene side og af landbrugsarealer på den anden. Efter vandstandssænkningen vil området blive markant større i bunden af søen, hvor der skabes nye terrestriske arealer på cirka 12 ha. Mosearealet indeholder få sumpplanter og er tilgroningstruet. Arealet forventes at blive mere tør efter vandstandssænkningen, og de få sumpplanter, der findes, forventes at forsvinde.

Overdrevet er præget af almindelige græsmarksarter, der favoriseres af næringsstofbelastning. Overdrevet skønnes ikke at ville blive påvirket af vandstandssænkningen, da det allerede i dag ligger på fuld drændybde (COWI 2013).

Området kan, trods den beskedne størrelse i dag, betegnes som en vigtig spredningskorridor mellem de naturarealer, der findes på vest- og østsiden. Denne funktion må forventes at være endnu vigtigere i fremtiden, i takt med, at både størrelse og kvalitet af de øst- og vest liggende arealer øges i kraft af vandstandssænkningen, og der kommer et øget fokus på naturpleje.

Da området blev besigtiget, var der slået et græsspor fra dæmningen i øst til markvejen ved Sjoldegård.

Denne sti er dog ikke en del af det officielle stisystem, men slået af en lodsejer, der selv benytter stien.

69

Målsætning: Mosearealet er af Ringsted Kommune estimeret til at være i lav tilstand (4), men målsat til at være i god tilstand (2). Denne målsætning virker ikke realistisk, set i lyset af vandstandssænkningen, der vil gøre det umuligt at opretholde den allerede pressede mosevegetation. Det er derfor ikke prioriteret at opretholde mosevegetation i denne plan. Overdrevet er estimeret til at have dårlig tilstand (5) og målsat til at have god tilstand (2) (Ringsted Kommune, 2014b). Denne målsætning kan ikke opnås på kort sigt ved græsning alene, men kræver en række tiltag for at mindske næringsstofbelastningen fra oplandet. Arealets størrelse og nuværende tilstand berettiger ikke til en indsats af denne størrelse, det er derfor ikke en målsætning i denne plan at opfylde kommunens målsætning om god tilstand. Målsætningen af området i denne plan er på landskabsniveau. Der skal skabes et åbent område gennem afgrænsning, hvor der på sigt gennem kontinuerlig pleje kan indfinde sig interessante arter. I forhold til det rekreative er denne strækning årsagen til, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at færdes hele vejen omkring søen. Der foreslås derfor et stiforløb gennem denne lokalitet (se også afsnit om styrket friluftsliv).

Plejemetoder og tiltag: Målsætningen om at skabe et moseareal med højt naturindhold opgives. Den tørlægning, som restaureringsprojektet medfører, skønnes at øge tilgroningen (Cowi, 2013). Jeg anbefaler derfor at fjerne stort set al vedopvækst fra arealet. Dette gøres for at øge den rekreative oplevelse, nemlig udsynet over søen. Yderligere tilgroning hindres af græsning, da området bliver en del af græsningsområdet GC (se afsnit græsningsarealer) Det er muligt, at afgræsningen af mosearealet på meget lang sigt gør, at arealet vil udvikle sig mod et overdrev.

Der skabes forholdsvis meget ”nyt land” gennem restaureringsprojektet. Det foreslås at afgræsse hele området sammen med de nuværende naturlokaliteter. På den måde vil de eksisterende lokaliteter kunne fungere som en buffer overfor næringsstoffer fra oplandet, og dermed beskyttet de nye naturområder, der på den måde vil have et højt potentiale for god natur. Dette er et trade off mellem de nye og de gamle lokaliteter, da det er forholdsvis billigt at skabe god natur på den nye søbund, mens det ville kræve en omfattende ekstensivering af de omkringliggende landbrugsarealer at forbedre kvaliteten af de ”gamle” arealer.

Der bør etableres en ny sti. Denne kan med fordel bare bestå af et spor, der slås en til to gange årligt. Stien bør placeres i kanten af området op mod landbrugsarealerne og vil dermed ligge på de ”gamle” naturarealer. Disse vil have karakter af overdrev og slitage fra publikum vil derfor ikke være et problem.

Ydermere vil en placering langt fra vandkanten give dyrelivet i den blå zone mere ro.

Lokaliteten vil være en del af et større hegn sammen med lokalitet 8, og den samlede størrelse bliver omkring 12 ha. Ved et græsningstryk på 0,8 dyreenheder er der brug for cirka ti dyreenheder, der med fordel kunne være får.

Sammenfatning: -

Rydning af opvækst på mosearealet, herefter er området en del af græsningsområdet GC Etablering af Græsningsområde GC Etablering af sti

70

Arealer ved Ringsted Å´s udspring (Lokalitet 4)

Figur 34 viser lokalitet 4 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Disse tørvejordsarealer lige øst for Gyrstinge Sø indeholder både paragraf tre beskyttede enge og moser samt to vandhuller. Engarealet (4C) bliver græsset, men forekommer næringspåvirket og artsfattig. Det kunne tyde på, at engen har været gødsket/eller omlagt på et tidspunkt (Cowi, 2013). Mosearealet (4B) er ligeledes præget af næringskrævende arter som stor nælde, almindelig hyld og skvalderkål, men også mindre almindelige arter gror her, som eksempelvis nælde-silke, en snylteplante, der vokser på stor nælde (ibid.) Mosen er tilgroningstruet af især pil. Vandhullet (4D) er bevokset med typiske sumpplanter og er levested for en række vandinsekter (COWI, 2013). Moselokaliteten (4A) er mere artsrig og domineret af typiske kær og sumpplanter, som f.eks. almindelig mjødurt, dusk-fredløs og gul frøstjerne. Vandhullet (4E) er omgivet af rørsump og pilekrat (ibid.). Den nordligste del af lokaliteten er ikke registreret som naturtype.

Området har karakter af pilekrat og er et meget tilgroet vådbundsareal.

Ringsted Å løber centralt både gennem denne lokalitet og de andre lokaliteter, der er placeret på tørvebundsarealerne mellem søerne. Vandløbets udløb fra søen er i dag ikke frit, men foregår via et stemmeværk i dæmningen. Generelt fremstår Ringsted Å på denne lokalitet meget reguleret; der er et ringe fald, vandhastigheden er lav og bunden er meget blød og ustabil (Ringsted Kommune, 2007)

71

I forbindelse med restaureringsprojektet forventes der ændringer i vandpåvirkningen af arealet, da der bl.a.

Ikke længere vil komme trykvand gennem dæmningen. Der er også på længere sigt planlagt et restaureringsprojekt af Ringsted Å, hvor et fald på 0,5 m skal udlignes via et stryg. Hvordan det præcist vil påvirke hydrologien i området er uvist, men der kan dog forventes, at området vil blive en smule vådere end i dag (Cowi, 2013).

Set fra dæmningen er store dele af området ufremkommeligt og tilgroet. Området har et endnu højere potentiale for naturindhold end der ses i dag, men det kræver både rydning og afgræsning af området.

Målsætning Eng arealet (4C) og mosen (4B), der ligger i den sydlige del af lokaliteten, er estimeret til at have lav naturtilstand (4). Begge arealer er målsat til højt naturindhold (1). Vandhullet (4D) er estimeret til lavt og målsat til lavt (4). Mosearealet (4A) er estimeret til moderat naturindhold (3) og målsat til højt indhold (1).

Vandhullet (4E) er estimeret til moderat (3) og målsat til det samme (Ringsted Kommune, 2014b).

Plejemetoder og tiltag Som nævnt i afsnittet restaurering af Gyrstinge Sø, skal stemmeværket i den østlige ende af Gyrstinge Sø fjernes, hvorved der skabes fri passage for vandløbets invertebrater og fisk. Dæmningen vil ikke blive fjernet, bl.a. da denne er et vigtigt rekreativt aktiv i området, hvor den er en af kun tre mulige adgangspunkter til søen (se tidligere afsnit).

I forhold til Ringsted Å er det tidligere foreslået i en rapport til Ringsted Kommune at øge naturindholdet ved at oprette strømkoncentratorer for hver 20-25 m i vandløbet. Praktisk gøres det ved, at der placeres større sten i vandløbet for at indsnævre strømrenden og derved skabe mere varierede strømforhold (Ringsted Kommune, 2007). Dette tiltag løser nogle af de problemer med de fysiske forhold i Ringsted Å og fastholdes derfor også i denne plan.

I forhold til naturindholdet på mose og engarealer kan der med fordel ses på, om mosearealerne kan ryddes for en del af opvæksten, og en græsning kan iværksættes. Men den nøjagtige plan for rydning af opvækst og en efterfølgende plan for naturpleje bør udarbejdes af et evt. laug (se afsnit om oprettelse af laug).

Sammenfatning: - Regulering af Ringsted Å - Ny passage ved dæmningen - Udlægning af sten (Strømkoncentratorer) i Ringsted Å - På længere sigt: o Etablering af laug og plan for mere specifik naturpleje.

72

Landbrug og naturområde nedstrøms Gyrstinge mose (Lokalitet 5)

Figur 35 viser lokalitet 5 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Området er placeret mellem søerne i Gyrstinge Mose. I den nordlige del af lokaliteten er der et mindre område, hvor jordbunden består af lerblandet sandjord, mens den i resten af lokaliteten består af humusjord.

Arealanvendelsen er ret blandet. Nogle arealer anvendes til landbrug, bl.a. produceres der små wrapballer til heste. Derudover er der paragraf tre beskyttede moser og enge på lokalitet. Det er muligt, at dele af området på humusjorden (5E), fejlagtig ikke er registreret som paragraf tre eng (Cowi, 2013). Området er, udover landbrug og natur, præget af spredt bebyggelse og Ringsted Å der løber i en forholdsvis lige linje gennem området. Området er tilgængelig via Øvejen, der ender blind i den østlige ende af området.

Moselokalitet (5A) er præget af almindelig næringsrig sumpvegetation, f.eks. gul iris, sværtevæld og kattehale. Området er truet af tilgroning, bl.a. af birk og pil på de vådeste lokaliteter, men også slåen og mirabel i de mere tørre områder (Cowi, 2013). Mosen (5B) er mere artsrig og rummer mange typiske sumpog kærplanter (ibid.). Engen (5C) bærer præg af kulturpåvirkning og næringsstofbelastning (ibid.). Mosen (5D) er registreret som mose, men har mere karakter af skov eller krat og rummer kun ganske få egentlige moseplanter. Derimod findes der planter, mere typisk for skov og krat, herunder en hel del vedplanter (ibid.).

73

Målsætning: (5A) inklusive de to vandhuller er estimeret til at være i en moderat naturtilstand (3). De øvrige lokaliteter er estimeret til at være i lav tilstand (4). (5A) og (5B) er målsat til høj tilstand (1), mens (5C) og (5D) er målsat til god tilstand (2) (Ringsted Kommune, 2014b). Målsætningen af 5D er ikke realistisk. Det skyldes jordbundsforholdene og hydrologien og kommer til udtryk i vegetationen.

Plejemetoder og tiltag: Ligesom i lokalitet fire anbefales det, at strømforholdene i Ringsted Å ved at udlægge større sten udvalgte steder. En forbedring af de lysåbne naturtyper kræver en målrettet indsats i forhold til rydning af opvækst og afgræsning. Dette er ikke udspecificeret yderligere, da beslutning herom er overladt til et evt. laug.

Sammenfatning: -

Udlægning af sten (strømkoncentratorer) i Ringsted Å På længere sigt: o Etablering af laug og plan for mere specifik naturpleje.

74

Naturarealer nedstrøms Gyrstinge mose (Lokalitet 6)

Figur 36 viser lokalitet 6 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Længere nedstrøms Ringsted Å ligger et større sammenhængende område på humusjord, som udelukkende består af paragraf tre beskyttede enge og moser, som vist i Figur 36. For overskuelighedens skyld, er de vandhuller der findes i lokaliteten, ikke medtaget i den følgende beskrivelse af de vigtigste naturkvaliteter på de enkelte arealer, men disse beskrives kort under målsætning. Der er en række gode lokaliteter i området, hvoraf (6H) er den bedste. Mosen udmærker sig ved en meget artsrig vegetation med en række typiske sump- og kærplanter. Forekomsten af kødfarvet gøgeurt, smalbladet kæruld og vandnavle tyder på vældpåvirkning (COWI 2013). Østfor findes en anden god moselokalitet (6C). Også her findes mange typiske mosearter. Arealet er et af de mest artsrige i hele moseområdet mellem de to søer (COWI, 2013). Moselokalitet (6D) er mindre artsrig og indeholder en række helt almindelige sumpplanter (ibid.). De øvrige moselokaliteter i området udmærker sig også ved almindelige sumpplanter. Det er dog bemærkelsesværdigt, at tilgroningsniveauet er lavt. Af englokaliteterne kan (6B) fremhæves, der holdes lysåben af græsning (ibid.). Lokaliteten bærer dog også tydeligt præg af at have været gødsket tidligere (ibid.). (6A) domineres af græsser og enkelte sumpplanter, engen er levested for bilag IV arten spidssnudet

75

frø, hvilket kunne tyde på et højt naturpotentiale (ibid.). (6I) er ligeledes en næringsrig eng, der dog rummer mange fugtigbundsarter. Engen bærer ikke præg af at være græsset eller slået.

Generelt er naturtilstanden i denne lokalitet højere end i de andre lokaliteter. Især den vældspåvirkede mose (6H) kan fremhæves som værdifuld. Andre lokaliteter viser tegn på for høj belastning med næringsstoffer og manglende driftspåvirkning i form af græsning eller høslæt. Derudover er området generelt svært tilgængeligt, da der ingen stier er i området.

Målsætning (6H) er som det eneste areal i området mellem søerne estimeret til at have en høj (1) naturværdi og er ligeledes målsat til høj værdi. Derudover kan engen (6B) med en god naturværdi (2) fremhæves. Denne er ligeledes målsat til et højt naturindhold. De øvrige eng- og moselokaliteter har generelt et moderat (3) eller lavt (4) naturindhold, men er målsat til at have et højt eller godt naturindhold. Hvis denne målsætning skal opnås, er det en forudsætning at græsning eller høslæt iværksættes. Det kan også være nødvendigt at rydde opvækst på de vådeste moselokaliteter.

Der er en hel del vandhuller i denne lokalitet. Ingen af dem er i god eller høj tilstand, og kun få er målsat højere end den estimerede tilstand. Generelt kan vandhullerne forbedres ved at rydde vedopvækst, især mod syd, så der falder lys på vandspejlet.

Plejemetoder og tiltag Ligesom i lokalitet 4 og 5 kan det overvejes at forbedre strømforholdene i Ringsted Å ved at udlægge større sten udvalgte steder. Græsning, høslæt og rydning af opvækst bør være en prioritet for et evt. laug. Det bør især prioriteres at pleje de arealer med høj eller god naturværdi (6H og 6B).

Sammenfatning: -

Udlægning af sten (Strømkoncentratorer) i Ringsted Å På længere sigt: o Etablering af laug og plan for mere specifik naturpleje.

76

Arealer ved Gørlev mose (Lokalitet 7)

Figur 37 viser lokalitet 7 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Tørvejordsarealerne i Gørlev Mose består udelukkende af paragraf tre beskyttede moser og vandhuller, hvoraf Gørlev Sø er den største. Mosearealerne er generelt enten tilgroet med pil og el, eller truet af tilgroning. Der foregår hverken høslæt eller græsning i området. Da der ikke er yderligere data tilgængelig vedrørende naturindholdet på de enkelte arealer, udover den estimerede tilstand fra Ringsted Kommune, følger der ikke en detaljeret gennemgang af arealerne. Generelt bør det dog nævnes, at det høje tilgroningsniveau gør driften vanskelig og en eventuel rydning omkostningstungt.

Der er ingen stier eller veje, der gør området tilgængelig.

Målsætning Ringsted Kommune har vurderet langt de fleste moselokaliteter til at være i en moderat tilstand (3). Alle lokaliteter er målsat til at have høj naturtilstand (1). Dog er Gørlev Sø både estimeret og målsat til at have et lavt (4) naturindhold. Det høje tilgroningsniveau gør en eventuel rydning meget omkostningstungt, samtidig med, at de omkringliggende arealer i lokaliteterne vest for har et højere potentiale for at blive værdifuld lysåben natur. Det bør derfor være en målsætning at bevare arealernes nuværende udtryk, som også har en vis naturværdi, f.eks. er pilekrat et vigtigt ynglested for mange sangfugle.

77

Plejemetoder og tiltag Der kan ikke umiddelbart foreslås naturforbedrende tiltag på lokaliteten, men det anbefales at udnytte det nuværende potentiale, ved f.eks. at etablere et fugletårn i området. Der er på nuværende tidspunkt et observationspunkt i området, der udnyttes til fugleobservationer. I 2014 har der hidtil været 83 observationsdage (DOF Basen, 2014). Et sådant tiltag kræver selvfølgelig en dialog med berørt lodsejere og ornitologer, der forventes at benytte området. Det er en opgave for et evt. laug.

Sammenfatning -

Evt. fugletårn

-

På længere sigt: o Etablering af laug og plan for mere specifik naturpleje.

78

Overgang mellem Allindemagle Skov og Gyrstinge Sø (Lokalitet 8)

Figur 38 viser lokalitet 8 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Omfatter den del af Allindemagleskoven der grænser mod Gyrstinge Sø´s nordside. Området fremstår ret naturligt og er præget af løvtræer, der står på skrænten ned til søen. Naturindholdet i skoven kan klassificeres som god (2) på nuværende tidspunkt. Via en trampesti ovenfor skrænten er det muligt at følge søbredden i hele skoven. Flere steder er der et fint kig ud over søen. De nye arealer, der skabes ved vandstandssænkningen, er størst i østenden, hvor der kan forventes cirka 4,5 ha ny humusholdig jordbund.

På den øvrige del af strækningen fritlægges kun en smal stribe ny søbund. Den nuværende søbred er langs hele skoven præget af rørskov.

Målsætning Der er ikke registreret paragraf tre natur indenfor lokaliteten og derfor heller ikke opsat mål for naturindhold fra kommunens side. Området har en vigtig funktion i rekreativ henseende som adgangspunkt til søen. Denne funktion varetages fint i dag, og det anbefales derfor, at standarden af veje og stier holdes.

Arealerne i vestenden er på nuværende tidspunkt præget af rørskov. Området bliver kun marginalt større.

Det anbefales derfor at holde området som rørskov. I den østlige del af området opstår der et større område med nyt land. Dette bliver en del af græsningsområdet GC.

79

Plejemetoder og tiltag Området i den østlige del indgår som en del af græsningsområde GC - se under afsnit gennerelle forvaltningstiltag for nærmere plejebeskrivelse.

Når rørskoven begynder at udvikle sig mod pilekrat, er dette problematisk både for dyrelivet, men ikke mindst af rekreative hensyn, da det kan forhindre udsynet over søen. Det bør derfor overvejes at skælle de øverste centimeter tørv af tagrørssumpen væk, når disse er hævet så meget, at pil og el har gode vækstforhold. Hvornår dette indgreb bør foretages første gang, og hvor ofte, afhænger af de lokale forhold.

Sammenfatning: -

Etablering af græsningsområde GC Evt. pleje af rørskov

80

Søbredden i nordenden af Gyrstinge Sø (Lokalitet 9)

Figur 39 viser lokalitet 9 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Området er nemt tilgængelig via den kunstige dæmning, der regulerer tilløbet Flædebækken. Vandet fra Flædebæk pumpes op i Gyrstinge Sø. Dette anlæg og arealerne nord for dæmningen ligger i Sorø Kommune. Af andre tekniske anlæg er der et pumpehus og afvandingskanal (Kyringe grøften) ved Holmen i den nord-vestlige ende af lokaliteten, som ligger i Holbæk Kommune. Det er aftalt mellem Ringsted Kommune og HOFOR, at alle installationer i pumpehusene fjernes, men at selve betonbygningen bliver stående og overgår til Ringsted Kommune. Den sydlige del af lokaliteten omkring Flædebækken ligger på tørvejord, mens resten fra cirka midt på dæmningen er præget af lerblandet sandjord. Hele lokaliteten er registreret som mose; i den nordvestlige del af lokaliteten fra cirka midten af dæmningen, er jorden sandsynligvis vandpåvirket pga. nærheden til Gyrstinge Sø. Det er derfor tvivlsomt, om den nuværende vegetation kan opretholdes efter vandstandssænkningen. Til gengæld skabes der et stort vandpåvirket område på den gamle søbund. Disse ændringer er allerede meget synlige i dag, som vist i Figur 40. Der kan forventes cirka 15 ha nyt land i umiddelbar forlængelse af denne lokalitet.

Stien går henover dæmningen og videre langs sommerhusområdet ved Holmen på nordsiden af søen. Der er adgang til området via Søtofte. Arealerne omkring stien afgrænses på den ene side af søen og på den

81

anden af forholdsvis intensivt landbrug. På nuværende tidspunkt vedligeholdes stien på dæmningen og langs sommerhusområdet ned til Holmen ved slåning tre til fire gange årligt.

Figur 40 viser nye terrestriske arealer ved Flædebæk.

Målsætning Der er ikke tilstands- og målsætningsdata tilgængelig for denne lokalitet, da den ligger i Holbæk Kommune.

Derfor er der ved en besigtigelse konstateret, at området ned mod den gamle søbred domineres af tagrør, der visse steder er under tilgroning med pil. Området omkring stien, både på dæmningen og ved sommerhusområdet, er domineret af græsser, men også vedopvækst, især tjørn. Området bliver i dag ikke afgræsset. Området vil i fremtiden være en oplagt lokalitet for at skabe ny lysåben natur. Den eksisterende moselokalitet, som ikke rummer særlig værdifuld natur, kan fungere som en buffer for de nye arealer mod nærringstofbelastningen fra de intensive landbrugsområder, der grænser op mod lokaliteten i nord.

Inden overtagelse af søen gennem Ringsted Kommune er det planlagt at gennembryde dæmningen ved Flædebækken og fjerne pumpen. Flædebækken bør lægges tilbage til det naturlige forløb. Dette vil gavne vandløbets fisk og invertebrater (Personlig meddelelse Byrnak, 2014).

82

Plejemetoder og tiltag Når dæmningen ved Flædebækken gennembrydes, og denne føres tilbage til dens naturlige forløb, bliver det nødvendigt med et tiltag, der gør det muligt stadig at færdes på dæmningen. Dette kan enten gøres ved at etablere en bro over dæmningen eller at lade vandet løbe igennem et rør under dæmningen. Broen er den lidt dyrere løsning, men også den, der tilgodeser dyrelivet mest. Derfor foreslås det, at der etableres en bro, da der ellers fortsat vil være tale om en form for faunaspærring beliggende helt nedstrøms i Flædebækken. En lignende problematik gør sig gældende, når pumpen ved Holmen fjernes. Her har både HOFOR og Ringsted Kommune lagt op til, at Kyringegrøften omlægges til et mere naturligt udløb. Samtidig etableres der passage for vandet gennem diget, så dette stadig kan passeres af gående og traktorer (Ringsted Kommune, 2013b). I modsætning til Flædebækken foreslås det, at der ved Holmen lægges et rør igennem diget. Fordi naturindholdet i afvandingskanalen er lavere end i Flædebæk, bør passagen prioriteres fremfor naturindholdet.

Som det fremgår af afsnittet græsningsarealer (se under generelle forvaltningstiltag), bliver lokaliteten en del af græsningsområdet GB. Afhængig af græsningens karakter kan dæmningen indlemmes i græsningen.

Det er en oplagt mulighed ved fåregræsning. Alternativt kan området græsses med kvæg, men det er usikkert, om dæmningen på sigt kan bære græsning af tunge kreaturer. Derfor foreslås det, at dæmningen indlemmes i græsningen, hvis denne foregår med får. Omvendt bør dæmningen hegnes fra hvis der bliver tale om kreaturgræsning. I sidstnævnte tilfælde vil det stadig være nødvendigt at slå stien tre til fire gange årligt.

Sammenfatning:

-

Etablering af bro over dæmningen Rør gennem diget ved Kyringegrøften Etablering af græsningsområde GB

83

Stor Bøgeskov (Lokalitet 10)

Figur 41 viser lokalitet 10 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Stor Bøgeskov er på cirka 350 ha og er ejet og drevet af Stiftelsen Sorø Akademi. Der drives konventionel skovdrift. Da hovedtræarten er bøg, foregår en stor del af kulturetableringen ved naturligforyngelse, som er en vigtig del af konceptet af naturnær skovdrift. Skoven fremstår derfor mere natuligt end andre konventionelt drevne skove. Skoven er en vigtig adgangsvej til søen via parkeringspladsen i vestenden.

Skoven grænser til landbrugsområder og har dermed en funktion som buffer i forhold til næringsstofbelastning fra de omkringliggende arealer.

Målsætning Naturindholdet i skoven kan generelt betegnes som godt og dette bør fastholdes.

Plejemetoder og tiltag Der er ikke foreslået tiltag i skoven. Der forventes ingen ændringer af driften i nær fremtid.

84

Allindemagleskov (Lokalitet 11)

Figur 42 viser lokalitet 11 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Skoven har en størrelse på 167 ha og er målsat til at drives efter naturnære principper. Hovedtræarten er bøg. Skoven fremstår meget naturligt i forhold til, at den drives konventionelt. Der ydes i øjeblikket tilskud til miljøvenlig skovdrift af HOFOR til ejeren. Det gælder en række bevoksninger der ligger i et cirka 300 meter bredt bælte i den sydlige del af skoven ned mod søen. Aftalen indebærer forbud af en hver form for gødning og anvendelse af pesticider og løber frem til året 2037 (Dreyer og Lauritzen, 2011). Skoven grænser til landbrugsområder og har dermed en funktion som buffer, især for de nye arealer, der dannes ved vandstandssænkningen i bunden af søen i skovens østlige ende. Skoven er en del af det eksisterende stisystem, og det er mulig at gå hele vejen langs søen i skoven. Der er en række mindre broer, der fører over fugtige områder i skoven.

Målsætning Det nuværende naturindhold i skoven ønskes bevaret. Det eksisterende stisystem, med tilhørende broer bør plejes og bevares.

85

Plejemetoder og tiltag Det er usikkert, hvorvidt den økonomiske aftale om miljøvenlig drift mellem HOFOR og skovens ejer kan opsiges inden udløbet i år 2037. Da skoven ifølge driftsplanen (Dreyer og Lauritzen, 2011) er målsat til at drives efter naturnæreprincipper og der på sigt skal opnås certificering efter PFC forventes der ikke problemer med næringsstof- eller pesticidbelastning fra skoven i fremtiden. Det er derfor ikke nødvendigt, at forlænge aftalen om miljøvenlig drift selvom HOFOR skulle opsige denne.

Figur 43 viser et udsnit af stien gennem Allindemagle Skoven.

86

Landbrugsområde ved Kyringe (Lokalitet 12)

Figur 44 viser lokalitet 12 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Området er beliggende i Holbæk Kommune. Den primære arealanvendelse er landbrug, dog er markerne forholdsvis små, og hestegræsning spiller en rolle i området. Der er også en række naturarealer i området bestående af skov, sø, eng og mose primært i den vestlige del af lokaliteten. På disse arealer og især i søerne er der jagtlige interesser. Hele området ligger på lerblandet sandjord. Området afgrænses af Allindemagle skoven i øst, Gyrstinge Sø i syd og yderligere landbrugsarealer i vest og nord. Vejen til Søtofte, som er et af tre adgangspunkter til søen, går gennem området. Ved Gyrstinge Sø i syd er der i forbindelse med denne plan foreslået at etablere græsningsområde (GB) på den gamle frilagte søbund. Lokaliteten skønnes ikke at bidrage med en væsentlig næringsstofbelastning til græsningsområdet (GB).

Som nævnt under beskrivelsen for lokalitet 9, nedlægges pumpehuset ved Holmen. Nedlæggelsen vil ikke påvirke det i forvejen forholdsvis lave naturindhold i lokaliteten negativt. Der er frit afløb til søen ved normal kote 21,8 DNN. Kun ved ekstrem høj vandstand, er det muligt at lokaliteten i perioder bliver mere våd. Det er, når vandstanden i Gyrstinge Sø ligger over kote 23 DNN (Ringsted Kommune, 2013b).

87

Målsætning Da området er beliggende i Holbæk Kommune, er der ingen data tilgængelig vedrørende naturkvalitet og målsætning. Der er ved besigtigelse den 28.7.2014 konstateret, at enge og moseområderne afgræsses, men da de bærer præg af nærringstofpåvirkning, er vegetationen præget af især kulturgræsser. Også det grumsede vand i vandhullerne indikerer en vis belastning af næringsstoffer. Denne stammer muligvis fra andefordring, som en af beboerne i området oplyser der foregår på arealerne.

Der er ingen nye målsætninger for området.

Plejemetoder og tiltag Området grænser i dag til et paragraf tre beskyttet moseareal (lokalitet 9). Naturindholdet på arealet i lokalitet 9 er i dag forholdsvis lavt. Der er i denne plan foreslået at iværksætte afgræsning på dette moseareal inklusive de arealer, der frilægges ved vandstandssænkningen. Dermed får lokalitet 12 grænse ned mod dette nye naturområde. Det er dog ikke nødvendigt at ekstensivere driften i lokalitet 12, da denne allerede er ekstensiv. Derudover vil det gamle moseareal (lokalitet 9) tjene som buffer og dermed beskytte det nye afgræsningsområde mod evt. nærringstoffer.

Sammenfatning Ingen tiltag

88

Landbrugsområde ved Haraldsted (Lokalitet 13)

Figur 45 viser lokalitet 13 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten er på cirka 335 ha og strækker sig fra Allindemagleskoven i vest til Vrangeskov i øst. Den største landsby i området er Haraldsted, derudover er den primære arealanvendelse landbrug. Jordtypen er sandblandet lerjord i den vestlige del og lerblandet sandjord i den østlige del. Der er kun få mindre naturarealer i området, nemlig to moselokaliteter, en eng og seks vandhuller.

Området grænser til et naturområde syd for Haraldsted, der på nuværende tidspunkt afgræsses med får.

Disse arealers tilstand har et lavt eller moderat naturindhold (se også lokalitet 28). Det skønnes ikke at kunne forbedres ved at ændre på driften i lokalitet 13. Da de arealer, der grænser mod området i dag, allerede drives som ekstensive græsarealer.

Den største del af de resterende landbrugsarealer i lokaliteten drives intensivt. De er dermed en væsentlig kilde til næringsstofbelastning for arealerne i ådalen, dvs. for arealet mellem søerne og for Haraldsted Sø.

Sammenlignes Figur 8 (høje målebordsblade i analyseafsnittet), med Figur 11 (hydrologisk kort) ses, at der tidligere har været tre vandløb i området, som i dag formentlig er rørlagte. På længere sigt bør det overvejes om vandløbene kan genskabes.

Der er en adgangsvej til Haraldsted Sø i lokaliteten via en markvej syd for Haraldsted by. Denne er dog ikke skiltet, men bliver antagelig benyttet af de lokale i området.

89

Målsætning Bortset fra et cirka 100 m bredt bælte ned mod ådalen ligger hele området udenfor Kommunens hovedindsatsområde. Det betyder i praksis, at naturlokaliteterne i landbrugslandet ikke er prioriteret. De to mose- og engarealer er i lav tilstand, og målsat til at holde denne.

Det er ikke et kortsigtet mål i denne plan at ændre driften på lokaliteten, da halvdelen af lokaliteten ligger på noget af den bedste landbrugsjord i området. På længere sigt bør belastningen af søerne og området mellem søerne reduceres.

Plejemetoder og tiltag Der er på kort sigt ikke planlagt tiltag i lokaliteten. På længere sigt bør der etableres bufferzoner, der skærmer Haraldsted Sø, Gørlev Mose og Gyrstinge Mose mod landbrugsjorden nord for. Bufferzonens optimale bredde afhænger af en række faktorer, som belastningsniveauet fra landbruget og naturarealernes robusthed. Det foreslås, at der laves en mindre bufferzone på cirka 10-20 m, der suppleres med en sprøjte- og gødningsfrizone på landbrugsjorden. Den kunne typisk være på cirka 20 m, men afhænger af lokale forhold.

Et andet tiltag, der kan gavne både naturindholdet i lokaliteten og i søerne med tilstødende naturområder, er genåbning af de tre rørlagte vandløb. Derfor bør det på længere sigt undersøges, om det er mulighed for at genåbne alle eller enkelte af de rørlagte vandløb i lokaliteten.

Sammenfatning -

På længere sigt: o Åbning af rørlagte vandløb o Etablering af bufferzoner (samlet cirka 40 m bred)

90

Bebyggelse ved Tidselbro (Lokalitet 14)

Figur 46 lokalitet 14 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten består primært af helårsbeboelse på vestsiden af Haraldsted Lillesø. Området grænser til engog moselokaliteter i øst mod søen og landbrugsarealer i vest, syd og nord. Søbredden er bortset fra ét sted (se under lokalitet 16) ikke tilgængelig på grund af bebyggelse, der for størstedelen har karakter af sommerhuse.

Målsætning Ingen naturarealer i området.

Plejemetoder og tiltag Der er ikke foreslået ændringer af lokaliteten.

91

Figur 47, viser udsigten fra et af husene ved Tivolisøen.

Figur 48, viser badeområdet ved Tivolisøen, som er det eneste offentligt tilgængelige areal ved søbredden i lokalitet 14.

92

Landbrugsområde ved Gyrstinge (Lokalitet 15)

Figur 49 viser lokalitet 15 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Området afgrænses af naturarealer ved Frøsmose Å (lokalitet 1) i vest og fortsætter ud i en spids indtil enden af arealet mellem søerne. På nordsiden afgrænses området af Gyrstinge Sø og arealet mellem søerne, mens det på sydsiden støder op til yderligere landbrugsarealer. Gyrstinge ligger lige i udkanten af området. Den primære arealanvendelse er landbrug, men driftsformerne og intensiteten er ret varieret.

Der er både økologisk og konventionel drift. Derudover er der bl.a. bisonopdræt og fårehold i området. Det er især arealerne ned mod søen, der er drevet mere ekstensive end de øvrige. Udover en række vandhuller er der ikke registret beskyttet natur i området. Jordbunden består, i et cirka 150 meter bredt bælte ned mod søen, af lerblandet sandjord, mens den i resten af lokaliteten er sandblandet lerjord. Der er ikke skiltet adgang til søen fra landsbyen Gyrstinge, men der er en lovlig adgang via markvejen ved Sjoldegård.

Målsætning Der er ingen større naturområder i lokaliteten, der taler for en ændring af driften. Området grænser dog direkte til Gyrstinge Sø. Men da der i henhold til denne plan, skabes et større sammenhængende græsningsområde på de gamle søbundsarealer i bunden af Gyrstinge Sø, vil næringsstofbelastningen til selve søen blive reduceret. Belastningen af det nye græsningsområde reduceres af de gamle naturarealer,

93

der virker som buffer. Dette er beskrevet under lokalitet tre. Det er derfor ikke en del af målsætningen at ændre driften i Lokalitet 15. Der bør etableres en direkte adgang til søen fra Gyrstinge.

Plejemetoder og tiltag Skiltet adgangsvej til søen, f.eks. via markvejen ved Sjoldegård. Dette kræver en aftale med lodsejeren.

Sammenfatning: Adgangsvej fra Gyrstinge.

94

Naturarealer ved Tivolisøen (Lokalitet 16)

Figur 50 viser lokalitet 16 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten er placeret på humusjord. I nord grænser området til Tivolisøen og i syd til landbrugsarealer.

Området er også forbundet med engarealer ved Ringsted Å, herom mere under beskrivelsen for lokalitet 20. Engarealet (16A) var hegnet, men ikke græsset ved besigtigelse d. 27.6.2014. Arealet var dog græsset med kreaturer ved besigtigelse d.28.7.2014. Der har derfor i år været tale om en sen udbinding, græsningstrykket ser dog ikke ud til at være for lavt.

16C er markeret som moseareal, men har karakter af skov, nogen egentlig botanisk undersøgelse er ikke foretaget, men området domineres af løvtræer som bøg, ær, og ask. 16D er ejet af Naturstyrelsen.

Det er i dette område placeret et rekreativt areal hvor der bl.a. er etableret badestrand og bordbænkesæt.

Området er som det eneste areal ned til Tivolisøen tilgængelig via vejen ved Tidselbo.

Målsætning Ifølge Ringsted Kommune har (16A) et højt naturindhold (1), mens (16B, 16C og 16D) har et moderat naturindhold (3). (16A, 16C og 16B) er målsat til højt naturindhold (1), (16D) er målsat til et godt indhold (2) (Ringsted Kommune, 2014b).

95

I (16B) er der etableret badestrand og andre rekreative faciliteter. Derfor er der i denne plan ikke et ønske om at løfte naturindholdet på dette areal fra moderat til højt. Det ville betyde, at den nuværende anvendelse må opgives, og publikumstrykket skulle reduceres kraftigt. Derfor er målet i denne plan alene at fastholde områdets åbne karakter. Ligeledes bør (16A) fortsat græsses, således at det høje naturindhold kan fastholdes. Det fastholdes at forbedre tilstanden af (16D) fra moderat til god. Derimod opgives det at forbedre (16C) og den nordlige del af (16B).

Plejemetoder og tiltag Engarealet (16A) afgræsses med kreaturer (se også græsningsområde TA). Græsningstrykket i (16A) ser ud til have været passende over en lang årrække. En kontinuerlig pleje er vigtig for alle seminaturtyper, derfor anbefales det, at arealet fortsat afgræsses med den samme type dyr som hidtil. (16D) er et lille engareal (cirka 1,2 ha), og som sådan ikke rationel at græsse separat. Derfor foreslås det, at inddrage området i græsningsområde (TA), således at det græsses sammen med (16A). I praksis betyder det, at hegnslinjen skal flyttes, og at der bør ryddes for opvækst ved vandhullet (16E) for at skabe en forbindelse mellem de to engarealer. Når denne forbindelse laves ved vandhullet, skal der bruges cirka 65 m hegn på hver side.

Da (16D) er ejet af naturstyrelsen, bør der kunne indgås en aftale om at inddrage arealet i græsningsområde (TA). Det skal understreges, at det er nødvendigt at indgå en aftale med lodsejeren af (16E) (arealet ved vandhulet) for at gennemføre projektet. For (16B) gælder, at det fortsat skal benyttes til rekreative aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at holde arealet åbent ved f.eks. at slå det flere gange årligt.

Den nordlige del af (16B), der ikke direkte er inddraget som rekreativt område er tilgroningstruet af især pil.

Her anbefales det at fjerne størstedelen af vedopvæksten. Det vil først og fremmest øge den landskabelige værdi til gavn for de besøgene ved Tivolisøen.

Sammenfatning: -

Etablering af græsningsområde TA Rydning af opvækst ved vandhul og etablering af ny hegnlinje (cirka 130 m) Rydning af opvækst i nordlig del af 16 B (cirka 1 ha)

96

Landbrugs område mellem Gørlev mose og Tivolisøen (Lokalitet 17)

Figur 51 viser lokalitet 17 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten er på cirka 40 ha og beliggende på lerblandet sandjord. Arealerne er lidt specielt placeret på højereliggende arealer på tværs af ådalen, som vist på Figur 52. Det gør de nordlige arealer af lokalitet 5 også, og de to områder er de eneste landbrugsarealer placeret direkte i tunneldalen. Landbruget i denne lokalitet er mere intensiv end i lokalitet 5. Lokaliteten grænser til naturområderne ved Tivolisøen i vest.

Området mellem søerne er primært paragraf tre beskyttet mose i øst og yderligere landbrugsarealer i nord og syd. Der er registreret et engareal, der har et lavt naturindhold. Den meget trafikerede landevej til Holbæk løber på østsiden af området, det samme gør Ringsted Å på dele af østgrænsen.

Målsætning Af kommunen er kun det lille engareal i området målsat til at flytte sig fra det nuværende lave (4) naturindhold til et godt (2) naturindhold (Ringsted Kommune 2014b). Denne målsætning fastholdes og knyttes sammen med et ønske om en spredningskorridor langs Ringsted Å. En sådan korridor er delvist eksisterende i dag, på grund af den 10 m randzone, der er lovpligtig på hver side af vandløbet. En forøgelse af randzonen, kombineret med pleje af randzonen, vil øge den økologiske værdi og forbinde det fremtidige naturområde i vest med eng og mosearealerne ved Tivolisøen i øst.

97

Lokalitetens beliggenhed i tunneldalen gør, at det har potentiel stor indflydelse på de omkringliggende naturområder. På nuværende tidspunkt udføres der ikke en større naturplejeindsats for de naturarealer, der befinder sig vest for lokalitet 17. Dette kan dog ændre sig i fremtiden, hvis anbefalingerne i denne plan følges. På sigt bør det derfor overvejes om lodsejerne i denne lokalitet kan blive medlem af det laug, der er foreslået andet steds i opgaven. Ved hjælp af bufferzoner kan en evt. naturplejeindsats i de lave områder i vest understøttes.

Figur 52 viser terrænmodel og beliggenhed af lokalitet 5 og 17 (egen tilblivelse i GIS).

Plejemetoder og tiltag Der foreslås en spredningskorridor langs Ringsted Å fra østenden af Gørlev Sø til sydgrænsen af projektområdet. Det er vigtigt, at denne plejes. Den nuværende randzone er på lange stræk domineret af Ager Tidsel, Stor Nælde og andre konkurrence arter. Derfor foreslås der høslæt i spredningskorridoren. Da der er tale om private jorde langs Ringsted Å, skal der indgås en aftale mellem kommune og lodsejere.

Spredningskorridorens bredde er bl.a. afhængig af lodsejernes villighed til at indgår i projektet. Men der bør stræbes efter, at den samlede bredde bliver 50 m, dvs. 15 ekstra meter på hver side af vandløbet. Dog er det ikke på hele strækningen, at der bør foretages ændringer. På dele af strækningen er arealanvendelsen i dag eng eller skov, og dette kan med fordel indgå uændret i en spredningskorridor.

Sammenfatning: - Etablering af Spredningskorridor

98

Landbrug ved St. Bøgeskov og Naturarealer ved Frøsmose Å (Lokalitet 18)

Figur 53 viser lokalitet 18 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Den nordlige halvdel af denne landbrugslokalitet ligger på lerblandet sandjord, mens den sydlige halvdel ligger på sandblandet lerjord. Området grænser St. Bøgeskov (A) i vest og naturarealerne ved Frøsmose Å (B) i øst og nord. På sydsiden er der yderligere landbrugsområder.

Lokaliteten er på cirka otte hektar og delt i to marker. På besigtigelsestidspunktet blev der dyrket raps på den østlige mark og hvede på den vestlige. Driften er konventionel.

Målsætning Områdets negative indflydelse på naturkvaliteten i skoven antages at være meget lille. Derimod er der en potentiel trussel mod de lysåbne naturtyper ved Frøsmose Å. Målet er derfor at ekstensivere driften i området ved skovrejsning.

99

Plejemetoder og tiltag Det foreslås at ændre områdets status fra skovrejsning uønsket - til ønsket. Der er ingen umiddelbare konflikter med kirkeindsigtslinjer eller andre landskabelige hensyn, f.eks. kan søen ikke ses fra vejen. Der skal indgås en økonomisk aftale med lodsejeren for at realisere skovrejsningen. Alternativt kan et kommunalt opkøb eller jordfordeling anvendes. Denne økonomiske indsats reducerer både næringsstofbelastningen af Gyrstinge Sø og naturarealerne ved Frøsmose Å, samtidig med at der skabes et nyt naturområde, der kan anvendes til rekreative formål.

Da arealet er placeret mellem ældre skov (St. Bøgeskov) og lysåben natur (Frøsmose Å) kan skovrejsningen udformes således, at den tilgodeser både arter, der er knyttet til skov, og arter, der er knytter til de lysåbne naturtyper. Dette kan gøres ved at øge planteafstanden til visse steder 10-15 m og for øvrigt sørge for, at der er sammenhængende lysåbnearealer indenfor skoven, ligesom der bør være sammenhængende områder med vedplanter. Denne løsning er realistisk, hvis Kommunen vælger at opkøbe arealet.

Sammenfatning: -

Ændring af status til skovrejsning ønsket i kommunal plan.

Etablering af skov i enten privat eller kommunalt regi

100

Landbrugsområde syd for Tivolisøen (Lokalitet 19)

Figur 54 viser lokalitet 19 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Området er på cirka 90 ha. Den primære arealanvendelse er landbrug. Centralt i området ligger én større landbrugs ejendom. Den vestlige del af lokaliteten er præget af sandblandet lerjord og den østlige del er det lerblandet sandjord. Der forekommer ingen naturarealer indenfor området, men lokaliteten grænser op til Haraldsted Sø og et par mindre mosearealer ned til Haraldsted Sø. Derudover grænser det til et engareal med højt naturindhold ved Tivolisøen.

Målsætning I princippet indgår området i den samarbejdsaftale mellem Ringsted Kommune og Københavns Energi, som er beskrevet i afsnittet forvaltningsrammer. Denne aftale har dog, som beskrevet, meget lange udsigter, og det er usikkert, hvorvidt projektet fortsætter efter salget af søerne. Men i princippet foreligger der et kommunalt ønske om at ekstensivere området. Der er dog stærke landbrugsmæssige interesser i området.

Det indikeres af de store marker og den gode jord. Derfor skønnes det ikke, at det er realistisk at opnå en ekstensivering af området på korteres sigt. Men på lang og mellemlang sigt er det målsætningen, at mindske påvirkningen af Haraldsted Sø og naturarealerne ved søen.

101

Plejemetoder og tiltag Det foreslås, at der på længere sigt etableres sprøjte og gødningsfrie randzoner langs søbredden. Det er håbet, at dette kan opnås ved frivillige aftaler mellem lodsejerne og kommunen. Den nøjagtige bredde afhænger bl.a. af de midler der er til rådighed for at kompensere lodsejerne, samt belastningsniveauet og arealernes robusthed. En typisk bredde bør være mellem 10-50 m.

Sammenfatning

-

På længere sigt: o Etablere af bufferzoner i lokalitetens nordlige ende.

102

Engarealer ved Ringsted Å (Lokalitet 20)

Figur 55 viser lokalitet 20 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Denne lokalitet udgøres af arealerne, der ligger langs Ringsted Å på strækningen fra Tivolisøen til der, hvor Ringsted Å løber under Holbækvejen ved Naverbro. Området består for størstedelen af lerblandet sandjord og humus jord i umiddelbar nærhed af vandløbet. På kortet ses engene langs åen. De befinder sig primært på østsiden af vandløbet. På vestsiden er en konventionel dyrket mark. Arealerne (20A) og (20B) græsses af kreaturer, mens (20C) slås. Ringsted Å fremstår ret reguleret over hele strækningen.

Målsætning Arealerne (20A, 20B, og 20C) er i moderat tilstand (3), (20D) er i dårlig tilstand. Mens (20A og 20C) er målsat højt indhold (1) er (20B og 20D) målsat til godt indhold (2). Målsætningen fastholdes for (20A, 20B og 20C) mens den helt opgives for (20D).

Plejemetoder og tiltag De græssede enge danner en naturlig forbindelse til den spredningskorridor, der er foreslået under lokalitet 17. Der derfor ikke behov for yderligere tiltag på vestsiden af vandløbet. Den nuværende græsning og slåning på naturlokaliteterne bør fortsætte. Det er vanskeligt at nå målsætningen af arealerne, da den

103

primære årsag til den dårlige tilstand ligger i en for høj næringsstofbelastning, der stammer fra tidligere arealanvendelse og fra de omkringliggende landbrugsarealer. På lang sigt er det dog sandsynlig at en kontinuerlig græsningspåvirkning vil flytte arealet hen imod et højere naturindhold. Det vil typisk tage op til 30 år (Buttenschøn 1993).

Ligesom i andre dele af Ringsted Å kan forholdene i åen forbedres ved at udlægge strømkoncentratorer. Et yderligere tiltag fra samme rapport (Ringsted Kommune 2007), medtages i denne plan. Det anbefales, at der plantes Rødel (Alnus glutinosa) langs denne strækning af Ringsted Å. Det øger diversiteten i vandløbet og giver en bedre landskabelig markering af Ringsted Å (Ringsted Kommune 2007).

Sammenfatning -

Etablering af strømkoncentratorer Etablering af Elletræer langs vandløbet.

Fortsat afgræsning

104

Overgang Vrangskov og Haraldsted Sø (Lokalitet 21)

Figur 56 viser lokalitet 21 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Omfatter den del af Vrangskoven, der grænser mod Haraldsted Sø. Der går en sti langs næsten hele søbredden i skoven. Kommer man ind på stien fra vest, går man først gennem en bevoksning af Douglasgran, resten af stien dominerer bøg, ask og el ud imod søen. Arealer mellem stien og søen er registret som paragraf tre mose men har karakter af skov. Strukturen, aldersfordeling og skovbilledet som helhed tyder på, at denne del af skoven dyrkes meget ekstensivt.

Flere steder er det muligt at se ud over søen. Desværre er det ikke muligt at følge stien hele vejen langs søen, og den besøgende er tvunget til at gå ret langt mod nord i skoven for at komme op til vejen ved Valsømagle.

Målsætning Mosearealet, der har karakter af skov, er af Ringsted Kommune vurderet til at have et moderat naturindhold og er målsat til højt naturindhold (Ringsted Kommune 2014b). Denne målsætning er ikke retvisende, da arealet vurderes som om der var tale om et lysåbent areal. Det vil sige, at området bliver vurderet højt når der findes mange planter knyttet til lysåben natur. Dette vil som regel ikke være tilfældet i skov. For at få et mere retvisende billede af lokaliteten bør denne vurderes i forhold til skovnaturtyper. Der

105

foreligger ikke data af denne karakter og der var ikke ressourcer til at vurdere naturindholdet efter en af de anerkendte metoder. Derfor har naturindholdet kun været vurderet visuelt som beskrevet ovenfor.

Kommunens målsætning følges ikke op i denne plan. Det skønnes ikke, at naturindholdet kan forbedres ved yderligere ekstensivering af skovdriften. Etablering af græsningsskov ville fremme en række lyskrævende arter, der kunne forbedre vurderingen af arealet ved næste eftersyn. Da arealet skråner meget, er vanskeligt tilgængeligt, fragmenteret, lille og smalt, er en græsning ikke omkostningseffektivt. Området har en vigtig funktion i rekreativt henseende, som adgangspunkt til søen. De nuværende adgangsforhold kræver dog en forbedring især i den østlige del af lokaliteten.

Plejemetoder og tiltag I forhold til planen for stier i området anbefales det at etablere en sti i den østlige af skoven, således at den bliver forbundet med den kommende ”oplevelsessti” i området.

106

Vrangskov (Lokalitet 22)

Figur 57 viser lokalitet 22 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Vrangeskov er statsejet og hører under Naturstyrelsen Vestsjælland. Bøg er den dominerende træart, der er dog også en række granbevoksninger. Det er kun cirka 40 ha af det større skovkompleks, der er en del af projektområdet. Vrangeskov er kendt for - og har sit navn efter - de mange vrange bøge i skoven. Skoven er i en konverteringsfase til naturnær skovdrift. Naturindholdet kan derfor, i forhold til naturindhold på landbrugsjord, betegnes som godt. En shelterplads beliggende 60 m nord for vejen mellem Haraldsted og Valsømagle i den gamle grusgrav - lidt uden for projektområdet - bruges til rekreative formål.

Målsætning Det nuværende naturindhold i skoven ønskes bevaret.

Plejemetoder og tiltag Der er ikke foreslået tiltag i skoven, det forventes ingen ændringer af driften i nær fremtid.

107

Landbrugsområde ved Valsømagle (Lokalitet 23)

Figur 58 viser lokalitet 23 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Område på cirka 100 ha, lige syd for Valsømagle. Den primære arealanvendelse er landbrug. Jordbunden er god til formålet, nemlig sandblandet lerjord. Lokaliteten grænser til Vrangeskov i vest, yderligere landbrugsarealer i nord og øst og Haraldsted Sø i syd. Der er cirka to hektar naturområder i lokaliteten, beliggende omkring et mindre unavngivet tilløb til søen. Den nordlige del af vandløbet er rørlagt. Arealerne er præget af tilgroning og har forbindelse til yderligere naturområder ned mod søen. Landbrugsdriften i lokaliteten er intensiv.

Målsætning Målsætningen for de to naturarealer indenfor lokaliteten er fra kommunens side at hæve tilstanden fra moderat til et god (Ringsted Kommune 2014b). Flere grunde taler umiddelbar for ikke at holde fast i målsætningen. For det første er en rydning af arealerne påkrævet. Derefter skal græsning eller høslæt iværksættes, og til sidst skal der placeres bufferzoner for at mindske næringsstofbelastningen fra det omkringliggende landbrug. Det berettiger arealets størrelse og nuværende naturindhold ikke til.

Målsætningen er derfor på kort sigt at fastholde den nuværende tilstand.

108

På længere sigt bør naturindholdet omkring de eksisterende § arealer forbedres. Det bør kombineres med en åbning af det rørlagte vandløb. Ligeledes bør der etableres sprøjte- og gødningsfri zone ned mod søen og de tilstødende naturarealer. Zonens nøjagtige bredde er afhængig af lokale forhold.

Plejemetoder og tiltag En genåbning af det viste rørlagte vandløb fordobler længden af det åbne tilløb og dermed også længden af en potentiel spredningskorridor. Åbningen er dog problematisk i forhold til, at en større dyrkningsflade deles i to. På den anden side vil en genåbning skabe en grøn korridor fra Valsømagle by til Haraldsted Sø.

Langs denne korridor bør der etableres en sti, fra Valsømagle ned til ”oplevelsesstien”, der løber langs søbredden ved Haraldsted Sø.

Der foreslås en sprøjte- og gødningsfri randzone fremfor en helt dyrkningsfri bufferzone, fordi der i forvejen er en vis buffer i form af de eksisterende arealer. Zonen bør være på cirka 20 meter og dermed bliver den samlede zone på cirka 50 m.

Sammenfatning: På længere sigt: -

Genåbning af rørlagt vandløb Etablering af sti, fra Valsømagle til Haraldsted Sø Etablering af sprøjte og gødningsfri zone (cirka 20m)

109

Lokaliteterne 24, 25 og 26 Der er ikke foreslået ændringer eller tiltag på Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø samt Tivolisøen, da det ligger udenfor projektets felt. Restaureringen af Gyrstinge Sø er behandlet under de lokaliteter, der grænser til søen. Der er dog forslået diverse tiltag der sigter på at forbedre tilstanden i søerne. Derfor følger her en beskrivelse af en række forhold vedrørende søerne. Beskrivelsen er bygget på regulativerne for Haraldsted Søerne (Vestsjællands Amt, 1998) og regulativet for Gyrstinge Sø (Vestsjællands Amt, 1998b).

Figur 59 viser en typisk udsigt i området, her Haraldsted Sø set fra søens sydside.

Beskrivelse Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø er målsat efter den skærpede målsætning, som råvand til vandforsyning (A3) og men også som påvirket af vandindvinding (D). Haraldsted Lillesø er målsat som påvirket af vandindvinding (D). Disse målsætninger medfører skærpede regler omkring søernes brug. Det har bl.a. betydning for sejladsen på søen. Det kun tilladt at sejle på Haraldsted Sø med ikke-motordrevne køretøjer.

Sejlads må kun ske efter tilladelse fra HOFOR. Der kan gives tilladelse til langsom gående motorbåds sejlads.

Fiskeri må kun ske med tilladelse fra ejeren, og kun fra båd og ikke fra offentlige bredarealer.

I Haraldsted Lillesø er sejladsen fri, men skal foregå uden motor.

Tiltag HOFOR´s interesse i de to søer er begrænset efter salget til Ringsted Kommune. Derfor bør det overvejes, om reglerne vedrørende sejlads og fiskeri bør ændres i fremtiden. I tråd med Ringsted Kommunes ønske om en zonering af sejlsportsaktiviteterne i søerne, kan det overvejes, at lempe reglerne i Haraldsted Sø. Det kunne flytte en række aktiviteter sejlsportsaktiviteter fra Gyrstinge Sø til Haraldsted Sø. Dette virker oplagt i forhold den store naturplejeindsats, der lægges i området omkring Gyrstinge sø. Derudover forslår jeg, at det overvejes at ophæve forbuddet om fiskeri fra landjorden i Haraldsted Sø. Forbuddet bør, set i lyset af naturplejeindsatsen i Gyrstinge Sø, opretholdes i denne.

110

Landbrugsområde syd for Haraldsted Sø (Lokalitet 27)

Figur 60 viser lokalitet 27 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten er på cirka 150 ha, jordbunden består af lerblandet sandjord i den nordlige del ned mod Haraldsted Sø, og af sandblandet lerjord i den sydlige del. Området grænser til søen i nord og landbrugsområder i syd, øst og vest. Konventionelt landbrug præger lokaliteten. Markerne er store, og der findes, udover et par vandhuller, ingen naturlokaliteter på arealerne. Der er et forholdsvist langt rørlagt vandløb i lokaliteten på cirka 1,1 km. Omkring halvdelen af området er registret som skovrejsning ønsket, og området er en del af den tidligere omtalte samarbejdsaftale mellem Ringsted Kommune og Københavns Energi (Ringsted Kommune 2003).

Målsætning På sigt bør der plantes skov i de områder markeret som skovrejsning ønsket, (se Figur 60). Ligeledes bør det rørlagte vandløb på længere sigt åbnes. Desuden bør der etableres bufferzoner ned mod Haraldsted Sø, hvis ikke det lykkes at rejse skov, og lokaliteten fortsat er præget af landbrug.

111

Plejemetoder og tiltag På kort sigt er der ikke planlagt aktiviteter i lokaliteten. Men på længere sigt er der en række naturforbedrende tiltag, der bør forsøges realiseret. Den eksisterende samarbejdsaftale vedrørende skovrejsning har, som nævnt tidligere, en usikker fremtid. Derfor bør kommunen undersøge, om der er andre muligheder for at etablere skov i området, f.eks. ved at yde økonomisk tilskud til privat skovrejsning.

Også en åbning af det 1,1 km lange rørlagte vandløb er et natur og friluftsforbedrende tiltag, der på længere sigt kan give området et løft. Åbningen ville forbinde naturarealerne på sydsiden af Haraldsted Sø med de naturarealer, der ligger lige udenfor projektområdet ned mod Benløse by, og dermed være en vigtig spredningskorridor. Der bør etableres en sti langs det genåbnede vandløb, der forbinder de to rekreative områder med hinanden. I denne plan er der tidligere forslået, at der på lang sigt etableres en sti på sydsiden af Haraldsted Sø. Stien langs det genåbnede vandløb bør møde denne ved Haraldsted Sø.

Det foreslås, at der på længere sigt etableres sprøjte- og gødningsfrie randzoner langs søbredden. Det er især vigtigt så længe landbrugsdriften er så intensiv som i dag. Den nøjagtige bredde afhænger bl.a. af de midler, der er til rådighed for at kompensere lodsejerne, samt belastningsniveauet og arealernes robusthed. En typisk bredde bør være cirka 50 m.

Sammenfatning -

På længere sigt: o Skovrejsning o Alternativ bufferzoner langs Haraldsted Sø o Genåbning af rørlagt vandløb o Etablering af sti langs genåbnet vandløb

112

Søbred på vest og nord side af Haraldsted Sø (Lokalitet 28)

Figur 61 viser lokalitet 28 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten strækker sig fra dæmningen mellem Haraldsted Sø og Tivolisøen øst over helt til vestenden af Vrangeskov. Jordbunden er sandblandet lerjord. Området er meget varieret i forhold til naturtyper, hvor der både findes eng, mose og overdrev. Der går en sti hele vejen langs lokaliteten nedenfor skråningen langs søen. På det meste af strækningen afgræsses der med får. Græsningstrykket ser ud til at være tilpas.

Visse steder græsses der dog meget lidt af tagrørene ned mod søen. Det skyldes ikke et for lavt græsningstryk, men typen af dyr. (28G) afgræsses med kreaturer. Her kan det ses, hvordan tagrørene græsses i bund, og også her ser græsningstrykket ud til at være tilpas. Der er kun et areal, der ikke afgræsses. Det er et skov/krat areal.

(28D, 28E og 28F) er gødningspåvirket, formentlig grundet den tidligere drift, da de arealer, der er i oplandet, er ekstensive græsarealer.

I forhold til rekreation er der, som beskrevet i afsnittet friluftsliv i analysedelen af denne plan, ingen adgangsvej til området på strækningen mellem Haraldsted og Vrangeskov. Ligeledes varier stiens kvalitet en del. På overdrev- og engarealerne er stien forholdsvis god og kan benyttes af de fleste typer besøgende, med undtagelse af gangbesværede. På mange af de arealer der er registreret som mose, eller arealer, der

113

ikke er registreret og har karakter af krat, er stien meget primitiv og giver brugeren oplevelsen af at være i den ”vilde natur”.

Målsætning Ringsted Kommune har estimeret overdrevsarealet (28B) og engen (28A) til at være i god tilstand (2). (28C, 28D og 28F) er i moderat tilstand (3) og (28E) har et lav naturindhold (4). Alle arealer er målsat til højt naturindhold (1), med undtagelse af 28E som er målsat til godt indhold (2) (Ringsted Kommune 2014b).

På trods af det lave naturindhold, har engarealet (28E) syd for Haraldsted by en landskabelig værdi, som et landsbynært åbent område med udsigt over søen (Figur 62). Kommunens målsætning om at øge naturindholdet på alle arealer fastholdes.

Der bør etableres en adgangsvej fra Haraldsted by ned til stien langs Haraldsted Sø.

Figur 62 viser en græsset eng syd for landsbyen Haraldsted.

114

Plejemetoder og tiltag Græsningstrykket i (28E) er for lavt. Ved besigtigelse den 28.7.2014 blev området omfattende (28D, 28E og 28F) græsses af cirka 20 får. Hvilket svarer til et græsningstryk på cirka 0,4 dyreenheder pr. ha og er alt for lavt. Der bør stræbes efter et græsningstryk på cirka en dyreenhed pr/ha. Hvis der ikke kan fremskaffes flere dyr til afgræsning, kan det overvejes at kombinere græsningen med høslæt. Arealerne er jævne, tørre og uden større sten, hvilket gør dem velegnet til høslæt.

Ved dæmningen mellem Tivolisøen og Haraldsted Sø anbefales det at fjerne dele af den opvækst, der blokerer for udsigten over Tivolisøen fra dæmningen (se Figur 63). Det er et forholdsvist enkelt tiltag, der gør søen mere synligt i landskabet. Det anbefales, at ikke alle træer fjernes, men at der skæres ”udsigtshuller”.

Græsningen på arealerne (28A, 28B og 28C) foregår med et tilpas græsningstryk. Det er sandsynligt at naturværdien vil øges over tid i takt med at kontinuiteten af græsningen øges. Det er vigtigt, at den nuværende drift fastholdes, da vegetationen på arealerne har tilpasset sig både græsningstryk og græsningsdyr over tid. En ændring af en eller flere faktorer i driften kan skabe dårlige vilkår for de nuværende arter og bedre vilkår for helt andre.

Sammenfatning -

Øget græsningstryk på arealerne syd for Haraldsted by eller evt. høslæt.

Fjernelse af træer ved dæmningen ved Tivolisøen.

Etablering af sti fra Haraldsted by ned til søen.

Figur 63 viser et eksempel på tilgroet udsigt over Tivolisøen fra dæmningen.

115

Søbred på sydside Haraldsted Sø ved Humlebjerget. (Lokalitet 29)

Figur 64 viser lokalitet 29 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Denne lokalitet ligger fortrinsvis på lerblandet sandjord. Området er meget vanskeligt tilgængeligt og det er kun muligt at komme ned til søen via en trampesti til Humlebjerget fra Ejlstrupvej. Det er ikke muligt at færdes hverken øst eller vest på søbredden. Problematikken er, at kun en smal tagrørsbevokset stribe af søbredden bliver ejet af Ringsted Kommune. Store dele af de brednære arealer er privat ejede. I praksis ses det ved at strækker haven strækker sig helt ned til søbredden ved flere ejendomme. Derudover ses der en række skilte i området, der signaliserer adgang forbudt eller privat grund. Hvor stor en del af disse der er ulovlige bør undersøges nærmere.

Adgangsvejen til Humlebjerg er dårlig skiltet (se Figur 65). Ydermere er der ingen information om naturområdet før enden af stien. Med andre ord skal den besøgende altså vide, at arealet eksisterer for at finde det. Humlebjerg er interessant fordi der findes et par fine naturlokaliteter, primært registret som mose og overdrev. Humlebjerg er som nævnt i analyse afsnittet et af to fredede områder indenfor projektområdet.

116

Figur 65 viser adgangsvejen til Humlebjerg.

En række arealer i lokaliteten afgræsses. Således afgræsses størstedelen af overdrevet og mosen ved Humlebjerg af 5 kreaturer af racen Hereford (område 29D og 29E). Det afgræssede areal er på cirka 6 ha.

Vurderet ud fra vegetation er græsningstrykket måske ikke højt nok. Dette kan dog skyldes en forholdsvis sen udbinding.

For arealerne (29C, 29B og 29A) er der også indgået en aftale om forpagtning, området græsses af får, men her er græsningstrykket ifølge HOFOR for lavt (Ringsted Kommune 2013C).

Målsætning Ifølge Ringsted Kommune har områderne (29D, 29E og 29B) et godt naturindhold (2). Arealerne (29F, 29C og 29G) har et moderat naturindhold (3), de øvrige arealer har estimeret til et lavt indhold. Næsten alle lokaliteter er målsat til et højt indhold (1), men enkelte er dog målsat til (2) (Ringsted Kommune 2014b).

Der er en del fine naturarealer i denne lokalitet og bl.a. områdets historik, størrelse og nuværende naturindhold berettiger til den høje målsætning kommunen har i området, derfor fastholdes denne.

Adgangsforholdene i lokaliteten bør på længere sigt forbedres markant.

117

Plejemetoder og tiltag Det bør igangsættes en undersøgelse blandt lodsejerne, om der kan indgås en frivillig aftale vedrørende en sti langs søbredden. En umiddelbar forbedring af det rekreative potentiale i området kan opnås ved bedre skiltning. Adgangsvejen til Humlebjerg bør markeres tydeligere og der bør opsættes skilte der informerer om naturområdet for enden af stien.

Området er en del af græsningsområdet HB og HE som forslået i afsnittet Græsningsarealer. I praksis skal der ikke etableres yderligere hegn, da der allerede græsses eller i det mindste er hegnet på arealerne i dag.

Græsningstrykket bør øges i HE, og muligvis også ved Humlebjerget (HB). En kontinuerlig græsning er den vigtigste forudsætning for at øge naturindholdet på lokaliteten.

Sammenfatning - Etablering af græsningsområder HB og HE, evt. forøgelse af græsningstryk.

- Forundersøgelse af muligheder for sti langs søbredden.

- Opsætning af skilt ved Humlebjerg.

118

Naturarealer på østsiden af Haraldsted Sø. (Lokalitet 30)

Figur 66 viser lokalitet 30 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Lokaliteten ligger næsten udelukkende på humusjord. Kun i den nordvestlige ende er et lille område med sandblandet lerjord. Området er meget vanskeligt tilgængeligt, og det er kun muligt at komme ned til søen ved Vigersdal Å i den sydøstlige del. Der er ingen steder muligheder for at færdes langs søbredden. Hele området består udelukkende af naturlokaliteter, der er registreret både paragraf tre beskyttet enge og moser. Registreringen, som den er vist i kortet, er unøjagtigt da paragraf tre beskyttelsen gælder helt ud til vandkanten. De omkringliggende arealers anvendelse er landbrug og bebyggelse i den nordøstlige del.

Derudover er det værd at bemærke at Vigersdal å løber ind i Haraldsted Sø.

Målsætning Af kommunen er arealerne(30A) og (30B) estimeret til at være moderat tilstand (3), (30C) er i lav tilstand (4) og (30D) har et højt naturindhold (1). Alle arealer er målsat til at have et højt naturindhold (1) (Ringsted Kommune, 2014b). Den målsætning fastholdes i denne plan. Derudover bør adgangsforholdene forbedres.

119

Plejemetoder og tiltag I denne lokalitet overgår store dele af bredarealet til Ringsted Kommune efter købet. Det er derfor muligt at etablere en sti i området uden at involvere lodsejerne. I første omgang foreslås det, at området forbindes med den sti, der er planlagt på nordsiden af Haraldsted Sø (se afsnit styrket friluftsliv).

Det forslås, at etablere et stort græsningsområde (HD) i lokaliteten. I praksis er der i forvejen græsningsaftaler i store dele af området (se Figur 15 græsningsaftaler). Tilgængeligheden af dyr er afgørende for græsningens karakter. Hegnet bliver forholdsvis stort, cirka 12 ha, så en samgræsning kan overvejes.

Sammenfatning -

Etablering af græsningsområde HD Sti indenfor græsningsområde, forbundet med stien på søens nordside

120

Søbred øst for Vrangeskov (Lokalitet 31)

Figur 67 viser lokalitet 31 (egen tilblivelse i GIS).

Beskrivelse Området er meget vanskeligt tilgængeligt og det er kun muligt at komme ned til søen via Ørvadsgård i den nordvestlige ende af lokaliteten. Der er ikke mulighed for at færdes langs søbredden. Lokaliteten ligger på sandblandet lerjord. Området indeholder en række naturlokaliteter, der er registreret både paragraf tre beskyttet enge, moser og vandhuller. De omkringliggende arealers anvendelse er landbrug. Den østlige del af lokaliteten afgræsses med får (Ringsted Kommune 2013c).

Målsætning Af kommunen er arealerne (31A og 31E) estimeret til at have et lavt naturindhold (4). (31C) moderat (3) og 31 D høj (1). Alle er målsat til at have et godt naturindhold (2), på nær 31D der er målsat til at holde det høje naturindhold (Ringsted Kommune 2014b). Målsætningen fastholdes. Adgangsforholdene bør forbedres.

121

Plejemetoder og tiltag (31C og 31D) bliver en del af græsningsområde HD, sammen med lokalitet 30. Området græsses i dag af får, og der vil derfor være tale om den samme form for pleje som hidtil.

Adgangsforholdene er ikke gode, selvom der er lovlig adgang via Ørvadsgård, er denne ikke skiltet og har karakter af indkørsel til gården. Det foreslås derfor, at der indgås en aftale med lodsejer om tydelig skiltning af adgang. Alternativt bør det undersøges, om der kan etableres en adgangsvej et andet sted i området.

Sammenfatning -

Etablering af græsningsområdet HD (små ændringer af hegnslinje) Skiltning af eksisterende adgangsvej til søen eller etablering ny adgangsvej

122

Kap. 6. Sammenfatning og implementering Sammenfattende rummer den her præsenterede plan: -

Overordnet forslag til stisystem Større sammenhængende græsningsområder Oprettelse af laug for et større område mellem søerne Konkrete tiltag i de 31 lokaliteter, som er behandlet detaljeret.

Det foreslåede stisystem er udarbejdet efter besigtigelse af området og kortlægning af nuværende stier.

Følges forslaget bliver det muligt at færdes hele vejen rundt om Gyrstinge Sø og på nordsiden af Haraldsted Sø. Det foreslås videre at der på sigt bør etableres en sti på sydsiden af Haraldsted Sø. Det er generelt vigtigt, at lodsejerne bliver inddraget der, hvor de berøres af stiforløbet. Derfor er der tale om et overordnet forslag, der i sidste ende skal forhandles på plads med lodsejerne. Det samme gælder for oprettelsen af flere adgangsveje til området.

Forslag til nye græsningsområder er blevet til på grundlag af nuværende græsningsaftaler, naturindhold og praktiske og økonomiske hensyn. I alt foreslås det at oprette 3 græsningsarealer ved Gyrstinge Sø og 6 ved Haraldsted. Enkelte steder er private arealer inddraget i græsningen når ovennævnte hensyn taler for dette. En eventuel inddragelse af private arealer i græsningen skal først forhandles på plads med lodsejeren. Oprettelse af et laug for lokaliteterne 4,5,6 og 7, er et projekt, der bør iværksættes snarest, da det kan forventes, at processen bliver tidskrævende. Lauget skal igangsætte initiativer, der tilgodeser en hel række forskellige interesser i området og dermed sikre en kontinuerlig pleje af området.

Derudover er der foreslået en række konkrete tiltag i de enkelte lokaliteter. Der skelnes mellem tiltag der bør udføres inden for den nære fremtid og mere langsigtede projekter. De langsigtede projekter kræver flere analyser, planlægning, finansiering, inddragelse af lodsejere og goodwill hos alle involverede. De er altså mere komplicerede.

Nedenfor ses et groft økonomisk overslag for de forslåede tiltag med kort og mellemlang udsigt. Overslaget tager udgangspunkt i, at HOFOR foretager anlægsændringer (gennembrud af dæmninger, fjernelse af pumper, osv.) for cirka 1 mio. kr. herefter sælges søerne for 1 kr. til Ringsted Kommune der til gengæld afholder de fremtidige driftsomkostninger.

123

Som det fremgår af tabel 4 kan der forventes etableringsomkostninger for 400.000 kr. og årlige vedligeholdelses omkostninger for 125.000 kr. Etablering af stier er sat til 10 kr. da der meget få steder skal ryddes opvækst, ofte indgår stien i græsningsområde eller kan etableres sammen med rydningen af et andet areal. De langsigtede tiltag er ikke medtaget. Ligeledes er diverse administrative omkostninger er ikke medregnet. Det betyder også, at borgerinddragelsesprocessen ikke er en del af overslaget. Det bør dog ligge i samme leje, som omkostningerne for de tekniske anlæg.

Tabel 4 viser et groft overslag for etableringsomkostninger og årlige driftsomkostninger.

Etablering Kortsigtede tiltag Etablering af nyt hegn i m Etablering af sti i m Færiste og stenter stk Rydning af opvækst i ha Strømkoncentratorer Opsætning af skilte Total etablering Drift Vedligehold af hegn Vedligehold af stier Drift total

Antal

Pris i kr.

Samlet

6000 4000 10 3 50 10

30 10 15000 1500 200 1200

180000 40000 150000 4500 10000 12000 396500

10.900 20.000

6 3

65400 60000 125400

Implementering Winter (1994) har beskæftiget sig med implementering af politikker i en dansk kontekst. I denne sammenhæng antages, at hans analyser og betragtninger omkring politikimplementering kan overføres til implementering af planer, som den foreliggende. Ifølge Winter (1994) findes selvimplementering ikke. I forhold til denne plan kan Winthers teorier om politik implementering siges at være afhængig af fem faktorer: 1.

2.

3.

4.

5.

Planens realiserbarhed, både i praksis og i forhold til tilgængelige ressourcer.

Den organisatoriske og inter-organisatorisk adfærd.

Markarbejdernes/projektarbejderens evne og adfærd.

Målgruppens villighed og incitament til at implementere planen.

Overordnede samfundsmæssige forhold, som f.eks. den socioøkonomiske situation.

I forhold til foreliggende plan spiller alle fem faktorer en større eller mindre rolle. Det skønnes at planen er realistisk og gennemførlig. En stor del af de foreslåede tiltag bunder enten i national lovgivning eller de intentioner nedskrevet i kommuneplanen. Derudover er lignende pleje og forvaltningsplaner implementeret i mange andre kommuner landet over. Rent praktisk er der generelt tale om simple tiltag, der gennemføres utallige gange landet over, i forbindelse med naturpleje. Også økonomisk bør den foreliggende plan kunne gennemføres, der er tale om et mindre til mellemstort projekt med etableringsomkostninger på cirka 400.000 kr. og årlige driftsomkostninger på cirka 100.000 kr.

124

I forhold til samspillet mellem organisationer, bliver det for det første afgørende at samarbejdet mellem de tre kommuner (Ringsted, Holbæk og Sorø) der deler bredareal fungerer. Det kan derfor overvejes at holde et eller flere årlige møder mellem de involverede kommuner, for at drøfte forholdene i området. En række private organisationer har traditionelt en interesse i et naturområde, som det behandlede. Det er vigtigt at også disse organisationer inddrages i det videre forløb. Det kan f.eks. gøres via det eksisterende grønne råd i kommunen. Rådet tæller bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Landbrug, Ringsted Turistforening og Dansk Skovforening. Også de klubber og foreninger, som bruger området aktiv bør inddrages, det gælder f.eks. de to lystfisker foreninger, den lokale islænderhesteforening og roklubben.

Nøglefaktoren for at implementeringen af planen vil lykkes er samspillet mellem projektarbejderen og målgruppen. Målgruppen er først og fremmest lodsejerne, men også beboere fra de omkringliggende landsbyer og fra de større byer i området. For at sikre et godt samarbejde og opbygge tillid mellem projektmedarbejder og målgruppe, kan det overvejes at udpege én kontaktperson, der har kontakten til lodsejer og brugere. En kontinuerlig kontakt mellem projektarbejder og målgruppe henover en længere årrække er vigtig, da det styrker tilliden.

Målgruppens reaktion på tiltagene i denne plan kan være svært at forudsige. Generelt kan det forventes at en målgruppe yder modstand mod en plan, lov eller politik, hvis de har incitamenter og midler til at hæmme målrealiseringen (Winter, 1994). Da store dele af planen ligger udenfor de lovgivningsmæssige bindinger lodsejerne er underlagt, afhænger planens succes derfor af, om der kan skabes positive incitamenter overfor lodsejerne. Det er sandsynligt, at eksisterende tilskuds eller kompensationsordninger ikke er tilstrækkelig incitament for de fleste tiltag i denne plan. Det gælder f.eks. skovrejsningsordningen, der ikke har fået lodsejerne til i vid udstrækning at rejse skov i de skovrejsningspositive områder. Det kan derfor være nødvendigt at iværksætte yderligere økonomisk kompensation for en række tiltag. Det er vanskeligt at forudsige, hvor eksisterende incitamenter er tilstrækkelige, og hvor der er brug for nye. Det at nuværende ordninger ikke er udnyttet kan skyldes manglende oplysning om muligheder i eksisterende ordninger eller manglende lokalt ejerskab for de tiltag der støttes gennem tilskudsordningerne.

Oplysning spiller en vigtig rolle for nogle af tiltagene i denne plan, der formentlig kan realiseres ved at øge oplysningen. Det gælder f.eks. rydning eller oprensning af vandhuller. En oprensning kan være til fordel for både dyreliv og for lodsejeren i form af øget herlighedsværdi og bedre jagtmuligheder. Oprensningen er dog ofte forbundet med en del usikkerhed i forhold til paragraf tre beskyttelsen, der forbyder tilstandsændringer. Her kan mere og bedre oplysning være med til at øge incitamenter for at foretage oprensning og øge viden om, hvordan denne foretages på en måde så den tilgodeser både beskyttelses og andre interesser.

Det skønnes at ændringer i de overordnede samfundsmæssige forhold og den offentlige opinion har meget lille indflydelse på de fleste tiltag foreslået i denne plan. Dog kan dette spille en rolle for de mere langsigtede tiltag. For tiden er der et øget fokus på miljøspørgsmål, naturbeskyttelse og friluftsliv. Meget tyder på, at naturbeskyttelse og friluftsliv også i fremtiden vil blive prioriteret politisk, og at naturområder fortsat vil være et påskønnet aktiv i de fleste menneskers dagligdag.

125

Yderligere overvejelser Hvis de fem beskrevne faktorer foroven tilgodeses, bør implementeringen af planen i løbet af de kommende år være muligt. Et mere langsigtet spørgsmål er, hvordan området kan udvikle sig, som et samlet naturområde. Tre fremtidsscenarier med forskelligt ambitionsniveau er umiddelbar plausible for området.

For det første kan det her præsenterede planforslag stå alene. Med gennemførelsen af de kortsigtede tiltag ville plejepligten af paragraf tre arealer være opfyldt. Derudover ville en lang række tiltag støtte de forbedringer for området der er målsat i kommuneplanen. Gennemførelse af de langsigtede tiltag vil yderligere bidrage til en forøgelse af natur og friluftsværdierne i området. Området bruges især af beboerne i de mindre landsbyer og i det umiddelbare opland. Der vil fortsat være forholdsvis få besøgene fra de større byer i oplandet, og udviklingen af nye aktiviteter går langsomt.

For det andet kan en mere ambitiøs model være at implementeringen af denne plan kombineres med, at der forsøges at etablere en naturpark efter de kriterier opstillet af friluftsrådet. Det vil bl.a. betyde at mindst 50 procent af naturparken skal være beskyttet natur, etablering at et naturparkråd, lokalforankring af naturparken gennem borgerinddragelse, en koordineret formidling for danske og udenlandske besøgene, mindst en naturvejleder i parken og en godkendt og politisk vedtaget naturparkplan (Friluftsrådet 2013). En sådan model har længere udsigter, men arbejdet hen imod en naturpark kunne løfte både naturindholdet og friluftsmulighederne i området. Det bemærkes at ordningen vedrørende naturparker bygger på frivillighed og alle aftaler i forbindelse med parken derfor ikke medfører yderligere restriktioner for lodsejere. På den anden side betyder det også at der skal være stor vilje fra lodejerne til at indgå frivillige aftaler med kommunen. Om denne vilje er til stede på nuværende tidspunkt eller kan udvikles indenfor den nærmeste fremtid er usikker Det fremtidige arbejde med implementeringen af denne plan kan give en indikation af, hvorvidt det er realistisk at iværksætte naturparksprocessen. Etableringen af naturparken vil betyde, at områdets naturarealer er større end i dag. Derudover er der oprettet en række rekreative interessepunkter, som f.eks. sheltere, fugletårn, bordbænkeset, badebroer osv. Området besøges af gæster fra både indland og udland, området har en vis størrelse, der gør det muligt at håndtere og fordele et større publikumstryk.

Den tredje og mest ambitiøse model er at arbejde for, at området bliver en del af kommende nationalpark ”Skjoldungernes Land”, der er planlagt cirka 10 km nord for området. Det at være en del af nationalparken fører ikke per automatik en udvikling med sig, lige såvel som der ikke er yderligere restriktioner forbundet med medlemskabet. Men før sølandskabet overhovedet kan komme i betragtning til at blive en del af en nationalpark, vil det kræve at der skabes endnu større sammenhæng i naturen og den styrkes yderligere.

Det er derfor ikke titlen af nationalpark i sig selv der er attraktiv, men processen hen imod et landskab der er en nationalpark værdig. Det første skridt er derfor ikke at indgå i en dialog om at blive optaget i nationalparken, men påbegyndelsen af det politiske og participatoriske arbejde for at skabe et naturområde af national betydning.

126

Fredning Et værktøj i forvaltningen og udviklingen af naturområder kan være fredning. Bør søerne og deres omgivelser fredes? I den nyeste ”´Handlingsplan for fredning”, udarbejdet af Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarksnaturfredningsforening redegøres derfor en række overvejelser og forhold omkring fredningsindsatsen frem til 2020 (Miljøministeriet, 2013). Grundlæggende bør fredninger ikke anvendes når stedets værdier allerede er sikret gennem eksisterende lovgivning, eller når formålet med fredningen kan opnås gennem anden lovgivning eller planlægning. Derudover skal der være tale om en konkret trussel mod fredningsværdierne. Naturværdierne og friluftslivet i og omkring Gyrstinge og Haraldsted Sø, kan sikres gennem planlægning og af eksisterende lovgivning. Der ikke foreligger nogen konkret trussel mod området værdierne i området. Derfor skønnes det at en fredning af området ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt.

Den tidligere amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower skal have sagt at: ”Planer er intet, planlægning er alt”. Det er kernen i det videre arbejde med denne plan. Hvis der ønskes ændringer i området er det ikke planen, men planlægningen der er afgørende. Det er med andre ord processen omkring den videre planlægningen det er vigtig. Hvis det lykkes at inddrage interessenter og opnå en fælles forståelse for interesser og behov, så er det muligt, at skabe forbedringer i området der tilfredsstiller de opstillede mål og de involverede interessenter. Derudover bør man gøre sig klar at ingen planer er permanente, det er hele tiden behov for justere gældende planer, og løbene ændre planlægningen, derfor slutter planlægningen ikke her, den her præsenterede plan er blot udgangspunktet for det videre forløb.

127

Afsluttende refleksioner - borgermødet Der er afholdt et borgermøde/idemøde den 20.08.2015 i Gyrstinge landsbyhus (se bilag 4, invitation til borgermøde i Gyrstinge). At søernes fremtidige anvendelse har stor interesse i lokalområdet, blev indikeret ved at 120 mennesker mødte op. På mødet blev der fremsat en række synspunkter, der giver grund til overvejelser i forhold til ændringer i denne plan. Overvejende bekræftede mødet planens duelighed og der var stor opbakning til mange af de præsenterede forslag.

Planens sigte på den stille naturoplevelse viste sig på mødet at være helt i tråd med borgernes ønsker. Der var tilsyneladende bred enighed bl.a. borgerne om, at der ikke var plads til larmende og forstyrrende aktiviteter, som f.eks. vandscootere eller jetski. Borgerne bekræftede planens vision om et karakteristisk tunneldalslandskab, med et højt naturindhold og gode muligheder for rekreativ udfoldelse. Det blev også fremhævet, at en attraktiv og tilgængelig natur, er en forudsætning for den videre eksistens af de små lokalsamfund i området.

Borgerne var enige i planens målsætning om at det bør være den stille naturoplevelse, der dominerer omkring søerne. Der var derfor bred konsensus omkring, at stierne bør være små og forholdsvis primitive.

De tre tydeligst artikulerede interesser på mødet var: -

Friluftslivet: flertallet af de fremmødte ytrede ønske om, at øge og forbedre friluftslivet i området. Det blev især tydelig, at interessen omkring ridning, især på islandske heste, er meget stor i området. Konkret blev der fra flere side ytret ønsker om at kunne ride hele vejen rundt om Gyrstinge Sø.

-

Lodsejerne: der var en generel bekymring fra de fremmødte lodsejre, i forhold til om de ville blive inddraget i tilstrækkelig grad i den kommende planlægning. Lodsejernes reaktioner på den præsenterede plan var meget forskellige. Nogle udtrykte, at de gerne ville deltage i en forbedring af friluftlivet, mens andre udtrykte bekymring i forhold til de naturværdier de oplever der er i området.

-

Naturbeskyttelse: både organisationer, enkelte borgere og lodsejere udtrykte, at beskyttelsen af naturen bør være en vigtig del af den fremtidige plan. Der var imidlertid ikke enighed om, hvordan beskyttelse og benyttelse kan balanceres. En repræsentant fra DN udtrykte bekymring over det manglende hensyn til den oprindelige natur i min plan.

I forhold til ændringer i denne plan, bør det understreges, at de interesser der er omkring rekreative aktiviteter til hest i området, muligvis er undervurderet i denne plan. Der bør i det videre forløb være fokus på, at få hestefolket involveret i planlægningsprocessen. Det har indflydelse på en række punkter, men er især vigtig for stisystemet, som bør nytænkes i forhold til ridning og mulige konflikter med øvrige naturbrugere. Derudover kan de store hesteinteresser også få indflydelse på de foreslåede græsningsfolde, da der f.eks. kunne arbejdes mere med hestegræsning i området.

128

Referencer Agger, Peter (1993): Økologiske principper. I C.H. Ovesen og S.Søgaard (reds) (1993). Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, København Albrechts, Louis (2004): Strategic (spatial planning) reexamined. Environment an Planning B: Planning and Design. Catholic University of Leuven, Institute of Urban and Regional Planning. Leuven. 2004. 31 s. 743758.

Anon (1990): Breeding biology of goshawks in lowland Britain. British Birds, vol. 83, no.

12, pp. 527-540.

Baaner, Lasse. (2011): Kommunal naturpleje – plejeret og plejepligt. Skov og landskab. Videnblade Park og Landskab. Blad nr. 6.00-28. 2011. København Baattrup-Pedersen, Anette; Friberg, Nicolaj; Nygaard, Bettina. Hvordan sikrer vi de ferske enge og vådområders biodiversitet. I: Danmarks Natur frem mod 2020 – Om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Udgivet af: Det grønne kontaktudvalg. 2012 Borgergruppen, 2012: Notat fra arbejdsgruppe omkring stiforløb: Tilgængelig på nettet: http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:jihElia1E94J:http://polweb.ringsted.dk/upload/d ata/open/1396209.DOCprocent2Bstier+haraldsted&rls=com.microsoft:da:IEAddress&oe&gws_rd&hl=da&&ct=clnk Buttenschøn, R. M. (1993): Plejemetoder og driftsformer. I C.H. Ovesen og S.Søgaard (reds) (1993).

Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, København Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen og Center for Skov , Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s.ill.

Caspersen, Ole Hjorth og Jensen, Frank Søndergård (2011): Færdsel langs danske vandløb – En undersøgelse af anvendelsen af fire vandløb. Arbejdsraport. Skov og Landskab. Det biovidenskabelig fakultet.

Københavnsuniversitet.

2011.

Tilgængelig på nettet: http://curis.ku.dk/ws/files/35458106/Arbejdsrapport_130_2011_Faerdsel_langs_danske_vandlaeb.pdf Christensen, Hans Henrik og Koch, Niels Elers (1999). I Forord til: Friluftsliv i Landskabet. Udgivet af Miljøministeriet, 1999. København Ø.

COWI (2013): Vurdering af vegetationen ved Gyrstinge Sø. Teknisk rapport. Hofor A/S 2013.

Danmarks Naturfredningsforening (2006): Praktisk guide for kogræsserforeninger- oprettelse og drift af naturpleje og kogræsser foreninger. DN, København Ø. 2006.

Danmarks Naturfredningsforening (2013): Sådan ligger landet – tal om grundvand og drikkevand 2013. DN, København Ø. 2013. tilgængelig på nettet: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26899

129

Danmarks Naturfredningsforening (2014): Havørne lever deres liv efter vejrforhold og fangstheld – ikke efter uret. Artikel fra hjemmesiden: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3382 DOF Basen, (2014): Hjemmeside: Observation i http://www.dofbasen.dk/googlemap.php?loknr=329021#

Gørlev

mose,

tilgængelig

på

nettet:

Dreyer, Niels Poul og Lauritzen, Werner (2011): Grøn driftsplan for Allindemagle skov 1. Tilgængelig på nettet: http://dreyerfoto.dk/index/wp-content/uploads/grc3b8ndrift-modul-a-b.pdf

Engelstoft, S og Kristensen, S.P. (2006): Planlægning og byvækst – planlægningens udvikling i det 20. århundrede. TAPAS Working Paper 2006:01. Geografisk Institut, Københavns Universitet, København.

Fog, Kåre. (1993): Vandhuller. I C.H. Ovesen og S.Søgaard (reds) (1993). Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, København Fox, A.D. & Madsen, J. (1997): Behavioural and Distributional Effects of Hunting Disturbance on Waterbirds in Europe: Implications for Refuge Design. - Journal of Applied Ecology 34(1): 1-13.

Fredningsnævnet (1936): Afgørelse – Reg nr.:00517.00. Fredningen vedrører Haraldsted Sø. Den 20. Mai 1936. Tilgængelig på Internettet: http://www2.blst.dk/nfr/00517.00.pdf Fredningsnævnet (1948): Afgørelse – Reg. Nr.: 01137.00. Fredningen vedrører Humlebjerg. Den 7.

December 1948.

Tilgængelig på internettet: http://blst.planvis.dk/download.php?kunde_id=39472000&filename=/01137.00.pdf

Friluftsrådet (1991): Sejlads på større vandløb – om tursejlads med kano. Tutein og Koch, København.

Friluftsrådet (1997): Friluftsliv for alle – Friluftspolitisk handleprogram. Friluftrådet 1997. Tilgængelig på nettet: http://www.friluftsraadet.dk/media/158102/friluftspolitisk_handlingsprogram.pdf Friluftsrådet (2006). Sveistrup, Nicolaj og Nielsen , Johanne Leth. Friluftsliv- inspiration til politik, plan og praksis. Friluftsrådet 2006. København SV. Friluftsrådet (2011): Lindemann, Casper. Nielsen, Johanne Leth og Ellegaard, Mads: Stier – inspiration til planlægning og forvaltning. Friliuftsrådet 2011. København SV. Tilgængelig på nettet: http://www.friluftsraadet.dk/media/112746/stihaandbog_web.pdf Friluftsrådet (2013): Danske Naturparker – Hvordan kommer vi i gang. Tilgængelig på nettet: http://www.friluftsraadet.dk/media/678683/vejledning_til_naturparker_web.pdf Friluftsrådet (2014): Fakta om friluftslivet i Danmark. http://www.friluftsraadet.dk/indhold/fakta-om-friluftslivet-i-danmark.aspx

Tilgængelig

på

nettet:

130

Gyrsting, Leif (1993) Rørsumpe. I C.H. Ovesen og S.Søgaard (reds) (1993). Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, København Hansen, Ulrich Kern. (1993): Vandløb. I C.H. Ovesen og S.Søgaard (reds) (1993). Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, København Healy, P. (2009): In search of the strategic in spatial strategy making. Planning theory and practice 10.

HOFOR (2011): Fakta og fremtid vedrørende Gyrstinge og Haraldsted Søer. Internt notat, ikke offentliggjort.

HOFOR (2013): Bred vegetation – Gyrstinge Sø. Hansen, Knud Rudolph. Landt, Mikael & Poulsen, Therese Foulsen. Ikke offentliggjort undersøgelse.

Holbæk Kommune, (2014): Oplysninger om skovrejsning, tilgængelig på nettet: http://kommuneplan.holbaek.dk/dk/kommuneplan_2013/temaer/skov__landbrug/skovrejsning.htm Holten-Andersen, John; Pedersen, Thomas Nicolaj; Stensen Christensen, Hanne. (2000) Dansk naturpolitik – viden og vurderinger. Temarapport nr. 1 2000, Naturrådet. Tilgængelig på nettet: http://www.naturraadet.dk/start.htm#udgivelser/default.htm Høy Torkild. & Dahl, Jørgen (1994): Danmarks Søer - søerne i Vestsjællands amt. 1994. 2 bind.

Innes, J.E. and Booher, D.E. (2010). Thinking different for an age of complexity. In Innes, J.E. and Booher, D.E. (2010). Planning with complexity – an introduction to collaborative rationality for public policy.

Jensen, J.F. & Andersen, U.V. (1999): Friluftslivets mulige påvirkninger på skovens planter og jordbund – En arbejdsrapport med pilotundersøgelse i bynære skove i Storkøbenhavn.

Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm. 75 s.

Jensen, Frank Søndergaard (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/1995. – Forskningsserien nr. 25, Forskningscentret for Skov og Landskab, Hørsholm, 1998. 151 s.

Jensen, Frank Søndergaard (2003): Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skovbrugsserien nr. 32, Skov & Landskab, Hørsholm, 2003.335 s. ill.

Jensen, Frank Søndergaard og Koch, Niels Elers (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77-1993/94. – Forskningsserien nr. 20, Forskningscentret for skov og landskab, Hørsholm, 1997. 215 s., ill.

Jensen, Anne. Andersen, John. Hansen, Ole Erik og Nielsen, Kurt Aagaard (2007). Planlægning i teori og praksis – en tværfaglig lærebog. Roskilde Universitetsforlag. 2007. Frederiksberg C. Jensen, KR.M. & Reenberg, Anette. (1984). Dansk Landbrug – Udvikling i produktion og kulturlandskab. I kommission hos Geograf forlaget. Brenderup.

Københavns Energi (2009): Aftale om Græsning ved Haraldsted Sø. 05.02.2009. Ikke offentliggjort Journal.

Københavns Energi (2010): Vurdering af muligheder for vandstandsændringer i Gyrstinge Sø. Teknisk Notat.

Niras. December 2010.

131

Københavns Energi (2011): Notat: 28.09.2011. Sænkningen af vandstanden i Gyrstinge Sø. Ikke offentliggjort.

Liddle, M. (1997): Recreation ecology. Chapman & Hall.

Larsen, J.Bo (2005). Naturnær skovdrift. Dansk skovbrugstidsskrift. Udgivet af Dansk Skovforening, København. 2005.

Larsen, J.Bo. & Emborg, Jens (2002). I: Visioner for fremtidens Jordbrug. Center for Økologi og Miljø, KVL. Gadsforlag. København. 2002.

Madsen,J. og Phil, S. (1993): Jagt og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle i Danmark. DMU. Faglig rapport nr. 72. 135 s.

Miljøministeriet (1992). Strategi for de danske naturskove – og andre bevaringsværdige naturtyper. Skov og Naturstyrelsen 1992. Tilgængelig på nettet: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/44B373AA-69304201-B718-0BBD9BF9F68F/0/Naturskovsstrategien1992.pdf Miljøministeriet (2004): Bufferzoner - omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren kvælstof fra danske landbrugsejendomme.

Tilgængelig på nettet: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/rapport_endelig_260304.pdf Miljøministeriet (2005). Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene. Skov og naturstyrelsen 2005.

Tilgængelig på nettet: http://www2.sns.dk/Udgivelser/2005/87-7279-603-0/pdf/87-7279-602-2.pdf Miljøministeriet (2013): Handlingsplan for fredning. Naturstyrelsen 2013. Tilgængelig på nettet: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/76801/nst_handlingsplan_for_fredninger_1304_web.pdf Naturbeskyttelsesloven (2014): Kapitel 4, §24. Veje og https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609#Kap4

stier.

Tilgængelig

Natur og landbrugskommissionen (2013): Natur og Landbrug – en ny Landbrugskommissionen sekretariat.

April 2013.

Tilgængelig http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

på

start. på

nettet:

Natur og nettet:

Navntoft, S, Sigsgaard, L, Nimgaard, RB, Esbjerg, P, Kristensen, K, Andresen, LC & Johnsen, I 2009, Buffer zones for biodiversity of plants and arthropods: is there a compromise on width?. Danish Ministry of the Environment, Environmental Protection Agency. Pesticides Research, nr. 127 Odderbækken (2014): Hjemmeside http://www.odderbaek.dk/Historik.htm

for

vandløbslauget,

tilgængelig

på

nettet:

Ovesen, Claus Helweg, (1993): Indledning til Naurplejebogen. Skov og Naturstyrelsen 1993.

Primdahl, Jørgen. Kristensen, Lone og Swaffield, Simon. (2013): Guiding rural landscape change – Current policy approaches and potentials of landscape strategy making as a policy integrating approach. Applied Geography 42 (2013) 86-94.

132

Regeringen (2011). Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag Oktober 2011. Tilgængelig på nettet: http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf Ringsted Kommune (2003): Samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune v/Københavns Energi, Miljøministeriet v/Skov og Naturstyrelsen og Ringsted Kommune om skovrejsning ved Benløse. Tilgængelig på nettet: http://www.ringsted.dk/upload/OmKommunen/Kommunalpolitik/2003/O/Offentligebilag2003/Bilagproce nt20297-2003.pdf Ringsted Kommune (2007): Ådalsplan for Ringsted Å og Høm lilleå. Raport udarbejdet af Watertech a/s for Ringsted kommune.

Tilgængelig på nettet: http://www.ringsted.dk/OmKommunen/Nyheder/~/media/C70CA601C4D6463A9C12567247E253B7.ashx Ringsted Kommune (2012): Vandhandleplan for Ringsted http://polweb.ringsted.dk/upload/data/open/1499946.PDF

Kommune. Tilgængelig

på

nettet:

Ringsted Kommune (2013b): Arbejdsopgaver i tilknytning til bredarealer m.m. omkring Gyrstinge Sø. Noter fra gennemgangen d. 13.11.2012 samt møde med HOFOR´s ejendomschef d. 12.03.2013 samt tilføjelser fra HOFOR´s driftsmand pr. 12.12.2013. Ikke offentliggjort.

Ringsted Kommune (2013c): Arbejdsopgaver i tilknytning til bredarealer m.m. omkring Haraldsted Sø. Noter fra gennemgangen d. 21.11.2013 samt møde med HOFOR´s ejendomschef d. 25.01.2012 samt tilføjelser fra HOFOR´s driftsmand pr. 12.12.2013. Ikke offentliggjort.

Ringsted kommune (2013): Arbejdstitel: Fremtidens sølandskab i Ringsted kommune. Tilgænglig på nettet: http://www.ringsted.dk/~/media/623D9E2F69784D9F893A3CE8B3CD401A.ashx Ringsted Kommune (2014): Forslag til http://ringsted.planweb.dk/kommune/Menu.aspx

Kommuneplan

Ringsted Kommune (2014b): Naturkvalitetsplan http://ringsted.planweb.dk/naturkvalitetsplan/Menu.aspx

2013.

2013.

Tilgængelig

Tilgængelig

på

på

nettet:

nettet:

Schipperijn, Jasper (2011): Muligheder for begrænsninger for friluftsliv i byen. Udgivet i: Muligheder og begrænsninger for friluftsliv. Jakob Haahr og Søren Andkjær (red). 2011. Tilgængelig på nettet: http://static.sdu.dk/mediafiles//1/E/C/procent7B1ECDC04E-03DF-4CE8-BE1E69B1A1D3C956procent7DMovements2011Nr2.pdf Tind, E.T. & Agger, P. (2003): Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. Roskilde Universitetscenter & Friluftsrådet. Tilgængelig på nettet: http://www.friluftsraadet.dk/media/196013/SamletRapport.pdf Trap, J.P. (1954): Danmark. Femte udgave. Bind III. Frederiksborg Amt, Holbæk Amt, Sorø Amt. G.E.C. Gads forlag. 1954.

Vejle Amtskommune (1985): Sejlads på Gudenåen 1979-85. Udvalget for teknik og miljø.

133

Vestsjællands Amt (1998): Regulativ for Haraldsted Søerne, Amtsvandløb nr. 32. Vestsjællands amt.

Tilgængelig på nettet: http://ringsted.dk/Borger/Miljoe/Vandloeb/~/media/FA659C1E73A34CEFBB8A46F300494D84.ashx Vestsjællands Amt (1998b): Regulativ for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31. Vestsjællands Amt. Tilgængelig på nettet: http://ringsted.dk/Borger/Miljoe/Vandloeb/~/media/71D31F104CE44DD6BC2E9F194478A859.ashx Wilhjelmudvalget (2001): En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget November 2001. Tilgængelig på nettet: http://www.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279-378-3/pdf/helepubl.pdf Winther, Søren (1994):Offentlig forvaltning i Danmark - Implementering og effektivitet. Forlaget Systime a/s. Herning, 1994.

Personlige meddelelser: Byrnak, Eilif (2014): Biolog/geograf og naturforvalter i Ringsted Kommune, 17.6.201. Ringsted.

Kontakt: EBY@ringsted.dk Hansen, Knud Rudolf (2014): Biolog i HOFOR. 18.3.2014. København.

Kontakt: knha@hofor.dk

134

Bilag Bilag 1 resultat af spørgeskema undersøgelse til tilfældigt udvalgte borgere.

Tilfældige borgere Adspurgte: Deraf mænd: Deraf kvinder: Deraf mellem 0-20 Deraf mellem 20-30 Deraf mellem 30-50 Deraf mellem 50-70 Deraf ældre end 70 Hyppighed for gåtur min en gang om ugen: min en gang om mådenden sjældnere Hvad syntes du om adgangsforhold og stier: Gode dårlige ved ikke Er der områder du holder særlig meget af: Ja Nej er der sted hvor der er sket forringelser Ja Nej er der steder hvor der er sket forbedringer Ja Nej Ved du at kommunen vil overtage søerne Ja nej Syntes du det er en god ide at føre søen tilbage til det oprindelige vandspejl Ja Nej Ved ikke Syntes du der er plads til en eller anden form for jagt på sø eller bred arealer Ja Nej Ved ikke

16 % af de adspurgte 8 50 8 50 0 0 0 0 7 43,75 8 50 1 6,25 7 7 2

43,75 43,75 12,5

10 4 2

62,5 25 12,5

5 11

31,25 68,75

2 14

12,5 87,5

1 15

6,25 93,75

12 4

75 25

15 0 1

93,75 0 6,25

6 9 1

37,5 56,25 6,25

135

Bilag 2. Referat fra møde med søgruppen.

Referat fra Møde med søgruppen som er en del af Lokalrådet for Gyrstinge og Ørslevvester. Onsdag den 23.4.2014. Kl. 19.00 i Gyrstinge Landsbyhus Deltagere fra lokalrådet: Ole Hylleborg, Gyrstinge, Steen Kisselhegn, Gyrstinge, Bjarne Krog, Ørslevvester og Gert Schnack Sørensen, Gyrstinge.

Speciale studerende Simon B. Petersen, København Dagsorden for møde mellem speciale studerende og sø gruppen: 1. Præsentation af speciale projekt ved Simon B. Petersen -

Formål med projektet

-

Status

-

Muligheder for samarbejde med Lokalrådet i Gyrstinge

2. Borgergruppens arbejde og ønsker vedrørende fremtiden for Gyrstinge Sø 3. Diverse Punkt 1: Specialet blev præsenteret, herunder formål, omfang og indhold. Desuden blev det foreslået at specialet præsenteres for alle interesserede borgere på et borgermøde inden det mundtlige forsvar. Dette møde skal være med til at kickstarte processen med det videre arbejde. Deltagerne blev enig om at holde borgermødet i Gyrstinge landsbyhus den 20. August kl. 19.30. Forskellige muligheder for tilskud til lokaleleje og forsyning undersøges nærmere.

Punkt 2: Borgergruppen præsenterede deres foreløbige arbejde med søen som har været i gang siden 2012. Især muligheden for bedre adgangsforhold, f.eks. ved etablering af en sti hele vejen rundt om søen blev diskuteret. Desuden fremlagde gruppen deres ideer omkring græsning, og det blev foreslået at etablere to større græsningsfolde, som bl.a. skal være med til at lette adgang rundt om søen.

Punkt 3: Det blev aftalt at fortsætte samarbejde frem bl.a. gennem udvekling af kortmateriale frem til borgermødet den 20. August. Derudover udfyldte deltagerne et spørgeskema vedrørende diverse spørgsmål om søens nutidige og fremtidige anvendelse. Derudover blev forskellige emner drøftet, bl.a. projektet fremtidens landskaber.

136

Bilag 3, tabeloversigt af lokaliteter med beskrivelse og nummer.

Lokalitet

Navn

Beskrivelse/afgrænsning

1

Arealer ved Frømose å

Åbne naturprægede arealer på lerblandet sandjord, hvis kerne udgøres af Frømose å, tilløbet til søen er reguleret og fremstår kanalagtig.

2

Overgang mellem St. Bøgeskov og Omfatter den del af skoven der grænser op ad søen. Generelt fremstår lokaliteten ret naturligt Gyrstinge Sø og er præget af løvtræer der står på skrænten ned til søen.

3

Søbred i sydøstlig ende af Gyrstinge Sø Andet navn: Søbred nedenfor Sjoldegård

Søbredden indeholder både §3 mose og overdrevs arealer, men er dog forholdsvis smal og afgrænses af søen på den ene side og landbrugsarealer på den anden.

4

Arealer ved Ringsted Å´s udspring

Disse tørvejords arealer indeholder både paragraf tre eng og moser. Set fra dæmningen er området ekstrem ufremkommeligt og tilgroet.

5

Landbrugsområde i Gyrstinge mose

Området er placeret mellem søerne, i den nordlige del af lokaliteten er der et mindre område, hvor jordbunden består af lerblandet sandjord, mens den i resten af lokaliteten er humusjord. Arealanvendelsen er landbrug.

6

Nedstrøms Gyrstinge mose

Større sammenhængende område på humusjord, som udelukkende består af §3 enge og moser.

7

Gørløv mose

Store dele af Gørløv mose er enten tilgroet med pil og el, eller truet af tilgroning. Jordbunden i mosen består af humusjord, en række mindre vandhuller og den lidt større Gørløv sø er karakteristisk for området.

8

Overgang mellem Allindemagleskov og Overgang mellem Gyrstinge Sø og Allmindemagleskoven er præget af løvtræer der Gyrstinge Sø står på skrænten ned til søen.

9

Søbredden i nordvest enden af Gyrstinge Flædebækken ligger på tørvejord, mens resten fra cirka midt på dæmningen er præget af lerblandet Sø sandjord. Hele lokaliteten er registreret som mose, 137 Stor Bøgeskov er ejet og drevet af Stiftelsen Sorø Stor Bøgeskov

10

Akademi. Der drives konventionel skovdrift og hovedtræarten er bøg.

11

Allindemagle skov

Skoven har en størrelse på 167 ha og er målsat til at drives efter naturnære principper.

Hovedtræarten er bøg. Skoven fremstår meget naturligt.

12

Landbrugsområde ved Kyringe

Området er beliggende i Holbæk Kommune. Den primære arealanvendelse er landbrug, dog er markerne forholdsvis små og hestegræsning spiller en rolle i området. Der er også en række naturarealer i området bestående af skov, sø, eng og mose primært i den vestlige del af lokaliteten.

13

Landbrugsområde ved Haraldsted

Stort område på cirka 335 ha der strækker sig fra Allindemagleskoven i vest til Vrangeskov i øst. Den største landsby i området er Haraldsted, derudover er den primære arealanvendelse landbrug. Jordtypen er sandblandet lerjord i den vestlige del og lerblandet sandjord i den østlige del. Der er kun få mindre naturarealer i området, nemlig to mose lokaliteter, et eng areal og seks vandhuller.

14

Tidselbro

Primært helårs beboelse på vestsiden af Haraldsted Lillesø. Området grænser til eng og moselokaliteter i øst mod søen og landbrugsarealer i vest, syd og nord.

15

Landbrugsområde ved Gyrstinge

Både ekstensiv og intensiv landbrug i området, bl.a. bison opdræt, fåreholod der afgræsser forskellige arealer omkring Gyrstinge Sø.

16

Eng/mose arealer ved Tivoli søen

Lokaliteten er placeret på humusjord. I nord grænser i nordområdet til Tivoli søen og i syd til landbrugsarealer.

17

Landbrugs område mellem Gørløv mose Lokaliteten er på cirka 40 ha og beliggende på lerblandet sandjord. Arealerne er lidt specielt og Tivoli søen placeret på højere liggende arealer på tværs af ådalen.

18

Landbrugsområde mellem St. Bøgeskov Den nordlige halvdel af denne landbrugslokalitet ligger på lerblandet sandjord, mens den sydlige og Naturarealer ved Frømose å halvdel ligger på sandblandet lerjord. Området 138

grænser St. Bøgeskov i vest og naturarealerne ved Frøsmose Å i øst og nord, på sydsiden er der yderligere landbrugsområder.

19

Landbrugsområde syd fro Tivolisøen

Området er på cirka90 ha, den primære arealanvendelse er landbrug, centralt i området ligger én større landbrugs ejendom. Den vestlige del af lokaliteten er præget af sandblandet lerjord og den østlige del er det lerblandet sandjord.

20

Engarealer ved Ringsted Å

Arealer langs Ringsted Å på strækningen fra Tivolisøen til der, hvor Ringsted Å løber under Holbækvejen ved Naverbro. Området består for størstedelen af lerblandet sandjord og humus jord i umiddelbar nærhed af vandløbet.

21

Overgang Vrangskov og Haraldsted Sø

Der er en sti langs næsten hele søbredden i skoven. Kommer man ind på stien fra vestsiden går man først gennem en smuk douglaus bevoksning, resten af stien dominerer bøg, ask og el ud imod søen. Hvor der flere steder er muligt at se ud over søen. Desværre er det ikke muligt at følge stien hele vejen langs søen, og den besøgende er tvunget til at gå ret langt mod nord i skoven for at komme op til vejen ved Valsømagle.

22

Vrangeskov

Vrangeskov er statsejet og hører under Naturstyrelsen Vestsjælland. Bøg er den dominerende træart, der er dog også en række gran bevoksninger. Det er kun cirka 40 ha af et større skovkompleks der er en del af projektområdet.

23

Landbrugsområde ved Valsømagle

Område på cirka 100 ha, lige syd for Valsømagle, den primære arealanvendelse er landbrug.

Jordbunden er god til formålet, nemlig sandblandet lerjord. Lokaliteten grænser til Vrangeskov i vest, yderligere landbrugsarealer i nord og øst og Haraldsted Sø i syd.

24

Gyrstinge Sø

25

Tivolisøen

26

Haraldsted Sø

139

Lokaliteten er på cirka 150 ha, jordbunden består af lerblandet sandjord i den nordlige ende ned mod Haraldsted Sø og af sandblandet lerjord i den sydlige del. Området grænser til søen i nord og yderligere landbrugsområder i syd, øst og vest.

27

Landbrugsarealer syd for Haraldsted Sø

28

Søbred på vest og nordside af Haraldsted Lokaliteten strækker sig fra dæmningen mellem Haraldsted Sø og Tivolisøen øst over helt til Sø. vestenden af Vrangeskov. Jordbunden er sandblandet lerjord. Området er meget varieret i forhold til naturtyper, hvor der både findes eng, mose og overdrev.

29

Søbred på sydsiden af Haraldsted Sø ved Denne lokalitet ligger fortrinsvis på lerblandet sandjord. Området er meget vanskeligt Humlebjerget. tilgængeligt og det er kun muligt at komme ned til søen via en trampesti til Humlebjerget fra Ejlstrupvej, det er ikke muligt at færdes, hverken øst eller vest på langs søbredden.

30

Naturarealer på østsiden af Haraldsted Lokaliteten ligger næsten udelukkende på humusjord, kun i den nord vestlige ende er et lille Sø. område med sandblandet lerjord.

31

Søbred øst for Vrangeskov.

Lokalitet ligger sandblandet lerjord.

Området indeholder en række naturlokaliteter, der er registreret både paragraf tre beskyttet enge, moser og vandhuller. De omkringliggende arealers anvendelse er landbrug. Den østlige del af lokaliteten afgræsses med får (Ringsted Kommune 2013c).

140

Bilag 4, invitation til borgermøde i Gyrstinge den 20.08.2014.

Nu er søen solgt til kommunen:

Hvad skal der ske med Gyrstinge Sø?

Hvad vil vi: Naturpark, vandski-center, vandscooterbane, put-and-take, ridesti, speedway søen rundt, terapisti, ingenting - eller ????

Søens fremtidige status og anvendelse har stor betydning for lokalområdets borgere. Derfor har Lokalrådet for Gyrstinge-Ørslevvester besluttet at afholde orienterings- og debatmøde om Gyrstinge Søs fremtid onsdag den 20.8.2014 kl. 19.30.

Mødested: Landsbyhuset i Gyrstinge. Alle interesserede er velkomne.

Mødeforeløb Velkomst og baggrunden for mødet ved Lokalrådets formand Bjarne Krog. ”Søudvalgets arbejde” ved Steen Kisselhegn, Søudvalget. ”Status for arbejdet med helhedsplanen for søerne” ved projektleder Eilif Byrnak,

Ringsted kommune.

”Forslag til en helhedsplan for landskabet omkring Gyrstinge og Haraldsted søer” ved Simon B. Petersen, Københavns Universitet.

Kaffe.

Diskussion.

Afslutning.

Lokalrådet er vært ved kaffen.

Bjarne Krog Formand

141

Bilag 5, samlet kort over alle lokaliteter.

142